Brev fra Viborg Katedral skole: Til fagkonsulenten i historie,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brev fra Viborg Katedral skole: Til fagkonsulenten i historie,"

Transkript

1 Brev fra Viborg Katedral skole: Til fagkonsulenten i historie, Kære Lene Jeppesen, Det nye fagbilag og de nye eksamensformer i historie har nu været prøvet i nogle omgange. Begge dele har været debatteret, og der er foretaget justeringer. I fremtiden vil eksamensformen med 24 timers forberedelse blive den gældende, og det er just eksamensbekendtgørelsen og vejledningen, som har givet anledning til diskussion blandt historielærerne på Viborg Katedralskole. Vi har derfor en række spørgsmål, som vi håber, du vil give os nogle svar på. Spørgsmålene er selvfølgelig affødt af de erfaringer, vi har haft dels som eksaminatorer og dels som censorer. Vi er klar over, at praksis ikke kan strømlines, og at det ej heller er ønskeligt, men vi kunne alligevel tænke os at få præciseret en række forhold ved eksamen. Vi er også klar over, at vi nok må leve med det misforhold, der er mellem mængden af materiale, som skal indgå i prøvematerialet, og den eksamenstid, der er til rådighed, og alligevel har dette problem betydning for nogle af vore spørgsmål. Vi må også indledningsvis bemærke, at selv om vi censorer har medvirket ved eksaminer på hf, så gælder vores spørgsmål stx, som er det vi har på vores skole. For det første kunne vi ønske os en afklaring af, hvordan der under eksaminationen skal prioriteres mellem det ukendte materiale i prøvematerialet og det gennemgåede stof. Vi ser et problem deri, at eleven ved kun eller fortrinsvis kun at forholde sig til prøvematerialet i ringe grad lever op til det andet krav i bestemmelserne, at eksamensgrundlaget også omfatter det gennemgåede materiale. Vi vil jo også gerne fastholde, at forberedelsen til en eksamen i historie omfatter mere end de 24 timer, men hvis alt prøvematerialet skal inddrages, er der ikke tid til hverken for eleven at perspektivere til gennemgået stof eller for eksaminator (eller censor) at lægge op til en sådan perspektivering. At få tid til det sidste, som vi mener må være det ideelle, vil så kræve, at eleven i sit udspil foretager en prioritering af materialet, men det er der ikke tydeligt lagt op til. Udtrykket relevant materiale og relevante dele af har efter vores erfaring udmøntet sig i meget forskellig praksis, relationerne til det læste stof i præsentationen ligeså. En kraftig prioritering kan selvfølgelig medføre, at eksaminationen ikke tilgodeser den tidsmæssige og materialemæssige bredde, der er tilstræbt i sammensætningen af materialet. Der skal derfor nødvendigvis foretages en afvejning af, hvilken vægtning der skal være mellem prøvematerialet og det gennemgåede, og praksis er efter vores erfaring som nævnt meget forskellig. Nogle retningslinjer er derfor ønskelige, og vi vil ikke beklage, hvis svaret peger i retning af, at eleverne instrueres i, at de skal inddrage det gennemgåede stof af sig selv og skal være forberedte på, at det i hvert fald sker i betydeligt omfang under eksaminationen. Et andet problem, vi ser, relaterer sig til de faglige mål, der som bekendt fremgår af det (stigende) antal af pinde, vi har. Ifølge vores erfaring hersker der usikker om, i hvilket omfang eleverne skal eksplicitere, hvilke faglige mål de vil bringe i spil, eller om de skal markere, når de gør det. Er det nok, at det af selve eksaminationen naturligt fremgår, at eleverne arbejder ud fra en forståelse af fx udviklingslinjer, samfundsformer eller samspillet mellem menneske og natur? Problemet er selvsagt mindre, når det gælder det metodisk-kritiske, der altid vil blive markeret. Eller forventes det, at eleven eksplicit nævner, hvornår og hvordan de udpindede faglige mål bringes i spil, og i givet fald hvor mange skal der være tale om? Et tredje problem knytter sig den del af de faglige mål, der hedder bearbejde forskelligt historisk materiale. Det er vores indtryk, at selv om vi alle bestræber os på at medtage et bredt udsnit af materialetyper, så hersker der nogen uklarhed om, i hvilket omfang eksempelvis begreber fra den historiske kildekritik forventes behersket og demonstreret ved eksamen. Er skelnen mellem levn og beretning ikke noget basalt, hvorudfra de følgende kritiske spørgsmål stilles? Eller er det nok at tale mere almindeligt om troværdighed og tendens? Begreber og systematik kan også være et tema i forhold til arbejdet med det, vi plejer at kalde synspunktsmateriale. Har vi ikke også her et minimum af begreber, der 1

2 viser en metodisk tilgang? Siden egentlig kildemateriale fylder så meget i opgavesættene, er det ikke noget helt lille problem, hvis vi har forskellige forventninger til, hvad kildekritik indebærer i eksamenssituationen. Et sidste tema, som vi har haft oppe at vende i vores diskussion, er, hvad vi stiller op med det selvfundne materiale. Vi har ingen problemer med, at der vises stor opfindsomhed, og ofte finder elever spændende perspektiverende artikler, billeder, film eller lignende. Andre gange bliver det blot mere af det samme eller mindre interessant. Det er oplagt, at miljøfaktoren her spiller en meget stor rolle. Dette sammen med tidsfaktoren rejser det problem, hvor megen vægt skal der lægges på det selvfundne materiale. Kan vi leve med, at det veksler fra elev til elev eller afhænger af censors indstilling? Til slut vil vi nævne en konkret og praktisk ting. Både som censor og eksaminator kan det være svært at fange og især at fastholde den problemstilling eller de problemstillinger, som eleven formulerer i starten af eksaminationen, i fuldt omfang. Talepapiret er naturligvis elevens eget og skal ikke gøres til genstand for bedømmelse, men kunne man forestille sig, at eleven medbragte en kopi af problemstillingen/problemstillingerne til glæde for eksaminator og censor, så vi kunne fastholde den/dem under eksaminationen? Evt. kunne det suppleres med en henvisning til, hvilket materiale der vil blive brugt i besvarelsen af de enkelte dele. Vi håber, du vil tage dig tid til at gå ind i en afklaring af de forhold, vi her har nævnt. Måske er vi heller ikke de eneste, der efter de første erfaringer med eksamen i historie har haft en drøftelse af bedømmelsesgrundlaget. Vi kunne forestille os, at både brev og svar har almen interesse og vil egne sig til offentliggørelse på hjemmesiden og/eller Noter. Venlig hilsen Historielærerne ved Viborg Katedralskole Svar fra fagkonsulenten: Til kollegerne på Viborg Katedralskole. Tak for jeres henvendelse. Det er vigtige og relevante spørgsmål I stiller, og jeg vil selvfølgelig gerne svare så fyldestgørende som muligt. Jeg tager udgangspunkt i den ny eksamensordning af juni 2010, da mange skoler har skiftet til den ny læreplan. Spørgsmål til eksamen, som ikke berøres i dette svar, kan eventuelt allerede findes i Noter eller på EMU en Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af normalsiders omfang, hvor en normalside svarer til 1300 bogstaver. Det ukendte prøvemateriale skal have tilknytning til ét af de ni til 15 gennemgåede forløb. Det samlede prøvesæt skal dække alle 9 til 15 forløb. Prøvematerialet må ikke overstige 15 normalsider. Dette betyder at siderne skal tælles, da det for nogen er en overraskelse at 15 normalsider af 1300 bogstaver ikke fylder meget. Prøvematerialet skal have tilknytning til mindst et af de gennemgåede forløb. Overskriften angiver et forløb, som skal være identisk med et forløb i undervisningsbeskrivelsen. Har bilagsmaterialet tilknytning til mere end et forløb skal begge gennemgåede forløb skrives på prøvematerialets forside. Forsiden skal således indeholde overskrift for 2

3 det/de gennemgåede forløb og materialets sammensætning. At overskriften er identisk med forløbsoverskriften er meget vigtigt, da der principielt er tale om kendte eksamensspørgsmål i de gennemgåede forløb, med et ukendt bilagsmateriale. Bilagsmaterialerne kan med fordel holdes på de 10 normalsider. For det første fordi eksamen ikke er nogen læseprøve, og for det andet fordi det gennemgåede stof, som nu kan være fra flere forløb, skal inddrages af eksaminanden. Det samlede prøvesæt skal dække alle de gennemgåede forløb. Prøvesættet sammensættes af eksaminator. Hvert prøvemateriale skal indeholde forskelligartede materialetyper. Et prøvemateriale kan benyttes tre gange på et hold. Prøvesættet skal afspejle alle de forskelligartede materialetyper, som har været anvendt i undervisningen. Bilagsmaterialet til den mundtlige prøve skal indeholde et varieret materiale, som kan være både traditionelle historiske tekster, synspunktsmateriale, billeder, tabeller, andre former for statistik, litterære tekster, tegneserier, internetmaterialer, film osv. Omregning af tabeller, diagrammer, billeder m.v. til normalsider foregår efter et skøn. Indgår der tv- og filmklip skal de stadig foreligge og vedlægges elektronisk. Det ukendte prøvemateriale trækkes af eksaminanden dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, og eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Vedrørende prøvemateriale og det/de gennemgåede forløb. På baggrund af det udtrukne prøvemateriale og det gennemgåede forløb fra undervisningen skal eksaminanden opstille, analysere og diskutere en eller flere faglige problemstillinger. Eksaminationsgrundlaget er således det ukendte prøvemateriale og det gennemgåede forløb. Eksaminanden skal inddrage det ukendte prøvemateriale og det gennemgåede forløb. Der kan selvfølgelig være tale om en prioritering fra eksaminandens side, men i den prioritering må eksaminanden forklare, hvorfor visse dele af det ukendte prøvemateriale omtales i mindre grad end andet. Når der i læreplanen står at eksaminationsgrundlaget er det ukendte prøvemateriale og det gennemgåede forløb så skal eleven vide, at det er på disse præmisser eksamen foregår. Det vil sige at de selvfølgelig har fået gennemgået prøveformen, og at der tydeligt i undervisningen arbejdes med at sætte ukendt materiale ind i den rette sammenhæng med det allerede gennemgåede materiale. I vejledningen står der i punktet: Orientering af eleverne : Læreren orienterer eleverne om prøvens forløb, herunder præsenteres eksempler på prøvemateriale. Eleverne skal desuden være grundigt instruerede i, hvorledes de forholder sig ved den mundtlige prøve, og hvilke faktorer der spiller en rolle for bedømmelsen. Eleverne trænes i, hvordan det udleverede materiale og kernestof/supplerende stof inddrages. Der tales om inddragelse af relevant materiale fra de gennemgåede områder. Formålet hermed er, at det skal være relevant og væsentlig i forhold til elevens egne problemstillinger. Altså ikke en reproduktion af undervisning i det gennemgåede forløb. Eksaminanden præsenterer i de første ca. 10 minutter af eksaminationen de(n) historiske problemstilling(er) og relationerne til det gennemgåede område. Herefter forløber eksaminationen som en dialog mellem eksaminand og eksaminator. De ca. 10 minutters præsentationstid skal overholdes for at give mulighed for den dialog, hvor det gennemgåede stof kan inddrages mere fyldestgørende og hvor de faglige mål og elevens anvendelse af 3

4 dem kommer til at fremstå tydeligere. De faglige mål indikerer en række kompetencer, som elevens skulle have erhvervet sig i løbet af de 3 undervisnings år. Der gives god tid til en dialog mellem eksaminator, eksaminand og evt. censor, hvor punkter fra den mundtlige fremlæggelse uddybes, ligesom der kan kobles til relevante faglige mål og faglig perspektivering, som ikke har været berørt. Meningen med de 24 timer er bl.a. at give eksaminanderne mulighed for at vise, at de kan anvende prøvematerialet til metodisk-kritisk at analysere og diskutere deres problemstillinger 4.3. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering. Vedrørende metode: Når kravet til eksamen er, at der opstilles problemstillinger, det vil sige hvilke problemstillinger kan der opstilles til dette bilagsmateriale og hvilke gyldige svar kan materialet give herpå. I den tilgang anvendes den metodisk-kritiske til gang til teksterne og materialerne. Da historisk metode er en fremgangsmåde, der anvendes til at nå en erkendelse af og bevidsthed om sagen, og i denne sammenhæng i relation til de opstillede og bearbejdede problemstillinger. Vedrørende spørgsmålet til metode vil jeg henvise til vejledningens afsnit herom: Fagets identitet er i læreplanen beskrevet, som et fag med omdrejningspunkt i samspillet mellem mennesker, samfund og natur fra oldtiden til i dag. Det er i den sammenhæng vigtigt, at eleverne får kendskab til og forståelse for, hvilke stofområder faget traditionelt beskæftiger sig med, så som begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge. Centralt i arbejdet med fagets identitet står, at eleverne oparbejder en indsigt i, hvordan tendensen i et historisk udsagn afspejler dets ophav. Heraf følger at eleverne også skal have kendskab til, hvorledes brug af historien afspejler sig i historiske forløb. Endvidere at eleverne får en indsigt i fagets muligheder og begrænsninger. Da historiefaget både er et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag, er det hensigtsmæssigt at eleverne får kendskab til de to hovedområder som historiefaget er en del af, herunder videnskabsteori. Et fag kendetegnes ved de spørgsmål, det stiller til sit materiale. Her er det relevant at indføre sondringen mellem nomotetiske og idiografiske videnskaber. De første er generaliserende (nomos = lov på græsk) og hører klart til i samfundsvidenskaberne og de idiografiske videnskaber, hvis hovedfokus er det enestående, hører til i humaniora. Begge typer af spørgsmål stilles i historievidenskaben, og eleverne skal opøves i at udforme problemstillinger og opstille hypoteser. Historisk metode er en fremgangsmåde, der anvendes til at nå historisk erkendelse og bevidsthed. Eleverne opøves i at demonstrere metodisk forståelse skriftligt såvel som mundtligt. Det er vigtigt, at det står klart for eleverne, hvordan man arbejder i historie, og at de gøres i stand til at kunne begrunde hvorfor. Det er nødvendigt i den forbindelse at udvikle elevernes kendskab til fagets metoder, således at de klart kan skelne mellem teori og empiri. Eleverne opøves løbende i anvendelsen af historiefagets metoder (fremgangsmåder og værktøjer), som nævnt i nedenstående: Materialekritik: o Genre- og ophavsbestemmelse Tekstanalyse: 4

5 o Anvende et relevant begrebsapparat til at undersøge og sammenligne budskaber, holdninger, argumentation og struktur Dokumentation: o Kunne underbygge forskellige synspunkter, påstande og udsagn og kunne falsificere og verificere opstillede hypoteser Modeller, skemaer og statistik: o Anvende modeller og kunne aflæse tabeller og generalisere Undersøgelsesmetoder: o Kunne gennemføre et interview, udarbejde spørgeskemaer, arbejde kvalitativt og kvantitativt Ovenstående er de forventninger, der kan være til historisk metode rundt i det ganske land. Der er således ikke i stx krav om anvendelse af levn og beretning aspektet. Vedrørende selvfundet materiale: Eleverne skal ikke finde materiale selv efter den ny læreplan! Hvis I stadig har eksamen efter gammel læreplan, så står der selvfundet materiale. Eleven har medbragt materiale til eksaminationen, som eleven har fundet relevant for problemstillingen. Dette materiale skal selvfølgelig bedømmes sammen med alt det eleven i øvrigt kommer omkring i eksaminationen. Vi skal således og selvfølgelig leve med den forskellighed og mangfoldighed, der udspiller sig her! Censor og eksaminators bedømmelse må så tage sit udgangspunkt i om materialets relevans i forhold til problemstillingen? Vedrørende talepapir: Det er da en god ide med talepapir og eventuelt at eleverne udarbejder en synopsis, men det er ikke noget krav og kan først blive det, når læreplanen åbnes igen, og hvis man finder det anbefalelsesværdigt. Vedrørende de faglige mål: Gennem eksaminationen skulle det gerne stå klart hvilke faglige mål, der har været i spil. Det er en fordel, hvis eleven selv kender de faglige mål og dermed inddrager dem selvstændigt i eksaminationen. Dette vil jo netop give et klart billede af, at undervisningen har taget udgangspunkt i de faglige mål, og dermed gjort eleven i stand til at anvende dem. Fra vejledningen: Læreplanen indeholder 11 faglige mål, som er retningsgivende og overordnede krav til undervisningen. De er samtidig bedømmelseskriterierne til eksamen, hvorfor målene er styrende i forhold til undervisningens indhold. Det betyder, at der kan være faglige mål, som nødvendiggør et indhold, der ikke specifikt er formuleret i kernestoffet. De faglige mål skal derfor opfattes som undervisningens ankerpunkter, som også undervisningen i andre fag kan forholde sig til. De faglige mål er ikke opstillet i en prioriteret rækkefølge og skal gennem gymnasieforløbet inddrages således at der arbejdes med en progression i kvaliteten af de faglige mål. Der skal arbejdes løbende med de faglige mål på forskellige taksonomiske niveauer fra grundforløb til 3.g. De 11 faglige mål skal tilsammen være fagets bidrag til udvikling af elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet, og dermed medvirke til at stimulere deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at nå forståelse af den komplekse verden de lever i. Jeg har forsøgt at besvare jeres spørgsmål så fyldestgørende som muligt. Som I selv er inde på, vil det næppe være muligt eller ønskeligt at strømline reglerne mere end højst nødvendigt, og derfor vil der altid være skønsforhold i en hvilken som helst eksamenssituation. Ovenstående er dog et forsøg på at komme så tæt ind på reglerne og intentionerne med eksamen i stx som muligt. Fagkonsulent Lene Jeppesen 5

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag :

Eksamen og eksamensbilag : Eksamen og eksamensbilag : 24 timers forberedelse 3 timers forberedelse Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag

Læs mere

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Historie C GIF Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Prøven i KS Prøvematerialer Synopsis Eksamination Bedømmelse Supplerende materiale Mindst 4 fællesfaglige forløb. Strukturen i et forløb:

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi

Læs mere

Nye prøveformer i psykologi. Psykologilærerforeningen 2006

Nye prøveformer i psykologi. Psykologilærerforeningen 2006 Nye prøveformer i psykologi Faglige mål centrale i undervisning og eksamen Eleven prøves/vurderes i forhold til de faglige mål i alle prøveformer Arbejdet i klassen skal træne en gradvis beherskelse af

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Kursistmanual Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Sommereksamen 2017 2 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om eksamen og eksamensforløbet s. 4 II. Vejledning s. 4 III. Synopsen s. 5 IV.

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Kursistmanual Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Sommereksamen 2016 2 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om eksamen og eksamensforløbet s. 4 II. Vejledning s. 4 III. Synopsen s. 5 IV.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Kursistmanual Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Sommereksamen 2015 2 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om eksamen og eksamensforløbet s. 4 II. Vejledning s. 4 III. Synopsen s. 5 IV.

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Studieområdet htx, august 2017

Studieområdet htx, august 2017 Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium 2011 AT 2.4 i 2g Nærum Gymnasium 2 AT 2.4 i 2.g en vejledning NAG 2011 Introduktion Efter 3g skal du til eksamen i AT (almen studieforberedelse). Eksamen er individuel og tredelt. Den består af: 1. Et

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Eksamen i engelsk stx/hf:

Eksamen i engelsk stx/hf: Eksamen i engelsk stx/hf: Maj 2017 Find svarene på de oftest stillede spørgsmål vedr. eksamen i engelsk nedenfor. Indholdsfortegnelse Tjekliste til mundtlig eksamen... 3 Lærer:... 3 Censor:... 3 Den mundtlige

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Projekt om genetiske sygdomme

Projekt om genetiske sygdomme 2008 Projekt om genetiske sygdomme Af Thorbjørn Jensen Frederiksberg VUF Biologi B Projektmanual til projekt Genetiske sygdomme. Tidsplan: Fredag d. 4/1 Gruppedannelse og valg af projekt (også lok. 104!)

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Prøver med 24 timers forberedelse

Prøver med 24 timers forberedelse Prøver med 24 timers forberedelse Undersøgelse af sammenhængen mellem forberedelsestid og betydningen af social baggrund ved mundtlige prøver i de gymnasiale uddannelser 2013 Prøver med 24 timers forberedelse

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole

Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Didaktik og arbejdsformer som lægger op den mundtlig eksamen i den nye læreplan Igangsætning af eksamensprojektet, herunder præcisering og roller under eksamensprojektet

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere