Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt"

Transkript

1 Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV) Spørgsmål Vil ministeren oplyse, hvad det vil betyde, hvis man forkortede varselsperioden fra 5 år i indekseringsmekanismen for folkepensionsalderen til år med effekt fra 26, samtidig med at det planlagte løft i efterlønsalder på år i bibeholdes, idet effekten bedes vist på følgende variable med og uden forslaget: Efterløns- og folkepensionsalder, Forventet antal år med folkepension hhv. med efterløn og folkepension for en 6-årig, Antal i beskæftigelse (fuldtid) i forhold til befolkningen, Den årlige realvækst i BNP 2-28 Den offentlige saldo og den primære offentlige saldo, 2-28 både som figur og tabel Hvor meget det er nødvendigt at reducere den offentlige forbrugsvækst i årene 22-4 i gennemsnit pr. år for at leve op til kravene i budgetloven om maksimalt underskud på,5 pct. af BNP Den finanspolitiske holdbarhed? Svar Hvis varselsperioden for levetidsindeksering af folkepensionsalderen bliver forkortet fra 5 til år fra 26, kan pensionsalderen levetidsindekseres første gang i 226, hvor pensionsalderen i så fald hæves fra 67 år til 68 år, jf. figur. Forslaget indebærer således, at den vedtagne forhøjelse af folkepensionsalderen i 23 annulleres til fordel for en forhøjelse i 226. I de efterfølgende år bliver pensionsalderen indekseret med års varsel hvert 5. år startende i 22, dvs. med virkning fra 23. Med de gældende regler sigter levetidsindekseringen på at ramme en forventet pensionsperiode på 4,5 år målt med udgangspunkt i middellevetiden for 6-årige. Afkortningen af varselsperioden fra 5 til år betyder, at det forventede antal år på folkepension nærmer sig sigtepunktet på 4,5 år hurtigere end under de gældende regler. Efterlønsalderen stiger under de gældende regler med år i , så efterlønsalderen i 223 er 64 år. Med års varsel øges efterlønsalderen i Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 28 København K T E

2 Side 2 af 8 med yderligere ét halvt år til 64,5 år i 223 som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen i 226. De berørte generationer får dermed samme antal år på efterløn som under de gældende regler. Fra 223 følger efterlønsalderen levetidsindekseringen af folkepensionsalderen, så efterlønsperioden fremadrettet er 3 år, jf. figur 2. Figur Folkepensionsalder Figur 2 Efterlønsalder Alder Alder Alder Alder Gældende regler -års varselsperiode Gældende regler -års varselsperiode Anm.: Folkepensionsalderen og dermed efterlønsalderen er baseret på den forventede middellevetid for 6-årige to år forud for beslutningstidspunktet for forhøjelsen. I 22 er pensionsalderen i hhv. 235 (gældende regler) og 23 (-års varsel) baseret på den forventede middellevetid i 28. Folkepensionsalderen er herefter fastlagt ved middellevetiden plus,6 år (forventet stigning i middellevetiden over en 5-årig periode) minus 4½ år (sigtepunktet for pensionsperioden), idet folkepensionsalderen kun kan stige med enten,5 eller ét år af gangen. Efterlønsalderen er givet ved folkepensionsalderen minus 3, hvor forhøjelsen sker 3 år tidligere end forhøjelsen af folkepensionsalderen. Pensionsalderen fastsættes under de gældende regler med 5 års varsel ud fra middellevetiden for 6-årige observeret i de 2 år før beslutningstidspunktet. Hertil lægges,6 år, som levetiden forudsættes at stige over varselsperioden. I beregningerne er det antaget, at de,6 år bliver fastholdt, når varselsperioden forkortes fra 5 til år. Når de,6 år fastholdes, vil pensionsalderen i forløbet med års varsel ligge,5 år højere end med de gældende regler i 28. Figur 3 og 4 viser det forventede antal år på pension hhv. efterløn og pension. Fra 23 til 24 steg den forventede pensionsperiode, som følge af sænkningen af pensionsalderen fra 67 til 65 år. Fra 24 til 29 stiger den forventede pensionsperiode yderligere, som følge af den stigende levetid. Over årene falder den forventede pensionsperiode, da pensionsalderen bliver hævet diskretionært fra 65 til 67 år. Fremadrettet bliver pensionsalderen indekseret i forhold til levetiden fra hhv. 23 under de gældende regler og fra 226 med forslaget om års varselsperiode, hvorved pensionsperioden gradvis sænkes mod sigtepunktet.

3 Side 3 af 8 Figur 3 Forventet antal år på folkepension Figur 4 Forventet antal år på efterløn og folkepension År 22 År 22 År 22 År ,5 år Gældende regler -års varselsperiode Gældende regler -års varselsperiode Anm.: Det forventede antal år på pension hhv. pension og efterløn er beregnet med udgangspunkt i folkepensionsalderen hhv. efterlønsalderen i det givne år, samt middellevetiden for en 6-årig i det samme år. Tages der i stedet udgangspunkt i middellevetiden ved pensionsalderen, er pensionsperioden længere end angivet i figur 3. I det omfang at middellevetiden stiger mere end,6 år over varselsperioden, vil det forventede antal år på pension ligge højere end 4,5 år. Beskæftigelse og vækst i BNP Hvis varselsperioden ændres til år, vil der i alle årene være en hel fødselsårgang mere under folkepensionsalderen i forhold til de gældende regler, og en halv fødselsårgang mere i de efterfølgende år, jf. figur 5. Der vil være en større andel af disse, der vil indgå i arbejdsstyrken, end hvis de havde ret til folkepension. Dermed øges beskæftigelsen af den højere pensionsalder. Beskæftigelsen stiger imidlertid inden folkepensionsalderen hæves, fordi efterlønsalderen forhøjes allerede i 222, som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen i 226. I 226, hvor folkepensionsalderen hæves som følge af forslaget om at nedsætte varslingsperioden til år, skønnes beskæftigelsen at stige med ca. 23. personer i forhold til den beregningstekniske fremskrivning med de gældende regler, som ligger til grund for Konvergensprogrammet 26 (KP6), jf. figur 5. Figur 5 Ændring i fuldtidsbeskæftigede Figur 6 Fuldtidsbeskæftigede. personer År Beskæftigede (v. akse) Forskel i efterlønsalder (h. akse) Forskel i folkepensionsalder (h. akse) 2,5 2,,,5, Pct. af befolkningen Pct. af befolkningen Gældende regler (KP6) -års varsel Anm.: Fuldtidsbeskæftigede er angivet som effektivt arbejdsudbud. I figur 5 vises på højreaksen forskellen i aldersgrænser mellem forløbet med års varsel og gældende regler.

4 Side 4 af 8 I 234 topper beskæftigelseseffekten med knap 42. personer. Det svarer til, at beskæftigelsen i 234 stiger med knap,7 pct.-point målt som andel af befolkningen, jf. figur 6. Den højere beskæftigelse indebærer et løft af BNP-niveauet i forhold til den beregningstekniske fremskrivning i KP6. Effekten topper i 234, hvor real BNP i 26-niveau vurderes at være godt 28 mia. kr. højere end i grundforløbet, jf. figur 7. Fremrykningen af indekseringen af pensionsalderen betyder, at den gennemsnitlige årlige realvækst i BNP hæves fra godt,3 pct. til knap pct. i perioden 22-23, jf. tabel. Det kan primært henføres til stigningen i beskæftigelsen relativt til KP6-grundforløbet i denne periode. På længere sigt er BNP-væksten omtrent uændret. Figur 7 Forskel i BNP Tabel Gennemsnitlig årlig procentvis realvækst i BNP Mia. kr. Mia. kr KP6 -års varsel Forskel 2-22,2,2, 22-23,3, 23-24,,, 24-25,2, -, ,4,3 -, ,,, 27-28,,, Anm.: Forskel i real BNP mellem en beregningsteknisk fremskrivning med års varsel på levetidsindekseringen relativt til fremskrivningen under gældende regler i KP6. Forskellen i figur 7 er opgjort i 26-niveau målt ved den procentvise forskel i real BNP i året fra de to fremskrivninger ganget BNP i løbende priser fra 26. Beregningen for 22 og frem er baseret på de tekniske principper for fremskrivningen. Offentlige finanser I fremskrivningen fra KP6 skønnes der at være underskud på den strukturelle offentlige saldo i perioden fra 224 til 259, jf. figur 8. I årene fra 228 til 254 skønnes saldoen med de anvendte tekniske regneprincipper at ligge under de -,5 pct. af BNP, som er den nedre grænse for den strukturelle offentlige saldo i pct. af BNP fastsat i Budgetloven. Den offentlige saldo og den offentlige saldo ekskl. rentebetalinger (den primære offentlige saldo) i pct. af BNP vises i tabel 2 for udvalgte år. Den lidt lavere vækstrate i BNP i forløbet med års varsel relativt til KP6-grundforløbet i perioderne og skyldes primært, at forskellen i beskæftigelsen mellem de to fremskrivninger indsnævres i disse år, jf. figur 5.

5 Side 5 af 8 Figur 8 Offentlig saldo (strukturel) Figur 9 Primær offentlig saldo (strukturel),5 -,5 Grænse ift. Budgetlov -,5,5, ,5,5,5 -,5 -,5,5, Gældende regler (KP6) -års varsel Gældende regler (KP6) -års varsel Anm.: Beregningen for 22 og frem er baseret på de tekniske principper for fremskrivningen. Forkortelsen af varselsperioden for levetidsindekseringen fra 5 til år forventes at ville styrke den offentlige saldo og give en varig forbedring af de offentlige finanser. I 225 forbedres den offentlige saldo med godt, pct.-point af BNP som følge af den højere efterlønsalder, og i 226 hvor pensionsalderen hæves, forbedres saldoen med ca.,3 pct.-point af BNP til strukturel balance (, pct. af BNP). Derefter skønnes den offentlige saldo at være negativ i perioden 227 til 249 i forløbet med års varsel. I alle år skønnes saldoen dog at overholde budgetlovens grænse på -,5 pct. af BNP. Forbedringen af den offentlige saldo kan blandt andet henføres til højere skatteindtægter, som følge af den højere beskæftigelse, samt lavere udgifter til folkepension, givet det lavere antal personer i folkepensionsalderen. I 25 skønnes den offentlige saldo i forløbet med års varsel forbedret med pct.-point af BNP i forhold til fremskrivningen i KP6, hvilket svarer til godt 2 mia. kr. opgjort i 26-niveau. Tabel 2 Offentlig saldo og primær offentlig saldo i pct. af BNP Offentlig saldo (strukturel) Primær offentlig saldo (strukturel) Gældende regler (KP6) -års varsel Gældende regler (KP6) -års varsel 2,, -,7 -,7 22,,,4,4 23 -,6 -,,,4 24, -,2 -,2,2 25 -,8,2,,6 26,,2,9,2 Anm.: Beregningen for 22 og frem er baseret på de tekniske principper for fremskrivningen. På langt sigt er den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) positiv i begge forløb. Med de gældende regler er HBI ca.,5 pct. af BNP. I forløbet med års

6 Side 6 af 8 varsel øges HBI med ¼ pct.-point til ca. ¾ pct. af BNP, svarende til en forbedring på ca. 5 mia. kr. i 26-niveau. Med en positiv HBI er finanspolitikken overholdbar på langt sigt i begge forløb. Dette bygger på forudsætningerne om, pensionsalderen i fremtiden hæves, så den gradvist indhenter den indtrufne stigning i levetiden, hvorved pensionsperioden afkortes i forhold til i dag, jf. figur og 3. Dermed er det generationer født i dag og i de kommende år, der sikrer den langsigtede finanspolitiske holdbarhed gennem højere pensionsaldre. Desuden bemærkes det, at fremskrivningen af den offentlige saldo med overskud på langt sigt er forbundet med væsentlig usikkerhed, herunder f.eks. om folks beskæftigelsesfrekvenser og tilbagetrækningsmønstre på de højere alderstrin ved højere fremtidig folkepensionsalder. Hvis beskæftigelsesfrekvensen på de høje alderstrin bliver lavere end antaget i fremskrivningen, når pensionsalderen hæves, vil det svække den finanspolitiske holdbarhed. Forkortelsen af varselsperioden fra 5 til år vil i den nuværende beregningstekniske fremskrivning indebære, at den strukturelle saldo ligger over underskudsgrænsen i budgetloven i alle år. Det bemærkes, at i svaret på et tilsvarende Finansudvalgsspørgsmål nr. 5 af 6. februar (FIU5), var års varselsperiode på levetidsindekseringen ikke tilstrækkeligt til at budgetloven blev overholdt i alle år. Forskellen kan henføres til opdatering af grundlaget for den seneste mellemfristede fremskrivning. Således tog svaret på FIU5 udgangspunkt i den beregningstekniske fremskrivning til Finansredegørelsen 24 (FR4), mens den aktuelle vurdering er baseret på KP6-forløbet. Fremskrivningen i KP6 indebærer en på sigt generelt forbedret offentlig saldo i forhold til FR4, hvilket er årsagen til, at fremskrivningen af den offentlige saldo i forløbet med års varsel nu overholder budgetloven. For nærmere beskrivelse af årsagerne til ændringen i fremskrivningen af den offentlige saldo henvises til publikationen Danmarks Konvergensprogram 26, som kan hentes på Overholdelse af budgetlov gennem justeret offentligt forbrug I den beregningstekniske fremskrivning i KP6 indgår en gennemsnitlig årlig realvækstrate i det offentlige forbrug på ca.,2 pct. i perioden Den offentlige saldo kan forbedres gennem en lavere vækst i det offentlige forbrug. Nedsættes realvækstraten med gennemsnitligt ca., pct.-point om året til ca., pct. i perioden 22-24, ville den offentlige saldo overholde budgetlovens underskudsgrænse i hele perioden, jf. figur. Frem mod 225 forbedres den strukturelle offentlige saldo med ca., pct.-point af BNP til omtrent balance i 225 (-, pct. af BNP). Fremskrivningen med det reducerede offentlige forbrug indebærer samtidig en forbedring af HBI på,4 pct. af BNP i forhold til KP6-fremskrivningen.

7 Side 7 af 8 Figur Strukturel offentlig saldo,5,5 -,5 Grænse ift. Budgetlov -,5,5, KP6 Justeret offentligt forbrug Anm.: I forløbet med justeret offentligt forbrug er den gennemsnitlige årlige realvækstrate i det offentlige forbrug sænket med ca., pct.-point om året relativt til KP6-fremskrivningen i perioden Fra 24 til 28 er den gennemsnitlige årlige realvækstrate i offentligt forbrug ca.,8 pct. i begge forløb. Begge forløb anvender gældende regler for levetidsindeksering. Det bemærkes, at selvom den strukturelle offentlige saldo skønnes at overholde budgetlovens underskudsgrænse, ligger saldoen meget tæt på grænsen i en længere årrække. I årene skønnes saldoen således i gennemsnit kun at ligge ca., pct.-point over underskudsgrænsen, mens den i enkelte år ligger på grænsen. Det vil bl.a. betyde, at der kun er lille manøvrerum for finanspolitikken til at understøtte økonomien i tilfælde af lavkonjunktur. Figur Offentligt forbrug Tabel 3 Forskel i offentligt forbrug i 26-niveau pct. af BNP mia. kr. 22, 225 -, , , , ,6 KP6 Justeret offentligt forbrug 25 -,6 Anm.: I forløbet med justeret offentligt forbrug er den gennemsnitlige årlige realvækstrate i det offentlige forbrug sænket med ca., pct.-point om året relativt til KP6-fremskrivningen i perioden Fra 24 til 28 er den gennemsnitlige årlige realvækstrate i offentligt forbrug ca.,8 pct. i begge forløb. Begge forløb anvender gældende regler for levetidsindeksering. Tabel 3 angiver forskellen i offentlig forbrug mellem fremskrivningen med justeret offentligt forbrug og KP6-fremskrivningen.

8 Side 8 af 8 Den reducerede realvækst i det offentlige forbrug indebærer, at det offentlige forbrug på sigt udgør en lavere andel af BNP, jf. figur. I KP6-fremskrivningen skønnes det offentlige forbrug at udgøre 27, pct. af BNP i 24. I fremskrivningen med det justerede offentlige forbrug, skønnes det offentlige forbrug i stedet at udgøre 26,5 pct. af BNP i 24. Det svarer til, at det offentlige forbrug i 24 reduceres med godt mia. kr. i 26-niveau. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019 Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA) Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 15. marts 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. januar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 11. oktober 2017

Læs mere

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt

Læs mere

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved et højt omfang af skattefinansieret offentlig service og indkomstoverførsler, som

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen - - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I.

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen -  - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I. Hængekøjen FTF/NetØk 20. august 2015 Af Frederik I. Pedersen - fip@ae.dk www.ae.dk - acebook - twitter.com/taenketank Af Frederik I. Pedersen Agenda Den befolkningsmæssige udfordring Rammerne for den offentlige

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter

Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Analyse. Den finanspolitiske regning i børneværelset. 29. maj Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks

Analyse. Den finanspolitiske regning i børneværelset. 29. maj Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks Analyse 29. maj 2017 Den finanspolitiske regning i børneværelset Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks Finansministeriet har i forbindelse med Konvergensprogram 2017 (KP17) indført et supplerende, generationsneutralt

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Oversigt over resuméer

Oversigt over resuméer Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk

Læs mere

Holdbarhed og generationsmæssig neutralitet. April 2017

Holdbarhed og generationsmæssig neutralitet. April 2017 Holdbarhed og generationsmæssig neutralitet April 2017 Holdbarhed og generationsmæssig neutralitet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten

Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten I lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blev der indgået

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. april 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 29. januar 2016

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 : Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 217-18 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 t Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg Christiansborg 18. april 218 Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets

Læs mere

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Beskæftigede og bruttoledige Scenarie A Scenarie B. Alle uanset tidligere status Scenarie C Scenarie D

Beskæftigede og bruttoledige Scenarie A Scenarie B. Alle uanset tidligere status Scenarie C Scenarie D Samfundsøkonomiske konsekvenser af differentieret tilbagetrækning 1 2. september 219 1. Indledning Der fortages en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af at give ufaglærte og erhvervsuddannede

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2015 Befolkningsudvikling - 2015 Ældre Sagen December 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter

Læs mere

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2017 Befolkningsudvikling - 2017 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Danmark er dårligt rustet til en ny krise Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Finanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper

Finanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper Finanspolitisk planlægning Februar 13 Oversigt 1. Introduktion om finanspolitik. Erfaringer med finanspolitisk planlægning i Danmark 3. Finanspolitiske styringsmål efter budgetloven. Strukturelle niveauer

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

HOLDBAR FINANSPOLITIK

HOLDBAR FINANSPOLITIK KAPITEL II HOLDBAR FINANSPOLITIK II.1 Indledning Ny langsigtet fremskrivning og beregning af holdbarheden Mellemfristede planer og holdbarhedsberegninger har haft gavnlig effekt I kapitel I blev præsenteret

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere