FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE"

Transkript

1 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag til finansiering af skattelettelse på arbejde. I alt angives der finansieringsmuligheder på op til 20 mia. kr. Finansieringselementerne er bl.a. afskaffelse af erhvervsstøtteordninger, tilbagerulning af VK regeringens skattelettelser til erhvervene, opgør med skattefri frynsegoder, salg af CO2 kvoter, grænse på pensionsindbetalinger og harmonisering af mellem- og topskatten. Udover de konkrete forslag til en samlet værdi af 20 mia. kr. peges der på en række andre tiltag, der også kan bruges til at finansiere en skattelettelse på arbejde. Fordelingsprofilen af en skattelettelse er helt afhængig af, hvordan skattelettelsen gennemføres. Sænker man topskattesatsen, får de rigeste næsten hele gevinsten, mens en stigning i beskæftigelsesfradraget giver en noget mere lige fordeling. VK regeringen har nedsat en Skattekommission, der i begyndelsen af 2009 skal give et bud på, hvordan skatten på arbejdsindkomst kan reduceres markant. AErådet mener, det er vigtigt at få lettet skatten på arbejde. Forudsætningen er dog, at skattelettelsen på arbejdsindkomst er fuldt finansieret, og fordelingseffekterne af skattereformen er afbalanceret. Blandt topprioriteterne til nedsat skat på arbejde er en stigning i grænsen for topskat, så færre almindelige lønmodtagere skal betale topskat. Finansieres dette f.eks. ved en maks. grænse på indbetalinger på pensionsopsparinger med løbende udbetalinger, fås en afbalanceret fordelingsprofil. En anden topprioritet er at hæve beskæftigelsesfradraget, så gevinsten ved at komme i beskæftigelse stiger. Skattelettelsen på arbejde skal dog være fuldt finansieret, så der ikke skal skæres i den offentlige service eller regningen efterlades i børneværelset. I denne analyse peges der på en række muligheder for at finansiere en betydelig lettelse af skatten på arbejde. Som eksempler på, hvordan en skattelettelse på arbejde kan finansieres, peges der på afskaffelse af erhvervsstøtteordninger, tilbagerulning af diverse skattelettelser til erhvervslivet, som VK regeringen har gennemført, afskaffelse af skattefri frynsegodeordninger,

2 2 maks. grænse på pensionsindbetalinger, harmonisering af mellem- og topskatten, salg af CO2 kvoter og andre forslag. I alt peges der på mulig finansiering af en nedsættelse af skatten på arbejde på godt 20 mia. kr. En oversigt over mulige finansieringskilder til en lettelse af skatten på arbejde er angivet i tabel 1. Tabel 1. Mulige finansieringskilder til lettelse af skat på arbejde Mia. kr. Erhvervsstøtte via skattesystemet 4,8 Erhvervsskattelettelser 4,4 Frynsegoder 1,7 CO2 kvoter 3,8 Harmonisering af mellem- og topskat 1, kr. grænse på pension 3,0 Kost og logi fradrag 0,5 Hjemmeservice 0,1 I alt 20,2 Kilde: AErådet De enkelte elementer i finansieringen bliver gennemgået nedenfor. Indledningsvist er det dog nyttigt at afdække, hvad provenuet fra de enkelte skatter er i dag, og hvad det koster at sænke de forskellige skatter. Indtægter fra skatter og afgifter Ud af det samlede provenu fra skatter og afgifter kommer knap halvdelen fra indkomstskat, mens godt en tredjedel kommer fra moms og afgifter. Det resterende provenu kommer bl.a. fra beskatning af pensionsafkast, selskabsskatter, skat på ejendom mv. Det samlede provenu er godt 860 mia. kr. i Fordelingen af dette på indkomstskatter, afgifter og andet er illustreret i tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Provenu fordelt på skatter og afgifter, 2008 Mia. kr. Pct. Indirekte skatter (moms og afgifter) 314,0 36,5 Indkomstskat 401,1 46,6 Pensionsafkast 9,1 1,1 Selskabsskat 66,0 7,7 Ejendomsværdiskat 12,1 1,4 Obl. bidrag til sociale ordninger 17,4 2,0 Kapital skatter 4,0 0,5 Øvrige kildeskatter og andre personlige skatter 24,4 2,8 Andet 12,5 1,5 I alt 860,6 100,0 Kilde: AErådet på baggrund af Økonomisk Redegørelse maj 2008

3 3 Som det ses, udgør indirekte skatter over en tredjedel af det samlede provenu. Langt den største del af indtægterne kommer fra moms, der udgør knap 60 procent af de samlede indirekte skatter. Godt 13 procent af de indirekte skatter kommer fra energi- og miljøskatter, mens registreringsafgiften udgør knap otte procent. Knap syv procent kommer fra ejendomsskatter. En oversigt over provenuet fra de indirekte skatter er vist i tabel 3. Tabel 3. Provenu fra indirekte skatter, 2008 Mia. kr. Pct. Moms 185,0 58,9 Registreringsafgift 24,9 7,9 Energi og miljø 42,0 13,4 Nydelsesmidler og andre punktafgifter 28,6 9,1 Ejendomsskatter 21,4 6,8 Andre indirekte skatter 12,1 3,9 Indirekte skatter i alt 314,0 100,0 Kilde: AErådet på baggrund af Økonomisk Redegørelse maj 2008 Provenuet fra indkomstskat kommer fra flere forskellige skatter som betales af indkomsten, hvoraf størstedelen er skat på arbejdsindkomst. Kommuneskatterne udgør med over 186 mia. kr. næsten halvdelen af indkomstskatten. Af de statslige skatter udgør bundskatten knap 50 mia. kr., mellemskatten knap 10 mia. kr. og topskatten knap 19 mia. kr. Provenuet fra indkomstskatten er angivet i tabel 4. Tabel 4. Provenu fra indkomstskatten, 2008 Mia. kr. Pct. Bundskat 48,2 12,0 Mellemskat 9,6 2,4 Topskat 18,7 4,7 Sundhedsbidrag 58,1 14,5 Kommune- og kirkeskat 186,7 46,5 AM bidrag 79,8 19,9 Skat på arbejde i alt 401,1 100,0 Anm.: Øvrige kildeskatter og Andre personlige skatter (dødsbo) er ikke taget med. Kilde: AErådet på baggrund af Økonomisk Redegørelse maj 2008 Provenutab ved at ændre indkomstskatten Ønsker man at sænke skatten på arbejde, kan det gøres på flere forskellige måder. Man kan f.eks. sænke bundskatten, mellemskatten eller topskatten. Da grænsen for bundskatten ligger væsentlig lavere en topskattegrænsen, er det noget dyrere at sænke bundskatten end topskatten. Omvendt er det ikke alle, der får glæde af en sænkning af topskatten, da ikke alle betaler topskat.

4 4 Sænker man bundskatten med 1 pct.point, vil der komme et tabt provenu på 8,7 mia. kr. Hvis man derimod sænker topskattesatsen med 1 pct.point, vil det tabte provenu være 1,3 mia. kr. En tredje mulighed er at øge beskæftigelsesfradraget. Hæver man eksempelvis beskæftigelsesfradraget med 1 procent point, koster dette 0,7 mia. kr. I tabel 5 er det tabte provenu ved at sænke satsen på forskellige skatter angivet. Tabel 5. Hvad koster det at sænke skattesatserne med 1 pct.point? Skat Tabt provenu i mia. kr., 2008-priser AM bidrag* -8,3 Bundskat -8,7 Mellemskat -1,0 Topskat -1,3 Beskæftigelsesfradrag** -0,7 Anm.: *Nettoeffekt af stigning i satsen for AM bidrag. ** Beskæftigelsesfradraget stiger 1 pct. point uden maks. grænsen ændres. Baseret på 2009-skattesystem, hvor mellemskattegrænsen svarer til topskattegrænsen og beskæftigelsesfradrag er 4,25 pct. maks kr. Kilde: AErådet på baggrund af Skatteministeriet. Frem for at sænke satserne kan man i stedet hæve grænserne for, hvornår en given skat sætter ind. Hæver man grænsen for topskat med kr., koster det 1,3 mia. kr., mens det koster _ mia. kr. at hæve grænsen for mellemskat med kr. Alternativt kan man ændre på personfradraget. En stigning i personfradraget er meget dyrere end stigninger i mellem- og topskattegrænsen. Hæves personfradraget med kr., da koster det knap 16 mia. kr. Endelig kan man øge beskæftigelsesfradraget. Hvis det maksimale beskæftigelsesfradrag hæves med kr., vil det koste knap 2 mia. kr. Det tabte provenu ved at hæve grænserne er angivet i tabel 6. Tabel 6. Hvad koster det at hæve skattegrænserne kr.? Stigning i grænse Tabt provenu i mia. kr., 2008-priser Personfradrag -15,7 Mellemskattegrænse -0,5 Topskattegrænse -1,3 Beskæftigelsesfradrag* -1,8 Anm.: * Maks. grænsen for beskæftigelsesfradrag øges kr. uden pct. satsen ændres. Baseret på 2009-skattesystem, hvor mellemskattegrænsen svarer til topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget er 4,25 pct. maks kr. Kilde: AErådet på baggrund lovmodellens datagrundlag og Skatteministeriet.

5 5 Finansieringsmulighed 1: Erhvervsstøtteordninger afskaffes I det danske skattesystem findes der en række skattemæssigt gunstige ordninger for erhvervslivet, der på forskellig vis giver støtte til erhvervslivet. Det kan eksempelvis være skattefritagelser, særligt lave skatteprocenter, særlige fradrag, lange kredittider på indbetaling af skatten og lignende. Økonomi- og Erhvervsministeriet anslår i Redegørelse om erhvervsstøtte 2007, at de samlede udgifter til erhvervsstøtte udgør 21,5 mia. kr. i Hertil kommer erhvervsstøtte fra EU (bl.a. landbrugsstøtte) og regional erhvervsstøtte, der ikke er medregnet i de 21,5 mia. kr. Ud af de 21,5 mia. kr. uddeles de 9 mia. på finansloven. De resterende 12,5 mia. kr. kommer fra forskellige skattebegunstigelser i form af særordninger for erhvervslivet. Størrelsen af skattebegunstigelserne er dog behæftet med betydelig usikkerhed. I tabel 7 nedenfor er der givet eksempler på en række ordninger, der tilsammen giver en værdi af knap fem mia. kr. hvis de blev afskaffet. Tabel 7. Skatteudgifter til erhvervsstøtte tabt provenu i mio. kr., 2007 Erhvervsstøtteordning Mio. kr. Aviser og bladmoms 993 Nedskrivning af husdyrsbistand 65 DIS eksemption 631 Færgers energiforbrug 315 Hyrevogne 303 Registreringsafgiften - totalskadede biler 400 Fondes bundfradrag 32 Penge- og realkreditinstitutioners henlæggelser 190 Forbedring af medarbejder aktieordninger 45 Midl. skattefradrag for institutionelle investorer 23 Bondegårdsregel Momskredit, landbrug og mindre byerhverv 357 Total Kilde: Redegørelse om erhvervsstøtte 2007 bilag 3b, Økonomi- og Erhvervsministeriet. Hvis man afskaffede disse ordninger, kunne de knap 5 mia. kr. eksempelvis bruges til at hæve topskattegrænsen med omkring kr. eller øge personfradraget med godt kr. Finansieringsmulighed 2: Tilbagerulning af VK skattelettelser til erhvervene VK regeringen har givet en række skattelettelser til erhvervslivet i løbet af deres regeringsperiode. Bl.a. har man sænket selskabsskatten fra oprindeligt

6 6 30 procent til de nuværende 25 procent. Derudover er der givet lettelser til landbruget via lavere jordskatter, og lavere skatter til rederierne, der i forvejen betaler lidt i skat. Selskabsskatten er blevet sænket af to omgange. Første gang i 2005, hvor selskabsskatten blev sænket fra 30 til 28 procent i forbindelse med, at man ændrede reglerne for international sambeskatning. Dengang blev det vurderet, at erhvervslivet blev overkompenseret med 1,5 mia. kr. Anden gang, selskabsskatten blev sænket, var i 2007, hvor satsen faldt yderligere til 25 procent i forbindelse med indgrebet mod kapitalfonde. Dette gav en overkompensation på 0,7 mia. kr. til erhvervslivet. I tabel 8 er de samlede skattelettelser, som VK har givet til erhvervslivet, opgjort. Tabel 8. Skattelettelser til erhvervslivet, mia.kr. Mia. kr. Lavere selskabsskat i 2005, netto overkompensation 1,5 Lavere selskabsskat i 2007, netto overkompensation 0,7 Lettelser til landbruget 1,1 Beskatning af rederier 0,2 Lempelse af momsafregning 0,2 Ændret kraftvarmebeskatning 0,2 Afskaffelse af arbejdsmiljøafgift, netto 0,3 Strukturtilpasninger 0,1 Generationsskifte 0,1 Ophævelse af energiafgift af visse mineralolieprodukter 0,1 Øvrige lettelser 0,1 I alt 4,6 Kilde: AErådet. Samlet er der givet skattelettelser til erhvervslivet på 4,6 mia. kr. Disse penge kunne i stedet være brugt til at sænke skatten på arbejde. Skønnet på 4,6 mia. kr. er klart et underkantsskøn, da størrelsen af skattelettelserne er baseret på skøn den gang, ændringerne blev vedtaget. For nogle helt tilbage til En fremskrivning af provenuerne til 2008 vil derfor indebære, at udgifterne til skattelettelserne er steget siden dengang. Finansieringsmulighed 3: Frynsegoder afskaffes Skattesubsidierede frynsegoder bliver først og fremmest givet til de rigeste og giver samtidig et betydeligt tab i skatteindtægter. Skatteministeriet skønner, at provenutabet er på 1,7 mia. kr. i Dette er en stigning på om-

7 7 kring en fjerdedel siden 2006, og i løbet af bare tre år er beløbet steget med 70 procent. Skattefri sundhedsforsikringer udgør med 645 mio. kr. en stor del af det samlede provenutab, mens internetadgang og fri telefon udgør 455 mio. kr. af det samlede provenutab. En oversigt over provenutabet fra de skattesubsidierede frynsegoder er angivet i tabel 9. Tabel 9. Umiddelbart offentligt provenutab fra skat, AM-bidrag og moms som følge af skattesubsidierede frynsegoder, 2007 Mio. kr. Sundhedsforsikring (skattefri) 645 Internetforbindelse og fri telefon 455 Hjemme-PC (skattefri) 140 Ny hjemme-pc-ordning 65 Andet: fri avis, gratis forplejning mv. 1) 225 Aktieordninger/medarbejderobligationer mv. i alt 143 I alt Anm.: Der er ikke inddraget virkning af øget fritid, pensionsopsparing og goder, hvor den skattemæssige værdi skønnes nogenlunde at svare til markedsværdien som eksempelvis fri bil og direktørboliger. 1) Andet dækker over et skøn for de forskellige personalegoder, der hver især har begrænset udbredelse, men samlet set skønnes at udgøre et væsentligt beløb. Kilde: AErådet på baggrund af Statusrapport Der er en række forhold, der peger i retning af, at omfanget af skattesubsidierede frynsegoder er væsentligt større end skønnet ovenfor. Det gælder f.eks. for omfanget af gratisaktier, hvor det samlede provenutab er skønnet uændret fra på trods af, at grænsen er blevet væsentligt forhøjet. Maksimumsgrænsen for gratisaktier er således blevet hævet fra kr. til kr. eller med, hvad der svarer til 169 procent fra 2004 til Alligevel har man i Statusrapporten fra Skatteministeriet antaget, at denne kraftige forhøjelse af grænsen ikke har nogen indflydelse hverken på udbredelsen eller størrelsen af denne ordning og dermed heller ikke på provenutabet. Også maksimumsgrænsen for obligationer er blevet hævet, og steg fra kr. til kr. eller med 172 procent fra Provenutabet er skønnet til 24 mio. kr. i 2007-rapporten mod 14 mio. kr. i 2004-rapporten. Kun for de frynsegoder med oplysningspligt til skattevæsnet er det muligt at se, hvem der bruger ordningerne. Det er først og fremmest de højestlønnede, der nyder godt af disse frynsegoder, og mænd er væsentlig overrepræsente-

8 8 rede i gruppen. Således er tre ud af fire modtagere af frynsegoder mænd, og mens over halvdelen af erhvervsaktive med en indkomst over kr. modtog frynsegoder, så er det blot 3 procent af erhvervsaktive med en indkomst under kr. der modtager frynsegoder. Dette er illustreret i figur 1. Figur 1. Andel af erhvervsaktive med frynsegoder, Andel af erheversaktive med frynsegoder, Procent Over 750 Personlig indkomst før AM-bidrag, kr. Mænd Kvinder Anm.: Vedrører frynsegoder ifølge oplysningssedler: fri bil, fri kost og logi, fri helårsbolig, fri sommer bolig, fri lystbåd, fri Tv-licens og fri telefon. Kilde: Statusrapport Derudover peger spørgeskemaundersøgelser på, at også frynsegoder uden oplysningspligt først og fremmest går til de højestlønnede. Finansieringsmulighed 4: Miljøskatter Efter det grønne skattetryk steg op igennem 1990 erne er det faldet siden 2002 og er nu på et niveau, der svarer til niveauet fra før Faldet skyldes skattestoppet, hvor afgifter har været fastlåst i kr. og øre, hvorved miljøskatterne er blevet udhulet realt. Hvis man skulle tilbage til niveauet for miljøskatterne fra 2002, så skulle provenuet fra de grønne skatter stige med knap 11 mia. kr. Det grønne skattetryk, som er indtægterne fra de samlede grønne afgifter i forhold til BNP, er illustreret i figur 2. Figur 2. Det grønne skattetryk

9 9 Procent af BNP År * 2008* Anm.: Figuren viser grønne afgifter i pct. af BNP. Registreringsafgift er ikke medregnet og 2008 er prognose. Kilde: AErådet på baggrund af Skatteministeriet CO2-kvoterne kan bruges til at skabe et merprovenu, der kan bruges til finansiering af skattelettelser på arbejde. Hvis man solgte CO2-kvoter i stedet for blot at forære dem væk, kunne det give et provenu på omkring 3,8 mia. kr. Her er benyttet en kvotepris på 157 kr. per ton CO2, hvilket svarer til den pris, Det Miljøøkonomiske Råd benytter i deres rapport. En anden måde at øge miljøskatterne på er ved at indføre progressivitet i miljøskatterne. Eksempelvis kan man øge elafgiften for forbrug, der ligger ud over et normalt elforbrug. Elsparefonden har foreslået en provenuneutral model, hvor elafgiften for de første kwh/person/år sættes ned til 40 øre/kwh, mens elafgiften af forbrug derover hæves til 80 øre/kwh. Grænsen mellem de to afgiftssatser er dog højere for husstande med kun én person. En sådan model vil give øget incitament til at spare på elektriciteten. Undlades nedsættelsen af afgiften på den lave del af elforbruget, vil forslaget give et øget provenu, som kan bruges til at lette skatten på arbejde. Finansieringsforslag 5: Pensionsindbetalinger og mellemskat I Fordeling og Levevilkår 2008 kom AErådet med to forslag til, hvordan man kan finansiere en lettelse af topskatten uden at ændre brydefordelingen. Det ene finansieringsforslag er en maks. grænse på kr. for indbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger. Det andet forslag er en harmonisering af mellem- og topskatten.

10 10 Mens der er en maks. grænse for hvor meget, man kan indsætte på kapitalpensioner, er der i dag ingen overgrænse for hvor meget, man kan indsætte på pensioner med løbende udbetalinger. Sætter man en grænse på kr. for hvor meget, der årligt kan indsættes på pensioner med løbende udbetalinger, vil det give et provenu på omkring tre mia. kr., afhængig af antagelser om alternativ beskatning. En sådan grænse vil kunne finansiere en stigning i topskattegrænsen på næsten kr. Fordelingseffekterne af en sådan skatteomlægning er illustreret i figur 3. Figur 3. Fordelingseffekter af stigning i topskattegrænse og øvre grænse på pensionsindbetalinger kr Under mio. Over 1 mio. Bruttoindkomst i kr. Topskat, grænse Pension Netto gevinst Anm.: Topskattegrænsen hæves med kr. og der sættes en øvre grænse på kr. på pensionsindbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger. Provenuet fra loftet over pensionsindbetalinger er det permanente årlige provenu, hvilket først opnås efter en årrække. Kun personer over 18 år er taget med. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Med den seneste skattenedsættelse fra regeringen blev grænsen for mellemog topskat ens. Men grundlaget for mellem- og topskat er ikke det samme, og man kan bl.a. udnytte ægtefællens mellemskattefradrag. Hvis man harmoniserer beregningsgrundlaget for mellem- og topskatten, vil dette give et provenu på knap to mia. kr. Omlagde man grundlaget for mellemskat, så det svarede til topskattegrundlaget, kunne man bruge provenuet herfra til at hæve både top- og mellemskattegrænsen med næsten kr. Fordelingseffekterne af denne omlægning er illustreret i figur 4.

11 11 Figur 4. Fordelingseffekter af stigning i top- og mellemskattegrænse og omlægning af mellemskat til topskat kr Decil Grænse hæves Mellemskat omlægges Netto gevinst Anm.: Beregningsgrundlaget for mellemskat ændres, så det svarer til beregningsgrundlaget for topskat. Grænsen for disse skatter hæves med kr. Kun personer over 18 år er taget med. Gevinsten er illustreret på deciler, hvor befolkningen opdeles i ti lige store grupper sorteret efter disponibel indkomst. 1. decil er således de ti pct. fattigste, 10. decil de ti pct. rigeste. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Disse to finansieringsmuligheder er beskrevet nærmere i Fordeling og Levevilkår Andre finansieringsmuligheder En oplagt finansieringskilde til lavere skat på arbejde er øget ejendomsbeskatning. Under VK regeringen er ejendomsværdibeskatningen blevet kraftigt udhulet pga. skattestoppet. Da ejendomsværdiskatten direkte er nævnt i kommissoriet for Skattekommissionen som en skat, der ikke må stige, kunne man alternativt indføre en avancebeskatning på ejendomme, således at man bliver beskattet af de samfundsskabte prisstigninger på ejerboligen. Denne skat kan evt. skrues sammen som den svenske model, hvor man først skal betale skatten, når man forlader ejerboligmarkedet. Af andre muligheder for øget ejendomsbeskatning kan nævnes at fjerne loftet over grundskylden eller benytte grundværdier, der afspejler de reelle værdier. Derudover vil et mindsket rentefradrag indirekte være en øget skat for boligejere, også for de ældre boligejere, som ikke længere har renteudgifter, idet et lavere rentefradrag vil blive nedvæltet i boligens pris.

12 12 Ser man på afgifterne, er der her mulighed for både at påvirke forbrugeradfærden hen imod sundere varer og øge skatteindtægterne. Øger man således afgifterne på f.eks. fedt og sukker, vil det både give incitament til at købe sundere varer og øge provenuet, som kan bruges til at sænke skatten på arbejde. Derudover kan man også se på afgifterne på varer som tobak og alkohol, som er blevet sænket væsentligt under VK-regeringen. I boks 1 er der en oversigt over de forslag til en finansiering af skattelettelse på arbejde, som ikke er medtaget i tabel 1. Boks 1. Andre finansieringskilder Nedenfor er listet en række andre tiltag, man også kunne se på for at skaffe finansiering til lettelse af skatten på arbejde. Disse tiltag er ikke med i provenuet i tabel 1. Miljøskatter (mulighed for progression, jf. afsnit ovenfor) Ejendomsbeskatning (avancebeskatning, ærlige grundværdier, fjerne loft over grundskyld) Rentefradrag Afgifter på usunde varer (fedt, sukker, alkohol, tobak mv.) Øget afgift på arv med større progressivitet Formuetillæg i topskat Kørselsafgift for lastvogne Afskaf gule plader Ekskludér danskere fra forskerordningen Beskat aktieaflønning som personlig indkomst Hvis man vælger at nedsætte topskatten i en kommende skattereform, er det også vigtigt at huske på, at de pensionsindbetalinger, som er foretaget med fradrag i topskatten, så vidt muligt bør underkastes samme effektive beskatning, som der var gældende ved indbetalingen. Fordelingseffekter af lettelse af skat på arbejde Fordelingseffekten af en skattelettelse er helt afhængig af hvilken skat, man vælger at sænke. Hvis man eksempelvis sænker topskattesatsen, vil fordelingen være meget mere skæv, end hvis man øger beskæftigelsesfradraget. Derudover har det også betydning for fordelingsprofilen, om man vælger at flytte beløbsgrænserne eller satserne. I dette afsnit sammenlignes fordelingseffekterne af at sænke forskellige skatter med, hvad der svarer til 5 mia. kr.

13 13 Bruger man 5 mia. kr. på at sænke topskatten, kan man enten få en reduktion i satsen på knap fire pct. point, eller en stigning i grænsen på kr. Med denne stigning i grænsen vil over personer slippe for at betale topskat, svarende til en reduktion i antallet af topskattebetalere med over en tredjedel. Fordelingseffekterne af disse to muligheder er illustreret i figur 5 nedenfor. Figur 5. Fordelingseffekt ved nedsættelse af topskat med 5 mia. kr., kr Decil Topskat sats Topskat grænse Anm data fremskrevet til 2008, hvor 2007-skattelettelsen er indregnet. Kun personer over 18 år er taget med. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Den halvdel af befolkningen, der har den laveste indkomst, får ikke noget ud af en lettelse af topskatten, mens de ti pct. rigeste får en gevinst på kr. ved at sænke satsen. I alt får de rigeste ti procent næsten 4 ud af de 5 mia. kr., hvis pengene bruges på at sænke satsen, mens resten af befolkningen må deles om den sidste mia. kr. Hvis man i stedet hæver grænsen for topskat, så får de rigeste ti procent ca. halvdelen af den samlede gevinst. Det svarer i alt til knap 2_ mia. kr. til de rigeste ti procent, eller i gennemsnit kr. per person. Hvis man bruger f.eks. loftet over pensionsindbetalinger eller harmoniseringen af mellem- og topskatten til at finansiere en lettelse af topskatten, vil den skæve fordelingsprofil af skattelettelsen blive udlignet af finansieringen. En stigning i topskattegrænsen, så mange almindelige lønmodtagere slipper for topskatten, kombineret med disse finansieringselementer giver derfor en afbalanceret fordelingsprofil.

14 14 Bruger man i stedet 5 mia. kr. på at sænke skatten i bunden, får alle en gevinst, men gevinsten er noget lavere. For 5 mia. kr. kan man enten hæve personfradraget med lidt over kr. eller sænke bundskatten med 0,6 pct. point. I figur 6 er fordelingseffekten af dette vist. Figur 6. Fordelingseffekt af nedsættelse af bundskatten eller stigning i personfradraget for 5 mia. kr., kr Decil Bundskat Personfradrag Anm.: Som figur 5. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Som det ses af figuren, får stort set alle deciler en gevinst på omkring kr., hvis personfradraget hæves. Hvis man i stedet hæver satsen for bundskat, bliver gevinsten mere skæv. Mens de rigeste ti pct. får en gevinst på godt kr., så får de fattigste ti pct. en gevinst på under 100 kr. Ses gevinsten relativt til indkomsten, er fordelingen ved at sænke bundskattesatsen dog ikke skæv. Hvis man bruger pengene på personfradraget eller bundskatten, skal man være opmærksom på, at skatten på arbejde kun reduceres marginalt for den enkelte. Bruges pengene i stedet på at hæve beskæftigelsesfradraget, vil der komme en øget tilskyndelse for personer uden beskæftigelse til at komme i arbejde, da gevinsten nu vil være steget. Fordelingseffekterne af at øge beskæftigelsesfradraget er illustreret i figur 7.

15 15 Figur 7. Fordelingseffekt af at hæve beskæftigelsesfradraget til 5 mia. kr., kr Decil Beskæftigelsesfradrag Anm.: Som figur 5. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Som det fremgår af figuren, er gevinsten ved at hæve beskæftigelsesfradraget relativt jævnt fordelt for den rigeste halvdel af befolkningen. Der er også en gevinst til den beskæftigede del af den anden halvdel af befolkningen, mens personer, der ikke er beskæftigede, ingen gevinst får.

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING 3. februar 2006 Af Frithiof Hagen, direkte telefon 33557719 FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Resumé: Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i en statusrapport

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN 15. januar 2007 af Lars Andersen direkte tlf. 3355 7717 Resumé: REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN Den skattepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001, har øget uligheden

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

En social retfærdig skattereform

En social retfærdig skattereform En social retfærdig skattereform DSUs på bud et mere socialt afbalanceret og retfærdigt skattesystem Vedtaget af landsledelsen søndag d. 11. januar 2009 Indledning Det danske velfærdssamfund koster penge.

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform 07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012 Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 353 Offentligt Gennemgang af skatteudgifter SAU 4. september 2012 Oversigt over præsentation Definition af skatteudgifter Eksempler på skatteudgifter Beregning

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Lavere skat på arbejde skal være retfærdig og finansieret

Lavere skat på arbejde skal være retfærdig og finansieret /DYHUHVNDWSnDUEHMGHVNDOY UHUHWI UGLJRJ ILQDQVLHUHW .RORIRQ Titel: Undertitel: Udgivelsesdato: December 2008 Version: Redaktion/forfatter: Udgivet af: LO-sagsnr.: 08-185 Gengivelse er tilladt med tydelig

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Afgifter på danske dagligvarer

Afgifter på danske dagligvarer Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker Skattereformen er skæv og økonomisk usikker På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere