Madkulturer mødes. Når man er opvokset i UNI-TANKERS A/S, Cookery school. UNI-TANKERS A/S har igangsat uddannelsesprogram for udenlandske kokke

Transkript

1 Nr. 1 mars 2009 ISSN udgive af Søfarens Arbejdsmiljøråd Cookery school UNI-TANKERS A/S, ship-owners based in Middelfar, have sared on a raining projec for heir foreign cooks. One of he reasons is ha i is hard o arac Danish cooks o he Danish shipping indusry bu here is sill he need o be able o prepare Danish food for he Danish crew aboard. Naurally enough, cooks wih foreign backgrounds do no know much abou he Danish food culure and Danish cookery. Which is wha he company is now rying o impar o heir foreign cooks and sewards. The projecs means ha once a monh Chief Cook Consulan Henrik Bergmann, goes aboard a UNI-TANKERS A/S ship o rain he foreign cooks in Scandinavian cookery so ha Scandinavian ase buds can have a rea a lile more ofen. Food culure is one par of he projec. Anoher par is all he pracical and planning aciviies such as menu planning and buying in ingrediens which are some of he precondiions for making healhy nuriious food every day. And hen i is a maer of making fresh bread every day, hygiene and no hrowing oo much food away. And he projec is also naurally abou healhy ingrediens. The idea is for he projec o end up as a cookery book on Scandinavian food wrien by Henrik Bergmann. Madkulurer mødes UNI-TANKERS A/S har igangsa uddannelsesprogram for udenlandske kokke Når man er opvokse i Danmark og ens erfaring med a ilberede mad er mere eller mindre selvlær, så kan de være svær a være kok i e filippinsk køkken. Eller reere: De kan være svær a ilfredssille de filippinske ganer med dansk mad. Flæskeseg med sprød svær og frikadeller med rødkål ligger formenlig ikke høj på den filippinske madhilise. Der er lang fra dansk og europæisk madkulur. De modsae er også ilfælde, og derfor har UNI-TANKERS A/S i Middelfar sa gang i e uddannelsesprogram for sine udenlandske kokke. De giver nogle problemer med kossammensæningen, når kokken kommer med sin asiaiske baggrund, mens flere af kunderne, Flæskeseg med sprød svær og frikadeller med rødkål ligger formenlig ikke høj på den filippinske madlise, den øvrige besæning, kommer med en anden madkulur i bagagen. De har måske sejle som hovmesre eller kokke på en rejerawler i e par år, men de lever ikke hel op il de sandarder, vi har. Derfor har vi nu koble en dansk kok, Chief Cook Consulan Henrik Bergmann, på e uddannelsesprojek der også handler om sunde fødevarer, foræller Bo Kiel Jespersen, fra Uni-Tankers. Projeke går ud på, a Chief Cook Consulan Henrik Bergmann ca. én måned ad gangen er om bord på UNI- TANKERS A/S skibe for a oplære de udenlandske kokke i skandinavisk madkulur, så de skandinaviske smagsløg kan blive ilgodese lid ofere. Madkulur er en del af projeke, som selvfølgelig også handler om sunde fødevarer. En anden del er alle de prakiske og planlægningsmæssige opgaver som fx planlægning af en madplan og indkøb af varer, som er bland forudsæningerne for a ilberede en sund og nærende daglig kos. Og så handler de om a bage frisk brød hver dag, om hygiejne og om ikke a smide for mange varer ud. Vi smider al for mange fødevarer ud på vores skibe. Filippinerne kommer fra roperne, hvor madvarer har svær ved a holde sig friske, fordi de ikke har gode opbevaringsmuligheder. Den vane ager de naurlig nok med sig om bord, men dermed bliver der kassere mere end nødvendig, foræller Bo Kiel Jespersen. Tanken er, a projeke skal munde ud i en kogebog om skandinavisk mad forfae af Henrik Bergmann. Måliderne er bland dagens højdepunker, og de er vigig, a kokken kan imødekomme hele besæningens ønsker. Arkivfoos.

2 SøSikker udgives af Søfarens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33 B, DK-1256 København K. Tlf Fax Ansvarshavende Sekreariaschef Connie S. Gehr Redakør Peer Finn Larsen Tlf Layou Tryk Rosendahls Bogrykkeri A/S Søfarens Arbejdsmiljøråd er en priva selvejende insiuion opree i december 1993 med en besyrelse på 12 medlemmer seks fra rederside og seks fra personaleorganisaionerne. Arbejdsmiljøråde er bedrifssundhedsjenese for den danske handelsflåde med de formål a fremme sikkerhed og sundhed bland de ansae på danske handelsskibe sam a forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning. Alle dansk regisrerede handelsskibe med en bruoonnage over 20 skal være ilmeld ordningen. Krise eller ej rivselsarbejde er komme for a blive Leder Man kan fryge, a krisen vil føre il, a der bruges færre penge på rivsel. De vil den uden vivl også nogen seder, men selv der, hvor krisen kradser, skal man huske, a mege af rivselsarbejde ikke koser noge. De er ganske grais a sige godmorgen, de er ganske grais a ale pæn il sine kollegaer, og de er ganske grais a holde gode og konsrukive møder. De er grais a ilreelægge si arbejde ordenlig. Konfliker skal ages i opløbe, og kommunikaion er noge, der foregår hver dag ikke ved feslige lejligheder. Rigig mege af de vi kalder rivsel, handler om, a vi behandler hinanden ordenlig hver dag. Når de så er sag, så er der selvfølgelig også noge, der koser penge. De koser a have ledere og medarbejdere, der er uddannede il a vareage deres opgaver ikke kun de a sejle skibe fra a-z, men også a dagligdagen og drifen fungerer på en ordenlig måde. Men på bundlinjen koser de i virkeligheden ikke noge, for en mere sikker og effekiv drif, medarbejdere der rives og bliver i deres jobs, opvejer de inveseringer, der foreages i rivsel. De koser mange penge a skabe e god image, bare én ulykke, e par medarbejdere, der siger op eller én uheldig arikel om e dårlig arbejdsmiljø kan vende billede på e øjeblik og kose sore summer. En række undersøgelser bekræfer, a e god arbejdsmiljø bealer sig. Rederierne har brug enorme kræfer og penge i de senere år på rekruering og gode arbejdsforhold. De, der er bygge op, skal vedligeholdes. Søfarens Arbejdsmiljøråds sore rivselsundersøgelse skal være med il a give nogle pejlinger på, hvor vi kan blive bedre, og hvor de egenlig går mege god. Vi vil gerne sige ak il alle de mange, der har bidrage i forberedelsen af spørgeskemae. Og il de mange, der eferfølgende har udfyld og indsend skemaerne. Processen omkring spørgeskemaundersøgelsen egner billede af e erhverv, der vil e god arbejdsmiljø. Med eller uden krise vil vi arbejde sø videre på a fremme e god arbejdsliv il søs. Vi vil nu gå i gang med analysen af de mange indkomne daa og glæder os il a kunne præsenere resulaerne. De udfordringer, der peges på, vil vi arbejde videre med, og der, hvor der er ilfredshed med vilkårene, vil vi bide mærke i, a vi er på ree spor. Connie S. Gehr, sekreariaschef News leer Wha is he laes word on safey, well-being, chemicals and raining courses? Say up o dae on all hese issues and much, much more in occupaional healh by signing up for Seahealh Denmark s e-newsleer. English and Danish versions will hi your mailbox once or wice a monh Signing up is simple go o he Seahealh websie a and complee he sign-up form on he home page. Nyhedsbrev Hvad er der af ny om sikkerhed, rivsel, kemikalier og kurser? Hold dig opdaere om dee og mege mere inden for arbejdsmiljø il søs ved a ilmelde dig Søfarens Arbejdsmiljøråds elekroniske nyhedsbrev. De kommer i din mailboks 1-2 gange om måneden på dansk og engelsk. Tilmelding er nem gå ind på hjemmesiden og udfyld ilmeldingsboksen på forsiden. Søfarens Arbejdsmiljøråd udgive af Søfarens Arbejdsmiljøråd

3 Kvaliessikring af kemikaliedaabasen af arbejdsmiljøkonsulen Anne Ries, Søfarens Arbejdsmiljøråd Søfarens Arbejdsmiljøråd har i førse halvdel af 2008 har faslag de overordnede krav il, hvilke oplysninger der skal forefindes og være korreke for produker, der bliver lag ind i kemikaliedaabasen. Som udgangspunk skal der alid for de produker, der anses for a være farlige, findes e 16-punks sikkerhedsdaablad. Herunder skal også de særlige danske krav il sikkerhedsdaablade fremgå fx angivelse af kodenumre for malinger mv. og udhærdningsid for epoxy- og isocyanaholdige produker. Lækker og variere mad med saf og kraf eferspørgslen på kogebogen Food a Sea har være sigende, og vi er løbe ør. For a mæe eferspørgslen bliver kogebogen nu genopryk. Som noge ny kommer kogebogen også i en filippinsk/engelsk udgave il hjælp for de filippinske kokke, hovmesre og andre medhjælpere i kabyssen. Vi håber, a de nye kogebøger vil give god inspiraion og variaion i kosen om bord. Kogebøgerne er friske fra fad i begyndelsen af maj. Så læg en besilling ind hos I.C. Weilbach og få den ud, så snar den er klar. Samidig med genoprykning af kogebogen brygger vi på 12 nye opskrifer fra de mere radiionelle danske De produker, der i dag findes i kemikaliedaabasen, vil også løbende over en 3-årig periode blive gennemgåe ud fra de faslage krav il kvaliessikring. De svarer il, a ca eksiserende produker gennemgås årlig. E af de sore punker i kvaliessikringen er også a få sikkerhedsdaablade på de produker i daabasen, der idligere er lag ind uden vedhæfede sikkerhedsdaablade. De arbejde gennemføres i samarbejde med rederierne. For en del af produkerne er der ikke krav om sikkerhedsdaablade, da de ikke anses Kogebogen genoprykkes nu også på filippinsk af kommunikaionsmedarbejder Lisbeh Englund Nissen, Søfarens Arbejdsmiljøråd køkken. Glæd dig il hakkebøffer, mediserpølse og flæskeseg ilbered med fokus på velsmag og nydelse uden a sule sæer FOOD AT SEA FOOD AT SEA for farlige. Dee søges fremover markere ydeligere. Vi kan allerede nu se, a en god gevins af dee arbejde er, a der påbegyndes en subsiuion fra de særlig farlige produker il mindre farlige eller ufarlige. I forbindelse med førse gennemgang i daabasen blev der funde 23 gamle produker, der nu var bleve forbud a anvende. I samarbejde med leverandører og rederier fik vi ersae de 20 produker, mens der var 3 es-ki ilbage, der ikke umiddelbar kunne ersaes. Læs mere side 11. sig på sidebenene. De 12 nye opskrifer lander i kabyssen inden sommer. Velbekomme. A COOKBOOK FOR SEAFARERS IN THE MERCHANT FLEET SeaHealh.dk Chemicals Daabase qualiy assurance Seahealh Denmark has se overall sandards in he firs half of 2008 for safey daa o be available and correc for producs lised on he chemicals daabase. One of he main poins of qualiy assurance is o ensure he availabiliy of safey daa shees for he producs in he daabase ha had been previously enered wihou aached safey daa shees. This process is now being done in conjuncion wih ship-owners. There is no requiremen for safey daa shees for some of he producs since hey are no regarded as dangerous. We shall ry o mark hese more clearly in fuure. Read more on page 11. Food a Sea cookery book reprin There has been rising demand for he Food a Sea cookery book and we have run ou of copies. So i is now being reprined and will be available in he beginning of May. One new feaure is ha i will also include an English/ Filipino version o help Filipino cooks and sewards. If you wan your menus o include burgers, sausages or barbecued chicken, you can look forward o he new recipes we are working on for he cookery book. These include 12 radiional Danish meals ha can be cooked aboard. The meals are delicious and asy made in a way ha means you can uck in wih a clear conscience, while opping up your energy and saying rim. The recipes will be coming o a galley near you in he spring - and all ready for acion in Danish/English/ Filipino. Enjoy! 3

4 Scandlines Scandlines is rouinely referred o as a shipping company ha organised heir occupaional healh and safey operaions a an early sage. This was when he legislaion was passed and hey wished o mainain heir excellen radiion of prioriising such work despie changing ownership. Palle B. Jensen, DP and safey coordinaor Kim Juul agree on he background ha Scandlines was a sae-owned line. Well-being, or he menal working environmen, is acually a far more complex problem and is a much more individual personal issue. This is imposing new demands on us and we are rying o deal wih hem. Kim: When he mariime secor was included in occupaional healh legislaion a he beginning of he 1990s, we had already made a sar. Srangely enough, in some ways we were furher ahead han our colleagues ashore in Danish Rail. I hink i was he legislaion ashore ha rubbed off on us. Palle: I was somehing of a paradox bu we were complying wih legislaion ha was argeing shoreside operaions. Anoher reason migh be ha we quickly drew up an Occupaional Healh file ha included descripions and inerpreaions of he legislaion in addiion o he company s own rules and requiremens. I rapidly became a good ool for he work done by safey Hisorien bag e god arbejdsmiljø Palle B. Jensen, DP, og Kim Juul, sikkerhedskoordinaor, foræller om arbejdsmiljøarbejde i de idligere sasrederi Scandlines bliver med jævne mellemrum fremhæve som e rederi, der idlig fik organisere arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejde. Rederie har formåe a fasholde sin gode radiion for a prioriere de arbejde høj under skifende ejere. Palle B. Jensen, DP, og Kim Juul, sikkerhedskoordinaor, er enige om baggrunden, nemlig a Scandlines var e sasrederi. Kim: Da lovgivningen på arbejdsmiljøområde kom il a omfae søfar i begyndelsen af 90 erne, var vi allerede i gang. Besynderlig nok var vi på visse områder længere fremme end vores kollegaer på land i DSB. Jeg ror, de var lovgivningen på land, der smiede af. Skibene var en del af organisaionen, og da lovgivningen så endelig kom, var vi som sasrederi forpligige il a være fremme i skoene. Palle: De var lid paradoksal, men vi levede op il en lovgivning, der var målree landjorden. Arbejdsmiljømappe En anden årsag kan være, a der mege hurig blev udvikle en Arbejdsmiljømappe. I den findes beskrivelser og olkninger af lovgivning foruden rederies egne regler og krav. Den blev hurig e god værkøj for sikkerhedsudvalg, sikkerhedsledere og sikkerhedsrepræsenaner og er gennem årene bleve udvikle. Da ISM-koden kom og måske overflødiggjorde mappen, behold man den som e nyig redskab il hurig a orienere sig om lokale forhold. I dag findes den både i en hard copy udgave og på rederies inrane, som medarbejderne har nem adgang il via pc ere placere forskellige seder på skibene og i havnene. Engagerede Palle og Kim er enige om Scandlines har færger under både ysk og dansk flag. De har derfor vis sig værdifuld og nødvendig a indføre nogenlunde ensarede sysemer og her har de danske arbejdsmiljøarbejde haf nogle syrker. il sadighed a arbejde for e god og sikker arbejdsmiljø, der mere end lever op il lovgivningens krav, men hvor Kim ser muligheder for yderligere forbedringer ved brug af moderne eknik og maerialer, er Palle mere beskeden eller realisisk i sine forvenninger. Jeg mener grundlæggende, a hvis rederie mere end lever op il lovgivningens krav om søjdæmpning i mandskabsrum, så bør de være ilsrækkelig. De giver i hver fald ingen mening a klage over søj, hvis kravene er overhold. Organiseringen Arbejdsmiljøarbejde er organisere med sikkerhedsudvalg på alle arbejdspladser, d.v.s. skibe og havne. Referaer bliver send il e forreningsudvalg nedsa af Hovedsikkerhedsudvalge. I forreningsudvalge sidder foruden Palle og Kim, koncernpersonalechefen sam 4

5 en repræsenan for medarbejderne i caeringen. Forreningsudvalges opgave er a forberede sagerne il Hovedsikkerhedsudvalge. Således kommenerer Kim som sikkerhedskoordinaor referaerne fra de enkele sikkerhedsudvalg, inden de sendes videre il Hovedsikkerhedsudvalge. Forreningsudvalge behandler også henvendelser, der måe komme uden om sikkerhedsudvalgene. Palle: De er måske en lid langsom sagsgang, men de sikrer, a vi får fælles løsninger på fælles problemer. Akue opgaver klares naurligvis på sede i de lokale sikkerhedsudvalg. APV Palle og Kim mener, a de lovpligige APV er, (Arbejdspladsvurderinger), og APB er, (Arbejdspladsbrugsanvisninger), er gode redskaber il a sikre e god og sikker arbejdsmiljø. Vi bruger CD en fra Søfarens Arbejdsmiljøråd som skabelon for vores APV er, og vi er i gang med a implemenere syseme for alle vores færger. Vi har flere gange se, a vi i dansk søfar er lang længere fremme med beskyelsen af medarbejderne end i udlande. Vi havde bl.a. besøg af en ysk inspekør på en af færgerne, der ville vide, hvordan man på skibe levede op il IMO s På pc ere placere rund om på skibe, har medarbejderne adgang il Scandlines inrane, hvor de kan søge relevane informaioner om fx arbejdsmiljø og sikkerhedsforansalninger i forbindelse med specifikke arbejdsopgaver. cirkulære om arbejdsmiljø (MSC-MEPC.2/circ. 3, red). De er kun få år siden, a de blev vedage, og de er endnu ikke rigig slåe igennem i inernaional skibsfar. Selv om kravene i IMO s cirkulære er lempeligere end il de danske APV er blev yskerne svar skyldig, og derfor er danske krav nu ved a blive implemenere på de yske færger i Scandlines. Trivsel og sundhed De senere år er rivsel og sundhed komme højere op på dagsordenen i dansk skibsfar præcis som på landjorden. I Scandlines blev der for flere år siden nedsa e kosudvalg. De skee i forbindelse med, a der blev indfør mønsrede besæninger. Palle: De var ikke alid, a maden kunne leve op il kravene i madpyramiden. Ikke af ond vilje men mere Forsæer næse side commiees, safey managers and represenaives. And i has been developed over he years. When he ISM Code arrived and migh have made he file superfluous, i was in fac reained as a useful ool for providing rapid feedback on local condiions. Nowadays i is available in hard copy versions and on he company inrane so employees have easy access via PCs locaed a various places aboard and ashore in por. Occupaional healh operaions are organized wih safey commiees a all workplaces, ha is on vessels and in harbour. Minues are sen o a business commiee appoined by he main safey commiee. The business commiee is asked wih preparing cases for he main safey commiee. Palle: I may sound a slighly slow process bu i does ensure ha we ge common soluions o common problems. Urgen issues are naurally deal wih on he spo in he local safey commiees. Palle and Kim feel ha mandaory risk assessmens and workplace user insrucions are good ools for ensuring good, safe working environmens. We use he CD from Seahealh Denmark as a emplae for our risk assessmens. I is really good. In recen years, healh and well-being have moved furher up he agenda in he Danish mariime secor, jus as i has been ashore. Several years ago a nuriion commiee was se up a Scandlines. I is sill here and has led o various improvemens. Kim: We are sill aware of he problems of smoke, noise and mess. The problems are sill here bu we have considerable experience in solving hem. We are also aware of well-being or lack of i - bu we don have so much experience here so ha is somehing we sill have wih us. Coninues page 6 Grundlæggende mener Palle B. Jensen, a rivslen er god om bord på Scandlines færger, men rivsel er en kompleks sørrelse. 5

6 Coninued Palle: Well-being, or he menal working environmen, is acually a far more complex problem and is a much more individual personal issue. This is imposing new demands on us and we are rying o deal wih hem. Near-misses are anoher challenge. Palle: We are no so good a dealing wih hese. We have a corporae culure which does no aach so much imporance o near-misses. For example, we would never regard a member of crew going around on he car deck wihou wearing safey shoes as a near-miss. I may sound a slighly slow process bu i does ensure ha we ge common soluions o common problems. We are working o change our culure and i should perhaps be a regular iem on he agenda of he Main Safey Commiee, like he menal working environmen. Because near-misses are a good way of drawing aenion o he challenges and problems ha will also arise in fuure, regardless of all our endeavours o avoid accidens and wear and ear on crew. Engagemene i arbejdsmiljøarbejde er sor hos begge. E sund og sikker arbejdsmiljø er måle, men de Kim Juul (.v.) og Palle B. Jensen er ikke alid enige om midlerne il a nå måle eller hvor høj overliggeren skal lægges. Forsa fra side 5 fordi, der er ravl, og de føre for ofe il, a der blev servere hurigreer for besæningerne. Derfor nedsae vi e kosudvalg, som sadig fungerer, og som har før il adskillige forbedringer. Så jo, vi har fokus på sundhed. Kim: Vi er også sadig opmærksom på problemer med røg, søj og møg. De problemer eksiserer sadig, men vi har sor erfaring med a løse dem. Trivsel eller mangel på rivsel er vi også opmærksomme på, men her har vi ikke sor erfaring, så de er e område, hvor vi sadig øver os. Palle: Trivsel eller psykisk arbejdsmiljø er jo e lang mere kompleks problem, som går æere på de enkele menneske. De siller nye krav il os, og dem forsøger vi a løse. I alle sore organisaioner som i e rederi, vil udmeldinger om sore organisaionsændringer, lokal og/eller cenral alid påvirke rivslen, og rods cenrale informaioner er der alligevel mange i organisaionen, som ikke føler sig informere. Derfor har vi også i Scandlines i flere år nu haf psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen i vores sikkerhedsudvalg, så vi i hver fald har muligheden for a kunne give svar på spørgsmål, der måe rejse sig i disse sammenhænge. De er en sor udfordring for alle os, der arbejder med arbejdsmiljø og dermed rivsel. Nearmiss En anden udfordring er nearmiss. Palle: De er vi ikke gode il. Vi mener selv, a vi har en no-blame-kulur i Scandlines, og vi opfordrer medarbejderne il a indmelde nearmiss, når de opsår; men vi har åbenbar ikke en kulur, hvor man er opmærksom på nearmiss. Fx vil de hos os, i modsæning il andre rederier, aldrig blive opfae som en nearmiss, hvis en kollega går på vogndække uden sikkerhedssko. Vi arbejder på en kulurændring, og de skal måske være e fas punk på dagsordenen i sikkerhedsudvalgene, ligesom psykisk arbejdsmiljø er de. Fordi nearmiss er jo en god meode a få gjor opmærksom på de udfordringer og problemer, der også i fremiden vil dukke op, uanse hvor sore besræbelser vi gør os på a undgå ulykker og nedslidning. Rensning ved hjælp af ulralyd sparer kemikalier og forebygger, a medarbejderne i maskinen udsæes for unødige påvirkninger. 6

7 I forlængelse af de arikler vi brage i SøSikker om personlige værnemidler i 2008, vil vi forsæe dee emne i Ser du god ud... af dine sikkerhedsbriller? af arbejdsmiljøkonsulen Anne Ries, Søfarens Arbejdsmiljøråd Spørgsmåle, om du ser god ud af dine sikkerhedsbriller er hverken mere eller mindre relevan end spørgsmåle, om du ser god ud med dine sikkerhedsbriller. Sikkerhedsbriller, der generer, hvor udsyne ikke er opimal, eller hvor man føler, man ser herrens ud, bliver nemlig ikke brug regelmæssig i de arbejdssiuaioner, hvor de er nødvendig. Der er dog ingen undskyldning, da der i dag findes rigig mange både godkende og smare sikkerhedsbriller. I denne arikel kan du læse mere om, hvorfor de er vigig a anvende øjenværn, ved hvilke arbejdsprocesser, der bør anvendes øjenværn, og hvilke krav øjenværn skal opfylde. Hvorfor? Syne er en af vores vigige sanser, og konsekvensen af ikke a anvende øjenbeskyelse kan i værse fald blive, a du miser syne. Har du førs mise syne, er de ikke kun di job du miser. E synshandicap kan også beyde, a du miser en sor del af di sociale liv. De er mege ubehagelig og førsehjælpskrævende a få noge i øjnene, hvad enen de drejer sig om en mealsplin, sænk fra en æsende syre eller lys fra svejsning. Derfor bør sådanne risici alid forebygges ved a anvende øjenværn. Ved lys fra svejsning sker der en forbrænding af øjes nehinde. Forbrændingen skyldes den infrarøde sråling fra den glødende svejsesøm, og den kan medføre lysoverfølsomhed, rindende, rødsprænge øjne, hævede øjenlåg og krafige smerer. Hvornår? Øjenværn skal anvendes, hvis arbejde ikke på anden måde kan ilreelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn skal beskye dig mod: Mekaniske påvirkninger som søv, mealspliner eller slibekorn. Kemiske påvirkninger som sænk eller søv fra lokalirrierende eller æsende syrer eller baser sam fra visse gasser. Lys fra f.eks. svejsning. Der er dog ingen undskyldning, da der i dag findes rigig mange både godkende og smare sikkerhedsbriller. De skal derfor indgå i risikovurderingen (APV), om der ved en arbejdsproces Forsæer næse side Safey glasses In his aricle, you can read more abou why i is imporan o use eye proecion and abou he work processes where eye proecion should be worn and compliance wih eye proecion requiremens. Why? Sigh is one of our imporan senses and in he wors case, he consequences of no using eye proecion can mean losing your sigh. If you lose your sigh, i is no only your job ha you will be losing. Loss of vision may also mean losing a large par of your social life. Eye proecion mus be used if work canno be oherwise organized and performed so as o preven eye damage. Eye proecion has o proec you agains: Mechanical impac such as dus, meal spliners or abrasive gri. Chemical impacs such as dus or droples of local irrians or corrosive acids or alkalines and cerain gases. Ligh, for example from arc welding. So a risk assessmen mus have been done as o wheher eye proecion is required for a paricular work process. This means ha eye proecion mus be worn when doing jobs ha involve grinding or which lead o airborne paricles, and generally when handling chemicals ha are eiher irrians or corrosive or which give off gases which can irriae he eyes and when welding. Eye proecion should also be worn when using spray cans which release aerosols. Someimes i is no only he people working direcly on a job ha need proecion bu also hose working nearby. Coninues page 8 7

8 Coninued Eye proecion is available as: Ordinary safey glasses. Glasses ofen have side shields o increase proecion agains airborne paricles and brigh ligh. Goggles ha fi closely o he face. Goggles proec he eyes as well as he immediaely surrounding area. Large models provide enough room for ordinary vision-correcing specacles o be worn. Face masks/visors ha cover and proec he eyes and pars of he face (see phoos). De er mege ubehagelig og førsehjælpskrævende a få noge i øjnene, hvad enen de drejer sig om en mealsplin, sænk fra en æsende syre eller lys fra svejsning. If you need o combine proecion wih a helme, hearing defenders, breahing equipmen or skin proecion, ake care no o reduce he level of proecion. There are various special ypes of equipmen ha combine several ypes of proecion. Eye proecion mus be CE marked There are EN sandards for echnical qualiy and he various ypes of filers for safey glasses, face masks and welding helmes and special sandards for welding equipmen. Always follow he user direcions which give he level of proecion, adjusmens, applicaions, mainenance, cleaning and sorage. If operaives needs o use correcive glasses, eye proecion mus provide enough room for he glasses o be worn; or consider using eye proecion wih buil-in correcive lenses. If eye proecion is required, here mus be venilaion so ha glasses do no mis up and so ha he skin can breahe. Airigh eye proecion is used for gases and mus be ani-fog reaed. Where? There mus be signs o indicae where eye proecion is required when working. Signs are blue wih a whie symbol and may also include an explanaory sign. I may well be ha he work ha requires eye proecion is so Forsa fra side 7 skal anvendes øjenværn. De beyder, a ved arbejdsoperaioner, hvor der indgår slibning eller ande arbejde, der medfører flyvende parikler, generel ved håndering af kemikalier, der enen er irrierende eller æsende, eller der afgiver gasser, som kan være irrierende for øjnene sam ved svejsning, skal anvendes øjenværn. Også ved brug af spraydåser, hvorved der frigives aerosoler, bør der anvendes øjenbeskyelse. Nogle gange skal ikke kun dem, der arbejder direke med arbejdsprocessen, beskyes, men også andre, der arbejder lige i nærheden. Hvilke? Øjenværn findes som: Almindelige sikkerhedsbriller. Brillerne fås ofe med sidebeskyelse, som øger beskyelsen mod omkringflyvende parikler og srejflys. Kapselbrille, som sluer æ il ansige. Kapselbriller kaldes også helbriller (eng.: Goggles), og de beskyer såvel øjnene, som område umiddelbar rund om. Sørre modeller kan bæres uden på almindelige synskorrigerende briller. Ansigsskærm/visir, der dækker og beskyer øjne og dele af ansige. 8

9 Hvis du har brug for a kombinere øjenværn med hjelm, høreværn, åndedræsværn eller beskyelse af hud, skal du være opmærksom på, a du ikke forringer beskyelsen. Der findes forskellige specielle værnemidler, der kombinerer flere yper beskyelse. Arbejdsområder, hvor øjenværn skal bruges, skal afmærkes med skilning. Skile er blå med e hvid symbol og kan være supplere med e forklarende skil. Der kan være ilfælde, hvor de arbejde, som gør øjenværn nødvendig, foregår så spred, a skilning ikke er prakisk mulig Øjenværn skal være CE-mærke Der findes EN-sandarder for den ekniske kvalie og de forskellige fileryper for sikkerhedsbriller, ansigsskærme og svejsehjelme, sam særlige sandarder for udsyr il svejsning. Der skal følge en brugsanvisning med øjenværne, der foræller om de beskyende egenskaber, ilpasning, anvendelse, vedligeholdelse, rengøring og opbevaring. Hvis brugeren har behov for a anvende synskorrigerende briller, skal øjenværne være sor nok il, a der er plads il brillerne, eller man kan bruge øjenværn med korrigerende linser. Hvis der ikke er behov for e lufæ øjenværn, skal der være venilaion, så de ikke dugger il, og så huden kan ånde. Lufæ øjenværn, der anvendes ved gasser, skal være anidugbehandle. Hvor? Arbejdsområder, hvor øjenværn skal bruges, skal afmærkes med skilning. Skile er blå med e hvid symbol og kan være supplere med e forklarende skil. Der kan være ilfælde, hvor de arbejde, som gør øjenværn nødvendig, foregår så spred, a skilning ikke er prakisk mulig. Ved svejsning skal der anvendes særlig øjenbeskyelse. Hjelm med visir, ansigsskærm eller svejsebriller. Svejseglasse beskyer øjnene mod skadelig ulraviole og infrarød lys. De er vigig, a glasse har den rigige æhedsgrad. Hvilken æhedshedsgrad, der som minimum skal anvendes, afhænger af den ype svejsning der anvendes, og hvad gasforbruge er, eller hvilke srømsyrke der anvendes. Hvis du anvender en svejsehjelm med en æhedsgrad mellem 9 og 13, vil du være beskye ved gassvejsning sam ved lysbuesvejsning ved en srømsyrke på under 225 ampere. Hvis? Hvis skaden er ske, er de vigig så hurig som mulig a skylle øje. De kan dreje sig om sekunder. Al efer, hvad du har fåe i øje, kan følgende skylleider anbefales: Søv, mealspliner eller slibekorn i 1-3 minuer. Syre i 2-5 minuer Baser i minuer. Alkaliske skader bør næsen alid behandles på sygehus. Derfor skal man alid være særlig opmærksom ved håndering af basiske rengøringsmidler fx maskinopvaskemiddel. Hvis skaden er ske, er de vigig så hurig som mulig a skylle øje. De kan dreje sig om sekunder... Smererne ved svejseøjne kan lindres med Cinkain (Zinkokain) øjensalve, som findes i skibes medicinkise. widespread ha signage is no pracically feasible. Special eye proecion is available for welding - helmes wih visors, face masks or welding goggles The glass in welding visors proecs he eyes agains harmful ulraviole and infrared ligh and i is imporan ha he glass provides he righ level of proecion densiy. The minimum densiy o be used depends on he kind of welding involved and he amperage and ype of gas in use. If you use a welding helme wih a densiy of beween 9-13, you will be proeced when gas and arc welding a less han 225 amps. Sigh is one of our imporan senses and in he wors case, he consequences of no using eye proecion can mean losing your sigh. If you lose your sigh, i is no only your job ha you will be losing. Loss of vision may also mean losing a large par of your social life. If? If an acciden does occur, i is vial o wash he affeced eye horoughly as quickly as possible. Seconds may be vial. The following rinsing imes are recommended depending on wha you have go in your eye: Dus, meal spliners or abrasive gri minues. Acids minues. Alkalis minues. Alkaline damage almos always needs hospial reamen. So always ake special care when handling alkaline deergens such as dishwasher deergen. The pain of arc eye can be soohed wih Cinkain eye oinmen from he ship s medical ches. 9

10 Hygiene cerificaes hygiene cerificae A is a very small piece of a large, complicaed puzzle aimed a prevening he global spread of infecious diseases. Neverheless, i is a vial piece. Hygiene cerificaes arose from revision of IHR (Inernaional Healh Regulaions) which became effecive on 15 June 2007 ha is more han 18 monhs ago. The cerificae has by and large been implemened in he shipping indusry oday bu he Danish enabling legislaion was only in place a he New Year so i was only possible o have hygiene cerificaes issued in Denmark from ha dae. This confirms ha here are no infecious vecors aboard such as ras or oher pess which can carry infecious disease. Hygiene cerificaes are issued by he Danish Mariime Auhoriy. In pracice, i is he medical officers a he Mariime Auhoriy s regional offices ha are responsible for issuing hem on he basis of a pes inspecion aboard done by a regisered pes inspecion company. Hygiene cerificaes are valid for a maximum of six monhs from issue dae bu here is he possibiliy of a emporary, one monh exension of a cerificae. Read more a Dispensaion for es-ki Pracically all merchan vessels use es kis o idenify chloride in cooling and boiler waer. These es kis are now prohibied since hey conain an undesirable carcinogen. Their use is also prohibied ashore alhough here is an excepion laboraories may in fac use hem. These es kis are also used aboard for analyses so he Danish Mariime Auhoriy has now Goddag, jeg er roefængeren Roecerifikae er afløs af Hygiejnecerifikae, som fra årsskife har kunne udsedes i Danmark Hygiejnecerifikae er en ganske lille brik i de sore og komplicerede puslespil, der skal modvirke smisomme sygdomme i a brede sig global. Men ikke deso mindre er de en vigig brik. Hygiejnecerifikae blev skab ved revisionen af de inernaionale sundhedsregulaiv, IHR, der råde i kraf 15. juni 2007 alså for halvande år siden god og vel. Cerifikae er sor se implemenere i søfaren i dag, men førs fra årsskife var den danske bekendgørelse klar, så de fra denne dao var mulig a få udsed e hygiejnecerifika i Danmark. De godgør, a der om bord på skibe ikke er smiebærende dyr som fx roer eller lignende skadedyr, der kan bære smisomme sygdomme med sig. Roebekæmpere Hygiejnecerifikaerne udsedes af Sundhedssyrelsen. Ren prakisk er de embedslægerne i Sundhedssyrelsens regionale konorer, der, på baggrund af en skadedyrsinspekion af skibe foreage af e regisrere skadedyrsinspekionsfirma, foresår opgaven. Kravene il disse firmaer er bl.a., a de skal have auoriserede roebekæmpere ansa, og a disse skal have generel viden om skibes opbygning og konsrukion sam generelle sikkerhedsforhold om bord på skibe. Firmae bliver godkend ved a indsende en ro og loveerklæring il By og Landskabssyrelsen. Hygiejnecerifikaerne er gyldige i højs seks måneder fra udsedelse, men der er mulighed for a opnå en midleridig forlængelse af e gyldig hygiejnecerifika på en måned. Vigig Hygiejnecerifikae afløser de såkalde roecerifika, der blev udsed af SKAT. Med den nye bekendgørelse er kravene bleve skærpe, ide Sundhedssyrelsen nu er garanen for, a forholdene om bord på skibene lever op il de inernaionale sundhedsregulaiv. Ledende embedslæge Henrik L. Hansen, som sår for den prakiske indførelse af ordningen, vurderer, a skibe under dansk flag generel ikke får problemer med a leve op il de nye krav, Men alligevel er de vigig, a cerifikaerne er på plads. Nogle lande er re srikse med a konrollere, om også de cerifika er il sede om bord og er gyldig. Og al i al er den nye ordning en fornufig foransalning i en globalisere verden, hvor smisomme sygdomme kan brede sig med lynes has, mener han. De skærpede regler kan også bidrage il a forbedre forholdende for søfolkene om bord. Læs mere på: 10

11 Dispensaion for es-ki il påvisning af chlorid i køle- og kedelvand af arbejdsmiljøkonsulen Anne Ries, Søfarens Arbejdsmiljøråd Næsen alle handelsskibe anvender es-ki il påvisning af chlorid i køle- og kedelvand. De har være forbud a anvende disse eski, da de indeholder e sof på kræflisen, man gerne vil Der er nye klassificeringsog mærkningsregler på vej fra EU. EU reglerne bygger på e ny global sysem, der er gældende fra 20. januar 2009, og nye soffer skal senes 1. december 2010 følge disse regler. Lovgivningen forvenes indfør over en årrække for eksiserende produker hel frem il De nye klassificerings- og mærkningsregler beyder, a der bliver en ensare mærkning af soffer og produker inernaional, og a de nuværende orange faresymboler ersaes med nye symboler, der svarer il de symboler, der i dag anvendes for ranspor supplere med symboler for langidsvirkninger. Mærkning af es-ki il påvisning af chlorid Marking of chloride es-kis Nye faresymboler på vej af arbejdsmiljøkonsulen Anne Ries, Søfarens Arbejdsmiljøråd T Gifig Kommende faresymboler: The new hazard symbols: De kommende regler har samme sysemaik som de nuværende EU-regelsæ, men krierierne for klassificeringen bliver ikke hel de samme, fx ændres den øvre grænse for klassificering som brandfarlig fra i dag a være 55 C il 60 C og risiko- og sikkerhedssæningerne ændres også. De nye faremærkninger vil få sor beydning for undgå. De er også forbud a anvende på land, men her er der dog en undagelse. De er nemlig illad a anvende de il laboraoriearbejde. På skibe anvendes es-kie også il analyser, derfor har Søfarssyrelsen nu give dispensaion il den anvendelse. De forudsæer dog, a arbejde så vid mulig foregår som i e laboraorium, og a eksen i sikkerhedsdaablade fra leverandøren afspejler dee. Indeholder kaliumchroma. Conains poassium chromae. Risikosæninger: Kan fremkalde kræf ved indånding. Risk phrases: Carcinogen when inhaled. Kan forårsage arvelige geneiske skader. May cause reproducive defecs. Kan give overfølsomhed ved konak med huden. Conac wih skin can cause hypersensiiviy. Skadelig for organismer, der lever i vand; Harmful o aquaic organisms. Kan forårsage uønskede langidsvirkninger i vandmiljøe. Can cause undesirable long-erm effecs on he waer environmen. N Miljøfarlig programme Sikkerhed og Sundhed il Søs, hvor produkerne i dag indpasses efer de nuværende faremærkninger og risikosæninger. Den nye faremærkning indgår i videreudviklingen af programme, kemikaliedaabasen og hjemmesidedelen. given dispensaion for heir use. However, his assumes ha as much as possible of he process is done in a laboraory and ha he wording of he safey daa shee from he supplier reflecs his. New hazard symbols on he way new EU Regulaion is on A is way for classificaion and marking rules. The EU rules are based on a new global sysem ha came ino force on 20 January New producs will have o comply wih he rules from 1 December 2010 a he laes. I is expeced ha he legislaion will be inroduced over a period of years, up ill 2017 for exising producs. The new classificaion and marking rules mean ha here will be uniform inernaional marking for subsances and producs and ha he presen orange hazard symbols will be replaced by new symbols like hose ha are currenly used for ranspor, wih he addiion of symbols for long erm effecs. The forhcoming rules will use he same sysem as he presen EU rules bu he crieria for classificaion will no be quie he same, for example he upper limi for being classified as flammable will move from is curren 55 C o 60 C and he risk and safey phrases will also be changed. The new hazard labelling will have a major impac on our Safey and Healh a Sea sofware which currenly sors producs according o heir presen hazard labelling and risk phrases. The sofware, chemicals daabase and websie are all being updaed o ake accoun of he new hazard labels. 11

12 Kurser De nye kursusprogram med åbne kurser for ledere og medarbejdere i søfaren ligger klar. Programme, som dækker hele 2009, er sammensa på baggrund af vores erfaringer med, hvilke problemsillinger der kan røre sig på de mariime arbejdspladser. Magasinpos UMM ID-nr På programme har vi: Kommunikaion på disancen juni 2009, Fredericia Kommunikaion og konflikhåndering ledere sepember 2009, Vejle Sresskursus for ledere i søfaren okober 2009, Køge Kommunikaion og konflikhåndering medarbejdere november 2009, Nyborg Kurserne foregår som en blanding af inspirerende faglige oplæg, sparring, diskussioner og mindre gruppeøvelser. Al undervisning vareages af engagerede erhvervspsykologer og arbejdsmiljøkonsulener med indsig, medleven og eksperise på område. Der er åben for ilmelding ved a gå ind på vores hjemmeside Har du ikke neadgang, kan du ringe på elefon Kurser 2009 Søfarens Arbejdsmiljøråd Seahealh Denmark Rådgivning Viden Værkøjer Amaliegade 33B 2 sal 1256 København K Tlf: info@seahealh.dk Al henvendelse: Iver C. Weilbach, Toldbodgade 35, DK-1253 København K, lf