Bilag A: Transskription af interview med ejerne Carl og Anne Marie Nielsen

Transkript

1 Bilag A: Transskription af interview med ejerne Carl og Anne Marie Nielsen Telefonnummer til Camp Lynderup: Adresse: Skovvej 60, 8832 Skals Spørgeguide/emneliste: Fortid med bageri Camp Lynderup - formål Fremtiden for Camp Lynderup Job ved siden af Camp Lynderup Kunder Konkurrenter Markedsføring Økonomi Interviewets varighed: minutter (Før interviewet gik i gang, startede jeg med at fortælle Carl og Anne Marie, hvad interviewet skulle bruges til og hvem der ville komme til at læse transskriptionen. Derefter var de trygge ved situationen og ved at skulle videregive eventuelle følsomme oplysninger til mig omkring deres virksomhed.) Anne-Sofie: Jeg vil egentlig starte med at høre lidt om jeres fortid med jeres bageri hvad der egentlig var grunden til, at I startede det, og hvor længe I havde det? Carl: Jamen hvis jeg skal sige lidt om det så er grunden til at vi fik bageri i Viborg på det tidspunkt egentlig tilfældig. Jeg har før haft bageri i Skjern fra 79 til 91 og så blev jeg skilt på et tidspunkt og gik alene i tre år, hvor jeg samtidig startede noget op med Kløvermælk med noget indbagt ost i butterdej og kørte det sideløbende. Og så mødte jeg så Anne Marie - hun havde Matas forretning i Ølgod på det tidspunkt, og det var hun ved at være træt af. Så det endte med, at hun solgte det og så kunne vi tænke os at lave noget sammen. På det tidspunkt kørte vi så det der indbagte ost oppe på mejeriet i Snejbjerg, så det bageri vi skulle have skulle være stort nok til, at jeg kunne være derfra temmelig meget så vi kunne køre begge dele. Det resulterede så i, at det bageri vi fandt det var i Viborg og det købte vi så i 96, og kørte det andet i Snejbjerg sideløbende. Men efter, jeg tror, fire år blev det for meget jeg kørte ned i bageriet i Viborg kl om aftenen, så kørte jeg derfra kl. 3 om natten til Snejbjerg og så var jeg hjemme ved 17tiden om eftermiddagen tre dage om ugen. Så det blev lige nok. Så det endte med vi solgte det der på det tidspunkt så var det så blevet til det første mejeriselskab i Danmark og så blev det ARLA, og så solgte vi det til ARLA Foods. Og så kørte de det så selv, hvor vi solgte alle vores maskiner og sådan noget til dem. Så koncentrerede vi os om bageriet i Viborg, men øhh Anne-Sofie: Hvor mange år var det I havde det? Carl: Vi havde det i 10 år, og så syntes vi ikke det var så sjov mere. Altså det var fra, da jeg tog af sted der kl. halv tiden om aftenen og var hjemme ved middagstid og der var meget sygdom indimellem med det personale vi havde så i lange perioder havde jeg ikke fridage. Så til sidst syntes vi ikke det var sjovt mere. Og 1

2 så fik vi det solgt, og samtidig med havde vi haft en del med heste at gøre herhjemme. På et tidspunkt var vi oppe på 22 heste og så importerede vi hestevogne fra først Polen og så Canada og solgte til mennesker, der kørte med det. Vi har solgt til Den Gamle By i Århus de kører med 7 af vores vogne. Ellers Dyrhavsparken og til mange private. Og da vi så fik bageriet solgt ville vi jo gerne have noget, hvor vi kunne være ude, så så ville vi bygge Camp Lynderup op. Men det havde vi lidt problemer med, da der skulle laves lokalplaner ude i det område vi bor i og så blev det spredt bebyggelse og det ville de ikke have. Så kom naboejendommen til salg, så købte vi den og fik lavet lokalplan derovre og så fik vi så lov at køre det. Så det er sådan kort historie af bageriet. Anne-Sofie: Så hvor lang tid gik der mellem I solgte bageriet og til at I startede Camp Lynderup? Carl: Vi havde faktisk det der naboejendom en måned før tror jeg eller nej det var lige bagefter vi købte det. Anne Marie: Ja vi solgte bageriet i marts og så købte vi det og overtog det 1. juni. Carl: Ja det er rigtig. Anne Marie: Og så 29. maj året efter der havde vi de første inde. Anne-Sofie: Der havde I de første kunder? Anne Marie: Ja Anne-Sofie: Og hvad var det I gerne ville med det her? Hvad var jeres formål? Anne Marie: Det er i hvert fald blevet noget helt andet, som det egentlig var tænkt. Carl: Ja vi havde en plan og den Vores ide, det var at udnytte, at der ligger mange sommerhuse her i Lynderup - jeg tror der er 250 her som vi har 100 meter over til og oppe i Virksund, der ligger tre gange så mange og der har vi fire kilometer op, så tanken med det det var at vi kunne udnytte alle de der sommerhuse og få dem til at komme herned. Men så var der én der hed Poul Erik Mortensen, der kørte kurser herude i forvejen. Han kørte det oppe på golf-hotellet og han ville så gerne leje det, når han havde kurser, og så kan man ikke køre noget andet samtidig med, for når der så kommer nogen så står der et lukket skilt deroppe og hvornår kan de komme og hvornår kan de ikke komme. Så det endte så med at det blev sådan, at han kørte kurser i hverdagene og så havde vi familiearrangementer i weekenderne. Det var opdelingen af det. Men det gik så helt skævt med ham han glemte at betale for at være her og sådan noget så han røg så ud her, er det halvandet år siden? Anne Marie: Og så overtog vi så det hele selv. Anne-Sofie: Og hvad er det, vil I gerne have, at den her virksomhed er en hobby eller vil I egentlig gerne have at det bliver jeres fuldtidsarbejde? Carl: Vi vil gerne have, at det kunne køre At det gav nok til, at vi kunne gå og passe det. Anne-Sofie: Ja, fordi så vil I egentlig gerne droppe jeres andre jobs ved siden af eller hvad tænker I med det? 2

3 Anne Marie: Ja altså det ville vi jo næsten være nødt til hvis det var sådan. Ellers skulle vi til at have folk ansat. Anne-Sofie: Ja det er jo det. Og det er I ikke så interesseret i? Carl: Nej Anne Marie: Nej det er vi ikke. Carl: Det skal være løst, altså fx ligesom når jeg er på Nordsøen, så har Anne Marie nogen hun kan trække på her. Anne Marie: Ja til lige at hjælpe Anne-Sofie: Men I vil egentlig gerne køre det sådan, at du ikke behøvede at tage på arbejde? Carl: Ja, hvis det kunne komme til at køre så fint, så var det dejligt. Anne-Sofie: Så ville I droppe jeres jobs ved siden af? Anne Marie: Ja Carl: Ja, det ville vi Anne-Sofie: Godt, hvordan ser I så fremtiden for Camp Lynderup? I vil gerne blive ved med at satse på virksomhedskunder og kurser? Carl: Ja, det er det vi helst vil. Anne Marie: Helst vil, ja, så vi har weekenderne. Så vi har fri. For ellers er det jo hele tiden, så har du jo aldrig nogensinde fri. Anne-Sofie: Nej. Har I åbent alle årets dage? Anne Marie: Ja ja, det har vi. Anne-Sofie: Men I vil så satse på, at det kun kører mandag til fredag? Anne Marie: Ja, men altså kommer der noget i weekenderne, så siger vi selvfølgelig også ja til det. Altså sådan er det jo. Anne-Sofie: Okay Hvordan med at virksomheden skal vokse altså I er ikke interesseret i at have ansatte? Carl: Nej Anne Marie: Nej Anne-Sofie: Det har I helt udelukket? Carl: Det var sådan set et af de primære mål da vi havde solgt bageriet vi var så træt af at have folk ansat 3

4 Anne Marie: Ja sygdom, og du havde det altid bag i hovedet at ringer telefonen nu og siger, at de er syge? Anne-Sofie: Ja så I blev nødt til at træde ind? Anne Marie: Ja for du havde jo seks bagere nede i bageriet og jeg havde 10 piger oppe i butikken. Anne-Sofie: Og det var dem alle sammen det var lige galt med? Anne Marie: Nej, det var mest Carl: Nej, det var mest bagerne. Anne-Sofie: Nå okay, jeg troede faktisk det næsten mest ville have været pigerne? Anne Marie: Jamen det er det jo også altså Carl: Det var det jo også ind i mellem. Anne Marie: For det er jo unge piger, du ved, der lige skal ud og tjene nogle hurtige penge i løbet af et år før de går videre med deres uddannelse. Og skal de så til en fest en lørdag aften, så vil de måske hellere det end at skulle ind og stå i en bagerbutik. Og så ringer de og siger, at de er syge. Anne-Sofie: De er syge, ja. Ja det er jo ikke så sjovt. Anne Marie: Nej Carl: Nej, det der var galt i bageriet, det var egentlig ikke fordi at de legede syge og alt sådan noget og ikke kom, men det var så stort et bageri, at der var en mestersvend dernede som tog over når jeg ikke var der. Så var vi så uheldige, at i den periode vi havde det, vi havde tre mestersvende, der blev langtidssyge alle sammen og så var jeg selv nødt til at være der. Anne Marie: Det var sådan nogle lidt ældre kan man sige, du ved, bagere som nok har været bagere i mange år og så lige pludselig så kommer en skade ikke også? Noget med en arm og et ben og Carl: De var ellers ikke sådan nogen, der pjækkede eller noget. Den ene han fik, hvad hedder det? Ikke meleksem Kunne ikke få vejret mel astma. Anne-Sofie: Nå, ja det er jo ikke så heldigt. Anne Marie: Nej Carl: Nej Anne Marie: Men han ville jo arbejde, han kom simpelthen da han faktisk knap nok kunne gå op af trapperne. Og så på et eller andet tidspunkt så måtte de køre ham hjem. Anne-Sofie: Har I overvejet, at det jo lidt er en anden type mennesker I ville have ansat her, hvis I havde nogle ansatte? Så ville det jo ikke være nogen, der havde sådan skader eller Det er jo ikke fysisk hårdt på samme måde 4

5 Carl: Jo det er faktisk Anne Marie: Ja det er faktisk hårdt. Anne-Sofie: Er det det? Carl: Ja i hvert fald når vi står selv med det. Når vi kører kurser, så kommer de fra morgen af kl. 8 så vi skal i gang kl. 6 for at have tændt maskiner til rundstykker og Tit og ofte tager de herfra kl. 23 om aftenen og der er mad 5 gange. Det er mange timer. Anne-Sofie: Ja der er alligevel meget, der skal klares, ja. Carl: Ja hvis man har et kursus på tre dage Anne Marie: Ja så er man træt, for det er jo ikke bare syv en halv time vel? Anne-Sofie: Nej, det er hele dagen. Anne Marie: Det er jo 6 morgen til 11 aften. Carl: Ja det er jo nærmere 18 timer. Anne-Sofie: Så tror I, at I også ville have problemer med sygemeldinger og I ville være trætte af ansatte, hvis I havde nogen her? Anne Marie: Jamen det ved vi ikke, vi har slet ikke snakket om, at vi ville have nogen ansatte. Anne-Sofie: Nej, I har helt udelukket det ikke også? Anne Marie: Jo, altså det er da kun hvis det er sådan, at Carl han skal ud på Nordsøen og jeg står alene med det, så har jeg et par piger jeg kan trække på lige en tre timer. Anne-Sofie: Ja, der kommer og hjælper med maden og? Anne Marie: Ja til aften når vi har de der tre retters menuer. Ellers så klarer jeg det selv. Anne-Sofie: Ja, okay. Hvordan er jeres sådan typiske kunde. Er det virksomheden, der selv kontakter jer eller er det folk, der kører kursus, der kontakter jer? Hvad er den typiske kunde I har herude? Anne Marie: Dem der kører kurserne, er det ikke det? Carl: Jo, men vi har trods alt også haft temmelig mange, der selv ringer. Vi har haft Vestas rigtig meget og de kontakter os selv. Og alle de kontakter næsten du har fået det er nogen, der selv har fundet os på nettet. Anne-Sofie: Og så finder I så ud af, hvad de skal lave og hyret de eksterne? Carl: Det er tit de mennesker, der kontakter os, det er nærmere interne møder og sådan noget strategimøder i virksomheden ikke? Altså Vestas for eksempel som vi havde her sidste sommer, det var jo alle præsidenterne fra udlandet og sådan noget, der holdte femårs-strategimøde. Så de har deres egne, hvad kalder man dem, kursus ledere 5

6 Anne Marie: Instruktører Anne-Sofie: Ja, som de kommer med ikke også? Anne Marie: Ja Carl: Jo Anne Marie: Men det, det har de fleste jo sådan set. Carl: Ja det har de fleste, ja. Anne Marie: Altså, vi står ikke for at planlægge sådan nogle ting, vi står for forplejning. Anne-Sofie: Ja og for ligesom at sætte stedet til rådighed? Anne Marie: Ja og så ved familiearrangementer i weekenderne så kan de godt hyre Carl til at finde bue og pil og beachvolley og sådan nogle forskellige ting. Carl: Ja lige netop. Anne-Sofie: Ja alle de der aktiviteter. Anne Marie: Men altså kursus-regi, der har de instruktører med. Carl: Vi har haft mange af de firmaer, der har været ude på kursus for eksempel så har de en personaleforening. På et eller andet tidspunkt så ringer den personaleforening, kan vi ikke komme herud en weekend og så laver jeg så noget oplæg med at de er ude og lege og kombinere det sammen med at de laver noget turnering derude og alt sådan noget. Men jeg gør det aldrig for firmaer, det kan ikke komme på tale. Anne-Sofie: Nej Hvor mange personer kommer de så typisk med? I siger I har haft helt op mod 400 herude nogen par gange? Carl: Nej det har været over otte gange for eksempel. Anne-Sofie: Okay, ja. Carl: Jeg vil sige det max til kurser her vil være 30. Anne-Sofie: Ja, og er det typisk det de kommer med? Eller kommer de typisk med færre? Carl: Altså, det har vist sig her, at det sidste år i hvert fald, der har været flere hold, hvor der har været færre. Vi har det Q8 hold, der kører fast her, der er her nu de er 10 og dem, der var før de var 12 ikke? Og det er så rigtig godt for vores økonomi for det kører fast, der er tre dage hver måned ikke? Og det er en god del til at lukke en del af udgifterne ned. Anne-Sofie: Ja, ja. Hvad med jeres konkurrenter? Ved I hvem der er jeres konkurrenter? Ved I hvilke andre alternativer jeres kunder tit sidder med inden de egentlig vælger jer? 6

7 Anne Marie: Nej Carl: Nej, ikke udover at, vi hører tit, at de har været og holde møde på Scandic Hotel eller et eller andet og det gider de simpelthen ikke mere. Anne-Sofie: Nej, så det er meget hoteller, ja. Carl: Ja, det er meget hoteller. Anne Marie: De vil gerne ud og have noget frisk luft og ro også. Anne-Sofie: Ja og det er da også lidt mere kreativt miljø må man sige. Anne Marie: Det er det jo, især i deres pauser så kan de gå ud og spille lidt beachvolley eller gå en lille tur rundt omkring. Carl: Ja Anne-Sofie: Kender I så andre steder her omkring der er ligesom jer sætter faciliteter og så videre til rådighed? Carl: Nej, der er ikke ret mange. Vi har hørt om Der er nogen, der har sagt, at sidste år var vi ude dér og dér og der kunne vi også lave sådan noget, men der er åbenbart ikke ret mange, der har ordentlige køkkenforhold og toiletforhold og sådan. Så kommer de ud i en skov, hvor der er lavet noget de kan kravle over og skal over noget vand og sådan, men de har ikke de der faciliteter ved siden af. Anne-Sofie: Nej Carl: Det er der ikke ret mange der har i hvert fald. Så de kan købe en hel pakke og så skal der komme én ud med en grill og grille pølser eller et eller andet. Det er ikke sådan, at de kan gå over og få noget ordentlig mad om aftenen og sidde og hygge sig. Anne-Sofie: Nej og det sætter de vel også pris på, kan man sige? Anne Marie: Ja. Carl: Ja, det sætter de nemlig meget pris på og det gør de der kursusvirksomheder også. At de kan bestille en hel pakke herude, de skal bare have en pris per person, og så får de alt det de beder om. Anne-Sofie: Ja og det er også folk fra stort set hele landet I har folk fra? Anne Marie: Ja, det er det faktisk. Carl: Ja, det er det. De Q8 hold, 9 ud af 10 er fra København. Men en del fra Århus også. Anne Marie: Jamen det er hele landet, det er det. Anne-Sofie: Og hvordan finder folk jer? Ved I det? 7

8 Carl: Jamen de har været på nettet, dem der selv har ringet ellers så er det jo for eksempel LeaderLab der, de har jo en gulerod ved nogen penge inde fra regeringen af, de giver tilskud. Nogen gange har virksomhederne faktisk kunnet få det hele betalt og der kan være 50 kroner oveni som en virksomhed kan få. Ja så er det jo nemt at få kunder, men det har de lukket af for så Det har i hvert fald gjort meget for vores økonomi. Anne-Sofie: Ja, at dem kan I ikke få fat på mere? Anne Marie: Nej Carl: Nej Anne-Sofie: Ja, men lidt omkring markedsføring; hvor meget har I gjort ud af det siden I startede? Altså I har en hjemmeside og I har haft nogle brochurer? Carl: Ja det er stort set det. Anne Marie: Ja det er stort set det. Anne-Sofie: Det er det? Og det er ikke rigtig blevet opdateret? Anne Marie: Ja så når der er nogen her, så får de en brochure at tage med hjem. Carl: Men det har været mund til mund. Anne Marie: Ja, det har det Anne-Sofie: Ja, hvem lavede hjemmesiden for jer i sin tid? Anne Marie: Ja, hvad hedder han? Carl: Det var en fra Scanbox, der hed Anne Marie: Han hed Morten Balle. Anne-Sofie: Morten Balle, ja. Carl: Men nu er vi igen inde i noget han lavede det til at begynde med, men det endte jo galt med ham Poul Erik Mortensen og der rendte vi simpelthen ind i så mange problemer for nogle år siden, at hjemmesiden den blev lukket ned. Anne Marie: Det var nemlig ham, der stod for det. Anne-Sofie: Nå. Carl: Ja ham der stod for det. Anne-Sofie: Den lukkede han simpelthen? Carl: Ja ja. Så var det så én fra Århus, vi fik til det her sidste år til at lave en Jeg kan ikke huske, hvad det hed, men vi har skrevet det ned. Så var det ham, der lavede den nye for os. 8

9 Anne-Sofie: Okay, ja, godt nok. Hvordan med jeres økonomi? Du sagde, var det 2009 der havde været et hårdt år der var mange reservationer, der var blevet annulleret? Carl: Ja det var der. Og 10 også. Anne-Sofie: Okay, 10 var også hård? Anne Marie: Ja Anne-Sofie: Hvordan ser det ud her for 2011? Carl: Mere positivt. Anne Marie: Ja, det synes jeg, helt sikkert. Anne-Sofie: Regner I med at få overskud? Carl: Det skulle vi meget gerne. Anne Marie: Skulle vi meget gerne. Anne-Sofie: Ja. Carl: Det tyder på det i hvert fald, at vi kan holde balance, hvis det fortsætter som det har gjort her. Anne-Sofie: Hvordan, hvad koster sådan et typisk ophold? Kan I sige noget om det? Eller hvad er sådan prisen per person? Carl: Ja det kommer jo så Anne Marie: Det kommer an på, hvad det er. Carl: Ja, hvad de forlanger af mad og sådan. Jeg kan sige, at hvis vi tager et Q8 hold, de ligger på 850 kr. per person plus moms per dag. Det er så fuld forplejning og de får løbende frugt og vand. Anne Marie: Og sodavand. Det hele. Anne-Sofie: Ja. Carl: Ja, og så får de en kurv med over på golf en når de har spist, og så kan de hygge sig lidt derovre om aftenen. Anne Marie: Ja så får de sådan en hyggekurv med. Anne-Sofie: Ja. Så det niveau I sådan forventer, at jeres indtjening kommer til at ligge på her i 2011, er det acceptabelt. Eller forventer I stadigvæk, at kommer højere op i løbet af årene? Carl: Med omsætning? Anne Marie: Ja. 9

10 Carl: Ja det gør vi. Anne-Sofie: I forventer at komme højere op? Carl: Ja det skal meget op. Meget højere. Der skal ingenting til for at det giver overskud, det er så noget helt andet. Altså booket til de priser der seks dage i en måned så er der overskud. Anne-Sofie: Så er der overskud? På seks dage på en måned? Carl: Ja. Anne-Sofie: Ja. Carl: Ja, det er der. Så altså det er ikke store krav vi stiller for overskud. Anne-Sofie: Nej. Carl: Men det har givet underskud de sidste to år og en del af det er jo, at ham Poul Erik Mortensen han glemte at betale. Så der var jo en ordentlig Anne-Sofie: Og ham, har I fået pengene fra ham? Carl: Nej, og vi får dem heller aldrig. Anne-Sofie: Nej. Carl: Og det gør jo meget af det. Det var ikke småpenge. Anne-Sofie: Nej, det var da også trælst. Anne Marie: Ja det er uheldig. Anne-Sofie: Ja, det må man godt nok sige. Har I noget sådan konkret mål for, hvad I forventer at overskuddet gerne skulle ligge på? Carl: Vi skulle da meget gerne op på i overskud. Anne-Sofie: Ja. Hvad er omsætningen så? Carl: Jamen altså, det er ikke mere end halvanden million Anne-Sofie: Det er sådan, hvad I gerne ville have den skulle op at ligge på? Carl: Ja så kører det fint. Og altså selvom vi kun er os to, så kan vi sagtens klare en omsætning, der er på tre millioner. Anne-Sofie: Ja Det var sådan set lige umiddelbart det jeg havde. Ja jeg ved ikke, er der noget I synes vi mangler at få dækket ind? Carl: Nej ikke sådan. 10

11 Anne-Sofie: Nej? Vi har fået dækket det? Carl: Nej vi har da lige fået dækket opbygning og målet af det. Anne Marie: Ja det synes jeg. Carl: Så det vi har størst behov for det er næsten, det er nye kunder. Finde nye firmaer som laver kurser og sådan noget som kunne tænke sig at lave det i sådan nogle omgivelser. Anne-Sofie: Ja, de mangler måske også at blive mere opmærksomme på jer? Carl: Ja ja det er klart. Anne Marie: Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Anne-Sofie: Det er nok første skridt på vejen. For I har jo også indtryk af, at folk er glade for at være her og så videre. Carl: Vi har stort set, eller vi har aldrig haft nogen, der er taget negative herfra. Aldrig. Anne-Sofie: Nej? Anne Marie: De kan godt komme og være negative, fordi de synes det er trælst, at de skal gå så langt for at komme på toilet, hvis det regner, men inden de tager herfra så er det helt en anden Så vender de fuldstændig. Anne-Sofie: Ja og det er jo det vigtigste, at de går herfra og er positive. Godt, jamen det var sådan set det jeg havde. Så slukker jeg lige den her. 11