Hvor længe holder en vindmølle?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor længe holder en vindmølle?"

Transkript

1 for mølleejere drift & vedligeholdelse Hvor længe holder en vindmølle? Af Strange Skriver Teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening Hvor længe holder en vindmølle? Det korte svar er: Lige så længe man vedligeholder den. Man kan blive ved med at udskifte dele, når de går i stykker og således have en vindmølle, der altid er i god stand. Det er samme vilkår som for alle andre maskiner, biler og huse for den sags skyld. Når man holder op med at vedligeholde, så kommer forfaldet stille og roligt... eller pludseligt. Møllerne kan således holdes kørende uendeligt, hvis det er det, man vil. Der er dog flere faktorer, som er afgørende for, hvor længe det er fornuftigt at holde møllen kørende. Vi må således også se på økonomien. Hvilke faktorer er da afgørende for levetiden? Adgang til reservedele Pris for reservedele Elsalgspris Driftsomkostninger Læg mærke til, at der ikke er nogle tekniske begrundede faktorer, kun økonomiske. Lad os tage det sidste først. Når en mølle er i god stand, er driftsomkostningerne væsentlig lavere end indtjeningen ved salg af el (det kan vi roligt gå ud fra, ellers var møllen aldrig stillet op). Der er dermed i denne situation intet, som indikerer, hvornår levetiden er slut. Den dag, der kommer et større havari, som koster mange penge at udbedre, skal man derimod foretage en vurdering: Hvad koster det at udbedre skaden? Hvor længe vil det tage møllen at tjene dette beløb ind? Kan møllen holdes kørende uden store problemer i denne periode? Hvor længe lever en vindmølle? (Figur 2) Kan renovering betale sig? Først skal man have et tilbud på renovering af møllen. Herefter skal man anslå salgsprisen samt driftsudgifterne i nogle år fremover for at udregne, hvor lang tid det tager møllen at tjene renoveringen ind. Hvis en renovering vil koste f.eks. to års indtjening at køre ind, og møllen er f.eks. 15 år gammel, så er der ingen tvivl i sindet om at møllen skal renoveres, og driften genoptages. Det ser der ud til at være god økonomi i. Men hvis en renovering koster f. eks. 5 års problemfri drift at tjene ind, og møllen er f. eks. 22 år gammel, bør man nok overveje at indstille driften. Det er denne situation, mange vil komme til at stå i i fremtiden, når møllerne bliver ældre. Vi har ventet situationen tidligere, men mange af de helt ældre vindmøller blev taget ned på grund af skrotordningerne, før denne situation opstod. Det er det rent økonomiske aspekt omkring møllernes levetid i meget kort form. Vi har et magisk tal, når vi taler om møllers levetid. Det er 20 år. Vi har fra de allerførste vindmøller hørt, at møllerne er designet til 20 års levetid. Hvad betyder det? Det betyder, at den beregnede levetid ud fra de anvendte beregningsstandarder er resulteret i 20 års levetid. Vi har igennem tiden anvendt forskellige standarder for beregning af levetid: Lastparadigmet: 300 N/m2 DS 472: Last og sikkerhed på vindmøllekonstruktioner IEC : Safety requirements (International standard) Lastparadigmet blev anvendt på de allerførste møller. Allerede fra ca blev forslaget til DS 472 anvendt til konstruktioner af vindmøller. Det er senere afløst af den internationale standard for last og sikkerhed: IEC Lad os lige se lidt på historien. Jeg har tegnet hosstående diagram (Figur 2), som viser møllernes specifikke vægt i kg pr. installeret effekt i kw. Ud af x-aksen er tiden. Det ses, at vægten falder med årene. 14 naturlig energi januar 2012

2 Nederst i diagrammet ses et skraveret felt, som er grænsen for, hvor lette maskinerne kan laves. Når jeg lader dette felt falde med tiden, er det et udtryk for, at der anvendes bedre materialer. Området under kurven og over det skraverede felt er således designmarginen. Dette er formålet med al ingeniørkunst: At kurven nærmer sig designgrænsen. Formålet er at lave maskinerne lettere og billigere, - men alligevel sikre. Historien om vingerne Et eksempel på dette tidsforløb er vingerne (Figur 3). De første vinger produceret i stort antal var Alternegy 7,5 m vinger, som havde problemer i vingeroden. Vingerne var i stort antal produceret hos underleverandører, og der var overhovedet ikke styr på kvaliteten. Da vingerne begyndte at falde af, troede mange, at vi ville se alle vingerne falde af over en kort periode. Men der blev udarbejdet en retrofitløsning, og det viste sig, at vingerne herefter har holdt i mange år. Der var altså en stor designmargin efter retrofit-reparationen på trods af den dårlige kvalitet i fabrikationen. Den næste generation vinger: LM12 og Vestas 13 ser vi i dag efter 20 års drift ingen problemer med. Der er styr på kvaliteten, og en stor designmargin. Næste generation kalder jeg m vinger. Vi har set enkeltstående havarier, hvor en vinge pludselig knækker midt over. Der er meget håndarbejde i fabrikation af vinger, med deraf følgende risiko for mandagsvinger, hvilket øger sandsynligheden for brud/udmattelse. Når designmarginen er lille, skal der kun en lille afvigelse i kvalitet til, for at de ender i havari. Hvordan det så går med de endnu større vinger, er et åbent spørgsmål i dag. Med større vinger bliver egenvægten og inertien heraf så stor, at disse laster er dimensionerende for vingerne, og ikke så meget de aerodynamiske kræfter. Derfor skal vingerne gøres så lette som muligt, men stadig være stærke nok. Der anvendes Hvor længe lever en vindmølle? Eksempel med vinger (Figur 3) i dag bedre materialer og bedre beregningsværktøjer, således at man kan gå tættere til grænsen. Ikke to møller har samme levetid I dag designes vindmøllerne til forskellige klasser. Der er i IEC beskrevet 4 vind-klasser, og der er i øvrigt en 5te klasse (S), som fabrikanten selv kan definere. (Se figur 1) Så hvis en vindmølle er designet og typegodkendt til opstilling i klasse I, så burde levetiden af komponenterne være 20 år, hvis og såfremt vindforholdene på den aktuelle placering er som defineret for en klasse I placering. Figur 1 Nu er alle placeringer forskellige, og de fleste placeringer vil være med et vindklima, der er mildere end det, som møllen er typegodkendt til. Fabrikanterne laver i dag den samme mølle med forskellig rotordiameter for at optimere møllens total-økonomi igennem levetiden til den aktuelle vindklasse. Men sætter man en mølle, der er typegodkendt til klasse I, op på en placering der svarer til klasse III, så er levetiden af møllen meget større. Rigtig meget større. Der er ikke to møller, som oplever de samme belastninger i møllens levetid. Derfor er levetiden på komponenterne alene derfor også forskellig fra mølle til mølle. Dermed ikke sagt, at dette er den IEC Vind klasse I II III IV V ref (m/s) 50 42,5 37,5 30 V ave (m/s) 10 8,5 7,5 6 naturlig energi januar

3 for mølleejere eneste faktor, der afgør levetiden af de enkelte komponenter. Der er også faktorer som: Vindklimaet på placeringen Designmargin Fabrikation af komponenterne: materialer, fremstillingskvalitet, tolerancer etc. Drift af møllen. Graden af vedligehold. Hvordan skal vi så vedligeholde møllerne? I nogle brancher opererer man med et begreb som MTBF: Mean Time Between Failure. Dvs. den gennemsnitlige tid mellem fejl på en komponent. Dette tal kan man udregne, når man har et meget stort antal maskiner, der er helt ens, og som udsættes for de samme belastninger. Når det forhold kendes, kan man blot udskifte komponenten et stykke tid, før man ved, at den går i stykker. Herved undgår man længere driftsstop. Som vi lige har set, er der ikke to møller, som oplever de samme belastninger. Der findes heller ikke et større antal helt ens maskiner. For hver type vindmølle er der forskellige fabrikater af komponenter inde i vindmøllen, og vindmøllen findes i forskellige versioner, ligesom også komponenterne findes i forskellige versioner. Så begrebet MTBF giver ikke mening for vindmøller, som vi kender dem i dag. Vi har mange tal for faktiske levetider af f. eks. gearkasser på vindmøller. De varierer fra to måneder til 30 år. Variationen er enorm. Vi bruger erfaringsmæssigt tallet 10 år for levetiden af en gearkasse, når man skal lave budget. Men det er KUN et tal til budgettet. Hvis man køber en vindmølle, skal budgettet altså kunne holde til udskiftning af gearet hvert 10. år. Det betyder ikke, at gearet faktisk skal udskiftes efter 10 år. Det kan være, at det er gået i stykker før - eller at det kan holde fem eller otte år mere. Det er der ingen i denne verden, som kan forudsige. Vi skal derfor vedligeholde møllerne ud fra komponenternes aktuelle tilstand. Kan man få reservedele? Hvordan ser det ud med de enkelte komponenter? Nettofastpris giver os sikkerhed Henrik Lisby er produktionschef ved Østergård Hovedgård, som er kunde hos Energi Danmark. Han er tilfreds med samarbejdet og udtaler: Med Nettofastpris-aftalen er vi fri for at bekymre os om eventuelle balanceomkostninger. Økonomi og fleksibilitet er væsentlige faktorer i valget af Energi Danmark. Energi Danmark sender løbende forslag til økonomiske forbedringer, så selvom prisen er fast, er det stadig en fleksibel aftale. Østergård Hovedgård, et større landbrug med 32 vindmøller tilknyttet, har været leverandør af vindenergi til Energi Danmark siden starten af Vil du vide mere, så kontakt os: Hans Hensberg tlf Anders Møller Sørensen tlf Energi Danmark A/S Hedeager Aarhus N Telefon naturlig energi januar 2012

4 Alle de mindre komponenter kan genanskaffes til møllerne. Enten hos den originale leverandør, eller man kan købe tilsvarende komponenter. De større komponenter som gear, generator, transformer og hydraulikstation kan enten købes nye eller renoveres. Med vingerne er det lidt mere problematisk. Vi har før behandlet dette emne, og vi har erfaret, at det ikke er alle vingetyper på kørende møller, der i dag kan laves reservevinger til. Meget kan repareres på vinger, men hvis de meget medtaget af en skade, kan de ikke repareres. Vi kan håbe, at der vil være andre/nye leverandører af vinger i de aktuelle størrelser i fremtiden, og vi kan håbe på, at der kommer et brugtmarked i stand på et tidspunkt. Dele til styringer kan være så dyre, at det næsten kan svare sig at købe en helt ny styring. Er der mange og gentagne problemer kan man med fordel købe en ny. Med i købet af en ny type styring får man tillige en tidssvarende internetadgang til møllens data. Når møllen bliver over 20 år Når møllerne har en beregnet designlevetid på 20 år, hvad så når de bliver ældre? Det spørgsmål stillede vi os selv for 10 år siden. Konklusionen dengang blev, at de møller der for 10 år siden var 20 år gamle, var beregnet ud fra de gamle normer, og hvis de blev beregnet med de nyeste standarder, ville levetiden være over 25, måske 30 år. Nu har vi så stillet os spørgsmålet igen. Vi er ved at revidere Bekendtgørelse nr. 651 om design, fremstilling, opstilling, service og vedligehold af vindmøller. Heri skal indarbejdes bestemmelser for service på vindmøllerne, når de bliver ældre end 20 år (designlevetiden). Det sker med tre-fire års mellemrum, at bekendtgørelsen bliver opdateret. De møller, der om tre-fire år vil blive ældre end 20 år, er møllerne op til 500 kw. Bestemmelserne skal altså gælde for møller op til denne størrelse. Sandsynligvis skal disse bestemmelser så revideres næste gang. Tjekliste for senior-møller Der er lavet et forslag til, hvad der skal efterses på møllerne, når de 20 år er gået. Bestemmelserne i teksten er endnu ikke fastlagt, men der er foreslået nogle tiltag, som skal indarbejdes i bekendtgørelsen og i vejledningen til bekendtgørelsen. Som minimum er der tale om: Vinger skal efterses på tæt hold (om nødvendigt med mandskabskurv, facadehejs eller ved rappelling) hvert 3. år. Maskinrammen efterses for revner på hårdt belastede steder samt i alle svejsninger. Alle boltesamlinger efterses. Hovedakslen efterses for skrammer og rust. Området foran det forreste hovedleje er vigtigt. Her må ikke findes skrammer og rust, dvs. kærvanvisere. Krøjelejringen efterses for slid, og der opmåles slør i lejringen. Vigtige dele i krøjesystemet efterses. Tårn efterses for revner i alle svejsninger. Bolte i samlinger (specielt til vinger) efterspændes som hidtil ifølge manualen. Fundament efterses for revner i beton. Forsegling mod nedtrængning af vand i fundamentet efterses og udbedres eventuelt. Hvordan den endelige tekst kommer til at se ud, og hvor omfangsrige disse ekstra visuelle checks skal se ud, ved vi ikke endnu. Der er diskussioner herom endnu i skrivende stund. Det vil jeg beskrive i en artikel, når bekendtgørelsen træder i kraft. Det betyder, at servicefirmaerne skal udarbejde instruktioner og checklister til alle møller, som de servicerer, og som er mere end 20 år gamle. Dette vil firmaerne, der certificerer efter ISO9000, blive opmærksomme på, og disse instruktioner bliver derfor en del af møllernes opdaterede manual. Til sidst skal vi tilbage til totaløkonomien i møllen, der i sidste ende bestemmer levetiden. Når vi skal vedligeholde møllen ud fra møllens aktuelle tilstand, er det derfor vigtigt, at vi KENDER den aktuelle tilstand. Når vi vedligeholder møllen så godt som muligt, kan vi ikke gøre mere men alligevel går komponenterne i stykker. Det kan vi ikke forhindre. Men ved at opdage skaderne, FØR det er nødvendigt at standse møllen, får man derved tid til at finde den bedste reparation/udskiftning og har tid til at planlægge operationen, så driftstabet bliver minimeret. At undgå unødig driftsstop er der penge i. Og det er nødvendigt at være opmærksom på, at der ikke spildes penge, hvis møllen skal holdes kørende så længe som muligt. Men i så fald kan man også få møllerne til at holde næsten uendeligt. Nu tror jeg ikke, at vi vil se alle de kørende møller blive 25 og 30 år. En stor del af de nuværende møller vil blive taget ned at forskellige grunde. En betydelig del vil blive nedtaget for at give plads til nye større møller, hvilket giver den bedste samlede økonomi, og en del vil blive nedtaget på grund af store havarier, som er for dyre at reparere. Men vi vil se rigtig mange møller, der holdes i drift i både 25 og 30 år. EFTER OLIEN - Olien længe leve beskriver bl. a. vedvarende energi som eneste reelle energiforsyning i fremtiden. Den polemiske titel hentyder til, at grænsen for den sidste olie hele tiden rykker længere ud i fremtiden. Desuden har olie og naturgas bidraget med milliarder af kroner til danskerne og tusindvis af arbejdspladser. Hurra for det. Milliarderne fra den sorte energi kan Danmark investere ved den nødvendige omlægning til den grønne energi, mener forfatteren Jan Svendsen. Jeg understreger, at jeg ikke giver nogen politisk analyse af dansk energiforsyning, men overlader til de 120 interviewede person om at berette og vurdere emnet. Jan Svendsen: Olien længe leve - eventyret om den danske undergrund. Kr. 275,00. DialogForum.dk. naturlig energi januar

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Inddragelse af brugerne er væsentlig for at sikre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Der gennemføres traditionelle brugerundersøgelser, der

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor

Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor - En informationsmappe for lektiehjælpere ved Dansk Flygtningehjælp Lektiehjælpen er etableret i samarbejde med Brug for alle unge - en kampagne ved Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Klagesager i udbudsprocesser hvordan undgår man dem?

Klagesager i udbudsprocesser hvordan undgår man dem? Klagesager i udbudsprocesser hvordan undgår man dem? September 2012 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Tidligere på året offentliggjorde Udbudsrådet en analyse

Læs mere

HJEMMEHJÆLP. tid og omsorg savnes. Hvad mener 800 ældre, 300 pårørende og 200 ansatte om hjemmehjælpen?

HJEMMEHJÆLP. tid og omsorg savnes. Hvad mener 800 ældre, 300 pårørende og 200 ansatte om hjemmehjælpen? s undersøgelse Ældrepakken et brugerperspektiv Resume og anbefalinger HJEMMEHJÆLP tid og omsorg savnes Hvad mener 800 ældre, 300 pårørende og 200 ansatte om hjemmehjælpen? 1 FORORD Usynlige forbedringer

Læs mere

Rentesregning. Dine drømme er kun et klik væk... Lån op til 25.000 kr. nu

Rentesregning. Dine drømme er kun et klik væk... Lån op til 25.000 kr. nu Rentesregning Vi skal kigge på hvordan en lille rente kan have stor betydning på den samlede gæld. Vi skal kigge på lånetyper og opsparings samt gældsformlerne. Version 2.1 Sct. Knud Henrik S. Hansen Dine

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Tid nok til varige forandringer?

Tid nok til varige forandringer? Tid nok til varige forandringer? Udfordringer ved tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser Tid nok til varige forandringer? Udfordringer ved tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser Anne Stampe,

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling August 2014 Byggeri og energieffektivitet Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling af transportable telte og konstruktioner: Telte, tribuner, scener mm. Side 1 1 Indhold DEL 1 JURIDISKE

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

En møbelhandlers testamente

En møbelhandlers testamente EN MØBELHANDLERS TESTAMENTE En møbelhandlers testamente Inter IKEA Systems B.V. 1976-2013 1 At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker ved at tilbyde et bredt sortiment af veldesignede og funktionelle

Læs mere

LED FIND VEJ I JUNGLEN!

LED FIND VEJ I JUNGLEN! LÆS OM: ENERGIRENOVERING + LED-BELYSNING + BIOBRÆNDSEL + ENERGIMESSE + GODE RÅD LED FIND VEJ I JUNGLEN! LED er fremtidens lys, og fremtiden er her allerede. En af landets førende LED-eksperter bor i Frederikshavn

Læs mere

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder 2 3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 Få styr på TripAdvisor 11 KAPITEL 2 Lær at håndtere anmeldelser

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb

Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Planlægning af nye arbejdspladser Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk

Læs mere

Hvem står på mål for årsregnskabet?

Hvem står på mål for årsregnskabet? Hvem udarbejder regnskaberne? Hvem bruger årsregnskaberne? Hvad er revisors rolle? Hvorfor revidere årsregnskabet?. Hvad er forskellen på et revideret og et ikke-revideret regnskab? Hvad er en blank påtegning?

Læs mere

Det handler om velstand og velfærd //

Det handler om velstand og velfærd // Det handler om velstand og velfærd // Forord // Danmark har et produktivitetsproblem. I de senere år er produktionen pr. arbejdstime steget meget langsommere, end vi tidligere var vant til. Den er også

Læs mere

Hvor ligger det gemte guld?

Hvor ligger det gemte guld? Hvor ligger det gemte guld? Du kan finde din virksomheds skjulte it-ressourcer med hjælp fra HP s it-eksperter [side 02] Tør du nytænke dit it-budget? [side 04] Spiller du stadig Commodore 64? [side 06]

Læs mere

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE FORORD Bestyrelser kan gøre en forskel Hvert år ser tusindvis af nye danske virksomheder dagens lys. Det styrker konkurrencen

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkegårdsvedtægter En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkeministeriet 1996 Indhold Indledning... 3 1 Regler om vedtægter... 5 1.1 Vedtægtens indhold... 5 1.2 Provstiudvalgets

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere