Interview med eleven Mikkel I = interviewer (Lasse), J = informant (Magne)

Transkript

1 1. I: Nu så jeg jer lige spille stratego, hvordan var det? 2. M: Det var sjovt, det var lige lidt anderledes idrætstræning, vil jeg sige. 3. I: Ja, det har I ikke prøvet før? 4. M: Nej. 5. I: Hvad har I ellers haft i dag? 6. M: Altså, nå ja okay, vi har haft to naturgeografi timer lige fra morgenstunden 7. af, også slut af med historie også herefter idræt, så der havde man også 8. brug for at komme ud og røre sig lidt. 9. I: Ja, nu glemte jeg lige at sige, du tager selvfølgelig bare noget vand og slik, 10. hvis du har lyst. 11. M: Ja, tak tak. 12. I: Ja, hvad har i ellers lavet i idræt for nyligt? 13. M: Vi har lavet noget crossfit som er ligesom det vi har lavet sidst, hvor vi før 14. det havde et par danse timer, moduler, også lidt anderledes dans ift. 15. koreografi også har vi været indenfor hvor det har været muligt at lave 16. noget crossfit, eller nej ikke crossfit, styrketræning på en anden måde en 17. crossfit, mere med noget motion og sådan noget, og baseret på nogle 18. andre muskler muligvis, hvor vi selv har lavet nogle forskellige 19. træningsprogrammer også bare i det hele taget programmer, ja så har vi 20. også haft en god portion boldspil her over vinteren. 21. I: Ja, nu har jeg jo, som du nok har bemærket også interviewet nogle af de 22. andre, og de nævnte også ultimate. 23. M: Ja, der var jeg ikke med, der spillede jeg noget, ja hvad er det nu det 24. hedder, softball, ja der var vi også kun en to- tre stykker der gjorde det, vi 25. havde et valg mellem at spille det. 26. I: Okay, så det var med nogle af de andre klasser eller hvordan? 27. M: Det var med M klassen, som vi også burde have været med i dag, men de 28. plejer bare aldrig rigtigt at være her, synes jeg. 29. I: Nå dem som skulle have været med oppe i skoven, nej de bakkede ud. 30. Har du nogle fritidsinteresser udenfor gymnasiet? 31. M: Fodbold og fitness generelt, men det er mere stille og roligt nu, sådan alt 32. efter hvad jeg får tid til, har spillet fodbold i år, og så fitness i ny og 33. næ. 1

2 34. I: Det lyder bekendt, det er meget det samme som mig. Hvad synes du om 35. idrætsundervisningen her på gymnasiet? 36. M: Det er jo - det her er en lidt anderledes skole ift. engagement med idræt, 37. det er jo ikke noget af det der bliver lagt op til her, så var man taget på 38. Ålborghus, hvor de har nye faciliteter og sådan noget, men her får man 39. også en større chance for ligesom at vise sig frem synes jeg, hvilket jeg 40. også godt kan lide, at man er en af de bedre i klassen, og at man ikke 41. sådan konkurrere blandt de midterste hele tiden ift. sport, så her går folk 42. mindre op i idræt end mange steder vil jeg sige, der er stadigvæk 43. engagement, men folk er bare gennemsnitlig ikke så gode synes jeg. 44. I: Okay, så du oplever niveauet på Ålborghus gymnasium lidt højere end 45. her? 46. M: Ja de har jo elite- elever og de mange gamle fodboldspillere og 47. atletikudøvere og sådan noget. 48. I: Og hvordan kan det være at du ved det? 49. M: Mange venner, mange fodboldkammerater og mødt andre og sådan noget, 50. ved godt hvem der sådan går der og sådan noget. 51. I: Gad du godt at have haft idræt med dem? 52. M: Nej, så meget går jeg ikke op i idræt længere, i folkeskolen der var det 53. ugens højdepunkt, nu er jeg bare glad for at komme ud at røre mig med 54. min klasse og sådan noget, så nu er det begyndt at være mere hygge, hvor 55. mit konkurrencemenneske er blevet lidt lavere end det var før. 56. I: Ja, så det kan du godt lide? 57. M: Ja, har ikke altid behov for at vinde, jeg kan godt leve med ikke at vinde 58. noget, hvor jeg før blev rigtig sur over det. 59. I: Ja, har du nogle discipliner som du synes godt om i idræt her på 60. gymnasiet? 61. M: Boldspil generelt, også sådan noget hvor man kan vise sin form, sådan 62. fysiske form lidt bedre, det er igen det der med at score høj karakter ift. 63. niveauet med andre, hvor jeg synes at der har man en rig mulighed for at 64. vise hvad det er man kan, for at få lærerens opmærksomhed. 65. I: Har du også nogle discipliner som du synes mindre godt om? 66. M: Dans, rytme er ikke særlig meget mig, er sådan lidt stiv i kroppen og har 2

3 67. lidt svært ved at bevæge mig på andre måder uden at få lidt ondt i lysken, 68. og hvis jeg skal ud og gøre noget mere akrobatisk, men nu har vi også 69. Kasper og han ikke lige, han er ikke. 70. I: Den store danser. 71. M: (griner) det store dans vi kommer til der, vi havde det sidste år med en 72. der hedder Jens, som var rigtig dygtig til at danse, så der lavede vi en 73. masse forskellige danse, så det var lidt noget andet, men det er jeg 74. egentlig glad nok for. 75. I: Ja, hvad var forskellen på, da Jens havde jer til dans? 76. M: Fordi Jens han kunne finde ud af rigtig mange forskellige danse, ej vi 77. havde ikke salsa, men noget hen ad i den stil, nu kan jeg ikke lige ridse 78. dem op, men han kan de forskellige stilarter, få lært nogle lidt lettere trin 79. kan man sige, hvor jeg så til gengæld synes det er sjovere med Kasper, 80. fordi han godt ved, at han ikke er verdens bedste til at danse, så han 81. prøver han at finde på noget anderledes som så også kommer os til gode, 82. kan man så sige, altså os som ikke er så vilde med at danse igen. 83. I: Er det rigtigt forstået, at det er pga. kompetencerne i dans, at du ikke 84. synes så godt om det? 85. M: Ja, det tror jeg, jeg har aldrig gået så meget op i det, jeg kan faktisk godt, 86. jeg har, min far bor i Panama, det har han gjort i mange år, jeg har også 87. boet der, så salsa det ligger lidt i kroppen faktisk, men det er også det 88. eneste jeg kan finde ud, så det var sådan lidt et sidespring til hvad jeg 89. eller plejer at kunne og gide. 90. I: Hvad kan du godt lide ved boldspil? 91. M: Intensiteten og altså, jeg kan ikke forklare det, det er bare sådan en 92. drenge- ting det er der med, at det bare sjovere når det involverer en bold, 93. skyde til en bold og kaste med en bold og på den måde vise det frem man 94. vil. Der er noget med, ej jeg kan ikke engang forklare det, jeg tror bare det 95. ligger i mig, fordi så spillede vi fodbold som man gjorde, så jeg havde nok 96. en anden holdning, hvis jeg gik til atletik altså, jeg tror bare det ligger i at 97. det altid er det man har viden om det kommer helt fra folkeskolen, hvor 98. alle drenge de bare skulle spille med bold, også har det bare været det. 99. I: Kan du komme med et eksempel på en aktivitet i idræt, hvor du synes at 3

4 100. du har været god? 101. M: Ift. bold der har vi jo haft en del basketball, hvor jeg ikke har været den 102. bedste, fordi jeg ikke har været den højeste og den største, der har vi haft 103. Jonathan og Simon som ligesom er de store og rigtige dygtige 104. boldspillere, hvor jeg ligesom var lidt outsided der, men så vidste man 105. det der, ift. det jeg også tror der vigtigt på gymnasiet i idræt, hvis man 106. viser at man gerne vil inddrage andre, sådan får folk med og ikke sådan 107. bliver skide sur hver gang der er nogen der laver et eller andet lort, det 108. tror jeg også, der tror jeg idræt er med til at vise os, for når jeg spiller 109. basket, så er det ikke fordi jeg har et kæmpe behov for at vinde, for jeg 110. ved godt at jeg ikke selv verdens bedste, jeg rammer ikke kurven hver 111. eneste gang, tværtimod, altså, men så får man ligesom også de andre med 112. og giver dem en chance, også kommer man ligesom lidt mere rundt på den 113. måde I: Ja, så hvordan er dit niveau i basket? 115. M: Jeg vil sige den tredje bedste i klassen, og det er fordi, sådan målt på 116. niveau ift. dem som går til det, så er det jo lavt, men i forhold til klassen så 117. er det jo i den høje ende, jeg ved der er klasser her på skolen, hvor der 118. mange af drengene er rigtig dygtige til mange boldspil, så der tror jeg også 119. vi ligger rimeligt lavt, altså lige basketball I: Okay, altså klasserne i mellem? 121. M: Ja, både 1.g og 2.g, men lige ud over det, så ligger vi måske ikke mega 122. højt, men vi fungere som klasse, på den måde at vi kan få alle med, det er 123. næsten alle der kan være på det, så det er alle dem der har lyst, dem der 124. gider at komme I: Ja, hvordan har du fået den opfattelse, at I ligger lidt lavere end de andre 126. klasser? 127. M: Sådan i forhold til at have set andre have idræt. Sådan i atletik, der er 128. nogen, de er bare mere atletiske end dem fra vores klasse, så der er 129. nogen, der har den der figur som ligesom viser, at de kan godt finde ud af 130. det, men så også de har vist det, og det ikke bare var på selve kroppen, 131. sådan altså de ved godt hvad de laver kan man sige, og vi plejer jo også 132. altid at tabe i idræts, vi plejer at ligge absolut nummer sidst (griner) 4

5 133. sådan hver gang, så det er altså lidt der, at jeg har konkluderet det på I: Ja, hvad med det med, at du er den tredje bedste til basket i klassen, 135. hvordan kan du se det? 136. M: Det ser jeg i forhold til, jeg kigger på hvem der ligesom er over mig, og der 137. ser jeg de to andre fordi de er større, de er ikke muligvis bedre til det, men 138. de har en højde og bredde der spiller en klar fordel i sådan noget, og jeg 139. kunne også godt nævne Jeppe der, men har ikke nogen boldspiller, så der 140. ligger han også rimeligt meget under dem, der er også Andreas, det kan 141. godt være at han er lille, han kommer ovre fra Ålborg Øst, så han kan godt 142. finde ud af at spille basketball I: Ja, nu har du været inde på det, men hvad er det, hvis du kan sætte flere 144. ord på, men hvad det er du synes gør dig god? 145. M: Jamen jeg synes som helhed jeg er rimelig atletisk, jeg har en meget stor 146. forståelse for især boldspil, har et rimeligt godt boldøje, ja netop fordi jeg 147. har spillet i så mange år, der skal ikke meget til før jeg ligesom forstår de 148. forskellige spil og hvad man egentlig skal gøre for komme bedst ud af det, 149. og jeg har også spillet fodbold på meget højt niveau, rimelig højt 150. eliteniveau, så vi har også altid fået tæsket de der strategier ind i hovedet 151. og de ligger på rygraden, og det kan man på en eller anden måde føre 152. over til stort set alle andre spil, helt overordnet I: Ja, og føler du ikke at der er andre der kan det? 154. M: Nej, det er ærlig talt I: Nej, nu har vi talt om dans, men er der andre aktiviteter, hvor du har følt 156. at tingene ikke har lykkes så godt for dig? 157. M: Uha, så er det lige med at huske tilbage I: Det er også helt i orden, hvis du ikke har M: Det tror jeg ikke, så tror jeg at jeg ville kunne huske det, hvis det er sådan 160. jeg følt at det var lidt noget skidt det her, så det tror jeg ikke, men jeg 161. synes også vi har lavet meget boldspil i år, meget mere end jeg egentligt 162. havde regnet med, men det nåede også at blive ret dårlig vejr, så vi kom 163. rimeligt hurtigt ind i hallen, synes jeg, så der har ikke været så meget 164. mulighed for at lave noget anderledes form for idræt, som man måske 165. godt kan lide at gøre på et gymnasium, så på den måde, så tror jeg ikke, jeg 5

6 166. endnu er blevet udfordret sådan rigtigt I: Jeg har sådan en skala her, den går fra meget dårlig til meget god, hvor vil 168. du generelt mene, at de niveau ligger i idræt? 169. M: Sådan på forhold klassen eller helheden? 170. I: Ja i forhold til klassen, hvor ligger du så henne? 171. M: Det kommer til at virke så arrogant det her I: Jamen det er helt i orden, det må det gerne være, bare du svarer ærligt M: Jeg vil ærligt sætte den her, fordi jeg føler jo at jeg er lidt mere atletisk end 174. de fleste andre, og er meget mere engageret end mange af de andre, altså 175. jeg kunne godt nævne nogle som godt kunne ligge heroppe, men jeg føler 176. også selv at jeg ligger her oppe, og det tror jeg også er fordi jeg at jeg føler 177. jeg kommer med en lidt bedre historik ift. motion og alt det der ligger 178. bagved I: Ja, hvis du skulle indsætte klassen på samme skala, hvor ville den så ligge 180. ift. dig? 181. M: Evnemæssigt, ville jeg jo ligge den hernede (indsættes), fordi der er 182. mange der rigtigt dygtige og der er mange der er rigtig atletiske, men der 183. er også mange de kan ikke finde ud af noget som helst, altså de kan slet 184. ikke finde ud af, altså de kom jo ikke engang halvvejs igennem vores 185. program vi lavede her i sidste uge og sådan noget, der er bare nogen de 186. kan bare slet ikke, og det er selvfølgelig det der trækker ned, ellers så 187. synes jeg faktisk at vi som klasse egentlig er rimelig dygtige, bare ikke til 188. så mange forskellige ting, der er mange der rigtig dygtige til at gå i fitness 189. og sådan noget, og nogle af dem er også rigtig fitte, men idræt generelt 190. det er altså ikke det de er allerbedst til I: Hvad var det de ikke kunne i det der program? 192. M: Det er når de begynder sådan at skulle presse sig selv, det er som om det 193. ikke rigtigt ligger i dem, at de gør det, også fordi jeg tror ikke de ligesom 194. har gået til noget, hvor de har været nød til at ofre sig selv lidt for ligesom 195. at yde sit bedste, det er som de ikke selv har gået til noget sport, jeg synes 196. især holdsport det er godt, fordi der er man ikke kun tvunget til at klare 197. sig godt pga. sig selv, men også pga. andre, så der føler man ligesom en 198. commitment overfor resten af holdet, og det tror jeg ikke det ligger i dem, 6

7 199. så hvis de føler at det begynder at bliver lidt hårdt så er det dem det går 200. ud over, så de stopper bare, og de føler ikke at de kan presse sig selv på 201. den måde I: Okay, sammenligner du dig nogle gange med klassen i idræt? Og har du 203. eventuelt et eksempel på en aktivitet eller disciplin I har lavet, hvor du 204. har sammenlignet dig med klassen? 205. M: Volleyball der følte jeg mig god kan man sige, hvor jeg sådan tit tænker at, 206. det var du da egentlig meget god til, men så kommer jeg sådan i tanke om, 207. at det nok bare var fordi klassen ikke var særlig god, (afbrudt af voldsom 208. lyd udefra). Nej så der (volleyball) var niveauet ikke skide højt, der blev vi 209. sådan opdelt i hvem der synes de var gode og hvem der ikke synes de var 210. gode, også selv dem som stillet sig over til dem som synes de var gode, 211. der tænkte jeg bare, hvad laver i her I: Så der mente du, at de placerede sig selv forkert eller hvordan? 213. M: Både ja og nej, fordi at i forhold til klassen så havde de placeret sig rigtig, 214. men ift. hvad de sådan egentlig kunne så nej, så altså på den måde, det 215. kommer an på hvem man sammenligner sig med I: Hvad sammenligner du så, når du har sammenlignet dig selv med andre i 217. volleyball? 218. M: Det har været meget sådan meget på evner ift. teknik, kan man ramme 219. bolden, kan man flytte sig en meter fordi at bolden ikke kommer lige til 220. en, forstår man at man ikke bare skal lukke øjnene og ramme den, også 221. generelt engagement, hvor jeg godt kan blive lidt sur, når der er nogle der 222. bare sådan skyder én gang, også er det dét, hvor de ikke sådan rigtig 223. prøver lave det teknisk korrekt, så var der jo ikke nogle der var blevet 224. sure, hvis at de bare havde prøvet, det er den der lidt trælse attitude jeg 225. synes man har, når man ikke rigtig gider at prøve, sådan bare dropper det 226. bare fordi man ikke tror man kan, det er lidt der I: Har du et eksempel på, at du har sammenlignet den lærerfeedback som 228. klassen har fået, eller folk fra klassen, med den feedback du selv har fået? 229. M: Altså som klasse har vi altid fået af vide, at vi har et rimeligt højt niveau, 230. hvilket nogle gange undrer mig, jeg synes, vi har en klasse der engagere 231. sig, hvilket er fint, de går meget op, at hvis vi laver noget, sådan det skal 7

8 232. nok blive sjovt, men niveauet synes jeg ikke er højt, ikke altid, selvfølgelig 233. er der noget, hvor man tænker det er skide godt det her, der er alligevel 234. noget, men niveaumæssigt synes jeg ikke vi ligger specielt højt, selvom vi 235. får det at vide, så jeg tror lidt at det er baseret på engagement, den er der 236. faktisk, når folk ligesom møder op, så er de der egentlig, det er de så ikke 237. rigtigt når de bliver presset, men når det sådan kører lidt, så vil 238. alle egentlig gerne være med I: Hvorfor sammenligner du dig med klassen? 240. M: Det er næsten et spørgsmål om en lille smule arrogance. Jeg går 241. nogle gange og siger til mig selv, jeg er jo bedre, jeg er jo bedre end dem, 242. og det ved jeg ikke, hvorfor man gør, fordi det er ikke sådan, at jeg ser mig 243. selv normalt, men det tror jeg bare, man sådan har lidt brug for at få 244. bekræftet, at der er noget her, man er sådan rigtigt god til, og ser man på 245. de andre, så er man faktisk rigtig god til det, så det tror jeg, det er et 246. spørgsmål om (hæver hånden fra et niveau til et højere) også om 247. karakter, føler man, at man skal have 12 eller man skal ligge lige under de 248. andre, så der tror jeg nogle gange at det kan være arrogancen I: Ja, kan du se andre grunde? 250. M: Ja nogle gange så handler det også om selvtillid, altså hvis man møder op 251. og bare er klar til det, og ligesom går ind og ligesom føler, at man kan tage 252. et ansvar, ligesom stå frem som lederen, kan man sige, på et hold, det 253. første jeg kom i tanke om det var volleyball for eksempel, hvor man så 254. ligesom siger til de andre, prøv lige at gør det der, og hvis vi nu ændre det 255. der, så prøv lige at se hvordan det går osv., hvis man nu har den her tanke, 256. så kan måske bedre få sig selv til det, hvis man føler det ikke er en selv, 257. man skal rette så meget på, selvfølgelig er man ikke perfekt, og man er 258. aldrig rigtig god til noget, men altså stadigvæk, man skal stadigvæk have en 259. selvtillid og føle at man kan det, jeg synes ikke man skal rette på nogen, 260. hvis man ikke selv kan det man retter på, så på den måde tror jeg også man 261. prøver at få alle med på en eller anden måde I: Okay, så er det rigtigt forstået, at du også sammenligner dig for at 263. retfærdiggøre at hjælpe andre? 264. M: Ja, jeg synes det er svært at stå inde for at hjælpe folk, når man ikke selv 8

9 265. kan finde ud af det, ja i forhold til hvad man mener der er korrekt, fordi at 266. jeg tror ikke man lige i idræt har lyst til at blive modsagt, hvis man 267. kommer med et eller andet der ligesom kan ændre på den stil man 268. ligesom laver, så jeg tror de også ved at det er noget man har styr på, 269. jamen så tænker de også, så prøver vi det I: Okay, har du selv prøvet at blive hjulpet af nogen, hvor du ikke har følt, at 271. de var berettiget til det? 272. M: Ja, men det er måske også bare min tankegang, at det synes jeg måske 273. ikke de skulle have sagt, fordi så har man jo lyst til at sige, så kig på dig 274. selv, så det bliver det der selvforsvarende I: Nu nævnte du dans som en disciplin, som du ikke følte dig så stærk i, har 276. du så brugt andre til at lære af? 277. M: Ikke så meget faktisk, fordi at selvom jeg ikke føler jeg er virkelig god til 278. dans, så føler jeg også, at jeg godt kan finde ud af det, fordi jeg føler at ift det jeg kan, ift. salsa, det kan jeg også godt tage med ift. nogle af de andre 280. stilarter, så selvom man godt ved det ikke ser særlig pænt ud, så kan jeg 281. godt finde ud af trinene, det ser bare ikke så elegang ud, så derfor føler jeg 282. heller ikke, at der er så meget hjælp at hente, fordi vi har ikke nogen i 283. klassen som kan danse på den måde, tror jeg ikke, eller det har vi ikke, vi 284. har nogle dansere, men det har været sådan hiphop, så det er ikke den 285. mest elegante form for dans som der normalt er i dans på gymnasiet I: Så er det rigtigt forstået, at du faktisk føler dig som en god nok danser ift klassen? 288. M: I forhold til, så ja I: Har du så også et eksempel på, at det var rart nok, der var nogen på dit 290. niveau eller dårligere i dans? 291. M: Det er rart at have en at danse med som er på ens niveau, jeg kan godt lide 292. at man egentlig er meget på niveau med sin partner, det gælder i alt, at 293. der ikke er en der er dårligere end den anden, og det føler jeg der er rig 294. mulighed for i klassen at jeg kan det, så altså på den måde, der synes jeg 295. det er godt når man er lige gode til noget, det synes jeg giver sådan et godt 296. flow på en måde i stort set alt hvad man laver, så kan man så snakke om 297. det ville være godt, at der var en der var bedre end den anden, men det 9

10 298. kan selvfølgelig også være godt ift. forbedringer, men der synes jeg bare 299. man kan hjælpe hinanden i gang, uden at den ene allerede har tabt det på 300. forhånd, eller føler sig helt elendig ift. det man laver I: Hvis man nu laver sådan et tænkt eksempel, og leger at hele din klasse var 302. vildt gode til at danse, og du havde det niveau du havde nu, hvordan ville 303. du så have dans med dem? 304. M: Så havde det været ubehageligt for mig, og have dans, ift. hvis de var 305. bedre mig eller bare på samme niveau? 306. I: Bedre end dig M: Hvis de var bedre end mig, så havde jeg nok synes det var ubehageligt at 308. være dén dårligste, kan man sige, fordi det har jeg ikke rigtigt prøvet ift sport så det havde jeg nok haft lidt ubehag ved, men samtidig havde jeg 310. nok også bare ladet det ligge, også tænkt nå okay så er de bedre end mig, 311. også tager vi den derfra, også kan man blive bedre på den måde, hvis 312. engagementet ligger til at ville blive bedre I: Ja, men tror du, at du ville have det ubehageligt i situationen, som du 314. nævnte? 315. M: Ikke så meget i situationen, måske før situationen opstår, sådan med at så 316. kigger folk sig rundt også ved de godt hvem der er gode og hvem der ikke 317. er gode, så lige før man skal i gang, så tror jeg det ville være lidt 318. ubehageligt, men når man kommer i gang så gør man det jo bare, det tror 319. jeg også gælder meget andet I: Har du nogle eksempler på at K (idrætslæreren) har givet nogle 321. instruktioner på hvad i skal lave, også laver du sammenligninger med 322. dem der så er tilstede på den pågældende dag? 323. M: Ja, der var det der lancier, vi lavede, der kiggede jeg mig rundt, fordi det 324. ved jeg godt, at det kunne jeg ikke finde ud af, og det vidste jeg også godt 325. at der var andre der ikke kunne, så jeg kiggede mig lidt rundt i klassen og 326. så efter hvem der var gode og sådan noget, der kigger jeg på drengene 327. især, hvem skulle man se efter og hvem skulle jeg prøve at leve op til, så 328. der var jeg hurtig til ligesom at se hvem der kunne finde ud af det, og 329. hvem der ikke kunne finde ud af det I: Okay, har du også gjort det på andre tidspunkter, eller er det kun når du 10

11 331. føler dig mindre god? 332. M: Det er kun når jeg føler mig mindre god, tror jeg, når man ikke rigtig ved 333. hvilket niveau man ligger på, så begynder man ligesom at se på andre for 334. at se hvad de kan, og hvor hårdt man skal kæmpe for at ligge med dem I: Okay, nu har vi snakket lidt om klassen, er der så nogle enkeltpersoner 336. som du sammenligner dig mere med fra klassen i idræt, mere end andre? 337. M: Vi har jo, ift. boldspil, der har vi jo Jonathan og Sebastian, en lille smule 338. Andreas, men hans fysisk gør, at han ikke altid er med i den kategori 339. synes jeg, men især de to, for de har jo også spillet elitehåndbold og har 340. spillet fodbold og håndbold hele deres liv, så de to især i forhold til 341. boldspil, men når det kommer til motion og styrke og sådan noget, så 342. kommer Jeppe også ind i billedet, fordi der er han rigtig rigtig dygtig, han 343. er en meget dygtig atlet, og han har vidst også gået til atletik i mange år, så 344. der, jeg tror, jeg ved ikke om det lyder chauvinistisk, men der kigger jeg 345. egentlig kun på drengene og føler en udfordring på den måde I: Ja, og hvordan kan det være? 347. M: Jeg tror, jeg er åben, det er slet ikke fordi jeg er chauvinistisk, jeg er meget 348. åben overfor at kvinder kan være bedre end mænd til mange, til alle ting, 349. men der har jeg bare lidt konkluderet, at det er de ikke i vores klasse, på 350. nogen punkter hvor jeg ligesom vægter, eller det jeg vægter højest, det er 351. ligesom de tre eller vi fire drenge, hvor jeg synes at det er især der, hvor vi 352. ligger og render rundt med hinanden, men det er også meget hyggeligt, for 353. der er ikke rigtig noget konkurrence i det for os som sådan, for som klasse 354. er vi ikke, også selvom vi alle er meget store konkurrencemennesker, så er 355. det som om, at vi ligger låg på det, når vi kommer herop på skolen, så det 356. er meget godt I: Ja, hvis vi så prøver at tænke mere i relationer end i evner i idræt jeg har 358. den her cirkel her, hvor den inderste cirkel repræsenterer dig inde i 359. midten, og lige om lidt må du så godt indsætte de relationer som du føler 360. dig tættest med, jo længere vi kommer ud af, jo mindre tæt føler du, at du 361. er med den pågældende person, du kan lige prøve at læse de øverste to 362. linjer, så kan det måske være at du er lidt mere med M: Nu kan det godt være jeg spørger dumt, men er det ift. venskab? 11

12 364. I: Ja, det er det M: Okay, så det er bare en masse navne? 366. I: Lad os bare tage tre navne M: Okay, nu tager jeg bare fra klassen, så ved I også godt hvem det er I: Ja det er fint (Navnene indsættes). Så Emil er du tæt med? 369. M: Ja, og også Andreas han burde også ligge hernede omkring, det er bare 370. sådan små ting I: Ja, hvis jeg så kan få dig til at indsætte Emil, Andreas og Lærke på den her 372. skala nedenunder ift. evner, (indsættes) Ja, og hvordan er kommet frem til at Andreas er lidt dårligere end dig? 374. M: For det første har han Astma, hvilket han jo ikke kan gøre for, men det gør 375. jo, at han ikke kan løbe så langt, også er han vel det man indenfor 376. fodbolden vil kalde en boldspasser nogen gange, altså han kan jo godt, 377. men nogle gange så kan han bare slet ikke finde ud af det, hans motorik er 378. ikke verdens bedste, det samme kan man sige om Emil, han er ikke den 379. store atlet, han er lidt mere akademiker end det I: Ja og hvordan kan du se det? 381. M: På Emil? 382. I: Ja M På stort set alt hvad han laver i idræt, det er han er ikke så skide god til, 384. evnerne de er der ligesom bare ikke I: Okay, hvad med Lærke, hvorfor er hun meget dårligere? 386. M: Det er måske bare, det er pga. et had, et personligt had, man ikke kan 387. snuppe personen, også synes jeg hverken hun er i form eller har evner til 388. at lave noget af det vi laver, hun er ikke en særlig rytmisk person eller 389. atletisk eller boldvenlig så det er ligesom også derfor, men det kan jo også 390. godt have noget med den personlige relation til hende (interviewets 391. pauses, da en person kommer ind) I: Hvem sammenligner du med idræt? 393. M: Allermest Jonathan, fordi det er også ham som jeg føler er bedst i klassen, 394. for Sebastian han er god, men der er en faktor om at han er en lille smule 395. overvægtig, synes jeg, så han kan ikke løbe med os, men han er dygtig til 396. det han laver, men ikke den bedste udholdende person, så det må helt 12

13 397. klart være Jonathan I: Ja, har du et eksempel på at Jonathan har været bedre til dig i noget? 399. M: Det vil helt klart være basketball, der var den der størrelsesforskel som 400. spillede helt klart ind, han er en meget stor dreng og meget bred, altså 401. volleyball der synes jeg vi er meget ens, hvor hans engagement måske var 402. lidt højere end mit, fordi der var han virkelig sur hver gang jeg vandt over 403. ham, det tror jeg ikke var fordi det var mig der var med, men fordi han 404. rigtig meget hader at tabe, så det kunne også være at der lå noget der på 405. den front I: Ja, får det dig til at føle på en bestemt måde, at han er bedre end dig i 407. basket? 408. M: Slet ikke, slet ikke, overhovedet ikke faktisk, jeg ved godt jeg ikke er den 409. bedste til alt, det kan ikke lade sig gøre, der er jeg meget, så prøver jeg 410. bare på at leve nogenlunde op til det, så er der også nogle ting jeg bedre 411. til end ham og selvfølgelig omvendt, tager det lidt med et smil og vi kan jo 412. alle sammen lide hinanden, så det er der slet ikke noget af I: Hvad så med Jonathan oplever du, at han reagere på en måde? 414. M: Nej, nej, slet ikke, det synes jeg overhovedet ikke der er, det er kun sådan 415. en generel ting med at tabe og vinde, vi er ligeså dårlige tabere, som vi er 416. vindere I: Kan du så fortælle mig om du sammenligner dig med nogen udenfor din 418. klasse? 419. M: Jeg sammenligner mig ikke rigtig med nogen længere, fordi at fodbolden 420. det er blevet meget småt nu, men det var det før, hvor man ligesom havde 421. sammenligninger på den samme position med dem man ligesom skulle 422. kæmpe mod, den ene person, måske to, som man hele tiden rivaliserede 423. sig imod, man ville hele tiden være bedre, for hvis man ikke var bedre end 424. den person i den uge til træning, så var man jo ikke med til kamp eller 425. startede inde, så der var meget hård konkurrence I: Så der sammenlignede du dig på positionen fremfor en holdkammeret 427. som spillede en anden position? 428. M: Ja, det gør man ikke så meget op i, og så snart man kommer op på det 429. niveau, så ved man hvilken rolle man har og hvad man kan og hvad man 13

14 430. ikke kan, det er alle indforstået med, der er de langsomme lidt store 431. midterforsvar, der er de hurtige kanter og aggressive midtbane I: Ja, hvad spillede du? 433. M: Jeg var målmand I: Ja, hvad sammenlignede du så med de andre målmænd? 435. M: Det var sådan meget på forhold som, hvad tog de, som jeg ikke tog, altså 436. når man har en session i gang, hvor meget reddede de, og hvor meget 437. reddet jeg, også gjorde man det meget på den front, der vandt jeg 438. normalt, jeg blev ikke slået af igennem de år, hvor jeg spillede på det 439. niveau, så brækkede jeg fingrene og så stoppede jeg, nu spiller jeg engang 440. om ugen, bare for at hjælpe til I: Ja, og hvordan havde du det med at du vandt den kamp? 442. M: Det havde jeg det godt med, fordi der var mange forskellige sådan i løbet 443. af årene, som kom og prøvede, og jo flere man slog af, jo bedre følte man 444. sig, også kom man på gymnasiet, også blev jeg lidt ligeglad med det også 445. stoppede jeg her i slutningen af 2.g. da sæsonen var ovre, så gik der et 446. halvt år så blev jeg ringet op af en ny træner derude om jeg ikke kunne 447. komme engang om ugen og træne med dem, også var det vel bare det I: Hvis vi igen laver et tænkt eksempel, hvordan ville det have påvirket dig, 449. Hvis de to målmænd var bedre end dig? Hvordan ville det have påvirket 450. din lyst? 451. M: Det havde jeg været træt af, så tror jeg at jeg havde mistet engagement ret 452. hurtigt, så tror jeg måske jeg var stoppet før, for jeg gik i hele 2.g., der 453. vidste jeg godt at jeg ville stoppe efter jeg var færdig med det, jeg synes 454. bare det tog for meget tid, men hvis der var nogen som var bedre end mig, 455. og jeg ikke spillede hver weekend, så var jeg nok stoppet efter et halvt år, 456. tror jeg, hvis jeg kender mig ret, så tror jeg bare, at når man er nået til det 457. punkt, hvor man ligesom har erkendt, at man ikke rigtigt gider mere, så 458. prøver man ligesom at lede efter punkter, hvor man bare kan sige stop I: Hvad så hvis de kun havde været en lille smule bedre? 460. M: Så var jeg blevet, så havde jeg taget kampen op I: Og hvordan kan det være? 462. M: Det er konkurrencemennesket i mig, for når noget er tæt på, så lader man 14

15 463. det ikke bare gå, det har jeg også været meget god til at tage med i resten 464. af hvad jeg laver, sådan udover sport og sådan noget, at man ikke lader 465. noget gå, når det er tæt på I: Nu har vi været inde på klasserne i mellem, men har du et eksempel på, at 467. du har sammenlignet klasserne i mellem? 468. M: Ja, altså vi har jo spillet, vi har jo haft nogle forskellige sådan i starten af 469. året der kom der en sportsdag eller idrætsdag er det nok, og der vil der 470. altid være nogen, der har ligget nogenlunde på niveau med os, sådan lidt 471. nede i den lave ende, hvor vi så har kunne slå dem og så tænkt, nå jamen 472. vi da i det mindste ikke de ringeste, og så har der bare været 473. de klasser der bare vinder hvert år, og det føler jeg ikke, at der er noget 474. jeg kan gøre ved, og jeg føler at vi taber som en klasse, også er det lidt 475. hyggeligere, hvis det var mig som person som var kommet sidst, så havde 476. jeg været virkelig træt af det, men som klasse der kan man godt ligesom 477. pakke sig sammen som enhed og på den måde, så synes jeg ikke, at det 478. gør så meget, så er man ligesom i det sammen I: Ja, så har jeg lige en sidste ting, jeg har ni fysiske parametre her, der er 480. kropsvægt, styrke, koordination, kompetencer i idræt, udholdenhed, 481. fysisk aktivitet, sundhed, fleksibilitet og udseende, kan du fortælle mig 482. om der er nogen af de her parametre, som du tænker noget positivt om M: Om mig selv? 484. I: Ja M: Der er nogen her som jeg ligesom sådan ser, skal jeg bare vælge dem ud? 486. I: Ja det må du gerne M: Fysisk aktivitet, udholdenhed, kompetencer i idræt, kropsvægt, udseende, 488. hvad menes der med koordination? 489. I: Hvor god man er til at sammensætte bevægelser, som man gør det i 490. eksempelvis i dans, men man gør det jo også når man griber en bold 491. M: Ja, den er blevet ringere her i løbet af de seneste år, så den tror jeg bare 492. jeg lader ligge I: Ja, det er også fint med de fem der, hvorfor tænker du noget positivt om 494. dem? 495. M: Det tror jeg ligesom bare er det som jeg har fået bekræftet i løbet af de 15

16 496. mange år jeg har dyrket sport, og i livet generelt, man kom ud af 497. folkeskolen, hvor alle havde krudt i røven, til at komme ind til gymnasiet, 498. hvor at alle ikke var ens, så der finder man sådan hurtigt ud af, hvem man 499. er ift. mange af de andre I: Ja, er der en af dem som ligesom er særligt fremtrædende, eller en af dem 501. hvor du har et eksempel på, at der fandt du af at der var du overlegen? 502. M: Det kommer til at lyde arrogant I: Jamen det må det gerne være M: Det fik jeg bekræftet i 8. klasse allerede tror jeg, hvor vi havde noget for 505. begge eller alle tre klasser, hvor der så var sådan noget, hvad kalder man 506. det, årets et eller andet, så vandt jeg så skolens pæneste fyr, så der gik det 507. ligesom op for en, nå, jamen jeg har jo pæne venner og sådan, så de kunne 508. da også sagtens have vundet, så der fik man ligesom bekræftet, at der var 509. nogen som synes at man er pænere end andre, også begynder man 510. ligesom også at tænke lidt mere over det, det fik jeg også bekræftet året 511. efter og det tror jeg bare, ja også har jeg to søstre, som jævnligt minder 512. mig om det, to store søstre (griner) I: (griner) ja det hele hjælper på det M: (griner) ja det gør det I: Er der så en af de her fire, som du tænker noget mindre positivt om? 516. M: Jeg kunne godt være mere sund, jeg er virkelig begyndt at gå på gymnasiet 517. nu, kan jeg godt mærke, og den ligger også lidt op til kropsvægt, hvor den 518. måske ikke er ligeså god som den har været, jeg har aldrig haft en 519. fedtprocent på ti, men den er heller ikke blevet bedre efter at jeg har 520. droppet fodbolden fire gange om ugen, men det er ikke noget der går mig 521. på overhovedet, og tænker ærlig talt ikke særlig meget over det, eller jo 522. jeg tænker over det, men det er ikke noget som sådan går mig på, og det 523. er ikke noget hvor jeg tænker, nu skal jeg ændre det, så meget er det ikke, 524. men jeg kunne godt have spist sundere I: okay, nu har vi talt sådan både om klassen som helhed og nogle 526. enkeltpersoner Jonathan, Emil og Andreas blandt andre, er der nogle af 527. dem som har påvirket, hvordan du tænker om dig selv? 528. M: ja, jeg synes at mine venner Emil og Andreas vi er gode til at hjælpe 16

17 529. hinanden på parametre som, hvis man er lidt nede, så kommer man sku 530. op igen, der er ikke nogen grund til at tænke mere osv., der er vi skide 531. gode, og vi jævnlig minder hinanden om, hvorfor vi er så gode venner som 532. vi er og sådan noget, så der er vi meget tæt, vi er ikke som et trekløver 533. her, det er sådan bare mit individuelle forhold til de to, men ja det bliver 534. vi tit mindet om, hvis der nu er et eller andet som ikke kører skide godt, 535. jamen så skal vi sku bare i gang igen, så er der sku en masse andet vi er 536. gode til I: Ja, hvad så hvis vi snakker i idræt, er der nogen af de her personer, 538. grupper eller klassen som har påvirket, hvordan du tænker om dig selv? 539. Eksempelvis da du startede på gymnasiet, ændrede det ved din opfattelse 540. af dig selv? 541. M: Nej, ikke så forfærdeligt meget, for jeg havde også mine to søstre de gik 542. her før mig, så jeg vidste godt sådan hvad den generelle holdning, 543. intensitet og engagement var her på skolen ift. idræt, så jeg var måske 544. klar på, at jeg måske var en af de her mere atletiske personer, jeg er så 545. godt nok blevet overrasket over hvor mange der egentlig er det i vores 546. klasse især I: Hvor mange der er hvad? 548. M: Hvor mange der er atletiske, fordi det er de mange af dem, men så er de 549. bare gode til lige netop det de laver I: Ja, jeg har ikke mere, har du noget du føler vi ikke har været inde på? 551. M: Nej, ikke rigtigt I: Nej så vil jeg sige tusinde tak fordi du gad at være med, det var en stor 553. hjælp M: Selv tak, det var en fornøjelse at være med. 17