HARE KRISHNA MAYAPUR: NU SKER DET! TEKNOLOGI - ATEISTENS OPIUM FOOD FOR LIFE PÅ HAITI NYT FRA. Nr. 3, 13. årgang, marts 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HARE KRISHNA MAYAPUR: NU SKER DET! TEKNOLOGI - ATEISTENS OPIUM FOOD FOR LIFE PÅ HAITI NYT FRA. Nr. 3, 13. årgang, marts 2010"

Transkript

1 Nr. 3, 13. årgang, marts 2010 Pris 25 kr. HARE KRISHNA NYT FRA FOOD FOR LIFE PÅ HAITI TEKNOLOGI - ATEISTENS OPIUM MAYAPUR: NU SKER DET!

2 Lidt redaktionelt Lalitanatha Dasa Vinteren er stadig over os med læssevis af sne og frostgrader ned til minus 10. Der er dog trøst i vente, for den materielle verden bliver helt sikkert et bedre sted at være her til foråret, blev Dandaniti og en gæst enige om under den sidste søndagsfest i Vanløse. Men selv hvis den prognose ikke holder stik, håber vi under alle omstændigheder, at Krishna er kilde til et bestandigt forår inde i jeres alles hjerter, selv midt i den mørkeste og koldeste vintertid. Her i martnummeret af Nyt fra Hare Krishna fortsætter vi med oversættelsen af rila Srila Prabhupadas Light of the Bhagavata (på dansk I rab- Bhagavatams lys), og på side 6 afrundes Suhotra Maharajas essay om Kristendom og Krishnabevidsthed. Af nyheder fortæller vi på side 12 om Mahavisnu Swamis bortgang i en alder af 91 år, hvilket både er en glædelig og sørgelig nyhed. Glædelig, fordi Maharaja gik bort på så eksemplarisk en måde som mulig ved fuld bevidsthed og med Krishnas navn på læberne og i tankerne. Sørgelig, fordi verden nu må undvære ham. En anden nyhed er kun glædelig: opførelsen af det store tempel, som var Prabhupadas største ambition, og som Srila Bhaktivinoda Thakura så i en vision sidst i 1800-tallet, er nu startet i Mayapur. Der er gået snart fyrre år, siden Prabhupada gravede det første officielle spadestik til templet, så det er i sandhed en stor nyhed. Forsidebilledet er af det kommende tempel, der også omtales på side 23. Udover det er bladet fyldt med stort og småt. Hvis vi tager det med småt først, er Revati Prema og Danesh blevet forældre. I kan se et billede af nyfødte Kiran (det er en dreng) på side 20. Af store ting kan nævnes Food For Life s hjælpearbejde i Haiti (se side 11) og en rapport om Ecovalley-projektet I dette nummer i Ungarn (side 19), Redaktionelt 2 og som et krydderi på tilværelsen Srila giver Jahnu ateisterne Prabhupadas side 3 et par drøje ord med på vejen på side15. Plus andet. En sidste ting. På Nyt fra Hare Krishnas bankkonto blev der den indbetalt Er kristendom og Krishna-bevidsthed uforenelige? Food for life på Haiti HH Mahavisnu kr. af Peter. Hvis du Goswamis bortgang 13 læser dette, Peter, Teknologi - gider du så ikke ateistens opium 16 lige oplyse os om dit efternavn, da vi ellers ikke ved, Læserside 17 hvis abonnement ISKCON s Ecovalley indbetalingen skal på det Københavnske dække. klimamøde 19 Nyt fra Hare Krishna udgives af Det Internationale Samfund for Krsnabevidsthed (ISKCON) i Danmark, grundlægger-acarya A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada. Copyright 2010, alle rettigheder forbeholdes. ISSN Redaktion: Lalitanatha Dasa/Leif Asmark Jensen (ansvarshavende) lalitanatha@krishna.dk Dandaniti Devi Dasi/Dorte Skou Jensen dandaniti@krishna.dk Layout: Ananta Sri Dasa/Anders Grønlund mail@ananta.dk Adresse: Holsteinborgvej 20, 1th, 2720 Vanløse Tlf.: Girokonto Bankkonto: Den Danske Bank reg. 3534, konto Alle indlæg, kommentarer, spørgsmål osv. er velkomne. Kontakt redaktionen for næste deadline. -2- Ordliste 20 Børneside 21 Græsk bønnesuppe 22 Nu sker det: Mayapur starter 23

3 Srila Prabhupadas side I Bhagavatams lys, 8 Dette er ottende afsnit i oversættelsen af Light of the Bhagavata, som Srila Prabhupada skrev i 1961 over kapitel 20 fra Srimad-Bhagavatams 10. Bog. Kapitlet beskriver efteråret i Vrindavana. Ved beskrivelsen af hvert naturfænomen er der en sammenligning med, hvordan det illustrerer en bestemt filosofisk pointe. Hvert vers ledsages af et maleri, som den kinesiske malerinde Madame Li lavede til bogen. Tekst 34 Under regntiden dannes mange små vandpytter, og om efteråret tørrer de samme vandpytter gradvist ind. De små dyr, der leger i disse pytter, forstår ikke, at deres dage er talte og nu snart er forbi. De er som tåbelige mennesker, der uden at bekymre sig om deres nært forestående dødsdag er helt opslugte af den såkaldte nydelse i familielivet. dødens grusomme hænder. Som allerede nævnt skal menneskelivet inddeles i fire dele: elevlivet, familielivet, det forberedende liv og livet viet til Herrens tjeneste. Man skal trække sig tilbage fra alle store og små former for familieliv ved 50-årsalderen for at forberede sig til det næste liv. Det er, hvad menneskelig kultur indebærer. Familiefædre gives en pension fra deres tjeneste, så de kan leve med henblik på et højere kulturelt liv. Men tåbelige mænd, der er uvillige til selv at acceptere denne pension, ønsker kunstigt at forlænge deres livs varighed. Sådanne tåbelige mænd bør tage ved lære af de indtørrende vandpytter og i deres egen interesse forstå, at livet er evigt og fortsætter selv efter døden. Kun kroppen ændrer sig, uanset om det er til noget åndeligt eller noget materielt. Et intelligent menneske bør være omhyggelig med at vide, hvad slags krop det vil få, og derfor bør det i det mindste forberede sig til et bedre liv på andre planeter, hvis det er uvilligt til at vende tilbage til Guddommen. Tåbelige politikere er alt for knyttede til familielivet. At være en stor politiker er at være en stor familiefader. En almindelig familiefader er knyttet til sin begrænsede familie med hustru og børn, men store politikere udstrækker den samme familiefølelse til en bredere kreds og bliver således overbebyrdede af falsk prestige, ære og selvinteresse. Politikeren trækker sig aldrig tilbage fra politik, selv om han har nydt mange efterstræbelsesværdige poster som minister eller præsident. Jo ældre han er, jo mere knyttet er han til sin falske prestige. Selv i sidste ende af livet tror han, at alt vil gå galt uden ham. Han er så tåbelig, at han ikke ser, at mange andre politikere, der tænkte som han, Tekst 35 er kommet og gået, uden at man har vundet eller mistet noget uden dem. Disse familiemænd, varmt i de små vandpytter, lider de stakkels, Når den brændende efterårssol gør det for store og små, er som små fisk i vandpytter, der små skabninger sammen med deres familiemedlemmer forfærdeligt, ligesom stakkels gradvist tørrer ind om efteråret. De er tåbelige, for de tror, at selv i sidste ende af livet kan deres familiefædre lider under økonomisk pres på tilknytning til deres familie beskytte dem imod grund af for mange familiemedlemmer og -3-

4 alligevel fortsætter med at få børn på grund af ubeherskede sanser. drages til kultiveringen af den menneskelige ånd, for dette vil gradvist beskytte det imod enhver form for forstyrrelse og ophøje det til en højere livsstatus med virkelig og evig nydelse i personlig kontakt med Guddommens Personlighed, Sri Krishna. Tekst 36 Som efteråret skrider frem, begynder den fugtige jord og de mudrede steder at indtørre og den grønne vegetation at visne. Denne indtørring og henvisnen minder om den gradvise forsvinden af den falske følelse af slægtskab og ego. Meningen er, at man i menneskelivet skal beherske sanserne, for ubeherskede sanser er årsagen til materiel trældom. Men for tåber er sansenydelse omdrejningspunktet for alle livets aktiviteter. Alle mennesker udstår hårde, slidsomme pligter dag og nat året rundt alene på grund af deres sansetilfredsstillelse med deres partnere. Disse tåbelige skabninger har ingen viden om nogen anden form for nydelse. Specielt i en gudløs civilisation er sansenydelse, der accepteres i navn af kultur og filosofi, alt som er. Mennesker, der er forfaldne til denne Fremskridt i kultiveringen af den menneskelige nydelse, kaldes krpanaer. ånd medfører gradvist en forsvinden af det Når krpanaerne har for mange børn, lider de materialistiske ego. Dækket af uvidenhed, lidenskab under familielivets brændende hede, hvorpå og såkaldt godhed anser den åndelige sjæl ledere af samme støbning kommer og råder sig selv for at være alt, som er, og dækkes af en dem til familieplanlægning. Ideen i denne familieplanlægning fornemmelse af falsk ego. Således identificerer er at undgå at lægge bånd på han falsk sjælen med kroppen, og hans kropslige sansenydelsen, men i stedet have fødselskontrol relationer til materielle ting bliver genstand for med kunstige metoder. Sådanne fødselskontrolmetoder hans tiltrækning. Denne falske identifikation kaldes bhruna-hatya eller mord på fo- og tiltrækning til materie tørrer gradvist ind og sterbarnet. Et sådant drab er en syndig handling, visner bort i takt med, at det lykkes at kultivere og de åbenbarede skrifter angiver et bestemt den menneskelige ånd. Det er virkningen af en helvede for dem, der begår sådanne synder. sådan højere kultivering. Fremskridt i åndelig Åndelig kultur vil sige at stræbe efter en bedre kultur bevirker opløsningen af det falske ego og beskæftigelse i livet. Når et menneske engagerer den materielle tiltrækning. sig i et sådant kulturelt liv, mindskes ønsket om Det endelige mål med at kultivere den menneskelige parring automatisk, og lidelserne i et ubehersket ånd er Gudserkendelse og overgivelse til familieliv minimeres uden kunstige metoder. Gud med en fuldstændig fornemmelse af Hans Et menneskes opmærksomhed bør derfor altgennemtrængende natur. Når en befriet sjæl -4-

5 således overgiver sig til den altgennemtrængende Guddoms lotusfødder, bliver uvidenhedens hav lige så ubetydeligt for ham som vandet i en kalvs lille klovaftryk. Han bliver med det samme kvalificeret til at blive forfremmet til det åndelige rige, og han har intet at gøre med den materielle verdens lidelsesfyldte land. Kultivering af den menneskelige ånd er derfor ikke en blot og bar afbødning af materielle uregelmæssigheder. Det er måden, hvorpå man forbereder sig selv til at blive forfremmet til det åndelige rige. Ingen kan afbøde den materielle eksistens lidelser, men igennem åndelig kultivering kan man hæve sig selv over virkningen fra et sådant miserabelt liv. Et eksempel kan gives med en tør kokosnød, der automatisk skiller sig fra den ydre skal. På samme måde skiller den ydre skal eller sjælens grove og subtile materielle tildækninger sig automatisk fra den åndelige sjæl, og den åndelige sjæl kan da eksistere i en åndelig eksistens, selv om den tilsyneladende er inde i den tørre skal. Denne frihed fra følelsen af falsk ego kaldes sjælens befrielse. Tekst 37 Med efterårets komme bliver det oprørte hav stille og roligt ligesom en filosof, der efter selvrealisering ikke længere besværes af naturens kvaliteter. Resultatet af selvrealisering er ophøret af stormene af ønsker og begær, der er frembringelser af uvidenheden og lidenskabens kvaliteter. Dette ophør af stormen betyder ikke, at havet bliver inaktivt. Når stormen lægger sig, kan sejladsen foregå uhindret. Det er en indisk sømandstradition på en bestemt dag på strandbredden at have en ceremoni, der kaldes kokosnøddagen. På denne dag ofrer man en kokosnød til havet, fordi hun er blevet rolig og de havgående fartøjer nu kan sejle til fremmede lande. Naturens tre kvaliteter deler menneskers aktiviteter i to forskellige sfærer, den ene en ydre og den anden en indre og indadvendt. Så længe et menneske beherskes af uvidenheden og lidenskabens kvaliteter, er det aktivt i det ydre i begær og lyst. Mennesker, der er absorberet i begær og lyst, kaldes asuraer og jagter altid kvinder og penge. For kvinder og penges skyld udnytter asuraer hver eneste kilde til økonomisk udvikling. Som et resultat af denne asuriske civilisation bliver hele menneskesamfundet som et stormfuldt hav uden antydning af fred og velstand. For meget af et ydre syn på verden giver ophav til en overdreven storstilet og vanskelig form for industri og handel, der kaldes ugrakarma. Ordet ugra betyder hård eller vanskelig, og karma betyder opgave. Udviklingen af hårde og vanskelige industrielle forehavender hindrer altid den progressive kultivering af den menneskelige ånd. Asuriske samfundsledere trækker sig aldrig tilbage fra sådanne lystbetonede forehavender, medmindre de dræbes af naturens love. For dem kommer tilbagetrækning eller kultivering af den menneskelige ånd slet ikke på tale. Men mennesker i godhedens kvalitet har et selvransagende sind, og efter en reguleret kamp for tilværelsen trækker de sig tilbage i en passende moden alder og bruger deres tid på at kultivere den menneskelige ånd. Ifølge varnasrama-princippet er det obligatorisk at trække sig tilbage efter 50-årsalderen uden hensyntagen til andre omstændigheder. Forretningskontorer lukker på et bestemt tidspunkt på dagen, uanset hvor meget arbejde der mangler at blive gjort. På samme måde må man som 50-årig trække sig fra det aktive, ydre liv og vie sig selv til den indadvendte kultivering af den menneskelige ånd. Denne tilbagetrækning skal være tvungen, så tåbelige gamle mænd -5-

6 ikke længere forstyrrer det fredfyldte fremskridt i åndelig kultur. I de moderne demokratiske regeringer bør ingen indvælges efter 50-årsalderen, ellers kan stormen på uvidenhedens hav ikke bringes til ophør, så skibene og bådene kan sejle tilbage til Guddommen. De største fjender af en fremadskridende åndelig kultur i menneskesamfundet er de gamle fossiler af politiske partier, der selv er blinde, imens de forsøger at lede andre blinde mennesker. De forårsager en katastrofe i et fredfyldt menneskeligt samfund. Medlemmerne af den yngre generation er ikke så tåbelige som de gamle politikere, og derfor skal de tåbelige gamle politikere ifølge statens lov trække sig tilbage fra aktivt liv ved 50-årsalderen. Tekst 38 Efter regntiden genopfører bønderne rismarkernes skillevolde for at holde på vandet, ligesom yogier forsøger at holde på deres energi til selvrealisering. Det levende væsen er den Absolutte Guddommens Personligheds marginale energi, og han kan bruge sin bevarede energi enten i det ydre eller i det indre. Når energien bruges på det indre, identificeres den med Guddommens Personligheds indre energi, men den samme bevarede energi identificeres, når den bruges på Hans ydre energi, med denne ydre energi. Alle energier, hvad end de er ydre eller indre, er udstrømninger fra Ham, den Højeste, og de agerer forskelligt for at bevise, at der er forskellighed i enhed. Enheden er Herren, og energierne repræsenterer forskelligheden. Herren er så kraftfuld, at Han kan gøre alting og hvad som helst med Sin blotte vilje alene. Som nævnt ovenfor gøres alting af Hans energier på en naturlig måde med fuld viden og fuldstændig fuldkommenhed. Dette ved vi fra den vediske litteratur. Den indre energi og den marginale energi er af samme højere natur, men den ydre energi er ifølge Bhagavad-gita en lavere natur. Fordi det levende væsen klassificeres som marginal energi og er af samme kvalitet som den indre energi, er det helt naturligt for ham at samarbejde med den indre energi. Men når det levende væsen foretrækker at samarbejde med den ydre energi, sættes han i vanskeligheder. Igennem pratyahara trækker yoga-processen igen vore energier fra det ydre til det indre. Vores sansers energi skal omdirigeres og ikke stoppes. Sanserne skal renses, så de tjener Herren i stedet for at forstyrre Hans fastlagte harmoni. Hele den kosmiske harmoni er ved den Højestes vilje en ordnet ting. Vi må finde den højeste vilje i hver eneste bevægelse i den kosmiske situation. Det er Sri Isopanisads instruktion. Menneskelivet er en mulighed for at forstå denne kosmiske harmoni, og derfor bør vores bevarede energi, der sammenlignes med det tilbageholdte vand i rismarken, bruges på dette formål alene. Ligesom der om efteråret ingen chance er for regn fra himlen, får vi ikke umiddelbart chancen for at få en menneskekrop igen, hvis vi bruger vores bevarede energi på sansenydelse. Sanserne har deres anvendelighed i Herrens tjeneste, og hvis vi engagerer dem korrekt, kan de nå den højeste fuldkommenhed ved at være direkte beskæftiget i Herrens tjeneste i Hans personlige tilstedeværelse. Når det levende væsen således vender hjem, tilbage til Guddommen, og engagerer sig i Herrens personlige tjeneste, siges han at have opnået samsiddhi parama, den højeste fuldkommenhed. Det bekræftes i Bhagavad-gita. (Fortsættes i næste nummer) -6-

7 Er kristendom og Krishnabevidsthed uforenelige? Del 4 Af Suhotra Maharaja Dette er fjerde og sidste del af Suhotra Maharajas essay fra omkring 1980 om kristendom og Krishna-bevidsthed (se , og for de tre første dele), som han delvis skrev som reaktion på nogle kristnes beskyldninger imod Krishna-bevægelsen. Som allerede nævnt er nogle af referencerne måske ufuldstændige, da vi desværre ikke har den originale engelske artikel, men kun en gammel dansk oversættelse. Dette skulle dog ikke ændre ved artiklens centrale indhold og lødighed. Derfor er det klart, at de kristnes mistro til guruens kvalifikationer som lærer af Guds ord er en skepsis, der bunder i deres egen skuffelse over kirkeledernes uduelighed. Med hensyn til hvis fortolkning er den rette, er det egentlig ikke et spørgsmål om, hvorvidt man kun er et almindeligt menneske eller ej. Hvis man som menneske ikke var kvalificeret til at læse og forklare skriften, ville de kristne være lige så lidt kvalificerede til at forklare Guds ord som os. Det egentlige spørgsmål er snarere, om man er en ren person eller ej. Hvis man virkelig er en renset person og overholder de forholdsregler og læresætninger, som ens lærere har givet en, hvilket er meningen med systemet med guruparampara (discipelkæden af guruer), er man Suhotra Maharaja af Gud bemyndiget til at forklare den Absolutte Sandhed og således blive respekteret som Guds else viser blot endnu engang Guds ubegrænsede rene stedfortræder. Hvis man imidlertid fortsætter med at være knyttet til alle mulige slags tighed være ophørt ved kristendommens død? barmhjertighed. Hvorfor skulle Hans barmhjer- forbudte sanselige forlystelser, f.eks. under det Nyagnostikerne, sektombudsmændene, de uholdbare dække af reformation, vil ens udlægning af skrifterne blot bidrage til at tilsløre indtrængen på deres område, har ingen åndelig foruroligede kirkelige autoriteter, som frygter deres oprindelige betydning. Når det således er kundskab, hvormed de kan opfriske forståelsen lykkedes en religion at skjule sin mesters oprindelige lære, kan den sandelig kaldes agnostisk. de nye religiøse bevægelser eller til narkotika- hos de vildledte masser, der i stort antal søger til Hvis det var sandt, at Jesus Kristus til alle kulturen, de radikale anarkistbevægelser osv. De tider er den eneste vej til frelse, var Gud virkelig kan kun ynkeligt beklage sig: Der må gøres en en nærig gammel mand, for den vej er allerede indsats fra kirkens side for at generobre og på blevet blokeret af dødelige menneskers manipulationer. At Gud kan forny sin aftale, når den åndelighed, som har ligget en anelse forsømt, ny fremholde dybden og rigdommen i den kristne er blevet brudt af menneskene, ligger dog ikke hvilket har drevet mange bort til den nygnostiske løbeild for at søge svar. Men hvordan kan udenfor den bibelske tradition. En sådan forny- -7-

8 de redde den kristne åndelighed? Den blev for længe siden gemt af vejen og kasseret i de tidlige romerske censorers klipperum. Eftersom de moderne talsmænd for den etablerede kristendom ikke har noget positivt svar at komme med, er de tvunget til at lade sig nøje med en bedrøvelig kritik af de nye religiøse bevægelser. Dette bidrager til at fjerne opmærksomheden fra de vigtige kirkelige spørgsmål, Hvis det var sandt, at Jesus Kristus til alle tider er den eneste vej til frelse, var Gud virkelig en nærig gammel mand, for den vej er allerede blevet blokeret af dødelige menneskers manipulationer. At Gud kan forny sin aftale, når den er blevet brudt af menneskene, ligger dog ikke udenfor den bibelske tradition. på hans skrifter, hvordan skulle I da kunne tro mine ord? (Joh ) TILLÆG Den gnostiske strid og den tidlige kirke et historisk overblik Moderne modstandere af nygnosticismen er hurtige til at undervurdere den rolle, som gnosticismen oprindeligt spillede i kristendommens tidlige historie. De forsvarer på symbolsk vis den ortodokse kristendom som en historisk monolit, der på en enig og harmonisk måde kan føres tilbage til apostlenes tid som et beskyttende skjold for den sande kristne tro og den hævdvundne fjendtlighed mod gnosticismen. Som Mark Albrecht, udgiver af det nyagnostiske magasin Update, hævder: Der findes afgjort i kristendommen en esoterisk tradition for forvanskninger. Den har dog været sporadisk, ikke særlig indflydelsesrig og uorganiseret. Den er altid blevet bekæmpet af ortodoksien, hvilket begyndte med den strid, som den ældste kirke førte mod den hellenske gnosticisme. 2 Et historisk kig på udviklingen i de første 400 år af kristendommens historie støtter imidlertid ikke Albrechts tendentiøst forenklede fremstilling. Det, som man almindeligvis mener med gnosticisme i ortodoks kristen forstand og i apologetisk litteratur, er blot den ortodokse kristne beskrivelse af de forkyndelser og handlinger, som tilskrives fire bestemte sekter af gnostisk kristne. Disse blev fordømte af andre tidlige kristne på grund af deres nivelleringstræben, dvs. for på en unaturlig måde at forsøge at forene kristendommen med hellensk, jødisk og som opstår ved den blotte tilstedeværelse af sådanne grupper. Som det imidlertid blev bemærket i en tale af Fader Haack i Münchens KFUM synes alle anklager om tvivlsom praksis mod de nye religiøse bevægelser at vende som boomeranger tilbage i ansigtet på anklageren. Indenfor kristendommen ser der nemlig ikke ud til at være nogen ende på rækken af tvivlsomme praksisser i et omfang, som langt overgår ungdommens minoritetssekter. Fader Haack valgte at diskutere sekternes pengeindsamlinger, hvilket fik tilhørerne til at spørge om kirkens meget STØRRE pengeindsamlinger osv. Dette er sandt at sige ikke et videre ophøjet stade for en religiøs diskussion. 1 Hvad nyagnostikerne må give menneskene er gnosis eller jnana (viden). Men som vi allerede har citeret det fra Herren Krishna, er jnana ikke tilgængelig for misundelige eller nidkære personer, der kun er interesserede i at bevare deres positioner for enhver pris. Kundskaben om Kristi identitet var heller ikke tilgængelig for præsterne og farisæerne i synagogerne i det gamle Jerusalems synagoger. På grund af deres hovmodige ligegyldighed overfor essensen i deres egen jødiske tradition var kernen i Jesu forkyndelse simpelthen ubegribelig for dem: Thi hvis I troede på Moses, vil I tro på mig; thi om mig har han skrevet. Men hvis I ikke tror babylonsk mystik. Hvorvidt disse sekter over- -8-

9 hovedet svarer til deres modstanderes kritiske beskrivelser af dem, er umuligt at sige, eftersom meget lidt i øvrigt kendes til dem. Mere interessant end dette, men meget lidt diskuteret af den moderne ortodoksis forsvarere, er de interne gnostisk/agnostiske stridigheder, som skabte splittelse blandt fremstående skikkelser i den tidlige ortodokse kristendom. Den tidlige gnostisk-kristne fejde har to ansigter: den officielle histories ydre ansigt og ansigtet indadtil, som afslører en kirke i strid med sig selv i en doktrinær magtkamp, hvor åndelig visdom blev ofret til fordel for romersk politisk indflydelse. Der findes seks tidlige kristne autoriteter, som i dag huskes som forsvarere af troen mod den gnostiske synkretisme. Alle disse var modstandere af de fire nivelleringsstræbere i det første århundrede. En nærmere kig på disses liv afslører dog ikke disse seks som repræsentanter for en harmonisk, konsekvent ortodoksi, sådan som moderne kristne apologeter vil have os til at tro det. Snarere tværtimod. Nogle af disse var tydeligt gnostiske i deres forståelse, mens andre simpelthen var antifilosofiske fanatikere. En kort beskrivelse af disse personer følger. 1. Skt. Irenæus (ca. 130 ca. 200) var en apologet for den romerske kristendom. Han er kendt for sit værk Adversus Haereses (på dansk Mod kætterne ). Han bekæmpede de fire synkretiske kristne sekter, som truede den romerske kirkes indflydelse. Vores viden om disse sekter går også tilbage til ham i hans klassiske beskrivelse af dem (de fire sekter var Simon Magius syriske gnostikere, Markions sekt, Valentinius sekt og Basildes sekt.) Irenæus motiv for at tilintetgøre disse grupper var ikke blot doktrinært, men også politisk. Han er berømt for sin ofte ytrede udtalelse: Hver kirke må stemme overens med den romerske kirke på grund af dens mere effektive lederskab. Det behøves knapt nok pointeres, at Irenæus, en ledende skikkelse i kirken i Lyon, loyalt repræsenterede den romerske kirkes interesse. 2. Clement af Alexandria ( ) var en ledende rådsherre fra den Aleksandrinske teologi, som påbegyndtes af Philo (også kendt som Filon). Selv om han var en overbevist modstander af de synkretiske sekter, fornægtede han ikke gnosticismen, men udtalte: Den fuldkomne kristne er gnostiker. Han underviste i en læresætning, som han kaldte Naturens sande gnostiske videnskab. Ifølge ham var denne gnosticisme gået i arv i ubrudt discipelrækkefølge fra Jesus gennem Peter, Jakob, Johannes og Paulus. Han stod derfor i et modsætningsforhold til de romerske kristne, som erklærede: Filosofien skal bandlyses fra kirken. Clement var tvunget til uophørligt at forsvare sig mod den voksende agnosticisme blandt sine egne ortodokse kristne trosfæller: Filosofien er ikke en trold, som vil løbe væk med os, sådan som jævne folk tror det, skrev han. Skal litteraturen blot overlades til hedninge og ateister? Mine læresætninger er ikke mine egne, men er blevet ladt i arv fra apostlene. Clement måtte holde en stor del af sine gnostiske læresætninger hemmelige for at undgå stridigheder med sine agnostiske modstandere. Trods det hæves han til skyerne af den irske teolog Anthony Hort i dennes Ante-Nicene Fathers: Med Clement når den kristne teologi i visse betydningsfulde henseender sit højdepunkt Der har ikke været nogen, hvis indsigt i, hvad Jesu Kristi tro var tilsigtet at skulle gøre for menneskeheden, var så fuldlødig og så sand Tertullian ( ) var en ret bizar figur i den tidlige kirkes historie. Han førte en bitter kamp mod den markonianske synkretisme og andre kættere. Ifølge psykoanalytikeren Bernhard Nister var Tertullians strenghed, intolerance, stridslyst, modsigelyst og voldsomme reaktioner mod oppositionen nærmest paranoide. En del af hans skrifter såsom afsnit fra Adversus Praxean blev indlemmet i den katolske doktrin og anses stadig for at være fuldgyldige udtryk for den katolske tro. Trods det forlod han selv den katolske kirke for at slutte sig til en asketisk sekt, montanisterne. Skønt hans læresætninger -9-

10 i høj grad påvirkede den romerske katolicisme, betragtes han således officielt som kætter på grund af sit frafald fra kirken i Rom. 4. Hippolytus ( ) var elev af Irenæus og fortsatte sin mesters mission i kampen mod synkretismen, dog med betydeligt mindre diplomati. New Catholic Encyclopedia beskriver ham således: Hans lidenskab, umedgørlighed og strenghed havde til følge, at han gik til angreb på strengt ortodokse læresætninger omkring teologien, kirkeorganisationen og kirkeordningen. Hippolytus var en mand med et voldsomt temperament og med den hårdeste strenghed. 4 Han endte med selv at undervise i en form for kætteri og blev bandlyst fra Rom til Sardinien af kejser Maximus Trax. 5. Origenes ( ) var den sidste repræsentant for den alexandrinske teologi og en stor modstander af synkretismen. Teologen og Cambridge-professoren William Ralph Inge ( ) skrev: Origenes dobbelte bedrift var at bekæmpe gnosticismen og give filosofien en anerkendt plads i kirken. Det sidste var den pris, som de konservative måtte betale for den første. Alligevel blev Origenes erklæret gnostisk kætter ved kirkemødet i Konstantinopel 553 e.kr., da han hævdede, at a) Kristi opstandne krop var åndelig, b) sjælen er evig og adskilt fra den midlertidige krop samt findes i alle arter af liv fra mennesker til planter, C) straffen i helvede er opspind og ej evig, eftersom Gud kan ikke hade nogen verdens ting, og den udødelige sjæl kan ikke tilintetgøres. Til og med djævelen har en sjæl i Guds billede og kan finde frelse, om han afstår fra sit djævelske levned, skrev Origenes. I sin introduktion til Det Nye Testamente fortæller Professor Nestle os, at visse lærde mænd, de såkaldte censorer, udnævntes af de kirkelige myndigheder og ganske enkelt fik til opgave at korrigere teksten til skrifterne i de såkaldte ortodokses interesse 6. Skt. Epifanios af Cypern ( ) var en mand med en middelmådig græsk kultur bag sig og betragtede filosofien som en kilde til kætteri. 5 Han bekæmpede Origenes lidenskabeligt, men kunne ikke finde noget logisk modbevis til dennes læresætninger. Skt. Epifanios var stærkt involveret i kirkepolitik. Udover at bekæmpe Origenes var han i adskillige tilfælde uenig med Malitius, Skt. Basil, Vitalis, Prufinus fra Aqualea, Paladius, Biskop Johannes fra Jerusalem og Skt. Johannes Chrysostomos. Derudover huskes han for sin kritik af de fire synkretiske sekters gnostiske skrifter, der med undtagelse af visse afsnit, som han har noteret i sine skrifter, er ukendte i dag. Den tidlige kirkestrid mod de officielle gnostikere, dvs. de fire synkretiske sekter, har en tilbøjelighed til at fordunkle den virkelige strid, som førtes om doktriner og politisk overhøjhed og var mest udtalt mellem to knudepunkter for ortodoksien, nemlig Rom og Alexandria. Den aleksandrinske teologi var gnostisk, mens den romerske teologi var agnostisk. I og med Konstantins omvendelse regerede den romerske teologi uindskrænket. Det samme gjorde den romerske agnosticisme. Siden den tid har gnosis været et fælt ord og synonymt med kætter. Sammenhængen mellem den romerske kirkes magtopsving og udarbejdelsen af den moderne bibel er åbenbar. I denne sammenhæng skrev Biskop Wilberforce: En del mennesker er ikke klar over, hvordan manuskriptet til Det Nye Testamente i høj grad blev manipuleret efter kirkemødet i Nikæa. I sin introduktion til Det Nye Testamente fortæller Professor Nestle os, at visse lærde mænd, de såkaldte censorer, udnævntes af de kirkelige myndigheder og -10-

11 ganske enkelt fik til opgave at korrigere teksten til skrifterne i de såkaldte ortodokses interesse. Den tidligste godkendelse af den såkaldte virkelige bibel fandt sted ved kirkemødet i Karthago i 397 e.kr., ca. 75 år efter at den romerske katolicisme var blevet den herskende religion. De apokryfiske handlinger, som var blevet udelukkede fra den katolske bibel, bestod ikke blot af de tidlige sekteriske skrifter fra grundlæggerne af de fire synkretiske sekter, men også af skrifter, som kristne mennesker andre steder i middelhavslandene accepterede som Guds åbenbarede ord. Den forsmædelighed af politiske intriger, som omgærder den kanoniske bibel, er ikke blevet forbigået i tavshed, ikke engang af medlemmer af den moderne kirke. Den tyske 1800-tals teolog W. Wrede rejste dette spørgsmål i en afhandling i 1897: Hvorfor skulle vor videnskab om f.eks. teologien i Det Nye Testamente netop behandle disse tekster og kun disse? Svaret er: fordi kun disse tilhører den kirkelige retningslinie. Men svaret er ikke tilfredsstillende. Når vi én gang er slået ind på begejstringens vej, kan den dogmatiske læresætning ikke længere opretholdes. 6 Intet nytestamentligt skrift var kanonisk ved sin fremkomst. Udtrykket kanonisk betyder i bund og grund blot, at det efter at være blevet nedskrevet blev autoriseret af kirkens ledende skikkelser mellem det første og tredje århundrede efter Kristus, muligvis efter stor usikkerhed i beslutningsfasen. Den, som forsat betragter opfattelsen af kirkens retningslinier som gældende, underkaster sig dermed den autoritet, som biskopperne og teologerne fra disse århundreder indstiftede Fodnoter (Endnotes) 1 En anden ofte nævnt synd i de nye religiøse bevægelser er deres påståede nedbrydning af familiemønstret. Det er en kendsgerning, at en ung mand eller kvinde kan gå med i Krishnabevægelsen trods stærke indvendinger fra familien og således blive tvunget til at bryde kontakten til familiemedlemmerne for at kunne udøve sin tro i De apokryfiske handlinger, som var blevet ude- sagde det: Thi jeg er fred. Men som Jesus selv lukkede fra den katolske kommen for at volde splid bibel, bestod ikke blot af imellem en mand og hans de tidlige sekteriske skrifter fader, imellem en datter fra grundlæggerne af de og hendes moder og fire synkretiske sekter, men imellem en svigerdatter og hendes svigermor, også af skrifter, som kristne og en mand skal få sine mennesker andre steder i husfolk til fjender. De, middelhavslandene accepterede som Guds åbenba- moder mere end mig, er som elsker sin fader eller rede ord. mig ikke værd, og den, som elsker sin søn eller sin datter mere end mig, er mig ikke værd. (Matt ) 2 Update: Dialogcentret, Aarhus, Vol. V, udg. 2, august 1981, s Anthony Hort, Ante-Nicene Fathers, 1895, s New Catholic Encyclopedia, McCraw-Hill Co., 1967, vol. 6, s New Catholic Encyclopedia, vol. 5, s W. Wrede, Über Aufgabe und Methode der sogenannten Neutestamentlichen Theologie, Göttingen Udgivet på engelsk i 1973 som The Task and Methods of New Testament Theology i Studies in Biblical Theology. 7 Wrede 1897.

12 Food for life på Haiti Det store jordskælv, som ramte Haiti den 12. januar og dræbte hundredetusinder og gjorde endnu flere hjemløse og invaliderede, har fået verdens nødhjælpsorganisationer til at arbejde i døgndrift. ISKCON s Food for Life er også involveret. Priyavrata Dasa, leder af FFL, skrev den Food for Life Global gør store fremskridt på Haiti takket være den overvældende støtte fra samfundet [ISKCON s hengivne]. Indtil nu har vi investeret tæt ved dollars i vores arbejde, men der er brug for meget mere. Mange af de store nødhjælpsorganisationer har indsamlet hundredvis af millioner af dollars, så vi opfordrer vores kernestøtter om at gøre, hvad de kan for at hjælpe FFLG med at skaffe flere midler. Som de fleste er klar over, kan FFLG mætte en masse mennesker med meget få penge. Vi anslår, at selv i en krisesituation som ved jordskælvet på Haiti kan FFLG servere mindst tre varme måltider for hver dollar. Det betyder, at en donation på blot 100 dollars kan mætte omkring 300 mennesker. I et forsøg på at øge vores kapacitet investerer vi netop nu dollars på nyt køkkenudstyr Ifølge projektleder Bruce Webster: Vi har beregnet, at vi kan lave mad til omkring mennesker om dagen med de nye komfurer og kogeapparater. Prisen for hvert kogeapparat (det ene er til ris og det andet til bønner) er omkring dollars. Omkostningen vil tjene sig ind igen på grund af den forøgede fart, som vi nu kan lave mad med, og fordi de er gasbesparende. De nye kogeapparater kræver også færre personer til at bemande dem. I Port-Au-Prince er vi for nylig gået i kompagniskab med det indiske militær om at have en sikker lejr til vores maddistribution i Port- Au-Prince. FFLG kommer til at være den eneste organisation, der uddeler frisklavede måltider til haitierne, og de vil være fuldstændigt veganske! Distributionen fortsætter i Santo Domingos hospitaler som før. Lige nu er det ikke kun økonomisk støtte, vi beder om. Vi søger også efter frivillige, der kan slutte sig til os på Haiti. Hvis du har erfaring i madproduktion i stor stil eller blot er stærk, entusiastisk og beslutsom, er du velkommen som frivillig. Ansøgning kan udfyldes og indsendes på www. fflg.org.

13 HH Mahavishnu Goswamis bortgang Den 25. januar gik ISKCON s ældste sannyasi, Mahavishnu Goswami, bort på Bhaktivedanta lagt i samadhi i byen Nasik i Maharashtra. Han Den 28. januar blev Mahavishnu Goswami Hospital i Mumbai. Hans discipel Devakinandana Dasa fortæller: Krishna Dasa, Ajita Krishna Dasa og Amogha- efterlader tre disciple i Danmark, nemlig Tejasvi Omkring 15:25 her i eftermiddag den 25. drk Krishna Dasa. Andre danske hengivne mindes ham også. Revati Prema Devi Dasi skriver: januar 2010 afsluttede vores elskede åndelige mester, HH Mahavishnu Goswami Gurudeva, I 2006 var jeg i Indien med min bror. Vi sine sidste aktiviteter i denne dødelige verden ønskede virkelig at møde [Mahavishnu] Maharaja (jeg havde set ham nogle år tidligere i og forlod os alle i stor sorg på Bhaktivedanta Hospital, Mira Road, Mumbai, Indien. Maharaja New Zealand), for jeg havde fortalt min bror var ved sin bortgang 91 år gammel. en masse om ham. Vi rejste fra Vrindavana til I de sidste år og i hans sidste øjeblikke i denne Dvaraka, og det var en meget hård rejse. Jeg vil verden var det klart for alle, at Gurudeva havde ikke kede jer med detaljerne, men efter en masse trukket alle ydre sanser tilbage fra denne ydre vanskeligheder ankom vi til Dvaraka midt om verden, og han investerede alle sine tanker, følelser og ønsker ved den Højeste Herre, Krishnas, næste dag. Desværre var han der ikke, og vi fik natten og regnede med at få Maharaja at se den lotusfødder. Da enden nærmede sig, blev han at vide, at han ville komme senere. Maharajas pludselig energisk og stærk, hans øjne åbnede plan fortsatte med at blive ændret. Vi tilbragte sig på vidt gab, og hans tunge reciterede Herrens hellige navne. Han kastede kærlige blikke de hengivne i templet blev ved med at fortælle nogle dage, imens vi ventede på festivalen, og på os alle, og midt under melodisk kirtana og os, at vi snart ville få ham at se. læsning fra sin elskede Srimad-Bhagavatam Efter nogle dage blev vi nødt til at rejse videre til Mumbai, hvor vi havde en aftale. Blot blev Maharaja på en fredfyldt måde stille, som om han sov, og forlod sin krop. nogle timer før vores tog skulle køre, fortalte en For hans disciple var denne afsluttende lila hengiven os, at Maharaja endelig ville komme den vanskeligste at leve med. Vi har det dybt den dag. Vi skyndte os til templet med al vores inde i os, som om vores far har forladt os, og vi bagage og fandt et sted at sidde i tempelrummet under Srimad-Bhagavatam-forelæsningen. mærker en stor tomhed i vores hjerter, der ikke kan fyldes op igen. En tak til alle de fantastiske hengivne og læger på hospitalet for deres gujarati! Han talte lidt med forskellige disciple, Omsider kom Maharaja og begyndte at tale på kærlighedsfyldte tjeneste til Gurudeva under spøgte med dem og talte fra Srimad-Bhagavatam, men alt sammen på gujarati. Vi sad så hele denne tid og til det verdensomspændende samfund af hengivne, specielt GBC og vores længe, vi kunne, og skyndte os derefter til toget. åndelige ledere, for at trøste os på dette tidspunkt I rickshawen på vej til stationen undskyldte ved Gurudevas bortgang. jeg overfor min bror, at jeg havde slæbt ham Gurudeva sagde engang til mig: Devaki, for hele denne lange vej. Nu er at rejse til Dvaraka vaisnavaer er der ingen sådan ting som farvel selvfølgelig ikke noget, man skal undskylde for, så længe du følger mine instruktioner, vil jeg men vi var taget af sted fra Vrindavana tidligere altid være hos jer. Kun tid skiller os fra vores end planlagt for at mødes med og høre Maharaja. tjeneste. Spild ikke tiden! I stedet fik vi kun et flygtigt blik af ham og kom -13-

14 ikke til at høre ham på et sprog, vi kunne forstå. forelæste, var hele turen værd! Jeg kunne se, Min bror tænkte lidt over, hvad jeg havde sagt. at han virkeligt mente det. Derefter sagde han med tårer i øjnene: Blot at Al ære til Mahavishnu Goswami Maharaja!! se, hvor mild Maharaja var i sine udvekslinger Jeres tjener, med sine disciple, og hvor glad han var, da han Revati Prema Dasi. -14-

15 Mahavishnu Goswamis liv familien osv. Det er spild af tid. Hvis vi virkelig brød os om dem, ville vi spørge dem, Mahavishnu Goswami blev født i en landsby i udkanten af Mumbai i 1920 i en hvordan det gik med at standse kredsløbet vaisnava-familie. Lige fra barn af havde af fødsel og død. han et brændende ønske om at forstå den Srila Prabhupadas rene og kraftfulde ord vaisnava-tradition, som han voksede op rørte Maharajas hjerte. Han helligede sig til med, men hverken hans mor eller landsbyens præst kunne give tilfredsstillende svar London. Ved en sådan lejlighed bemærkede Prabhupada og så ham, så snart han var i på, hvorfor man gjorde de ting, man gjorde. Prabhupada til Maharaja: Du er uddannet i Hans søgen efter åndelig viden fortsatte sanskrit, ikke sandt? Du burde tage sannyasa i hans studenterår, hvor han læste på et og prædike mit Krishna-bevidste budskab universitet i Mumbai. Efter at være blevet gift forlod han Indien i 1955 med sin Goswami tog Prabhupadas instruktion til til gavn for menneskeheden. Mahavishnu familie og flyttede først til Aden og siden sig, afrundede sine familieforpligtigelser på til London, hvor han boede de næste 35 en eksemplarisk ansvarlig måde, og i 1980 år og blev engelsk statsborger. På trods af blev han vanaprastha og slog sig ned i ISKsine familieforpligtigelser (han havde tre CON s tempel i Soho Street i London. Her børn) læste han løbende i Bhagavad-gita og blev han initieret i 1981 som Mahavishnu Srimad-Bhagavatam og fulgte uden besvær Dasa Vanacari. sastraernes regulative principper. De næste otte år fordybede han sig i Srila Krishna gengældte hans hengivne tjeneste, Prabhupadas bøger. Han kunne læse Srimadda han en formiddag på Oxford Street i London stødte ind i en gruppe syngende og dan- På den tid blev han ikke blot en kilde til Bhagavatam i timevis alene i tempelrummet. sende Hare Krishna-hengivne. Synet af disse viden for de hengivne, men med sin alder og hengivne tiltrak ham, og snart begyndte han erfaring også en, alle hengivne kunne vende at besøge dem i templet i Bury Place. Han sig til for råd, hjælp og godt selskab. hørte unge europæiske vaisnava-hengivne I 1991 blev Maharaja indviet af Sivarama fremlægge Krishna-bevidsthed og Srimad- Swami som sannyasi og blev herefter kendt Bhagavatams filosofi med en dygtighed, der som Mahavishnu Goswami. De næste år slog ham. Da han spurgte, hvor de havde lært rejste og prædikede han over hele verden. alt dette, fik han at vide: Alting er i Srila I 1996 slog han sig ned i Dvaraka for at Prabhupadas bøger. starte Srila Prabhupadas mission der. I 1998 Det fik ham til at begynde at besøge begyndte opførelsen af et tempel, der blev Bhaktivedanta Manor og læse i Prabhupadas indviet i Samme år startede han et tempelprojekt i Rajkot, et travl storby i Gujarat, bøger 3-4 timer hver dag. Omsider fik han dybt tilfredsstillende svar på de spørgsmål, hvor der nu er et meget aktivt tempel med som havde fulgt ham hele livet. Prabhupada gæstehus og asrama. mødte han første gang i 1973, da han som På trods af sin høje alder og skrøbelige præsident for London Gujarati Community helbred fortsatte Mahavishnu Goswami med Society indbød Prabhupada som æresgæst at rejse og prædike og var altid tilgængelig til selskabets årlige fest. Srila Prabhupadas for alle inklusive de små børn, der kom for foredrag den aften blev vendepunktet i Maharajas liv. Srila Prabhupada bemærkede, til det sidste på at vaske sit eget tøj og lave at lege på templets område. Han insisterede at når som helst vi er sammen med vores sin egen mad og var hele tiden som en kærlig venner, spørger vi til så mange materielle og betænksom åndelig far, som alle kunne ting som hvordan det går med forretningen, vende sig til, når de havde brug for det. -15-

16 Teknologi - ateistens opiom Af Jahnudvipa Dasa En af Jahnudvipas hobbyer er at debattere imod ateister på forskellige forummer på Internettet, såsom dk.livssyn ( Han har sendt os et af sine seneste indlæg som et polemisk pust her midt i vinterkulden. Hvem har bestemt, at teknologisk ekspertise naturens ubønhørlige mekanismer. Som vi har er det bedste barometer til at bedømme, om man set igen og igen, kommer deres teknologi altid har forstået virkeligheden? Det eneste, man behøver at forstå for at fremstille en computer, er, i stedet for sorte, hiver sig forvildet i håret. De til kort, og folkets nye præster, nu i hvide kitler hvordan det fysiske stof opfører sig. Det kræver fatter ikke, hvordan naturens mekanismer virker, intet andet end matematisk og fysisk kunnen at for de lider af den misforståelse, at alting blot bygge en satellit eller et kamera. Men fysiske og er bevidstløse fysiske vekselvirkninger. De kan kemiske reaktioner er kun et meget lille udsnit ikke se, at naturen og alting omkring dem påvirkes og reagerer på menneskets individuelle og af den virkelighed, vi oplever. En langt større del af virkeligheden udgøres af vores bevidste kollektive mentalitet. De mangler fuldstændigt oplevelse af denne virkelighed. Ateismen afholder folk fra at erkende sig selv som den, der bevidsthed. Gennem bevidst propaganda for at et holistisk syn. De fatter ikke, at naturen er en oplever som en observant af virkeligheden. holde folk hen i uvidenhed bliver hele verden I den moderne kultur læres der intet om det gennem medier og film således vildledt til at virkelige selv. Selvet er blot blevet reduceret deltage i den globale kulturs blinde fremmarch til nogle kemiske reaktioner i hjernen. De, der mod afgrunden. styrer samfundet, dvs. fabrikanterne, er ikke Stof udgør kun en ubetydelig dimension af virkeligheden. Meget vigtigere end at forstå, hvordan interesserede i en oplyst befolkning, for en oplyst befolkning vil ikke være interesseret i at stof virker, er det at forstå, hvordan bevidstheden købe alt deres bras. Derfor fører man en bevidst og sindet fungerer, for disse udgør den virkelige kampagne i den globale kultur for at gøre folk virkelighed i ethvert bevidst væsens tilværelse. til ateister, bl.a. ved aggressivt at indoktrinere Men dette lærer man intet om i skolen. Så længe dem i evolutionsteorien fra de bliver født af. man ikke har forstået sig selv som et væsen, der I det samfund har man blot erstattet religion med er adskilt fra materien, har ens bevidsthed ifølge politik. I stedet for at gå op i religion går man nu op den vediske version ikke engang udviklet sig over i politik. Men det er alt sammen med det ene formål at gøre folk til bevidstløse forbrugere. Coca- absorberet i og dermed forstyrret af den kropslige dyrestadiet, og man vil som følge deraf altid være cola- og Disney-kulturen har allerede lavet verden dualitet i form af lykke og lidelse. om til sin markedsplads, et verdensomspændende Det er det, folk med en ateistisk mentalitet alter, hvor man stolt duperer masserne med de ikke forstår. Grunden til, at jeg tordner mod ateismen, er, at ateismen er den grundliggende ond- nyeste teknologiske frembringelser. Teknologi er nu folkets foretrukne opium. skab i mennesket og afholder det fra at udnytte Eftersom de bliver madet med endeløse den menneskelige livsform til det, den virkelig Hollywood-film, hvor teknologien klarer alle er beregnet til, nemlig at studere bevidsthed. I ærterne, og fordi de er blevet bevidstløse af den stedet trælbinder ateismen bevidstheden til et konstante bestråling fra EMF samt al den løgn materielt livssyn, hvor bevidstheden ikke kan og det plat, der bliver vibreret i æteren, glemmer se sig selv. I naturvidenskaben bruger man sin de helt, at deres teknologi ikke kan redde dem fra (Fortsættes side 18) -16-

17 Læserside Alle indlæg modtages med glæde. Fortæl os det venligst, hvis du ikke ønsker, vi redigerer og eventuelt forkorter dit indlæg uden dit samtykke. Rune Thøgersen spørger: ingen måde har noget imod ISKCON s guruprogram, men har bare grublet over de oven- Jeg har et spørgsmål, som jeg håber, I kan være behjælpelige med. Mit spørgsmål drejer sig nævnte spørgsmål i en rum tid og søger svar. om initiering. Det er jo ikke en hemmelighed, at ISKCON igennem tiderne efter Srila Prabhupadas fysiske bortgang har været vidne til en uden et forhold til en guru. SVAR: Ingen bliver Krishna-bevidst del problemer med de nyopståede diksa-guruer. Fænomenet med en guru, der falder ned, er Det sidste store fald var vel Harikesas aftræden i på ingen måde en ny foreteelse eller begrænset 1998, og siden hen har andre diksa-guruer også til ISKCON. Det har foregået til alle tider. Srila måttet opgive deres position. Narahari Sarakara, Srila Jiva Goswami og Srila Jeg har ladet mig fortælle, at GBC anbefaler Bhaktivinode Thakura har indgående diskuteret disciple af faldne guruer at tage geninitiering i forskellige bøger som Sri Krsna Bhajanamrta, fra en af de andre guruer, som er i good standing [ god anseelse ], men at det ikke er en man bør forkaste en guru, hvornår man ikke kan, Bhakti-sandarbha og Jaiva-dharma, hvornår nødvendighed, da den initiering, man modtog og hvordan man som discipel skal forholde sig, fra den nu afgåede guru, stadigvæk dækker fuldt hvis man har været nødt til at bryde forholdet og helt. Er det virkelig sandt? Hvis ja, hvem er til sin guru. Bemærk, at Narahari Sarakara var disciplens diksa-guru så efter diksa-guruens aftræden? Kan man godt være fuldt initieret uden nære hengivne, Jiva Goswami levede i tiden en af Sri Caitanya Mahaprabhus samtidige og en diksa-guru? Ens diksa-guru er jo bindeleddet umiddelbart efter Caitanya, og Bhaktivinoda til guru-parampara, så hvis han falder fra, bliver Thakura levede i 1800-tallet. Problemet har man så ikke afskåret fra guru-parampara? man altså haft til alle tider og vil fortsatte med at Srila Prabhupada er jo selvfølgelig vores have. Narahari skriver: Under Herren Caitanya altoverskyggende siksa-guru, men man har vel Mahaprabhus åbenbaring blev der set mange eksempler på dette. (Sri Krsna Bhajanamrta 67) brug for en diksa-guru, som man har modtaget initiering fra, og som er bindeleddet mellem en De tre acaryaer forklarer først, at hvis ens og Srila Prabhupada, ikke sandt? Hvis det er guru ikke er særlig belæst, men uvidende på tilladt, at diksa-guruen falder fra, og det så mange væsentlige områder og ikke i stand til anses, at man stadigvæk uanfægtet er logget fuldstændigt at instruere en og hjælpe en frem på guru-parampara, lyder det for mig, som om i åndeligt liv og hengiven tjeneste, har man vi bevæger os over i nærheden af den såkaldte stadig ingen grund til at forkaste ham. En sådan guru skal man tværtimod fortsætte med at ritvik-teori, som jeg bestemt ikke er tilhænger af. Hvis det på en måde er ok i ISKCON, at tjene og tilbede, men samtidigt skal man med guruer kan falde ned, så kan enhver, der følger hans velsignelse etablere et forhold til og søge de fire regulative principper og chanter seksten instruktioner fra en anden vaisnava, som man runder af maha-mantraet dagligt vel påtage sig udvikler et siksa-guru-forhold til. diksa-guru-rollen uden dog selv at have opnået Men hvis ens diksa-guru er blevet håbløst en særlig høj erkendelse af Sri-Sri Radha-Krishna, hvilket jo må være tilfældet med de faldne vaisnavaer eller har afveget filosofisk og er knyttet til sansenydelse, blevet misundelig på guruer, eller er jeg helt afsporet? blevet en mayavadi (upersonalist), skal man Jeg vil afslutningsvis lige nævne, at jeg på bryde forholdet til ham. Det er således fuldt ud -17-

18 muligt, at man bliver initieret af en guru der på ens initieringstidspunkt er fuldt ud kvalificeret som guru og til fulde forbinder en med parampara, men senere afviger og ikke længere er en kvalificeret vaisnava og guru. I tilfælde af, at man må forkaste sin diksaguru, råder de tre acaryaer til, at man fortsætter med at praktisere hengiven tjeneste i selskab med andre hengivne, sådan som man hele tiden har gjort det. Sideløbende skal man søge at etablere et forhold til en meget avanceret vaisnava, som man gradvist kan udvikle et siksa-guru-forhold til. Som dette forhold gradvist vokser, kan det antage samme grad af nærhed og dedikering, som man tidligere havde det i forhold til sin oprindelige diksa-guru. På et tidspunkt vil man måske ønske at tage initiering fra den nye siksaguru og acceptere ham som sin diksa-guru. Tilsyneladende er det ikke altafgørende, om man formelt lader sig reinitiere (dog ser Bhaktivinoda Thakura ud til at instruere en til at gøre det), men det er afgørende, at man etablerer et gensidigt forhold til en avanceret vaisnava, uanset om man er bundet igennem en formel ceremoni eller ej. Det er ikke muligt at blive Krishna-bevidst uden at have et sådant forhold, eller uden at man arbejder på at etablere et sådant forhold. I en overgangsperiode, hvor man ikke har et sådant forhold til en avanceret vaisnava, hvad end det skyldes, at man er ny i hengiven tjeneste, eller at man har måttet bryde sit forhold til sin første siksa-guru, kan man søge fuld tilflugt hos Srila Prabhupada og samfundet af vaisnavaer. Det er lige så godt som at have et forhold til en diksa-guru. Dog skal det betones, at selv om dette er fuldstændigt legitimt, og at man på den måde er fuldt forbundet med parampara, er dette et overgangsstadie, imens man arbejder på at få udviklet et tæt forhold til en nulevende avanceret vaisnava (hvad end det så indebærer, at man arbejder på.). I sidste ende bliver ingen Krishna-bevidst og genetablerer sit oprindelige forhold til Krishna uden at have et etableret et tjenerforhold til en avanceret vaisnava. (Teknologi... Fortsat fra side 16) opgraderet slaverne til en middelklasse med eget bevidsthed til at studere ting uden for sig selv. hus og bil. Men folk slaver stadig for tilværelsen Man bruger bevidstheden til at absorbere sig i kedelige, trivielle og ofte skadelige jobs og selv i død materie, men i den åndelige videnskab plages af de samme endeløse bekymringer og bruger man sin bevidsthed til at studere sig selv, elendigheder, som folk altid har været plaget dvs. sin bevidsthed. af. De udnyttes og udsuges stadigvæk af den Naturvidenskaben er nyttig til at lave teknologi, herskende klasse og evigt øgede beskatninger, og når vi lever i en verden, hvor masserne nøjagtigt sådan det altid har været. er slået med ærefrygt over teknologiske vidundere, Den eneste virksomme medicin mod dette er bliver dette selvfølgelig meget vigtigt. oplysning om det sande, evige selv. Vaisnava- Men ateistens begejstring over teknologien religionen har siden 1400-tallet været kendt for og naturvidenskabens evne til at manipulere foruden at missionere for Gud for også at være med stof er ikke det mindste forskellig fra den en torn i øjet på det bestående samfund og de begejstring almindelige mennesker udviste i dæmoniske kræfter, der styrer det. Det er kun fortiden, når magikere og troldmænd fyrede naturligt i den nuværende tidsalder, mørkets og krudt og svovl af for at imponere dem og sikre hykleriets tidsalder, der er styret af ugudelige og sig behagelige positioner i samfundet. skadelige kræfter, der trælbinder almindelige I Middelalderen benyttede den herskende mennesker i en håbløs og frustrerende eksistens, klasse sig af folkets uvidenhed til at nyde og at en ægte religion også vil være fremstå som en herske, og i dag benytter de moderne herskere, revolutionær, samfundsomvæltende bevægelse. fabrikanterne, sig af nøjagtigt de samme virkemidler Revolutionen søges dog ikke med våben og til at holde folk hen i uvidenhed og vold, men ved at oplyse om sandheden. Sand- slaveri. I det globale samfund har man bare heden er dog som bekendt ilde hørt. -18-

19 ISKCON s Ecovalley på det Københavnske klimamøde Af Krishna-lila Devi Dasi I december blev ni hengivne arresteret under den store demonstration under klimatopmødet. Men det var ikke topmødets eneste Hare Krishna-involvering. Radha-Krishna Dasa gav således fem oplæg på bundmødet på Christiania om ISKCON s økologiske projekt i Ungarn. Krishna-lila fortæller om hans deltagelse og det ungarske økoprojekt. Det internationale opbud af civile aktivister fordel af geotermiske energikilder. og religiøse ledere, som Radha Krishna Dasa Selv om den ungarske Ecovalley anses for at som leder af Eco-Valley Foundation var indbudt være et af verdens mest vellykkede selvforsynende til at deltage i, blev afholdt parallelt til det store samfund, er der ifølge Radha Krishna Dasa mange klimatopmøde for at påvirke og give de politiske tilsvarende økolandsbyer verden over. ISKCON ledere nogle vinduer af håb. Mange af de store alene har mange, men desværre er der ikke nok beslutningstagere, der var i København, mødte da kommunikation og samarbejde imellem dem. også jævnligt op til bundmødets arrangementer, Den københavnske klimakonference var en foredrag, udstillinger og film, hvor de hørte om fantastisk anledning til at møde ligesindede, bæredygtige byer og økologiske landsbyinitiativer idealistiske mennesker, fortæller Radha Krishna. såvel som friske ideer til at få bugt med verdens Den inspirerede mig endnu mere til prøve at nå økologiske, sociale, åndelige og økonomiske udfordringer. Mange af dem hørte Radha Krishnas villige til at arbejde sammen for en bedre fremtid. ud til andre og udveksle ideer med alle dem, der er præsentation om Ecovalley-samfundet i Ungarn, Et spørgsmål melder sig naturligt: med alle de et internationalt kendt og værdsat økoprojekt, der gode hensigter, værdifulde præsentationer, årelange bygger på de åndelige principper om bæredygtighed fra Indiens klassiske skrifter, Vedaerne. arbejdsindsats, hvorfor slog klimatopmødet i Kø- forhandlinger og tusinder af menneskers enorme Ecovalley (eller Krishna-valley) blev grundlagt i benhavn da alligevel fejl? Radha Krishna forklarer, 1993 af Sivarama Swami og en håndfuld idealistiske hengivne. Deres mål var at skabe et fællesskab, økonomisk vinding og tab, kan der ikke blive noget at så længe de politiske lederes vigtigste hensyn er hvor medlemmer af hver eneste husholdning kan gennembrud i at løse de kritiske miljøproblemer. leve et bæredygtigt, miljøvenligt og Gudscentret Desværre er samfundets ledere meget tilbageholdende med at inspirere folk til at ændre deres vaner liv. Nu seksten år senere bor der 150 hengivne på områdets 220 hektar. De har opført 63 huse og leve mere ansvarligt, komme ud af deres biler og inklusive et nyt tempel, familiehuse, kostalde, en forbruge mindre. For slet ikke at tale om at bede dem skole, et kunststudie, et bageri, et pensionat og blive vegetarer og lukke slagterierne, der er ansvarlige flere nye veje. De dyrker deres eget korn, frugter, for 51% af verdens drivhusgasser og forurener meget urter og grønsager og har plantet flere tusinde mere end bilerne. træer, der giver skygge til de titusinder af turister, Ifølge Radha Krishna er der ingen genveje der besøger stedet hvert år. Ecovalley-projektet er eller nemme løsninger. Den eneste udvej er en 100 procent selvforsynende, når det drejer sig om radikal ændring af bevidstheden på det individuelle niveau: hver eneste persons engagement skal mad og dyrker ti gange mere korn og syv gange mere honning, end de hengivne på stedet faktisk resultere i praktisk handling hen imod et mere har brug for. Deres største udfordring de næste bæredygtigt liv. Vi bør alle få hovedet ud af busken, for man er ansvarlig ikke kun for det, man par år er at forøge deres energiselvforsyning ved at opstille flere vindmøller og solpaneler og drage gør, men også for det, man ikke gør. -19-

20 Kiran, vaisnavafamiliens nyeste medlem Billedet her er af Kiran, søn af Revati Prema Devi Dasi og Danesh Dasa i Aarhus. Kiran blev født den 15. februar, hvor han vejede 3180 g. Både mor og barn har det strålende, og Kiran er endog så heldig, at hans forældre har fået lavet tøjdukker af Jagannatha, Baladeva og Subhadra, som er de første, han ser, hver gang han slår øjnene op. acarya: mester, der lærer igennem sit eget eksempel asrama: livsorden bestemt i forhold til ens stadie i livet. Tempel eller kloster. De hengivnes private område i et tempel. Tempelskole, hvor eleverne bor i skolen bhajana: tilbedelse. (overf.) stillesiddende sang (af Hare Krishna) bhakti: hengivenhed. Hengiven tjeneste brahmana: en person fra den første af de fire samfundsklasser, den intellektuelle chante, chantning: fordansket fra engelsk to chant, der betyder at synge eller recitere Deitet: (fordanskning af Deity :) Guddom. Hellig statue af Krishna. dharma: natur, pligt. Populært oversat som religion ekadasi: den ellevte dag efter fuld- eller nymåne Gaudiya-vaisnavisme: Caitanyas religiøse tradition gopi: kohyrdepige. Krishnas mest fortrolige hengivne i Vrindavana grhastha: en husholder eller gift menneske harinama: Guds hellige navn, (overf.) optog med sang af Krishnas hellige navne (egentlig harinama-sankirtana ) japa: lavmælt fremsigelse af et mantra (ordret: mumlen). japa-mala: kæde, man tæller på under japa Kali-yuga: den nuværende tidsalder, den fjerde af de fire tidsaldre. Den mest faldne og materialistiske tidsalder. Ordliste karmakanda: den frugtstræbende handlings vej kichari: sammenkogt ret med ris, dal-bønner, grøntsager og krydderier kirtana: forherligelse, sang af Hare Krishna (overf.) kombineret med dans maya: illusion, kraft, energi. Oftest: Krishnas illusoriske energi nama-hatta: gruppe af hengivne, der mødes hjemme hos sig selv prasadam: (overf.) mad, der er ofret til Krishna. Ordret betydning: barmhjertighed Ratha-yatra: traditionel vognfestival, specielt kendt fra Jagannatha Puri sadhu: en hellig mand samadhi: bruges her i betydningen mindestempel for en stor person efter hans død sankirtana: fællessang af Hare Krishna. Caitanya Mahaprabhus bevægelse kaldes også sankirtanabevægelsen. sannyasa: den forsagende livsorden sannyasi: munk i forsagelsens livsorden sastra: de åbenbarede skrifter vaisnava: en hengiven af Visnu eller Krishna. Refererer også til monoteist. yajna: offerhandling yatra: tempel i betydningen organisation, institution eller menighed. Også festival, samling. yogi: en, der praktiserer yoga, at forbinde sig med den Højeste -20-

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Studie 10. Herrens nadver

Studie 10. Herrens nadver Studie 10 Herrens nadver 57 Åbent spørgsmål Har du nogensinde oplevet, at hele din verden blev vendt på hovedet i løbet af et øjeblik? Hvad skete der? Åbningshistorie Forstår du, hvad jeg har gjort for

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

Den religiøse dimension

Den religiøse dimension Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,

Læs mere

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27, Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Studie 10. Herrens nadver

Studie 10. Herrens nadver Studie 10 Herrens nadver 56 Åbningshistorie Nadverens betydning for mig hænger sammen med to ting, jeg oplevede, da jeg var omkring 11 år. Jeg voksede op i den romersk-katolske tro. Jeg husker stadig messe-liturgien

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere