MADSPILD OG DANSKE FORBRUGERE - EN UNDERSØGELSE AF HVORDAN DANSKE FORBRUGERE FORHOLDER SIG TIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MADSPILD OG DANSKE FORBRUGERE - EN UNDERSØGELSE AF HVORDAN DANSKE FORBRUGERE FORHOLDER SIG TIL"

Transkript

1 INSTITUTION FOR MARKETING OG ORGANISATION HA ETIK OG LEDELSE BACHELORAFHANDLING VEJLEDER: JESSICA ASCHEMANN-WITZEL FORFATTERE: LISE-LAURA JENSBÆK GREGERSEN, STUDIENUMMER: CAMILLA MAJGAARD, STUDIENUMMER: CM93666 ANTAL ANSLAG UDEN MELLEMRUM: MADSPILD OG DANSKE FORBRUGERE - EN UNDERSØGELSE AF HVORDAN DANSKE FORBRUGERE FORHOLDER SIG TIL MADSPILD AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES MAJ 2015

2 ABSTRACT Food waste leads to many negative consequences. The consequences affect among others the environment, humanity and the economy. Awareness of the negative consequences together with the increased willingness to take social responsibility has produced a high interest among private non-profit organizations, governmental institutions and private corporations to reduce food waste. The main purpose of this thesis is to examine how Danish consumers relate to food waste. Knowledge about how Danish consumers relate to food waste will afterwards be seen in relation to the Danish retail chain Dansk Supermarked, which is one of the largest retailers in Denmark. The aim is to see how Dansk Supermarked can use the knowledge obtained from this study in their marketing efforts against food waste. The main purpose in this study will be examined by using existing knowledge, relevant theories and data from an empirical study made for this thesis. The theoretical framework of the thesis is chosen after reviewing literature about consumer behaviour in regard to food waste. The theories Value-Belief-Norm, Norm-Activating-Model and Theory of Planned Behaviour have been discussed for possible theories to analyse the empirical data. The Theory of Planned Behaviour was chosen as other studies have used it with success. Furthermore Theory of Planned Behaviour is said to outmatch the other theories. The Theory of Planned Behaviour tries to predict an individual s actual behaviour, by examining factors that affect intention to perform a given behaviour. The factors that affect intention are attitude, subjective norms and perceived behavioural control. These factors stem from underlying beliefs. Due to limited Danish empirical studies concerning how consumers relate to food waste, it was necessary to conduct a study of how Danish consumers relate to food waste. To obtain knowledge from Danish consumers, the qualitative method was chosen as it allows the researcher to gain new insights, as the method can show underlying factors. Two focus group interviews were conducted, to obtain data for the analysis. The results from the focus groups were seen through Theory of Planned Behaviour lenses. All findings could not be analysed through Theory of Planned Behaviour lenses, as some findings did not fit the theory. To be able to take all findings into account a modified Theory of Planned Behaviour model was developed. The modified model also contains the factors; social norms, planning and time, responsibility and guilt and habits, which also affect the intention to perform a given behaviour. The factors context and personal needs were also included in the modified model, these affect the exiting factor attitude. Side 1 af 74

3 The conclusion drawn from this initial study demonstrates that the contribution factors affecting food waste behaviour raises internal conflicts for Danish consumers. The conflict affects the consumers, which means, that there is no definitive answer to how Danish consumers relate to food waste. Validity, reliability and generalization are questionable in this empirical study, as it uses the qualitative method. This is however a general thing for all qualitative studies. Before using the results from this study, it is recommended to conduct further research in the future. This can be done via more qualitative studies or by triangulation, where both qualitative and quantitative methods are used. Side 2 af 74

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING VIDENSKABSTEORETISK RAMME KILDEANVENDELSER RAPPORTENS STRUKTUR BEGREBER MADSPILD OM MADSPILD MADSPILD OG DETAILHANDEL OPSUMMERING EKSISTERENDE EMPIRI DANSK UNDERSØGELSE AUSTRALSK UNDERSØGELSE BRITISK UNDERSØGELSE UNDERSØGELSE AF MILJØBEVIDST ADFÆRD OPSUMMERING TEORETISK GRUNDLAG OVERBLIKSMODEL NORM ACTIVATION MODEL (NAM) VALUE-BELIEF-NORM (VBN) THE THEORY OF PLANNED BEHAVIOUR KRITIK AF TPB TPB RELEVANS I FORHOLD TIL MADSPILD OPSUMMERING METODE METODEVALG FOKUSGRUPPEINTERVIEWS FOKUSGRUPPEINTERVIEWS OM MADSPILD OPSUMMERING Side 3 af 74

5 6 ANALYSE ANALYSEMETODE KERNEKATEGORIER ANALYSE MED TPB SOM LINSE KVALITETSKRITERIER OPSUMMERING DISKUSSION, KONKLUSION, PERSPEKTIVERING DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING IMPLIKATIONER VIDEN OPNÅET I DETTE STUDIE DE 4 P ER VS. DE 4 C ER BILAGSOVERSIGT BILAG 1: DANSK SUPERMARKED, MAIL FRA DANSK SUPERMARKED MEDARBEJDER, 2015 BILAG 2: SPØRGESKEMA VED REKRUTTERING BILAG 3: INTERVIEWGUIDE BILAG 4: ÅBEN KODNING BILAG 5: TRANSSKRIBERING FOKUSGRUPPE 1 BILAG 6: TRANSSKRIBERING FOKUSGRUPPE 2 Side 4 af 74

6 1 INDLEDNING OG PROBLEMSTILLING Imens en tredjedel af verdens fødevarer ender som madspild, er der ca. 1 milliard mennesker i verden, der lever med kronisk sult (Foley et al., 2011). Ud over denne menneskelige konsekvens, er der på verdensplan store miljømæssige og økonomiske konsekvenser i forbindelse med madspild. I Danmark koster madspild danskerne 11,6 milliarder kr. om året (Stop Spild af Mad, 2015, a). For en gennemsnitslig dansk familie med to voksne og to børn bliver der smidt mad ud for kr. om året (Madspildsrapport, 2012). Der er i samfundet øget fokus på madspild, hvorfor flere og flere i dag engagerer sig i madspild. Dette engagement ses fra både private non-profit organisationer, offentlige instanser og virksomheder. Der skelnes imellem madspild og madaffald. Madspil er det, der smides ud, men som kunne være spist. Samlet set bliver der smidt ton mad ud i Danmark, som kunne være spist. Her står forbrugerne for den største andel af den mad af den spiselige mad, der smides ud. Dette tydeliggør et stort madspild hos de danske forbrugere. Hvorfor forbrugerne er skyld i dette store madspild vides ikke, men er interessant at undersøge, da det anses som et problem, at danske forbrugere er skyld i størstedelen af det samlede madspild i Danmark (Erhvervsstyrelsen, 2015). Denne rapport vil på dette grundlag beskæftige sig med, hvordan danske forbrugere forholder sig til madspild. Studiet i denne rapport er koblet på første del af et 2 år langt studie ved Aarhus Universitet. Flere universiteter i Europa er en del at studiet, som er støttet med midler fra EU. Første del af studiet er at undersøge forbrugers holdninger, motiver og adfærd til madspild i hjemmet og i detailkæden. Første del af studiet undersøges vha. kvalitativ metode med to fokusgruppeinterviews, for at undersøge hvordan deltagerne forholder sig til madspild. Efterfølgende er der planlagt en kvantitativ undersøgelse, for at undersøge hvordan individer handler individuelt i forhold til at være en del af en gruppe. Kombinationen af disse metoder vil give mulighed for at opdage, om folk i en gruppesammenhæng synes det er mere positivt at forebygge madspild end i individuelle spørgeskemaer. Fokusgruppeinterviewsene skal være med til at indsamle data, som skal være i stand til at generere yderligere oplysninger til det efterfølgende planlagte kvantitative studie. Denne rapports undersøgelse bygger på den empiri, der er fundet i fokusgrupperne. 1.1 PROBLEMFORMULERING Rapportens hovedformål er at undersøge hvordan danske forbrugere forholder sig til madspild, hvilket illustreres i nedenstående research question. Research question: Hvordan forholder danske forbrugere sig til madspild? Side 5 af 74

7 For at give en praktisk vinkel på rapporten, er der udarbejdet et management question, der ønsker at afdække hvordan resultater fra denne rapports undersøgelse kan benyttes i praksis. Management question: Hvordan kan viden fra rapportens research question bruges af Dansk Supermarked i forbindelse med reducering af madspild? Da research question er rapportens hovedformål, vil dette fylde størstedelen af rapporten. Rapportens management question er med for at give en praktisk vinkel fra rapportens resultater, hvorfor denne del kun belyses kort i rapporten. For at besvare ovenstående research- og management question benyttes følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvorfor er det vigtigt at undersøge forbrugeradfærd i forbindelse med madspild, og hvad gør Dansk Supermarked i dag for at reducere madspild? Formålet med dette undersøgelsesspørgsmål er at give en baggrundsviden om emnet madspild. Dette er til for at kunne besvare research question. Ydermere ønskes der at beskrive, hvad Dansk Supermarked allerede har af tiltag for at reducere mængden af madspild, for senere at kunne svare på rapportens management question. 2. Hvilken forskning eksisterer indenfor området forbrugeradfærd og madspild? Formålet med dette undersøgelsesspørgsmål er at skabe viden om hvilke resultater, der allerede eksisterer på området. 3. Hvilke teorier kan anvendes til at analysere forbrugeradfærd i forbindelse med madspild? Formålet med dette undersøgelsesspørgsmål er at klarlægge, hvilket teoretisk grundlag, der kan anvendes til at undersøge, hvordan danske forbrugere forholder sig til madspild. 4. Hvilken metode kan anvendes til at undersøge hvordan forbrugere forholder sig i forbindelse med madspild? Formålet med dette undersøgelsesspørgsmål er at klarligge og begrunde hvilken videnskabelig metode, der vil være mest fordelagtig til at undersøge hvordan danske forbrugere forholder sig til madspild. Hvad har indflydelse på holdninger og forbrugeradfærd indenfor madspild? Formålet med dette undersøgelsesspørgsmål er at afdække hvordan danske forbrugere forholder sig til madspild, med udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse. Side 6 af 74

8 1.2 VIDENSKABSTEORETISK RAMME Alle mennesker gør sig nogle antagelser, enten bevidst eller ubevidst, og arbejder derfor indenfor en konkret ontologi og epistemologi. For at kunne reflektere over de påvirkninger, som ontologi og epistemologi giver på forskningsprocessen og resultatet, er det vigtigt som undersøger at være bevidst om sin egen forforståelse (Nygaard, 2012). Der findes forskellige paradigmer indenfor videnskabsteori. Nygaard (2012) definerer et paradigme som et sæt af grundlæggende principper, der styrer et forskningsfelt. Et paradigme består af et sæt af ontologiske, epistemologiske og metodologiske opfattelser. Denne rapport udarbejdes på baggrund af problemformuleringen, som tager udgangspunkt i det konstruktivistiske paradigme. Konstruktivismen mener, at virkeligheden er konstruereret af mennesker, hvor sandhed er det, man bliver enige om indenfor et bestemt socialt fællesskab (Nygaard, 2012). For at undersøge hvordan danske forbrugere forholder sig til madspild, skal bl.a. forbrugernes holdninger til madspild undersøges. Holdninger dannes gennem social interaktion samt brugen af sprog, hvor begreber, som f.eks. madspild, tillægges en positiv eller negativ betydning. Opfattelsen af hvad der er sandt, afhænger dermed af det sociale fællesskab, hvorfor konstruktivismens ontologi er relativistisk. Fordi sandhed er forbundet med sociale konstruktioner, er konstruktivismens epistemologi subjektiv. For at undersøge hvordan danske forbrugere forholder sig til madspild, ønskes der at se verdenen på samme måde, som forbrugeren ser den. Objektivitet findes ikke i konstruktivisme, fordi virkeligheden afhænger af fortolkninger, og mennesker fortolker ikke virkeligheden ens (Nygaard, 2012). Der vil derfor ikke være mulighed for i denne rapport at opnå objektivitet, fordi der ikke vil være to ens opfattelser af virkeligheden. Dog kan der forekomme nogle konstruktioner, der kan sprede sig i et socialt fællesskab, hvorfor opfattelser kan virke objektive (Nygaard, 2012). Det er i konstruktivisme vanskeligt at adskille undersøgeren og det, der undersøges, da viden ikke skaber sig selv, men skabes gennem den måde undersøgeren tolker sandheden som værende det værende, samt den erkendelsesmetode undersøgeren bekender sig til (Nygaard, 2012, s.11) Når et paradigme er afgørende for, hvordan vi ser verden, så bliver valget af paradigmet også afgørende for de endelige forskningsresultater (Nygaard, 2012). I denne rapport tages der udgangspunkt i konstruktivismen, hvor ontologien er relativistisk og epistemologien subjektiv, hvorfor det ikke vil være muligt i denne rapport at komme med en absolut sandhed, men en som er anvisende for hvordan danske forbrugere forholder sig til madspild. Side 7 af 74

9 Studiet i denne rapport har først en deduktiv tilgang, hvor der er fundet eksisterende undersøgelser samt inddraget kendt teori. Studiet prøver induktivt at opdage nye aspekter ud fra undersøgelsen, hvor der prøves at finde ny viden om forbrugernes holdning til madspild. 1.3 KILDEANVENDELSER Rapporten indeholder både primære og sekundære kilder. De sekundære kilder er eksisterende undersøgelser, hvorimod de primære kilder stammer fra egne undersøgelser. Søgning efter sekundære kilder, herunder artikler og undersøgelser er sket igennem AU Librarys database, herunder Business Source Complete. Denne database er en central erhvervsøkonomisk database. Herudover er der søgt på relevante ministeriers og organisationers hjemmesider for at opnå viden om deres tiltag imod madspild (Erhvervsstyrelsen; ERPS; FAO; Fødevareministeriet; Miljøministeriet; NaturErhvervsstyrelsen; Stop Spild af mad; WRAP, 2015), samt for at få adgang til de rapporter de har udarbejdet vedrørende madspild. De sekundære kilder indeholder både dansk og engelsk materiale, som beskriver rapportens udvalgte teorier samt tidligere undersøgelser af emnet. De sekundære kilder indeholder data, som er indsamlet både kvalitativt og kvantitativt. I flere af de sekundære undersøgelser har der været brugt triangulering. Den primære kildes data er indsamlet ved kvalitativ indsamlingsmetode. I forbindelse med rapporten er der udført to fokusgrupper, som dette studie bygger på. Data opnået ud fra disse fokusgruppeinterviews er den primære kilde til denne rapport. 1.4 RAPPORTENS STRUKTUR Der ønskes i dette afsnit at give en struktur over, hvordan den overordnede problemstilling i rapporten vil blive besvaret. Nedenfor ses figur 1, der giver et overblik over rapportens struktur. Figur 1 Kilde: Egen tilvirkning Side 8 af 74

10 I afsnit 2 introduceres emnet madspild generelt ved hjælp af sekundære kilder. Afsnit 2 har til formål at give en baggrundsviden, som beskriver, hvorfor emnet er relevant at undersøge. Dette er indledende for at kunne besvare rapportens overordnede research question. Ydermere er der i afsnittet en beskrivelse af Dansk Supermarkeds allerede eksisterende tiltag for at reducere madspild. Dette har til formål, at senere kunne besvare rapportens management question. Afsnit 2 har til formål at besvare undersøgelsesspørgsmål 1. I afsnit 3 beskrives hvad tidligere forskning har af resultater indenfor forbrugeradfærd og madspild. Afsnittet indeholder danske og udenlandske undersøgelser, der er vurderet relevante. Afsnit 3 har til formål at besvare undersøgelsesspørgsmål 2. I afsnit 4 vælges den teoretiske referenceramme, som beskrives. Ligeledes beskrives kritikpunkter for den valgte teoretiske referenceramme. Den teoretiske referenceramme danner baggrund for den efterfølgende analyse, som ses i afsnit 6. Afsnit 4 har til formål at besvare undersøgelsesspørgsmål 3. Afsnit 5 har til formål at bevare undersøgelsesspørgsmål 4, som giver svar på hvilken metode, der benyttes til at indsamle primære data til efterfølgende analyse i afsnit 6. I afsnit 6 besvares undersøgelsesspørgsmål 5 ud fra den teoretiske referenceramme, der er beskrevet i afsnit 4, sammen med metoden, som er beskrevet i afsnit 5. Der foretages en analyse for at finde frem til, hvad der har indflydelse på holdninger og forbrugeradfærd i forbindelse med madspild. I afsnit 7 diskuteres resultater fundet i afsnit 6 i forhold til resultater fra eksisterende undersøgelser jf. afsnit 3. Ydermere er der en konklusion på rapportens research question. Afsnittet indeholder ligeledes en perspektivering af rapportens kritikpunkter samt mulig fremtidig research. I afsnit 8 er formålet at besvare rapportens management question. Til dette formål benyttes de fundne resultater fra afsnit 6 og 7 til at diskutere, hvordan implikationer fra dette studies resultater kan bruges i praksis i forbindelse med Dansk Supermarkeds markedsføring. 1.5 BEGREBER I denne rapport er engelsk termer anvendt i de tilfælde, hvor det skaber en bedre forståelse, end en oversættelse er i stand til. Dette mindsker risikoen for misforståelser. Side 9 af 74

11 2 MADSPILD I følgende afsnit belyses det, hvorfor det er vigtigt at undersøge forbrugeradfærd i forbindelse med madspild. Ydermere ses der på, hvorfor det er vigtigt for detailhandlen at engagere sig i at mindske madspild. Hertil ses der på Dansk Supermarkeds allerede eksisterende tiltag imod madspild. 2.1 OM MADSPILD Der bliver i dag på verdensplan smidt % af fødevareproduktionen ud (ERPS, 2014). Tal fra miljøministeriet og Landbrug & Fødevare år 2015 viser, at der i Danmark bliver smidt ton mad ud, som kunne være spist. Dette koster danskerne 11,6 mia. kr. om året (Erhvervsstyrelsen, 2015; Stop Spild af Mad, 2015, a). Det store madspild har negative konsekvenser for både miljø, økonomi og samfund KONSEKVENSER VED MADSPILD Madspild er skyld i, at ressourcer såsom energi, vand og arbejdskraft bliver brugt uden formål. Dette resulterer bl.a. i CO2-udledning, som kunne være undgået. Samtidig med, at madspild trækker en masse unødvendige ressourcer i produktionen, er der også omkostninger forbundet med bortskaffelse af de spildte fødevarer og dermed yderligere belasting på miljøet (ERPS, 2014). Madspild påvirker bl.a. økonomien ved at de første producenter i værdikæden, f.eks. landmændene, som får en lavere indkomst, da det ikke er al deres produktion der når kunderne, pga. spild i værdikæden. Lavere indkomst for f.eks. landmændene, kan øge prisen for kunderne (ERPS, 2014). Forbrugernes økonomi påvirkes ligeledes negativt af madspild, idet de ikke udnytter de fødevarer de betaler for. Ifølge miljøministeriets rapport om madspild fra 2012 anslås det, at en gennemsnitslig dansk familie, med to voksne og to børn smider mad ud for kr. årligt (Madspildsrapport, 2012). For samfundet er madspild negativt, idet der på verdensplan er en milliard mennesker som lever med kronisk sult, hvilket kunne begrænses, hvis der var mindre spild. Det er også relevant for samfundet at sikre madsikkerhed i fremtiden, hvilket en reducering af madspild kan være med til i stedet for at øge produktionen og dermed de skadelige miljøpåvirkninger (Foley et al., 2011) MADSPILD I VÆRDIKÆDEN Flere undersøgelser viser at madspild sker i forskellige dele af værdikæden, i forhold til hvilket udviklingsniveau et land befinder sig i. I late-stage developing lande, som er i en industrialiserings proces, f.eks. Kina samt i newly developing lande, som lige er begyndt at industrialisere, f.eks. i Afrika, forekommer madspild tidligt i værdikæden. Tidligt i værdikæden er madspild hos landmænd og producenter, som kan skyldes vejrforhold, jordforhold samt forkert opbevaring, eksempelvis ved for varm opbevaring, så fødevarer bliver dårlige. Derfor er der en stor del af fødevareproduktionen i disse lande, som aldrig når ud Side 10 af 74

12 til forbrugerne. I fully delveloped lande, såsom lande i Europa og USA sker størstedelen af madspild sent i værdikæden, som er hos detailhandlerne og forbrugeren. Dette skyldes mere effektive landbrug, bedre transport og opbevaring. I disse lande når en større del af fødevareproduktionen ud til forbrugerne (ERPS, 2014). Madspildet hos forbrugeren skyldes hos nogle en forbrugeradfærd, hvor der bevidst laves for store portioner og købes for meget ind, f.eks. på grund af store prisbesparelser ved mængdetilbud i supermarkederne (ERPS, 2014) MADSPILDORGANISATIONER I fuldt industrialiserede lande, hvor den største del af madspildet sker hos forbrugerne, er der i de senere år kommet et stigende fokus på reducering af madspild. Dette ses ved de mange organisationer, som arbejder med madspild. Disse organisationer er både forbrugerorganisationer og organisationer, som er dannet af offentlige instanser. I Europa er der sat mål op om reducering af madspild hos medlemslandene (ERPS, 2014). I Danmark findes f.eks. Stop spild af mad, som er en forbrugerorganisation. Denne organisation har bl.a. påvirket detailkæden Rema1000 til at fjerne deres mængderabatter i deres butikker, for at mindske madspild (Stop Spild af Mad, 2015, b). I England findes non-profit organisationen WRAP, som er aktiv inden for fire miljøområder, herunder madspild. WRAP har en vision om en verden, hvor ressourcer bliver brugt bæredygtigt (WRAP, 2015). Organisationen arbejder bl.a. sammen med den britiske regering, virksomheder og EU, for sammen at finde løsninger til at arbejde med deres indsatsområder, herunder f.eks. madspild (WRAP, 2015). WRAP udarbejder rapporter, der viser omfanget af madspild i Storbritannien. I 2012 blev der med økonomisk støtte fra den britiske regering udarbejdet en rapport, der undersøgte ændringer i madspildet hos forbrugerne i Storbritannien siden I mellemtiden havde de haft kampagnen Love Food, Hate Waste, som har været med til at sætte øget fokus på madspild i Storbritannien. Rapporten viste et fald i madspildet, men at der stadig er et stort problem med madspild (Quested et al., 2013). Ydermere findes der en organisation under FN, som hedder Food and Argriculture Organization (FAO). Organisationen arbejder bl.a. med det globale madspild, samt de konsekvenser det skaber (FAO, 2011) NATIONALE TILTAG Det danske fødevareministerium har stort fokus på madspild, hvilket fremgår af, at madspild er på deres liste over indsatsområder (Fødevareministeriet, 2015). Ministeriet ønsker at ændre vaner og adfærd hos forbrugerne, hvorfor de bl.a. benytter oplysningskampagner og ikke kun lovændringer og regler. Fødevareministeriet igangværende (marts 2015) kampagne er Tjek datoen, som skal lære forbrugerne om datomærkning, så god mad ikke bliver til madspild på grund af manglende viden om datomærkning (Fødevareministeriet, 2015, a). Side 11 af 74

13 2.1.5 MADSPILDSDEFINITION Generelt findes der flere forskellige definitioner på hvordan forskellige undersøgelser definerer madspild. De fleste skelner mellem madspil der kan undgås og ikke undgås, samt den spild af mad, der sker tidligt og sent i værdikæden, som henholdsvis madtab og madspild. WRAP deler madspild op i tre kategorier; avoidable, possibly avoidable og unavoidable. Avoidable indeholder de madvarer, som kunne have været spist, men som ikke bliver det f.eks. på grund af for længe eller forkert opbevaring, der fører til, at madvarerne bliver fordærvet. Her indgår både tilberedte og ikke tilberedte fødevarer. Unavoidable er den madspild, som ikke kan undgås, herunder f.eks. bananskræller og knogler fra kød, som ikke kan spises. WRAP anslår, at det er lidt over 60 % af madspild, der er avoidable (Quested, T. E., 2011). FAO definerer madspild som food loss og food waste. Food loss er det tab af mad, der sker i den del af værdikæden, der gør ikke bearbejdede fødevarer i stand til at blive spiselige f.eks. bearbejdning eller dyrkning af korn, så det kan indgå i en madvare. Fødevarer er en del af food waste, når det er færdigbearbejdet og kan spises af forbrugeren. Food waste er derfor madspild i slutningen af værdikæden, som er hos detailhandlerne og hjemme hos forbrugeren. I madspildsværdikæden er følgende elementer indeholdt: produktion hos de første producenter, f.eks. landmændene, transportering, opbevaring, bearbejdning, distribution og forbrug (FAO, 2011). Det danske miljøministerium definerer madspild kort og præcist i følgende formulering Madspild er mad, der kunne være spist (Miljøministeriet, 2010). I denne rapport er det primære fokus på de fødevarer, der går til spilde f.eks. på grund af forkert eller for længe opbevaring hos forbrugerne. Dette madspild kan eksempelvis være opstået som følge af for store indkøb og manglende planlægning. Denne rapports definition af madspild, stemmer overens med WRAPS avoidable food waste. I denne rapport benævnes unavoidable food waste som madaffald LOVGIVNING I Danmark er der kommet nye regler, der i dag gør det muligt for detailbutikkerne at sælge varer, der har overskredet mindst holdbar til, hvilket kan mindske madspild. Denne lovgivning er central for alle detailhandlere. Dog har de to førende dagligvarekoncerner Coop og Dansk Supermarked ikke valgt at udnytte denne regelændring (DR, 2015). Et tiltag, der kan mindske madspild, er indsamling af ubrugte fødevarer til velgørende formål, f.eks. til brug på varmestuer. Fødevarereglerne er blevet tilpasset for at det kan lade sig gøre. Fødevareindsamling må ikke gå til kommercielle forhold og aftagerne skal kunne håndtere fødevarerne for at sikre opretholdelsen af fødevaresikkerheden (NaturErhvervstyrelsen, 2013). Fødevarebanken er et eksempel på en organisation, der er omfattet af reglen, da de modtager Side 12 af 74

14 overskudsmad fra forskellige dele af værdikæden for fødevarer, hvor det går til velgørende formål (Fødevarebanken, 2015). 2.2 MADSPILD OG DETAILHANDEL Miljøhensyn er blevet et vigtigt mål for detailhandlen. Et link imellem virksomhed og miljøhensyn kan hjælpe med at skabe et godt image for kunderne, hvorfor detailhandlen har interesse i at tænke miljø i deres forretningsplaner (Lavorata, 2014). Social ansvarlighed spiller allerede en stor rolle i mange virksomheder, hvilket ses gennem forskellige tiltag. Disse tiltag er f.eks. internationale code of conducts, reduktion af Co2, børnearbejde osv., der tilsammen samles i en CSR-rapport, der indikerer virksomhedens sociale ansvar (Lavorata, 2014). Dansk Supermarked, som er en af de største dagligvarekæder i Danmark, er af samme overbevisning som Lavorata (2014), og mener, at det er relevant for detailhandlen at tage del i miljøhensyn grundet det generelt stigende fokus på samfundsansvar (Bilag 1). I forbindelse med madspild, mener Dansk Supermarked, at detailhandlen er bindeled imellem forbruger og producent og dermed kan påvirke nedbringelsen af madspild (Bilag 1). Detailhandlen spiller altså en nøglerolle i madspildsproblemstillingen, da det både er dem, der har kontakt til producenter samt kontakt til kunderne. En ny rapport, udarbejdet af Copenhagen Business School beskriver, at konkurrencen i dagligvarebranchen i Danmark er intensiveret. Det frygtes derfor, at en del butikker kommer til at lukke, grundet ændringer i forbrugernes holdninger og adfærd. Rapporten fremhæver Dansk Supermarked, som en potentiel taber og Coop som en potentiel vinder. Dette skyldes at Coop har tilpasset sig ændringer i forbrugernes holdninger og adfærd. Rapporten mener, at Dansk Supermarked er låst fast i deres forretningsmodel, hvor Coop har formået at tilpasse sig forbrugernes ændring i holdninger og adfærd (CBS, 2015). Denne rapports formål er at undersøge hvordan danske forbrugere forholder sig til madspild. Ifølge CBS (2015) har Dansk Supermarked ikke formået at tilpasse sig deres forbrugere, hvorfor det er interessant at se på, hvordan denne rapports viden fra research question, kan bruges af Dansk Supermarked i forbindelse med reducering af madspild. For at vide hvordan viden fra dette studie fremadrettet kan bruges af Dansk Supermarkeds i forbindelse med reducering af madspild, identificeres Dansk Supermarkeds nuværende tiltag og motivation for at gå ind i kampen om madspild i afsnittet nedenfor DANSK SUPERMARKEDS MOTIVATION Dansk Supermarked er en af Danmarks største virksomheder, og mener derfor, at de har et medansvar for at passe godt på natur, dyr og mennesker. Dansk Supermarked arbejder med ansvarlighed indenfor fem hovedområder, herunder miljø og madspild, som er fokus for denne rapport (Dansk Supermarked, 2015). Side 13 af 74

15 Dansk Supermarked har udarbejdet en CSR rapport for 2014, der beskriver fem CSR-relaterede problemer, som de står overfor. Et af problemerne er klimaændringer. Klimaændringer medfører en udfordring for Dansk Supermarked i og med, at temperaturen kan stige, hvilket kan medføre kraftige vejrændringer. En mulig konsekvens af disse vejrændringer, kan være mangel på fødevare. Mangel på fødevare kan påvirke konkurrencen og dermed resultere i, at priserne stiger. Dansk Supermarked er bl.a. på baggrund af denne udfordring og den potentielle påvirkning gået ind i kampen mod at reducere madspild i værdikæden (CSR rapport, 2015). På grund af det stigende samfundsansvar samt det faktum, at konkurrenterne allerede har haft fokus på emnet, mener Dansk Supermarked, at det forekommer dem naturligt at bidrage til debatten. Dansk Supermarked mener, at kampen imod madspild bl.a. er et stærkt signal til forbrugerne om, at Dansk Supermarked tager ansvar. Om forbrugerne støtter tiltagene, er op til dem. Dog mener Dansk Supermarked, at det ville være svært for forbrugeren ikke at støtte tiltagene, fordi de bliver en integreret del af indkøbsoplevelsen på tværs af alle kæder (Bilag 1). Dansk Supermarked udtaler Vores motivation består i, at tage samfundsansvar. Umiddelbart er det ikke nogen økonomisk gevinst, at rette ind efter tiltag, som mindsker madspild (i hvert fald ikke endnu), hvilket jo i mange henseender spiller en rigtig stor rolle i deltagelsen af sådan et projekt. Ydermere nævner Dansk Supermarked, at hvis der ikke er en økonomisk gevinst på sigt i at nedbringe madspild, hvorfor så gøre det. Dette indikerer, at selvom motivationen er at tage samfundsansvar, spiller det økonomiske aspekt en væsentlig rolle, når der bidrages til at mindske madspild (Bilag 1) DANSK SUPERMARKED TILTAG Dansk Supermarked arbejder målrettet for at minimere mængden af madspild via forskellige tiltag. Dansk Supermarked sørger for at planlægge ordrer, så de bedst muligt matcher forbrugerens efterspørgsel. Hos Dansk Supermarkeds egne slagtere og bagere er der sat særligt fokus på minimering af madspild. Slagteren hakker kød og laver friske udskæringer hver dag for at sikre friskhed og undgå rester. Hvis slagteren har bestilt for meget kød, sættes prisen ned eller varen fryses, så den senere kan tilberedes og sælges i delikatessen på et senere tidspunkt. Ligeledes fremstiller bageren friskt brød løbende, for at undgå overproduktion og for at sikre kunderne friske varer (Dansk Supermarked, 2015). Den madspild, som Dansk Supermarked ikke kan undgå, indgår i energiproduktion eller bliver brugt som dyrefoder (Dansk Supermarked, 2015). I 2014 blev 5000 tons brød fra Bilka og Føtex egne bagerier konverteret til dyrefoder (CSR rapport, 2015). De seneste analyser af madspild fra Miljøstyrelsen viser, at det i Danmark er hos forbrugeren, madspildet er størst. Dansk Supermarked vil gerne tage del i denne problematik, men mener ikke de har tilstrækkelig viden om hvad der forårsager madspildet hos forbrugeren (Erhvervsstyrelsen, 2015). Derfor har Dansk Side 14 af 74

16 Supermarked indgået et samarbejde med Arla og AP Grønt i et projekt, der skal sikre mindre madspild i værdikæden. Der vil være fokus på at afdække nogle grundlæggende fakta omkring madspild, f.eks.; hvad ender oftest som madspild og hvilke produkter sælges i for store portioner? For at afdække denne viden, inddrages både leverandører og forbrugere (Erhvervsstyrelsen, 2015). I forbindelse med det igangværende projekt udtaler Dansk Supermarked, at de har fået lavet affaldsanalyser for at afdække hvilke madvarer forbrugerne smider ud. Derudover har de foretaget en række dybdeinterviews på tværs af værdikæden, som har givet dem interessante, men ikke overraskende resultater. Ydermere har Dansk Supermarked haft analyseinstituttet Gallup til at afholde fokusgruppeinterviews med forbrugere. Data viser, at det primært er detailhandlen, som er bindeled mellem forbruger og producent, som kan påvirke nedbringelsen af madspild. Dansk Supermarked ser derfor muligheder i at bidrage til debatten og ansvaret, samtidigt med at påvirke forbrugerne og producenterne til også at tage del i det (Bilag 1). Dansk Supermarked er endnu ikke færdig med projektet, hvorfor de endelige resultater ikke er fremlagt. I samarbejdet vil der være fokus på at udarbejde løsninger, der kan nedsætte madspildet. Løsningerne testes i Dansk Supermarkeds Føtex-butikker, og evalueres derefter. Afslutningsvis afholdes der en madspildskonference, hvor resultaterne fra projektet vil blive formidlet ud til hele branchen (CSR rapport, 2015). Dansk Supermarked udtaler Her træder Dansk Supermarkeds mål rigtigt i karakter, fordi at vi ikke er ude på kun at markedsføre/brande os som værende madspildsbekæmpere, men at vi derimod inviterer alle interessenterne inkl. konkurrerende kæder med til en session, hvor vi skal have en dialog om de resultater vi har fundet frem til (Bilag 1). Ud over ovennævnte tiltag vil Dansk Supermarked i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp åbne en butik, hvor der sælges overskudsmad. Butikken hedder WeFood og vil åbne i år Formålet med WeFood er at sælge produkter, som ikke kan sælges i Dansk Supermarkeds andre kæder til under 50 % af prisen. Her skal sælges produkter, der snart udløber eller produkter, der er blevet beskadiget undervejs i transporten, og som derfor ikke kan sælges i deres andre kæder (CSR rapport, 2015). Alt overskud fra WeFood går til Folkekirkens Nødhjælp (Folkekirkens Nødhjælp, 2015). I 2014 begyndte nogle af Dansk Supermarkeds kæder at donere overskydende produkter til Fødevarebanken. Disse produkter er stadigvæk indenfor mindst holdbar datomærkning, men kan være blevet beskadiget under transport (CSR rapport, 2015). Dansk Supermarked udtaler at de har flere tiltag i støbeskeen, som de endnu ikke kan fortælle om (Bilag 1), hvilket indikerer, at de langt fra er færdige med at tage ansvar for bekæmpelse af madspild. Side 15 af 74

17 2.3 OPSUMMERING Det er vigtigt at undersøge forbrugeradfærd i forbindelse med madspild, da det medfører både menneskelige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Der foregår madspild fra første producent til slutbruger i værdikæden. Danmark er et fully developed land, hvorfor størstedelen af madspild sker hos slutbrugeren. Detailhandlen engagerer sig i social ansvarlighed grundet stigende fokus i samfundet. Dansk Supermarked har og er ved at udarbejde en række tiltag for at engagere sig yderligere i at reducere madspild. Side 16 af 74

18 3 EKSISTERENDE EMPIRI Nedenstående afsnit identificerer eksisterende empiri om forbrugeradfærd og madspild. Madspild er blevet et fokusområde i samfundet, som bl.a. ministerier og offentlige instanser, frivillige organisationer og virksomheder, beskæftiger sig med. Den større interesse har medført større forskningsinteresse inden for området i de senere år. Der findes en begrænset mængde dansk empiri, hvorfor artikler og rapporter vedrørende madspild fra andre lande end Danmark medtages. I udvælgelsen af udenlandsk empiri inddrages artikler, som omhandler lande, hvor forbrugeradfærden antages at være ens med den danske. Derfor ses der kun på udenlandsk empiri fra fully developed lande, såsom Storbritannien og Australien, som beskrevet i afsnit 2, da den største del af madspild sker samme sted i værdikæden, nemlig hos forbrugeren. I dette afsnit gennemgås udvalgte eksisterende undersøgelser på området. Artiklerne er udvalgt efter relevans for denne rapports emne. Udvælgelseskriterierne var sammenlignelighed, hvorfor der først ses på danske undersøgelser. Ydermere er der set på de nyeste undersøgelser inden for forbrugeradfærd og madspild. 3.1 DANSK UNDERSØGELSE Forbrugerrådet Tænk, Stop Spild Af Mad og Landbrug og fødevarer har i år 2012 lavet en undersøgelse om danskers madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefalinger til tiltag. Undersøgelsen beskæftiger sig med madspild i de danske husholdninger, og er lavet på baggrund af fokusgruppeinterviews og spørgeskemaer. Spørgeskemaerne er besvaret af 1024 danskere i alderen år, som er udvalgt efter køn, alder, børn i husstanden, geografi og indkomst. Dermed vurderes den kvantitative del til at være repræsentativ for den danske befolkning. Fokusgruppeinterviewsene blev afholdt af to omgange. Målet med det seneste fokusgruppemøde var, at deltagerne kunne give feedback på deres oplevelser ved brugen af forskellige redskaber til at nedbringe madspild i hjemmet (Madspildsrapport, 2012). Undersøgelsens resultater viser, at 90 % af danskerne finder det vigtigt eller meget vigtigt at mindske madspild generelt. Derfor vil danskerne gerne være med til at nedbringe madspild i hjemmet, men har svært ved at få øje på det eller er ubevidste om deres madspild. Rapporten konkluderer derfor, at det ikke er nødvendigt at omdanne danskerne, men at oplyse og hjælpe med viden om hvornår madspildet opstår. Fokusgruppeundersøgelsen viser, at opmærksomhed og oplysninger på området ligeledes vil afhjælpe den adfærd, hvor forbrugerne er bange for ikke at tilberede nok mad eller den norm, at man ikke serverer rester for gæster. Respondenterne mener, at en stor del af deres madspild er forbundet med tilberedt mad, som de smider ud (Madspildsrapport, 2012). Rapporten viser også, at jo ældre man er, jo mere bevidst er man om madspild. Dvs. at det primært er hos det yngre segment, at man skal sætte ind. Side 17 af 74

19 Bl.a. er det yngre segment ikke så gode til at lave indkøbslister og planlægge deres mad. Denne problematik kan være knyttet til at have små børn i hjemmet. Børnefamilier spilder en del mere mad end andre grundet f.eks. den lille rest i madpakken, eller den ekstra tilberedning til aftensmaden, fordi børnene ikke spiser samme portionsstørrelser hver aften. En anden grund til større spild i børnefamilier er, at de er tilbudsjægere og dermed ofte køber mere end nødvendigt, hvilket tilsidst ender som madspild. Omvendt viser rapporten, at respondenter imellem år er mere tilbøjlige til at købe varer, der er nedsat grundet kort holdbarhedsdato. Dette afhænger bl.a. af økonomi, men indikerer også, at det yngre segment er villige til at gøre en indsats imod madspild, men mangler informationer og oplysninger (Madspildsrapport, 2012). Økonomi og tid er vigtige faktorer for danskerne, hvis de skal nedbringe deres madspild. Tiltag imod madspild i hjemmet skal fungere i en travl hverdag og være med til at gøre den lettere. Fokusgruppeundersøgelsen viser, at planlægning af måltider og indkøb skaber både mere tid, bedre økonomi og en højere tilfredshed med fødevareforbruget, hvorfor planlægning af måltider og indkøb er et tiltag, som mange af deltagerne vil tage til sig. Dette tiltag vil formodes at skabe resultater i forbindelse med nedbringelse af madspild, da det kun er 17 % af respondenterne, der laver madplaner fast hver uge og 52 % laver aldrig eller sjældent madplaner. Dog nævner flere, at der vil være en problematik med uforudsigelighed i ugen, hvorfor det kunne være smart kun at planlægge et par dage frem ad gangen (Madspildsrapport, 2012). Et af rapportens formål er at finde redskaber til reducering af madspild i hjemmet, hvorfor respondenterne blev bedt om at komme med nogle konkrete tiltag til at undgå dette. Respondenterne mente, at det var svært at undgå mængderabat i supermarkederne og mente, at det ville være en fordel at kunne købe frugt og grønt i løsvægt. Derudover foreslog respondenterne, at supermarkederne samler alle kort dato varer et sted i butikken og sætter prisen ned på dem. Dette vil få butikken til at virke mere ansvarlig. Ydermere vil det også være en fordelagtig situation for supermarkederne, eftersom 43 % af respondenterne i undersøgelsen ofte eller af og til køber nedsatte varer, grundet deres økonomi (Madspildsrapport, 2012). 3.2 AUSTRALSK UNDERSØGELSE Farr-Wharton et al. (2014) undersøger forbrugeradfærd og madspild i Australien. Undersøgelsens formål er at undersøge, hvorfor forbrugere har madspild i hjemmet. Dette gøres ved at identificere hvilke faktorer i forbrugeradfærd, der leder til madspild i hjemmet. Undersøgelsen bygger på interviews med forbrugere og etnografisk inspirerede observationer af forbrugere. Deltagerne for begge grupper var udvalgt ud fra deres besvarelse i et spørgeskema omhandlende demografiske forhold. Interviewgruppen bestod af 12 deltagere, med forskellige demografiske forhold. Udvælgelsen af observationsgruppen, havde løsere kriterier, idet det var sværere at finde deltagere. Det eneste krav var, at deltagerens husholdning bestod af mere end én Side 18 af 74

20 person. Denne gruppe deltagere bestod af seks husholdninger, med i alt 17 personer. Der blev foretaget interviews, indtil de ikke frembragte flere nye temaer til emnet. Observationer foregik over 4 uger, hvor man så på adfærden efter købet, opbevaring af indkøb og indtagelse af maden. Observationerne var guidet af følgende spørgsmål: Hvilke indkøbsvaner har husholdningen? Hvad karakteriserer forbrugerne som for gammel mad? Hvordan håndterer forbrugerne for gammel mad? Hvor store mængder madspild producerer husholdningen? Og er indkøbenes opbevaring af maden organiseret? For at undersøge de nævnte spørgsmål, skulle forskningsteamet indsamle bonner, tage billeder af køleskabene og undersøge indholdet af husholdningernes skraldespand (Farr-Wharton et al., 2014). Farr-Wharton et al. (2014) undersøgelse kom frem til tre faktorer, der påvirker madspild i hjemmet. 1. Måden indkøb opbevares. Hvis man f.eks. ikke kan se hvad man har i køleskabet, eller hvis man ikke opbevarer ved korrekte temperaturer. 2. Shopping vaner og indkøbsvaner. F.eks. om man enten var forberedt eller ikke, før man gik på indkøb og om man tjekker, hvad man har i forvejen inden man handler samt brug af indkøbslister. 3. Madlavning og spisevaner. F.eks. manglende viden om hvor længe mad er spiseligt eller rester, der ikke når at blive spist pga. for store portioner. Farr-Wharton et al. (2014) diskuterer flere forskellige mulige teoretiske grundlag til at undersøge forbrugeradfærd og madspild. Her nævner de Theory of Planned Behaviour (TPB) og Vaule-Belief-Norm (VBN) til at analysere forbrugeradfærd (disse teorier beskrives senere i rapporten). De mener ikke, at TPB er brugbar i deres studie, da den ikke tager højde for forbrugerens viden og evner samt ikke indeholder relevante eksterne faktorer. VBN teorien bruges som en linse, til at analysere de tre fundne resultater som nævnt ovenfor. Ifølge Farr-Wharton et al. (2014) er normer og sociale forventninger med til at skabe forbrugeradfærd der resulterer i madspild. 3.3 BRITISK UNDERSØGELSE En rapport udarbejdet af WRAP (2013) sammenligner en undersøgelse fra år 2007 med en undersøgelse fra år Undersøgelserne handler om madspild hos forbrugere i Storbritannien. Data fra undersøgelserne kommer fra målinger i 1800 husholdninger og en uges lang dagbog ført af 950 husholdninger. Undersøgelserne vurderes derfor til at være repræsentative. Sammenligningen viser, at i år 2012 smed forbrugerne 13 % mindre frugt og grøntsager ud, 30 % mindre brødprodukter samt 37 % mindre rester ud. Samlet set er der sket en reduktion i forbrugernes madspild fra år 2007 til år 2012 på 1,3 millioner tons, hvilket svarer til en reduktion på 15 %. Hertil skal lægges en vækst i husholdninger på 4 %. Dette indikerer, at tiltag og opmærksomhed på madspildsområdet hjælper med at reducere madspildet hos forbrugeren. Side 19 af 74

21 Et af disse tiltag, som blev igangsat i år 2007 af WRAP var Love Food Hate Waste. Denne kampagne skulle hjælpe forbrugerne med at undgå madspild. Derudover har regeringen, producenter og samfundet generelt haft øget fokus på madspild. Trods flotte resultater grundet øget opmærksomhed på området understreger rapporten, at madspildsproblematikken stadigvæk er kompleks. Undersøgelsen fra år 2012 konkluderer, at grunden til det stadige store madspild hos forbrugeren er, at de ikke får brugt maden i tide. Derudover mener 31 %, at de laver for store portioner, når maden tilberedes. Rapporten viser ydermere, at madspildet hos husholdninger, der har børn, er markant større end husholdninger, hvor der ikke er børn (WRAP, 2013). Rapporten identificerer forskellige tiltag, der menes at kunne være med til en forandring imod det stadige store madspild. Forbrugeren skal blive bedre til at købe de rigtige mængder og blive bedre til at forstå bedst før datomærkningen at madvarerne nødvendigvis ikke skal smides ud, blot fordi bedst før datomærkningen er overskreddet. Derudover skal der laves flere generelle oplysninger og sættes opmærksomhed på hvordan forbrugeren kan bruge f.eks. halvgamle grøntsager i deres madlavning, i stedet for at smide dem ud. Rapporten konkluderer også, at det ikke kun er ved forbrugeren ansvaret ligger. Producenter og detailhandlere har også et ansvar ved at se på deres pakkestørrelser af produkterne og datomærkninger (WRAP, 2013). 3.4 UNDERSØGELSE AF MILJØBEVIDST ADFÆRD Flere undersøgelser er lavet i forbindelse med forbrugeradfærd og indkøb af økologisk mad (Aertsen et al., 2009). Aertsen et al. (2009) sammenligner generelt undersøgelser omkring indkøb af økologisk mad med en miljøbevidst tankegang. Disse undersøgelsers resultater er derfor relevante for dette studie, eftersom det antages, at en miljøbevidst tankegang hænger sammen med en tankegang om at reducere madspild. Rapporten belyser flere relevante teoretiske rammer; Norm-Activation-Model (NAM), Value-Nelief-Norm (VBN) og Theory of Planned Behaviour (TPB), men benytter sig af TPB som ramme. Det viser sig, at holdninger til miljøbevidst adfærd primært afhænger af de beliefs, som forbrugerne har om konsekvenserne, f.eks. at det er bedre for miljøet. Undersøgelser viser også, at personlige normer og moralske normer påvirker holdningen, når der udføres en miljøbevidst adfærd (Aertsen et al., 2009). Undersøgelser finder frem til nogle værdier, som er linket til forbrugeradfærd og miljøbevidst adfærd. Disse værdier er sikkerhed herunder sikkerhed for miljøet, stabilitet af samfundet og sikkerhed for en selv. Ydemere konkluderes det fra undersøgelser, at madsikkerhed i verden er vigtigt for forbrugerene, hvilket også er en værdi. En anden vigtig værdi, som kan linke forbrugeradfærd og miljøbevidst adfærd er stimulation at man handler mere miljøbevidst, jo mere man bliver stimuleret. Dvs. jo mere information og jo flere stimuli forbrugeren får omkring miljø, jo mere påvirker det forbrugeren, og det trigger dermed Side 20 af 74

22 forbrugeren til at handle mere miljøbevidst. Ifølge Aertsen et al. (2009) konkluderer en del undersøgelser, at der er tilbøjelighed til at handle miljøbevidst grundet værdien universalisme at der er en forståelse, en værdsættelse, en tolerance og et mål om at beskytte velfærd for alle mennesker og naturen. Godgørenhed er også en værdi, der kobler forbrugeradfærd og miljøbevidst adfærd. En anden vigtig værdi er selfdirection f.eks. køber mange økologisk, og handler dermed miljøbevidst, for at få et bedre image og identitet (Aertsen et al., 2009). Ud fra undersøgelser er der identificeret sociodemografiske faktorer, der påvirker køb af økologiske varer. Disse faktorer må antages også at have en påvirkning til holdning af madspild, da køb af økologiske varer og bekymring omkring madspild begge er miljøbevidst adfærd. De sociodemografiske faktorer er; køn, børn i husstanden, alder og uddannelse. Undersøgelser viser bl.a., at det ofte er kvinder, der gå op i bløde værdier, som miljøbevidsthed. Dette begrundes med, at kvinder generelt er mere bekymrede om sundhed. Ydermere er der nogle makroøkonomiske faktorer, der også har en påvirkning. Disse er: miljøet, som forbrugeren lever i, kulturelle forskelle, økonomiske faktorer, teknologiske faktorer og generel viden (Aertsen et al., 2009). Undersøgelser viser, at i fully developed lande, er indkøb en lavinvolverings aktivitet. Der handles ofte efter vane eller automatik, når der købes mad. Dette medfører, at der ikke er store overvejelser omkring andre alternativer til, hvad der normalt købes. Det viser sig, at højinvolvering sammenlignet med lavinvolverings køb, er mere modtagelige for påvirkninger af værdier. Dette begrundes med, at individer med en høj involvering til et problem er mere informeret om problemet og er mere åbensindet over for informationer. Ydemere mere viser undersøgelser, at forbrugere, der har interesse for bæredygtige produkter, har en mere positiv holdning og en højere intention om at købe dem (Aertsen et al., 2009). 3.5 OPSUMMERING Der findes en begrænset mængde dansk empiri om dansk forbrugeradfærd og madspild, hvorfor der inddrages andre relevante undersøgelser. Resultater fra empirien viser hvilke faktorer, der er med til at skabe madspild og i hvilke mængder madspild forekommer. Madspild påvirkes indirekte bl.a. af normer, værdier og sociale forventninger. Madspild påvirkes direkte af indkøbsvaner, opbevaring og madlavning. Økonomi, tid og alder påvirker også madspild for forbrugerne. Ydermere har undersøgelser vist, at øget opmærksomhed på reducering af madspild har effekt, og at forbrugerne generelt finder det vigtigt at mindske madspild. Side 21 af 74

23 4 TEORETISK GRUNDLAG Dette afsnit vil klarlægge, hvordan udvalgte teorier om forbrugeradfærd kan give et teoretisk grundlag for at undersøge, hvordan danske forbrugere forholder sig til madspild. 4.1 OVERBLIKSMODEL Quested et al. (2011) har i deres rapport om madspild i Storbritannien udarbejdet en overbliks model, der identificerer hvilke interne og eksterne faktorer, der kan påvirke madspild i hjemmet. Modellen er lavet for at give overblik over de faktorer, der påvirker forebyggelse af madspild i hjemmet. Modellen bruges som overbliksmodel igennem denne rapports teoriafsnit. Figur 2 Kilde: (Quested et al., 2011, s. 464) Modellen viser, at adfærden (Outcome) bliver påvirket af detailhandlen (Retail Supply Chain) og individet (The Individual). Detailhandlen og individet påvirker hinanden. Ligeledes bliver de begge påvirket af den eksterne omverden (Influences). Ud fra modellen kan der altså identificeres tre hovedfaktorer, der kan påvirke madspild; omverdenen, detailhandlen og individet. Disse faktorer hænger sammen, men Side 22 af 74

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF STOP Madspild Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Hvert år dør på verdensplan ca. 6 millioner børn af sult. Vi

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

ZA6647. Flash Eurobarometer 425 (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark

ZA6647. Flash Eurobarometer 425 (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark ZA667 Flash Eurobarometer (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark FL - Attitudes towards food waste DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

DANSKERNES MADKOMPETENCER. Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet

DANSKERNES MADKOMPETENCER. Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet DANSKERNES MADKOMPETENCER Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet ER VI PÅ VEJ MOD HUSE UDEN KØKKEN? BEKYMRING OM MADLAVNINGSKOMPETENCER Folk kan

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche Problemformulering Hvordan kan det være, vi smider så meget mad ud, og hvad kan vi gøre ved det? http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.html

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin. Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt.

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. Begrebsapparatet Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. 5 kriterier for vurdering af kilder/data Sekundære data / desk research Primære data / field

Læs mere

UNDERSØGELSE AF DANSKERNES MADSPILDSADFÆRD, FORANDRINGSPOTENTIALER OG ANBEFALING TIL TILTAG

UNDERSØGELSE AF DANSKERNES MADSPILDSADFÆRD, FORANDRINGSPOTENTIALER OG ANBEFALING TIL TILTAG UNDERSØGELSE AF DANSKERNES MADSPILDSADFÆRD, FORANDRINGSPOTENTIALER OG ANBEFALING TIL TILTAG AUGUST 2012 Udarbejdet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug 1 Resumé Denne undersøgelse beskæftiger

Læs mere

Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag

Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag AUGUST 2012 Udarbejdet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug 1 Resumé Denne undersøgelse beskæftiger

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg? Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

An analysis of the potential for the sale of food products through the Internet in Denmark and Great Britain - Et ph.d.-projekt

An analysis of the potential for the sale of food products through the Internet in Denmark and Great Britain - Et ph.d.-projekt An analysis of the potential for the sale of food products through the Internet in Denmark and Great Britain - Et ph.d.-projekt, MAPP 11/10 2001 Curriculum Vitae Hvornår 1989-92 1992-94 1994-95 1995-96

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz AARHUS UNIVERSITY SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Innovationsforståelser Lektor Carsten Bergenholtz (cabe@mgmt.au.dk) Department of Management School of Business and Social Sciences Aarhus University

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Idékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild. Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut

Idékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild. Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut Idékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut Formål Projektet skal med afsæt i forbrugeradfærd iht. madspild udvikle et idekatalog over

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

BILAG 3 Monica Christiansen

BILAG 3 Monica Christiansen BILAG 3 Monica Christiansen Hvad er dit navn? Monica Hvor kommer du fra - landsdel? København Hvor gammel er du? 51 Hvor mange bor der i din husstand, og hvor gamle er de? 3 personer 51, 25, 22 Hvis I

Læs mere

Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation

Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation Thorkild Nielsen TechnicalUniversity of Denmark DTU Management Christian Coff, Ankerhus Kommunikere Fødevarer og Etik Ethical Traceability and

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

- Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme

- Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme Energiantropologi - Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme Fokus Hvilke udfordringer kan der være ved at få fjernvarmemodtagere med, når man vil nedsætte temperaturen i fjernvarmesystemet?

Læs mere

Effekter & virkningsgrader af markedsføring Casestudie af tilbudsaviser i detailhandlen

Effekter & virkningsgrader af markedsføring Casestudie af tilbudsaviser i detailhandlen Casestudie af tilbudsaviser i detailhandlen Claus Varnes & Per Østergaard Jacobsen Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Observationer fra tidligere analyser Maksimering frem for optimering Strategi

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Leverandørdialog. R2 Group A/S. R2 Group A/S. Nøglen til at være REACH parat V. Jan Skov Nørby

Leverandørdialog. R2 Group A/S. R2 Group A/S. Nøglen til at være REACH parat V. Jan Skov Nørby Leverandørdialog Nøglen til at være REACH parat V. Jan Skov Nørby R2 Group A/S Slide 1 Leverandørdialog 30-01-2008 R2 Group A/S Handels- og distributions-virksomhed (80%) Produktion (20%) Foder og fødevarer

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016 Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til

Læs mere

Indhold 1. INDLEDNING...4

Indhold 1. INDLEDNING...4 Abstract This thesis has explored the hypothesis that emotional dysregulation may be involved in problems with non response and high dropout rates, which are characteristicofthecurrenttreatmentofposttraumatic,stressdisorder(ptsd).

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild

Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild Notat Jord & Affald J.nr. MST-774-00001 Ref. LLN Den 9. juni 2011 Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild Baggrund Dette katalog indeholder idéer til initiativer, der kan medvirke

Læs mere

Mad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012

Mad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012 Mad til i morgen Madspild. Hvad gør vi ved det? Hvorfor interessen for madspild? Europa 2006-2020 fra 86 mio. til 126 mio. tons 1/3 del af EU s klimaudledning kommer fra fødevare-produktion Globale efterspørgsel

Læs mere

IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element

IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element Miljø, klima og forretningsudvikling i godstransport 24. Oktober 2013 IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element Sustainability Manager, IKEA Jonas Engberg Visionen At skabe en bedre

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Serviceundersøgelsen 2005 Service & Co A/S

Serviceundersøgelsen 2005 Service & Co A/S 1. Indledning...2 2 Metode...3 2.1 Idegrundlag...3 2.1 Segmentering og målgruppevalg...3 3. Undersøgelsen i praksis...5 4. Analyse af spørgeskemaer...5 4.1 Analyse af spørgsmål 1...5 4.2 Analyse af spørgsmål

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Sult på skemaet Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Følgende materiale anvendes Internet forbindelse og computere Overheadprojektor / smart board Blyanter og kladdehæfter Introduktion I anledning

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags.

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags. BALLERUP KOMMUNE Dato: 18. februar 2016 Sagsid: Notat Evaluering af økologisk frugtordning i skolerne Indledning Der er i budgettet for 2015 afsat 1,5 mio. kr. til levering af økologisk frugt til folkeskolerne

Læs mere

madspild kræver en fælles indsats

madspild kræver en fælles indsats madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD?

KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD? KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet SLIDE

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere