FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE"

Transkript

1 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag til finansiering af skattelettelse på arbejde. I alt angives der finansieringsmuligheder på op til 20 mia. kr. Finansieringselementerne er bl.a. afskaffelse af erhvervsstøtteordninger, tilbagerulning af VK regeringens skattelettelser til erhvervene, opgør med skattefri frynsegoder, salg af CO2 kvoter, grænse på pensionsindbetalinger og harmonisering af mellem- og topskatten. Udover de konkrete forslag til en samlet værdi af 20 mia. kr. peges der på en række andre tiltag, der også kan bruges til at finansiere en skattelettelse på arbejde. Fordelingsprofilen af en skattelettelse er helt afhængig af, hvordan skattelettelsen gennemføres. Sænker man topskattesatsen, får de rigeste næsten hele gevinsten, mens en stigning i beskæftigelsesfradraget giver en noget mere lige fordeling. VK regeringen har nedsat en Skattekommission, der i begyndelsen af 2009 skal give et bud på, hvordan skatten på arbejdsindkomst kan reduceres markant. AErådet mener, det er vigtigt at få lettet skatten på arbejde. Forudsætningen er dog, at skattelettelsen på arbejdsindkomst er fuldt finansieret, og fordelingseffekterne af skattereformen er afbalanceret. Blandt topprioriteterne til nedsat skat på arbejde er en stigning i grænsen for topskat, så færre almindelige lønmodtagere skal betale topskat. Finansieres dette f.eks. ved en maks. grænse på indbetalinger på pensionsopsparinger med løbende udbetalinger, fås en afbalanceret fordelingsprofil. En anden topprioritet er at hæve beskæftigelsesfradraget, så gevinsten ved at komme i beskæftigelse stiger. Skattelettelsen på arbejde skal dog være fuldt finansieret, så der ikke skal skæres i den offentlige service eller regningen efterlades i børneværelset. I denne analyse peges der på en række muligheder for at finansiere en betydelig lettelse af skatten på arbejde. Som eksempler på, hvordan en skattelettelse på arbejde kan finansieres, peges der på afskaffelse af erhvervsstøtteordninger, tilbagerulning af diverse skattelettelser til erhvervslivet, som VK regeringen har gennemført, afskaffelse af skattefri frynsegodeordninger,

2 2 maks. grænse på pensionsindbetalinger, harmonisering af mellem- og topskatten, salg af CO2 kvoter og andre forslag. I alt peges der på mulig finansiering af en nedsættelse af skatten på arbejde på godt 20 mia. kr. En oversigt over mulige finansieringskilder til en lettelse af skatten på arbejde er angivet i tabel 1. Tabel 1. Mulige finansieringskilder til lettelse af skat på arbejde Mia. kr. Erhvervsstøtte via skattesystemet 4,8 Erhvervsskattelettelser 4,4 Frynsegoder 1,7 CO2 kvoter 3,8 Harmonisering af mellem- og topskat 1, kr. grænse på pension 3,0 Kost og logi fradrag 0,5 Hjemmeservice 0,1 I alt 20,2 Kilde: AErådet De enkelte elementer i finansieringen bliver gennemgået nedenfor. Indledningsvist er det dog nyttigt at afdække, hvad provenuet fra de enkelte skatter er i dag, og hvad det koster at sænke de forskellige skatter. Indtægter fra skatter og afgifter Ud af det samlede provenu fra skatter og afgifter kommer knap halvdelen fra indkomstskat, mens godt en tredjedel kommer fra moms og afgifter. Det resterende provenu kommer bl.a. fra beskatning af pensionsafkast, selskabsskatter, skat på ejendom mv. Det samlede provenu er godt 860 mia. kr. i Fordelingen af dette på indkomstskatter, afgifter og andet er illustreret i tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Provenu fordelt på skatter og afgifter, 2008 Mia. kr. Pct. Indirekte skatter (moms og afgifter) 314,0 36,5 Indkomstskat 401,1 46,6 Pensionsafkast 9,1 1,1 Selskabsskat 66,0 7,7 Ejendomsværdiskat 12,1 1,4 Obl. bidrag til sociale ordninger 17,4 2,0 Kapital skatter 4,0 0,5 Øvrige kildeskatter og andre personlige skatter 24,4 2,8 Andet 12,5 1,5 I alt 860,6 100,0 Kilde: AErådet på baggrund af Økonomisk Redegørelse maj 2008

3 3 Som det ses, udgør indirekte skatter over en tredjedel af det samlede provenu. Langt den største del af indtægterne kommer fra moms, der udgør knap 60 procent af de samlede indirekte skatter. Godt 13 procent af de indirekte skatter kommer fra energi- og miljøskatter, mens registreringsafgiften udgør knap otte procent. Knap syv procent kommer fra ejendomsskatter. En oversigt over provenuet fra de indirekte skatter er vist i tabel 3. Tabel 3. Provenu fra indirekte skatter, 2008 Mia. kr. Pct. Moms 185,0 58,9 Registreringsafgift 24,9 7,9 Energi og miljø 42,0 13,4 Nydelsesmidler og andre punktafgifter 28,6 9,1 Ejendomsskatter 21,4 6,8 Andre indirekte skatter 12,1 3,9 Indirekte skatter i alt 314,0 100,0 Kilde: AErådet på baggrund af Økonomisk Redegørelse maj 2008 Provenuet fra indkomstskat kommer fra flere forskellige skatter som betales af indkomsten, hvoraf størstedelen er skat på arbejdsindkomst. Kommuneskatterne udgør med over 186 mia. kr. næsten halvdelen af indkomstskatten. Af de statslige skatter udgør bundskatten knap 50 mia. kr., mellemskatten knap 10 mia. kr. og topskatten knap 19 mia. kr. Provenuet fra indkomstskatten er angivet i tabel 4. Tabel 4. Provenu fra indkomstskatten, 2008 Mia. kr. Pct. Bundskat 48,2 12,0 Mellemskat 9,6 2,4 Topskat 18,7 4,7 Sundhedsbidrag 58,1 14,5 Kommune- og kirkeskat 186,7 46,5 AM bidrag 79,8 19,9 Skat på arbejde i alt 401,1 100,0 Anm.: Øvrige kildeskatter og Andre personlige skatter (dødsbo) er ikke taget med. Kilde: AErådet på baggrund af Økonomisk Redegørelse maj 2008 Provenutab ved at ændre indkomstskatten Ønsker man at sænke skatten på arbejde, kan det gøres på flere forskellige måder. Man kan f.eks. sænke bundskatten, mellemskatten eller topskatten. Da grænsen for bundskatten ligger væsentlig lavere en topskattegrænsen, er det noget dyrere at sænke bundskatten end topskatten. Omvendt er det ikke alle, der får glæde af en sænkning af topskatten, da ikke alle betaler topskat.

4 4 Sænker man bundskatten med 1 pct.point, vil der komme et tabt provenu på 8,7 mia. kr. Hvis man derimod sænker topskattesatsen med 1 pct.point, vil det tabte provenu være 1,3 mia. kr. En tredje mulighed er at øge beskæftigelsesfradraget. Hæver man eksempelvis beskæftigelsesfradraget med 1 procent point, koster dette 0,7 mia. kr. I tabel 5 er det tabte provenu ved at sænke satsen på forskellige skatter angivet. Tabel 5. Hvad koster det at sænke skattesatserne med 1 pct.point? Skat Tabt provenu i mia. kr., 2008-priser AM bidrag* -8,3 Bundskat -8,7 Mellemskat -1,0 Topskat -1,3 Beskæftigelsesfradrag** -0,7 Anm.: *Nettoeffekt af stigning i satsen for AM bidrag. ** Beskæftigelsesfradraget stiger 1 pct. point uden maks. grænsen ændres. Baseret på 2009-skattesystem, hvor mellemskattegrænsen svarer til topskattegrænsen og beskæftigelsesfradrag er 4,25 pct. maks kr. Kilde: AErådet på baggrund af Skatteministeriet. Frem for at sænke satserne kan man i stedet hæve grænserne for, hvornår en given skat sætter ind. Hæver man grænsen for topskat med kr., koster det 1,3 mia. kr., mens det koster _ mia. kr. at hæve grænsen for mellemskat med kr. Alternativt kan man ændre på personfradraget. En stigning i personfradraget er meget dyrere end stigninger i mellem- og topskattegrænsen. Hæves personfradraget med kr., da koster det knap 16 mia. kr. Endelig kan man øge beskæftigelsesfradraget. Hvis det maksimale beskæftigelsesfradrag hæves med kr., vil det koste knap 2 mia. kr. Det tabte provenu ved at hæve grænserne er angivet i tabel 6. Tabel 6. Hvad koster det at hæve skattegrænserne kr.? Stigning i grænse Tabt provenu i mia. kr., 2008-priser Personfradrag -15,7 Mellemskattegrænse -0,5 Topskattegrænse -1,3 Beskæftigelsesfradrag* -1,8 Anm.: * Maks. grænsen for beskæftigelsesfradrag øges kr. uden pct. satsen ændres. Baseret på 2009-skattesystem, hvor mellemskattegrænsen svarer til topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget er 4,25 pct. maks kr. Kilde: AErådet på baggrund lovmodellens datagrundlag og Skatteministeriet.

5 5 Finansieringsmulighed 1: Erhvervsstøtteordninger afskaffes I det danske skattesystem findes der en række skattemæssigt gunstige ordninger for erhvervslivet, der på forskellig vis giver støtte til erhvervslivet. Det kan eksempelvis være skattefritagelser, særligt lave skatteprocenter, særlige fradrag, lange kredittider på indbetaling af skatten og lignende. Økonomi- og Erhvervsministeriet anslår i Redegørelse om erhvervsstøtte 2007, at de samlede udgifter til erhvervsstøtte udgør 21,5 mia. kr. i Hertil kommer erhvervsstøtte fra EU (bl.a. landbrugsstøtte) og regional erhvervsstøtte, der ikke er medregnet i de 21,5 mia. kr. Ud af de 21,5 mia. kr. uddeles de 9 mia. på finansloven. De resterende 12,5 mia. kr. kommer fra forskellige skattebegunstigelser i form af særordninger for erhvervslivet. Størrelsen af skattebegunstigelserne er dog behæftet med betydelig usikkerhed. I tabel 7 nedenfor er der givet eksempler på en række ordninger, der tilsammen giver en værdi af knap fem mia. kr. hvis de blev afskaffet. Tabel 7. Skatteudgifter til erhvervsstøtte tabt provenu i mio. kr., 2007 Erhvervsstøtteordning Mio. kr. Aviser og bladmoms 993 Nedskrivning af husdyrsbistand 65 DIS eksemption 631 Færgers energiforbrug 315 Hyrevogne 303 Registreringsafgiften - totalskadede biler 400 Fondes bundfradrag 32 Penge- og realkreditinstitutioners henlæggelser 190 Forbedring af medarbejder aktieordninger 45 Midl. skattefradrag for institutionelle investorer 23 Bondegårdsregel Momskredit, landbrug og mindre byerhverv 357 Total Kilde: Redegørelse om erhvervsstøtte 2007 bilag 3b, Økonomi- og Erhvervsministeriet. Hvis man afskaffede disse ordninger, kunne de knap 5 mia. kr. eksempelvis bruges til at hæve topskattegrænsen med omkring kr. eller øge personfradraget med godt kr. Finansieringsmulighed 2: Tilbagerulning af VK skattelettelser til erhvervene VK regeringen har givet en række skattelettelser til erhvervslivet i løbet af deres regeringsperiode. Bl.a. har man sænket selskabsskatten fra oprindeligt

6 6 30 procent til de nuværende 25 procent. Derudover er der givet lettelser til landbruget via lavere jordskatter, og lavere skatter til rederierne, der i forvejen betaler lidt i skat. Selskabsskatten er blevet sænket af to omgange. Første gang i 2005, hvor selskabsskatten blev sænket fra 30 til 28 procent i forbindelse med, at man ændrede reglerne for international sambeskatning. Dengang blev det vurderet, at erhvervslivet blev overkompenseret med 1,5 mia. kr. Anden gang, selskabsskatten blev sænket, var i 2007, hvor satsen faldt yderligere til 25 procent i forbindelse med indgrebet mod kapitalfonde. Dette gav en overkompensation på 0,7 mia. kr. til erhvervslivet. I tabel 8 er de samlede skattelettelser, som VK har givet til erhvervslivet, opgjort. Tabel 8. Skattelettelser til erhvervslivet, mia.kr. Mia. kr. Lavere selskabsskat i 2005, netto overkompensation 1,5 Lavere selskabsskat i 2007, netto overkompensation 0,7 Lettelser til landbruget 1,1 Beskatning af rederier 0,2 Lempelse af momsafregning 0,2 Ændret kraftvarmebeskatning 0,2 Afskaffelse af arbejdsmiljøafgift, netto 0,3 Strukturtilpasninger 0,1 Generationsskifte 0,1 Ophævelse af energiafgift af visse mineralolieprodukter 0,1 Øvrige lettelser 0,1 I alt 4,6 Kilde: AErådet. Samlet er der givet skattelettelser til erhvervslivet på 4,6 mia. kr. Disse penge kunne i stedet være brugt til at sænke skatten på arbejde. Skønnet på 4,6 mia. kr. er klart et underkantsskøn, da størrelsen af skattelettelserne er baseret på skøn den gang, ændringerne blev vedtaget. For nogle helt tilbage til En fremskrivning af provenuerne til 2008 vil derfor indebære, at udgifterne til skattelettelserne er steget siden dengang. Finansieringsmulighed 3: Frynsegoder afskaffes Skattesubsidierede frynsegoder bliver først og fremmest givet til de rigeste og giver samtidig et betydeligt tab i skatteindtægter. Skatteministeriet skønner, at provenutabet er på 1,7 mia. kr. i Dette er en stigning på om-

7 7 kring en fjerdedel siden 2006, og i løbet af bare tre år er beløbet steget med 70 procent. Skattefri sundhedsforsikringer udgør med 645 mio. kr. en stor del af det samlede provenutab, mens internetadgang og fri telefon udgør 455 mio. kr. af det samlede provenutab. En oversigt over provenutabet fra de skattesubsidierede frynsegoder er angivet i tabel 9. Tabel 9. Umiddelbart offentligt provenutab fra skat, AM-bidrag og moms som følge af skattesubsidierede frynsegoder, 2007 Mio. kr. Sundhedsforsikring (skattefri) 645 Internetforbindelse og fri telefon 455 Hjemme-PC (skattefri) 140 Ny hjemme-pc-ordning 65 Andet: fri avis, gratis forplejning mv. 1) 225 Aktieordninger/medarbejderobligationer mv. i alt 143 I alt Anm.: Der er ikke inddraget virkning af øget fritid, pensionsopsparing og goder, hvor den skattemæssige værdi skønnes nogenlunde at svare til markedsværdien som eksempelvis fri bil og direktørboliger. 1) Andet dækker over et skøn for de forskellige personalegoder, der hver især har begrænset udbredelse, men samlet set skønnes at udgøre et væsentligt beløb. Kilde: AErådet på baggrund af Statusrapport Der er en række forhold, der peger i retning af, at omfanget af skattesubsidierede frynsegoder er væsentligt større end skønnet ovenfor. Det gælder f.eks. for omfanget af gratisaktier, hvor det samlede provenutab er skønnet uændret fra på trods af, at grænsen er blevet væsentligt forhøjet. Maksimumsgrænsen for gratisaktier er således blevet hævet fra kr. til kr. eller med, hvad der svarer til 169 procent fra 2004 til Alligevel har man i Statusrapporten fra Skatteministeriet antaget, at denne kraftige forhøjelse af grænsen ikke har nogen indflydelse hverken på udbredelsen eller størrelsen af denne ordning og dermed heller ikke på provenutabet. Også maksimumsgrænsen for obligationer er blevet hævet, og steg fra kr. til kr. eller med 172 procent fra Provenutabet er skønnet til 24 mio. kr. i 2007-rapporten mod 14 mio. kr. i 2004-rapporten. Kun for de frynsegoder med oplysningspligt til skattevæsnet er det muligt at se, hvem der bruger ordningerne. Det er først og fremmest de højestlønnede, der nyder godt af disse frynsegoder, og mænd er væsentlig overrepræsente-

8 8 rede i gruppen. Således er tre ud af fire modtagere af frynsegoder mænd, og mens over halvdelen af erhvervsaktive med en indkomst over kr. modtog frynsegoder, så er det blot 3 procent af erhvervsaktive med en indkomst under kr. der modtager frynsegoder. Dette er illustreret i figur 1. Figur 1. Andel af erhvervsaktive med frynsegoder, Andel af erheversaktive med frynsegoder, Procent Over 750 Personlig indkomst før AM-bidrag, kr. Mænd Kvinder Anm.: Vedrører frynsegoder ifølge oplysningssedler: fri bil, fri kost og logi, fri helårsbolig, fri sommer bolig, fri lystbåd, fri Tv-licens og fri telefon. Kilde: Statusrapport Derudover peger spørgeskemaundersøgelser på, at også frynsegoder uden oplysningspligt først og fremmest går til de højestlønnede. Finansieringsmulighed 4: Miljøskatter Efter det grønne skattetryk steg op igennem 1990 erne er det faldet siden 2002 og er nu på et niveau, der svarer til niveauet fra før Faldet skyldes skattestoppet, hvor afgifter har været fastlåst i kr. og øre, hvorved miljøskatterne er blevet udhulet realt. Hvis man skulle tilbage til niveauet for miljøskatterne fra 2002, så skulle provenuet fra de grønne skatter stige med knap 11 mia. kr. Det grønne skattetryk, som er indtægterne fra de samlede grønne afgifter i forhold til BNP, er illustreret i figur 2. Figur 2. Det grønne skattetryk

9 9 Procent af BNP År * 2008* Anm.: Figuren viser grønne afgifter i pct. af BNP. Registreringsafgift er ikke medregnet og 2008 er prognose. Kilde: AErådet på baggrund af Skatteministeriet CO2-kvoterne kan bruges til at skabe et merprovenu, der kan bruges til finansiering af skattelettelser på arbejde. Hvis man solgte CO2-kvoter i stedet for blot at forære dem væk, kunne det give et provenu på omkring 3,8 mia. kr. Her er benyttet en kvotepris på 157 kr. per ton CO2, hvilket svarer til den pris, Det Miljøøkonomiske Råd benytter i deres rapport. En anden måde at øge miljøskatterne på er ved at indføre progressivitet i miljøskatterne. Eksempelvis kan man øge elafgiften for forbrug, der ligger ud over et normalt elforbrug. Elsparefonden har foreslået en provenuneutral model, hvor elafgiften for de første kwh/person/år sættes ned til 40 øre/kwh, mens elafgiften af forbrug derover hæves til 80 øre/kwh. Grænsen mellem de to afgiftssatser er dog højere for husstande med kun én person. En sådan model vil give øget incitament til at spare på elektriciteten. Undlades nedsættelsen af afgiften på den lave del af elforbruget, vil forslaget give et øget provenu, som kan bruges til at lette skatten på arbejde. Finansieringsforslag 5: Pensionsindbetalinger og mellemskat I Fordeling og Levevilkår 2008 kom AErådet med to forslag til, hvordan man kan finansiere en lettelse af topskatten uden at ændre brydefordelingen. Det ene finansieringsforslag er en maks. grænse på kr. for indbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger. Det andet forslag er en harmonisering af mellem- og topskatten.

10 10 Mens der er en maks. grænse for hvor meget, man kan indsætte på kapitalpensioner, er der i dag ingen overgrænse for hvor meget, man kan indsætte på pensioner med løbende udbetalinger. Sætter man en grænse på kr. for hvor meget, der årligt kan indsættes på pensioner med løbende udbetalinger, vil det give et provenu på omkring tre mia. kr., afhængig af antagelser om alternativ beskatning. En sådan grænse vil kunne finansiere en stigning i topskattegrænsen på næsten kr. Fordelingseffekterne af en sådan skatteomlægning er illustreret i figur 3. Figur 3. Fordelingseffekter af stigning i topskattegrænse og øvre grænse på pensionsindbetalinger kr Under mio. Over 1 mio. Bruttoindkomst i kr. Topskat, grænse Pension Netto gevinst Anm.: Topskattegrænsen hæves med kr. og der sættes en øvre grænse på kr. på pensionsindbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger. Provenuet fra loftet over pensionsindbetalinger er det permanente årlige provenu, hvilket først opnås efter en årrække. Kun personer over 18 år er taget med. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Med den seneste skattenedsættelse fra regeringen blev grænsen for mellemog topskat ens. Men grundlaget for mellem- og topskat er ikke det samme, og man kan bl.a. udnytte ægtefællens mellemskattefradrag. Hvis man harmoniserer beregningsgrundlaget for mellem- og topskatten, vil dette give et provenu på knap to mia. kr. Omlagde man grundlaget for mellemskat, så det svarede til topskattegrundlaget, kunne man bruge provenuet herfra til at hæve både top- og mellemskattegrænsen med næsten kr. Fordelingseffekterne af denne omlægning er illustreret i figur 4.

11 11 Figur 4. Fordelingseffekter af stigning i top- og mellemskattegrænse og omlægning af mellemskat til topskat kr Decil Grænse hæves Mellemskat omlægges Netto gevinst Anm.: Beregningsgrundlaget for mellemskat ændres, så det svarer til beregningsgrundlaget for topskat. Grænsen for disse skatter hæves med kr. Kun personer over 18 år er taget med. Gevinsten er illustreret på deciler, hvor befolkningen opdeles i ti lige store grupper sorteret efter disponibel indkomst. 1. decil er således de ti pct. fattigste, 10. decil de ti pct. rigeste. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Disse to finansieringsmuligheder er beskrevet nærmere i Fordeling og Levevilkår Andre finansieringsmuligheder En oplagt finansieringskilde til lavere skat på arbejde er øget ejendomsbeskatning. Under VK regeringen er ejendomsværdibeskatningen blevet kraftigt udhulet pga. skattestoppet. Da ejendomsværdiskatten direkte er nævnt i kommissoriet for Skattekommissionen som en skat, der ikke må stige, kunne man alternativt indføre en avancebeskatning på ejendomme, således at man bliver beskattet af de samfundsskabte prisstigninger på ejerboligen. Denne skat kan evt. skrues sammen som den svenske model, hvor man først skal betale skatten, når man forlader ejerboligmarkedet. Af andre muligheder for øget ejendomsbeskatning kan nævnes at fjerne loftet over grundskylden eller benytte grundværdier, der afspejler de reelle værdier. Derudover vil et mindsket rentefradrag indirekte være en øget skat for boligejere, også for de ældre boligejere, som ikke længere har renteudgifter, idet et lavere rentefradrag vil blive nedvæltet i boligens pris.

12 12 Ser man på afgifterne, er der her mulighed for både at påvirke forbrugeradfærden hen imod sundere varer og øge skatteindtægterne. Øger man således afgifterne på f.eks. fedt og sukker, vil det både give incitament til at købe sundere varer og øge provenuet, som kan bruges til at sænke skatten på arbejde. Derudover kan man også se på afgifterne på varer som tobak og alkohol, som er blevet sænket væsentligt under VK-regeringen. I boks 1 er der en oversigt over de forslag til en finansiering af skattelettelse på arbejde, som ikke er medtaget i tabel 1. Boks 1. Andre finansieringskilder Nedenfor er listet en række andre tiltag, man også kunne se på for at skaffe finansiering til lettelse af skatten på arbejde. Disse tiltag er ikke med i provenuet i tabel 1. Miljøskatter (mulighed for progression, jf. afsnit ovenfor) Ejendomsbeskatning (avancebeskatning, ærlige grundværdier, fjerne loft over grundskyld) Rentefradrag Afgifter på usunde varer (fedt, sukker, alkohol, tobak mv.) Øget afgift på arv med større progressivitet Formuetillæg i topskat Kørselsafgift for lastvogne Afskaf gule plader Ekskludér danskere fra forskerordningen Beskat aktieaflønning som personlig indkomst Hvis man vælger at nedsætte topskatten i en kommende skattereform, er det også vigtigt at huske på, at de pensionsindbetalinger, som er foretaget med fradrag i topskatten, så vidt muligt bør underkastes samme effektive beskatning, som der var gældende ved indbetalingen. Fordelingseffekter af lettelse af skat på arbejde Fordelingseffekten af en skattelettelse er helt afhængig af hvilken skat, man vælger at sænke. Hvis man eksempelvis sænker topskattesatsen, vil fordelingen være meget mere skæv, end hvis man øger beskæftigelsesfradraget. Derudover har det også betydning for fordelingsprofilen, om man vælger at flytte beløbsgrænserne eller satserne. I dette afsnit sammenlignes fordelingseffekterne af at sænke forskellige skatter med, hvad der svarer til 5 mia. kr.

13 13 Bruger man 5 mia. kr. på at sænke topskatten, kan man enten få en reduktion i satsen på knap fire pct. point, eller en stigning i grænsen på kr. Med denne stigning i grænsen vil over personer slippe for at betale topskat, svarende til en reduktion i antallet af topskattebetalere med over en tredjedel. Fordelingseffekterne af disse to muligheder er illustreret i figur 5 nedenfor. Figur 5. Fordelingseffekt ved nedsættelse af topskat med 5 mia. kr., kr Decil Topskat sats Topskat grænse Anm data fremskrevet til 2008, hvor 2007-skattelettelsen er indregnet. Kun personer over 18 år er taget med. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Den halvdel af befolkningen, der har den laveste indkomst, får ikke noget ud af en lettelse af topskatten, mens de ti pct. rigeste får en gevinst på kr. ved at sænke satsen. I alt får de rigeste ti procent næsten 4 ud af de 5 mia. kr., hvis pengene bruges på at sænke satsen, mens resten af befolkningen må deles om den sidste mia. kr. Hvis man i stedet hæver grænsen for topskat, så får de rigeste ti procent ca. halvdelen af den samlede gevinst. Det svarer i alt til knap 2_ mia. kr. til de rigeste ti procent, eller i gennemsnit kr. per person. Hvis man bruger f.eks. loftet over pensionsindbetalinger eller harmoniseringen af mellem- og topskatten til at finansiere en lettelse af topskatten, vil den skæve fordelingsprofil af skattelettelsen blive udlignet af finansieringen. En stigning i topskattegrænsen, så mange almindelige lønmodtagere slipper for topskatten, kombineret med disse finansieringselementer giver derfor en afbalanceret fordelingsprofil.

14 14 Bruger man i stedet 5 mia. kr. på at sænke skatten i bunden, får alle en gevinst, men gevinsten er noget lavere. For 5 mia. kr. kan man enten hæve personfradraget med lidt over kr. eller sænke bundskatten med 0,6 pct. point. I figur 6 er fordelingseffekten af dette vist. Figur 6. Fordelingseffekt af nedsættelse af bundskatten eller stigning i personfradraget for 5 mia. kr., kr Decil Bundskat Personfradrag Anm.: Som figur 5. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Som det ses af figuren, får stort set alle deciler en gevinst på omkring kr., hvis personfradraget hæves. Hvis man i stedet hæver satsen for bundskat, bliver gevinsten mere skæv. Mens de rigeste ti pct. får en gevinst på godt kr., så får de fattigste ti pct. en gevinst på under 100 kr. Ses gevinsten relativt til indkomsten, er fordelingen ved at sænke bundskattesatsen dog ikke skæv. Hvis man bruger pengene på personfradraget eller bundskatten, skal man være opmærksom på, at skatten på arbejde kun reduceres marginalt for den enkelte. Bruges pengene i stedet på at hæve beskæftigelsesfradraget, vil der komme en øget tilskyndelse for personer uden beskæftigelse til at komme i arbejde, da gevinsten nu vil være steget. Fordelingseffekterne af at øge beskæftigelsesfradraget er illustreret i figur 7.

15 15 Figur 7. Fordelingseffekt af at hæve beskæftigelsesfradraget til 5 mia. kr., kr Decil Beskæftigelsesfradrag Anm.: Som figur 5. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Som det fremgår af figuren, er gevinsten ved at hæve beskæftigelsesfradraget relativt jævnt fordelt for den rigeste halvdel af befolkningen. Der er også en gevinst til den beskæftigede del af den anden halvdel af befolkningen, mens personer, der ikke er beskæftigede, ingen gevinst får.

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005 MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland J.nr.:

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Bogen udleveres gratis så længe lager haves og kan ske ved personlig henvendelse hos

Bogen udleveres gratis så længe lager haves og kan ske ved personlig henvendelse hos Bedre balance Omslag: Levison+Johnsen+Johnsen a/s Tryk: Levison+Johnsen+Johnsen a/s Oplag: 5.000 Bogen udleveres gratis så længe lager haves og kan ske ved personlig henvendelse hos Finansministeriet Christiansborg

Læs mere

Skattekommissionens rapport

Skattekommissionens rapport Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattekommissionens rapport Skattekommissionens rapport er nu offentliggjort. Samlet lægges der op til en omlægning af skatten

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009 Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat Februar 2009 Regeringen Reformen kort fortalt Reformen kort fortalt Skattestoppet er omdrejningspunkt i regeringens skattepolitik. Siden 2001 har skattestoppet

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 Vækst,

Læs mere

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Økonomiske Tendenser 2003

Økonomiske Tendenser 2003 Økonomiske Tendenser 2003 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - 2003 1 Redaktion mv. Udgivet af: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V - Telefon

Læs mere

Skatten i Danmark 2008

Skatten i Danmark 2008 Skatten i Danmark 2008 Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens.

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold.

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold. Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens. Det er ikke en beskrivelse

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Skattelettelser - se om du slipper billigere Forskudsopgørelse - det skal du tjekke SKAT 2014 INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse Skatteministeriet J. nr. 2012-311-0084 Udkast i høring 2. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen) 1 I lov om påligningen

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere