Etnografisk analyse WICKED PROBLEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etnografisk analyse WICKED PROBLEM"

Transkript

1 Præsentation loop 1 og loop 2 Etnografisk analyse WICKED PROBLEM Københavns Kommune Ved IS IT A BIRD 2. oktober 2013 Line Groes,

2 WICKED PROBLEM 35% I DAG 50% I 2015 (kilde: Cykelbyen Kbh fra god til verdens bedste. Cykelstrategi TMF)

3 Indhold PROCES OG METODER BILISTEN I TAL EKSPLORATIV ANALYSE LOOP 1 Set fra bilistens perspektiv LOOP 1 FINDINGS - Mit personlige image - Sådan gør vi her - Parkeringskabalen - Ingen gevinster ved alternativet - Cykelnovicen - Bilen tager styringen PROCES FRA LOOP 1 TIL LOOP 2 TESTFORLØB LOOP 2 RESULTAT AF LOOP 2-1. Hypotese: Tydelige gevinster kan rykke folk -2. Hypotese: Tydelige gevinster kan rykke folk -3. Hypotese: Normer, privat og professionelt, påvirker transportvaner

4 PROCES OG METODER

5 IS IT A BIRD følger en proces med tre loops medio maj maj/juni august sep/okt oktober

6 Overordnet projekt-logik: Fra research til springboards LOOP 1 Eksplorativ åben DESK RESEARCH Kvantitativ LOOP 2 Fokuseret test S P R I N G - B O A R D S TREND RESEARCH Strukturelle tendenser

7 Springboards: Skabes ved at finde mønstre på tværs af brugerindsigter, trends og ekspertviden. Det koges ind til et kondenseret, spidsvinklet og afgrænsende mulighedsrum. Springboardet vil være visuelt og sprogligt inspirerende, således at det åbner op for den kreative proces, som springboardet danner rammer for. INDSIGTER. Dyb viden om brugernes behov, adfærd og drømme på baggrund af feltarbejde. INDSIGTER TRENDS OG TENDENSER TRENDS OG TENDENSER. En samling af megatrends, som er relevante i forhold til problemstillingen. IS IT A BIRD LIGHTHOUSE EKSPERTVIDEN EXPERTVIDEN fra litteraturstudie af interdisciplinær karakter, der sikrer flere forskellige perspektiver. IS IT A BIRD

8 TILGANG Empathy Map: Vi afdækker alle aspekter af respondenten De forskellige researchmetoder er valgt således, at vi sikrer en helhedsforståelse af respondenten, dvs. hvad han/hun tænker, føler, siger og gør. Det betyder samtidigt, at vi fanger de indbyggede paradokser og tensions, der kan være i de temaer, som vi finder har betydning for transportvalg. THINK SAY FEEL DO

9 Bilisten i tal Generel relevant viden fra litteraturstudie

10 Bygger på litteraturstudie af: VIDEN OM BILISME Analyse af bilture i København og hovedstadsregionen. December Statistisk gennemgang af hvem bilisterne er og omfanget af de korte og mellemlange bilture i Kbh og region H. Rapport og pp, tabeller og analyse. COWI, 41 sider. Transportvaner i København. Kvalitativ analyse af motiver og barrierer for at udskifte bilture med cykelture i København. December Rapport baseret på 4 fokusgruppeinterviews med analyse af og anbefalinger til ændring af transportvaner. Megafon for Teknik- og Miljøforvaltningen, 61 sider. Undersøgelse vedrørende bilisters adfærd og holdninger relateret til bilkørsel i Region Hovedstaden. Tekstrapport, indledende kvantitativ internetundersøgelse. November Megafon for TMF, Center for Trafik. 33 sider. VIDEN OM CYKLISME Måling af Center for Trafiks cykelkampagne målrettet tilflyttere i København. September 2011.Undersøgelse af effekten af, at KK har sendt velkomstpakke ud til tilflyttere i KK. Statistisk undersøgelse af målgruppe og kontrolgruppe med tabeller og tekst. Advice, for Center for Trafik, 31 sider. Cykeladfærd. En undersøgelse blandt københavnerne. Oktober Kvantitativ internetmåling af cykeladfærd og vaner og effekt af kampagner og tiltag. Voxmeter for Teknikog Miljøforvaltningen, Center for Ressourcer. 46 sider. København. Cyklernes by. Cykelregnskabet Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. 23 sider. Velo-City. Undersøgelse af borgernes holdning til Københavns Kommunes indsats på cykelområdet. August Effektmåling. Udarbejdet af Voxmeter. Teknik- og Miljøforvaltningen, center for kunder, 33 sider. MM-åtgärder för ökad cykeltrafik i Köpenhamn. Trivector sider. International sammenligning af transportvaner og cykelforhold i en række byer i nordeuropa. Cykeltrafik i København. Vurdering af potentialet for længere pendlerture på cykel. Tetraplan. For Københavns Kommune i forbindelse med aktuel cykelstrategi. 16 sider. Cykelbyen København fra god til verdens bedste. Cykelstrategi Teknisk notat. Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. 57 sider. Kompendium til cykelseminar flere på cykel sider. VIDEN OM TRAFIKFORHOLD GENERELT Trafikken i Kbh trafiktal : Oversigt over trafiktællinger (tal og grafer) for biler, cykler, gående og off. transport i København og Frederiksberg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen, 56 sider. Reduktion af trængsel og forurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet. Idékatalog, februar Analyse af rejsemønstre og transportvaner med anbefalinger til hvordan trafikanter kan flyttes til kollektiv trafik. Trængselskommisionen, 123 sider.

11 Hvor mange skal ændre adfærd? 35% I DAG 50% I personer Bud på hvem der kan nås: 50 % af pendlere, der har 0-5 km 40% af dem, der har 5-10 km 20% af dem, der kører 10 km+ (kilde: Cykelbyen Kbh fra god til verdens bedste. Cykelstrategi TMF.)

12 Bilisten har en cykel 91 % af bilisterne har også cykel Flere og flere anskaffer sig bil (Kilde: Velo-City. Effektmåling om borgeres holdning til KKs indsats på cykelområdet TMF.)

13 Afgrænsning TRÆNGSEL der er ikke trængsel nok PARKERING det er muligt at parkere ØKONOMI det er ikke dyrt nok (Kilde: Velo-City. Effektmåling om borgeres holdning til Københavns Kommunes indsats på cykelområdet TMF.)

14 Profiler på bilisterne TYPISK PROFIL PÅ BILISTEN, DER TAGER korte ture (0-5) Mellem 30 og 50 år. Par eller par med børn. Lang videregående uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse. Privat ansat lønmodtager. Tjener årligt. Bor i etagebolig (andel eller lejet) i Indre by eller på Østerbro og Vesterbro. Har typisk adgang til gratis parkering. Har en bil. TYPISK PROFIL PÅ BILISTEN, DER TAGER mellemlange ture (5-20) Mellem 40 og 50 år eller mere generelt år. Par eller par med børn. Har mellem eller lang videregående uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse. Lønmodtager. Tjener årligt. Bor i parcelhus. Har typisk adgang til gratis parkering. Har en til to biler. (Kilde: Statistisk analyse af bilture i København og hovedstadsregionen. COWI 2012)

15 Hvordan bruges bilen HVOR KØRER DE? Stigning i cyklisme ved søsnittet, stigning i bilisme ved kommunegrænsen Flest ture starter på Østerbro eller Christianshavn MED HVILKET FORMÅL? Ture under 5 km: Primært ærindeture (49%) og fritidsture (30%) HVOR LANGT KØRER DE? 32 % af turene er under 5 km bilture om dagen 43 % af turene er mellem 5-20 km bilture om dagen 25 % af turene er over 20 km bilture om dagen (Kilde: Statistisk analyse af bilture i København og hovedstadsregionen. COWI 2012)

16 En mulig åbning 69% af bilister i Københavns Kommune oplever det positivt, at kommunerne aktivt mindsker bilkørslen (17% hverken positiv eller negativ, 14 % negative) SET I ANALYSEN Selvom man kører bil behøver man ikke synes, at bilen hører hjemme i en moderne by. Betalingsring og begrænset parkering betragtes af vores respondenter som løsninger, der gør det sværere at være bilist og lettere at vælge bilen fra. Idealet omkring den moderne by bliver dog ikke koblet til den personlige adfærd og det er svært at skille sig af med bilen, for byens skyld. (Kilde: Cykelregnskabet 2012, TMF)

17 Potentialer: Påpeget i litteraturen Supercykelstier til pendlere Styrket kombination af cykling og kollektiv trafik Bedre cykelinfrastruktur + sikre cykelveje til skoler Park and bike-terminaler Integration mellem forskellige transportformer Delebiler Samkørsel By- og pendlercykelsystem Kommunikation af bilens begrænsninger Kommunikation og positive kampagner Bedre cykelfaciliteter Konkrete hjælpemidler Bedre cykelstier Kampagner målrettet tilflyttere Små skub, fx test af elcykel Diverse services som akut cykelhjælp Cykelvenlige arbejdspladser Begrænsning af parkeringspladser (Kilde: Statistisk analyse af bilture i København og hovedstadsregionen. COWI 2012)

18 Eksplorativ analyse loop 1

19 Researchomfang loop 1 35 destinationsinterviews og 6 friendship-pair interviews (14 personer) DESTINATIONSINTERVIEWS 6 korte spørgsmål til turen og brug af bilen 35 interviews i alt -På arbejdspladser 9 interviews i Parkeringskælder ved KL 6 Parkeringskælder ved HK -På uddannelsessteder 10 interviews på parkeringsplads ved Hotel og restaurantskolen 10 interviews på parkeringsplads ved DTU Ballerup FRIENDSHIP-PAIR INTERVIEWS 6 interviews med kollegaer eller studiekammerater 2-3 deltagere til hvert interview, Ca. 1,5 times varighed - Arbejdspladser 3 kollegaer fra Danica ejendomme 2 kollegaer fra Eniro 3 kollegaer fra Rigshospitalet 2 kollegaer fra KL, Danske havne - Uddannelsessteder 2 studiekammerater fra CBS 2 studiekammerater fra TEC Hvidovre

20 Set fra bilistens perspektiv

21 Bilen bliver beskrevet som både en nødvendighed, der er nem og praktisk, og opleves som limen, der holder hverdagen sammen. Stort set alle respondenter ser bilen som et nødvendigt hjælpemiddel for at få hverdagen til at køre. Børnefamilierne bruger bilen som en børnecontainer, der kan fragte børnene til institution og skole. Fælles for alle respondenter er synet på bilen som det mest tidsbesparende transportmiddel. Bilen har højstatus og er limen, der holder hverdagen sammen i mange hjem. Bilen er en nødvendighed for at få et moderne arbejdsliv til at fungere Lizzie, 63 år, Danica Ejendomme Alle beskriver bilen som nem og praktisk. Bilen er en form for taske eller skab, hvor man kan opbevare sit træningtøj eller andre sager, så man kan tage direkte videre til næste aktivitet. Respondenterne er bilvante. De nyder, at det ikke længere er en aktiv beslutning at tage bilen. De oplever derfor heller ikke et behov for planlægning omkring bilen. Med bilen skal jeg ikke forholde mig til andre ting end, at trille på arbejde i noget der er mit Anders, 36 år, Rigshospitalet Jeg tænker slet ikke over om jeg burde tage bilen. Hvis det er smart for mig, så gør jeg det. Ditte, 40 år, Eniro

22 Bilen topper familiepyramiden og beskrives af alle som en luksus, som man ikke ønsker at vænne sig af med. Bilen er et naturligt element af børnefamilien. Den sætter rammen for det fede og fuldendte familieliv, på lige fod med huset og hunden. At komme kørende som familie signalerer for flere noget helt særligt og gør familien stolte over deres egen situation. Rent egoagtigt synes jeg det er lækkert, når jeg kommer kørende med min mand og mine tre børn. Det signalerer da noget. Ditte, 40 år, Eniro Den første bil blev sådan en cementering af, at nu er vi en familie- med bil. Det var stort Bettina, 47 år, Riget Der er meget økonomisk prestige forbundet med bilen og det er vigtig at man kan se man ikke bare har fået den for en spand øl, som én respondent formulerer det. Bilen er blevet en vanedannende luksus, som respondenterne på ingen måde har dårlig samvittighed over, men føler sig fortjent til. Man bliver jo vant til luksus. Har man boet i et skur og flytter ind i en lækker mansion, kan man jo heller ikke vænne sig til skuret igen Niklas, 22 år, CBS

23 Findings Loop 1

24 Findings oversigt MIT PERSONLIGE IMAGE SÅDAN GØR VI HER PARKERINGS- KABALEN INGEN GEVINSTER VED ALTERNATIVET CYKELNOVICEN BILEN TAGER STYRINGEN Jeg vil ankomme med stil Flertallet sætter standarden Parkering er bilens største udfordring Transport er ikke motion Cyklen ses ikke som et transportmiddel Når bilen kommer stiger behovet Det kan ikke betale sig at droppe bilen Transportvaner genovervejes ved skift i livet Jeg indretter mit liv efter bilen Nye vaner etableres kollektivt

25 Mit personlige image

26 Jeg vil ankomme med stil: Bil og arbejde er tæt forbundne størrelser. At ankomme i bil er lig med at ankomme med stil. Uden at svede og behov for at skifte tøj. Bilen er for mange en naturlig del af et seriøst arbejdsliv. Man kan jo ikke ankomme til møder med kunder i slips og cykelshorts - Arni, 55 år, Danica Ejendomme Her Jeg har noterer ikke lige du et fået citat. mandet Den grå mig kasse op til og at tekstboksen være cykelnørdet gør du bare på arbejde større, hvis det er nødvendigt - Navn, Peter, alder 28 år, år, Eniro arbejdsplads/skole Arbejdspladsen bliver let et argument for at tage bilen. I løbet af arbejdsdagen bliver bilen af mange anset for nødvendig. Nogle forventes ligefrem at stille med bil som del af arbejdskontrakten. Man vil også gerne ankomme med stil til eksterne møder ude i byen og bilen betragtes som eneste mulighed, hvis afstanden er stor eller punktligheden vigtig. Undtagelsen er møder inde i byen. Her kan tog og cykel udkonkurrere bilen på punktligheden. Gode cykel-, bade- og omklædningsfaciliteter kan forstærke kulturen omkring cykling til og fra arbejdspladsen. Men faciliteter er ikke nok i sig selv og mange er forbeholdne overfor at bruge faciliteterne. Det er grænseoverskridende at skulle gøre sig klar til en arbejdsdag når man er ankommet, og at blive set trække i det svedige cykeltøj efter endt arbejdsdag.

27 Sådan gør vi her

28 Flertallet sætter standarden: Det de fleste gør, afgør hvad der anses som det naturlige transportmiddel til arbejde og uddannelse. De, der gør noget andet, bruger kræfter på at forklare deres valg. Jeg er blevet mobbet af mine kolleger, men jeg tror de har opgivet mig. Alle cykler undtagen mig, men jeg tør da slet ikke sige til kollegerne, at jeg begynder, det kan jeg slet ikke holde - Birthe, 54 år, Danske Havne Det er ligesom den holdning der er på skolen. Folk mener man er doven, hvis man ikke cykler Anders, 22 år, CBS-studerende Transportnormen varierer meget på forskellige arbejdspladser og uddannelsessteder. Hvor flertallet cykler, skærpes bilisternes behov for at legitimere deres valg. Kollegerne rynker på næsen af dem, der ikke cykler. Bilisterne skal forstærke fortællingen om, hvorfor netop de har særligt brug for bilen for at få deres hverdag til at hænge sammen. Transportvaner bliver til samtaleemner når kollegerne mødes over frokostbordet. I dette forum kan man udveksle brok over bilkøer og brøste sig af at have taget cyklen. Cykelkampagner med arbejdspladsen som ramme er populære. De får folk op på cyklen som til daglig tager bilen, og kampagnerne rummer et social incitament til at skifte bilen ud med cyklen. Men der mangler anledning til at fortsætte når kampagnen er slut og receptionisten i indgangen ikke længere spørger dagligt, om man er ankommet på cykel.

29 Parkeringskabalen

30 Parkering er bilens største udfordring: Bilen betragtes som det nemme valg. Men når den skal afsættes, enten hjemme eller på arbejdspladsen, kan den let blive en klods om benet. Den største begrænsning bilen har er, at den altid skal parkeres et sted. Jeg sørger for at møde ind en halv time tidligere end jeg skal for at være sikker på at få en parkeringsplads - Bettina, 47 år, Rigshospitalet Jeg tager bilen oftere fordi her er gratis parkering. - Nete, 48 år, Danske Havne Parkeringsforholdene på arbejdspladsen har afgørende betydning for om man tager bil eller cykel. Gratis parkering, parkeringskældre og god plads til biler virker tillokkende. Begrænsede parkeringspladser er omvendt en faktor, der kan få folk til at lade bilen stå. Jeg har prøvet at køre til arbejde og hjem igen, fordi der ikke var nogen ledige pladser på parkeringspladsen fortæller én respondent. Man strækker sig langt for at få en parkeringsplads. Flere tager en halv time tidligere afsted om morgenen for at være sikker på at få en parkeringsplads, eller for at undgå kø til parkeringskælderen. Når man først er nået til parkeringspladsen, er man fremme, og tiden man bruger på, at cirkulere indgår ikke i den samlede opfattelse af transporttiden. Flere, der bor på Østerbro, peger på, at beboerne her køber mindre biler og er tilbøjelige til at lade bilen stå for at holde på en god plads.

31 Ingen gevinster ved alternativet

32 Transport er ikke motion: Cykelturen til arbejde betragtes sjældent som motion. Det tæller kun hvis man får sved på panden, eller hvis man fører regnskab med turene. Når jeg cykler, hører jeg altid lidt musik. Så afbryder Endomondo engang i mellem. Hvis der så er en lidt ældre person, som overhaler mig, så cykler jeg lige lidt hurtigere. Lidt sjov skal man jo have - Anna, 41 år, Rigshospitalet Ditte: Jeg cykler for motionens skyld. Hvis jeg cykler 18 km på en dag, tre gange om ugen, så gør det noget for mig Peter: Hvis du ikke sveder er det jo ikke motion. Så rør du bare kroppen - Ditte 40 år og Peter 28 år, Eniro De fleste respondenter mener ikke, at en cykeltur på arbejde kan gøre det ud for en løbetur eller en tur i fitnesscentret. Det er først motion, hvis man kører langt, får pulsen op og godt med sved på panden. En respondent udtrykker forskellen som et spørgsmål om hvorvidt cyklen bliver brugt som transport eller som sport. De der forbinder cyklen med motion har ofte svært ved at forestille sig at tage en transportcykeltur til arbejde. At være typen der cykler på arbejde. Allerede ved destinationsinterviewene gav flere bilister udtryk for, at de ikke ser sig selv som typer, der cykler langt. De kan ikke identificere sig med det, de ser som cykelnørden. Transport og motion er ikke det samme.

33 Det kan ikke betale sig at droppe bilen: Bilen koster penge men præcis hvad omkostningerne er, ved kun de færreste. Men offentlig transport betragtes som et dyrt alternativ. Hvis nu det kostede et eller andet ville det i sig selv være en tilskyndelse. Man kan få meget lækkert tøj for 500 kr. om ugen - Nete, 48 år, Danske Havne Det er 100 kr. hist og her, så det er jo ret dyrt. Men billigere end offentlig transport. Men det ville jo nok være en overskudsforretning, hvis jeg droppede bilen - Anders, 22 år, CBS Bilen har mange omkostninger. Alle er klar over, at bilen er dyr at have, men de færreste ved præcis hvad deres bil koster. Bilen er en nødvendighed, og den er en naturlig del af budgettet. Flere peger dog på, at de ville kunne spare penge, hvis de ikke tog bilen på arbejde hver dag. Offentlig transport er et dyrt alternativ til egen bil. De fleste respondenter beskriver offentligt transport som dyrt og utilregneligt. En respondent argumenterer for, at turen til skole ville koste ham dobbelt så meget med offentlig transport som med bil. Respondenterne mener ikke det kan betale sig at skifte bilen ud med offentlig transport.

34 Cykelnovicen

35 Cyklen ses ikke som et transportmiddel: De fleste lærer at cykle som barn. Men langt fra alle betragter cyklen som et transportmiddel, der kan erstatte bilen i voksenlivet. De er med andre ord cykelnovicer. For mig er cykelture forbundet med hyggeture. På cyklen skal man selv sætte tempoet og kan ikke beregne hvor lang tid en tur tager. Det er lettere i bilen, hvor fartgrænserne styrer. - Casper, 18 år, TEC Min fine nye Winther-damecykel skal gennem fort knox for at blive brugt. Det sker kun hvis det er lækkert vejr og jeg har lyst til en tur rundt om søen. - Birthe, 54 år, Danske Havne Selvom man har lært at cykle som barn kan man godt være cykelnovice som voksen. Nogle har aldrig erstattet børnecyklen med en voksencykel. Andre har en cykel, men betragter den blot som redskab til hyggeture, og ikke som et transportmiddel. For mange cykelnovicer er antagelsen, at det kræver ekstra god tid og omstændig forberedelse at tage cyklen fremfor bilen. Cykelkælderen kan være som Fort Knox, som det både fysisk og mentalt er svært at få cyklen ud af. Antagelserne kan også gå på en frygt for at få stjålet en taske op af cykelkurven, eller ikke at kunne finde rundt på cykelvejene i byen. Alt i alt argumenter, der gør det lettere at tage bilen, som man plejer.

36 Transportvaner genovervejes ved skift i livet: Når man skifter arbejde, får børn, eller flytter bliver transportvanerne taget til revision. Behov opstår og forsvinder og gennem livet skabes åbninger for, at transportvanerne ændres. Den første bil blev sådan en cementering af, at nu er vi en familie. Det var stort. - Bettina, 47 år, Rigshospitalet I Århus lærte en kollega mig at bruge cyklen. Da jeg flyttede til København havde jeg en forventning om at komme til at bruge cyklen rigtig meget, men den er ikke kommet op af kælderen. - Lobna, 24 år, KUA-studerende Gennem livets faser opstår løbende potentialer for at ændre transportvaner. Når man skifter uddannelse, får kørekort, adgang til bil og et rigtigt arbejde giver det anledning til et nyt blik på transportvanerne. Når der kommer børn til familien og når de vokser ud af barnesædet bagpå cyklen får det tilsvarende mange til at revidere transportbehovet på ny. I en række andre situationer bliver behovene defineret og revideret; når man flytter, køber sommerhus eller får længere eller kortere afstand til arbejde. Gennem livets faser består en central udfordring i, at man hurtigt kan vænne sig af med at cykle, mens bilen generelt betragtes som stærkt vanedannende.

37 Nye vaner etableres kollektivt: Hvad enten familien eller arbejdspladsen danner ramme for etableringen af nye transportvaner er potentialet for forandring større hvis der er en grad af fælles forpligtelse. Hvis jeg påstår, at mine børn kan cykle selvom det regner må jeg af og til også selv æde min egen medicin, for demonstrationens skyld - Nete, 48 år, Danske Havne Jeg ville gerne i gang med at løbe, men havde ikke nogen, der bakkede mig op i det. Det ville kunne holde mig oppe på det at nogen sagde vi kan, du kan også - Casper, 18 år, TEC Hvidovre At etablere nye vaner virker for mange fjernt og uoverkommeligt. Når det kommer til at skifte bilturen på arbejde ud med en tur på cykel afspejler det sig i ofte urealistiske forventninger til hvor meget planlægning, det vil kræve. Der skal pakkes til både sommer og vinter, regnvejr og sol. Når det bliver uoverskueligt, er det let at træffe det valg, der ligger lige for. Den planlægning, der er forbundet med at gøre som man plejer er planlægning man ikke længere lægger mærke til. Forpligtelsen overfor børn, ægtefælle eller kollegaer kan hjælpe nye vaner på vej. Hvad enten det handler om transportvaner eller om at blive bedre til at bruge tandtråd, peger respondenterne på det afgørende sociale aspekt i etableringen af nye vaner. Gruppepres og mobning er altid en god ting, men ros er også godt. Man skal klappe hinanden på skuldrene.

38 Bilen tager styringen

39 Når bilen kommer stiger behovet: Bilen bliver indledningsvis købt for at gøre hverdagen lettere. Man forventer at den kun skal bruges til praktiske gøremål, og hjælpe til at få hverdagen til at hænge sammen. Men behovet stiger, når bilen er tilgængelig. Jeg gider ikke at tage offentlig transport. Det fungerer ikke. Det er nemmere bare at gå ned og dreje nøglen. Det virker hver gang. - Casper, 18 år, TEC Hvidovre Hvis man pludselig er vant til ikke at skulle tænke over alle mulige omstændigheder, men bare jeg skal på arbejde, jeg tager på hvad jeg har lyst til, og sætter mig ind i min bil, intet andet. Det er fandme nemt. Det er svært at skulle vænne sig til at tænke over flere ting. - Peter, 28 år, Eniro Forventninger til bilen. Når man anskaffer sig en bil, forventer man, at den skal bruges til at få hverdagen til at hænge sammen. Det indebærer for mange, at den skal bruges til at hente og bringe børnene, til at handle og til tider bruges i forbindelse med arbejde. Bilen bliver en nødvendighed. Efterhånden bliver den en naturlig del af hverdagen, og den bliver brugt til alle former for transport. Den betragtes af langt de fleste som den nemmeste transportform, og den bliver deres første valg. Flere siger derfor, at bilen nu er en nødvendighed, som bruges i alle hverdagens aktiviteter. Én respondent fortæller, at jeg troede at jeg skulle til at cykle mere, da jeg flyttede ind til byen. Det var min intention. Et eksempel på at man tror, at man vil bruge bilen anderledes, end man ender ud med.

40 Jeg indretter mit liv efter bilen: Når bilen er blevet det naturlige transportvalg tager planlægningen af hverdagen afsæt i, at man bruger bilen. Når bilen først kommer ind i éns liv, kommer den ikke ud igen. - Ditte, 40 år, Eniro Nogle gange er det selvfølgeligt upraktisk at jeg vælger bilen. Men jeg vælger den jo alligevel. - Anders, 36 år, Rigshospitalet De fleste har indrettet deres liv efter at bilen er deres primære transportmiddel. Arbejdstider og familie tilpasses trafik- og parkeringsforhold. Derfor bliver bilen også det foretrukne transportmiddel, som passer til hverdagens struktur. Man slipper for at træffe nye beslutninger, tage stilling til planlægningen og ændre sin hverdag. Bilens begrænsninger bliver ikke til forhindringer, og andre transportformer bliver derfor ikke attraktive alternativer. Man holder op med at overveje, om andre transportmuligheder kunne være lettere, når bilen er blevet en selvfølge. Én respondent fortæller, at hans familie er flyttet til en ny bydel, for at kunne få en lejlighed med fast parkeringsplads. Bilens begrænsninger betragtes nærmere som udfordringer, man må tilpasse sig og løse.

41 Resultat af loop 1 MIT PERSONLIGE IMAGE SÅDAN GØR VI HER PARKERINGS- KABALEN INGEN GEVINSTER VED ALTERNATIVET CYKELNOVICEN BILEN TAGER STYRINGEN Jeg vil ankomme med stil Flertallet sætter standarden Parkering er bilens største udfordring Transport er ikke motion Cyklen ses ikke som et transportmiddel Når bilen kommer stiger behovet Det kan ikke betale sig at droppe bilen Transportvaner genovervejes ved skift i livet Jeg indretter mit liv efter bilen Nye vaner etableres kollektivt

42 Proces fra Loop 1 til Loop 2

43 Hypoteser testet i Loop 2: Der er testet 3 hypoteser i Loop 2 samt set på cyklens rolle hos en nyligt omvendt. Hypotese 1 Hypotese 2 Hypotese 3 Novicer har brug for de første erfaringer Tydelige gevinster (økonomi, motion, tid) kan rykke folk Normer, privat og professionelt, påvirker transportvaner

44 Undersøgelsesdesign: Fra Loop 1 til Loop 2 LOOP 1 Eksplorativ åben FINDINGS HYPOTESER KONKLUSION AF TESTEN LOOP 2 Fokuseret test af hypoteser

45 Overordnet projekt-logik: Fra research til springboards LOOP 1 Eksplorativ åben DESK RESEARCH Kvantitativ LOOP 2 Fokuseret test S P R I N G - B O A R D S TREND RESEARCH Strukturelle tendenser

46 Testforløb Loop 2

47 Tilgang: Test og opfølgende interview 1 TRANSPORT-TEST OG LOGBOG Alle respondenter er blevet udfordret til at stille bilen og give sig i kast med andre transportmidler: Cykel, elcykel, s-tog og bus 2 OPFØLGENDE INTERVIEW Alle test er afsluttet med et interview, hvor testen og den udfyldte logbog er talt igennem

48 TEST NOVICER HAR BRUG FOR DE FØRSTE ERFARINGER TEST NOVICER HAR BRUG FOR DE FØRSTE ERFARINGER UDFORDRING: TAG CYKLEN PÅ ARBEJDE MED DIT BARN Anders udfordring lød på, at han skulle cykle fra hans hjem på Islandsbrygge til hans arbejde på Rigshospitalet en uge. En tur på ca. 4-5 km. Anders kone arbejder samme sted og hans søn går også i vuggestue på Rigshospitalet. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Normalt kører de sammen på arbejde, men i testugen cyklede de begge. Anders med sønnen bagpå. UDFORDRING: KOMBINER CYKEL MED OFFENTLIG TRANSPORT. Bettinas udfordring lød på at tage kombi-rejse på arbejde en dag. Rejsen bestod af en tur på cykel på 3 km, en togtur på 20 min og en bustur på ca.10 min. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Bettina arbejder også på Rigshospitalet, men bor i Birkerød og tager normalt bilen på arbejde.

49 TEST TYDELIGE GEVINSTER KAN RYKKE FOLK TEST TYDELIGE GEVINSTER KAN RYKKE FOLK UDFORDRING: TAG CYKLEN PÅ ARBEJDE Ditte blev udfordret til at cykle på arbejde i en uge. En tur på lige under 10 km. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Normalt kører Ditte på arbejde med hendes mand, som sætter hende af på vejen. Hun har dog til tider cyklet turen. UDFORDRING: TAG CYKLEN PÅ ARBEJDE Peter blev også udfordret til at cykle på arbejde i en uge. Han har mellem km, afhængig af hvilken rute han vælger. Normalt kører han på arbejde hver dag. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Normalt kører han i bil på arbejde hver dag.

50 TEST TYDELIGE GEVINSTER KAN RYKKE FOLK TEST TYDELIGE GEVINSTER KAN RYKKE FOLK UDFORDRING: TAG EL-CYKLEN PÅ ARBEJDE Mette Mai fik udleveret en el-cykel, og blev udfordret til at cykle på arbejde en uge. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Hun kører normalt på arbejde hver dag, en tur på ca. 2.5 km gennem Vesterbro. UDFORDRING: TAG EL-CYKLEN PÅ ARBEJDE Tonni blev også udfordret til at cykle på arbejde i en uge, og fik udleveret en el-cykel. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Han har ca. 5 km til arbejde, og tager normalt bussen.

51 INTERVIEW NYLIGT OMVENDT INTERVIEW MED EN NYLIGT OMVENDT Vi interviewede Rie om hvordan, hun havde fået gang i og holdt fast i hendes nye cykelvane, for at få et indblik i, hvordan man etablerer nye vaner. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: CYKEL Rie cykler fra hendes hjem i Husum til indre by 4 ud af 5 dage. Det har hun gjort siden december 2012, hvor hun bestemte sig for at skifte bilen ud med cyklen. Turen er på km og tager ca. tre kvarter.

52 Resultat af test Loop 2

53 Test af hypoteser fra Loop 1: Testene både uddyber og be- eller afkræfter hypoteserne LOOP 1 Eksplorativ åben FINDINGS HYPOTESER KONKLUSION AF TESTEN LOOP 2 Fokuseret test af hypoteser

54 Hypotese: Novicer har brug for de første erfaringer

55 Forberedelse og planlægning Den praktiske forberedelse kan overvælde novicen før cykelturen starter. De nye praktiske omstændigheder kan blive til forhindringer før turen overhovedet kommer i gang; Om cyklen har et ordentligt gear, hvordan man skifter pedaler, krank og andet udstyr, hvilken rute man skal vælge, hvor lang tid turen forventes at tage, hvordan man skal klæde sig og hvad man skal pakke i rygsæk og cykeltaske i tilfælde af regn, sne eller bagende sol. Den første tur kræver mental forberedelse. En respondent formulerer, at det mest er i hovedet, at den første tur forekommer uoverskuelig. At bryde transportvanen kræver mental omstilling. Flere respondenter er stået tidligere op på den første testdag, som en del af den mentale forberedelse på cykelturen til arbejde. Psykologisk, søndag aften, da kæresten sagde: vi må hellere stille vækkeuret lidt tidligere i morgen, for vi skal jo cykle, så tænkte jeg årh nej, men det var jo slet ikke så slemt - Anders

56 Første oplevelse på cyklen Ruten på den første tur skal føles sikker. Lange lige strækninger med cykelstier foretrækkes, fordi de virker mere trygge end snørklede brokvarterer med tæt trafik. Utryghed forsvinder med erfaring. Tanken om at kaste sig ud blandt erfarne københavnercyklister er skræmmende, men novicerne lærer hurtigt at finde deres plads i fiskestimen mellem de hurtige og langsomme cyklister i morgentrafikken. Smarte cykeltricks opdager man allerede på de første ture. Ude på ruten lærer man at svinge til højre for rødt, selvom man egentlig ikke må, at trække over fodgængerfeltet for grønt og at slå smutveje når der er vejarbejde. Når man kommer frem lærer man fx hvilket skiftetøj man har brug for og hvad man skal gøre af cykelhjelmen: En ting jeg har fundet ud af de sidste par dage er, at det er smart at hænge cykelhjelmen i vuggestuen, for så skal jeg ikke slæbe den frem og tilbage - Anders Jeg begyndte sådan lidt at lære hullerne i vejene at kende. Det kan være ret ubehageligt, når man kommer i høj fart. Mette Mai

57 Grænser rykkes og skaber nye udfordringer Én tur gør ikke en regel, men selv den første tur kan flytte grænser. Den første erfaring har stor betydning for den videre lyst til at cykle, men grænsen overskrides ikke én gang for alle. I takt med at man gør sig erfaringer flyttes grænserne og nye muligheder og udfordringer opstår ved at tage cyklen på arbejde. Man finder løbende frem til de gode løsninger, som får transportturene til at glide bedst muligt. Efter én tur på cykel med rygsæk og svedig ryg er man blevet klogere på påklædning til næste morgen. Efter to ture opdager man måske, at cyklens gear skal justeres, så man ikke kommer til at svede på ruten. At huske regntøj, hjelme og pude til barnesædet er de ting, hvor når man har gjort det nogle gange, så gør man det helt automatisk. Det er bare fordi man skal ind i rutinen Anders Jeg tænker ikke, at jeg skal tage bilen på arbejde på mandag. Og jeg er der, hvor jeg tænker jeg godt kunne finde på at cykle selvom det regner - Ditte

58 Konklusion: Novicer har brug for de første erfaringer Potentialer: Den første erfaring gør fortænkte scenarier til konkrete udfordringer, der kan overvindes, afgrænses og gøres overkommelige. Den første erfaring flytter gram på vægtskålen og giver novicen en voksende følelse af at være i kontrol over cyklen. Forudsætninger: Den første erfaring skal være positiv, eller rumme et positivt element, der kan give anledning til gentagelse. Den første erfaring sker ikke over-night, men i et langt sejt træk, hvor mange praktiske udfordringer skal overkommes i takt med at erfaringen vokser. Når turen er prøvet i sol, skal den prøves i regn, med børn, til indkøb og til møder. // Der er et stort potentiale for at flytte bilisten ved at skubbe dem ud i deres første erfaringer med cyklen. Bilisten skal dog betragtes som novice i alle nye scenarier på cyklen, og der skal være en personlig motivation for at fastholde den nye rutine.

59 Hypotese: Tydelige gevinster kan rykke folk

60 Cyklens motionsgevinst Motionsværdien er ikke synlig før man går i gang. Når man først har prøvet turen på cykel, opdager man at den godt kan føles som motion, også selv hvis man ikke får pulsen helt i vejret eller når at få mere end en smule sved på panden. Det kan føles mærkeligt at motionere i arbejdstøj. Det føles mærkeligt at møde op på arbejde i tøj, man har motioneret i. Når man begynder at se turen til arbejde som motion, kommer overvejelserne om professionelt cykeltøj, så man undgår at motionere i sit hverdagstøj. Selvom jeg måske ikke får så meget motion fordi jeg kun cykler 9 min og ikke kører hurtigt, så giver det da lidt. Jeg sveder da, jeg får da varmen. Bare det, at jeg får den der motion, som jeg ellers ikke ville få. Jeg kan godt blive lidt selvfed over det -Ditte

61 Den økonomiske gevinst Bilens udgifter er en del af budgettet. Bilen ses som en nødvendighed til transport, og man vil derfor gerne bruge penge på den. 100 kr. hist og pist om man tillægger ikke udgifterne nogen særlig opmærksomhed. Man ved ikke hvad bilen koster. Som bilejer, kan man godt give et overslag på hvad bilen koster, men man kan ikke sige med sikkerhed hvor mange penge man lægger hver måned, da mange af udgifterne bare er noget man betaler uden at tænke mere over dem. Bilen bliver trods nye transportvaner. Der er ingen økonomisk gevinst vundet ved at ændre transportvaner, da man ikke ser det at afskaffe bilen som en del af at skifte vaner. Nu har jeg haft den (bilen), så skal jeg aldrig ikke have bil igen. Om jeg så finder ud af, at jeg skal komme på arbejde på en anden måde hver dag, så beholder jeg den for den frihed, den giver mig på andre punkter - Anders

62 Transporttid på cyklen er vunden tid Tiden på cyklen kan bruges til andet end transport. Tiden på cyklen kan optimeres, så transporttid ikke kun handler om transport. Hvis man kan nå mere end bare at komme fra A til B, er tiden mere brugbar. Én hører lydbog og en anden bruger cykelturen som alenetid. Det virker meningsløst at spilde tiden. At spilde tid giver en følelse af frustration. Transporttiden skal være kontrollerbar og stabil. På en cykel ved man hvor meget tid der skal beregnes, og meget få ting kan forlænge transporten. Man er ikke lige så udsat for at sidde i kø, som man er i bilen. Det er lettere at planlægge med, usikkerheden er større i bil. Det er forudsigeligt hvor lang tid det hele tager -Rie Ellers har jeg aldrig ro. Det er min tid. Det er en ny vundet tid, som jeg aldrig har tænkt over før - Ditte

63 Konklusion: Tydelige gevinster kan rykke folk Potentialer: Tid betyder mere end penge. Der bliver ikke lagt samme vægt på den økonomiske gevinst, som den tidsmæssige. Tiden betyder alt når det kommer til transport. Gevinsten ved den ekstra motion er cyklens fordel. Det cyklen giver, som ingen andre transportformer kan, er muligheden for at kombinere transport og motion. Den tid der normalt bruges på transport kan veksles til gratis motionstid. Forudsætninger: Gevinsten ved at skifte transportmiddel er personlig. Man skal mærke gevinsten ved at skifte transportform konkret i sin hverdag. Én oplevede sønnens glæde ved at sidde bag på cyklen, en anden friheden ved ikke at skulle parkere. Man oplever først gevinsten når man gør det. For at man vil skifte transportmiddel, skal man ane, at der kan være fordele ved at skifte. Men man oplever først de rigtige gevinster, når man har gjort sit skift til en del af hverdagen. Der er ikke gevinster for alle. Hvis det hverken giver en tidsmæssig eller økonomisk gevinst, og man ikke ser muligheder i motionsgevinsten, kan det være svært at tænke i andre transportbaner. Derfor giver det ikke mening for alle at skifte deres transportform ud med en anden. // Den personlige gevinst er essentiel når bilister skal flyttes over på cyklen. Den personlige gevinst motiverer og skal hurtigt give afkast. Det cyklen giver, som ingen andre transportformer kan, er muligheden for at kombinere transport og motion.

64 Hypotese: Normer, privat og professionelt, påvirker transportvaner

65 Familieprojektet motiverer Omlægning af vaner kræver opbakning hjemmefra. Når man skal ændre transporten i hverdagen, bliver det automatisk et fælles projekt for familien, hvad enten det kun er en eller flere som skal ændre adfærd. Én fik særlig hjælp af manden til at købe ny cykel og udstyr. Én anden fik sin mand til at aflevere og hente børn. Gevinsten kan være en familie-gevinst. Én fortalte hvordan hans søn havde sat særlig pris på at cykle fremfor at køre, og en anden mærkede hendes mands begejstring for, at hun nu fik lidt ekstra daglig motion på cyklen. Hvis et andet familiemedlem vinder noget ved skiftet, kan det være incitament til at ændre transportvanen. Familien kan være rammen for et kollektivt vaneskift. Hvis man er flere i familien, der ønsker at ændre transportvaner, er det oplagt at gøre sammen. Når man står sammen virker de ændringer det medfører i hverdagen mere overkommelig. Min mand synes det er en rigtig god idé at jeg cykler på arbejde. Det er da ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne måtte tabe ti kilo Ditte Min kæreste vil meget gerne cykle, eller lade som om hun gerne vil cykle. Og så tænkte jeg at, ok, så følges vi på arbejde og cykler, indtil det bliver dårligt vejr Peter Det er hyggeligt at gøre i fællesskab. Jeg vil hellere cykle alle tre, end at jeg tager bilen og min kæreste og søn cykler Anders

66 Arbejdspladsen forpligter Man trækker på erfaringer fra kolleger på godt og ondt. Der bliver talt om transport på arbejdspladsen, og man deler erfaringer med forskellige transportformer på kryds og tværs. Én taler om, kolleger, der ikke har tid til børn, eller altid kommer for sent på grund af forsinkelser med offentlig transport. På turen til og fra arbejde gælder arbejdspladsens normer. Arbejdspladsen påvirker til brug af en bestemt transportform. Derfor kan man godt ankomme med stil i cykeltøj nogen steder, mens brugen af jakkesæt andre steder forhindrer at man tager turen på cykel. Arbejdspladsen er et godt udgangspunkt for et kollektivt vaneskift. Hvis din hverdagstransport skal ændres, er arbejdspladsen et godt sted at starte. Den former et fælleskab der både kan være motiverende og forpligtigende. Hvis der er mange, der cykler, så vil man være mere tilbøjelig til at gøre det. Det er jo her man tilbringer mest tid i dagstimerne. Og det er i forbindelse med ens arbejdsplads, at der er mest transport involveret. På arbejdet ville du se nogen hver dag. - Peter

67 Konklusion: Normer kan ændre adfærd Potentialer: Arbejdspladsen er en god ramme for et kollektivt vaneskift. Fælleskabet på arbejdspladsen kan udgøre en ramme for en ændring af transportvaner sammen. Man kan hjælpe hinanden på vej og motivere til at holde fast. Ens omgangskreds har indflydelse på ens forhold til transport. Venners holdning til transportvaner betyder noget, men man konfronteres ikke med det hver dag på helt samme måde, som man gør med kollegaers eller familiens holdninger. Forudsætninger: Familien er en del af hverdagens transport. Selv hvis det ikke er alle medlemmer der skal ændre vaner, er det et fælles projekt, når den daglige transport skal ændres. Derfor kræver det familiens opbakning. Arbejdspladsen skal være fælles om projektet. Hvis normer skal ændres, kræver det en hvis støtte fra alle for at ændre den fælles tilgang til transport. // Familien og arbejdspladsen er to kontekster med stort potentiale for at flytte bilister over til cyklen. Det skal være et fælles projekt med vedvarende støtte og opbakning, hvis den nye rutine skal blive en vane.

68 Etablering af vaner

69 Vanen skabes af mange små erfaringer: Før en ny transportform kan blive til en vane, kræver det erfaringer med hvordan den nye transport kan blive en del af hverdagen samt motivation. Det kræver vilje, motivation og støtte når en vane skal ændres. Viljen er afgørende når der skal ændres transportvane. Viljen og særligt den personlige gevinst holder en fast, selv når man står over for nye udfordringer. HYPOTESER Tydelige gevinster kan rykke folk Normer, privat og professionelt, påvirker transportvaner Det skal være muligt at cykle og hverdagens kabale skal gå op. I starten er man er usikker og ude af sin vante zone. Kontrollen skal langsomt etableres og man finder ud af at man kan, hverdagens kabale går op og man kan ankomme til arbejdet uden problemer på cyklen. VILJE KUNNEN VIDEN Viden om den nye transportform skaber tryghed og kontrol. Det kræver forskelligartet viden om alt fra: Hvilken vej skal jeg cykle? til Hvor mange kalorier forbrænder jeg ved at cykle? Planlægning fylder meget når en ny vane skal etableres og den manglende viden i starten kan komplicere situationen. HYPOTESER Novicer har brug for de første erfaringer Tydelige gevinster kan rykke folk HYPOTESER Novicer har brug for de første erfaringer Normer, privat og professionelt, påvirker transportvaner

70 Line Groes Tlf

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Brugerdreven cykelfremme

Brugerdreven cykelfremme Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Tids- og projekt styring er mere end planlægning af din tid Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Skabe overblik Have lyst (U)realistisk

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer Odense Danmarks Nationale Cykelby Sykkelkampanjer Firmacykler 29 virksomheder bestilte 67 cykler 500 km på ½ år = under halv pris (65 cykler) Den Gyldne Cykelkæde - 5 cykler a 4645 km Gennemsnit 5 km/dag/cykel

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning

Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning Forvandl støvsugning og trappevask til fedtforbrænding og styrketræning. Af Line Felholt, november 2012 03 Tab dig uden træning 05 Guide: Så meget 'sport'

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Eksamensangst, farvel og tak!

Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet Grøn Køreplan Aalborg Universitet Forord Det er vigtigt for Aalborg Universitet at bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at uddanne kandidater, der mestrer bæredygtige løsninger på samfundsproblemer,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog

Læs mere

Vær med når Louise cykler i maj måned

Vær med når Louise cykler i maj måned Vær med når Louise cykler i maj måned Kender du den om præsten, piloten og lægen, der cykler til arbejde? Jeg synes, at det er helt genialt at cykle hjem efter en lang arbejdsdag jeg kommer hurtigere frem,

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR vanen og se resultater! Savner du synlige resultater af din træning? Og er du lidt kørt fast i en rutine? Fortvivl ej. Det kræver blot lidt mod og handling at knække de fastgroede træningsvaner. Giv din

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A OPGAVE 2A - Hvorfor cyklede offeret alene? Hvorfor på ringvejen, hvor der ingen cykelsti er? - Hvad snakkede de om, da hun sagde farvel? - Havde offeret cykelhjelm på? Ulykke på ringvejen Onsdag aften

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt 107 borgere, som har lånt elcykler af Svendborg Kommune i 2-3 uger i 2014 (70 % har svaret)

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt 107 borgere, som har lånt elcykler af Svendborg Kommune i 2-3 uger i 2014 (70 % har svaret) 12/01/2015/CVM. Acadre sagsnr: 14/40049 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt 107 borgere, som har lånt elcykler af Svendborg Kommune i 2-3 uger i 2014 (70 % har svaret) Hvad er din alder? Hvilket

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere