Etnografisk analyse WICKED PROBLEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etnografisk analyse WICKED PROBLEM"

Transkript

1 Præsentation loop 1 og loop 2 Etnografisk analyse WICKED PROBLEM Københavns Kommune Ved IS IT A BIRD 2. oktober 2013 Line Groes,

2 WICKED PROBLEM 35% I DAG 50% I 2015 (kilde: Cykelbyen Kbh fra god til verdens bedste. Cykelstrategi TMF)

3 Indhold PROCES OG METODER BILISTEN I TAL EKSPLORATIV ANALYSE LOOP 1 Set fra bilistens perspektiv LOOP 1 FINDINGS - Mit personlige image - Sådan gør vi her - Parkeringskabalen - Ingen gevinster ved alternativet - Cykelnovicen - Bilen tager styringen PROCES FRA LOOP 1 TIL LOOP 2 TESTFORLØB LOOP 2 RESULTAT AF LOOP 2-1. Hypotese: Tydelige gevinster kan rykke folk -2. Hypotese: Tydelige gevinster kan rykke folk -3. Hypotese: Normer, privat og professionelt, påvirker transportvaner

4 PROCES OG METODER

5 IS IT A BIRD følger en proces med tre loops medio maj maj/juni august sep/okt oktober

6 Overordnet projekt-logik: Fra research til springboards LOOP 1 Eksplorativ åben DESK RESEARCH Kvantitativ LOOP 2 Fokuseret test S P R I N G - B O A R D S TREND RESEARCH Strukturelle tendenser

7 Springboards: Skabes ved at finde mønstre på tværs af brugerindsigter, trends og ekspertviden. Det koges ind til et kondenseret, spidsvinklet og afgrænsende mulighedsrum. Springboardet vil være visuelt og sprogligt inspirerende, således at det åbner op for den kreative proces, som springboardet danner rammer for. INDSIGTER. Dyb viden om brugernes behov, adfærd og drømme på baggrund af feltarbejde. INDSIGTER TRENDS OG TENDENSER TRENDS OG TENDENSER. En samling af megatrends, som er relevante i forhold til problemstillingen. IS IT A BIRD LIGHTHOUSE EKSPERTVIDEN EXPERTVIDEN fra litteraturstudie af interdisciplinær karakter, der sikrer flere forskellige perspektiver. IS IT A BIRD

8 TILGANG Empathy Map: Vi afdækker alle aspekter af respondenten De forskellige researchmetoder er valgt således, at vi sikrer en helhedsforståelse af respondenten, dvs. hvad han/hun tænker, føler, siger og gør. Det betyder samtidigt, at vi fanger de indbyggede paradokser og tensions, der kan være i de temaer, som vi finder har betydning for transportvalg. THINK SAY FEEL DO

9 Bilisten i tal Generel relevant viden fra litteraturstudie

10 Bygger på litteraturstudie af: VIDEN OM BILISME Analyse af bilture i København og hovedstadsregionen. December Statistisk gennemgang af hvem bilisterne er og omfanget af de korte og mellemlange bilture i Kbh og region H. Rapport og pp, tabeller og analyse. COWI, 41 sider. Transportvaner i København. Kvalitativ analyse af motiver og barrierer for at udskifte bilture med cykelture i København. December Rapport baseret på 4 fokusgruppeinterviews med analyse af og anbefalinger til ændring af transportvaner. Megafon for Teknik- og Miljøforvaltningen, 61 sider. Undersøgelse vedrørende bilisters adfærd og holdninger relateret til bilkørsel i Region Hovedstaden. Tekstrapport, indledende kvantitativ internetundersøgelse. November Megafon for TMF, Center for Trafik. 33 sider. VIDEN OM CYKLISME Måling af Center for Trafiks cykelkampagne målrettet tilflyttere i København. September 2011.Undersøgelse af effekten af, at KK har sendt velkomstpakke ud til tilflyttere i KK. Statistisk undersøgelse af målgruppe og kontrolgruppe med tabeller og tekst. Advice, for Center for Trafik, 31 sider. Cykeladfærd. En undersøgelse blandt københavnerne. Oktober Kvantitativ internetmåling af cykeladfærd og vaner og effekt af kampagner og tiltag. Voxmeter for Teknikog Miljøforvaltningen, Center for Ressourcer. 46 sider. København. Cyklernes by. Cykelregnskabet Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. 23 sider. Velo-City. Undersøgelse af borgernes holdning til Københavns Kommunes indsats på cykelområdet. August Effektmåling. Udarbejdet af Voxmeter. Teknik- og Miljøforvaltningen, center for kunder, 33 sider. MM-åtgärder för ökad cykeltrafik i Köpenhamn. Trivector sider. International sammenligning af transportvaner og cykelforhold i en række byer i nordeuropa. Cykeltrafik i København. Vurdering af potentialet for længere pendlerture på cykel. Tetraplan. For Københavns Kommune i forbindelse med aktuel cykelstrategi. 16 sider. Cykelbyen København fra god til verdens bedste. Cykelstrategi Teknisk notat. Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. 57 sider. Kompendium til cykelseminar flere på cykel sider. VIDEN OM TRAFIKFORHOLD GENERELT Trafikken i Kbh trafiktal : Oversigt over trafiktællinger (tal og grafer) for biler, cykler, gående og off. transport i København og Frederiksberg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen, 56 sider. Reduktion af trængsel og forurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet. Idékatalog, februar Analyse af rejsemønstre og transportvaner med anbefalinger til hvordan trafikanter kan flyttes til kollektiv trafik. Trængselskommisionen, 123 sider.

11 Hvor mange skal ændre adfærd? 35% I DAG 50% I personer Bud på hvem der kan nås: 50 % af pendlere, der har 0-5 km 40% af dem, der har 5-10 km 20% af dem, der kører 10 km+ (kilde: Cykelbyen Kbh fra god til verdens bedste. Cykelstrategi TMF.)

12 Bilisten har en cykel 91 % af bilisterne har også cykel Flere og flere anskaffer sig bil (Kilde: Velo-City. Effektmåling om borgeres holdning til KKs indsats på cykelområdet TMF.)

13 Afgrænsning TRÆNGSEL der er ikke trængsel nok PARKERING det er muligt at parkere ØKONOMI det er ikke dyrt nok (Kilde: Velo-City. Effektmåling om borgeres holdning til Københavns Kommunes indsats på cykelområdet TMF.)

14 Profiler på bilisterne TYPISK PROFIL PÅ BILISTEN, DER TAGER korte ture (0-5) Mellem 30 og 50 år. Par eller par med børn. Lang videregående uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse. Privat ansat lønmodtager. Tjener årligt. Bor i etagebolig (andel eller lejet) i Indre by eller på Østerbro og Vesterbro. Har typisk adgang til gratis parkering. Har en bil. TYPISK PROFIL PÅ BILISTEN, DER TAGER mellemlange ture (5-20) Mellem 40 og 50 år eller mere generelt år. Par eller par med børn. Har mellem eller lang videregående uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse. Lønmodtager. Tjener årligt. Bor i parcelhus. Har typisk adgang til gratis parkering. Har en til to biler. (Kilde: Statistisk analyse af bilture i København og hovedstadsregionen. COWI 2012)

15 Hvordan bruges bilen HVOR KØRER DE? Stigning i cyklisme ved søsnittet, stigning i bilisme ved kommunegrænsen Flest ture starter på Østerbro eller Christianshavn MED HVILKET FORMÅL? Ture under 5 km: Primært ærindeture (49%) og fritidsture (30%) HVOR LANGT KØRER DE? 32 % af turene er under 5 km bilture om dagen 43 % af turene er mellem 5-20 km bilture om dagen 25 % af turene er over 20 km bilture om dagen (Kilde: Statistisk analyse af bilture i København og hovedstadsregionen. COWI 2012)

16 En mulig åbning 69% af bilister i Københavns Kommune oplever det positivt, at kommunerne aktivt mindsker bilkørslen (17% hverken positiv eller negativ, 14 % negative) SET I ANALYSEN Selvom man kører bil behøver man ikke synes, at bilen hører hjemme i en moderne by. Betalingsring og begrænset parkering betragtes af vores respondenter som løsninger, der gør det sværere at være bilist og lettere at vælge bilen fra. Idealet omkring den moderne by bliver dog ikke koblet til den personlige adfærd og det er svært at skille sig af med bilen, for byens skyld. (Kilde: Cykelregnskabet 2012, TMF)

17 Potentialer: Påpeget i litteraturen Supercykelstier til pendlere Styrket kombination af cykling og kollektiv trafik Bedre cykelinfrastruktur + sikre cykelveje til skoler Park and bike-terminaler Integration mellem forskellige transportformer Delebiler Samkørsel By- og pendlercykelsystem Kommunikation af bilens begrænsninger Kommunikation og positive kampagner Bedre cykelfaciliteter Konkrete hjælpemidler Bedre cykelstier Kampagner målrettet tilflyttere Små skub, fx test af elcykel Diverse services som akut cykelhjælp Cykelvenlige arbejdspladser Begrænsning af parkeringspladser (Kilde: Statistisk analyse af bilture i København og hovedstadsregionen. COWI 2012)

18 Eksplorativ analyse loop 1

19 Researchomfang loop 1 35 destinationsinterviews og 6 friendship-pair interviews (14 personer) DESTINATIONSINTERVIEWS 6 korte spørgsmål til turen og brug af bilen 35 interviews i alt -På arbejdspladser 9 interviews i Parkeringskælder ved KL 6 Parkeringskælder ved HK -På uddannelsessteder 10 interviews på parkeringsplads ved Hotel og restaurantskolen 10 interviews på parkeringsplads ved DTU Ballerup FRIENDSHIP-PAIR INTERVIEWS 6 interviews med kollegaer eller studiekammerater 2-3 deltagere til hvert interview, Ca. 1,5 times varighed - Arbejdspladser 3 kollegaer fra Danica ejendomme 2 kollegaer fra Eniro 3 kollegaer fra Rigshospitalet 2 kollegaer fra KL, Danske havne - Uddannelsessteder 2 studiekammerater fra CBS 2 studiekammerater fra TEC Hvidovre

20 Set fra bilistens perspektiv

21 Bilen bliver beskrevet som både en nødvendighed, der er nem og praktisk, og opleves som limen, der holder hverdagen sammen. Stort set alle respondenter ser bilen som et nødvendigt hjælpemiddel for at få hverdagen til at køre. Børnefamilierne bruger bilen som en børnecontainer, der kan fragte børnene til institution og skole. Fælles for alle respondenter er synet på bilen som det mest tidsbesparende transportmiddel. Bilen har højstatus og er limen, der holder hverdagen sammen i mange hjem. Bilen er en nødvendighed for at få et moderne arbejdsliv til at fungere Lizzie, 63 år, Danica Ejendomme Alle beskriver bilen som nem og praktisk. Bilen er en form for taske eller skab, hvor man kan opbevare sit træningtøj eller andre sager, så man kan tage direkte videre til næste aktivitet. Respondenterne er bilvante. De nyder, at det ikke længere er en aktiv beslutning at tage bilen. De oplever derfor heller ikke et behov for planlægning omkring bilen. Med bilen skal jeg ikke forholde mig til andre ting end, at trille på arbejde i noget der er mit Anders, 36 år, Rigshospitalet Jeg tænker slet ikke over om jeg burde tage bilen. Hvis det er smart for mig, så gør jeg det. Ditte, 40 år, Eniro

22 Bilen topper familiepyramiden og beskrives af alle som en luksus, som man ikke ønsker at vænne sig af med. Bilen er et naturligt element af børnefamilien. Den sætter rammen for det fede og fuldendte familieliv, på lige fod med huset og hunden. At komme kørende som familie signalerer for flere noget helt særligt og gør familien stolte over deres egen situation. Rent egoagtigt synes jeg det er lækkert, når jeg kommer kørende med min mand og mine tre børn. Det signalerer da noget. Ditte, 40 år, Eniro Den første bil blev sådan en cementering af, at nu er vi en familie- med bil. Det var stort Bettina, 47 år, Riget Der er meget økonomisk prestige forbundet med bilen og det er vigtig at man kan se man ikke bare har fået den for en spand øl, som én respondent formulerer det. Bilen er blevet en vanedannende luksus, som respondenterne på ingen måde har dårlig samvittighed over, men føler sig fortjent til. Man bliver jo vant til luksus. Har man boet i et skur og flytter ind i en lækker mansion, kan man jo heller ikke vænne sig til skuret igen Niklas, 22 år, CBS

23 Findings Loop 1

24 Findings oversigt MIT PERSONLIGE IMAGE SÅDAN GØR VI HER PARKERINGS- KABALEN INGEN GEVINSTER VED ALTERNATIVET CYKELNOVICEN BILEN TAGER STYRINGEN Jeg vil ankomme med stil Flertallet sætter standarden Parkering er bilens største udfordring Transport er ikke motion Cyklen ses ikke som et transportmiddel Når bilen kommer stiger behovet Det kan ikke betale sig at droppe bilen Transportvaner genovervejes ved skift i livet Jeg indretter mit liv efter bilen Nye vaner etableres kollektivt

25 Mit personlige image

26 Jeg vil ankomme med stil: Bil og arbejde er tæt forbundne størrelser. At ankomme i bil er lig med at ankomme med stil. Uden at svede og behov for at skifte tøj. Bilen er for mange en naturlig del af et seriøst arbejdsliv. Man kan jo ikke ankomme til møder med kunder i slips og cykelshorts - Arni, 55 år, Danica Ejendomme Her Jeg har noterer ikke lige du et fået citat. mandet Den grå mig kasse op til og at tekstboksen være cykelnørdet gør du bare på arbejde større, hvis det er nødvendigt - Navn, Peter, alder 28 år, år, Eniro arbejdsplads/skole Arbejdspladsen bliver let et argument for at tage bilen. I løbet af arbejdsdagen bliver bilen af mange anset for nødvendig. Nogle forventes ligefrem at stille med bil som del af arbejdskontrakten. Man vil også gerne ankomme med stil til eksterne møder ude i byen og bilen betragtes som eneste mulighed, hvis afstanden er stor eller punktligheden vigtig. Undtagelsen er møder inde i byen. Her kan tog og cykel udkonkurrere bilen på punktligheden. Gode cykel-, bade- og omklædningsfaciliteter kan forstærke kulturen omkring cykling til og fra arbejdspladsen. Men faciliteter er ikke nok i sig selv og mange er forbeholdne overfor at bruge faciliteterne. Det er grænseoverskridende at skulle gøre sig klar til en arbejdsdag når man er ankommet, og at blive set trække i det svedige cykeltøj efter endt arbejdsdag.

27 Sådan gør vi her

28 Flertallet sætter standarden: Det de fleste gør, afgør hvad der anses som det naturlige transportmiddel til arbejde og uddannelse. De, der gør noget andet, bruger kræfter på at forklare deres valg. Jeg er blevet mobbet af mine kolleger, men jeg tror de har opgivet mig. Alle cykler undtagen mig, men jeg tør da slet ikke sige til kollegerne, at jeg begynder, det kan jeg slet ikke holde - Birthe, 54 år, Danske Havne Det er ligesom den holdning der er på skolen. Folk mener man er doven, hvis man ikke cykler Anders, 22 år, CBS-studerende Transportnormen varierer meget på forskellige arbejdspladser og uddannelsessteder. Hvor flertallet cykler, skærpes bilisternes behov for at legitimere deres valg. Kollegerne rynker på næsen af dem, der ikke cykler. Bilisterne skal forstærke fortællingen om, hvorfor netop de har særligt brug for bilen for at få deres hverdag til at hænge sammen. Transportvaner bliver til samtaleemner når kollegerne mødes over frokostbordet. I dette forum kan man udveksle brok over bilkøer og brøste sig af at have taget cyklen. Cykelkampagner med arbejdspladsen som ramme er populære. De får folk op på cyklen som til daglig tager bilen, og kampagnerne rummer et social incitament til at skifte bilen ud med cyklen. Men der mangler anledning til at fortsætte når kampagnen er slut og receptionisten i indgangen ikke længere spørger dagligt, om man er ankommet på cykel.

29 Parkeringskabalen

30 Parkering er bilens største udfordring: Bilen betragtes som det nemme valg. Men når den skal afsættes, enten hjemme eller på arbejdspladsen, kan den let blive en klods om benet. Den største begrænsning bilen har er, at den altid skal parkeres et sted. Jeg sørger for at møde ind en halv time tidligere end jeg skal for at være sikker på at få en parkeringsplads - Bettina, 47 år, Rigshospitalet Jeg tager bilen oftere fordi her er gratis parkering. - Nete, 48 år, Danske Havne Parkeringsforholdene på arbejdspladsen har afgørende betydning for om man tager bil eller cykel. Gratis parkering, parkeringskældre og god plads til biler virker tillokkende. Begrænsede parkeringspladser er omvendt en faktor, der kan få folk til at lade bilen stå. Jeg har prøvet at køre til arbejde og hjem igen, fordi der ikke var nogen ledige pladser på parkeringspladsen fortæller én respondent. Man strækker sig langt for at få en parkeringsplads. Flere tager en halv time tidligere afsted om morgenen for at være sikker på at få en parkeringsplads, eller for at undgå kø til parkeringskælderen. Når man først er nået til parkeringspladsen, er man fremme, og tiden man bruger på, at cirkulere indgår ikke i den samlede opfattelse af transporttiden. Flere, der bor på Østerbro, peger på, at beboerne her køber mindre biler og er tilbøjelige til at lade bilen stå for at holde på en god plads.

31 Ingen gevinster ved alternativet

32 Transport er ikke motion: Cykelturen til arbejde betragtes sjældent som motion. Det tæller kun hvis man får sved på panden, eller hvis man fører regnskab med turene. Når jeg cykler, hører jeg altid lidt musik. Så afbryder Endomondo engang i mellem. Hvis der så er en lidt ældre person, som overhaler mig, så cykler jeg lige lidt hurtigere. Lidt sjov skal man jo have - Anna, 41 år, Rigshospitalet Ditte: Jeg cykler for motionens skyld. Hvis jeg cykler 18 km på en dag, tre gange om ugen, så gør det noget for mig Peter: Hvis du ikke sveder er det jo ikke motion. Så rør du bare kroppen - Ditte 40 år og Peter 28 år, Eniro De fleste respondenter mener ikke, at en cykeltur på arbejde kan gøre det ud for en løbetur eller en tur i fitnesscentret. Det er først motion, hvis man kører langt, får pulsen op og godt med sved på panden. En respondent udtrykker forskellen som et spørgsmål om hvorvidt cyklen bliver brugt som transport eller som sport. De der forbinder cyklen med motion har ofte svært ved at forestille sig at tage en transportcykeltur til arbejde. At være typen der cykler på arbejde. Allerede ved destinationsinterviewene gav flere bilister udtryk for, at de ikke ser sig selv som typer, der cykler langt. De kan ikke identificere sig med det, de ser som cykelnørden. Transport og motion er ikke det samme.

33 Det kan ikke betale sig at droppe bilen: Bilen koster penge men præcis hvad omkostningerne er, ved kun de færreste. Men offentlig transport betragtes som et dyrt alternativ. Hvis nu det kostede et eller andet ville det i sig selv være en tilskyndelse. Man kan få meget lækkert tøj for 500 kr. om ugen - Nete, 48 år, Danske Havne Det er 100 kr. hist og her, så det er jo ret dyrt. Men billigere end offentlig transport. Men det ville jo nok være en overskudsforretning, hvis jeg droppede bilen - Anders, 22 år, CBS Bilen har mange omkostninger. Alle er klar over, at bilen er dyr at have, men de færreste ved præcis hvad deres bil koster. Bilen er en nødvendighed, og den er en naturlig del af budgettet. Flere peger dog på, at de ville kunne spare penge, hvis de ikke tog bilen på arbejde hver dag. Offentlig transport er et dyrt alternativ til egen bil. De fleste respondenter beskriver offentligt transport som dyrt og utilregneligt. En respondent argumenterer for, at turen til skole ville koste ham dobbelt så meget med offentlig transport som med bil. Respondenterne mener ikke det kan betale sig at skifte bilen ud med offentlig transport.

34 Cykelnovicen

35 Cyklen ses ikke som et transportmiddel: De fleste lærer at cykle som barn. Men langt fra alle betragter cyklen som et transportmiddel, der kan erstatte bilen i voksenlivet. De er med andre ord cykelnovicer. For mig er cykelture forbundet med hyggeture. På cyklen skal man selv sætte tempoet og kan ikke beregne hvor lang tid en tur tager. Det er lettere i bilen, hvor fartgrænserne styrer. - Casper, 18 år, TEC Min fine nye Winther-damecykel skal gennem fort knox for at blive brugt. Det sker kun hvis det er lækkert vejr og jeg har lyst til en tur rundt om søen. - Birthe, 54 år, Danske Havne Selvom man har lært at cykle som barn kan man godt være cykelnovice som voksen. Nogle har aldrig erstattet børnecyklen med en voksencykel. Andre har en cykel, men betragter den blot som redskab til hyggeture, og ikke som et transportmiddel. For mange cykelnovicer er antagelsen, at det kræver ekstra god tid og omstændig forberedelse at tage cyklen fremfor bilen. Cykelkælderen kan være som Fort Knox, som det både fysisk og mentalt er svært at få cyklen ud af. Antagelserne kan også gå på en frygt for at få stjålet en taske op af cykelkurven, eller ikke at kunne finde rundt på cykelvejene i byen. Alt i alt argumenter, der gør det lettere at tage bilen, som man plejer.

36 Transportvaner genovervejes ved skift i livet: Når man skifter arbejde, får børn, eller flytter bliver transportvanerne taget til revision. Behov opstår og forsvinder og gennem livet skabes åbninger for, at transportvanerne ændres. Den første bil blev sådan en cementering af, at nu er vi en familie. Det var stort. - Bettina, 47 år, Rigshospitalet I Århus lærte en kollega mig at bruge cyklen. Da jeg flyttede til København havde jeg en forventning om at komme til at bruge cyklen rigtig meget, men den er ikke kommet op af kælderen. - Lobna, 24 år, KUA-studerende Gennem livets faser opstår løbende potentialer for at ændre transportvaner. Når man skifter uddannelse, får kørekort, adgang til bil og et rigtigt arbejde giver det anledning til et nyt blik på transportvanerne. Når der kommer børn til familien og når de vokser ud af barnesædet bagpå cyklen får det tilsvarende mange til at revidere transportbehovet på ny. I en række andre situationer bliver behovene defineret og revideret; når man flytter, køber sommerhus eller får længere eller kortere afstand til arbejde. Gennem livets faser består en central udfordring i, at man hurtigt kan vænne sig af med at cykle, mens bilen generelt betragtes som stærkt vanedannende.

37 Nye vaner etableres kollektivt: Hvad enten familien eller arbejdspladsen danner ramme for etableringen af nye transportvaner er potentialet for forandring større hvis der er en grad af fælles forpligtelse. Hvis jeg påstår, at mine børn kan cykle selvom det regner må jeg af og til også selv æde min egen medicin, for demonstrationens skyld - Nete, 48 år, Danske Havne Jeg ville gerne i gang med at løbe, men havde ikke nogen, der bakkede mig op i det. Det ville kunne holde mig oppe på det at nogen sagde vi kan, du kan også - Casper, 18 år, TEC Hvidovre At etablere nye vaner virker for mange fjernt og uoverkommeligt. Når det kommer til at skifte bilturen på arbejde ud med en tur på cykel afspejler det sig i ofte urealistiske forventninger til hvor meget planlægning, det vil kræve. Der skal pakkes til både sommer og vinter, regnvejr og sol. Når det bliver uoverskueligt, er det let at træffe det valg, der ligger lige for. Den planlægning, der er forbundet med at gøre som man plejer er planlægning man ikke længere lægger mærke til. Forpligtelsen overfor børn, ægtefælle eller kollegaer kan hjælpe nye vaner på vej. Hvad enten det handler om transportvaner eller om at blive bedre til at bruge tandtråd, peger respondenterne på det afgørende sociale aspekt i etableringen af nye vaner. Gruppepres og mobning er altid en god ting, men ros er også godt. Man skal klappe hinanden på skuldrene.

38 Bilen tager styringen

39 Når bilen kommer stiger behovet: Bilen bliver indledningsvis købt for at gøre hverdagen lettere. Man forventer at den kun skal bruges til praktiske gøremål, og hjælpe til at få hverdagen til at hænge sammen. Men behovet stiger, når bilen er tilgængelig. Jeg gider ikke at tage offentlig transport. Det fungerer ikke. Det er nemmere bare at gå ned og dreje nøglen. Det virker hver gang. - Casper, 18 år, TEC Hvidovre Hvis man pludselig er vant til ikke at skulle tænke over alle mulige omstændigheder, men bare jeg skal på arbejde, jeg tager på hvad jeg har lyst til, og sætter mig ind i min bil, intet andet. Det er fandme nemt. Det er svært at skulle vænne sig til at tænke over flere ting. - Peter, 28 år, Eniro Forventninger til bilen. Når man anskaffer sig en bil, forventer man, at den skal bruges til at få hverdagen til at hænge sammen. Det indebærer for mange, at den skal bruges til at hente og bringe børnene, til at handle og til tider bruges i forbindelse med arbejde. Bilen bliver en nødvendighed. Efterhånden bliver den en naturlig del af hverdagen, og den bliver brugt til alle former for transport. Den betragtes af langt de fleste som den nemmeste transportform, og den bliver deres første valg. Flere siger derfor, at bilen nu er en nødvendighed, som bruges i alle hverdagens aktiviteter. Én respondent fortæller, at jeg troede at jeg skulle til at cykle mere, da jeg flyttede ind til byen. Det var min intention. Et eksempel på at man tror, at man vil bruge bilen anderledes, end man ender ud med.

40 Jeg indretter mit liv efter bilen: Når bilen er blevet det naturlige transportvalg tager planlægningen af hverdagen afsæt i, at man bruger bilen. Når bilen først kommer ind i éns liv, kommer den ikke ud igen. - Ditte, 40 år, Eniro Nogle gange er det selvfølgeligt upraktisk at jeg vælger bilen. Men jeg vælger den jo alligevel. - Anders, 36 år, Rigshospitalet De fleste har indrettet deres liv efter at bilen er deres primære transportmiddel. Arbejdstider og familie tilpasses trafik- og parkeringsforhold. Derfor bliver bilen også det foretrukne transportmiddel, som passer til hverdagens struktur. Man slipper for at træffe nye beslutninger, tage stilling til planlægningen og ændre sin hverdag. Bilens begrænsninger bliver ikke til forhindringer, og andre transportformer bliver derfor ikke attraktive alternativer. Man holder op med at overveje, om andre transportmuligheder kunne være lettere, når bilen er blevet en selvfølge. Én respondent fortæller, at hans familie er flyttet til en ny bydel, for at kunne få en lejlighed med fast parkeringsplads. Bilens begrænsninger betragtes nærmere som udfordringer, man må tilpasse sig og løse.

41 Resultat af loop 1 MIT PERSONLIGE IMAGE SÅDAN GØR VI HER PARKERINGS- KABALEN INGEN GEVINSTER VED ALTERNATIVET CYKELNOVICEN BILEN TAGER STYRINGEN Jeg vil ankomme med stil Flertallet sætter standarden Parkering er bilens største udfordring Transport er ikke motion Cyklen ses ikke som et transportmiddel Når bilen kommer stiger behovet Det kan ikke betale sig at droppe bilen Transportvaner genovervejes ved skift i livet Jeg indretter mit liv efter bilen Nye vaner etableres kollektivt

42 Proces fra Loop 1 til Loop 2

43 Hypoteser testet i Loop 2: Der er testet 3 hypoteser i Loop 2 samt set på cyklens rolle hos en nyligt omvendt. Hypotese 1 Hypotese 2 Hypotese 3 Novicer har brug for de første erfaringer Tydelige gevinster (økonomi, motion, tid) kan rykke folk Normer, privat og professionelt, påvirker transportvaner

44 Undersøgelsesdesign: Fra Loop 1 til Loop 2 LOOP 1 Eksplorativ åben FINDINGS HYPOTESER KONKLUSION AF TESTEN LOOP 2 Fokuseret test af hypoteser

45 Overordnet projekt-logik: Fra research til springboards LOOP 1 Eksplorativ åben DESK RESEARCH Kvantitativ LOOP 2 Fokuseret test S P R I N G - B O A R D S TREND RESEARCH Strukturelle tendenser

46 Testforløb Loop 2

47 Tilgang: Test og opfølgende interview 1 TRANSPORT-TEST OG LOGBOG Alle respondenter er blevet udfordret til at stille bilen og give sig i kast med andre transportmidler: Cykel, elcykel, s-tog og bus 2 OPFØLGENDE INTERVIEW Alle test er afsluttet med et interview, hvor testen og den udfyldte logbog er talt igennem

48 TEST NOVICER HAR BRUG FOR DE FØRSTE ERFARINGER TEST NOVICER HAR BRUG FOR DE FØRSTE ERFARINGER UDFORDRING: TAG CYKLEN PÅ ARBEJDE MED DIT BARN Anders udfordring lød på, at han skulle cykle fra hans hjem på Islandsbrygge til hans arbejde på Rigshospitalet en uge. En tur på ca. 4-5 km. Anders kone arbejder samme sted og hans søn går også i vuggestue på Rigshospitalet. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Normalt kører de sammen på arbejde, men i testugen cyklede de begge. Anders med sønnen bagpå. UDFORDRING: KOMBINER CYKEL MED OFFENTLIG TRANSPORT. Bettinas udfordring lød på at tage kombi-rejse på arbejde en dag. Rejsen bestod af en tur på cykel på 3 km, en togtur på 20 min og en bustur på ca.10 min. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Bettina arbejder også på Rigshospitalet, men bor i Birkerød og tager normalt bilen på arbejde.

49 TEST TYDELIGE GEVINSTER KAN RYKKE FOLK TEST TYDELIGE GEVINSTER KAN RYKKE FOLK UDFORDRING: TAG CYKLEN PÅ ARBEJDE Ditte blev udfordret til at cykle på arbejde i en uge. En tur på lige under 10 km. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Normalt kører Ditte på arbejde med hendes mand, som sætter hende af på vejen. Hun har dog til tider cyklet turen. UDFORDRING: TAG CYKLEN PÅ ARBEJDE Peter blev også udfordret til at cykle på arbejde i en uge. Han har mellem km, afhængig af hvilken rute han vælger. Normalt kører han på arbejde hver dag. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Normalt kører han i bil på arbejde hver dag.

50 TEST TYDELIGE GEVINSTER KAN RYKKE FOLK TEST TYDELIGE GEVINSTER KAN RYKKE FOLK UDFORDRING: TAG EL-CYKLEN PÅ ARBEJDE Mette Mai fik udleveret en el-cykel, og blev udfordret til at cykle på arbejde en uge. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Hun kører normalt på arbejde hver dag, en tur på ca. 2.5 km gennem Vesterbro. UDFORDRING: TAG EL-CYKLEN PÅ ARBEJDE Tonni blev også udfordret til at cykle på arbejde i en uge, og fik udleveret en el-cykel. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Han har ca. 5 km til arbejde, og tager normalt bussen.

51 INTERVIEW NYLIGT OMVENDT INTERVIEW MED EN NYLIGT OMVENDT Vi interviewede Rie om hvordan, hun havde fået gang i og holdt fast i hendes nye cykelvane, for at få et indblik i, hvordan man etablerer nye vaner. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: CYKEL Rie cykler fra hendes hjem i Husum til indre by 4 ud af 5 dage. Det har hun gjort siden december 2012, hvor hun bestemte sig for at skifte bilen ud med cyklen. Turen er på km og tager ca. tre kvarter.

52 Resultat af test Loop 2

53 Test af hypoteser fra Loop 1: Testene både uddyber og be- eller afkræfter hypoteserne LOOP 1 Eksplorativ åben FINDINGS HYPOTESER KONKLUSION AF TESTEN LOOP 2 Fokuseret test af hypoteser

54 Hypotese: Novicer har brug for de første erfaringer

55 Forberedelse og planlægning Den praktiske forberedelse kan overvælde novicen før cykelturen starter. De nye praktiske omstændigheder kan blive til forhindringer før turen overhovedet kommer i gang; Om cyklen har et ordentligt gear, hvordan man skifter pedaler, krank og andet udstyr, hvilken rute man skal vælge, hvor lang tid turen forventes at tage, hvordan man skal klæde sig og hvad man skal pakke i rygsæk og cykeltaske i tilfælde af regn, sne eller bagende sol. Den første tur kræver mental forberedelse. En respondent formulerer, at det mest er i hovedet, at den første tur forekommer uoverskuelig. At bryde transportvanen kræver mental omstilling. Flere respondenter er stået tidligere op på den første testdag, som en del af den mentale forberedelse på cykelturen til arbejde. Psykologisk, søndag aften, da kæresten sagde: vi må hellere stille vækkeuret lidt tidligere i morgen, for vi skal jo cykle, så tænkte jeg årh nej, men det var jo slet ikke så slemt - Anders

56 Første oplevelse på cyklen Ruten på den første tur skal føles sikker. Lange lige strækninger med cykelstier foretrækkes, fordi de virker mere trygge end snørklede brokvarterer med tæt trafik. Utryghed forsvinder med erfaring. Tanken om at kaste sig ud blandt erfarne københavnercyklister er skræmmende, men novicerne lærer hurtigt at finde deres plads i fiskestimen mellem de hurtige og langsomme cyklister i morgentrafikken. Smarte cykeltricks opdager man allerede på de første ture. Ude på ruten lærer man at svinge til højre for rødt, selvom man egentlig ikke må, at trække over fodgængerfeltet for grønt og at slå smutveje når der er vejarbejde. Når man kommer frem lærer man fx hvilket skiftetøj man har brug for og hvad man skal gøre af cykelhjelmen: En ting jeg har fundet ud af de sidste par dage er, at det er smart at hænge cykelhjelmen i vuggestuen, for så skal jeg ikke slæbe den frem og tilbage - Anders Jeg begyndte sådan lidt at lære hullerne i vejene at kende. Det kan være ret ubehageligt, når man kommer i høj fart. Mette Mai

57 Grænser rykkes og skaber nye udfordringer Én tur gør ikke en regel, men selv den første tur kan flytte grænser. Den første erfaring har stor betydning for den videre lyst til at cykle, men grænsen overskrides ikke én gang for alle. I takt med at man gør sig erfaringer flyttes grænserne og nye muligheder og udfordringer opstår ved at tage cyklen på arbejde. Man finder løbende frem til de gode løsninger, som får transportturene til at glide bedst muligt. Efter én tur på cykel med rygsæk og svedig ryg er man blevet klogere på påklædning til næste morgen. Efter to ture opdager man måske, at cyklens gear skal justeres, så man ikke kommer til at svede på ruten. At huske regntøj, hjelme og pude til barnesædet er de ting, hvor når man har gjort det nogle gange, så gør man det helt automatisk. Det er bare fordi man skal ind i rutinen Anders Jeg tænker ikke, at jeg skal tage bilen på arbejde på mandag. Og jeg er der, hvor jeg tænker jeg godt kunne finde på at cykle selvom det regner - Ditte

58 Konklusion: Novicer har brug for de første erfaringer Potentialer: Den første erfaring gør fortænkte scenarier til konkrete udfordringer, der kan overvindes, afgrænses og gøres overkommelige. Den første erfaring flytter gram på vægtskålen og giver novicen en voksende følelse af at være i kontrol over cyklen. Forudsætninger: Den første erfaring skal være positiv, eller rumme et positivt element, der kan give anledning til gentagelse. Den første erfaring sker ikke over-night, men i et langt sejt træk, hvor mange praktiske udfordringer skal overkommes i takt med at erfaringen vokser. Når turen er prøvet i sol, skal den prøves i regn, med børn, til indkøb og til møder. // Der er et stort potentiale for at flytte bilisten ved at skubbe dem ud i deres første erfaringer med cyklen. Bilisten skal dog betragtes som novice i alle nye scenarier på cyklen, og der skal være en personlig motivation for at fastholde den nye rutine.

59 Hypotese: Tydelige gevinster kan rykke folk

60 Cyklens motionsgevinst Motionsværdien er ikke synlig før man går i gang. Når man først har prøvet turen på cykel, opdager man at den godt kan føles som motion, også selv hvis man ikke får pulsen helt i vejret eller når at få mere end en smule sved på panden. Det kan føles mærkeligt at motionere i arbejdstøj. Det føles mærkeligt at møde op på arbejde i tøj, man har motioneret i. Når man begynder at se turen til arbejde som motion, kommer overvejelserne om professionelt cykeltøj, så man undgår at motionere i sit hverdagstøj. Selvom jeg måske ikke får så meget motion fordi jeg kun cykler 9 min og ikke kører hurtigt, så giver det da lidt. Jeg sveder da, jeg får da varmen. Bare det, at jeg får den der motion, som jeg ellers ikke ville få. Jeg kan godt blive lidt selvfed over det -Ditte

61 Den økonomiske gevinst Bilens udgifter er en del af budgettet. Bilen ses som en nødvendighed til transport, og man vil derfor gerne bruge penge på den. 100 kr. hist og pist om man tillægger ikke udgifterne nogen særlig opmærksomhed. Man ved ikke hvad bilen koster. Som bilejer, kan man godt give et overslag på hvad bilen koster, men man kan ikke sige med sikkerhed hvor mange penge man lægger hver måned, da mange af udgifterne bare er noget man betaler uden at tænke mere over dem. Bilen bliver trods nye transportvaner. Der er ingen økonomisk gevinst vundet ved at ændre transportvaner, da man ikke ser det at afskaffe bilen som en del af at skifte vaner. Nu har jeg haft den (bilen), så skal jeg aldrig ikke have bil igen. Om jeg så finder ud af, at jeg skal komme på arbejde på en anden måde hver dag, så beholder jeg den for den frihed, den giver mig på andre punkter - Anders

62 Transporttid på cyklen er vunden tid Tiden på cyklen kan bruges til andet end transport. Tiden på cyklen kan optimeres, så transporttid ikke kun handler om transport. Hvis man kan nå mere end bare at komme fra A til B, er tiden mere brugbar. Én hører lydbog og en anden bruger cykelturen som alenetid. Det virker meningsløst at spilde tiden. At spilde tid giver en følelse af frustration. Transporttiden skal være kontrollerbar og stabil. På en cykel ved man hvor meget tid der skal beregnes, og meget få ting kan forlænge transporten. Man er ikke lige så udsat for at sidde i kø, som man er i bilen. Det er lettere at planlægge med, usikkerheden er større i bil. Det er forudsigeligt hvor lang tid det hele tager -Rie Ellers har jeg aldrig ro. Det er min tid. Det er en ny vundet tid, som jeg aldrig har tænkt over før - Ditte

63 Konklusion: Tydelige gevinster kan rykke folk Potentialer: Tid betyder mere end penge. Der bliver ikke lagt samme vægt på den økonomiske gevinst, som den tidsmæssige. Tiden betyder alt når det kommer til transport. Gevinsten ved den ekstra motion er cyklens fordel. Det cyklen giver, som ingen andre transportformer kan, er muligheden for at kombinere transport og motion. Den tid der normalt bruges på transport kan veksles til gratis motionstid. Forudsætninger: Gevinsten ved at skifte transportmiddel er personlig. Man skal mærke gevinsten ved at skifte transportform konkret i sin hverdag. Én oplevede sønnens glæde ved at sidde bag på cyklen, en anden friheden ved ikke at skulle parkere. Man oplever først gevinsten når man gør det. For at man vil skifte transportmiddel, skal man ane, at der kan være fordele ved at skifte. Men man oplever først de rigtige gevinster, når man har gjort sit skift til en del af hverdagen. Der er ikke gevinster for alle. Hvis det hverken giver en tidsmæssig eller økonomisk gevinst, og man ikke ser muligheder i motionsgevinsten, kan det være svært at tænke i andre transportbaner. Derfor giver det ikke mening for alle at skifte deres transportform ud med en anden. // Den personlige gevinst er essentiel når bilister skal flyttes over på cyklen. Den personlige gevinst motiverer og skal hurtigt give afkast. Det cyklen giver, som ingen andre transportformer kan, er muligheden for at kombinere transport og motion.

64 Hypotese: Normer, privat og professionelt, påvirker transportvaner

65 Familieprojektet motiverer Omlægning af vaner kræver opbakning hjemmefra. Når man skal ændre transporten i hverdagen, bliver det automatisk et fælles projekt for familien, hvad enten det kun er en eller flere som skal ændre adfærd. Én fik særlig hjælp af manden til at købe ny cykel og udstyr. Én anden fik sin mand til at aflevere og hente børn. Gevinsten kan være en familie-gevinst. Én fortalte hvordan hans søn havde sat særlig pris på at cykle fremfor at køre, og en anden mærkede hendes mands begejstring for, at hun nu fik lidt ekstra daglig motion på cyklen. Hvis et andet familiemedlem vinder noget ved skiftet, kan det være incitament til at ændre transportvanen. Familien kan være rammen for et kollektivt vaneskift. Hvis man er flere i familien, der ønsker at ændre transportvaner, er det oplagt at gøre sammen. Når man står sammen virker de ændringer det medfører i hverdagen mere overkommelig. Min mand synes det er en rigtig god idé at jeg cykler på arbejde. Det er da ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne måtte tabe ti kilo Ditte Min kæreste vil meget gerne cykle, eller lade som om hun gerne vil cykle. Og så tænkte jeg at, ok, så følges vi på arbejde og cykler, indtil det bliver dårligt vejr Peter Det er hyggeligt at gøre i fællesskab. Jeg vil hellere cykle alle tre, end at jeg tager bilen og min kæreste og søn cykler Anders

66 Arbejdspladsen forpligter Man trækker på erfaringer fra kolleger på godt og ondt. Der bliver talt om transport på arbejdspladsen, og man deler erfaringer med forskellige transportformer på kryds og tværs. Én taler om, kolleger, der ikke har tid til børn, eller altid kommer for sent på grund af forsinkelser med offentlig transport. På turen til og fra arbejde gælder arbejdspladsens normer. Arbejdspladsen påvirker til brug af en bestemt transportform. Derfor kan man godt ankomme med stil i cykeltøj nogen steder, mens brugen af jakkesæt andre steder forhindrer at man tager turen på cykel. Arbejdspladsen er et godt udgangspunkt for et kollektivt vaneskift. Hvis din hverdagstransport skal ændres, er arbejdspladsen et godt sted at starte. Den former et fælleskab der både kan være motiverende og forpligtigende. Hvis der er mange, der cykler, så vil man være mere tilbøjelig til at gøre det. Det er jo her man tilbringer mest tid i dagstimerne. Og det er i forbindelse med ens arbejdsplads, at der er mest transport involveret. På arbejdet ville du se nogen hver dag. - Peter

67 Konklusion: Normer kan ændre adfærd Potentialer: Arbejdspladsen er en god ramme for et kollektivt vaneskift. Fælleskabet på arbejdspladsen kan udgøre en ramme for en ændring af transportvaner sammen. Man kan hjælpe hinanden på vej og motivere til at holde fast. Ens omgangskreds har indflydelse på ens forhold til transport. Venners holdning til transportvaner betyder noget, men man konfronteres ikke med det hver dag på helt samme måde, som man gør med kollegaers eller familiens holdninger. Forudsætninger: Familien er en del af hverdagens transport. Selv hvis det ikke er alle medlemmer der skal ændre vaner, er det et fælles projekt, når den daglige transport skal ændres. Derfor kræver det familiens opbakning. Arbejdspladsen skal være fælles om projektet. Hvis normer skal ændres, kræver det en hvis støtte fra alle for at ændre den fælles tilgang til transport. // Familien og arbejdspladsen er to kontekster med stort potentiale for at flytte bilister over til cyklen. Det skal være et fælles projekt med vedvarende støtte og opbakning, hvis den nye rutine skal blive en vane.

68 Etablering af vaner

69 Vanen skabes af mange små erfaringer: Før en ny transportform kan blive til en vane, kræver det erfaringer med hvordan den nye transport kan blive en del af hverdagen samt motivation. Det kræver vilje, motivation og støtte når en vane skal ændres. Viljen er afgørende når der skal ændres transportvane. Viljen og særligt den personlige gevinst holder en fast, selv når man står over for nye udfordringer. HYPOTESER Tydelige gevinster kan rykke folk Normer, privat og professionelt, påvirker transportvaner Det skal være muligt at cykle og hverdagens kabale skal gå op. I starten er man er usikker og ude af sin vante zone. Kontrollen skal langsomt etableres og man finder ud af at man kan, hverdagens kabale går op og man kan ankomme til arbejdet uden problemer på cyklen. VILJE KUNNEN VIDEN Viden om den nye transportform skaber tryghed og kontrol. Det kræver forskelligartet viden om alt fra: Hvilken vej skal jeg cykle? til Hvor mange kalorier forbrænder jeg ved at cykle? Planlægning fylder meget når en ny vane skal etableres og den manglende viden i starten kan komplicere situationen. HYPOTESER Novicer har brug for de første erfaringer Tydelige gevinster kan rykke folk HYPOTESER Novicer har brug for de første erfaringer Normer, privat og professionelt, påvirker transportvaner

70 Line Groes Tlf

FRA ASFALT TIL ADFÆRD

FRA ASFALT TIL ADFÆRD Præsentation af findings FRA ASFALT TIL ADFÆRD Ved IS IT A BIRD 13. maj 2014 Rasmus Thomsen, rasmus@isitabird.dk FRA ASFALT FRA CYKELSTI TIL ADFÆRD TIL ANDERS WICKED PROBLEM 35% I DAG 50% I 2015 (kilde:

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Familie logistik, timing, planlægning, hverdag der skal hænge sammen // Fleksibilitet som ét svar

Familie logistik, timing, planlægning, hverdag der skal hænge sammen // Fleksibilitet som ét svar Undersøgelse af forældre til børn i 0.-3. klasse Hovedkonklusioner fra fire fokusgruppeinterviews med i alt 32 forældre, maj 2012 Sikre Skoleveje, Københavns Kommune Associationsøvelse Hvilke tanker fylder

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Indledning Vi vil i følgende opgave foretage en analyse af materiale fra kampagnen Minikøbenhavner. Vores primære fokus er kampagnens forretningsstrategi med henblik

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel

Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel OG FÅ EN FLYVENDE START PÅ EN SUNDERE HVERDAG Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21 1 Om Test en Elcykel Projekt

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Skivholme Herskind cykelstien

Skivholme Herskind cykelstien Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Grøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab

Grøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab Grøn Køreplan Nordjyllands Trafikselskab Forord Opgørelserne i denne Grønne køreplan viser heldigvis, at vi, i NT, er godt med, når det handler om at transportere os grønt. Som oftest er det også både

Læs mere

Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort!

Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort! Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort! Diskussion om at køre i bil på tjenesterejser Hovedspørgsmål Skriv to ideer til, hvad der kan få os til at bruge bilen mindre og samtidigt mere

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

Færdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.

Færdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter. guide 2014 2 København er cyklernes by At cykle er sundt, det er godt for miljøet og så giver cyklisterne København en unik identitet, som sætter vores hovedstad på verdenskortet. Vi er stolte af vores

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Opfølgning på bilafvænningskursus

Opfølgning på bilafvænningskursus Opfølgning på bilafvænningskursus Et møde til indsamling af erfaringer fra og kommentarer til bilafvænningskurset blev holdt godt et år efter kurset, nemlig den 11.11.2004. Forinden havde deltagerne udfyldt

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN?

182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? 182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? Hvad koster ti minutter i trafikken? Af professor Mogens Fosgerau HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? 183 Selv om hensyn til miljø og sikkerhed også indgår i beslutninger

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport

Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport Hvorfor interessere sig for de unge? Bærere af fremtiden Etablering af individuelle transportvaner/præferencer

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Transportvaner i Odense Kommune

Transportvaner i Odense Kommune Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

KOM I SUPERFORM. Af verdens bedste Mette Malene Bloch

KOM I SUPERFORM. Af verdens bedste Mette Malene Bloch KOM I SUPERFORM 12 UGer, MED CYCKLING Af verdens bedste Mette Malene Bloch Tillykke...... med din beslutning om at få noget mere bevægelse ind i dit liv. Uanset om du er helt ny, eller måske bare skal

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

CYKELKAMPAGNER NETVÆRKSKAMPAGNEN SOM OMKOSTNINGSEFFEKTIV FORANDRINGSDRIVER

CYKELKAMPAGNER NETVÆRKSKAMPAGNEN SOM OMKOSTNINGSEFFEKTIV FORANDRINGSDRIVER CYKELKAMPAGNER NETVÆRKSKAMPAGNEN SOM OMKOSTNINGSEFFEKTIV FORANDRINGSDRIVER 1 Klassiske kampagner kan skabe synlighed og interesse 2 og adressere problemer 3 msaggregater eller anerkende bestemt adfærd

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere