6-7 P. FFJLBERG. Fra Li r og Fjeioe BREVE TIL HJEMMET TRYKT SOM MANUSKRIPT KJØBENHAVN CITYTRYKKERIET MADSRN & VALD. CARLSEN LAL'R.

Transkript

1

2

3 6-7 i/ P. FFJLBERG Fra Li r og Fjeioe BREVE TIL HJEMMET 1899 TRYKT SOM MANUSKRIPT r ' KJØBENHAVN LAL'R. CITYTRYKKERIET MADSRN & VALD. CARLSEN 1900

4 ^

5 r / P. FEILBERG Y\ Fra LieR og Fjeioc BREVE TIL HJEMMET 1899 TRYKT SOM MANUSKRIPT KJØBENHAVN CITYTRYKKERIET LAUR. MADSHX & VALD. CAHLSy-:N 1900

6

7 OVER THORSHAVN TIL SYDERO

8 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

9 ! ; I Om IJord, 15de Juni JNys stod jeg ved Forstavnen af Skibet, da der pludselig dukkede to Springere (Delphiner) op et Par Alen foran Boven; frem og tilbage, ud og ind, legede de som et Par = Kattekillinger, snart slaaende Kolbøtte i Overfladen ) af Vandet, snart farende ud og ind, som en lysende Stribe nogle Fod nede; jeg kaldte paa den tyske Doktorinde, som er forlovet med en islandsk Docent, og nu paa Vej til Reykjavik for at bolde Bryllup, og vi stod i Forening og saa paa den fornøjelige Leg: undertiden var det som Skumsprøjtet fra Boven fuldstændigt indbyllede dem, men et Øjeblik efter var de der igen lige kvikke og utrættelige.»forløberne til Deres Bryllup, F'roken«, forklarede jeg, samt oplyste hende om, hvad gamle danske Bryllupsskikke foreskrev, idet jeg henviste til Dr. Feilbergs»Bondeliv«og»Brudeslør«kalde vi de Skyer, der i Øjeblikket dække Himlen høje, luftige og lette Hendes klare slet ikke forlæste Øjne saa først lidt forbavsede paa mig, men hun maa vel have haft Fornemmelsen af at jeg, saa langt fra at spotte, tvertimod paa det hjerteligste sympatiserede med hendes Livskamp, og saa kom Fortællingen om den, hvorledes hendes Hu stod til Sprogstudier fra Barndommen og Ungdommen af; de germanske Sprog og deres Slægtskab med de nordiske *) Paa islandsk hedder SjM-ingerne hofningiii' deraf at springe Buk. paa islandsk béfnincjdloiip.

10 6 havde hun valgt til SpeciaHtet, havde taget Doktorgraden ved Universitetet i Ziirich, og skulde der holde Forelæsninger til Vinter; havde i Fjor været paa en Studierejse i Island, hvor hun fandt sin Ven de hlev forlovede, og nu drog hun op for at holde Bryllup. Naar to Mennesker have hinanden kær, skal de ikke se for frygtsomt paa Fremtiden ;«hun er Docent i Ziirich, han Docent i Reykjavik; de holde Bryllup i næste Uge hun tilhringer Vinteren i Ziirich, han i Reykjavik næste Sommer mødes de igen; min Brudgom er 35 Aar vi bør ikke vente, men betragte os som hver for sig arbejdende, indtil Livet engang bringer os en fæ4les rolig Tilværelse; han faar Permission i 1901 og kan tilbringe hele Aaret i Ziirich og saa kan vi jo altid lægge Planer for den fjernere Fremtid!«Jeg agter og ærer den unge Pige, der har kæmpet sig frem til en anset Stilling, og nu, med godt Haab til I'remtiden, søger at finde en Form for Tilværelsen, som kan være hendes Husbond til Glæde og Lykke selv om der er Vanskeligheder, Savn og Adskillelse at kæmupe imod og jeg undres paa, om ret mange unge Piger med samme P'rejdighed vilde bringe en saa stor Indsats for den, de har kær! I Morges gik vi fra Leith i det skønneste Sommervejr; jeg har siddet paa Kommandobroen og set Skotlands Kyst glide forbi sidst xvberdecns hundrede Skorstene og Taarne; vi nærme os nu Ørkenøerne, og ere glade over den fredelige Dag; selv om det igen begynder at friske op med Vind, haabe vi dog at naa Færøerne i Overmorgen. Hvilken Forskel paa Livet om Bord i Storm og i Stille! Man glæder sig i Dag over Mennesker, over Landet i det fjerne og Havet i Næn'heden, og er taknemlig for Tilværelsen i Vorherres lyse Verden under Stormen forleden i Nordsøen ganske modsat, alt var tungt og besværligt intetsteds Hvile og Fred i den voldsomme Søgang dobbelt besværlig, fordi Skibet var uden Last; med Deltagelsen i Maaltiderne gik det, som Kæ'uipevisen

11 fortæller om Kong Valdemar:»Da Kongen red over Gredsted Bro da fulgte ham tredive Svende; men da han kom til Ribe Gade, da red den Herre alene«slet saa galt gik det vel ikke jeg tror der var 2, som ledsagede Kaptajnen til det sidste, men blandt dem var ikke Undertegnede! Fredag" Aften. En Skybanke hænger i Horisonten, skarpt begramiset opad, dannende et skinnende Gletscherlandskab med Tinder og Sletter; Solen er gaaet ned, men Lyset vedvarer jo paa disse Breddegrader hele Natten, og ved det dæmpede Dagslys spejde vi efter Land. Jo der er det! som en ubetydelig xvfskygning under den store Skybanke: lidt efter lidt antager det fastere Form nu dukker en Klippespids frem af en Rift i Taagen det er Syderøens«Kyst; til venstre begynder man at skimte store og lille Dimon, og længere borte Strømø; lige ud for os ligger Munken«, eller rettere de uanselige Levninger af den, den styrtede ned for nogle Aar siden, og nu danner den kun en ringe Forhøjning over Vandfladen; et Billede paa Færøernes Øgruppe om andre Aartusinder; selv den stærkeste Stenmasse maa jo give efter for den vældige Magt, som her arbejder paa at udslette og planere over alt Afgang paa Kanter og Forbjerge aldrig Fornyelse. Alt er Forandring underkastet, hvad Darwin illustrerer ved at udtale:»... Det er en Tanke, som stadig paatrænger sig, at intet, ikke engang Vinden, der blæser, er saa ubestandig som Overfladen af Jorden«*). Atlanterhavet henimod l^^ Million Kvadratmil stort 8 Gange Europas Størrelse vort Hav, forsaavidt det gennem sit vældige Kredsløb giver vort organiske Liv *) Rejse om Jorden. Pag". 1^(50.

12 8 den Udvikling, del har; hvorledes vilde Danmarks Landbrug se ud, hvis LandlorbindelscMi inelleui Skotland og Island over Shethmd og Færøerne var elahlerel nu som den vel engang i tjerne Tider har været? Colding oplyser, at 1() Millioner Kuhiklod Vand i hvert Sekund passerer Florida Strædet, hvor Golfstrømmens Udspring regnes: et saadant Kvantum maa der til for at bringe den Varmeforsyning til Nordeuropa, sombetingervort Klima (Prof. Pettersson Golfstrømmens Betydning)'^); hvilken uhyre Vandmasse! Afstrømningen i Europa gennem Floder og Vandløb er e. 2 Kubf. pr. Sek. \)r. 100 mm. Nedlag, eller i Gennemsnit 11 å 12 Kubf. pr. Kvadrat Mil. For Europa i sin Helhed (c. 180,000 \J M.) omkring 2 Mill. Kubf. j)r. Sek. altsaa den Vandmasse, som samtlige Europas Floder føre til Havet i 1 Uge, bringer Golfstrømmen til Nordeuropas Kyster i 1 Dag. Vi have spillet Ring paa Dækket i det dejlige Eftermiddagsvejr; en rejsende har gjort Turen mellem Skotland og Færøerne 11 Gange, og altid været plaget af Storm og Søsyge undtagen i Dag! Saa har jeg siddet paa Kommandobroen og frydet mig over den jævne Bevægelse, Hvilen og Freden i F'orhold til den rasende Omtumlen, vi i Nordsøen maatte gennemgaa: nogle engelske Herrer ere komne om Bord i Leith; en gammel, forhenværende Miliher (vi kaldte ham først»colonel«, men have efterhaanden ladet ham avancere til»general«) fortæller mig, at han har vædret»everywhere«undtagen paa Island og ved Nordpolen : nu begynder han i Aar med Island, saa kommer vel Nordpolen ad Aare; vor Rejsefælle Søofficeren sidder ved Siden af under Maaltiderne og maa tage en stræ^ng Tørn med Besvarelse af Spørgsmaal om alle mulige og umulige Ting vedrørende Rejsen og de danske Besiddelser; Grossereren ligeoverfor fortæller imidlertid meget humoristisk, hvordan han paa en Rejse ad Kanalvejen i Sverrig spørger efter *) Svensk Landhr..Acadcniies Tidskrift. lisdg. Pag. l'm.

13 9 den gamle Kaptajn paa Skibel,»Gubben som var der i Fjor og som er borte i Aar?Han afled i eflerhøstes!' Herregud, bvad fejlede han da?«>han dog af» Passengerfrågar. Thorshavn, Lordag Aften. Det er snart Midnat, men alligevel sidder jeg ved Vinduet og skriver i den lyse Aften; en lille Elv hopper mellem Stenene neden for Huset jeg hører dens Summen som en stor Humlebi, mens jeg lejlighedsvis ser ud paa den snurrige Bystump, der begrænser min Synskreds, nemlig fire smaa Tage (Græsmarker, med Poa pratensis som væsentlig Vegetation kan jeg se), nogle høje Bra^ddegavle, et Par Skorstene og nogle Vinduer af meget forskellig Konstruktion; med en taalelig Springstage kan jeg uden Vanskelighed sæ^tte ind ad Vinduerne paa mit Nabohus; her er ingen Gader, men kun Stier mellem Husene; Heste og Vogne kendes ikke i denne By, hvor al Transport finder Sted paa Menneskeryg; de snurrigste, ubegribeligste Gyder, gaaende op og ned med Hældning som Voldskraaninger, hvor det kniber for et Par jæ^vnt tykke Madammer at komme forbi hverandre, har min Ledsager og jeg passeret, da vi nys efter Dampskibels Ankomst gik en lille Tur ud paa Landet sammen, det vil sige op til Skansen, Kong Christian den Niendes Mindestøtte (fra Besøget i 1874), og til en Del ny udlagte Græsmarker mod Vest. Hvor vidunderlig klar var ikke Luften, da vi stod deroppe og saa ud over det ejendommelige Landskab; Regn i Middags, Blæst, da vi sejlede hertil fra Trangisvaag, og den skønneste lyse Solnedgang her Lierne med de græssende Kreaturer, de ejendommelige Fjeldformationer, der terrasseformigt hæve sig til en Højde af et Par Tusende Fod,»Naalso«, svømmende i Atlanterhavsdønningen foran os med en Skumbræmme om Foden og sine skarpe Konturer mod den klare Luft, saa lidet lignende hvad vi i Slettelandene forstaa ved en 0; den yderste Spids mod

14 10 Syd, som vi nys passerede paa Dampskibet, er gennemboret som en Synaal (Naalsø = Naaleøen), man ser det blaa Vand paa den modsalle Side gennem Aabningen, der er saa stor, at en Baad kan passere den. Ind over Strømø hænger hist og her en Sky med skarpe Kanter et Stykke Taage, der har trukkel sig sammen, saa det mest Hgner en svævende Fjerdyne. Vejret har skiftet som Havet, som Udsigten mod Fjeldene, som Skydækket i Løbet af Dagen, men ender saa lyst og smukt som tænkeligt, ligesom den lange Rejse Gud ske Lov! II Kvalbo, Lordag Aften. Udenfor mine Vinduer ligger Kvalbøbugten i Aftenl)elysning; Husene i det lille Fiskerleje Næs«ses midt i den grønne»bø«i)aa den anden Side af Vandet; høje Fjelde omgive Bygden, og hist og her drager en lille Sky sil Slør hen over Fjeldsiderne; ved Mundingen af Kvalbøfjord ligger, som en vældig Pyramide,»Lille Dimon«, ubeboelig for Mennesker, kun benyttet til Faaregræsning og nys besøgt af Guide B. Thomsen, der har gjort det Kunststykke at opmaale Øen, hvor umuligt det end ser ud her fra Land; han tilligemed 2 Færinger og 2 danske Hjælpere, har tilbragt o å 6 Dage derovre i en Hule, og benyttet hver Times Solskin til at indskære Klippekamme og Kyster, der rigtignok se saa stejle og utilgængelige ud, at man maa forbavses over, at Mennesker kunne færdes der men det maa jo være muligt at komme op paa deres topformige Overflade ad Tilgange, som man ikke kan opdage herfra! En lang Fjeldvej har vi gaaet i smukt Solskinsvejr og ere mod Aften blevne venligt modtagne i Pastor Petersens Pnestegaard; Gud ske Lov for Hvile efter Dagens Vandring, der gav os Lejlighed til at se Fjeldvegetationen i over 1600 Fods Højde og nu mod Slutningen i Hjemmemarken, der

15 ; 11 viste sig at udgøres af: Poa pratensis, P. triinalis, Agrostis alba og stolonifera; Holciis laiiatns; Festuca riibra og F. ovina. Lathijnis pratensis, Vicia Cracca indblandet i Græsset; langs Stranden Elymiis og Agropyrum i de sandede Arealer. Carex vulgaris paa store Partier af lavtliggende Agre, saaledes at der paa somme Agre kunde være Carex paa den lavere, Festuca og Holciis paa den højere som dominerende Vegetation. SoiuUig" Morgen. Endelig i Fred engang igen i en stille Præstegaard efter de senere Dages Omtumlen, og velgørende er det at sidde i Solskin og forsøge at samle Tankerne til Gengivelse af Dagenes Billeder; velgørende er Solskinnet, fordi Dagene efter vore Begreber ere kolde Temperaturen i Skyggen gaar vel sjældent over en halv Snes Grader Reaumur, og skal man sidde, maa man tage Overfrakke paa og se, hvorledes man kan holde Fødderne varme; i mere komfortabelt indrettede Huse er der sædvanligt Varme i Kakkelovnen hele Aaret rundt, saaledes da vi kom her i Gaar Aftes i Pastor Busch' s Studereværelse. Da vi kom her i Gaar Aftes! Det var ved 8 Tiden, efter at vi Kl. 4 var gaaet fra Trangisvaag Vejlæ^igden er vel 1^/2 Mil i lige Linje, men, naar man skal rigelig 1000 Fod op i Luften, og ned igen, saa bliver det dog en temmelig trættende Vandring, som kræver 2 a 3 Timer pr. Mil jeg maa lægge mig efter at gaa med bløde færøiske Sko; paa de haarde Saaler, som vi bruge, glider man lettere, og hvad her forstaas ved gode, banede Veje er saa forbavsende fjernt fra danske Begreber om den Art Kommunikations-Midler, at ingen Sammenligning er mulig. Opgangen i Gaar gik endda taaleligt, og det var interessant at se, hvorledes Vegetationen efterhaanden forandredes fra Græsser paa de lavere Strøg til Mos, Halvgræs og Fjeldplanter paa de højere; Nedgangen gik i Siksaklinie

16 ! 12 langs de uhegribeligsle Slier, livor man har Klippen paa den ene, den stejle nedskydende Brink paa den anden Side; men for en Fa'ring er det den naturligste Ting af Verden. >Skal vi gaa ned ad Menneske vej en eher K vægvej en V«henstillede min Ledsager, da vi befandt os paa Topi)en ; jeg s})iirgte da, om Egnens Damer plejede at gaa ad»menneskevejen«, og da jeg fik et bekræftende Svar, betragtede jeg det som givet, at vi ikke behøvede at færdes ad den noget læ^igere Kvægvej ; men jeg maa lilstaa, at jeg fik den størst mulige Agtelse for vedkommende Damers gj'mnastiske Fæn-dighed! Tænk dig den stejle Brink ved Nakkehoved fortsat 10 Gange saa højt i Luften, saa vilde vel selv Christi finde det lidt vanskeligt at komme op og ned! Det finder man imidlertid nu ikke her det er den naturligste Sag af Verden, og man beskæftiger aldeles ikke sine Tanker med den Art Smaating.»Skik følg eller Land fly«jeg gaar følgelig ned ad»menneskevejen«, og betragter ligesom de Indfødte > Kvægvejen«som liggende under min Værdighed, og det viser sig ogsaa at gaa bedre end man skulde tro Og saa kan en saadan Kløft være vidunderlig smuk med sin skarpe Fordeling af Lys og Skygge, sine høje Basaltsøjler, der staa som Pillerne i en Domkirke, hist og her prydet med nedhængende Guirlander af grønne Stenurter, Saxifrcufo, Scdnniarter etc, og af og til den fine Rhodiola rohca : paa andre Steder, hvor der var lidt Læ havde nogle Græsser og Halvgræsser fundet Bolig; Poa alpina der na^sten altid er vivipar, Carex rigida, Eriophorum anguatifoliiim, etc. en fattig Vegetation; kun hist og her, hvor noget Muldjord havde faaet Lov til at ligge i Fred, kunde der va^e et lille Parti med gode Græsarter, og de vare da altid meget i'æi afædte. Mærkeligt nok al se, hvorledes Betingelserne for (iræsvæksten kan forandres! Et Sted, vi passerede, havde der forud været Fuglebjerg, og»lundens«ekskursioner til og fra Stranden førte over et Græsareal, som ved de tabte Ekskrementer holdtes i en kraftig gødet Tilstand ; ved hei-

17 13 synsløs Jagt var Lunden forsvunden, og Græsningen var nu kun tilstrækkelig til Halvdelen af den Faareflok, der før fandt Næring, ja fra en nærliggende Bygd var Antallet af Faar, der kunde græsses, endogsaa, af lignende Aarsager, gaaet ned fra 60 til 14 Stkr. Det Antal Faar, der kan græ^sses i en Fællesgræsning, kaldes Skiben«paa Dansk nærmest Besætning; hver»hauge«har sin, gennem Vedtæ^gt og Sædvane, fastsatte»skiben«, der for de samlede Græsarealer paa Færøerne gaar op til c. 90,000 Faar; paa Grund af forskellige Forhold er Besætningens Størrelse snarere aftagende end tiltagende, skønt man skulde tro, at 1 Faar pr. dansk Td. Land af Fællesgræsgangen ikke skulde være for meget, selv om man maa beregne betydeligt Afslag i Areal paa Grund af vegetationsløse Pletter i Højderne. En lille, lav Kirke indvendig og udvendig afstivet med vældige Bjæ'lker for at sikre den mod de voldsomme Kastevinde er Maalet for vor Vandring; Taarnet har ikke kunnet staa for Stormen og er hvngst forsvundet. Vor Ven Pastor Busch herer os ikke at dømme, uden at Dommen kan være i Sandhed, Ydmyghed og KæM'lighed en saare god Læ*re at tage med, naar man skal færdes under fremmede og ukendte Forhold! Solen brænder gennem Vinduerne og bager i de smaa krogede Gader, da vi gaa hjem under Vejs nogle kolde Vindstød fra Fjeldene, og som ved et Trylleslag forandres Scenen: et Taagetæppe ruller ned for Udsigten; Lille Dimon forsvinder, Fjeldtinder og Kløfter udviskes, og efter en halv Times Forløb strømmer Regnen ned! Det blev dog for trættende at sidde hjemme den hele Dag altsaa Regnkappe, lange Støvler og Sydvest maa frem, og henimod Aften til Bygden, som hører til Kvalbø- Næs paa den anden Side Fjorden ; over Broen, der for nogle Aar siden»blæste«bort; man har hos os hørt om Broer,

18 14 der reves bort af Strømmen, her er det Vinden, der besørger Arbejdet! Nogle Malkepiger gaa samme Vej som jeg, de skal ud i Haugen*) o: Fællesgræsgangen og malke derværende Køer: de har Malkespanden bundet paa Ryggen som Soldaternes Tornystre; det vilde være ganske umuligt at bære Mælk paa vor Maade over Sten, Kløfter og Stenter; man er i den Grad fortrolig med Hindringer, at Indgangen fra»haugen«til»boen«er gjort til en hel Forskansning, bestaaende af en fuldkommen stejl Trappestige; der findes ingen anden Adgang, og Mennesker, Malkespande og Varer maa paa en eller anden Maade skaffes over; derfor er ogsaa Malkespanden lukket med et Stykke Skind, som surres fast om den lidt fremspringende Kant; om Spanden staar paa Hovedet med Bunden opad, har da intet at sige, Mælken bliver der alligevel. Igennem Næs med sine 7 a 8 Gaarde og Huse; vældige Sten ligge paa Tagene, for at de ikke skal blæse af; yderst bor vor Følgemand Daniel Johan Joensen; hans Hus ligner en kæmpemæssig Stendysse, sat over en Svovlstikæske af et Træhus; lille, trangt, bestaaende af Røgstue med Ildsted og Sovekammer; en Skorstenspibe af Træ stikker op igennem det grønne Tag, hvor flade Sten dukker op mellem Græsbuskene; de menes dog ikke tilstrækkelige til at bevare Taget i Stormvejr, og som Reserve har han en Ankerkætting liggende, der bindes op over Mønningen, naar det blæser rigtigt; tre Smaapiger, Henriette, Simona og Dagmar, Aar, se fornøjede ud og lyse op i det lillebitte Hjem; hans blege Hustru har været syg i lang Tid og vinder vel aldrig sit Helbred igen, men nu kan Henriette jo snart blive en stor Pige og hjælpe sin Moder; det bliver lidt svært til Vinter at begynde paa Skolegangen i Sne og Slud, paa de lange Veje! *) Færøsk»HagT = dansk Have =^ ældre Form for Hegning: nu forstaas ved Haugen ' t den store Fællesgræsgang uden om»bøent (den oprindelige Hjemmeniark) og Troernc- fde indhegnede og opdyrkede Dele af Haugen).

19 15 Daniel er Arbejdsmand ved Handelen i Trangisvaag, Fisker og Jordbruger, har et Par Køer gaaende i Hangen og lidt Jord, som dyrkes, om Huset; han bar mit Rejsetøj forleden fra Tveraa og min Ledsagers desuden i Tilgift tilsammen 50 å 60 'S over Fjeldvejen; det regnes for en saa ringe Ting, at man næppe omtaler det; nej forleden Aar, da der var kommet et Harmonium til Lærer Skaalum, havde han mere at bære paa: det vejede 200 'ffi, og han bar det over Klipperne 1000 Fod op og ned ad de stejle Veje! Der hører gode Muskler, Sener og Ben til og dem har han! Under Vejs i Haugen mellem Kvalbø og Kvalvig den sædvanlige Vegetation: Agrostis alba, Poa pratensis, Festiica ouina, Nardus stricta (tiltagende med tiltagende Højde over Havet). Care.v rigida, C. panicea. Junciis sqiiarrosiis, Calhina indgaris, Plantago maritima, Liizula campestris, Armeria maritima. Hvor svau't dog at danne sig et paalideligt Billede af de ejendommelige Forhold her paa Øerne! Det er en anden Race af Mennesker end den, vi ere vante til at færdes imellem, der udgør den langt overvejende Del af Befolkningen en Race, som endnu staar paa»jæger og Fisker«-Stadiet et langt tilbagelagt Afsnit af Udviklingen for den øvrige Del af Europa; Agerbruget, dets Vandier, dets Metode, Omsætning, Interesser, ligger dem ganske fjernt; deres Tanker beskæftige sig ikke med dets Problemer. Der kræves 8 Slægtled til at danne en Gentleman, siger Englænderne. Gud ved, hvormange der skal til for at danne en Landmand? HI Hove. Det er i Dag gamle Faders Fødselsdag, Syvsoverdag den 27. Juni; underligt, at jeg just i Dag skulde komme

20 ! 16 til et Sted, der mere end noget andet mindede om Hjem og Venner, og dog er det saaledes! Den gamle, fattige Kone, der huser mig Anna Sophie Taiisen tjente hos Pastor Nielsen i Kvalbo, da for 30 Aar siden stud. med. Carl F'eilberg færdedes heroppe som Rostrups Ledsager og Assistent paa en botanisk Ekskursion; hun fulgte siden med Pastor Nielsen til Danmark og har i mange Aar været Husbestyrerinde i Odden Præ'stegaard, indtil Præsten døde, og hun igen flyttede op til sit Ungdomshjem; hvad Jomfru Tausen under sit ensomme Liv her har opbevaret i Erindringen lyder utroligt, men sandt er det, at den venlige, gamle Sophie kunde fortælle mig mine Søskendes Navne og kendte til Punkt og Prikke deres Livsforhold, og hvad der vedrørte vort Hjem for en Menneskealder siden, som om hun havde tilhørt det. Saa maatte jeg da fortælle hende, hvad der i de senere Aar var passeret, om at gamle Fader i Dag for 2 Maaneder siden sov ind, mens Klokkerne ringede Store Bededags Aften; og alt imens jeg taler og hører, ser jeg ud af Vinduet og undrer mig over, hvor jeg er Hovebugtens Vandspejl ligger dybt under Huset, og paa den anden Side hæver F'jeldet sig, der adskiller fra Porkere; en lille med grønt Græs ligger i Sydøst, uden ophøjede Klippepartier, det er det eneste, der minder lidt om hjemlige Forhold i den ydre Natur, men her indenfor er hjemligt og lyst i den tarvelige Stue, hvor et groft tegnet Billede af Frelseren paa Korset indtager Hæderspladsen; en ydmygt bøjet Skikkelse nærmer sig ham og Korset ad en Trappe, hvis Trin ere mærkede: Kærlighed, Sagtmodighed, Ydmyghed, Taalmodighed, Selvfornægtelse. I al sin Tarvelighed en klar og dybsindig Fremstilling af Vejen til Livet! Det blev altsaa ikke Store Dimon i Dag, men den fattige Kones Hjem i Hove! Baaden, en Ottemandsfarer,

21 17 var tilsagt i Morges og skulde have ført os over Store Dimon til Skuø, men vore erfarne Venner kunde paa Strøm og Vind se, at Brændingen var for stærk, og Landingen vilde være en Umulighed; saa gik vi fra Kvalhø til Kvalvig over den 10 a 1200 Fod høje Ryg imellem disse, to Bygder, fik Lov til at gaa om Bord i den lille Slup»Munken«, der sejler med Varer for Købm. Thomsen i Trangisvaag, og kom hertil i Gaar Aftes efter at have prøvet en lille Tur i et af Strøm og Bølger oprørt Hav; skønt det langt fra blæste stærkt, var den vældige Strøm her gaar (vist 6 å 8 Mil i Vagten) dog i Stand til at bringe ^t Oprør i Havfladen til Veje, som man maa have set for at forstaa det; det kulminerede, da vi passerede lille Dimon, hvor Grænsen mellem Strømskæret og de mindre bevægede Vandmasser markeredes ved et saadant Udvalg af toppede Bølgehøje i alle Retninger, at man fik en særdeles levende Forestilling om den Fare, der truer almindelig Baadsejlads i disse Farvande.»Munken«klarede sig imidlertid stolt under Kaptajn Johannes Østers Kommando, en solid Færing, der gjorde Indtryk af at være lige saa hjemriie blandt de ejendommelige Strømforhold her, som Du er det i Dagligstuen paa Søborggaard skønt den Trippevals«, den lille Skude paa en sindsforvirrende Maade kom til at danse, gjorde det ganske besværligt for Passagererne at holde sig fast; i Gaar Aftes kom vi altsaa i Land her, min Ledsager gik til Porkere for at besøge en derboende Søster, og jeg blev hos min gamle, elskværdige Sophie Tausen. En lille Tur over»bøen«her, der ligger meget stærkt skraanende mod Havet, men forøvrigt er ret vel dyrket med Græs, og maaske ogsaa af en mere end almindelig god Sammensætning for Overfladens Vedkommende, hvor et Lerlag synes at have været medvirkende ved Dannelsen og nu indtager større Partier af Arealet. Hvidkløver forekommer hist og her i Bunden, foruden de sædvanlige Fra Lier og Fjelde. 2

22 18 Græsarter, men enkelte Steder rigtignok en utilladelig Mængde Padderokker som Ukrudt. Hove har altsaa en stor Bø med dels moseagtige, dels lerede Partier; paa de sidstnjvvnte en meget tæt (iræsvækst: Alopeciirus geniculalus, Festuca riibra, Antlioxanthnin, Holciis lanatiis, Agrostis nulgaris, A. stolonifera, Poa tririalis, Poa pratcnsis, Trifolium repens, Lathijrus pratensis. Pia n tag o lanceolata, Bellis perennis, Raimncuhis repens, Rumex acetoseua, Cerastium vulgatum, Lgchnis flos cncnli. Equisetum arvense, E. palnstre, Luziila pilosa, Spiræa ulmaria, Euphrasia officinalis, Linaria, Potentilla anserina, Caltha palustris, Jnncus, Rhinanthus niinor, Mijosotis, Orcliis maculata. Care.r nulgaris som mørke Pletter; Pinguicula, Rume.v domesticus. Ingen Aira cæspitosa! Paa nyanlagte Agre synes Poa trivialis først at bemægtige sig Pladsen, hvor der er tilstrækkelig Fugtighed; san*- deles frodig Græsvækst hvor FiskeriafTald er gravet ned; paa enkelte Steder fuldstændige Skove af Equisetum. Ranunculus repens danner ofte et meget besvæ^rligt Ukrudt synes at tage Overhaand, hvor Jorden er mindre kraftig gødet, eller gruset Undergrund bragt op. I fasttraadte Stier Poa annua. Store Partier mosgroede hist og her, sædvanlig isprængt med Equisetum arvense; en ringe Del af Marken (maaske 4 /o) dyrket med Vaarsæd (Byg) og Kartofler; ogsaa her stor Forskel paa øverste og nederste Del af Agrene: de sidste ofte optagne af Carex vulgaris, Ranunculus Flammula, Juncus effusus etc. Her er noget over 100 saadanne Bygder paa Fan-øerne; regner man, at Øerne, naar de stejle Klipper undtages, udgør c. 200,000 Td. Land (20 Q ^Mil), og at der findes 5 a 7000 Td. Land som Bøer og Troer a: benyttet Areal, saa bliver altsaa det mere eller mindre vel dyrkede Areal c. 2 a 3 Procent af det samlede Areal; herpaa ernæredes ifølge Kvægtællingen i Juli 1898:

23 19 Faar: Lam Ældre Faar Hornkvæg: Ungkreaturer Ældre Kreaturer Heste: Plage 203 Ældre Heste 503 lait Faareholdet angives dog dette Aar som værende noget over det normale, saa en gennemsnitlig Vinterbesætning -af 70 a 80,000 Faar, af 3000 Køer og af 700 Heste turde vel være, hvad der skal skaffes Ernæring til; for Køernes VinterernæMing er saaledes 1^^ Td. Land Bø og Trø til Disposition, naar man beregner et passende Areal til Ungkreaturer. Køernes Sommerernæring linder Sted i Fællesgræsgangene (Haugerne) for den latterlig ringe I5etaling af 2 Kr. pr. Stk. om Sommeren; det kan ikke undgaas, at de paa mange Steder optage Pladsen for Faarene, ved i Bunden at afgnave de lavere Skraaninger, hvor Faarene skulde søge Vinterernæring for ikke at tvinges op til Fjelds under det barske Vintervejr; det turde være en af Fremtidens Reformer, at Køerne holdtes i)aa visse, for dem passende, indhegnede Arealer, og at Faarene fik Adgang til Vinterføde paa en noget lempeligere Maade end nu; hvis Halvdelen af Faarebesætningen de ældre og mindre kraftige Individer kunde ernam-es paa de lettere tilgængelige Skraaninger, blev de resterende, der maa søge Næring i Fjeldene, ikke saa udsatte for Sulteføde som nu. Sommergræsningen er rigelig og kunde gerne tjene til Føde for det dobbelte Antal Vinterfodringen er slet og trænger i høj Grad til Forandring. Faarene dø ofte i Hvmdredevis hen ad Foraaret, naar Vejrforholdene ere vanskelige, fordi de ikke, paa Grund af den slette Ernæring, har Modstandskraft nok lige over for de barske Forhold. 2*

24 20 Fiskeriet udvikles x\ar for Aar Landbruget staar stille; og dog skulde man synes, at disse tvende Erhvervsomraader passede ret godt sammen og i alt Fald for det mindre Landbrugs Vedkommende godt kunde følges ad; ser man hen til Fiskerlejerne i Danmark, paa Sjællands Nordkyst, Jyllands Vestkyst etc, hvor jeg bedst kender Forholdene, saa viser det sig bestandigt, at de heldigst stillede i økonomisk jeg tror ogsaa i moralsk Henseende, ere de, hvor den større Del af Fiskerne har smaa Jordlodder til en Ko eller to; F^orholdene ere der mere stabile; den overskydende F'ortjeneste ved Fiskeriet anbringes for en Del i Jordbruget og bliver derved i Stand til at holde længere, medens den ofte forsvinder sporløst, hvor Interessen kun er knyttet til det Lotteri, som F'iskeriet er. Mange kunne selvfølgelig (irundene være til den noget skæve Udvikling her; Jord er ikke Genstand for Salg, eller i alt I'ald horer Salg af Ejendomme til de sjældnere Tilfælde; man arver og deler, arver og deler, i det uendelige, og saa lader man Guderne raade for, hvilket Udbytte man faar af sin Arv, som kan ligge i 10 forskellige Bygder i 100 forskellige Stumper. Men hvorledes skaiye nogen væsentlig Forandring i de en Gang tilvante F'orhold hos en saa konservativ Befolkning? Heldigvis var det Absolutismen, der foretog Udskiftningen i Danmark i Slutningen af det 18de Aarhundrede; hvor en Beform af denne Art staar paa Dagsordenen, der i Lighed med en kirurgisk Operation kræver et grundigt Indsnit i den levende Organisme, som Samfundet er en Omvæltning af det bestaaende, der volder Besvær og Ulemper for den Generation, det gaar ud over der er Befalingen:»Det skal gøres«ulige mere heldbringende end Spørgsmaalet:»Finder I ikke, at den og den Forandring kunde være ønskelig for Eders Efterkommere?«Svaret vil vel i Beglen blive:»lad den Sag hellere vente har det ventet saa længe, kan det vente vor Tid med!«

25 21 J. A. Lunddahl*) siger ved Omtale af færøske Landboforhold, Pag. 22:»Ganske anderledes end med Kongsgodset forholder det sig med Odelsgodset; dette er ikke delt i Jordbrug af nogen stabil Størrelse eller reguleret Beliggenhed; det kan findes udstykket indtil saadanne Brøker af et Skind Jord, som næppe udgør Viooo ^f ^^ Mark Jord*"-=) (f. Eks. Vi Skind), og det er aldeles uindskrænket Genstand for Arvedeling, Afhæ^ndelse, brugelig Pant, Bortforpagtning paa en uvis Tid og gensidigt Laan til Brug (saakaldet løst Bytte) i alle Størrelser; det er kun sammenhørende, baade hvad Størrelse og Beliggenhed i Bøen angaar, ved den øjeblikkelige Brugers Person, hvis Brug i Bygden kan forøges, formindskes og ombyttes ganske efter vedkommende Ejers og Brugers Forgodtbefindende; Odelsgodset i en Bygd ejes dels af Beboerne i Bygden, dels af udenbys Mænd; der er næppe nogen Bygd, af hvis Odelsjord ikke noget, som Følge af Arv eller Køb, tilhører udenbys Ejeren etc. etc. I samme fortræffelige Redegørelse, Pag. 52, bemæm'kes:»naar Opdyrkning, væsentlig overensstemmende med Landets fysiske Beskaffenhed, gaar ud paa at formere Høavlingen, og naar Høavlingen ikke udelukkende anlæ^gges paa at tilvejebringe Vinterfoder for nye Køer, maa Opdyrkningen vist nok kunne ordnes saaledes, at ikke blot al *)»Nogle Hemærkninger om de færoske Lancll^oforhold af Kammerraad, Landfoged.1. A. Lunddahl udgivet af Indenrigsminiministeriet 185L **) Som Matrikelenhed anvendes paa Færoerne Betegnelsen»Mark, 1 Mark er lig 16 Gylden, og 1 Gylden deles i 20 Skind. Ordet >Mark'< forekommer i Sojdebrevet af 1299: Kong Hakon Hakonsen havde ladet F"æroernc opmaale og bestemt, at et Areal paa 921,600 n Alen skulde kaldes V«Mark Sojd. da det antoges at kunne fode 20 Moderfaar. Af Lucas Dehes:»Færoernes Beskrivelse«1673 fremgaar. at Matrikel-Inddelingen, der fra forst af gjaldt Udmarken, i Tidens Lob er overfort paa Indmarken. (Se»Landbrug paa Færoerne af Landbrugskandidat R. C. Effersø, Pag. 10).

26 22 derved foranlediget F'ormindskelse eller F'orringelse af Haugegræsning opvejes, men at ogsaa et forøget Kreaturhold bliver muligt, baade uden Tab for dem, der hidtil have været græsningsberettigede og derhos til Subsistens for flere Beboere.«Det er nemlig et ikke ualmindeligt indtræffende Till\ælde, at Folk bestræbe sig for at skaffe opdyrket Jord (Trøer) til Vinterfodring af Køer, som man saa for en yderst ringe Betaling slipper ud i Fa^llesgræsgangene ; ved Opdyrkning af Trøer tages Jord fra de for Faarene disponible Arealer: ved at forøge Antallet af Kreaturer (Køer) i Haugerne, berøves ogsaa Faarene en Del Græsning; det er et dobbelt virkende Forhold til Formindskelse af Næ'ringsmængden for Faarene, som ikke i La^ngden vil kunne gaa, uden at man indretter de opdyrkede Arealer paa at benyttes af Kreaturerne baade Vinter og Sommer. Sando, Fredag Aften. I Sand Præstegaard (Todnæs) sidder jeg indkvarteret sammen med Oberst le Maire og Kapt. Rimestad af Generalstaben en mærkværdig praktisk ung Frue har fundet Plads til os Alle; jeg bor paa Sofaen i Præstens Studereværelse; han er ikke hjemme, men paa Rejse til Xorderøerne; nogle Fjeldture i Regnvejr med efterfølgende Forkølelse og et Par Dages uafbrudt Regn holdt os bundne i Trangisvaag indtil i Dag, da det igen var smukt Vejr under Rejsen hertil med >'Smiril«. Vi kom nys hjem fra en Aftentur til Landingsstedet, Obersten, Kaptajnen og jeg, hvor en stor Del af Sand Bys Befolkning var samlet for at assistere ved Landsætningen af Varer; de vare der forøvrigt ogsaa, da vi Passagerer for et Par Timer siden kom i Land: det gælder unægtelig om at passe paa Øjeblikket Havn er der jo ikke Tale om paa noget som helst Sted, og er Søen lidt oprørt, kan man kun slippe fra Baaden ved et Spring ind paa en fremspringende Klippespids, der i Reglen er glat

27 23 som en Aal; en indfødt klarer selvfølgelig alle saadanne Vanskeligheder uden at blinke med Øjnene eller miste Balancen, men for os andre Landkrabber er der intet andet at gøre end springe til og stole paa, at Set. Olaf*), i Skikkelse af en stærk Færing, vil hjælpe med venlige Tanker og solide Arme til Modtagelse, som det da i Reglen ogsaa sker. Nu slog Klokken 12 hele Huset er gaaet til Ro, og jeg maa da ogsaa se at finde Hvile; jeg har fortalt Fruen om Lindknud Præstegaard og Bispevisitatsen dér og sammenlignet hendes Arbejde i Dag med den derværende Frues her er dog den Forskel, at Fruen her maa klare sig alene uden sin Mands Hjælp, og gør det lige fortræffeligt. Oberst le Maire (født Jan. 1836) har vandret 8 Timer paa Fjeldene i Dag og kontrolleret sine Maaleres Arbejde det er ogsaa godt klaret, og min ærbødige Beundring for den Hædersmand, der pnesterer det! Lordai^ Morgen. For 3 Aar siden rejste jeg sammen med Kapt. Sand af Generalstaben, efter at han (Sommeren 96) gennem omhyggelige astronomiske Observationer i det provisoriske Observatorium paa Skansebakken og en Række Kronometeriagttagelser havde bestemt Øernes Beliggenhed. Han bemærker derom**):» For de absolute Positioner af dette Punkt (Skansebakkens Observatorium) give Observationerne følgende Værdier: Polhøjde 62«O' 49" Længde vest for Green^vich 6"^^'. 45' 23" ~ Kjøbenhavn. 19«20' 06" Middelfejlen paa Polhøjden er 0,^ og paa Længden hen imod 0,3 Tidsekund eller omtrent 4 Buesekunder. *) Færøernes Skytshelgen. **) Geogi-afisk Tidsskrift 1897.

28 ; 24 Som det ses, er den opnaaede Nøjagtighed endog mere end tilstrækkelig for hvilket som helst praktisk Formaal, og andet har der fornuftigvis ikke været tilstræbt; Usikkerheden paa Øgruppens Beliggenhed er herefter i Retning Øst-Vest kun c Fod og i Nord-Syd endog kun 40 Fod!< Det er saare interessant at se (ieneralstabens Arbejder her som overalt, og den forbavsende Omhu, hvormed alt de grundlæggende Observationer, Trianguleringen og Detailmaalingen udføres, hvad der gør Opmaalingen af FæM-øerne til noget enestaaende; man har intet Steds, hverken i den gamle eller ny Verden, et Klippeland, maalt som dette, med indlagte som Kontrollen viser paalidelige ekvidistante Kurver, gennem et Nivellationsarbejde, der omfatter saadant noget som IG a 20,000 nivellerede og indskaarne Punkter pr. Kvadratmil: i Sverrig, Norge, England etc. er Fjeldlandskabernes Kort nærmest at sammenligne med Frihaandstegning i F'orhold til, hvad her er præsteret; hver Varde er indlagt, Fjeldvejene markerede, Terrænet saa overskueligt paa Kortet, at man kun maa beklage det udmæn-ket smukke Arbejdes tarvelige Genstand i Retning af nviværende og fremtidige Produktion. Naa noget kan der selvfølgelig gøres ud af det, naar en»landøkonomisk«generalstab optager Spørgsmaalene til Behandling og udsætter de Fikspunkter, hvortil Fremtidens Detailarbejde skal knytte sig! Som en lille Begyndelse ser jeg uden for mine Vinduer Kaptajnen og Obersten i egen høje Person med Spade i Haanden, ivrigt i Færd med et større Udgravningsarbejde det er Møddingen, der, foruden at være Opbevaringssted for Bedriftens Affald, tillige repræsenterer en Art Branddam, hvis Vandstand breder sig til alle Sider over Bøens nærmeste Græsarealer; Opsidderen og F'orpagteren, staa og se paa Arbejdet med et Udtryk, der kan fortolkes som: >Det var da Fan til Fæhoveder, der tro, at det kan lade sig gøre!«det viste sig imidlertid fortræffeligt at kunne gaa

29 25 nu er Løbet under Vejen fordybet lige ned til Klippen, og Vandet strømmer ud, idet et stadig større og større Areal befries og fremtidig gennem sin sunde Græsvækst vil kunne bevise Gavnligbeden af hundrede lignende Smaaarbejder. Thorshavn, Lørdag Aften. Hr. Torstenson spurgte mig nys: Kan det fan-øske Landbrug komme flere Skridt nedad?«det var et fornuftigt Spørgsmaal! Jeg oplyste ham om, at ethvert Trin paa en Stige, der fører nedad, tillige kan være et Trin paa Vejen opad, naar Stigen f. Eks. staar paa Bunden af en Brønd, og de mange ejendommelige Forhold, der have bevirket, at Øerne paa Landbrugsomraadet ere komne saa langt tilbage, kunne ogsaa komme til at spille en Rolle ved senere Tiders Fremgang. Fiskeriet kom naturligt til at kræve den største Opmærksomhed, da Friheden til selvstændigt Erhverv med Monopolhandelens Ophør for 40 Aar siden indtraadte; det var naturligt, at en Befolkning som denne først valgte at bruge Evner og Kræ^fter til Udnyttelse af, hvad der kunde udnyttes paa dette Omraade. Oprettelse af selvstæmidige Handelsetablissementer, bedre Tilberedning af Fisk, Anskaffelse af Materiel en Flaade paa c. 80 gode Fiskekuttere til Dybvandsfiskeri med den dertil hørende store Besætning og Kommando, er ikke nogen ringe Opgave for et lille Samfund den er løst paa en hæderlig Maade; Grimsby Fiskekuttere sejle nu under dansk Flag her fra Færøerne, medens man der har bygget Dampfartøjer af større Dimensioner. Dette Arbejde har imidlertid taget en Menneskealder at faa sat i Scene Opmærksomheden har været knyttet dertil, og man har med eller mod sin Vilje maattet lade Jordbrugsforholdene passe sig selv. Saaledes er da Landbrugs- Produktionen gaaet tilbage paa Grund af manglende Interesse, Kapital, Forstand og Arbejdskraft; men det er urigtigt, dels fordi Jorden og

30 26 Klimaet virkelig ikke er slettere end hundrede Steder, hvor der dog er en taalelig Produktion, dels fordi den nuværende Tilstand ikke er uden P'are for Fremtiden; nogle uheldige Fiskeaar, en Forandring af Smag og Veje paa Verdensmarkedet; andre Tider, kort sagt, end de nuværende, hvor Klipfisk koster 60 å 70 Kr. i)r. Skippund, mod 'M) a 40 Kr. før, vil let medføre en fuldstændig Lammelse af alt Erhverv, hvis der ikke skabes Mulighed for, at Befolkningen dog ogsaa paa anden Maade kan finde nogen Hjælp til Ernæring; naar det danske Landbrug mister Indtægten af Kornsalg, maa det finde paa andre Former for sin Eksistens og gør det ogsaa; naar det færøske Fiskeri slaar fejl, maa Befolkningen kunne forme sit Arbejde efter de forandrede Forhold, bruge Landet, naar Vandet glipper, men det maa næsten betragtes som umuligt under de nuværende Ejendomsforhold. Der findes vel Opgaver, som er saa indviklede, at Knuden ikke kan løses, men maa hugges over eller i alt Fald kan der ikke ventes Resultat ved Anvendelse af de mildeste Midler. Men hvor skal der begyndes? Det Spørgsmaal dukker bestandig op for dem, der færdes her og ser den Ligegyldighed, hvormed Opgaven at gøre sig Jorden underdanig«behandles. Det er Viljen, som det gælder, \'iljen frigor eller fielder' I Saaledes siger jo Ibsen; naar jeg forleden i Hove sad og talte med den gode Sophie Tausen, Ætling af den berømte Reformator, og hørte hende fortæ'lle om hendes Søskendebørns Skolegang, undredes jeg over at det var under dansk Regimente, der kunde handles saa letsindigt med Ung- en gammel Lærer i Porkere er fælles for Børnene dommen ; der og i Hove; han holder Skole 4 Uger det første, og de følgende 2 Uger det sidste Sted altsaa af 6 Uger har Børnene i Hove Undervisning i 2 Uger, hvoraf de ældste 1, de yngste 1 Uge; Sophie Tausens Søskendebørn have følgelig 6 Skoledage i 6 Uger, hvorfra oven i Købet gaar alle normale Ferier, mindst 8 Uger, sædvanlig 10 å 12 Uger, naar

31 27 Uvejrsdage, da Læreren ikke møder, medregnes der bliver da tilbage omkring 40 Skoledage om Aaret; Læreren er slet lønnet (400 Kr. aarlig), tager følgelig Skolegerningen som en lidet væsentlig Sag, kniber Tiden ind paa alle Maader, og det sørgelige Resultat er der, som mangfoldige Steder, at saadant noget som Halvdelen af Befolkningen ikke kan skrive sit Navn, hvad Sysselsmands-Embederne har rigelig Lejlighed til at erfare, naar Dokumenter skal underskrives ; hertil kommer, at det daglige Talesprog er et, færøsk. Undervisnings -Sproget et andet, dansk, at Forældrene, der for et Par Generationer siden ligesom i islandske Hjem ved Hjemmeundervisning dog hjalp noget paa de uheldige Forhold, ved en ejendommelig, men ikke uforklarlig Logik have ræsonneret somsaa:»skal vi have tvungen Undervisning og Mulkter for Forsømmelser, saa kan det jo ogsaa gaa ; men saa maa det være Skolerne og ikke Hjemmene, der bære Ansvaret for, hvordan Kundskaberne blive!«indtil hen imod Midten af Aarhundredet var der Undervisning i Hjemmene og ingen Skoler, saa kom tvungen Skolegang og ingen Undervisning i Hjemmet, med det Resultat, at Befolkningen gennem Lagtinget anmodede Regeringen om at slippe fri for Skolerne, og man har da tilbragt en Snes Aar (fra 50 til ind i 70) uden Undervisning; man har saaledes prøvet Hjemmene alene. Skolerne alene og ingen af Delene, inden den nuværende Ordning, fra halvtjerserne, blev indført som et Slags Kompromis, hvor det blev Kommunerne, der tog Initiativet og Staten, der hjalp; men Lærerpersonalet er for Størstedelen usa'dvanlig lavt lønnet, og ofte mindre vel forberedt hæderlige Undtagelser selvfølgelig fraregnede! Summen af alt er, at den nuværende voksne Generation af Mænd og Kvinder for Størstedelen hverken har haft Hjemmenes eller Skolernes Undervisning, og at den kommende møder med en særdeles tarvelig Forberedelse til den ingenlunde lette Livsgerning, som venter dem! Det er ofte nok fremhænet, at i den tysk-franske Krig i 1870 var det ikke den tvske Soldat, men den tvske Skole-

32 28 lærer, der bragte Sejren hjem; her gælder det ogsaa en Styrkeprøve mellem intelligent, taalmodigt og stadigt Arbejde og en barsk Natur, men hvorledes skal Sejren kunne vindes, naar (Irundlaget, Viljens Trænering til ordnet praktisk Virksomhed, fattes; og den rige Lejlighed til Selvhjælp og Uddannelse, som Nutidens Kulturforhold tilbyder i første Rfekke en fornuftig Undervisning i Barndommen ikke er disponibel! At lægge hele Skylden paa Regering eller Befolkning vilde dog, med Hensyn til denne Sag, være uretfamcligt; Naturforhold, der skaber sniaa, ved høje Fjelde adskilte Bygder, og et Klima, der ved sin Ustadighed og sine voldsomme Storme ofte nok kan gøre det vanskeligt for voksne, og følgelig i ulige højere Grad for Børn, at færdes i det fri, bærer selvfølgelig sin store Del af Skylden for de omtalte Ulemper. V Thorshavn. Tirsdag. De stakkels Hvaler! Da jeg i Gaar Aftes var paa Hjemvejen til Thorshavn, kom»viking«bugserende med 3 Stykker, der vare harpunerede i de sidste 2 Dage hvis man kan kalde den nymodens Drabsmaade, hvorved Harpunen ledsages af en Sprænggranat, saaledes; én slæbtes ved en lang Trosse, én var bundet fra For- til Agter, umiddelbart ved Dampskibet, og endelig stod én lodret i Vejret, hejset et Stykke op ved Halen. Skal det blive ved paa den Maade 63 siden Maj, tror jeg, Fangsten udgør skulde man synes, at deres Dage snart maatte være talte *). Vi sejlede ud paa Reden for at se dem. De 2 Piger, der tjene hos Hr. Djurhuus, og 2 af deres Veninder, ialt 4 Pigebørn, roede; min Vært, Købmand Djurhuus, holdt *) lait fangedes i 1899 under Færoerne 144. under Island 8(58. ved Finmarken 561 Hvaler foruden hvad der af N'æbhvaler er fanget i Xordishavet c Stk.). (Norges Hval- og Sælfangst i statistisk Opgørelse).

33 ! 29 Styr paa Baad og Besætning, og ganske rask gik det; Pigerne ere lige saa dygtige Roersker her som de paa Island ere Ryttersker! Den af Hvalerne, der var skudt for 1 a 2 Døgn siden, var begyndt at oppustes og flød som en spændt Balion paa Vandet; de andre maatte holdes ved Overfladen og bevares for at synke ved Trosser og Kættinger. Stakkels Hvaler, som ikke forstaa at vogte sig for Spra^iggranaterne det gjorde mig ondt at se al den Ødelæggelse Hvalfangerskibet tilhørte Mikkelsen, Disponenten over den nye Hvalfangerstation, som mærkeligt nok ikke i væsentlig Grad er støttet af Færingerne; det er, ligesom ved Grøns ældre Station, norsk Ka})ital, der har startet Sagen; ved et lille Besøg paa denne, under mit forrige Ophold, hilste jeg paa Indehaveren og saa Virksomheden. Hver Hval repræsenterer vel en Værdi af c. 3 a 4000 Kr., meget forskellige ere de forøvrigt Blaahvalen, Bardehvalen og hvad de alle hedde; en sjælden Gang fanges en Kaskelot, hvis Hoveds Indhold af Spermacet er særdeles værdifuldt; en stor Hval var just indbugserel, og det ydre Lag (Spækket) aftoges for at damphakkes og udkoges til Tran. Et Bjerg af Kød, hvorover Folkene vadede i lange Støvler, blodige, tilsølede og fæle at se til; man kunde tro sig hensat i den Æventyrverden, som Doré har illustreret, hvor Tommeliden er hos Kæmpen, der spiser Børn til Frokost; Vandet var rødt. Stenene slibrige af Blod, og Kæmpen, Hr. Grøn, gik med et Spyd i Haanden, hvormed han stoppede Kød og Spæ'k ind i Hakkemaskinen. Kæber af Hvaler med kostbare Fiskebens-Opsatser dækkede Gaardspladsen, store Kedler dampede Tranlugt ud over Egnen og angav Stationens Plads i Kilometres Afstand til alle Sider; det glædede forøvrigt Hr. Grøn, at jeg i sin Tid, i Sandefjord, havde hilst paa Sven Føyen, Hvalfiskefangstens Fader, og hørt ham fortælle om sine Arbejder. Store Masser af Kød sælges til Omegnen for saadant

34 ! 30 noget som 1 Øre pr. "t?, idel det, efter passende Tids Henliggen, anses for en sund og kraftig Næring; men store Masser af (iødningsstof gaa desværre til Spilde. Skade, at ikke Færingerne selv have startet disse store Forretninger, der dog ligge deres hele Virksomhed saa nær, og ikke kræve overdreven stor Kapital (100 å 150,000 Kr., tror jeg, for hver af dem). Traiigisvaag. Om Bord i en Islandsfisker, der i Nat skal afgaa paa Fangst for at blive borte til Oktober; mindst 100 Tons Plads, fortræffelig Kahyt, hvor de 14 Mands Besætning har hver sit Køjerum med Skydedør og Glasknap: det er et Grimsby Skib, som er købt for 400 af Firmaet Mortensen, og som vel har kostet det tredobbelte at bygge; en stor sammentømret Trækasse staar paa Dækket til at optage de Fisk, der efterhaanden fanges; de maa højst ligge nogle faa Timer, inden de opskæres og saltes; Kaptajnen holder Rede paa hver Mands Fangst eller rettere kontrollerer hans egen Opgørelse; langs Rælingen hænger Snørerne og Krogene med Maddingen, saaledes som den sidst er brugt; det er et strængt Arbejde at drage Snøren op fra 100 a 120 Favnes Dybde; hudløse Hænder og bulne Fingre hører til de almindelige besva^rlige Sygdomsformer om Bord undertiden saa ondartede, at en Finger kan bulne af. Alt solidt og praktisk; jeg spørger, om Skuden kan holde hvilket som helst Vejr ud; min Ledsager peger paa det overordentlig svære Tømmer i Bommen; der skal meget til at knække en saadan; i rum Sø ligger Skibet som en Maage paa Vandet, og den gamle Gut, der viser os Kahytten, forklarer, hvor jævn al Bevægelse er, selv i den højeste Søgang Billeder fra Pierre Loti: Islandsfiskeren Det er en Glæde at tale med Færinger om Fiskeri der er Fart i Tankerne og en Evne til at forklare Formerne, som er ganske velgørende lige over for den træge og besværlige Redegørelse for landøkonomiske Forhold;

35 31 saaledes om Linefiskeriet, der ligesom Snørefiskeriet i disse Baade drives fra en Mirngde andre, særlig større engelske Dampere; man sænker den lange Line, for hver l^o Favn besat med en Krog, undertiden indtil 18,000 Kroge (atten Tusind) ad (iangen, forsynede med Madding det kan, for større Skibe, beløbe sig til Strækninger paa flere Mil og repræsentere et langt større Antal Kroge pr. Mand af Skibets Besætning, end der kan anvendes ved Snøreliskeriet, hvor der i Reglen kun er 4 a 5 Kroge pr. Snøre og det samme altsaa pr. Mand. Skippund saltet Fisk er Enheden for Handelen, undertiden gaar der 70, undertiden kun 30 a 40 Fisk pr. Skippund; Fangsten for disse Kuttere er meget varierende Skippund, svare efter Nutidens Priser til: Kroner, hvoraf Mandskabet i Reglen faar ^j^ d: Kroner eller pr. Mand af en 14 Mands Besa^tning: Kroner. 2 a 300 Kroner er den almindelige Fortjeneste for en rask, ung Karl, der Sommeren igennem gaar paa Fiskeri. Kaptajnen faar 10 '^jg af Bruttofortjenesten, altsaa i dette Tilfælde fra 600 til 1500 Kr. for Sommeren; Rederiet holder selvfølgelig Skib, Kosthold om Bord, Materiel etc. Igennem d'hrr. Mortensens Forretning, den største paa Færøerne, gaar aarlig 6 å 8000 Skippund Klipfisk, svarende efter Nutidens Priser til en Brutto-Omsætning af omkring ^/g Million Kroner. Kommandobroen. Sniiril. 7de Juli. Paa Slaget 12 i Nat lettede vi Anker i Trangisvaag, og Moders Fødselsdag tilbringes mellem Færøerne og Skotland; Kaptajn Clausen, Pastor Heilmann (Norderøerne) og jeg have nylig været nede at spise Frokost i et Restaurationslokale, umiddelbart ved Kabvssen meget smaat, som

36 32 alt om Bord ; det har været diset og Støvregn hidtil, men nu er Solen kommet irem, og jeg glæder mig ved at være ganske rask, skønt den lille I)am[)er slingrer overmaade stærkt; nys kom et Par Suler lorbi os, maaske de fra»bas-rock«besøge Vennerne paa Myggenæs; en Hval sender en hvid Sky op i Luften forude. Gud ske Lov for lidt Solskin engang imellem og for Øjne til at se det! be senere Dages Ture have været lidt besværlige vi tog i Forgaars fra Thorshavn til Trangisvaag med Smiril, og gik efter et kort Ophold over Fjeldene til Famien«for at benytte Dagen til at se en Egn, som jeg forrige Gang ikke fik Lejlighed til at se; det begyndte at regne, da vi nærmede os Maalet, og vedblev dermed, saa at jeg tilsidst var ganske vaad særlig generende om Fødderne, da vi kom bort fra Stien og maatte gaa et Stykke gennem langt vaadt Græs; det gaar ud over Kræfterne ved en saadan Lejlighed, naar Vejret tillige er koldt og raat. Forøvrigt var Famien et smukt Sted en dejlig Kløft, dækket med Stenurter [Rodiola rosea, etc), traf vi ved Nedgangen dertil; fik Bolig hos en gammel Enke, der engang har huset Broder Karl; det lykkedes mig at faa en Kande kogt Mæ^lk, hvad der sjældent bruges her den iskolde gør mig altid ilde tilpas; to Naboer kom ind til mig om Aftenen, Svigersønnen, og den ældste af den gamle Kones Sønner, og sad og talte om F'orholdene; det var bedrøveligt at høre, at fra den lille Bygd (24 Marker), var c. 250 Faar døde i Vinter; for hele Øen bliver det formodentlig omkring 3000 Stkr., der ere gaaede bort hvorfor? fordi Faareholdet er uheldigt, og man har ikke vænnet sig til at gøre noget for dem om Vinteren bliver den haard og langvarig, som jo kan ske af og til, dø de som Fluer. Saa talte de om BesvaM-lighederne ved at have saa mange til at bestemme alting ved Grandestævne; hvad 9 blive enige om, kan kuldkastes af den 10de, og de til-