Kostpolitik. Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kostpolitik. Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken"

Transkript

1 Kostpolitik Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken

2 Et sundt liv er et godt liv hele livet

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Formål med kostpolitikken 5 Ansvarsfordeling i skoler 6 Ansvarsfordeling i pasningsordninger 7 1. Kostpolitik: Vi serverer mad efter Motions- og Ernæringsrådets kostråd og anbefaler, at madpakken også opfylder kostrådene 8 Spis frugt og grønt 6 om dagen 8 Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 10 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag 11 Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager 12 Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød 14 Spis varieret og bevar normalvægten 15 Sluk tørsten i vand Kostpolitik: Vi sikrer, at børnene får de måltider om dagen som anbefales, når de er i skole eller pasningsordning, så deres energibehov dækkes Kostpolitik: Vi giver børnene gode fysiske rammer til måltiderne Kostpolitik: Vi sikrer, at børnene har den fornødne tid til spisning i skole og pasningsordning Kostpolitik: Vi sikrer en god bordskik Kostpolitik: I pasningsordningerne bruger vi arbejdet omkring måltidet som pædagogisk aktivitet Kostpolitik: Vi serverer mad efter dansk kulturtradition Kostpolitik: Diætkost skal være lægelig begrundet Kostpolitik: Indkøb af fødevarer skal være miljø- og ressourcebevidste Kostpolitik: Alle skoler og pasningsordninger har en kostansvarlig 22 - Bilag til kostpolitik: Ressourcer 23 3

4 Forord En nedsat arbejdsgruppe med relevante interessenter fra skoler, sfo er og fritidsklubber i Middelfart Kommune har udarbejdet denne overordnede kostpolitik i foråret En undersøgelse af madordningerne i Middelfart Kommune, som blev lavet i februar 2007 viser, at der er stor forskellighed i skolemadordninger: 5 skoler tilbyder børnene, at de kan købe mad i egen bod, hvor maden er lavet i et af kommunens køkkener på et ældrecenter 2 skoler tilbyder børnene, at de kan købe mad hos et internetfirma 6 skoler tilbyder børnene, at de kan købe mad, som er lavet på skolen 6 skoler tilbyder børnene, at de kan købe mad, som er købt hos bageren og i forskellige andre butikker Mange af skolerne har flere af ordningerne. I efteråret 2007 vil arbejdsgruppen kigge på de forskellige madordninger og mulige leverandører af sund skolemad. Børn i Middelfart Kommune bruger dagligt ligesom andre børn i Danmark en stor del af deres vågne tid i skoler og evt. pasningsordninger. Derfor er det vigtigt, at de her møder en hensigtsmæssig madkultur, der understøtter udviklingen af sunde kostvaner. De landsdækkende kostundersøgelser anslår, at børn indtager op mod 50% af deres samlede energi i løbet af en skoledag inkl. pasning i skolefritidsordning og/eller klub. Kosten har stor betydning i forhold til at sikre barnet de rigtige og tilstrækkelige næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Dette for at undgå fejlernæring og bevare normalvægten. Usunde kostvaner kan påvirke både indlæringen og koncentrationsevnen og medføre vitaminmangel, dårlig tandstatus og udviklingen af livsstilssygdomme, som knogleskørhed, hjertesygdomme, diabetes m.m. senere i livet. Det er i barneårene, at de sunde vaner skal grundlægges, så et sundt liv bliver et godt liv hele livet. Arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til motionens vigtige betydning for sundhed og trivsel, men det skal understreges at leg, sang, bevægelse og sportslige aktiviteter bør være en lige så naturlig del af børnenes hverdag som en sund og ernæringsrigtig kost. Mange faktorer har indflydelse på, hvad børn spiser i løbet af dagen, f.eks. tilgængelighed af mad, udbud af mad, børnenes kosttraditioner, spisepausens længde, personalets indflydelse, kammerater man spiser med, de pædagogiske aktiviteter omkring kost m.m. Kostpolitikken kommer omkring alle disse emner og viser forslag til, hvordan skoler og pasningsordninger kan danne forudsætninger for at støtte op om sunde kostvaner til børnene. God fornøjelse med at introducere sunde vaner for børnene! Venlig hilsen Arbejdsgruppen for kostpolitik i skoler, skolefritidsordninger og fritidsklubber i Middelfart Kommune 4

5 Formål med kostpolitikken At skabe sunde kostvaner hos børn og unge med henblik på fremme af sundhed og velvære. At forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt. Forankre kostrådene fra Motions- og Ernæringsrådet. Sikre, at personale og forældre har mulighed for at forholde sig til, hvilke rammer og betingelser børnene skal have for maden og måltiderne. Åbne mulighed for netværk om kost, skoler og pasningsordninger imellem. Hjælpe til at sikre, at børnene indtager sund mad og drikke i passende mængder. Give forældrene viden om kostpolitikken. Specielt vedr. skoler At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen. At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og de oplever måltidet som noget selvfølgeligt og værdifuldt at samles om. At styrke skolernes mulighed for arbejde på en fælles forståelse af sund/usund mad blandt elever, forældre og personale. At styrke skolernes mulighed for at vælge sunde fødevarer til salg på skolen. Specielt vedr. pasningsordninger Skabe muligheder for positiv dialog om kost med forældre. Give personalet mulighed for at være sundhedsbevidste rollemodeller og vise omgivelserne, at de har en holdning til børnenes mad og måltider. Sikre, at også nye børn, forældre og personaler bliver introduceret til retningslinjerne om mad og måltider. Give børnene bedre mulighed for at få energi til at være oplagte, tolerante og nysgerrige i løbet af dagen. Øge personalets muligheder for at integrere en sund kost ved hjælp af det pædagogiske arbejde således at børnene kender forskellen på sund og usund kost. Give børnene kendskab til råvarer, så de lærer, hvor det kommer fra. Give pasningsordninger med mad-produktion muligheder for at vælge kostuddannet personale eller/og videreuddanne ansatte til at lave mad til børnene. Skabe mulighed for et styreredskab for arbejdet med mad og måltider. 5

6 Ansvarsfordeling i skoler Ledelsens overordnede ansvar Sikre at personalet har kendskab til kostpolitikken. Fremme personalets bevidsthed om at være sundhedsbevidste rollemodeller. Udpege en kostansvarlig på skolen, til at tage vare om børnenes kost. Sikre at forældre og elever har kendskab til kostpolitikken. Sikre at personale og elever har mulighed for at have den bedst mulige fysiske spisesituation. Personalets ansvar Give mulighed for positivt dialog med forældre omkring kost. Kende og forholde sig den overordnede kostpolitik. At være opmærksom på børn, som ikke til dagligt får sund kost. At være bevidst om sin rollemodel i forhold til eleverne. Forældrenes ansvar At eleverne får passende og sund mad i løbet af skoledagen, enten i form af madpakker og/eller penge til køb af mad i skolens madordning. Sundhedsafdelingen Årlig information omkring nye kosttiltag, problemstillinger og emner inden for ernæringsområdet til de kostansvarlige i skolerne. Afholde kurser og oplæg om kost til personale og forældre. Vedligeholde den udarbejdede kostpolitik i samarbejde med de kostansvarlige. 6

7 Ansvarsfordeling i pasningsordninger Ledelsens overordnede ansvar (ledelse og bestyrelse) Pasningsordningerne skal samarbejde med forældre omkring kost. Gøre personalet bevidst om at vælge at være gode rollemodeller i forhold til kost. Udpege en kostansvarlig, til at tage vare om kosten. Sikre at personalet har kendskab til kostpolitikken. Sikre at forældre og evt. børnene har mulighed for kendskab til kostpolitikken. Personalet Give mulighed for positivt samarbejde med forældre omkring kost. Forholde sig til den overordnede kostpolitik. Det er personalets ansvar, at opmuntre/opfordre børnene til det sunde valg. At deltage og følge de kurser/foredrag, som bliver præsenteret i om sund kost. Forældrenes ansvar Forholde sig til den overordnede kostpolitik og støtte op omkring den. Sundhedsafdelingen Årlig information omkring nye kosttiltag, problemstillinger og emner inden for ernæringsområdet til de kostansvarlige i pasningsordningerne. Afholde kurser og oplæg om kost til personale og forældre. Vedligeholde den udarbejdede kostpolitik i samarbejde med de kostansvarlige. 7

8 1. Kostpolitik: Vi serverer mad efter Motions- og Ernæringsrådets kostråd og anbefaler, at madpakken også opfylder kostrådene Mad er et vigtigt element i alles liv. Det giver os næringsstoffer og også nydelse, glæde og velvære. De udarbejdede kostråd i denne kostpolitik er udarbejdet ud fra de generelle kostråd af Motions- og Ernæringsrådet (2005). Kostrådene er en hjælp til at finde en passende balance mellem kost og motion. Efterleves kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Samtidigt nedsætter man risikoen for bl.a. at udvikle livsstilssygdomme. Her følger en gennemgang af hvert enkelt kostråd. Spis frugt og grønt 6 om dagen Hvad tæller med: Rå eller tilberedt frugt Rå eller tilberedt grønt Et glas juice Tørret frugt og nødder Frossen optøet og tilberedt grønt Hvad tæller ikke med: Kartofler Mere end et glas juice 8

9 Anbefalinger for børn 4-10 år: Det anbefales at spise gram frugt og grønt om dagen. Anbefalinger for børn over 10 år: Anbefalinger lyder som for voksne, spis 600 gram frugt og grønt om dagen. 100 g. svarer til: 1 stor tomat 1 stor gulerod 1 peberfrugt ¼ agurk 1 ½ dl ærter 1 ½ dl grønne bønner 3 dl snittet kål 1 æble 1 pærer 1 appelsin 1 banan 1 fersken 1 stor båd melon 1 håndfuld vindruer 1 lille glas juice 1-2 blommer 1-2 klementiner 1-2 kiwi 1 ½ dl bær ½ dl tørret frugt eller usaltede nødder Skoler: Det anbefales at spise frugt til formiddag, som afslutning på frokosten og om eftermiddagen. Pasningsordninger: Grøntsager eller frugt serveres hver dag med stor variation i typer og med hensyn til årstiden. 9

10 Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Under fisk og fiskepålæg hører: Fersk fisk Røget fisk Fiskefrikadeller og fiskemousse Frossen frisk Marineret fisk Skaldyr Fiskekonserves f.eks. makrel i tomat, torskerogn og tun i dåse Anbefalinger for børn fra 3 år: Anbefalinger lyder som for voksne, spis g fisk om ugen. Pga. forurening er der speciel anbefaling vedr. spisning af rovfisk: Børn fra 3-14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Rovfisk er f.eks. rokke, helleflynder, oliefisk, escolar, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tunbøf. Det gælder ikke tun i dåse. Pasningsordninger: Når vi serverer rugbrød med pålæg, så vil børnene blive tilbudt og opmuntret til at spise fiskepålæg. Skoler: Det anbefales, at maden hver dag indeholder mindst ½ stk. rugbrød eller andet groft brød med fiskepålæg. F.eks. tomat i makrel, torskerogn, tun i dåse, marineret sild, rejer, muslinger. 10

11 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Kartofler kan serveres fra frost eller friske som Kogte Bagte Kartofler bør ikke serveres som Flødekartofler Friturestegte Anbefalinger for børn fra 1 år Børn anbefales at spise kartofler mindst 4 gange om ugen og ris/pasta max. 3 gange om ugen. Hvor meget man har brug for afhænger af, hvor stor man er, og hvor meget man bevæger sig. Anbefalinger vedr. brød og fuldkornsprodukter: Mindst halvdelen skal være rugbrød og havregryn, så kan resten varieres mellem fuldkornsprodukter og lidt finere brød. Fuldkornsprodukter er: Rugbrød Havregryn Groft brød hvor en stor del af melet er fuldkornstyper, f.eks. grahamsmel, havregryn (gerne helt findelt brød) Fuldkornspasta Brune og vilde ris Bulgur Pasningsordninger: Varm mad: Når der serveres varm mad, så serveres kartofler/bulgur oftest. Kold mad: Når der serveres kold mad, så serveres oftest rugbrød med pålæg. Skoler: Det anbefales, at maden hver dag indeholder rugbrød eller andet groft brød med fuldkornsmel. 11

12 Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Med sukker menes: Hvidt sukker/stødt melis Rørsukker Perlesukker Honning Brun farin/puddersukker Hugget sukker/sukkerknalde Sirup Sødemidler: Hvor sødt børn foretrækker maden er et spørgsmål om vane. Drikker og spiser børn i en periode produkter med et højt sukkerindhold, kommer de til at foretrække produkter som er søde. Derfor er det ikke nogen god idé at bruge sødemiddel i stedet for sukker. Produkter med sødemidler vil være med til at opretholde præferencen for den søde smag. Det er langt bedre, at vænne børn til produkter som ikke er sødet eller tilsat sukker. Pas på med fødevarer med skjult sukker: Yoghurt med frugt, morgenmadsprodukter, juice og andre drikke m.m. Anbefalinger for børn 6-9 år Det anbefales at børn får max. 45 g tilsat sukker om ugen. Det svarer til ca. 15 sukkerknalder. Anbefalinger for børn år Det anbefales at børn får max. 55 g tilsat sukker om ugen. Det svarer til ca. 18 sukkerknalder. Anbefalinger for børn år Det anbefales at børn får max. 65 g tilsat sukker om ugen. Det svarer til ca. 22 sukkerknalder. 12

13 Pasningsordninger: Der serveres ikke produkter med tilsat sukker til dagligt, kun ved festlige lejligheder. De enkelte pasningsordninger definerer selv, hvornår de holder fest. Skoler: Det anbefales, at maden ikke indeholder produkter med tilsat sukker. Materiale fra Fødevarestyrelsen: Pladsen til tomme kalorier, forudsat at kosten ellers følger kostrådene og herunder anbefaling om mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen. Et eksempel på, hvor meget plads, der er til tomme kalorier i løbet af en uge for børn 7-10 år. Produkt Mængde Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 7-10 år Sodavand Blandet slik Chokolade Is Popcorn Kage ½ liter 45 gram 25 gram 80 gram 20 gram 40 gram 4.4 Et eksempel på, hvor meget plads, der er til tomme kalorier i løbet af en uge for børn år. Produkt Mængde Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn år Sodavand Blandet slik Chokolade Is Popcorn Kage ½ liter 75 gram 35 gram 80 gram 20 gram 50 gram

14 Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Anbefalinger vedr. ost for børn fra 1 år Det anbefales at spise 2 skiver mager ost dagligt. Mager ost har max g fedt pr. 100 g ost/17-18 % fedt. Kød er: Fjerkræ Okse Kalv Kødpålæg, som hamburgerryg, leverpostej, skinke m.m. Svin Lam Indmad Tilberedt kød som frikadeller, farsbrød, kødsovs Anbefalinger vedr. kød for alle Det anbefales at spise kød med max. 10 g fedt pr. 100 g kød/10 %. Derfor anbefales det kun at spise ribbensteg, spegepølse, bacon, medisterpølse og lignende en gang i mellem. Det anbefales at skære al synligt fedt væk fra kødet efter tilberedning. Anbefalinger vedr. æg for børn fra 3 år Det anbefales max. at spise 3-4 stk. pr. uge. Æg kan erstatte kød. Anbefalinger vedr. mælk Det anbefales alle at drikke ½ liter mager mælkeprodukt dagligt. Det er bedst at drikke mælken fordelt på dagen og derfor også et glas til frokost. Pasningsordninger: Varm mad: Når der serveres varm mad, så serveres magert kød eller æg. Kold mad: Når der serveres kold mad, så serveres magert pålæg eller æg. Skoler: Det anbefales at maden indeholder magert kød eller æg dagligt. Alternativt kan bruges tørrede bønner, linser eller ærter. Målet er, at alle skoler i Middelfart tilbyder salg af mælk via skolemælksordning. 14

15 Spis varieret og bevar normalvægten Spis lidt af det hele rådet gælder for alle. De enkelte fødevarer indeholder forskellige vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. Ved at spise lidt af det hele sikres, at kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for. Servering i pasningsordningen: Der serveres varieret mad og gerne dagligt inden for disse fødevaregrupper: frugt og grønt Fisk Brød Gryn kartofler og ris/pasta kød og æg mælk og ost Madpakken: Det anbefales at madpakken indeholder 5 typer af fødevarer hver dag: Grønt gnavegrønt, salat og pålæg Brød helst rugbrød eller groft brød Pålæg kød, ost eller æg Fisk mindst en slags fiskepålæg Frugt det friske og søde Vi kalder det at give madpakken en hånd! 5 varer at huske en for hver finger når du handler! God brochure kan bestilles på: Arkiv/2005/gi_madpakken_en_haand.htm 15

16 Sluk tørsten i vand Anbefalinger for alle Vand er en god måde at slutte tørsten på og det er altid lige ved hånden. Postevand kan tilsættes agurke-, gulerods- eller jordbærskiver og/eller isterninger. Søde drikke er kun til festlige lejligheder. Se kostrådet Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager. Pasningsordninger: Vi serverer dagligt vand og børnene har ikke adgang til usunde drikkevarer. Skolen: Vi sikrer, at børnene har adgang til frisk, koldt drikkevand i løbet af skoledagen. Dette gøres ved Vandautomater Mulighed for at købe vandflasker Vand fra hovedvandledning 16

17 2. Kostpolitik: Vi sikrer, at børnene får de måltider om dagen som anbefales, når de er i skole eller pasningsordning, så deres energibehov dækkes Generelt anbefales det at spise 5-6 måltider om dagen. De forskellige måltider giver variation, fordi de indeholder forskellige produkter. Sandsynligheden for, at børn får dækket deres behov for vitaminer, mineraler o.a. bliver større, ligesom de får mindre lyst til at overspise sidst på dagen. For at sikre, at alle børnene spiser deres måltider på skolen får børnene ikke lov til at forlade skolen i skoletiden. Nogle skoler vil over 2-3 år gradvist afvikle ordningen med at forlade skolen. Er et barn i skole og pasningsordning fra kl til kl , spiser det derfor som minimum 1-2 mellemmåltider og frokost uden for hjemmet svarende til, at barnet skal have dækket op til % af dagens energibehov udenfor hjemmet. Et eksempel på måltiderne: Morgen Formiddag Frokost Sted Hjem/sfo/skole Skole Skole 1-2 måltider om eftermiddagen Skole/sfo/fritidsklub/hjem Aften Sen aften Hjem/fritidsklub Hjem/fritidsklub Morgenmad Om morgenen er det lang tid siden, de fleste børn har spist. Kroppen er indstillet på at forbrænde kulhydrater. Fuldkornsbrød, havregryn, mælk og frugt er gode kulhydratkilder. Morgenmad mætter godt og børn bliver ikke så let fristet til at spise f.eks. fedt og sukkerholdige snacks i løbet af formiddagen, hvis de har spist morgenmad. Vi anbefaler, at børn spiser et godt og solidt morgenmåltid hjemmefra eller spiser morgenmad i pasningsordningen. Hvis de af en eller anden årsag kommer I skole uden at have spist morgenmad, er målet, at de enkelte skoler tilbyder barnet havregryn med mælk. Frokost Vi anbefaler, at maden som spises midt på dagen bliver tilberedt efter Fødevarestyrelsens anbefalinger, som bygger på Ernæringsrådets kostråd. Som inspiration og hjælp til at lave en god madpakke findes brochuren: Gi madpakken en hånd. God brochure kan bestilles på gi_madpakken_en_haand.htm 17

18 Mellemmåltider Mellemmåltider bør være et supplement til hovedmåltiderne og indeholde de fødevarer, som det er svært at få nok af i hovedmåltiderne. Det er sundt, hvis frugt/grønt, mælkeprodukter, groft brød og pålæg indgår i mellemmåltiderne. Pasningsordningen: Såvel skolefritidsordninger som klubber i Middelfart Kommune vil tilbyde barnet ovennævnte måltider. Det kan enten være noget pasningen selv har lavet eller det kan være madpakker, som børnene medbringer. 3. Kostpolitik: Vi giver børnene gode fysiske rammer til måltiderne Skoler: Der er tradition for at klasseværelset bruges som spiselokale, hvis skolen ikke har en kantine. For at gøre klasseværelset rarere at spise i, kan vi sætte bordene i små grupper eller hestesko og sætte kander med vand frem. Hvis det er muligt at indrette en del af fællesarealerne til et hyggeligt spiselokale centralt på skolen, kan det også blive et godt og samlende rum for hele skolen. Særlig de ældre elever kan have glæde af et hyggeligt, cafélignende lokale med farve på væggene, caféborde og stole, grønne planter og eventuelt duge på bordene. Hvis lokalet ligger tæt på køkkenet, hvor maden fremstilles er det samtidig en praktisk løsning. Pasningsordninger: Omgivelserne, som måltidet indtages i, har stor betydning for stemningen ved et måltid. Hvor måltiderne indtages på stuen, kan eksempelvis en dug på bordet og rigtig porcelæn at spise af være med til at fremme en hyggelig atmosfære. 18

19 4. Kostpolitik: Vi sikrer, at børnene har den fornødne tid til spisning i skole og pasningsordning Skoler: 15 minutters frikvarter i skolen til både måltid og leg er ikke nok. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der afsættes 30 min eller mere til frokostmåltidet. På skolerne i kommunen bruger vi mindst 30 minutter til frokostmåltidet hver dag. Det kan derudover være en fordel at lade de mindste børn benytte skoleboden/kantinen først, da de ellers nemt kan forsvinde i mængden af større børn. Voksenopsyn kan ydermere hjælpe til at give en mere tryg stemning for de mindste børn. Pasningsordninger: Tidsrummet, der er afsat til måltidet, har også stor betydning. Hvis der er for kort tid til måltidet, kan det nemt ende i en negativ stemning fyldt med stress. "Skynd dig, skynd dig" er ikke særlig befordrende for appetitten. For at løse dette, kan I i pasningsordningerne overveje, om I ønsker, at alle børn spiser på samme tid, og hvordan overgangen fra leg til måltid skal foregå. Det er ikke alle børn, som er lige sultne og en glidende overgang, hvor barnet får lov til at gøre legen færdig, kan give en bedre stemning ved bordet. 5. Kostpolitik: Vi sikrer en god bordskik Hvad man må og ikke må under et måltid findes der mange uskrevne regler for. For eksempel at: man sidder ned, når man spiser man ikke sidder med fødderne oppe i leverpostejmaden man ikke kaster mad i hovedet på sidemanden man ikke bøvser, prutter og snakker med mad i munden. Disse er alle en del af en socialisering, hvor børn lærer at begå sig blandt andre mennesker - det der i daglig tale kaldes gode manerer. Da børn bruger meget tid i skole og pasning, så vil vi lade måltiderne afspejle ansvaret for denne socialisering. 19

20 6. Kostpolitik: I pasningsordningerne bruger vi arbejdet omkring måltidet som pædagogisk aktivitet Børnene inddrages i madlavningen, hvor det er muligt og sikkerhedsmæssigt og hygiejnemæssigt forsvarligt. Et måltid handler ikke kun om basale ernæringsmæssige behov. Hele arbejdet omkring måltidet produktion af egne fødevarer Indkøb Tilberedning Borddækning Servering oprydning består af en række praktiske og sociale processer, som børn elsker at hjælpe med. Måltidet er både en social og en kulturel ramme om det at spise, og denne ramme kan være lige så vigtig for barnets udvikling som det der spises. Måltidet vil vi i kommunen bruge som pædagogisk aktivitet, således at arbejdet bliver en integreret del af tiden i pasningsordningen. 7. Kostpolitik: Vi serverer mad efter dansk kulturtradition Mad, der serveres i skolerne og pasningsordningerne tager udgangspunkt i dansk kulturtradition. Den mad, der tilbydes, skal give alle børn uanset kulturel baggrund lige mulighed for at spise sig mætte i et sundt, ernæringsrigtigt måltid. Omkring måltidet mødes forskellige kostvaner og traditioner. Måltidet bruges som et pædagogisk værktøj til at fremme en gensidig forståelse. Forældre kan efter religiøs overbevisning fravælge bestemte fødevarer for deres børn. 20

21 8. Kostpolitik: Diætkost skal være lægelig begrundet Diætkost er mad, som indgår i en behandling, f.eks. hvis et barn har diabetes, fødevareallergi eller intolerance overfor for enkelte madvarer, således at de er nødt til at udelades. Kostomlægning skal ske efter drøftelse med egen læge/speciallæge og evt. også klinisk diætist. Skolen og pasningsordningen skal have skriftlig vejledning fra læge/speciallæge/klinisk diætist med anvisning på hvilke hensyn, der skal tages i forhold til kosten. Maden til børn på diæt skal så vidt muligt sammensættes af de fødevarer, som børnegruppen i øvrigt bliver tilbudt. I tilfælde af komplicerede diæter kan det være nødvendigt at bede forældrene om selv at komme med maden. 9. Kostpolitik: Indkøb af fødevarer skal være miljø- og ressourcebevidste Både til skolens hjemkundskabsundervisning, skoles bod og pasningernes madordninger købes fødevarer ind. Der er både en økonomisk, en smagsmæssig og en ernæringsmæssig gevinst ved at variere maden efter årstiderne. Der foretrækkes økologiske dyrkede råvarer, hvor det er muligt af hensyn til miljøet. Det bør tilstræbes, at forarbejdede produkter indeholder så få tilsætningsstoffer som muligt. 21

22 10. Kostpolitik: Alle skoler og pasningsordninger har en kostansvarlig Hver skole og pasningsordning udpeger 1-2 kostansvarlige. Den/de kostansvarlige vil være opdateret med viden om undersøgelser og anbefalinger inden for kost til børn og unge, således at de i skolens eller pasningsordningens regi kan være sparringspartner i f.eks. projekter, undervisning og tema-arbejder. Den kostansvarlige har ansvaret for at Arbejdsopgaver: deltage i sundhedsafdelingens undervisning informere personale om deres nye viden fra sundhedsafdelingen være bindeled mellem skolen eller pasningsordningen og sundhedsafdelingen omkring kost bidrage til at kostpolitikken bliver forankret være med til at vedligeholde skolens/pasningsordningens egen kostpolitik. Kostpolitik: være med i arbejdet med at lave skolens/pasningsordningens egen kostpolitik, som skal tage udgangspunkt i den overordnede kostpolitik Mødeaktivitet: deltage i forældremøder for følgende årgange med start i skoleåret 08/09: - børnehaveklassen - 4. kl kl. 22

23 Bilag til 10. Kostpolitik: Ressourcer Hver skole/pasningsordning får fælleskommunale timer til 1 kostansvarlig. (Hvis skolerne/pasningsordningerne ønsker 2 kostansvarlige, skal de selv finde timerne.) Arbejdsopgaver 10 timer x 13 skoler 130 timer (hvert år) 10 timer x 15 pasningsordninger 150 timer (hvert år) Kostpolitik 5 timer x 13 skoler 65 timer år 08/09 Mødeaktivitet 5 timer x 15 pasningsordninger 75 timer år 08/09 3 timer pr. møde pr. 117 timer hvert år klassetrin (inkl. forberedelse) x 3 møder x 13 skoler 23

24

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik for Humble Skoles integrerede institution 2014-2015

Mad- og Måltidspolitik for Humble Skoles integrerede institution 2014-2015 Mad- og Måltidspolitik for Humble Skoles integrerede institution 2014-2015 Side 1 Udarbejdet af Projekt Nærvær i Nærmiljøet, september 2014 i samarbejde med en gruppe af repræsentanter fra Humble skoles

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Ernæringsprincipper. for børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune Ernæringsprincipper 1

Ernæringsprincipper. for børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune Ernæringsprincipper 1 Ernæringsprincipper for børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune Ernæringsprincipper 1 Ishøj Kommunes børnepolitik har overskriften et godt børneliv- et fælles ansvar. For den del af børnepolitikken, der omhandler

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Fødevarestyrelsen Kræftens Bekæmpelse November 2005 1. udgave. 1 oplag Oplag: 30.000 Design: essensen ApS Foto: Jasper Carlberg Lars Bahl Tryk: From & Co Yderligere eksemplarer kan bestilles på www.fvst.dk/publikationer,

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik 2014 Idræts og naturbørnehuset Tingvej 3 6535 Branderup J 13-01-2014 2 Mad- og Måltidspolitik 1. Derfor er det vigtigt at vi har en mad- og måltidspolitik. Hvad og hvorfor: - Idræts-

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 2 Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? En sund madkultur til idrætsaktive børn og unge Børn og unge er en aktiv del af Danmarks brede

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen.

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. S T E G E Børnehave God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. Kostguide & Kostpolitik Kostpolitik Udarbejdet af kostudvalget og forældrebestyrelsen. Det er

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen. Sund mad og fysisk aktivitet

Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen. Sund mad og fysisk aktivitet Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen Sund mad og fysisk aktivitet Sund mad og fysisk aktivitet Alfabeta, Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen 2006 Forlagsredaktion: Helene Deden Foto: Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen >

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen > Kostpolitik Tønder kommunale dagpleje... kostpolitik i dagplejen > Indhold Forord... > 3 Målet med måltiderne... > 4 Måltider i dagplejen... > 8 Uddybning af kostpolitikken........... > 8 Mad med forbehold...

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere