NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR"

Transkript

1 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

2

3 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur

4 Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Redaktører: Linda Ahrenkiel, Claus Michelsen, Magnus Wahlberg, Morten Rask Petersen, Achim Englert og Andreas Christian Produktion: Rosendahls A/S Oversættelse: Hans-Otto Rosenbohm Omslagsfoto: Stefanie Klingel, Lisa Iwon, Rasmus Bendixsen. Johannes Larsen Museet, Solvin Zankl, Fjord&Bælt, Fjord&bælt. Dennis Barnekow. Colourbox

5 Indholdsfortegnelse TEMA FØR OG NU Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing Vores fælles forhistorie TEMA MAD OG DRIKKE Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave TEMA LAND OG VAND Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø Nordsøen i forandring Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj? Lyset og synet under vand Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene TEMA FLORA OG FAUNA Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen Dykkende svin og hvalers oprindelse Skarven: En fugl vi elsker at hade Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser Krabber Hajer og deres sanser Havpattedyr i Nord- og Østersøen... 84

6 Syddanmark-Schelswig-K.E.R.N Kerteminde: Fjord&Bælt, Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave, Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen, Skarven: En fugl vi elsker at hade, Hajer og deres sanser, Krabber 2 Svendborg: Naturama, Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser 3 Rudkøbing: Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing 4 Warder: Ache Warder, Vores fælles forhistorie, Dykkende svin og hvalers oprindelse 5 Flensburg: Phänomenta 6 Tönning: Multimar Wattforum 7 Nordsøen: Nordsøen i forandring, Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene, Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?, Lyset og synet under vand, Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene, Havpattedyr i Nord- og Østersøen. 8 Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe 9 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø 6 Naturvidenskabelige fodspor

7 Forord Kære turist i regionerne Syddanmark, Slesvig og Kiel-Eckernförde-Neumünster-Rendsburg Bogen du her har i hånden præsenter en række oplevelsesmuligheder inden for et bredt spektrum af natur og kultur i den såkaldte Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN, der dækker et geografi sk område omkring den dansk-tyske grænse rækkende fra Kielerkanalen i syd, til Nordsøkysten i vest, Vejle i nord og Storebælt i vest. Ud over en unik og kystnær natur byder Interregionen på en række oplevelsescentre og museer, hvor temaet er naturen og dens biologiske og fysiske fænomener. Bogen præsenterer en række fortællinger, der alle tager udgangspunkt i en destination i Interregionen, og omhandler menneskets relationer til den omgivne natur. Fortællingerne forholder sig til de udfordringer mennesket relationer til naturen aktuelt stiller os over for, og inviterer til turismeoplevelser med autentisk indhold, aktiviteter og personligt udbytte. Kombinationen af bogens fortællinger og besøg på destinationer skal overraske, vække underen, stimulere lysten til at lære mere og motivere til at forholde sig til spørgsmål vedrørende naturbeskyttelse og bæredygtighed. Bogen er et resultat af det dansk-tyske projekt TMN Turisme, Menneske, Natur, der som overordnet formål har at udvikle turismen i Interegionen gennem profi lering af denne som en oplevelsesregion. Fokus er på den moderne borgers interesse for og bevidsthed om den omgivende natur og betydningen af menneskets relationer til denne. TMN Turisme, Menneske, Natur er Medfi nansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der siden 1991 har støttet samarbejde på tværs af landegrænserne i EU via de særlige INTERREG-programmer. Projektet har deltagelse af fem oplevelsescentre og tre universiteter: Phänomenta, Flensburg Multimar Wattforum, Tönning Arche Warder, Warder Fjord & Bælt, Kerteminde Naturama, Svendborg Flensburg Universität Christian-Albrechts-Universität zu Kiel Syddansk Universitet Derudover har en række turismeorganisationer og andre museer og oplevelsescentre i Interegionen bidraget til TMN Turisme, Menneske, Natur. Dette unikke samarbejde mellem turismeerhvervet, universiteternes forskningsmiljøer samt oplevelsescentre og museer har resulteret i den foreliggende bog, der inviterer til oplevelsesrejser i Interegionen, hvor kultur- og naturoplevelser naturligt relateres til menneskets relationer til den biologiske og fysiske omverden. Vi ønsker velkommen til Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN samt et godt, udbytterigt og lærerigt ophold. Professor Claus Michelsen Projektleder, TMN Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor 7

8

9 TEMA FØR OG NU

10 Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe Kaare Lund Rasmussen Institut for Fysik Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet, Danmark. Når arkæologerne under en udgravning støder på et skelet, kan dette give os et glimt af fortiden og den tid, som personen levede i. Gravfund og spor på selve knoglen kan fortælle os noget om samfundet, personens status og helbredsmæssige tilstand på dødstidspunktet. Hvis skeletvævet underkastes fysiske og kemiske analyser, kan det åbnes et helt nyt vindue til fortiden. Ved brug af analytiske teknikker kan man finde ud af mere om personens liv og levned. Blev han/hun behandlet for en evt. sygdom? Var det en rigmand, der spiste af blyglaseret porcelæn? Levede personen på samme sted hele sit liv, eller var det en tilflytter? Via kosten optager vi en række grundstoffer. Nogle i store mængder, andre i små mængder. En række af de stoffer vi optager i mindre grad kaldes sporstoffer det gælder f.eks. grundstofferne strontium, barium, kviksølv og bly. Under dannelsen af knoglevævet i et skelet vil nogle af disse sporstoffer blive indbygget i skelettet. Samtidig ved vi, at en række af kroppens knogler dannes på forskellige tidspunkter i et menneskes liv, samt at visse af kroppens knogler nedbrydes og opbygges løbende gennem livet. Således vil forskellige knogler i menneskets krop afspejle hvad et menneske er blevet udsat for på forskellige tidspunkter i dets liv. KVIKSØLV I MIDDELALDEREN Kviksølv er et giftigt sporstof der blev anvendt i Danmarks Middelalder. Kviksølv blev bl.a. både brugt til behandling af syfi lis ved enten at smøre salve indeholdende kviksølv på huden eller ved at lade den syfi lisramte indånde Barnet fra Ribe Dagen før barnet døde var ikke en god dag. Det havde været en lang sygdom. To måneder før døden havde forældrene givet barnet medicin med kviksølv i. Det har måske hjulpet et stykke tid. Dagen før døden prøvede forældrene at give barnet en ordentlig portion kviksølvholdig medicin. Men lige lidt hjalp det. Grunden til at vi kan sammensætte en så detaljeret historie om barnet i grav X1114 på Lindegaarden foran Ribe Domkirke er, at forskerne har udviklet en analysemetode, som går ud på at analysere den jord, der ligger uden om skelettet. Barnet I grav X1114 var mellem 10 og 13 år da det døde. Skelettet er udgravet af Sydvestjyske Museer, som også har taget dette fotografi. 10 Før og nu

11 Hvordan måler man kviksølv i et forskningslaboratorium? Forskerne bruger en kemisk analyseteknik, som kaldes kolddamps atomabsorptionsspektrometri (forkortes CV-AAS). Først bliver jordprøven udsat for en cocktail af to stærke syrer, salpetersyre og saltsyre samt koncentreret brintoverilte. De stærke syrere opløser de kviksølvsulfider, der er i jorden, således at kviksølvet kommer på ion-form. Samtidig nedbryder brintoverilten de organiske forbindelser i prøven for eksempel planterester fra jorden eller det der måtte være tilbage af blødt væv fra kroppen. Kviksølvet, nu på ion-form, introduceres i målemaskinen og reduceres til metallisk kviksølv med et kraftigt reduktionsmiddel. Herved bringes kviksølvet på dampform og føres med en blid strøm af ædelgassen argon videre gennem maskinen. På den måde skaber maskinen en stille strøm af argon med ganske få kviksølvatomer i. En lampe sender dernæst lys igennem gassen. Et lys, der har en bølgelængde svarende til den, som kviksølv absorberer ved. Ved at aflæse, hvor stor lys-absorptionen er i gassen, kan forskerne helt præcist måle hvor meget kviksølv, der er i jordprøven. kviksølvsdampe. Derudover blev en kviksølvsforbindelse cinnober, anvendt af munke i klostrenes scriptorier som rødt blæk. Nutidige fund af høje koncentrationer af kviksølv i knoglerne på et individ kan således skyldes behandling mod syfi lis eller at individet har været munk der enten arbejdede i scriptoriet eller med sygdomsbehandling. Ved en udgravning tages prøver af jorden der, hvor individets lever, nyrer og lunger engang har ligget, men som nu bare er jord. Det kviksølv, som individet havde i sig i levende live sad i f.eks. nyrerne og lungerne og resterne af det kviksølv ligger stadig, 800 år efter, tilbage i jorden, i den position individet blev begravet. Når kviksølv kommer i kontakt med den svovl der naturligt fi ndes i jorden, omdannes det til den kemiske forbindelse som hedder kviksølvsulfi d. Kviksølvsulfi d er helt uopløseligt i grundvandet og derfor vil det ikke kunne transporteres væk Mens barnet fra Ribe (se boks) var i live fi k det kviksølvholdig medicin som hobedes op i de indre organer. Kroppen er så smart indrettet, at den er i stand til at udskille kviksølvet igen. Udskilningshastigheden er størst i lungerne, hvor det meste kviksølv er ude efter 2 døgn. Udskilningshastigheden er lidt mindre i nyrerne, hvor det meste er ude efter 2 måneder, og langsomst er udskilningshastigheden i knoglerne, hvor det tager fra 2 til 10 år at komme af med det sidste kviksølv. I barnet fra Ribe blev der fundet store mængder kviksølv i lungerne, hvilket tyder på at barnet fi k en dosis kviksølv dagen før døden. Selv når forskerne taler om store mængder kviksølv, så er der tale om meget lave koncentrationer. I en knogle fra et menneske, der ikke har spist kviksølvholdig medicin er kviksølv koncentrationen på 5 nanogram kviksølv per gram knogle. 1 ng = 1 nanogram = 1 milliarden-del gram. Foruden analyser af sporstoffet kviksølv, som fortæller noget om individets erhverv og/eller sygdomshistorie, er det muligt at undersøge sporstofferne strontium og barium, som afspejler individets levested. Kosten i middelalderen bestod primært af lokale råvarer. Koncentrationen af sporstoffer i kosten ville således forventes at variere mellem forskellige regioner. Forholdet mellem strontium og barium i forhold til calcium i det knoglevævet der undersøges fra et middelalderlig individs knogle vil dermed afspejle individets levested. Det forventes, at sporstofferne i forhold til calcium vil være ens for et individ, der har boet det samme sted hele livet, men forholdene i et individ, der har rejst rundt eller fl yttet vil være forskellige. De kemiske målinger af sporstoffer i de forskellige knoglevæv kan ifølge teorien om kemisk livshistorie bruges til studier af herkomst, kost og sygdomsbehandling. Kortlægningen af den middelalderlige befolknings kemiske livshistorie i græseregionen mellem Danmark og Tyskland kan således give nye informationer omkring datidens befolkning og bidrage til forståelsen af disse menneskers liv og færden. Kortlægningen af den middelalderlige befolkning i græseregionen mellem Danmark og Tyskland kan give nye informationer omkring datidens befolkning og bidrage til forståelsen af disse menneskers liv og færden. Dette kan bl.a. opleves på Slot Gottrup. Hvordan kan forskerne sige, at barnet i grav X1114 fik en sidste dosis kviksølv dagen før døden? lungerne havde været. Fordi de fandt store mængder kviksølv på det sted hvor Før og nu 11

12 Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing Claus Michelsen Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring, Syddansk Universitet, Danmark. Hans Christian Ørsted er i Danmark først og fremmest kendt som en af dansk Guldalders store personligheder og som manden, der påviste sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Hvad færre måske ved er, at H.C. Ørsted var indbegrebet af innovativ og kreativ tankegang: Ikke alene lagde hans naturvidenskabelige forskning grunden til det moderne verdensbillede, hans videnskabelige landevindinger fik også indflydelse langt uden for landets grænser. Hans arbejdsområder omfattede desuden så forskellige felter som æstetik, filosofi, pædagogik, politik og religion. H.C. Ørsted var med andre ord en banebrydende tænker og kulturpersonlighed med et internationalt udsyn. H. C. Ørsted er et symbol på den banale, men ofte oversete pointe, at store tænkere fødes over alt også i det såkaldte Udkantsdanmark. H.C. ØRSTEDS OPDAGELSE AF SAMMENHÆN- GEN MELLEM ELEKTRICITET OG MAGNETISME Studiet af elektricitet og magnetisme var i starten af 1800-tallet karakteriseret ved en række brikker frembragt I Øhavsmuseets H.C. Ørsted Lounge viser en tegning af H.C. Ørsted der under en tur i dyrehaven fortæller sin far om den store opdagelse (Eline-Rebecca Michelsen). En udstilling i H.C. Ørsteds fødeby Rudkøbing på Langeland viser, hvordan vi alle kan lære af H.C. Øresteds fordomsfrie, modige og videbegærlige tilgang til det ny. af videnskabsmænd rundt omkring i Europa. Elektriske og magnetiske fænomener blev opfattet som helt forskellige. Ganske vist var det velkendt, at elektriske udladninger i form af f.eks. lynnedslag kunne påvirke magnetnåle, men der var ikke påvist en egentlig forbindelse imellem elektricitet og magnetisme. Tværtimod var der blandt datidens ledende fysikere enighed om, at der umuligt kunne være noget slægtskab mellem fænomenerne, og det blev opfattet som spild af tid at søge efter en mulig forbindelse. Eftersom franske fysikere på den tid udgjorde avantgarden i de fysiske videnskaber, havde deres teoretisk baserede synspunkter stor vægt. Den danske fysiker, kemiker og naturfi losof Hans Christian Ørsted ville det imidlertid anderledes. I juli 1820 viste Ørsted i overværelse af højt ansete og troværdige vidner, at en tyk metallisk ledning med lille elektrisk modstand forårsager et udsving på en kompasnål, når der sendes en elektrisk strøm igennem den. Ørsted havde opdaget elektromagnetismen. Førende fysikere fulgte op på H.C. Ørsteds opdagelse. Den franske fysiker André-Marie Ampère ( ) viste, at elektromagnetismen også viser sig i vekselvirkningen mellem to strømførende ledere. Og den engelske naturforsker Michael Faraday ( ) viste, at en magnet kunne danne en elektrisk strøm ved bevægelse på en leder/spole. Som følge af Faradays opdagelser blev de første dynamoer, elektromotorer og elektromagnetiske telegrafsystemer udviklet af fysikere og opfi ndere i løbet af 1830 erne og 1840 erne, og det blev den spæde begyndelse på hele den elektrifi cering af verden, der i dag er en betingelse for det moderne samfund. Af endnu større videnskabelig betydning var det dog, at Faraday fortolkede sine eksperimenter ud fra begrebet om elektromagnetiske felter, hvilket blev udgangspunktet for Maxwells fundamentale teori for elektromagnetismen. 12 Før og nu

13 Med opdagelsen af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme skrev Ørsted sig ind i rækken af store danske naturvidenskabelige forskere, som bl.a. omfatter Tycho Brahe, grundlæggeren af den moderne observerende astronomi, Ole Rømer der som den første målte lysets hastighed og Niels Bohr som bidrog afgørende til forståelsen af atomets struktur. Danmark har således i hvert århundrede fostret en naturvidenskabelig forsker i verdensklasse. De danske naturvidenskabsmænd har derved spillet en afgørende rolle for naturvidenskabens udvikling, men de fylder ikke meget i vores historiebøger. Her er det ting som kongers regeringstid, reformationen, krigene og stavnsbåndet ophævelse, der fylder. Og så kan måske man støde på en syv-otte linjer om H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820 præsenteret som en kuriositet. Egentlig ganske utroligt! ELEKTROMAGNETISME Den verdensberømte amerikanske fysikprofessor Richard Feynman hævder i sit lærebogssystem The Feynam Lectures on Physics, at der ikke kan være tvivl om, at den mest betydningsfulde begivenhed i det nittende århundrede, er den skotske fysiker James Clerk Maxwells ( ) formulering af fi re ligninger, Maxwells ligninger, der giver en fuldstændig beskrivelse af et, på det tidspunkt, helt nyt fænomen: det elektromagnetiske felt. Ligningerne forudsagde eksistensen af elektromagnetiske bølger, der kunne bevæge sig gennem rummet med lysets hastighed. Forståelsen af elektromagnetismen er grundlaget for den elektroniske revolution baseret på elektromagnetiske bølger, som bl.a. omfatter radio, radar, fjernsyn, mikrobølgeteknologi og trådløst netværk. Altså den teknologi, som i dag understøtter vores kommunikative videnssamfund. RUDKØBING H.C. ØRSTEDS FØDEBY Hans Christian Ørsted blev født den 14. august 1777 i Rudkøbing som søn af den lokale apoteker. Hans Christian voksede op sammen med sin yngre bror Anders Sandøe i apoteket på Brogade 15, hvor der også i dag fi ndes et apotek. I apotekergårdens have står, omgivet af krydderurter, et 300 år gammelt kastanjetræ, som man levende kan forestille sig de to brødre klatre rundt i. Rudkøbing er en gammel dansk købstad med krogede brostensbelagte og smalle stræder med købmandsgårde og småhuse. Det benyttede tv-teatret sig af i begyndelsen af 1970 erne, da man optog scenerne til den danske forfatter Gustav Wieds bittersøde Livsens ondskab, som blev en kæmpe seersucces. På en tur rundt i byen Maxwells fi re ligninger, der giver en fuldstændig beskrivelse af elektromagnetismen. E og B er symboler for henholdsvis det elektriske og magnetiske felt. På H. C. Ørsted Lounge i Rudkøbing forklarer en kort fi lm hvordan de fi re ligninger fuldstændig beskriver sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Rudkøbing er hovebyen på øen Langeland i Det Sydfynske Øhav. Udover at kunne følge i, den verdensberømte videnskabsmand, H.C. Ørsteds fodspor giver Rudkøbing og Langeland mulighed for unikke naturoplevelser og opleve et charmerende købstadsmiljø med havn og handel. Langelandsfestivalen, der også går under navnet Danmarks største Havefest, afholdes hvert på Rue Mark syd for Rudkøbing. Det er en populær familiefestival med en lang række kendte danske bands og solister. vil man kunne se de gamle huse og genkalde noget af stemningen. Og på Gåsetorvet bag det gamle rådhus overfor apoteket møder man en statue af byens berømte bysbarn H. C. Ørsted. H.C. ØRSTED PRISEN I Rudkøbing er man med rette stolte over det berømte bysbarn, der var en international pioner inden for naturvidenskaben og en stor skikkelse i 1800-tallets åndsliv. Ørsted synliggør den banale, men oversete pointe, at store tænkere fødes over alt også i det såkaldte Udkantsdanmark. Rudkøbing afholder hvert år en Ørsteds event, der skal synliggøre Ørsted og Langeland og inspirere til at forstå rækkevidden af naturvidenskabelig erkendelse og betydningen af videnskab og kultur som to sider af samme sag. Eventen består af en række aktiviteter rundt om i byen: Skoleelever sætter fokus på Ørsteds arbejde, biblioteket har udstilling om Ørsted, der afholdes Ørstedløb og meget mere. Hovedbegivenheden er uddelingen af H.C. Ørstedprisen på rådhuset. Prisen, der er indstiftet af Langelands Kommune og H.C. Ørstedselskabet, tildeles Før og nu 13

14 Den danske billedhugger Herman Wilhelm Bissens statue af H.C. Ørsted på Gåsetorvet i Rudkøbing (Colourbox). 14 Før og nu

15 1. Find nogle ord i det danske sprog skabt af H.C. Ørsted 2. Hvordan påviser man sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme? en person, institution eller organisation som påskønnelse for at have bidraget til at fremme H. C. Ørsteds opfattelse af naturvidenskab og kunst som to sider af samme sag. Ved udvælgelsen af prismodtageren lægges der stor vægt på, at prismodtageren gennem æstetiske oplevelser har medvirket til at gøre naturvidenskaben tilgængelig for den brede offentlighed. Efter modtagelse af prisen, der består af et diplom, et kunstværk udført af en lokal kunstner samt en check på kr., afholder prismodtageren en offentlig forelæsning på Langeland Kommunes nyeste skole, der selvfølgelig hedder Ørstedskolen. H.C. ØRSTED LOUNGE I Øhavmuseets lokaler i Østergade 25 i Rudkøbing er der indrettet en H.C. Ørsted lounge, hvor besøgende kan udføre forskellige fysikeksperimenter, herunder Ørsteds berømte klassiske magnetnål-forsøg fra Her fi ndes også en videnplatform, hvor man kan søge information om H. C. Ørsted og hans betydning for samtiden og nutiden, bl.a. gennem 8 korte fi lm, hvor fem danske forskere og en fysik-kemilærer giver deres syn på spcifi kke emner med relation til Ørsted. Et af emnerne er ord. Ørsted skabte op mod 2000 nye ord i sine værker. Ørsted mente nemlig, at sproget og ordet var det sted, hvori virkeligheden blev til. NATURVIDENSKABENS ÆSTETISKE DIMENSION H. C. Ørsted var interesseret i poesi og interessen blev styrket gennem venskabet med Adam Oehlenschläger og senere også med H. C. Andersen. Ørsted forsøgte sig selv med poesi, f.eks. i digtet Luftskibet, hvor han vil bevise, at den nyere tids opfattelse af tilværelsen udmærket lader sig anvende i poesien: Den Kraft, som løfter Røgen høit fra Grunden Grib den, og hold den fast, og spær en ind! Saa er ved Dig en store Kunst jo Funden. Som tit Du søgte med uroligt Sind! En del af H.C. Ørsted Prisen: Statuet Sommerfugl i materialet sølv og emalje monteret på en fod af elmetræ udført af kunstneren Sabine Majus Hansen fra Langeland. (Langelands Kommune). 3. Hvordan transmitteres radio og fjersyn fra studiet til modtageren? hastighed. magnetiske svingninger, der forplanter sig med lysets 3. Via elektromagnetiske bølger, der er elektriske og 2. Man placerer en magnetnål ved siden af en strømførende ledning. udstråling, almendannelse. klangbund, nejsiger, opkomling, tankeeksperiment, ilt, rumfang, udfaldsvinkel, vægtfylde, billedkunst, ildsjæl, 1. Brint, elektromagnetisk, fortætning, gnidningsmodstand, Naturvidenskaben er og skal være poetisk. Den har en æstetisk dimension. Maxwells ligninger har praktisk betydning, men de er også smukke. Denne æstetiske dimension af naturvidenskaben skal udfoldes, og den skal lade sig inspirere af kunsten for at gøre naturvidenskaben tilgængelig og forståelig for den brede befolkning. I Ørsted Lounge er der er regelmæssigt særudstillinger, hvor kunstnere tager udgangspunkt i den kunstneriske opgave at visualisere naturvidenskabens fænomener og deres logik. VOV AT TÆNKE H.C. Ørsted tog på studierejser til Tyskland, Frankrig og Storbritannien for at studere naturvidenskaberne, og han mødte en række af tidens fremtrædende videnskabspersoner. Som i dag var naturvidenskaben dengang en international og social aktivitet. Naturvidenskabens resultater er skabt af mennesker, der arbejder sammen på tværs af grænser og fag. Ørsted var meget bevidst om naturvidenskabens anvendelse, og han var drivkraften bag oprettelsen af Polytechnisk Læreanstalt, det nuværende Danmarks Tekniske Universitet. Naturvidenskabens største berettigelse var for Ørsted, at den førte til erkendelse af den alt gennemtrængende Fornuft i naturen. Det er værd at notere sig i dag, hvor mange års rovdrift på naturen stiller os over for store problemer som klimaforandringer og global opvarmning. Løsningen på problemerne fordrer, at der skabes en bevidsthed hos alle om menneskets relationer til og samspil med naturen, og at der fi ndes en fornuftig politik baseret på naturvidenskabelig indsigt. Udfordringen er at skabe en situation med økologisk stabilitet og sikre en bæredygtig fremtid. Vov, at tænke sagde Ørsted. Tænkning, søgen efter fornuften, forståelse af menneskets sammenspil med naturen og udfoldningen af poesien i naturvidenskaben, så den bliver til kunst er nødvendigt for at løse fremtidens problemer. Vov at tænke! Før og nu 15

16 Vores fælles forhistorie Stefanie Klingel Arche Warder, Warder, Tyskland. Menneskene i den dansk-tyske grænseregion har en fælles historie. Selv om der i dag findes en dansk og en tysk kultur, har de to lande et fælles kulturelt grundlag: Arkæologer har både i Nordtyskland og i Danmark fundet rigt udsmykkede kar. Disse kar, som blev tidsfæstet til yngre stenalder, havde tit en tragtformet kant og var udsmykket med snoraftryk og indridsede dekorationer. På grund af disse påfaldende tragtbægre kaldte arkæologerne kulturen for tragtbægerkulturen. Denne kultur er særlig betydningsfuld, fordi den er fundamentet for vores nutidige, moderne liv: menneskene blev fastboende, og landbruget opstod. I yngre stenalder skete overgangen fra jæger- og samler-samfundet til et fastboende liv som hyrde og bonde. Det er et af de store vendepunkter i civilisationens historie. Menneskene opgav efterhånden deres nomadeliv, etablerede permanente bopladser og lagde således fundamentet for menneskets kulturelle udvikling. En vigtig udvikling var relationen til dyr. Mens jægere og samlere kun kendte vilde dyr, skabte bønderne i yngre stenalder noget fuldstændig nyt: det domesticerede dyr. Stenalderbønderne overtog kontrollen med dyrenes Udnyttelse af dyrs trækkraft var en vigtig innovation i yngre stenalder. Foto: Lisa Iwon. Oplev domesticerede dyr ved Archer Warder i Nordtyskland. forplantning og ændrede den, således at de gav større udbytte end deres vilde forfædre. I yngre stenalder udvikledes for første gang hus- og brugsdyr. Hus- og brugsdyrene gjorde det muligt for mennesket at sikre forsyningen med dyrisk protein. På dette grundlag opstod det arbejdsdelte samfund, som den dag i dag bestemmer den moderne hverdag. Gennem de første dyrehold og opfi ndelsen af agerbruget ændredes menneskets levevis grundlæggende. Omvandrende jægere og samlere blev efterhånden fastboende bønder. Menneskene begyndte at etablere varige bopladser med faste huse. HVAD FIK MENNESKENE TIL AT UDSKIFTE DERES LIV SOM JÆGERE OG SAMLERE MED EN FASTBOENDE LEVEVIS? Ikke engang eksperter har et klart svar på dette. Klimaforandringer og uddøde byttedyr kan have været hovedårsagen til, at menneskene blev tvunget til at ændre deres levevis. Men måske spillede også religiøse kulter og handelsforbindelser en rolle for udbredelsen af den nye levemåde. Agerdyrkning og dyrehold kunne i hvert fald sikre et større antal mennesker føde og forsyning med proteiner. OPFINDELSEN AF HJUL OG VOGN I dag kan vi ikke forestille os et liv uden hjul. Biler, cykler og mange moderne maskiner fungerer kun takket være opfi ndelsen af hjulet. Dette skete allerede i yngre stenalder. Et af de ældste spor af hjul og vogn er et bevaret hjulspor, som stammer fra tiden omkring f.kr. De første vogne blev sandsynligvis trukket af okser. Dyrenes kraft betød en enorm lettelse for menneskene. Også anvendelsen af geder som trækdyr er tænkelig. Dermed fremgår det klart, at ud over den såkaldte primære udnyttelse af brugsdyrene, anvendelse af kød, hud og horn, også den såkaldte sekundære udnyttelse som trækydelse, anvendelse af mælk og mælkeprodukter, allerede spillede en rolle i yngre stenalder. 16 Før og nu

17 Efterligning af et tragtbæger fra yngre stenalder. Foto: Stefanie Klingel. Før og nu 17

18 Se, hvordan bøndernes liv adskilte sig fra jægernes! De sidste jægere og samlere De første bønder Modellandskab fra Ertebøllekulturen. Foto: Harm Paulsen. Modellandskab fra tragtbægerkulturen. Foto: Harm Paulsen. Jægere og samleres arbejdstid: I jæger- og samlerkulturen er der ingen arbejdsdeling: der er brug for alle til at skaffe og tilberede føden. Alligevel arbejdede jægerne og samlerne kun gennemsnitligt tre timer om dagen. De første bønders arbejdstid: De første bønder arbejdede hårdt mindst 10 timer dagligt. Blandt dem opstår der arbejdsdeling: nogle er specialister, fx flinthåndværkere eller handlende. Arkæologer har regnet ud, at det tog ca arbejdstimer at bygge et langhus. Girgentana-geder spiser også løv fra træerne. Foto: Lisa Iwon. Siden domesticeringen i yngre stenalder er brugsdyrene blevet udbredt af menneskene over hele jorden. Forskellige steder er brugsdyrene gennem avl blevet tilpasset specifi kke betingelser i omverdenen således er der skabt en dyregenetisk mangfoldighed. Først i 1700-tallet opstod begrebet race, men allerede før da var der en lokal tilpasning til klima, jordbundsforhold og brugsart. Turopolje-svinet fra den kroatiske Sava-fl oddal er for eksempel ideelt tilpasset til sumpe og fl oddale. Turopolje-svinet er en fremragende svømmer og dykker ikke sjældent ned efter vandplanter eller endog muslinger. Desuden har Turopolje-svinet et op til 15 cm tykt spæklag og tætte børster, som beskytter det mod kulde og varme. Girgentana-gederne er tilpasset Siciliens sparsomme ø-vegetation. Brugsdyrene var indtil for 100 år siden som regel dyr, der blev anvendt til fl ere formål, dvs. de var multifunktionelle og blev holdt som arbejdsdyr, slagte- og malkedyr samt på grund af deres gødning. Yakoksen er den dag i dag et godt eksempel på anvendelsen af et multifunktionelt dyr: Yakokser er på grund af deres tilpasning til de ekstreme klimabetingelser i deres område, det centralasiatiske højland, stadig livsgrundlaget for en stor del af de derboende mennesker. Yakokserne bruges også i dag som last-, træk- og ridedyr. De leverer desuden mælk og kød, hud, uld og gødning. Deres afføring anvendes på de barske højsletter som brændsel. 18 Før og nu

19 Hvor mange racer inden for brugsdyr er truet? 20 % 5 % 2% Efter den industrielle revolution blev den traditionelle anvendelse af brugsdyr i stadigt større grad erstattet af tekniske fremskridt. Den tiltagende efterspørgsel efter dyriske produkter som kød, æg, mælk og mælkeprodukter forårsagede en ændring af avlen: specialiserede racer som malkekvæg, kødfår og læggehøns opstod. De indtil da meget udbredte lokale racer blev fortrængt og overlevede kun der, hvor økonomiske, kulturelle eller økologiske betingelser ikke tillod en mere intensiv udnyttelse. På verdensplan anses ca. 20% af alle racer eller dyrebestande som truet, og 9% er allerede uddøde (FAO, 2007). Disse lokale racer er vigtige dyregenetiske ressourcer, fordi de kan tilpasse sig ved ekstreme geografi ske, klimatiske betingelser samt ekstensivt dyrehold. Tyroler bjergfår klarer for eksempel også de vanskelige miljøbetingelser i de høje bjerge og udnytter de højt beliggende arealer i bjergene, som ikke er tilgængelige for kvæg. For at standse tabet af biodiversitet blandt racer inden for brugsdyr er det vigtigt at gøre forbrugerne opmærksom på emnet: om den enestående rolle, som hus- og brugsdyr har spillet i menneskenes kulturhistorie og deres betydning Hvordan anvendes tamme yakokser? Nævn otte ting Hvem arbejder længst tid i løbet af dagen? Bonden i den yngre stenalder Jægeren og samleren i stenalderen 1. 20% 2. Last- og trækdyr, mælk, kød, ridning, hud, uld, gødning, brændsel. 3. Bonden i den yngre stenalder. Yakoksen er det vigtigste husdyr i det centralasiatiske højland. Foto: Lisa Iwon. Før og nu 19

20 for de nuværende naturområder, som de bevarer ved græsning. Græsningsprojektet med de stærkt truede Poitou-æsler i Arche Warder er et godt eksempel på, hvordan sjældne brugsdyr både giver impulser ved dannelsen af omverdenen og som natur- og landskabsplejere bevarer vigtige biotoper. Poitou-æslet stammer oprindeligt fra det sydvestlige Frankrig og er med kun ca. 500 renracede eksemplarer blandt de mest sjældne æselracer i hele verden. Som direkte nabo til dyreparken Arche Warder ligger et ca. 9 ha stort tørt græsland, som i mere end 40 år har været underlagt den naturlige succession. Til pleje af det beskyttede biotop og FFH (flora-fauna-habitat) af typen tør græs egner de sjældne Poitou-æsler sig som landskabsplejere. I den senere tid har uønskede plantearter på grund af den allestedsnærværende kvælstofemission indtaget en stor del af det tørre græsland og fortrængt mos- og lavarter på den røde liste i stort omfang (Huckauf, 2012). Først ved anvendelse af Poitou-æslerne blev tabet af de beskyttede arter stoppet. Det er samtidig et ideelt habitat til at holde Poitou-æsler på en for arten passende måde. Æsler er tilpasset til næringsfattigt foder og tør-varme steder, klarer den sparsomme vækst af foder fremragende og skal kun om vinteren have ekstra foder i mindre omfang. De bidrager til at holde de tørre habitater åbne, da de også bruger buske som føde og således modvirker tilgroning. Ved større træer og buske skræller de den friske bark, og de spiser mindre trævækster og fremkommende ungskov. Også indvandrede træarter som glansbladet hæg (neofyt) og bævreasp holdes på denne måde nede. Poitou-æsler foretrækker hårde, næringsfattige foderplanter (græs som svingel og bjergrørhvene) og undgår arter med en kraftig smag (urter som timian, gul evighedsblomst og prikbladet perikon). I lighed med heste skaber de desuden åbne steder i jorden i form af skrabesteder og rullekuler, som er vigtige for mangfoldigheden af insekter og desuden nye kimsteder for pionerarter, der er typiske for habitatet. Poitou-æslernes græsning fremmer således biodiversiteten på tørt græsland. Ved skiftende græsning bevarer de dette værdifulde habitat for talrige insekter, fugle og reptiler (Huckauf, 2012). Poitou-æsler på tørt græsland. Foto: Lisa Iwon. 20 Før og nu

21 Se, hvordan bøndernes liv adskilte sig fra jægernes! De sidste jægere og samlere De mennesker, der levede ved kysterne i Danmark og Nordtyskland omkring f.kr., kaldes Ertebøllekulturen efter et udgravningssted ved Limfjorden i Danmark. Ertebøllefolket fulgte føderessourcerne i takt med årstidernes skiften. I sommerhalvåret var mængden af føde i havet størst. Her var udbuddet af føde næsten uudtømmeligt. Menneskene boede i små sommerhytter ved stranden og gik på jagt efter sæler og fiskede. Man spiste også store mængder østers og muslinger. Arkæologer har fundet flere meter tykke dynger af muslinger, som dokumenterer dette. I muslingedyngerne var der skår og andre genstande fra Ertebølletiden. Om efteråret forlod menneskene strandene og begyndte at samle vilde frugter i skovene så som agern, hasselnødder og bær. Ved løvfald trængte der lys ind i de tætte skove, og i vinterhalvåret begyndte jagtsæsonen. Foto: Harm Paulsen. De første bønder Omkring f.kr. blev bondelivet mere og mere almindeligt, da der på denne måde kunne brødfødes væsentligt flere mennesker. Til gengæld måtte de tætte skove ryddes: ved afbrænding og ved hjælp af flintøkser skabte de første bønder agre og enge til deres brugsdyr. Arealerne blev holdt fri for træer som følge af græsningen, og landskabet ændredes. Arkæologer har fundet mange kar, der har været brugt til opbevaring af de dyrkede fødevarer. De første bønder havde en meget travl hverdag. Storstensgraven var en vigtig del af den første bondekultur. De afdødes knogler blev bisat i kæmpestore (delvis op til 100 m lange) gravhøje. Denne kultur kaldes også for megalitkulturen på grund af anvendelsen af kampesten. Skovene blev ryddet for at skabe græsningsarealer til brugsdyrene. Foto: Harm Paulsen. Ved den forudgående, sidste istid var der kommet store mængder kampesten i landskabet, som var i vejen for de første bønder og møjsommeligt skulle fjernes fra agrene. Foto: Lisa Iwon. Storstensgrave var vigtige kulturelle bygningsværker i tragtbægerkulturen. Foto: Lisa Iwon. Før og nu 21

22

23 TEMA MAD OG DRIKKE

24 Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave Magnus Wahlberg Marinbiologisk forskningscenter, Syddansk Universitet, Danmark. Mads van Deurs NordShell, Svendborg, Danmark I Danmark og det nordligste Tyskland er der korte afstande til havet. Til trods for dette er det som om meget af vores viden og lyst til at spise mad fra havet er gået tabt. Det er på høje tid at begynde at gå på opdagelse i vores eget hjemlige uudforskede spisekammer. Muslinger og tang er oversete delikatesser langs vore kyster. Med en lille smule baggrundsviden i bagagen og nogle nysgerrige smagsløg er der store muligheder for at få nye kulinariske oplevelser med mad fra havet. For mange er det uudforskede madressourcer. Ved Fjorg&Bælt i Kerteminde og Multimar i Tönning kan man opleve havdyr og vækster så som muslinger og tang. Hele Danmark og det nordligste Tyskland er omgivet af hav. I gamle dage var menneskene i disse områder helt afhængige af, at finde store dele af føden under vandoverfladen. Fisk, muslinger, østers og andre skaldyr har været en meget vigtig del af oldtidens diæt, hvilket Tang og alger kan tørres og splittes til stykker af chips en lækker, anderledes og lokal form for snack. Foto: Mads van Deurs, NordShell. 24 Mad og drikke

25 udgravninger af gamle køkkenmøddinger mange steder i Danmark vidner om. I dagens travle og globaliserede samfund er meget af det kendskab og den viden om havets ressourcer glemt. Havets råvarer er blevet til noget eksotisk, som vi enten bruger til luksuriøse måltider (f. eks. østers nytårsaften, eller en god fisk til middag på en restaurant). Mange forbrugere er i stigende grad opmærksomme på de gode og friske råvarer og sætter sig gerne ind i nye madretter. Men hvor mange af os ved, hvordan man bedst finder og tilbereder blåmuslinger, tang og strandkrabber? Målt som antal kilo producerede havprodukter per person så er Danmark helt i toppen af den europæiske marine fødevareproduktion. Der fanges mange slags fisk og skrabes muslinger i stor skala. Det tankevækkende er, at danskerne ikke spiser disse produkter selv. I stedet bliver det meste af de friske, lokalt fangede fødevarer sendt til udlandet, eller lavet om til dyrefoder. Til gengæld spiser danskerne gerne de kyllinger, som vokset op i fangenskab på en diæt af fiskemel og muslingeskaller. RESSOURCER FRA HAVET Der er en imponerende produktion af dyr og vækster, som kan spises, under havets overflade. Hvis man sætter en line i vandet et sted langs kysten i begyndelsen af maj måned, så er der indenfor nogle få uger helt fyldt op med små larver, som har fæstnet sig på linen. Meget snart Blåmuslingen, en glemt dansk og tysk fødekilde. Foto: Mads van Deurs, NordShell. begynder larverne at vokse og danne små blåmuslinger. Muslingerne vokser hurtigt og allerede til efteråret har de en størrelse på 2-3 cm og kan spises. Hvis man venter til næste forår, har man blåmuslinger af den størrelse man kan købe i butikkerne. Det er de færreste, som er vant til at spise muslinger direkte fra havet. De skal spises absolut friske og være levende ved tilberedning. Muslinger renses under rindende koldt vand evt. med en stiv børste. De muslinger, der ikke har lukket sig efter sådan en omgang, er døde og skal kasseres det samme gælder de hel- eller halvknuste, som man ikke kan være sikre på stadig er levende. Når Kogte blåmuslinger, klare til at spises. Foto: Mads van Deurs, Nordshell. Mad og drikke 25

26 muslingerne er færdigdampede, skal alle de, der ikke har åbnet sig, kasseres de har været halvdøde under de indledende manøvrer med rensningen og er derfor ikke friske. Muslinger kan spises som hovedingrediens i supper og pastaretter, eller som ekstra pynt i mange andre madretter (risotto, pizza, m.v.). Der findes store mængder forskellige arter tang i vores farvande, og de kan næsten alle sammen spises vi har bare glemt hvordan. Grønalger findes på lavt vand, hvor sollyset stadigt er meget kraftigt. Lidt længere nede møder man brunalger, og allerdybest strækker sig forskellige former af røde alger. F.eks. kan grønalgen søsallat (Ulva) indgå i salater. Den almindelige brunalge blæretang (Fucus) kan ristes i ovnen med krydderier og derefter spises som velsmagende chips. Rødalgen søl (Palmaria) er brugt siden vikingetiden og er en fremragende smagsgiver til vores daglige madlavning. Nyhøstede brunalger. Foto: Mads van Deurs, NordShell. PROBLEMER OG MULIGHEDER MED AT SPISE HAVETS MAD Der er nogle kendte problematikker omkring føde fra havet. Nogle af disse får os måske til at være lidt tilbageholdende overfor muslinger og tang, men ofte uden reel grund. Muslinger har nogle aktive biologiske filtre, de bruger til at filtrere vandet for føde. Der kan derfor komme skadelige emner i muslingerne, f.eks. i form af miljøgift (kviksølv, PCB, et cetera). Muslinger kan også samle giftige stoffer op fra de alger, som de spiser. I dag holdes der øje med koncentrationerne af miljø- og algegifte i havmad, og niveauerne moniteres kontinuerligt af danske og tyske myndigheder. Man bør derfor altid aktivt følge med i de prøvetagninger, som offentliggøres på Fødevarestyrelsens muslingeovervågning. Det er dog yderst sjældent, at der er risiko og at mennesker bliver syge af at spise muslinger. Muslinger i handel er altid kontrolleret. Dette kan dog alligevel virke lidt bekymrende, hvis man ønsker at spise flere produkter fra havet. Men, faktisk er jo situationen ikke meget anderledes end for kyllinger og svinekød, hvor risiko for salmonella-infektioner stadigt ikke er helt ualmindelige. I gamle dage var derudover trikiner i svinekød et stort problem. Vi har lært at leve med de forbehold, man bør tage før man spiser svine og kyllingekød (f.eks. altid at vaske skærebrættet og sine hænder efter at have håndteret kylling). På samme måde bør vi kunne lære at leve med de få forbehold, der bør tages når vi spiser af havets ressourcer. Forskning viser, at der trods disse problematikker er nogle 26 Mad og drikke

27 store helbredsmæssige fordele ved at spise mere mad fra havet. De Omega-3 fedtsyrer, som kroppen bruger til opbygningen af det centrale nervesystem, findes nemlig kun i marine produkter. Faktisk er der blevet spekuleret i, om det har nogen betydning for vores hjernes udvikling, at vi igennem de sidste hundrede år er overgået fra en primær marin kost til en land-kost. EVENTS I løbet af sommermånederne laves en række aktiviteter og events omkring mad og havets ressourcer i både Syddanmark og Nordtyskland. Disse events indeholder ofte muligheden for smagsprøver af helt nye måder at bruge havets ressourcer på. Reaktionerne på maden er som regel meget positive og besøgende tager ofte mod smagsprøverne med stor interesse og forundring. Der findes en række projekter og fonde, der har sat fokus på havets råvarer. Foruden TMN-projektet (se forordet til denne bog) har også NORDEA Fonden, FiskeriLAG og 1. Hvilke farver har de alger som vokser tættest på overfladen? 2. Hvornår på året kan man få larver af muslinger til at fæste sig på muslingeliner? 2. Maj 1. Grøn og brun Smag for livet været involveret i sådanne events. Dette viser, at der er interesse hos mange mennesker for at prøve en ny slags mad fra havet. FREMTIDENS MAD Det er blevet trendy, at bruge gode og friske råvarer fra lokalområdet og havet. Danmark og Nordtyskland har her nogle kæmpe fordele på grund af deres nærhed til havet. Den hurtige produktion af fødevarer fra havet og den rige uudforskede variation giver store muligheder for at udvikle nye smagsoplevelser. Servering af muslingesuppe, som er produceret ved det svenske firma Micvac. Dette firma specialiserer sig i en særlig pakkemetode, som kan portionsserveres efter et par minutter i mikrobølgeovnen. Til minde om Micvacs nu afdøde grundlægger, Joel Haamer (en af de banebrydende forgængere indenfor skandinavisk muslingproduktion), som var bosat på den svenske ø Lyr, havde muslingesuppen navnet Moules de Lyr. Foto: Fjord&Bælt. Mad og drikke 27

28

29 TEMA LAND OG VAND

30 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø Marco Brodde og Lisbeth Christiansen Naturpark Vesterhavet, Varde Kommune, Danmark. Placeret i det vestligste Danmark mellem Ringkøbing Fjord og Vadehavet har Filsø oprindeligt haft status af landets næststørste sø med et areal på over 2000 hektar. Søen var inden den sidste store afvanding i midten af 1900-tallet kendetegnet ved et rigt dyreliv med især et storslået fugleliv og en fiskefauna, som lokalbefolkningen havde stor nytteværdi af. I dag er Filsø genoprettet og indgår nu igen i en perlerække af vådområder langs den dansk-tyske kyst som en betydningsfuld fuglelokalitet. AFVANDINGER AF FLERE OMGANGE Filsø havde oprindeligt et areal på over 2000 hektar. Søen var inden den sidste store afvanding i midten af 1900-tallet kendetegnet ved et rigt dyreliv med især et Oplev et storslået fugleliv og et skønt natur område ved Filsø mellem Ringkøbing Fjord og Vadehavet storslået fugleliv og en fi skefauna, som lokalbefolkningen havde stor nytteværdi af. De omkringliggende arealer har siden stenalderen været beboet, og søens og dens afl øb til havet har haft afgørende betydning for levevilkårene og den lokale økonomi. Allerede i 1852 sænkede man vandstanden i Filsø med lidt over tre meter. Søen blev meget mindre, og store dele af den fl ade søbund blev omdannet til enge, hvor man kunne høste hø. Modstanden mod denne første Mange fuglearter, heribandt grågæs, er vendt tilbage til Filsø. Foto: Rasmus Bendixsen. 30 Land og vand

31 Filsø indgår nu igen i den perlerække af vådområder langs kysten med de vestjyske fjorde, de naturgenoprettede Skjern Enge og Vadehavet som andre internationalt meget betydningsfulde fuglelokaliteter. Foto: Rasmus Bendixsen. afvanding af Filsø var stor fra de lokale bønders side, da de delvist ernærede sig ved fi skeri i søen. I begyndelsen af 1900-tallet tilhørte Filsø en godsejer, Olufsen, og han brugte området til jagt og rørhøst (til stråtage) Olufsen tjente i 1930erne ikke ret meget på at eje Filsø. Derfor søgte han i 1941 om tilskud til at afvande det, der var tilbage af søen, så han kunne udnytte området til landbrug. Protester fra befolkningen hjalp ikke, og i årene efter 2. Verdenskrig blev der med en ny og effektiv teknologi igangsat utallige tørlægningsprojekter for at gøre Danmark selvforsørgende. Afvandingerne af Filsø betød således også, at vandfl aden svandt ind til kun 45 hektar. Efter et kompliceret sagsforløb fredede man dog den tilbageværende del af søen samt et hedeareal vest for den nu tørlagte søbund. Filsø blev i efterkrigstiden et moderne landbrugsområde, og Nordens største korntørreri blev opført på ejendommen. For at kunne dræne jorden, måtte næsten 700 km drænrør lægges i jorden samtidig med opførelsen af tre pumpestationer, hver med en kapacitet på liter vand i minuttet. Det mangfoldige fugleliv led under inddæmningen, og nogle arter forsvandt helt fra området. Gæssene lærte dog med tiden at udnytte landbrugsjorden, som blev besøgt under forårs- og efterårstrækket. I 2010 købte Aage V. Jensen Naturfond Filsø A/S med det formål at genoprette søen. Efter et stort arbejde med myndighedsgodkendelser, dialogmøder med naboer og selve anlægsarbejdet stod søen færdig i efteråret Anlægsarbejdet bestod blandt andet i nedrivning af korntørreriet og svinestaldene, nedlægning af kanaler og oprensning af forurenet jord. I juli 2012 blev der åbnet for vandet til den sydlige del af søen, mens den nordlige del fortsat blev klargjort. Allerede i oktober 2012 brød vandet ind i den nordlige del, kort før den offi cielle indvielsesfest, og i slutningen af oktober samme år genopstod Filsø endelig i sin nuværende form med sine 915 hektar. Fugle reagerer prompte på genetablerede søer. Selv midlertidigt oversvømmede marker tiltrækker straks fugle af forskellig slags. Bare en smule fugtighed eller et areal med pytter kan gøre en markant forskel for fuglene i landskabet. Dræningen af over 90 % af agerlandets vådområder op gennem 1900-tallet er en af de største negative enkeltfaktorer for ikke bare fuglene, men for den samlede biodiversitet. Danmark besøges dog stadig af et meget stort antal trækfugle fra Nordskandinavien, Rusland og Arktis, da vi ligger centralt placeret på den såkaldte østatlantiske trækrute, som mange arter følger. Trækfuglene er i sagens natur meget mobile og opdager hurtigt, hvis et nyt område kan tilbyde føde, ro og plads. Mange arter trækker langs den jyske vestkyst eller raster her en tid, inden de fortsætter, og Filsø indgår nu igen i den perlerække af vådområder langs kysten med de vestjyske fjorde, de naturgenoprettede Skjern Enge og Vadehavet som andre internationalt meget betydningsfulde fuglelokaliteter. Allerede da det første vand igen løb ind over markerne i den sydlige del af den tidligere søbund midt på Filsø havde oprindeligt et areal på 2000 hektar cirka lige så meget som 4000 fodboldbaner. Afvandingen af søen betød at arealet svandt til kun 45 hektar (90 fodboldbaner). I dag er store dele af Filsø genetableret og har et arial på 915 hektar (1830 fodboldbaner. Land og vand 31

32 sommeren, kunne man observere skandinaviske og arktiske fuglearter som hvidklire og islandsk ryle vadefuglearter, der netop var ankommet fra yngleområderne mod nord. Hos fl ere vadefuglearter forlader hunnerne hurtigt magen og ungerne og trækker mod syd. Derfor ser vi på vore breddegrader allerede fugle på efterårstræk fra omkring månedsskiftet juni/juli. Vadefugle holder af lavt vand. Deres ben er godt nok lange, men da de hverken dykker eller svømmer, er der en grænse for, hvor dybt vandet må være. Derfor passede det disse arter godt, at genopfyldningen af Filsø i juli 2012 kun lige var begyndt. Vadefuglene vil stadig besøge Filsø, selvom søen nu er fyldt og mange steder er for dyb for f.eks. rylerne. Men især omkring Langodde, hvor vandstanden er lavest, og hvor fordampningen om sommeren resulterer i en endnu lavere vandstand, raster mange forskellige arter af vadefugle som præstekraver, bekkasiner og ryler af forskellig slags. Det er også her, klyderne søger til med deres unger, der er kommet til verden ude på de anlagte øer, men som selv skal søge føde fra det øjeblik de forlader reden og derfor begiver sig ud på en vandring mod de lavvandede dele af søen. Vadefuglene er dog ikke den fuglegruppe, der antalsmæssigt fylder mest op i Filsø. Som besøgende vil man oftest lægge mærke til fl okkene af ænder og gæs. Inden afvandingen af søen husede søen store forekomster af både svømmeænder, dykænder, gæs og svaner, og noget tyder på, at søen har genvundet sin tidligere betydning for disse fugle. I hvert fald har antallet af krikænder, hvinænder, gråænder, taffelænder og de andre andearter ikke skuffet i de to første efterårssæsoner. Også antallet af blishøns nåede rekordhøjder allerede det første efterår. Ornitologerne vil dog med en vis spænding følge udviklingen de kommende år, da det før er set, at naturgenoprettede søer har en imponerende og måske endda unaturlig tiltrækningskræft på vandfugle de første 5-10 år for så derefter at lande på et noget lavere niveau. Ofte gemmer den oversvømmede mark på næringsstoffer efter mange års landbrugsproduktion, eller der kan ligger frø og andre plantedele på søbunden. Begge dele er tilfældet ved Fil- Smuk natur omkring Filsø. Foto: Rasmus Bach. 32 Land og vand

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder Introduktion Stenalder Rejs med tilbage til en tid hvor klimaforandringer virkelig ændrede forholdene for datidens befolkning. Gennem årtusinder ændrede forholdene mellem land og vand sig uafbrudt, hvilket

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld

Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld Jeg hedder Lis, jeg er gift med Ole, vi bor Skovforte 10 Christiansfeld. Vi har en voksen datter Rikke som bor i nærheden sammen med Lasse og deres søn Gustav,

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk.

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk. Under Bølgemarken I Københavns Havn hænger store net fyldt med én af verdens mest interessante fødevarer. Eftertragtet af nogle, frygtindgydende for andre. Det er østers, og i Maritime Nyttehaver eksperimenter

Læs mere

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Kommunikationsplatform Sydjylland

Kommunikationsplatform Sydjylland Kommunikationsplatform Sydjylland Destinationsudvikling - macro destination Sydvestjylland Skærbæk Fritidscenter, 4. februar 2009 Opgaven Vi skal formulere et unikt, relevant og troværdigt omdrejningspunkt

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin Bønderne (side 21-32) Karakteriser bondestenalderen Side 28-30 kan du læse om bondestenalderen. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens begyndelse. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

Værksteder. Mellemtrinnet 2013 Selvevaluering. Læseskrivestuen Laboratoriet Atelier

Værksteder. Mellemtrinnet 2013 Selvevaluering. Læseskrivestuen Laboratoriet Atelier Værksteder Mellemtrinnet 2013 Selvevaluering Læseskrivestuen Laboratoriet Atelier 1 Dialog Heden Oskar: Hjalte: Mads 4.: Mathilde: Kirstine: Anna: Sofie: Kristine: Cecilie: William: Natasja: David: Karl

Læs mere

Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil

Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil Jens Adler-Nissen professor, dr. techn. Konference om strategisk fødevareforskning som grundlag for en vækstdagsorden 22. marts 2012 Afdeling

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Chiang Mais kulturelle mangfoldighed

Chiang Mais kulturelle mangfoldighed Chiang Mais kulturelle mangfoldighed Chiang Mai har en smuk natur, et behageligt klima og en rig kultur. Chiang Mai er midtpunkt for flere historiske riger og har derfor været centrum for udveksling af

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere