Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2016

Transkript

1 Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved selvejende uddannelsesinstitutioner, som er meddelt institutionerne i skrivelse af 27. juni Resultatlønskontrakten er udarbejdet med baggrund i Moderniseringsstyrelsens mål-eksempel, samt resultatkønskontrakter for direktører på uddannelsesområdet. Resultatkontraktens formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. Den skal understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige lang- og kortsigtede målsætninger. Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater. Kontrakten er opdelt i 2 rammer: Basisrammen: Indsatsområderne afspejler institutionens udfordringer, kortsigtede som langsigtede. Ekstrarammen: Indsatsområderne indeholder krav om markante resultater, som fører til synlige ændringer for institutionen. Resultatlønskontrakten og dennes efterfølgende udmøntning offentliggøres på skolens hjemmeside. Kontrakten fokuserer på indsatsområder og mål i 2016 og tager naturligvis afsæt i Mercantecs strategiplan På vej mod 2020 med de strategiske mål, der fremgår af figuren nedenfor.

2 Samlet vægt af basisramme Indsatsområde 1 Flere i de erhvervsrettede uddannelser 25 % delmål 1.1 Gennem et intensiveret samarbejde med Viborg kommunes grundskoler skal vi sikre, at flere elever vælger en erhvervsuddannelse. Dette også for at leve op til den nationale målsætning om, at 30 % af de unge påbegynder en erhvervsuddannelse i delmål 1.1 Det intensiverede samarbejde skal ske gennem forældresamarbejde, forskellige aktiviteter for grundskolens elever samt generel øget information om de erhvervsrettede uddannelser. Konkret vil vi bl.a. arbejde med følgende tiltag: - Vi vil udvikle og udbyde valgfagspakker samt temadagspakker for grundskolerne - Vi vil videreudvikle konceptet omkring EUD10, således at dette får endnu højere kvalitet. Vi vil arbejde på, at flere vælger EUD10 frem for en ordinær 10. klasse - Vi vil arbejde på, at grundskolerne i højere grad bruger Mercantecs faciliteter. Det kunne være til forældremøder, kurser, temadage m.m. - Vi vil arbejde på at få et endnu tættere samarbejde med UU-vejlederne - dette kunne være via den fysiske placering, videnspredning og information om erhvervsuddannelser - Vi vil styrke samarbejdet med efterskoler og afdække samarbejdsområder - Vi vil styrke brobygning og overgangen mellem grundskole og de erhvervsrettede uddannelser Måleindikator Udvikling af særligt forløb til grundskolefaget Job og Uddannelse med udgangspunkt i EUX og udbudt til alle grundskolerne i vores område. Nyt brobygningskoncept skal være færdigudviklet og forankret i gf. 1. Antallet af elever, der vælger EUD 10 i skoleåret 2016/2017 skal forøges med 75 % sammenlignet med skoleåret 2015/16. Udvikling af koncept for øget forældrekontakt i grundskolerne % 1

3 Indsatsområde 1 Flere i de erhvervsrettede uddannelser delmål 1.2 Udvikling af to nye studieretninger på det gymnasiale område (Game Design og Juralinjen) Ved at oprette en ny studieretning på henholdsvis Viborg Handelsgymnasium og Viborg Tekniske Gymnasium, vil vi øge vores synlighed i mængden af studieretninger i Viborg, og stå tydeligere frem i forhold til alle studieretningerne på STX. delmål 1.2 Profilen på Juralinjen skal tiltrække dygtige elever, og gerne i højere grad flere piger til handelsgymnasiet. Profilen på Game Design skal gerne tiltrække bredt blandt unge, der bliver begejstret af ny teknologi, og som kan lære mere ved øget inddragelse af teknologi. Måleindikator Der skal være udviklet informations- og markedsføringsmateriale. Tidligere brobygningselever skal informeres pr. brev om de nye studieretninger. Der skal udvikles en præsentation af de to nye studieretninger til den fælles uddannelsesmesse i Tinghallen og til UU præsentation i efteråret. Vedr. Game Design skal studieretningen være beskrevet og udviklet i samarbejde med Aalborg Universitet % 2

4 Indsatsområde 1 Flere i de erhvervsrettede uddannelser delmål 1.3 At understøtte, at en stigende andel af elever fra grundskolen vælger en erhvervsuddannelse. EUX en anses for et godt alternativ til de mange elever, der vælger en gymnasial uddannelse på de almene gymnasier uden at vide, at de vil læse videre på en videregående uddannelse efterfølgende. del mål 1.3 EUX er en realitet på mange uddannelser. For at sikre, at EUX bliver den ønskede succes, igangsættes en række særlige indsatser i Indsatserne vil være målrettet eleverne i grundskolen, forældrene samt de virksomheder, som skal ansætte eleverne i deres praktikforløb. Der vil ligeledes blive iværksat en særlig indsats i forhold til brobygningen mellem EUX ens 1. del og KVU-uddannelserne på Dania. Måleindikator Der iværksættes en oplysningskampagne om EUX målrettet elever og forældre i grundskolen. Der afholdes møder med alle grundskoler i Viborg Kommune omkring mulighederne for at afholde særlige informationsmøder om EUX for forældre samt afholde særlige introkurser/brobygningsforløb for elever i udskolingen. De aftalte aktiviteter iværksættes efterfølgende. Mulighederne for indgåelse af en formel samarbejdsaftale med Dania undersøges med henblik på udarbejdelse af et fælles tilbud om en KVUpakke, som indeholder EUX ens 1. del samt en KVU-uddannelse f.eks. finansøkonom. Dette tilbud skal ses som et alternativ til de mange voksne, der i dag tager en HF på VUC og efterfølgende starter på en KVU. Introduktions- og brobygningsforløb sikres en klar EUX profil, så uddannelsen fremstår som et reelt alternativ til en gymnasial uddannelse % 3

5 Samlet vægt af basisramme Indsatsområde 2 Fremragende undervisning 25 % delmål 2.1 Læringsmålstyret undervisning som princip Formålet med indsatsområdet er at imødekomme udfordringerne om mere læring for eleverne sammenholdt med færre ressoucer. Der fokuseres på muligheden for mest mulig læring for eleverne/kursisterne og dermed mest mulig kvalitet for de tilstedeværende ressourcer. Besparelsespotentialet ligger umiddelbart i, at man med denne undervisningsform kan identificere den korteste vej til, at eleverne opnår de fastsatte læringsmål. Dermed kan indsatsområdet føre til en mere effektiv udnyttelse af underviserressourcerne. delmål 2.1 Indsatsområdet Læringsmålstyret undervisning handler om, at underviseren opsætter synlige læringsmål for det, som eleverne skal lære. Det primære fokus er således ikke på det, der skal undervises i men på det, som eleverne forventes at lære gennem undervisningen. Målstyret undervisning har nogle tydelige indlæringsmæssige gevinster. Metoden skal bl.a. gøre eleverne mere motiverede for læring. Herudover giver metoden underviseren mulighed for at lede læreprocesserne, så de ønskede læringsresultater fremmes hos eleverne. En styrke ved læringsmålstyret undervisning er, at det kan gøre feed-back processen meget effektiv, eftersom underviseren hele tiden kan evaluere op mod synlige mål. Med dette delmål ønsker vi en analyse af ovenstående. Måleindikator Senest 1. oktober 2016 udarbejdes der en mindre afrapportering fra de afdelinger, der i perioden januar 2016 oktober 2016 har arbejdet med indsatsområdet Læringsmålstyret undervisning som princip. Analysen, herunder Cost Benefit, konklusioner og anbefalinger udarbejdes i perioden oktober december I samme periode træffes der beslutning om, hvorvidt indsatsområdet Læringsmålstyret undervisning skal implementeres i hele eller udvalgte dele af organisationen. Implementering vil ske fra 1. januar % 4

6 Indsatsområde 2 Fremragende undervisning delmål 2.2 Fælles grundfag Formålet med indsatsområdet er at imødekomme udfordringerne om mere læring for eleverne sammenholdt med færre ressoucer. Der fokuseres på muligheden for mest mulig læring for eleverne/kursisterne og dermed mest mulig kvalitet for de tilstedeværende ressourcer. Med dette indsatsområde ønsker vi at analysere, udvikle og afprøve hvordan vi kan afvikle fælles grundfag på tværs af uddannelsesområder, grund- og hovedforløb. delmål 2.2. Indsatsområdet Fælles grundfag handler om, at der er et stort økonomisk potentiale i at samle grundfag, da det kan give mere volumen på holdene. Med større volumen på holdene kan der åbnes op for andre muligheder for undervisningsdifferentieringen, end vi har i dag. Således kan indsatsområdet bidrage til et kvalitetsløft af undervisningen. Hertil kan fag på tværs af uddannelsesområder, grund- og hovedforløb også åbne op for nye muligheder, for at grundfagslærerne kan sparre med hinanden og have fælles forberedelse. Dette kan i særlig grad komme til at gøre sig gældende, såfremt vi opnår så stor volumen, at flere grundfagslærere kan køre undervisning parallelt med hinanden. Med dette delmål ønsker vi en analyse af ovenstående. Måleindikator Senest 1. oktober 2016 udarbejdes der en mindre afrapportering fra de afdelinger, der i perioden januar 2016 oktober 2016 har arbejdet med indsatsområdet Fælles grundfag. Analysen, herunder Cost Benefit, konklusioner og anbefalinger udarbejdes i perioden oktober december I samme periode træffes der beslutning om, hvorvidt indsatsområdet Fælles grundfag skal implementeres i hele eller udvalgte dele af organisationen. Implementering vil ske fra 1. januar % 5

7 Indsatsområde 2 Fremragende undervisning delmål 2.3. IT i Undervisningen/virtuel undervisning Formålet med indsatsområdet er at imødekomme udfordringerne om mere læring for eleverne sammenholdt med færre ressoucer. Der fokuseres på muligheden for mest mulig læring for eleverne/kursisterne og dermed mest mulig kvalitet for de tilstedeværende ressourcer. Brugen af gennemarbejdet virtuel undervisning betyder, at én underviser kan undervise flere elever på én gang. Heri ligger det økonomiske potentiale. Som det også er skitseret ovenfor under beskrivelsen, er der herudover nogle læringsmæssige potentialer i dette indsatsområde - bl.a. en mere effektiv undervisningsdifferentiering. delmål 2.3. Indsatsområdet IT i undervisningen/virtuel undervisning handler om, at der gennem en bedre anvendelse af de digitale muligheder i undervisningen er mulighed for, at undervisningens kvalitet kan løftes både til gavn for den enkelte elev, men også i forhold til en bedre ressourceudnyttelse. Digitalisering i undervisningen kan antage mange former, og en af disse er virtuel undervisning. Det betyder, at læringsrummet gøres mere effektivt og endda udvides, da eleverne let kan tilgå læringsmaterialet, uanset hvor de befinder sig. Herudover betyder det også, at undervisningsdifferentieringen bliver lettere at efterkomme, eftersom eleverne kan anvende det materiale, der passer til deres niveau. Med dette delmål ønsker vi en analyse af ovenstående. Måleindikator Senest 1. oktober 2016 udarbejdes der en mindre afrapportering fra de afdelinger, der i perioden januar 2016 oktober 2016 har arbejdet med indsatsområdet IT i undervisningen/virtuel undervisning. Analysen, herunder Cost Benefit, konklusioner og anbefalinger udarbejdes i perioden oktober december I samme periode træffes der beslutning om, hvorvidt indsatsområdet IT i undervisningen/virtuel undervisning skal implementeres i hele eller udvalgte dele af organisationen. Implementering vil ske fra 1. januar % 6

8 Indsatsområde 2 Fremragende undervisning delmål 2.4. Læringsrum Med dette indsatsområde sigter vi mod, at hele eller dele af undervisningen skal organiseres anderledes end den traditionelle undervisning, og selvfølgelig med et økonomisk perspektiv for øje. Besparelsespotentialet ligger i, at vi organiserer undervisningen således, at vi har flere elever pr. underviser. delmål 2.4. Indsatsområdet Læringsrum handler om, at det skal analyseres og afprøves, hvorvidt undervisningen med fordel kan tilrettelægges i forskellige læringsrum, der ikke ligner det traditionelle læringsrum, hvor én underviser har én klasse. Det kan f.eks. være - læringsrum hvor én underviser har mange elever til gennemgang af et bestemt emne - Læringsrum hvor mange elever arbejder aktivt med opgaverne, mens én eller flere undervisere er til stede til at støtte op om indlæringen - læringsrum hvor eleverne som udgangspunkt arbejder selv, men med mulighed for at ringe til en underviser - læringsrum hvor eleverne har undervisning i flere fag på samme tid - Støtteundervisning på tværs af afdelinger eller fag. Med dette delmål ønsker vi en analyse af ovenstående. Måleindikator Senest 1. oktober 2016 udarbejdes der en mindre afrapportering fra de afdelinger, der i perioden januar 2016 oktober 2016 har arbejdet med indsatsområdet Læringsrum. Analysen, herunder Cost Benefit, konklusioner og anbefalinger udarbejdes i perioden oktober december I samme periode træffes der beslutning om, hvorvidt indsatsområdet Læringsrum skal implementeres i hele eller udvalgte dele af organisationen. Implementering vil ske fra 1. januar % 7

9 Indsatsområde 2 Fremragende undervisning delmål 2.5. Cost Benefit udbud af uddannelser - organisering At få udpeget hvilke aktiviteter, der giver underskud og vurdere, om uddannelsen er et langsigtet investeringsområde, om uddannelsen skal lukkes eller organiseres anderledes. delmål 2.5. For alle uddannelser, der pt. giver underskud i uddannelsesafdelingen, skal der udarbejdes en Cost Benefit analyse. Uddannelser, der giver under 2 % i overskud i uddannelsesafdelingerne, betragtes som underskudsgivende. Alle uddannelsesaktiviteter (EUD, GYM og AMU) skal være indeholdt i analysen. Udarbejdede skabeloner anvendes i den forbindelse. Måleindikator Der er udarbejdet Cost Benefit analyser som identificerer de uddannelser, der ikke giver 2 % i overskud % 8

10 Indsatsområde 2 Fremragende undervisning delmål 2.6 Modulisering af uddannelserne Det umiddelbare økonomiske potentiale i dette indsatsområde ligger i den effektivisering, der følger med at modulisere undervisningen. Vi kan med andre ord nå læringsmålene hurtigere og mere effektivt ved at modulisere undervisningen. Hertil kan det blive lettere at planlægge undervisernes tid, således der ikke er for mange mellemtimer. Det er oplagt at tænke moduliseringen ind i sammenhænge, der igen kan give mere volumen på holdene, således at vi opnår en større underviser/elev ratio. Der er et læringsmæssigt potentiale i indsatsområdet, da der ikke vil gå så meget tid tabt i forhold til at starte op og lukke ned, eftersom timerne er samlet noget mere. Dertil kan det også give eleverne et bedre overblik over forløbet, i og med undervisningen er samlet mere. delmål 2.6. Indsatsområdet Modulisering af uddannelserne handler om at de timer, der er afsat til et fag eller et undervisningsforløb, i langt højere grad kan samles i større moduler. Den traditionelle form med at dele et fag eller et undervisningsforløb op i lektioner og sprede dem jævnt ud over en længere periode, er ikke særlig ressourceeffektivt. Hvis vi samler timerne i moduler af en halv- til flere ugers varighed, vil det blive mere effektivt ud fra det rationale, at der ikke hele tiden skal bruges tid på at starte undervisning op og lukke undervisning ned. Med dette delmål ønsker vi en analyse af ovenstående. Måleindikator Senest 1. oktober 2016 udarbejdes der en mindre afrapportering fra de afdelinger, der i perioden januar 2016 oktober 2016 har arbejdet med indsatsområdet Modulisering af uddannelserne. Analysen, herunder Cost Benefit, konklusioner og anbefalinger udarbejdes i perioden oktober december I samme periode træffes der beslutning om, hvorvidt indsatsområdet Modulisering af uddannelserne skal implementeres i hele eller udvalgte dele af organisationen. Implementering vil ske fra 1. januar % 9

11 Samlet vægt Indsatsområde 3 Bedre læringsmiljø 25 % Formål EUD CAMPUS House of Technology At etablere et attraktivt uddannelsesmiljø for HOT i nær tilknytning til gf.1 og de øvrige erhvervsuddannelsesmiljøer på H.C. Andersens Vej. delmål 3.1 Byggeriet af den nye bygning til HOT er igangsat i 2015 med brugerinddragelse og de allerførste råskitser. Processen fortsætter i HOT s nye bygning placeres i forlængelse af gf.1, således at der er fleksibilitet til gf.1-bygningen. gf.1 s bygninger kan i forårssemestrene inddrages i HOT s læringsmiljø. Måleindikator Udarbejdelse af udbudsmateriale til mini-udbud i SKI i foråret 2016 Rådgiver valg, projektering, medarbejderinddragelse og udbud til entreprenører i sommeren 2016 Underentreprenørvalg og opstart af byggeriet i efteråret Formål 50 % Midtbyens Gymnasium At finde den bedste totalrådgiver til at stå for den videre proces med skitsering, medarbejderinddragelse, projektering og styring af byggeriet. Sikre finansiering af det kommende byggeri. delmål 3.2 Der skal i foråret 2016 findes den endelige vinder af projektkonkurrencen, dvs. totalrådgiveren, som skal tegne og projektere det nye erhvervsgymnasium. Fra maj måned 2016 og frem til foråret 2017 arbejdes med brugerinddragelse, skitseforslag, projektering m.v. Alt i dialog med Viborg Kommune for at sikre samspil med hærvejspladsen, broen og de øvrige samspilsflader. Plan for finansiering af erhvervsgymnasiet skal være på plads i Måleindikator Totalrådgiver er valgt i foråret 2016 Nedsættelse af brugergrupper til næste fase af medarbejderinvolvering I processen beskrives, hvorledes der tages hensyn til såvel fysisk, psykisk og æstetisk miljø. Forhandlinger om finansiering af byggeriet med kreditinstitutioner % 10

12 Samlet vægt Indsatsområde 4 Professionel ledelse 25 % Formål Kompetenceudvikling af ledere Vi vil have fokus på lederrollen, så vi kan imødekomme de mange nye udfordringer, som vi står overfor, samtidig med at vi sikrer en god og attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. delmål 4.1 Professionel ledelse har igennem en længere periode været et vigtigt indsatsområde på Mercantec. Der er udarbejdet et nyt ledelsesgrundlag, som skaber tydelighed omkring lederens rolle og opgaver med det formål, at de ønskede resultater kan skabes. Endvidere blev der i efteråret 2015 gennemført en 360 graders lederevaluering. Vi har på Mercantec besluttet at alle ledere, både administrative og pædagogiske, skal opfylde et minimumskrav om 10 ECTS point indefor ledelse på diplom- eller masterniveau. Måleindikator Kortlægning af hvilke ledere, (både chef- og mellemlederniveau), der mangler 10 ECTS point indenfor ledelse. For de ledere (både chef- og mellemlederniveau), der mangler 10 ECTS point indenfor ledelse, skal der udarbejdes en konkret tids- og handlingsplan. Plan for øvrig kompetenceudvikling i henhold til lederevaluering skal være udarbejdet (både chef- og mellemlederniveau). 4 Formål 50 % Opgaveprioritering på administrations- og serviceområdet Ved at skære i opgavernes omfang vil der være tid at spare på området. Heri ligger det store potentiale i dette indsatsområde. delmål 4.2 Indsatsområdet handler om, at det skal vurderes, om alle de udførte opgaver fremadrettet skal løses til samme høje standard som hidtil, eller om der kan skæres i nogle af opgavernes omfang. Dette kan få en betydning for kvaliteten forstået således, at kunderne fremadrettet kan forvente need to have fremfor nice to have. Indsatsområdet skal understøtte, at administrationen fortsat sikrer effektive og forenklede processer udført med anvendelse af færrest mulige ressourcer. Måleindikator Senest 1. oktober 2016 udarbejdes der en mindre afrapportering fra de afdelinger, der i perioden januar 2016 oktober 2016 har arbejdet med indsatsområdet Opgaveprioritering på administrations- og serviceområdet. Analysen, herunder Cost Benefit, konklusioner og anbefalinger udarbejdes i perioden oktober december I samme periode træffes der beslutning om, hvorvidt indsatsområdet 11

13 Opgaveprioritering på administrations- og serviceområdet skal implementeres i hele eller udvalgte dele af organisationen. Implementering vil ske fra 1. januar % 12

14 Mål i ekstrarammen Samlet vægt af ekstraramme Indsatsområde 1 Et målrettet arbejde med prioritering og 50 % planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. delmål 1.1 Klar/parat/start undervisningsmateriale Det største besparelsespotentiale i dette indsatsområde ligger i, at underviserne skal bruge mindre tid på forberedelse. Hertil er det også forventet, at der i udarbejdelsen af færdigudviklede undervisningsmaterialer indsamles viden og gode erfaringer, samt der gøres tanker om materialernes gyldighed over tid. Dette arbejde skal sikre, at vi får undervisningsmateriale med høj kvalitet samt materialer, som er forholdsvis let tilgængelige for alle de undervisere, der kommer til at bruge det. Heri ligger der et læringsmæssigt potentiale. Herudover kan der muligvis også ligge den gevinst, at det bliver lettere for nye undervisere eller vikarer, der skal ind og starte eller overtage undervisning. delmål 1.1 Tanken med indsatsområdet er, at der skal udarbejdes færdigudviklede undervisningsmaterialer og forløb. Dette kan gælde i alle fag og opgaver og i både teoretiske og praktiske sammenhænge. Dette indebærer, at der skal udarbejdes færdigudviklede læringsmål til de pågældende forløb - evt. helt ned til den enkelte lektion. Hertil skal der gøres erfaringer med, hvor specifikke undervisningsmaterialerne og forløbene skal eller kan være, hvilket igen har betydning for omfanget af den enkelte undervisers individuelle forberedelse. Med dette delmål ønsker vi en analyse af ovenstående. Måleindikator Senest 1. oktober 2016 udarbejdes der en mindre afrapportering fra de afdelinger, der i perioden januar 2016 oktober 2016 har arbejdet med indsatsområdet Klar/parat/start undervisningsmateriale. Analysen, herunder Cost Benefit, konklusioner og anbefalinger udarbejdes i perioden oktober december I samme periode træffes der beslutning om, hvorvidt indsatsområdet Klar/parat/start undervisningsmateriale skal implementeres i hele eller udvalgte dele af organisationen. Implementering vil ske fra 1. januar i ekstraramme 33 % 13

15 Mål i ekstrarammen Samlet vægt af ekstraramme Indsatsområde 1 Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter delmål 1.2 Bortfald af opgaver Der kan være store besparelsespotentialer i at lade opgaver bortfalde, såfremt de ikke længere har den store relevans, eller de ikke giver det ønskede udbytte. Det kunne endvidere bidrage til et kvalitetsløft at lade visse opgaver bortfalde, hvis det udover besparelse af tid også kunne give mere tid til kerneopgaverne. delmål 1.2 Med dette indsatsområde ønsker vi en analyse af, om nogle opgaver fremadrettet kan bortfalde eller reduceres. Det er klart, at bortfald af opgaver ét sted ikke må give flere opgaver andre steder. I forlængelse af dette skal der ses på, hvilken effekt det har at lade bestemte opgaver bortfalde eller reducere. Der bør hovedsageligt kigges på opgaver, der ikke længere har den store relevans samt opgaver, der ikke giver det ønskede udbytte. Måleindikator Senest 1. oktober 2016 udarbejdes der en mindre afrapportering fra de afdelinger, der i perioden januar 2016 oktober 2016 har arbejdet med indsatsområdet Bortfald af opgaver. Analysen, herunder Cost Benefit, konklusioner og anbefalinger udarbejdes i perioden oktober december I samme periode træffes der beslutning om, hvorvidt indsatsområdet Bortfald af opgaver skal implementeres i hele eller udvalgte dele af organisationen. Implementering vil ske fra 1. januar i ekstraramme 33 % 14

16 Mål i ekstrarammen Samlet vægt af ekstraramme Indsatsområde 1 Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter delmål 1.3 Omlægning af opgaver til andre personalegrupper Besparelsespotentialet i dette indsatsområde ligger i en effektivisering og heri en vurdering af, om ressourcerne bliver brugt på en fordelagtig måde. Ud over besparelsespotentiale kan dette indsatsområde også bidrage til et kvalitetsløft, eftersom der er lagt op til, at de forskellige faggrupper skal bruge mere tid på det, som ligger inden for deres kernekompetencer. Inden for dette indsatsområde kunne der ses på om nogle af de opgaver, som underviserne har i forbindelse med undervisningen, med fordel kunne overtages af undervisnings- eller driftsassistenter, eller om nogle opgaver kunne varetages af administrativt personale. delmål 1.3 Dette indsatsområde handler om, at undervisernes arbejdsopgaver skal prioriteres, så der bruges mere tid på kerneopgaverne. Med dette for øje skal det undersøges, om der er arbejdsopgaver, som med fordel kan udføres af andre faggrupper, så de forskellige kompetencer bliver udnyttet bedre, og så ressourcerne bliver brugt mere effektivt. Måleindikator Senest 1. oktober 2016 udarbejdes der en mindre afrapportering fra de afdelinger, der i perioden januar 2016 oktober 2016 har arbejdet med indsatsområdet Omlægning af opgaver til andre personalegrupper. Analysen, herunder Cost Benefit, konklusioner og anbefalinger udarbejdes i perioden oktober december I samme periode træffes der beslutning om, hvorvidt indsatsområdet Omlægning af opgaver til andre personalegrupper skal implementeres i hele eller udvalgte dele af organisationen. Implementering vil ske fra 1. januar i ekstraramme 34 % 15

17 Mål i ekstrarammen Samlet vægt af ekstraramme Indsatsområde 2 En målrettet indsats mod frafald 50 % delmål 2.1 Overgang til hovedforløb Formålet er, at flere får en erhvervsuddannelse. delmål 2.1 Vi skal sikre, at min. 56 % (i 2014 var tallet 54%) kommer videre i hovedforløb. Dette mål opfyldes bl.a. via en målrettet praktikpladsindsats, ved at sikre at flere nye virksomheder godkendes, og at godkendte virksomheder, som pt. ikke tager lærlinge, indgår aftaler. Eleverne skal introduceres til praktikcenteret allerede i grundforløbet og vi skal sikre, at elever der opfylder EMMA-kriterierne, og som ikke opnår en ordinær uddannelsesaftale, optages i praktikcenteret. Vi vil optimere overgangen fra gf. 1 til GF2. Dette vil vi bl.a. gøre ved i højere grad at holde eleverne i hånden, og ved at have fokus på relationer og fællesskab. Måleindikator Total antal indgåede praktikaftaler skal være 2 % højere end i forhold til I 2015 var antallet i ekstraramme 33 % delmål 2.2 Frafald i uddannelsen Formålet er, at flere elever gennemfører en erhvervsuddannelse. delmål 2.2 Vi vil optimere vejledningsindsatsen, således eleverne i højere grad vælger den rigtige uddannelse. Dette gennem kompetenceafklaringscenteret og igennem vejledning i gf. 1. Frafald og fravær på gf. 1 og GF 2 skal være lavt, og der skal fremgå tydelige procedurer herfor. Der udabejdes maksimale mål for frafaldet på de enkelte uddannelsesområder i henhold til tidligere års måltal. Vi tager fremadrettet udgangspunkt i ministeriets opgørelser. Vi måler på skoleåret 2015/2016. Måleindikator Procedure for frafald og fravær er beskrevet og implementeret På gf.1 er målet for direktøren, at det gennemsnitlige frafald i skoleåret 16

18 2015/2016 er max. 12 %. På GF 2 er målet for direktøren, at det gennemsnitlige frafald i skoleåret 2015/2016 er max. 15 %. 2 i ekstraramme 33 % delmål 2.3 Fravær Formålet er, at flere elever får en erhvervsuddannelse. delmål 2.3 Der udabejdes maksimale mål for fraværet på de enkelte uddannelsesområder i henhold til tidligere års måltal. Vi måler fravær på EUD s grundforløb, idet udfordringen er størst på disse. Beregningen laves som et gennemsnit på baggrund af målinger i uge 44. Afdelingernes gennemsnitlige fravær i uge 44 lægges sammen og dividers med antallet af afdelinger. Måleindikator På gf.1 er målet for direktøren, at det gennemsnitlige fravær i uge 44 er max. 10 %. I 2015 var gennemsnittet 11,61 %. På GF.2 er målet for direktøren, at det gennemsnitlige fravær i uge 44 er max. 15 %. I 2015 var gennemsnittet 24,40 %. Delmålest vægt 2 i ekstraramme 34 % 17

19 I forbindelse med opgørelsen af resultatlønskontrakten ultimo 2016 indsættes der ved hvert indsatsområde kolonner hvori beskrives målopfyldelsen, herunder opnåelsen i pct., begrundelse for opnåelse og dokumentation vedlægges. Når der under et indsatsområde er angivet mere end én måleindikator vægter de angivne måleindikatorer lige meget. Basisrammen udgør X kr. og ekstrarammen udgør X kr. Totalt udgør resultatlønskontrakten X kr. Resultatlønskontrakten er ikke pensionsgivende og procentreguleres ikke. Ved direktørens eventuelle fratrædelse i resultatlønskontraktperioden opgøres kontrakten pr. 31. december 2016 og udmøntes forholdsmæssigt efter det opnåede resultat samt det antal måneder af kontraktperioden, som ansættelsen har varet. Viborg den Gert Ringgaard Bestyrelsesformand Kirsten Holmgaard Direktør 18