Løgtingsmál nr. 154/2008: Uppskot til ríkislógartilmæli um gildiskomu í Føroyum av eini røð av lógarbroytingum viðvíkjandi donskum tænastumonnum

Transkript

1 Argir, 25. februar 2010 Løgtingið Løgtingsmál nr. 154/2008: Uppskot til ríkislógartilmæli um gildiskomu í Føroyum av eini røð av lógarbroytingum viðvíkjandi donskum tænastumonnum U p p s k o t til ríkislógartilmæli um gildiskomu í Føroyum av eini røð av lógarbroytingum viðvíkjandi donskum tænastumonnum v.m. Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyum hesar lógir: 1. L. nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret 2. L. nr. 112 af 21. marts 1979 om pensionering af flyveledere 3. L. nr. 373 af 14. juni 1995 om ændring af lov om pensionering af flyveledere 4. L. nr. 821 af 25. november om ændring af lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret. 5. L. nr. 333 af 16. mai 2001 om ændring af lov om tjenestemandspension 6. L. nr af 17. december 2002 om ændring af lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, tó bert 1 og 4 7. L. nr af 19. december 2003 om ændring af lov om tjenestemænd, lov om tjenestemandspension og lov om tidsbegrænset ansættelse og om ophævelse af lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår og lov om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd tó bert 1, 2 og L. nr. 527 af 24. juni 2005 om ændring af forskellige love på Finansministeriets område, 2, 3 og L. nr af 7. december 2005 om ændring af lov om tjenestemandspension 10. L. nr af 20. december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love 5, 6, 19 stk. 1, 4 og L. nr. 484 af 17. juni 2008 om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige andre love Kvíggjartún 1 Postsmoga Argir Telefon Telefax fmr@fmr.fo

2 Kap. 1. Almennar viðmerkingar Í skrivi dagfestum 19. februar 2004 sendi Ríkisumboðið Fíggjarmálaráðnum til ummælis, sbr. heimastýrislógini 7, eina røð av lógum viðvíkjandi donskum tænastumonnum og hevur Personalestyrelsen mint á málið 8. juli 2008 og sett fram fyrispurning um gildiskomu í Føroyum av fleiri lógum afturat. Í høvuðsheitum snýr tað seg um at dagføra lóggávuna viðvíkjandi donskum tæanstumonnum og øðrum donskum starvsfólki í Føroyum soleiðis, at lóggávan er hin sama í Føroyum og í Danmark. Kap. 2. Avleiðingar av uppskotinum Uppskotið leggur ikki nakran kostna ella fyrisitingarligar byrðar á føroyskar myndugleikar. Mett verður ikki, at lógin í uppskoti hevur aðrar avleiðingar við sær, so sum avleiðingar fyri vinnuna, umhvørvi, serstøk øki í landinum, avleiðingar í mun til altjóða avtalur og reglur, ella sosialar avleiðingar. Tó kann væntast at uppskotið møguliga fer at leggja ávíst politiskt trýst á føroyskar myndugleikar at broyta reglurnar viðvíkjandi føroyskum tænastumonnum og øðrum starvsfólkum soleiðis, at teimum verður veitt somu sømdir sum teim donsku á ávísum økjum. Kap. 3. Serligar viðmerkingar Til einstøku lógirnar er at viðmerkja: Viðvíkjandi 1: Í samandráttinum um fólkatingsviðgerðina av L. nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret stendur at lesa: Ved loven er gennemført en teknisk ajourføring af pensionsforholdene for det civile ikketjenestemandsansatte personel i forsvaret på grundlag af reglerne i lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension. Heraf følger bl.a., at tjeneste i stillinger, der omfattes af loven, giver ret til de samme former for pension, som gælder for tjenestemænd, og at pensionerne i hver enkelt tilfælde fastsættes på grundlag af den pensionsgivende lønningsindtægt, der gælder for en tilsvarende tjenestemandsstilling. Loven indebærer, at ordinær pension optjenes sådan, at pensionen forøges proportionalt for hvert tjenesteår efter det fyldte 25. år med 1/37 af den højeste pension, der gælder for en tilsvarende tjenestemandsstilling. På denne baggrund er den hidtidige ordning, hvorefter civilarbejderpension fastsættes til et beløb, der er 10 pct. lavere end tjenestemandspensionen, ikke opretholdt. Det følger endvidere af ordningen, at der ikke fremtidigt tænkes afkortet pensionsbidrag. Det er i denne forbindelse forudsat, at der som følge af den hidtidige pensionsbidragsforpligtelses bortfald ikke må ske forhøjelse af den udbetalte løn til personale, der omfattes af en overenskomstmæssigt fastlagt lønordning. 2/9

3 Loven har vikning fra 1. juli 1969, d.v.s. fra det tidspunkt, da tjenestemandspensionsloven trådte i kraft. Viðvíkjandi 2: Í samandráttinum um fólkatingsviðgerðina av L. nr. 112 af 21. marts 1979 om pensionering af flyveledere stendur at lesa: Ved loven, der trådte i kraft den 1. april 1979, skabes der hjemmel for ved aftale med vedkommende centralorganisation efter reglerne i tjenestemandslovens 45 at fastsætte en pensioneringsalder under 60 år for de under luftfartsvæsenet ansatte flyveledere, der har været beskæftiget med operativ flyvekontroltjeneste i mindst 15 år efter det fyldte 30. år. Loven indeholder desuden særlige regler om beregningen af den pension, der opnås ved alderspensionering, idet det bestemmes, at hvert af de 7 sidste tjenesteår tæller dobbelt ved opgørelse af pensionsalderen. Herved vil flyveledere med et normalt ansættelsesforløb kunne opnå at få beregnet pension på grundlag af en pensionsalder på 37 år ved afsked i en alder af 55 år. Pensionsalderen for allerede ansatte flyveledere, der er blevet tjenestemandsansat i en relativ sen alder, kan opgøres efter specielle beregningsregler. Viðvíkjandi 3: Í samandráttinum um fólkatingsviðgerðina av L. nr. 373 af 14. juni 1995 om ændring af lov om pensionering af flyveledere stendur at lesa: Loven forbedrer pensionsforholdene for de flyveledere, som er omfattet af lov om pensionering af flyveledere. Det er en forudsætning for at være omfattet af loven, at flyvelederne har haft 15 operative år efter det fyldte 25. år. Med loven indføres ved alderspensionering en tillæggelse på op til 7 års pensionsalder. Viðvíkjandi 4: Í samandráttinum um fólkatingsviðgerðina av L. nr. 821 af 25. november 1998 om ændring af lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret stendur at lesa: Formålet med lovforslaget er at ændre civilarbejderlovens anvendelsesområde, således at loven ikke gælder for personer, der ansættes pr. 1. januar 1999 eller senere i forsvaret. Det er i overensstemmelse med finansministerens tilkendegivelse i forbindelse med overenskomstfornyelsen i Civilarbejderloven giver ret til pension og efterindtægt efter regler svarende til tjenestemandspensionslovens. Hvis afskedigelsen ikke skyldes sygdom eller alder, udbetales egenpensionen dog først fra det 60. år. Under forudsætning af lovforslagets gennemførelse blev det som led i overenskomstfornyelsen i 1997 aftalt mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, at personer, der fremover ansættes i forsvaret, omfattes af pensionsbestemmelserne i vedkommende overenskomst eller aftale, og at der indbetales 12 pct. eller 15. pct. i samlet pensionsbidrag til vedkommende pensionsordning. 3/9

4 Lovforslaget indebærer ingen ændringer i pensionsretten for civilarbejdere, som var ansat pr. 31. december 1998 og forbliver ansat i civilarbejderstilling i forsvaret uden afbrydelse af ansættelsesforholdet. Civilarbejdere, som overgår mellem civilarbejderstillinger, eller som har tjenestefrihed med eller uden løn i henhold til lovgivningen eller vedkommende overenskomst/aftale, vil fortsat være omfattet af civilarbejderloven. Lovforslaget indeholder desuden ændringer af redaktionel karakter samt konsekvensrettelser, der ikke blev gennemført i forbindelse med ændringen af tjenestemandspensionsloven i 1993 (overgangsbestemmelserne i forbindelse med omlægningen af beregningssystemet for tjenestemandspensioner). Viðvíkjandi 5: Í samandráttinum um fólkatingsviðgerðina av L. nr. 333 af 16. mai 2001 om ændring af lov om tjenestemandspension stendur at lesa: Lovforslaget er begrundet i en forventet ændring af den nordiske pensionsoverenskomst fra 1973 om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger. Ved den gældende nordiske pensionsoverenskomst får en statstjenestemand mulighed for, såfremt visse krav er opfyldt, at "bygge" videre på de allerede optjente pensionsrettigheder - antal pensionsalderår - fra et andet nordisk land. Dette slutlønsprincip indebærer, at ansættelse i de nordiske land - i forhold til pensionsrettigheder - bliver betragtet som et uafbrudt ansættelsesforløb, og at det land, hvori pensioneringen sker, udbetaler hele pensionen. Da den faktiske beregning af pensionen sker efter de nationale regler, er der opstået skævheder i pensionsdækningen for den enkelte tjenestemands samlede pension, således at den pågældende får enten overdækning eller underdækning. Denne skævhed i pensionsdækningen skyldes, at der siden 1970 erne - i de nordiske landes pensionssystemer er sket en forskydning i den pensionsdækning, som opnås i henholdsvis det sociale pensionssystem, tillægspensionssystemet og tjenestepensionssystemet for statsansatte. Ved den reviderede overenskomst ændres slutlønsprincippet til et princip om, at hvert land skal betale den pension, tjenestemanden har optjent i det pågældende land på grundlag af den løn, tjenestemanden havde ved fratrædelsen i dette land. Viðvíkjandi 6: Í samandráttinum um fólkatingsviðgerðina av L. nr af 17. december 2002 om ændring af lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår stendur at lesa: Lovforslaget er begrundet i behov for tilpasning af tjenestemandspensionsloven m.v. til de ændringer, der pr. 1. januar 2003 sker i reglerne om førtidspension efter lov om social pension (førtidspensionsreformen) samt i, at der i forhandlingerne om overenskomst- og 4/9

5 aftalefornyelserne i staten pr. 1. april 2002 har indgået forskellige forhold, der er reguleret i tjenestemandspensionsloven, og hvor det er en del af forhandlingsresultatet, at jeg har givet tilsagn om at søge de relevante bestemmelser i loven ændret. Ydelse af forhøjet svagelighedspension efter tjenestemandspensionsloven er efter gældende regler betinget af et erhvervsevnetab på 2/3 og at den pågældende i den anledning tilkendes mellemste eller højeste sociale førtidspension. Ved førtidspensionsreformen på det sociale område, der træder i kraft den 1. januar 2003, ændres erhvervsevnetabskriteriet til et arbejdsevnekriterium og de hidtidige 4 satser for førtidspension ændres til én sats. Efter forslaget fastholdes erhvervsevnetabskriteriet på tjenestemandspensionsområdet, og vurderingen heraf foretages af Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager. Tilsvarende gælder i princippet mulighed for at få udbetalt en opsat pension før sædvanlig pensioneringsalder. I forbindelse med nedsættelsen af folkepensionsalderen til 65 år, ændres et tillæg til tjenestemandspensionen fra hidtil at være ydet til det 67. år til fremover at blive ydet til det 65. år. Forslaget indebærer, at der gennemføres en overgangsordning for en gruppe tjenestemandspensionister, der oppebærer førtidspension efter lov om social pension. Endelig stilles der forslag om, at tjenestemænd, der aflønnes efter nye lønsystemer, der ikke er baseret på skalatrin, henføres til pensionsgivende skalatrin efter regler, der fastsættes ved aftale i henhold til reglerne herom i tjenestemandsloven. Da førtidspensionsreformen på det sociale område træder i kraft den 1. januar 2003, og da et væsentligt element i dette lovforslag er knyttet til førtidspensionsreformen, skal jeg anmode om, at det behandles i indeværende folketingssamling. Viðvíkjandi 7: Í samandráttinum um fólkatingsviðgerðina av L. nr af 19. december 2003 om ændring af lov om tjenestemænd, lov om tjenestemandspension og lov om tidsbegrænset ansættelse og om ophævelse af lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår og lov om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd stendur at lesa í samandráttinum: Formålet med lovforslaget er at ajourføre og forenkle tjenestmandslovgivningen på en række områder. Tjenestemandslovgivningen tilpasses ved forslaget til den udvikling, der er sket i tjenestemændenes lønsystem. Endvidere implementerer forslaget dele af Rådets direktiv om tidsbegrænset ansættelse på tjenestemandsområdet, og det indebærer forenkling af reglerne om tjenestefrihed og nedsat tjenestetid. Lovforslaget tilpasser bestemmelserne om aflønning af tjenestemænd i forbindelse med overgang til en lavere lønnet stilling til de nye lønsystemer. 5/9

6 Forslaget indebærer endvidere, at tjenestemænds ret til i forbindelse med overgang til en lavere lønnet stilling at bevare lønnen i den hidtidige stilling kun skal omfatte de tilfælde, hvor tjenestemanden har pligt til at overtage den lavere lønnede stilling. Det foreslås at ændre åremålslovens bestemmelser om forlængelse af åremålsansættelsen og genansættelse i åremålsstillingen som konsekvens af direktivet om tidsbegrænset ansættelse Endvidere ændres reglerne om kongelig udnævnelse, således at regler om, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen, fastsættes administrativt, uanset hvornår stillingen er oprettet. Reglerne om åremålsansættelse og kongelig udnævnelse ændres tillige, således at Lønningsrådet ikke skal høres i forbindelse med oprettelse af åremålsstillinger og fastsættelse af administrative forskrifter om, hvilke tjenestemænd der skal udnævnes af kongen. Endelig forenkles og moderniseres reglerne om tjenestefrihed og nedsat tjenestetid, ligesom reglerne om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af forenklingsmæssige årsager indskrives i tjenestemandsloven og tjenestemandspensionsloven. Viðvíkjandi 8: Í samandráttinum um fólkatingsviðgerðina av L. nr. 527 af 24. juni 2005 om ændring af forskellige love på Finansministeriets område stendur at lesa: Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget har til formål at ændre myndighedsbetegnelser i lovgivningen på Finansministeriets område som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og oprettelsen af regioner. Lovforslaget er således af rent teknisk karakter. Viðvíkjandi 9: Í samandráttinum um fólkatingsviðgerðina av L. nr af 7. december 2005 om ændring af lov om tjenestemandspension stendur at lesa Formålet med lovforslaget er primært at følge op på aftale- og overenskomstforhandlingerne i staten i Her blev det aftalt, at centrale og decentrale aftaler om lavere pligtig afgangsalder end 70 år kan fraviges ved individuel aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte tjenestemand. Aftalen er et led i regeringens bestræbelser for at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, så arbejdsudbuddet bliver øget. Det betyder, at f.eks. polititjenestemænd efter aftale med Rigspolitiet kan forblive ansat længere end til det 63. år, som er den pligtige afgangsalder i dag. 6/9

7 Forslaget ændrer bestemmelsen om beregning af pensionsalder for tjenestemænd, der afskediges efter det 60. år som følge af, at de har nået en pligtig afgangsalder, der er lavere end 70 år. Ændringen var en forudsætning for aftalen og skal sikre, at den enkelte tjenestemand ikke stilles ringere pensionsmæssigt ved at indgå en individuel aftale om en højere aldersgrænse. Af samme grund ændres reglerne om fradrag for førtidspensionering. Herudover gav jeg tilsagn om at søge gennemført en udvidelse af en overgangsordning for 2 årgange af svagelighedspensionerede tjenestemænd, der har en folkepensionsalder på 65 år, og som opfylder visse betingelser. Forslaget indebærer, at tillæg til pensionen (under 65-års tillæg) bevares til det 67. år for hele gruppen af svagelighedspensionerede tjenestemænd med en folkepensionsalder på 65 år, som opfylder lovens øvrige betingelser. Endelig indføres der tillæg til pensionen til det 67. år for visse ægtefællepensionister på Færøerne, hvor folkepensionsalderen stadig er 67 år. Forslaget følger op på en utilsigtet virkning af en tidligere lovændring og betyder, at der skabes ligestilling mellem tjenestemandspensionister på Færøerne og ægtefællepensionister efter disse. Viðvíkjandi 10: Í samandráttinum um fólkatingsviðgerðina av L. nr af 20. december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love stendur at lesa: Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om initiativer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden. Lovforslaget er et led i udmøntningen af den del af aftalen, der vedrører senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de lovforslag, som beskæftigelsesministeren fremsætter samtidigt med dette om tilbagetrækning m.v., herunder forslag om ændring af lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om pålignin-gen af indkomstskat til staten, der bl.a. foreslår en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen til 62 år. Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med det lovforslag, som jeg fremsætter samtidigt med dette om forslag til lov om ændring af lov om social pension om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v. Med lovforslaget foreslås, at der gennemføres en række konsekvensændringer i relevante love som følge af de samtidigt fremsatte lovforslag om forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v. og om forhøjelse af efterlønsalderen til 62 år m.v. Det foreslås, at der i de love, hvor der i dag refereres til den konkrete folkepensionsalder (65 år) eller efterlønsalder (60 år), fremover refereres til»folkepensionsalderen«eller»efterlønsalderen«. Udover forslag til konsekvensændringer foreslås, at fleksydelsesmodtagere ligestilles med efter-lønsmodtagere med hensyn til at anvende et sommerhus til helårsbeboelse. Endvidere foreslås, at aldersgrænsen på 65 år i lov om lån til betaling af ejendomsskatter fremover følger folkepensions-alderen. 7/9

8 Den foreslåede reform af tilbagetrækningssystemet styrker samlet set de offentlige finanser med knap 1½ pct. af BNP. Dette forslag vil isoleret set medføre offentlige merudgifter til sygedagpenge (135 mio. kr. i 2027), arbejdsskader (42 mio. kr. i 2027), førtidspension (5,6 mia. kr. i 2027) og merudgiftsydelse (251 mio. kr. i 2027). De private arbejdsgivere vil få merudgifter efter arbejdskadesikringsloven på 97,9 mio. kr. i Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forud for det tidspunkt, hvor den gradvise forhøjelse af aldersgrænserne får virkning, forhandles med de kommunale parter. Viðvíkjandi 11: Í samandráttinum um fólkatingsviðgerðina av L. nr. 484 af 17. juni 2008 om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige andre love stendur at lesa: Formålet med lovforslaget er som omtalt i regeringsgrundlaget fra november 2007 at ophæve den generelle pligtige afgangsalder på 70 år for tjenestemænd og visse andre aldersgrænser. Som nævnt i velfærdsaftalen fra 2006 bør der ikke i fremtiden være pligtige aldersgrænser for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Eventuelle barrierer i lovgivningen for at ansatte kan fortsætte med at arbejde, så længe de har lyst og evne til det, bør fjernes. Forslaget indebærer, at tjenestemænd kan forblive ansat på tjenestemandsvilkår, selv om de fylder 70 år. Forslaget indebærer endvidere, at alder ikke længere vil være en saglig afskedsgrund for tjenestemænd, medmindre der i lovgivningen er fastsat en aldersgrænse for afskedigelse, eller der er aftalt en pligtig afgangsalder. Dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt præster, provster og biskopper i folkekirken er ikke omfattet af forslaget om at ophæve den gældende 70- årsgrænse. Justitsministeriet og Finansministeriet overvejer sammen med domstolene og Domstolsstyrelsen de særlige spørgsmål, som en ophævelse af aldersgrænsen for dommere m.fl. kan give anledning til. Disse overvejelser afsluttes inden udgangen af april 2008 med henblik på eventuelt at fremsætte ændringsforslag inden 3. behandlingen. Kirkeministeriet overvejer ligeledes de særlige spørgsmål, som en ophævelse af aldersgrænsen for præster, provster og biskopper kan give anledning til. De foreslåede ændringer i tjenestemandspensionsloven og i lov om pensionering af flyveledere er alene konsekvensændringer, der indebærer, at de hidtil gældende regler opretholdes. 8/9

9 Lovforslaget indeholder endvidere efter aftale med de berørte ministerier forslag om ophævelse af aldersgrænsen for hegnssynsmænd, vurderingsmænd i lov om mark- og vejfred, bestyrelsesmedlemmer i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, medlemmer af politiklagenævn samt bestyrelsesmedlemmer i Arbejdsgivernes Elevrefusion. Fíggjarmálaráðið, 27. januar 2009 Jóannes Eidesgaard landsstýrismaður /Petur Alberg Lamhauge 9/9