DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Transkript

1 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Bilag til DANVA høringssvar på udkast til bekendtgørelse om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt Bemærkningerne er opdelt i generelle bemærkninger og bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Generelle bemærkninger Finansiering af afdragsordningerne bør ske gennem en statslig fond DANVA mener, at staten og ikke vandselskaberne bør finansiere de afdragsordninger, der skal hjælpe trængte boligejere. Afdragsordningerne er socialpolitiske foranstaltninger, som det ikke er vandselskabernes opgave at varetage. Vandselskaberne varetagelse af socialpolitiske foranstaltninger medfører en række praktiske og administrative problemer. Det vil være langt mere effektivt og billigere for samfundet, hvis afdragsordningerne administreres af en statslig fond. Dermed kan ressourcer og erfaringsopbygning samles på ét sted frem for at blive splittet op på x antal vandselskaber, hvilket kun skaber værdispild for samfundet. Ved finansiering gennem en statslig fond bredes finansieringen ud, så det undgås som der lægges op til i udkastene til den kommende lov og bekendtgørelse at det kun bliver vandkunder i kommunerne med de fleste trængte ejendomsejere, som kommer til at bære det tab, der forventes ved finansieringen af afdragsordningerne. Et tab der efter Naturstyrelsens beregninger vil kunne blive op mod 400 millioner kr. på landsplan. Tidsfølge Det er særdeles vanskeligt at overskue den tidsfølge for påbud, tilbud om afdragsordninger, anlægsarbejder mv., der indføres med bekendtgørelsens regler. DANVA opfordrer til, at tidsfølgen beskrives tydeligere i bekendtgørelsen. Vi vil gerne have bekræftet, at vi har forstået tidsfølgen rigtigt. Foreningen har herunder beskrevet sin opfattelse af tidsfølgen i stikord under punkterne. Det kan overvejes i en vejledning at lave en illustration af en tidsplan, som vist sidst i bilaget. 1. Kommunen giver ejendomsejer varsel om påbud og orientering om afdragsordning herunder frist for ansøgning om at komme med i afdragsordning. 2. Ejendomsejer søger inden for fristen. 3. Kommunen giver påbud samt afgørelse om, hvorvidt ejendommens ejer kommer med i afdragsordningen. 4. Ejendomsejer anmoder vandselskab om tilbud. 5. Vandselskabet laver nødvendige forarbejder og giver ejendomsejer tilbud om afdragsordning. 6. Ejendomsejer giver accept eller afslag på tilbud. 7. Vandselskabet etablerer spildevandsløsningen inden for påbudsfristen. 8. Den 20 årige afdragsordning træder i kraft fra det tidspunkt, hvor spildevandsløsningen er etableret og i funktion på ejendommen. Side 1 af 5 Vandhuset Godthåbsvej Skanderborg Tlf.nr.: Fax: danva@danva.dk

2 Manglende sikkerhed Forslaget er baseret på, at ejendomsejere, der ikke kan låne til finansiering af spildevandsanlæg på privat grund, kan finansiere disse via en afdragsordning hos vandselskabet mod, at der tinglyses et skadesløsbrev på den ejendom, hvor anlægget er udført. Der er således tale om varetagelsen af et socialt hensyn, der burde ligge hos myndighederne. Derfor er det problematisk, at de sikkerhedstiltag, som kendes fra tilsvarende ordninger, hvor f.eks. kommuner er långiver, ikke medtages i bekendtgørelsen. Eksempelvis fremgår det eksplicit i LBK 1112 af om lån til betaling af ejendomsskatter, at lånebeløbene forfalder, når ejendommen skifter ejer. Endvidere skal det fremhæves, at den krævede sikkerhed i form af et skadesløshedsbrev forekommer illusorisk og giver anledning til spørgsmål. Sikkerheden vil som udgangspunkt blive placeret nederst på ejendommens prioritetsliste, idet ordningen ikke forudsættes anvendt af ejendomsejere, som selv kan finansiere herunder lånefinansiere. Hvis en ejendom efterfølgende handles i fri handel, vil skadesløsbrevet blive indfriet, hvis købesummen er høj nok, og den anvendes til at indfri den underliggende fordring (afdragsordningen). Men hvis den underliggende fordring ikke indfries, er vandselskabet ikke forpligtet til og har heller ikke nogen grund til at samtykke i en aflysning af skadesløsbrevet i ejendommen. Konsekvensen heraf er, at skadesløsbrevet fortsat er tinglyst på ejendommen (som nu ejes af en ny ejer) som sikkerhed for den gamle ejers gæld. Alternativt kan den nye ejer af ejendommen overtage gæld og skadesløsbrev efter aftale med vandselskabet men det vil betyde, at ejendomsejere, som ikke er tiltænkt den sociale ordning, vil kunne komme til at benytte den. Da ordningen er møntet på de tilfælde, hvor det ikke er muligt at låne på anden vis, er der ligeledes en vis risiko for tvangsauktioner på de pågældende ejendomme. Rettigheder, der ikke er dækket på en sådan auktion, kan kræves slettet af auktionskøberen jf. retsplejelovens 581. Den tidligere ejer af ejendommen vil dog fortsat hæfte personligt for gælden iht. den bagvedliggende fordring. Derfor vil spildevandsselskabet, nu uden sikkerhedsstillelse, skulle fortsætte med at opkræve gælden hos den tidligere ejer, der næppe har hverken lyst eller mulighed for at betale. DANVA mener derfor, at det eksplicit bør fremgå, at restgælden skal indfris i forbindelse med ejerskifte. Således at en eventuel ikke dækket restgæld i sin helhed kan overdrages til SKAT, og der ikke opstår tvivl om forholdene i forbindelse med hushandler. Misligholdelse og inddrivelse Der mangler bestemmelser i bekendtgørelsen, som sikrer, at den samlede restgæld på en etableret afdragsordning forfalder i tilfælde af ordningens misligholdelse (manglende betaling af afdrag). Spildevandsselskaberne er kommunalt ejede og skal derfor inddrive gæld via SKAT jf. fortolkning af inddrivelsesloven (LOV nr af 19/12/2008). I forbindelse med inddrivelse via SKAT er der forskellige krav og betingelser, som der skal opfyldes inden/i forbindelse med, at kravet oversendes til SKAT. Eksempelvis skal sædvanlig rykkerprocedure forgæves være søgt gennemført, og skyldneren skal skriftligt være underrettet om overdragelsen. Side 2 af 5

3 Derfor vil behandling af hvert afdrag for sig være særdeles byrdefuldt og bureaukratisk at skulle håndtere for spildevandsselskaberne (4 årlige afdrag i fx 15 år ville betyde, at selskabet skulle handle i forhold til afdragsordningen 60 gange). Samtidig vil det være byrdefuldt for skyldneren, hvis der i forbindelse med hvert afdrag skal betales rykkergebyrer. Det er derfor essentielt, at den samlede gæld kan oversendes til SKAT på én gang i tilfælde af afdragsordningens misligholdelse, således at såvel vandselskabet som skyldner kan få en endelig afklaring. Endelig skal DANVA i forhold til inddrivelse påpege, at det er vigtigt, at beløb, der overgives til SKAT kan inddrives ved lønindeholdelse og ved udpantning. DANVA skal derfor opfordre til, at der skaffes tilsagn fra SKAT herom eksempelvis på, at beløbene efter afdragsordningerne vil være omfattet af punkt 14 i bilag 1. Kreditaftaleloven Det fremgår af lovbemærkningerne, at lovforslaget tilsigter at falde udenfor kreditaftalelovens anvendelsesområde. DANVA finder ikke, at en sådan hensigtserklæring er tilstrækkelig. Forholdet til kreditaftaleloven har således indflydelse på flere elementer i regelsættet. DANVA skal derfor opfordre til, at der sker en direkte stillingtagen i regelgrundlaget, så selskaberne kan henvise hertil i tvivlstilfælde. Ekstraordinære indfrielser DANVA mener som nævnt, at lånebeløbene bør indfris ved ejendommens overdragelse. Samtidig fremgår det specifikt af bekendtgørelsesforslaget, at ekstraordinær indfrielse skal være en mulighed. Dog kan der opkræves et gebyr i forbindelse hermed. De ekstraordinære indfrielser har dog en række følgevirkninger, som DANVA mener, der bør tages hånd om i forbindelse med regelsættet. Det bør eksplicit sikres, at indbetaling af ekstraordinære afdrag ikke fra SKATs side anses som overskud på ordningen i det enkelte år og dermed beskattes. Risikoen for beskatning af ekstraordinære indfrielsesbeløb vil være et incitament for selskaberne til at nedbringe det forudsatte underliggende lån til eksempelvis KommuneKredit. Det samme vil det forhold, at rentebetalingen på det underliggende lån ikke længere vil modsvares af en renteindtægt fra kundens afdragsordning. Men såfremt selskaberne på denne måde nedbringer deres lån til KommuneKredit ekstraordinært vil der jf. Kommune- Kredits hjemmeside blive beregnet en over-/underkurs af det ekstraordinære afdrag. Indfrielse til over/underkurs er svært at kompensere for via gebyr. Særligt problematisk bliver dette, når det ikke eksplicit fremgår af regelsættet, at kreditaftaleloven ikke finder anvendelse, idet lovens 26 fx fastsætter grænser for kompensation i forbindelse med førtidig tilbagebetaling. Kommunale garantier Forslaget er baseret på, at der udstedes kommunale garantier for de lån, spildevandsselskaberne optager til finansiering af omkostningerne forbundet med etablering af de omfattede spildevandsanlæg. Imidlertid henregnes kommunale garantistillelser til den kommunale låntagning jf lånebekendtgørelsens 3. Hvis kommunerne belastes, hvis de yder garantier, er der risiko for, at de forudsatte garantier ikke gives. Side 3 af 5

4 Lånebekendtgørelsen indeholder dog i 3, stk. 8 den følgende bestemmelse: Den del af lån optaget af vandselskaber i henhold til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold til investeringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand og investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg, samt garanti herfor, henregnes ikke til kommunens låntagning.. Konklusionen er, at det er vigtigt, at de lån, der optages i forbindelse med ordningen, anses som omfattet af lån til investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg. DANVA opfordrer til, at en specifik tilkendegivelse herom indhentes fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser 1 Som bestemmelsen er udformet, finder den anvendelse på alle ejendomstyper. Det vil sige både beboelsesejendomme og erhvervsejendomme. Dette er uhensigtsmæssigt. For ejendomme, hvor der kun er erhverv (og altså ikke blandet erhverv og beboelse som for eksempel en landbrugsejendom), mener DANVA ikke, reglerne bør finde anvendelse. En ren erhvervsejendom har ingen husstandsindkomst jævnfør bekendtgørelsesudkastets 4, stk. 2. Men med den foreslåede formulering af 1 har disse erhvervsejendomme efter 3, stk. 1 krav på at kunne ansøge om at få meddelt en minimumsfrist og ret til at modtage et tilbud om en afdragsordning. Da der ikke er husstande på erhvervsejendommene, er det unødvendigt at ejendommene får de i 3, stk. 1 beskrevne rettigheder. Det giver blot øget administration og forlænget sagsbehandlingstid. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at det følger af bemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 3, at Miljøklagenævnet har fastslået, at en regulering af en gældende tilslutningstilladelse til en erhvervsvirksomhed i form af supplerende og skærpede vilkår skal ske i medfør af miljøbeskyttelseslovens 30, stk. 1 og 4 og ikke i medfør af 28. 5, stk. 1 Bekendtgørelsen skal angive, hvornår påbuddet må anses for at være opfyldt. Formodentligt er dette, når den pågældende renseløsning er etableret (ejendommen er tilsluttet kloak eller den decentrale renseløsning er trådt i funktion). Fristen for opfyldelse af påbuddet kan godt være længere end 3 år. Stk. 3 Det nævnes i en vejledning, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvor tilslutningsbidrag allerede måtte være betalt. Hvis kun dele af tilslutningsbidraget er betalt, fordi den pågældende ejendomsejer er omfattet af en henstandsordning efter betalingslovens 4 (fremover 4, stk. 1) bør ejendomsejer og vandselskab indbyrdes kunne aftale, om tilslutningsbidraget fortsat skal betales efter henstandsordningen, eller om det skal kunne flyttes over i afdragsordningen. Side 4 af 5

5 6, stk. 1 Det bør fremgå af bekendtgørelsen eller i det mindste af en vejledning, at hvis ejendomsejeren anmoder vandselskabet om et tilbud, kan vandselskabet anmode ejeren om oplysninger og eventuelt foretage forundersøgelser på ejendommen, hvis dette er nødvendigt for at kunne give et tilbud. Hvis ikke ejendomsejeren giver vandselskabet adgang til sådanne forundersøgelser, kan konsekvensen blive, at vandselskabet bliver nødsaget til at give en høj tilbudspris for med en rimelig sikkerhed at kunne få dækket etableringsomkostninger på ejendommen. Det bør fremgå klart af tilbuddet til ejendomsejeren, at tilbuddet ikke omfatter betaling af vandafledningsbidrag eventuelt tillige med angivelse af et skøn over størrelsen af årlig omkostning til betaling af vandafledningsbidrag. Dette kan have betydning for ejendomsejerens valg af renseløsning. Eventuelt kan det være, at ejendomsejeren vælger en renseløsning, der ikke indebærer betaling af vandafledningsbidrag. 8, stk. 5 I regelgrundlaget skelnes der mellem etablerings- og administrationsomkostninger. Derfor vurderes det, at anvendelsen af et rent omkostningsbegreb i stk. 5 kan give anledning til tvivl. 9, stk. 2 Hvad betyder det, at et påbud ikke er opfyldt? Se også bemærkningerne til 5. Illustration af eksempel på en tidsplan vist i år, måneder ud fra DANVAs tolkning af reglerne Side 5 af 5