Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2007"

Transkript

1 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2007 Juni 2008 Henrik Schroll

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Resume...5 Udtalelse fra Kompetencecenter Syd...5 Indledning og baggrund...7 Organisation...7 KIF Fonden...7 Kvalitetsfagligt Udvalg...9 DAMD styregruppen...9 Fagudvalget (Kvalitets- og Forskningsudvalget)...9 Systembeskrivelse...11 Udvikling og Status...12 Tilmelding til diabetes forløbsydelsen og datafangst i Forsendelse af data til databasen i Forsendelserne over sundhedsdatanettet SDN...15 Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD...16 Aktiviteter på databasen (dynamisk tilslutning)...16 Diabetes status (dynamisk tilslutning)...17 Indikator rapport...18 NIP Diabetes...18 Egne Indikatorer fra Almen Praksis...18 Andelen af patienter med diabetes i almen praksis...18 Datatabeller med patienter fordelt på alder, køn, samarbejdsform og region...19 Andelen af patienter, der har modtaget livsstilssamtale...19 Procesindikatorer og resultatindikatorer...19 Hvordan kan resultaterne anvendes til udvikling af kvaliteten?...19 Elementer fra bevillingsskrivelsen fra regionernes databasesekretariat Afrapportering til lægerne...22 Nye sygdomsområder...24 Øvrige igangværende projekter...25 Projekter undervejs...25 Perspektiver for de to næste år!...26 Referencer...28

3 Forord Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) startede den 1. maj 2007 som en specialespecifik klinisk kvalitetsdatabase. Dette er den først årsrapport fra DAMD. Organisationen bag databasen er beskrevet samt fremtidige perspektiver til databasen. På nuværende tidspunkt er der naturligvis kun en begrænset mængde data at afrapportere. Fremtidige rapporteringer vil følge kalenderåret. Denne rapport omfatter derfor kun perioden fra 1. januar 2007 (1. maj) til den 31. december Ved afrapporteringen af diabetesdata fra DAMD til det Nationale IndikatorProjekt (NIP) er der dog valgt en anden termin, nemlig perioden fra 1. marts 2007 til 29. februar 2008, idet rapporten på den måde bliver i overensstemmelse med indberetningerne af de øvrige NIP diabetesdata. Målet er, at DAMD skal bruges så meget som muligt både til kvalitetsprojekter og til forskningsprojekter. Begge dele kræver, at kvaliteten af de registrerede data er meget høj. I samarbejde med de lokale regioner laver DAK-E IT derfor ICPC kodekurser samt kurser i brug af det datafangstmodul, der bruges til at indberette data til DAMD. Vi er meget interesserede i kommentarer og reaktioner på årsrapporten, så ring eller gerne til os! Odense, juni 2008 Henrik Schroll Leder af DAK-E IT Søren Friborg Chef for DAK-E. 3

4 Resume Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD er en nyoprettet, godkendt specialespecifik database for almen praksis. Databasen bygger på et pilotprojekt fra 2005 og er i Landsoverenskomsten mellem Praktiserende Lægers Organisation og Sygesikringens Forhandlingsudvalg fra 2006 inddraget som den database, de praktiserende læger skal indrapportere deres diabetesbehandling til i forbindelse med brug af diabetesforløbsydelsen. Ved udgangen af 2007 var 154 klinikker med 310 læger tilsluttet indberetningssystemet. Etableringen af indberetningssystemet (datafangst) med de 12 forskellige edb-systemer, der bruges i almen praksis, har været en stor udfordring, men de værste børnesygdomme skønnes nu at være løst, og alt tyder på, at datafangst og DAMD kan klare de udfordringer, en generel udbredelse vil kræve. Den første afrapportering til NIP Diabetes har fundet sted. For at fremme kvalitetsudviklingen i almen praksis er der udviklet et online tilbagemeldingssystem, så den enkelte læge via sin digitale signatur kan se egne diabetesbehandlingsresultater og sammenligne disse med behandlingen i kommunalt, regionalt og nationalt regi. Lægen kan identificere sine patienter og se, hvor behandlingen kan optimeres. Allerede på nuværende tidspunkt er der stor interesse for at kunne anvende DAMD til kvalitets- og forskningsprojekter. Udtalelse fra Kompetencecenter Syd den 19. juni 2008 vedrørende DAMD Årsberetning Påtegning fra Kompetencecenter SYD v/anders Green, professor, overlæge, dr.med. I henhold til basiskravene for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser skal kompetencecenteret fremlægge følgende bemærkninger. Forholdene omkring Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) er helt specielle: Databasen har først og fremmest karakter af at være en ressourcedatabase, der kan fungere som datakilde for sygdomsspecifikke kliniske kvalitetsdatabaser. DAMD er i første omgang etableret for at kunne fungere som kilde til at supplere med data fra almen praksis på diabetesområdet inden for Det Nationale Indikator Projekt. DAMD har endvidere helt specielle forhold ved dels at have frivillig tilslutning fra de praktiserende læger afhængigt af deres tilmelding til at levere specielle overenskomstmæssige ydelser, dels at have drifts- og etableringsomkostninger dækket af centrale fondsmidler som led i aftale mellem de praktiserende lægers organisation og det offentlige. 5

5 DAMD varetager selv IT-driften inden for godkendte rammer ved Syddansk Universitet. DAMD er under gradvis opbygning med de første data indløbet i sidste del af Data fra DAMD med relation til diabetesområdet er overført til NIP i foråret 2008 og afrapporteres inden for NIP-systemet og dermed ikke i DAMDs årsrapport. DAMD har derudover en række indikatorer af overvejende proceskarakter. Imidlertid er datagrundlaget ufuldstændigt og for spinkelt til meningsfuld afrapportering for år Ovenstående forhold medfører, at DAMDs rapport for år 2007 først og fremmest dækker organisatoriske og administrative emner. Kompetencecenteret er i løbende dialog med DAMD ikke mindst hvad angår opsætning til analyse og afrapportering af indikatorer i de kommende årsrapporter. 6

6 Indledning og baggrund Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD er en specialespecifik klinisk kvalitetsdatabase, der bygger på et ph.d. studie tilbage i Heri blev det vist, at det var muligt at indsamle patient-lægekontakter og forløbsdata fra fire forskellige edb-praksissystemer i almen praksis. Det blev også vist, at de enkelte patientkontakter kunne kobles sammen til forløb, men processen var så arbejdskrævende for lægen, at den kun var mulig i et forskningsprojekt. Metoden kunne slet ikke bruges i en travl praksishverdag. Udfordringen blev derfor at udvikle en ny metode, hvormed man alligevel kunne skaffe de oplysninger, der var nødvendige i den fremtidige udvikling af faget almen medicin, herunder både kvalitetsudvikling og forskning i kvalitet. Det udviklede program Sentinel Datafangst blev skabt og testet i et samarbejde mellem Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og DAK projektet. Sentinel, der blandt andet kan oversættes med fyrtårn, hentyder til indsamlingen af en global aktivitetsregistrering, der belyser indholdet af de daglige patientkontakter i almen praksis. Datafangst henviser til en systematisk indsamling af data suppleret med en mere projektorienteret indsamling af specifikke data via spørgsmål på en pop-up skærm. Evalueringen af pilotdriften viste, at programmet på en enkel måde kunne samle data uden at forstyrre lægen væsentligt i den travle hverdag 2. Med overenskomsten mellem Praktiserende Lægers Organisation, PLO og Sygesikringens Forhandlingsudvalg, SFU blev i 2006 grundlaget skabt for Diabetesforløbsydelsen. Datafangstmetoden med installation af datafangstmodulet i den enkelte klinik blev herefter en betingelse for at kunne honoreres med forløbsydelsen. DAMD blev i 2007 godkendt af Sundhedsstyrelsen som en klinisk kvalitetsdatabase og blev sidestillet med de øvrige kliniske kvalitetsdatabaser i Regionernes Databasesekretariat. DAMD er således en national klinisk kvalitetsdatabase knyttet til Kompetencecenter Syd, KCS ved Region Syddanmark. Organisation KIF Fonden Med overenskomsten i 2006 mellem Amtsrådsforeningen, SFU og Praktiserende Lægers Organisation, PLO blev det besluttet at oprette en fond (KIF fonden (Kvalitets- og Informatikfonden) (se figur 1) til fremme af kvalitetsudviklingen og it-udviklingen i almen praksis. Fonden er sidestillet med de to andre fonde, som 7

7 ligeledes er aftalt i overenskomsten, nemlig Efteruddannelsesfonden og Forskningsfonden. KIF fondens bestyrelse er repræsenteret med lige dele medlemmer valgt af PLO, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Danske Regioner. Aktuelt er sammensætningen: Kristian Ebbensgaard, Formand Henrik Dibbern, Næstformand Klaus Friis Andersen Bjarne Jørgensen Johannes Flensted-Jensen Jens Elkjær Regionsformand, Region Sjælland Næstformand i PLO Bestyrelsesmedlem i PLO Bestyrelsesmedlem i DSAM Regionsrådsmedlem, Region Midtjylland Regionssundhedsdirektør, Region Syddanmark Figur 1 KIF bestyrelsen har ansat en chef for Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed, DAK-E. Chefen er aktuelt Søren Friborg. DAK-E har sit ledelsessekretariat i Danske Regioner. I tilknytning til DAK-E er der en IT afdeling i Odense, hvor Henrik Schroll er ansat som leder, og en afdeling for patientevaluering i Århus, hvor Gitte Hove er ansat som leder. IT enheden i Odense har ansvar for ICPC, Sentinel Datafangst og DAMD. 8

8 Kvalitetsfagligt Udvalg Til højre i diagrammet vises tilknytningen til Kvalitetsfagligt Udvalg, der har til opgave at rådgive og koordinerer de centrale og decentrale aktiviteter i kvalitetsudvikling i almen praksis. Formand er aktuelt Jens Rubak fra Århus. Udvalget er repræsenteret med to medlemmer fra hver af de enkelte regioner, IKAS, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, DSAM og PLO. DAK-E varetager sekretariatsfunktionen. Se mere på: DAMD styregruppen Til venstre i diagrammet ses styregruppen Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD. Mange af medlemmerne er gengangere fra KIF bestyrelsen. Desuden er den dataansvarlige fra Region Syddanmark, afdelingsleder Lisbeth Rasmussen repræsenteret, og fra Kompetence Center Syd kommer professor Anders Green. Region Syddanmark: Kompetence Center Syd: DSAM: PLO: Regionernes Lønnings- og Takstnævn: Observatør fra DAK-E: Lisbeth Rasmussen Anders Green Bjarne Jørgensen Henrik Dibbern Jens Elkjær Søren Friborg Formand for gruppen er Bjarne Jørgensen, og sekretariatsfunktionen varetages af DAK-E IT og dennes leder. Fagudvalget (Kvalitets- og Forskningsudvalget) Da det kan forventes, at mange kvalitets- og forskningsprojekter kan baseres på DAMDs data, er der nedsat et Fagudvalg til at vurdere og prioritere, hvilke projekter, der kan afvikles ved datafangstmetoden, og hvilke projekter, der kan få data fra DAMD. Fagudvalget kaldes i daglig tale Kvalitets- og Forskningsudvalget og består aktuelt af: 9

9 Region Nordjylland: Region Midtjylland: Region Syddanmark: Region Sjælland: Region Hovedstaden: Århus Universitet: Syddansk Universitet: Københavns Universitet: PLO: Regionernes Lønnings- og Takstnævn: Observatør DAK-E: Leo Thomsen - formand Jens Rubak Holger Rasmussen Hans Pescettini Bente Nielsen Bo Christensen Jens Søndergaard John Sahl Andersen Thomas Bo Nielsen Martin Bagger Brandt Søren Friborg Sekretariatsfunktionen varetages af DAK-E IT og dennes leder. 10

10 Systembeskrivelse Sentinel Datafangst er et elektronisk program, der installeres på serveren i den enkelte klinik. Programmet opsamler løbende under arbejdet i klinikken kopier af data om medicinordinationer, laboratorieværdier, ydelser og diagnoser om den enkelte patient, der registreres med CPR samt et tidsstempel for hændelsen. Via en pop-up udløst under konsultationen kan der suppleres med ekstra projektrettede ikke strukturerede informationer (figur 2). Figur 2 Sentinel i almen praksis Læge-system (Lægernes praksissystem) Patientidentifikation -Dato Sentinel/Datafangstmodul Sentinel- Trigger database Database -Diagnoser -Medicin -Ydelser -Laboratoriekoder Datafangst projekt -1 Pop-up skærm Data overføres automatisk fra lægesystem til sentineldatabasen Alle lægesystemer opdateres løbende fra eksterne kilder med strukturerede datatabeller om medicin, diagnoser, ydelser og laboratoriekoder og værdier. Disse data lagres ganske vist forskelligt i de forskellige lægesystemer, men udlæses løbende under produktionen på standardiseret vis til Sentinelmodulet kombineret med et tidsstempel og det CPR nummer, som aktiviteten omhandler. Er der til et projekt behov for yderligere specifikke informationer, kan supplerende spørgsmål indhentes ved en pop-up, der viser sig på skærmen, når patientkontakten finder sted. Pop-up en kan udløses af en bestemt diagnose, en ATC kode (medicinsk præparat), en ydelse eller en laboratoriekode samt en kombination af disse. Data fra den enkelte klinik overføres om natten eller mindst en gang om ugen til DAMD via det offentlige sundhedsdatanet. Samtidig med kommunikationen opdateres serveren på den enkelte klinik med evt. nye projekter, som lægen kan tilslutte sig, hvis det ønskes. Ophørte projekter bliver ved samme lejlighed trukket ud af tilbudslisten til den enkelte klinik og læge. 11

11 Udvikling og Status Tilmelding til diabetes forløbsydelsen og datafangst i 2007 Figur Antal ny tilmeldte klinikker 0 jan april juli okt Grafen viser akkumuleret antal nye tilmeldinger i løbet af året fordelt på den enkelte måned. Ved årets begyndelse var der fra pilotdriften godt 14 klinikker i drift, og fra marts måned startede tilmeldingen med to nye klinikker, mens april og maj gav mere end 100 nye tilmeldinger. Sidst på året flader tilmeldingsraten ud. Forsendelse af data til databasen i 2007 Klinikker der sender data fordelt på de enkelte måneder i løbet af Figur April juli oktober 31-dec Antal Klinikker i produktion 12

12 Indtil starten på tilmelding den 1. april var der fra pilotdriften 14 klinikker i produktion. Dette tal steg til 154 klinikker, der ved udgangen af 2007 var koblet op på DAMD. De 154 klinikker modsvarer ca. 310 læger. Af de 154 klinikker sendte ved årets udgang 148 klinikker data. De resterende var i installationsfasen. Lægerne kunne vælge at tilmelde sig Datafangst og derpå bede systemhuset om at foretage installationen og opkoblingen. Andre læger valgte først at få datafangstmodulet installeret og siden at tilmelde sig forløbsydelsen. Dette giver flere situationer: 1. Læger der har tilmeldt sig datafangst og er i drift. 2. Læger der er tilmeldt og har fået modulet installeret, men endnu ikke er kommet i gang. (Venter på at alle i en typisk flermandspraksis er klar til start. Alle skal diagnosekode). 3. Læger der har tilmeldt sig forløbsydelsen, men ikke har fået modulet installeret. 4. Læger der har fået modulet installeret og er kommet i gang og sender data, men har glemt at tilmelde sig til DAMD. 5. Læger der har fået modulet installeret og sender data, men endnu ikke er kommet i gang med diagnosekodning og i øvrigt har glemt at tilmelde sig DAMD. Situation 1 og 3 er langt de hyppigste. Situation nr. 2 forekommer til tider i en opstartsfase. Situation nr. 4 og 5 forsøger vi at minimere ved med jævne mellemrum at identificere, hvilke praksis det drejer sig om og kontakte dem. Det gøres enten fra DAK-E IT eller ved, at en datakonsulent i den enkelte region kontakter klinikkerne, både de, der har glemt at tilmelde sig og de, der ikke endnu har fået modulet installeret. Installation med drift af Datafangst kunne først finde sted fra maj Ud fra forskellen mellem de to kurver kan ses, at installationshastigheden i begyndelsen slet ikke kunne følge med tilmeldingshastigheden. Dette havde flere årsager: 1. Ikke alle systemer var klar til at installere, nogle var endnu ikke certificeret. 2. Andre systemer havde ikke supportkapacitet til at klare installationen i den hastighed, som brugerne ønskede det. 13

13 3. Der var i nogle systemer store tekniske udfordringer med at få centralserverløsningerne til at virke sammen med datafangst, men til gengæld, når centralserverløsningerne først var etableret, var driften meget stabil. 4. Der var børnesygdomme med Sentinelmodulets samspil med Microsoft XP, som først hen over sommeren blev løst. 5. Der var udfordringer med at få diabetespop-up en til at blive udløst, når den skulle. Dette skyldes, at de IUPAC koder (laboratoriekoder), der skulle være implementeret i lægesystemerne, ikke som forventet og lovet var installeret. 6. Det voldte også lægerne større besvær end kalkuleret at bruge de implementerede laboratoriekoder, der skulle styre pop-up en. Af den grund blev der udformet en manual, der kan ses på DAK-E hjemmesiden, og der blev udformet systemspecifikke vejledninger til, hvordan man i det enkelte system kom i gang med datafangst og forløbsydelsen. Det har været nødvendigt at ansætte en superbruger fra hvert lægesystem til at hjælpe de nytilmeldte læger i gang med at anvende datafangst. Alt i alt har det første halve år krævet væsentlig mere support end kalkuleret. Men mod slutningen af året viste erfaringerne, at børnesygdommene var overstået, og at datafangst kørte stabilt i næsten alle installationer, og at de tekniske problemer, der blev observeret i opstartsfasen, var løst. Der er imidlertid fortsat problemer med at få diabetespop-up en til at udløses på det tidspunkt, hvor lægen forventer, at det skal ske. Årsagen ligger i den styring, der finder sted ved hjælp af de to IUPAC koder i lægesystemet. Koderne var ikke som aftalt og forventet implementeret af systemhusene. De systemspecifikke superbrugere fra de enkelte lægesystemer har imidlertid været en nyttig hjælp til at få brugerne hjulpet i gang. Ved fremtidige projekter bør man nok undlade så mange krav til styring af pop-up en, at det komplicerer driften urimeligt. Den nuværende status er imidlertid ingen garanti for, at nye især tekniske problemer ikke kan opstå. Supportorganisationen til en større udbredelse må dog udliciteres til de regionale datakonsulenter for de betjeningsmæssige problemer og til systemhusene for de tekniske problemer. DAK-E IT har til de fremtidige supportere ud fra de erfaringer, der er gjort i opstartsfasen, udviklet et flow chart, der hjælper datakonsulenten med at identificere, løse eller henvise til den korrekte instans for hjælp. 14

14 Forsendelserne over sundhedsdatanettet, SDN I pilotdriften med to systemer var der problemer med, at kommunikationen over SDN til tider gik i stå. Med de mange nye systemer viste kommunikationen over SDN sig væsentlig mere problematisk end forventet. Der var problemer med pakkestørrelser, tab af datapakker og fejl i pakker. Først med en efterprogrammering af forsendelsesprotokollerne foretaget af ACURE lykkedes det at stabilisere forsendelserne og få en mere stabil drift på SDN. 15

15 Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD DAMD er en SQL baseret databaseserver med Windows 2005 som styresystem. Den er fysisk placeret i Syddansk Universitets A klassificerede servermiljø. Den er koblet op til SDN, hvorfra den modtager data fra de enkelte klinikker, der har aftaler på SDN. Hver nat kommunikerer den med klinikkerne og udveksler evt. nye projekter til klinikkerne med data fra klinikkerne. Serveren er kapslet ind med en brugerstyring og en tracelog, som gemmes på en SQL logserver ved siden af den primære server. Sikkerhedsprogrammet er Lumigent. Fra DAMD laves batchkørsler, der genererer rapporter som gemmes på en rapportserver. Udefra kan kun rapportserveren tilgås via SSO adgang med en professionel digital signatur gennem Sundhed.dk. DAMD serveren kan kun tilgås gennem et lukket LAN netværk, der kræver en fysisk placering på et af DAK-E IT kontorerne. Der er udfærdiget en sikkerhedsinstruks, som alle med adgang har skrevet under på. De nødvendige tilladelser fra Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen samt Danske Regioners Databasesekretariatet foreligger. Aktiviteter på databasen (dynamisk tilslutning) Som redegjort i afsnittet Forsendelse af data til databasen er der tale om en dynamisk tilslutning, hvilket betyder, at der er en over året stigende tilslutning af klinikker, der sender data. Klinikkerne kan med den modificering, der blev indført i Sentinel version 2.0, vælge i hvilken mængde og grad, man ønsker at sende data. Man kan sende: Alt Dvs. man sender fra det øjeblik, modulet er installeret, alle data, der vedrører medicin, laboratorieværdier, ydelseskoder og diagnoser på alle patienter, der efterfølgende kontakter klinikken. Pr. projekt. Dvs. man sender tilsvarende typer af data på de patienter, der indgår i et projekt fra det øjeblik, patienten er trigget af en pop-up. Her sendes der ikke data før trigningen, og der sendes ikke data på de øvrige patienter i klinikken. Intet Der opsamles data i klinikken i modulet, men intet sendes ud af huset. Der modtages kun nye projekter, som lægen kan se på sin skærm og evt. tilmelde sig. Ca. 85 % af lægerne har valgt at sende alt, dvs. alle deres data til DAMD. Fra Pilotdriften af datafangst 2 viste datatabet sig ved sammenligning imellem data i to lægesystemers datatabeller og data i DAMD sig at være ubetydeligt og under 0,5 %. Det kritiske problem ved datavaliditeten står og falder således med de diagnoser, lægerne har sat på de enkelte patientkontakter. En stor del af 16

16 lægerne har en meget høj grad af kodning af deres face to face kontakter (Konsultationer og sygebesøg). Inter- og intraobservatørvariationen i diagnosekodning har i både danske og udenlandske studier vist, at en enighed i diagnosesætningen på mere end 70% vurderes højt, og at enigheden er højest ved kroniske sygdomme 3 4. Ifølge overenskomsten er lægen kun forpligtet til at diagnosekode alle sine diabetespatienter. Diabetes status (dynamisk tilslutning) Diabetesdata i DAMD er naturligvis underlagt de samme dynamiske betingelser som nævnt i aktiviteter på databasen. Det betyder, at datakompletheden kun kan måles prospektivt. Sagt med andre ord vil data, der er registreret i lægesystemet før datafangstmodulets installation, ikke blive overført til DAMD. Hvis lægen vælger kun at sende pr. projekt, vil data fra den enkelte patient endvidere først blive overført fra det tidspunkt, pop-up en er trigget og fremefter. Det betyder, at for patienter, der er trigget for lang tid siden, vil man opnå næsten komplette data set i et oversigtsvindue på typisk et år tilbage, mens patienter, der er trigget for nylig, vil have mangelfulde data i det samme observationsvindue. Til kvalitetsrapporter er datakompletheden en nødvendighed, og det er da også baggrunden for den primære udmelding ved introduktionsmøderne om diabetes forløbsydelsen, at man ikke kan forvente at få valide rapporter om kvaliteten, før, man har medvirket i ca. et år. Pr. tradition er der stadig mange læger, som skriver blodtryk, højde og vægt ind i deres tekstbaserede journal, og for at få gjort lægerne opmærksomme på denne uhensigtsmæssighed, så de kan rette den, valgte vi at starte udsendelsen af kvalitetsrapporter allerede efter 3 til 5 måneders kodning. Desværre har det yderligere vist sig, at strukturerede data som højde, vægt, blodtryk, mikroalbuminuri osv. er lagret endog meget forskelligt i de forskellige lægesystemer, der anvendes i almen praksis. Dette kompliceres endvidere af, at mange klinikker har oprettet selvstændige koder til denne registrering. Når vi så ud fra DAMD databasen skal generere kvalitetsrapporter til lægerne, må vi søge blandt de utallige forskellige koder, der er anvendt, og sammenstykke et program, der kan transformere data til brugbare tilbagemeldinger. Forholdet er ikke unikt for DAMD, men er i højeste grad også et problem for de øvrige hospitalers kvalitetsdatabaser. Fx opgiver nogle hospitalers laboratorier HbA1c i procent, mens andre opgiver værdien i mmol/l. Problemerne med mikroalbumin er i den relation særdeles problematisk, idet der her er tale om mere end en håndfuld af forskellige måder at måle udskillelsen på. Området trænger i højeste grad til en regulering! I NIP har man valgt en løsning, hvor man definerer sig ud af problemet, idet man kun godkender data leveret i et specifikt format, ellers er data manglende. MedCom har i den anledning været DAK-E IT behjælpelig med at udvikle nogle IUPAC koder, der gennem året er udmeldt til systemhusene og nu langsomt er 17

17 ved at blive implementeret i flere af lægesystemerne. Men det løser kun gradvis en del af problemerne for DAK-E. Der er brug for, at der gennemføres en national standardisering inden for hele laboratorieområdet. Indikator rapport NIP Diabetes De indikatorer for sygdomsbehandling, der er fælles med NIP Diabetes og for DAMD, er afrapporteret gennem NIP diabetesdatabasen, idet data for perioden fra 1. marts 2007 til 29. februar 2008 er overført og indrapporteret til NIP. Det drejer sig om 2366 årskontroller. Offentliggørelsen finder sted som de øvrige NIP diabetesindikatorer på Sundhed.dk ved et selvstændigt område for almen praksis. Egne Indikatorer fra Almen Praksis Jævnfør ovenstående skal denne del af årsrapport fokusere på de indikatorer for diabetesbehandlingen, der er indrapporteret til DAMD, og som ligger ud over NIP indikatorerne. På grund af den ovenfor nævnte dynamiske tilslutning til almen praksis, hvor den store gruppe af klinikker først startede med at indrapportere data til DAMD i de sidste måneder af 2007, er datagrundlaget meget spinkelt. Det er derfor valgt først at offentliggøre data om de ekstra indikatorer, der er inkluderet i indikatorsættet for almen praksis, for kalenderåret Nedenfor omtales kort de indikatorer, der er udviklet til almen praksis ud over NIP indikatorerne. Andelen af patienter med diabetes i almen praksis DAMD opbygges dynamisk, dvs. tilslutningen til databasen sker gradvis med nye klinikker, der melder sig til. Dette medføre, at nye klinikker kun vil have opnået kontakt med få af deres diabetespatienter, mens klinikker, der har været med i mere end et år, kan forventes at have haft kontakt med mere end 90% af deres diabetespatienter 1. Et foreløbigt estimat over hvad prævalensen ender ud med for de læger, der har været med i forløbsydelsen i mere end et år, er ca. 3%. Dette giver et signal om, at de fleste diabetikere, der findes i almen praksis, efter godt et år formentlig vil blive registreret i DAMD. 18

18 Et mere nøjagtigt parametrisk estimat kan beregnes ud fra at modificere en teknik (ventetidsfordelingen) 5, der tidligere er udviklet og anvendt til beregning af prævalens og incidens i to ph.d. studier. Den avancerede statistiske opgave er givet videre til en statistisk medarbejder og vil formentlig munde ud i en international artikel. Datatabeller med patienter fordelt på alder, køn, samarbejdsform og region Når datasættet er tilstrækkeligt stort, vil analyserne også omfatte ovennævnte fordeling af patienterne. Andelen af patienter, der har modtaget livsstilssamtale Datasættet vil komme til at vise de samme parametre som nævnt ovenfor og for rygeres vedkommende, hvor mange, der er tilbudt samtale om rygningen. Procesindikatorer og resultatindikatorer Hvordan måler man, om behandlingen af diabetes i almen praksis er god? Ideelt set bør alle patienter naturligvis behandles til det niveau for HbA1c, kolesterol, blodtryk osv., hvor risikoen for sygdomsprogression er lavest. Men virkelighedens verden er anderledes, og der kan være mange gode grunde til, at denne idealtilstand ikke kan nås. Man kan imidlertid ønske sig, at alle diabetespatienter mindst en gang i løbet af året har fået målt blodtryk, HbA1c, kolesterol osv. (procesindikator), men selv her findes der patienter, hvor dette krav ikke kan opfyldes. Er det god behandling, hvis 90% af diabetespatienterne har fået ovennævnte værdier målt i løbet af et år? Er det god behandling hvis 65% af diabetespatienterne har et HbA1c under 7,0? (resultatindikator). Er det god behandling, hvis der er mindre end 5% af patienterne, der har et HbA1c over 9%? Dansk AlmenMedicinsk Database afrapporterer både procesindikatorer og resultatindikatorer til den enkelte læge, så han kan sammenligne sin kvalitet med sine kolleger. (Se niveau 1 Benchmarking af din praksis mod dine kolleger i afsnittet Afrapportering til lægerne ). Hvordan kan resultaterne anvendes til udvikling af kvaliteten? Almen praksis deltager i den Danske Kvalitetsmodel og vil som sådan gerne vise og fremme udviklingen af kvaliteten af arbejdet i almen praksis. Kvaliteten vises ved offentliggørelsen på NIP. Hovedvægten på de kvalitetsfremmende tiltag ligger på den tilbagemelding om egen kvalitet, som den enkelte læge løbende kan få adgang til. Tilbagemeldingerne er omtalt i afsnittet Afrapportering til 19

19 lægerne på de følgende sider. Principielt er det muligt for lægen at sammenligne sin kvalitet i behandlingen (benchmarking) med det, kolleger yder i kommunalt, regionalt og nationalt regi. Endvidere får lægen adgang til en oversigt over sin samlede diabetespopulation, hvor han/hun kan fastlåse de patienter, han/hun har behandlingsansvar for og rangstille dem efter både HbA1C, kolesterol, blodtryk osv. og se, hvilke patienter han/hun mangler at få sat i kolesterolsænkende behandling, og hvilke øvrige patienter, der kræver en særlig indsats. Endelig har lægen en side for den enkelte patient, hvor lægen og patienten let via farvede grafer kan se, hvor behandlingen er utilfredsstillende (rødt område), og hvor den er tilfredsstillende (grønt område). Der er således udviklet de værktøjer, der kan fremme kvaliteten for den enkelte læges behandling, men man har ingen sikkerhed for, om værktøjet bliver brugt. Flere regioners kvalitetssikringsudvalg påtænker imidlertid at lade deres diabeteskonsulenter besøge de enkelte praksis for at gennemgå og fremme de mulige potentielle kvalitetsforbedringer i de enkelte praksis. Elementer fra bevillingsskrivelsen fra regionernes databasesekretariat Databasen skal i løbet af 2008 implementere et online rapporteringsværktøj. Den 10. april 2008 er der åbnet op for, at den enkelte læge via Sundhed.dk og sin digitale signatur gennem en Sikker Sessions Overdragelse, SSO kan få adgang til ugentlige opdaterede rapporter om egen behandlingsstatus af sine diabetespatienter. Databasen skal medvirke til, at der sikres en koordination af indikatorsættene inden for de sygdomsområder, hvor der gennemføres tværsektoriel kvalitetsmonitorering, sådan at indikatorsættene udvikles parallelt. Der har i løbet af 2007 og 2008 været holdt flere møder med NIP Diabetes (Lasse Nørgaard), hvor der er aftalt betingelser for indberetning af diabetesindikatorerne fra almen praksis til NIP Diabetes. Parterne bag databasen skal for så vidt angår almen praksis inden ansøgningsrunden for 2009 aftale, hvilket enhedsniveau, der er relevant for offentliggørelse af ikke-anonymiserede kvalitetsdata. Det er aftalt, at der i 2008 offentliggøres diabetesdata på nationalt niveau og på regionalt niveau. Fra 2009 offentliggøres diabetesdata på nationalt, 20

20 regionalt og kommunalt niveau. Det sidste forudsætter imidlertid, at der er mere end fire praksis, der indberetter data i den enkelte kommune. Databasen skal arbejde på at forberede en udvidelse af de sygdomsområder, som databasen kvalitetsmonitorerer i almen praksis f.eks. ved at gennemføre indikatorudvikling m.m. Der er i DAK-E regi udarbejdet indikatorsæt for henholdsvis KOL, IHD og hjerteinsufficiens. I 2008 testes KOL indikatorerne for almen praksis. Databasen og Dansk Selskab for Almen Medicin skal aktivt arbejde for at sikre en høj tilslutningsgrad blandt de praktiserende læger. I relation til diabetesforløbsydelsens implementering er der udarbejdet en interimsrapport, hvori der kvalitativt er undersøgt for barrierer for implementeringen. Der arbejdes på den baggrund videre med implementeringen. Landsoverenskomstens parter er samtidig ansøgt om tilladelse til, at den enkelte læge kan få datafangstmodulet installeret uden at skulle anvende den af mange læger ikke accepterede forløbshonorering. 21

21 Afrapportering til lægerne Kvalitetsdata er i 2007 tilbagerapporteret til de deltagende læger, der havde indberettet data i mere end tre måneder. Der blev leveret en CD med muligheder for at se egne data i august 2007 og i november Som nævnt i afsnittet: Hvordan kan resultaterne anvendes til udvikling af kvaliteten? kan rapporterne vise kvaliteten på tre niveauer: Niveau 1 Benchmarking af din praksis mod dine kolleger: Som det kan ses af ovenstående billede, er rigtig mange patienter undersøgt gennem det sidste år. (Det er også en praksis, der har været med i mere end et år). Blodtryksniveauet med medianværdien 140 ligger dog over, hvad andre praksis registrerer. 22

22 Niveau 2 Praksispopulationen for den ansvarshavende læge fsn, rangeret efter blodtryksniveau. Det er nu muligt for lægen at identificere de patienter med højt blodtryk, hvor der kræves en særlig indsats for at få trykket ned. 23

23 Niveau 3 Den enkelte patient. Denne side er beregnet til interaktivt med patienten at vise, hvor behandlingen er tilfredsstillende (søjle i grønt område), og hvor der er muligheder for at forbedre behandlingen (søjle i rødt område). Siden kan udskrives til patienten til videre refleksion i hjemmet. Det påtænkes i øvrigt i slutningen af 2008 at give patienten adgang til at se denne side med sin personlige digitale signatur gennem sundhed.dk og en sikker session overdragelse (SSO). Nye sygdomsområder Som anført er der udviklet nye indikatorsæt til både KOL, hjerte-karsygdomme og til hjerteinsufficiens. KOL er i pilottest, og der eksisterer fra 1. april 2008 en DSAM vejledning. Flere regioner er i gang med at starte regionale kvalitetsprojekter med KOL. 24

24 Øvrige igangværende projekter Symptomdiagnoseprojektet for iskæmisk hjertesygdom. I Sentineldatabasen er der ca. 100 læger, der konsekvent registrerer mere end 70% af deres patientlægekontakter med ICPC koder. En mindre del af disse læger har nu registreret kontakter gennem mere end et år. Blandt dem uddrages diagnoser fra bevægeapparatet, fra hjerte, lunger, mave og bryst i en periode for 12 måneder siden, og disse kontakter følges op for at skabe et løst estimat over hvilke symptomer og klager, der senere kan vise sig at være udtryk for iskæmisk hjertesygdom. Mistanke om cancerprojektet. Fra Århus arbejder en forskergruppe med, hvor ofte en cancermistanke er til stede i en konsultation enten hos lægen eller patienten. Der er udviklet en pop-up med et avanceret spørgeskema, der udløses randomiseret ved hver 4. patient-lægekontakt. Lægen udfylder spørgeskemaet efter konsultationen, og patienten får efterfølgende tilsendt et spørgeskema, som han bedes svare på. Projekter undervejs Ansøgte projekter Ordination af antibiotika. Fra lægemiddelstyrelsen og Statens Seruminstitut er et ph.d. studie i gang, og der er modtaget en ansøgning, hvor man ønsker udviklet en pop-up som lægen bedes svare på ved ordination af antibiotika. Pop-up en udløses på den ATC kode i medicinordinationen, der tilkendegiver, at recepten indeholder et antibiotikapræparat. ICPC diagnosefordeling. Et Australsk ph.d. studie opsamler i forbindelse med ICPC klassifikationen version 3 informationer om brugen og fordelingen af ICPC koder i dagligdagen i almen praksis. Man er interesseret i, hvordan klassifikationen bruges i Danmark. Projektforespørgsler Diabetes Coaching projekt. Fra Steno Diabetes Center, DSI, Almen Medicin København og DAK-E er et coachingprojekt under udarbejdelse. Ideen er foreløbig, at en gruppe læger får specialistsupport direkte på klinikken af deres diabetes tilbagemelding, en anden gruppe får support gennem fjernvurdering af data, og en tredje gruppe mødes til gennemgang af egne tilbagemeldingsdata. Effekten af de forskellige tiltag vil så blive evalueret. 25

25 Børnedatabasen. En forskergruppe i Århus arbejder med indsamling af højde og vægt til børneundersøgelser. Data ønskes kombineret med data fra det kommunale system fra skoleundersøgelserne, da man ønsker af få en oversigt om udviklingen af børnefedme. Der planlægges udviklingen af en pop-up, der kan hjælpe lægen til tidlig opmærksomhed på problemet og beslutningsstøtte, så tidlig intervention med lavteknologiske løsninger til lavere omkostninger kan iværksættes. Maveblødningsprojekt. For en del år siden var mavesår/maveblødning ofte forårsaget af Helicobacter Pylori infektioner. I de seneste år er denne årsag trådt i baggrunden i forhold til maveblødninger forårsaget af NSAID behandling. Risikoen for maveblødninger afhænger af en række forskellige faktorer, heriblandt alder og tidligere maveproblemer. Risikoen kan formentlig estimeres ved en algoritme, og er risikoen tilstrækkelig stor, bør patienten sættes i behandling med profylaktisk protronpumpehæmmer. Der påtænkes udviklet en pop-upskærm, der kun aktiveres ved en tilstrækkelig høj risiko, og hvis patienten ikke får protronpumpehæmmer. Pop-up en skal minde lægen på, at denne patient formentlig bør tilbydes profylaktisk medicin. I begge de to sidstnævnte projekter kan pop-up en anvendes på en ny måde, nemlig som en beslutningsstøtte for lægens kliniske arbejde. Perspektiver for de to næste år! Relancering af datafangstmodulet I forbindelse med at bindingen mellem Datafangst og Forløbsydelsen bliver løsnet er det planen at relancere datafangstmodulet. Samtidig med relanceringen vil der blive tilbudt et landsdækkende audit projekt. Diabetestilbagemeldingerne. Der påtænkes indarbejdet et risikostratificeringsværktøj på patientniveau a la Diacard eller UKPDS Risk Engine, så lægen og patienten selv kan se, hvilke faktorer, der bidrager til hans risiko, og hvor meget den kan reduceres, ved fx et specifikt tiltag. Stratificeringsværktøjet til at forudsige på hvilket sted patienten bør behandles (hospitalsambulatoriet, kontrol i almen praksis eller self-care) vil blive raffineret, så det teknisk hjælper lægen til at beslutte hvor patienten er bedst tjent med at blive behandlet og hvis ikke det er muligt, kan lægen registrere hvorfor.. Sentineldatabasen. Der har gennem mange år været et ønske om på systematisk vis at få informationer om aktiviteter i almen praksis. Hollandske erfaringer (en søgning på Sentinel i Nivel databasen gav fx 63 internationale artikler) 6 har bidraget meget til ny viden, der er brugt til planlægninger i sundhedsvæsenet. Til det brug er det ikke nødvendigt med indsamling af data fra 26

26 alle praktiserende læger i Danmark. En mindre repræsentativ gruppe af læger, der diagnosekoder med megen høj kvalitet, er så langt at foretrække. Holland med ca praktiserende læger og 15 millioner indbygger har til det formål gennem mange år anvendt 40 læger til kontinuerlig registrering og 80 læger til ½ årlig supplerende dataindsamling. For nuværende har DAMD en gruppe på ca. 100 læger, der har valgt at sende alle data, og som diagnosekoder mere end 70% af deres patientkontakter. Der er således baggrund for at opbygge en tilsvarende database i Danmark. Databasen kan give særdeles vigtige informationer om kontaktmønstret i almen praksis, om sygdomsepidemiologi i bredeste betydning og om opgaveglidning fra sekundærsektoren til primærsektoren eller omvendt. Forløbsregistrering. Der er aktuelt store ønsker om at følge i første omgang kroniske sygdomsforløb på tværs af sektorgrænserne og medinddragende det kommunale system. Der findes allerede nu mange data i både sygehussystemerne og i de kommunale systemer. Skal man sammenkæde disse forløb, er man også nødt til at have data fra praksissektoren. Sentineldatabasen kan på langt sigt opfylde dette formål for praksissektorens vedkommende. 27

27 Referencer Reference Liste 1 Schroll H. Metoder til registrering og analyse af diagnoseklassificerede kontaktforløb i almen praksis Forskningsenheden for Almen Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet - Odense Universitet; Schroll H. Rapport om Sentinel Datafangstprojektet. J.B.Winsløws Vej 9 A, 5000 Odense C; 2007 Mar 1. 3 Schroll H, Stovring H, Kragstrup J. [Differences in general practitioners' use of International Classification for Primary Care diagnoses. The interobserver and intraobserver variation]. Ugeskr Laeger 2003 Oct 20;165(43): Britt H, Angelis M, Harris E. The reliability and validity of doctor-recorded morbidity data in active data collection systems. Scand J Prim Health Care 1998 Mar;16(1): Støvring H. New statistical methods for estimation of prevalence, incidence and mortality based on pharmacoepidemiological and other health-related databases. Forskningsenheden for Almen Medicin, Syddansk Universitet, 2002: Netherlands Institute for Health Service Research

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat

DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat 1) Velkommen og præsentation Henrik Schroll bød alle velkommen til det første møde i Implementeringsudvalget, herefter kaldt IMPU. Navnet er

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD ISSN 1904-2868 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resumé... 4 Anbefalinger... 4 Baggrund og status... 5 Databasens formål... 5 Udvikling i tilslutning

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

DAK-E s historie. - historien, der har ført til kvalitetsudvikling og forskning i almen praksis via bl.a. ICPC og Sentinel Datafangst

DAK-E s historie. - historien, der har ført til kvalitetsudvikling og forskning i almen praksis via bl.a. ICPC og Sentinel Datafangst DAK-E s historie - historien, der har ført til kvalitetsudvikling og forskning i almen praksis via bl.a. ICPC og Sentinel Datafangst af Henrik Schroll, pensioneret chef for DAK-E (www.dak-e.dk) I midten

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013 ISSN 1904-2868 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2013 Udgivet august 2014 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resumé... 6 Anbefalinger... 6 Baggrund og status... 7 Databasens formål... 7 Udvikling

Læs mere

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Opdateret 11. august 2014 OBS at denne vejledning ikke er opdateret i forhold til pop-uppers udseende og hvilke data, der indsamles!

Læs mere

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Konsulentnyt fra Nord-KAP

Konsulentnyt fra Nord-KAP 1. ÅRGANG 1. NUMMER Konsulentnyt fra Nord-KAP Velkommen Juli 2013 I dette nummer 1 Velkommen 1 Fra de koordinerende læger 2 Status: Det Fælles Medicinkort 2 Status: Nordisk Kongres 2013 2 Næste PKO møde

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt OPLEV XMO Har du set videoen? På xmo.dk kan du se en kort video om XMO. Hvis du vil se mere, kommer vi gerne og viser systemet i din klinik. Se den på

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ

KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ Store Praksisdag 2014 KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ Tre evidenskrige! 1. evidenskrig: lægekunst contra evidens! 2. evidenskrig: hvad er der evidens for?!

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov Laboratoriegrupper til datafangst en manual Sådan bruges laboratoriegrupper Vælg laboratoriegruppe (shift F11) i laboratoriefanebladet Vælg den ønskede gruppe Herefter indtastes I felterne. Alle felter

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser 2014 FLIS Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser En introduktion til afrapporteringen af resultater fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller Stratificeringskonceptet Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Overlæge, Bente M. Nørgård, KCEB-syd I oplægget til dette punkt hedder det, at stratificeringskonceptet har vist sig utilstrækkeligt

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Almen praksis modtagelse af forløbsydelsen for diabetespatienter

Almen praksis modtagelse af forløbsydelsen for diabetespatienter Almen praksis modtagelse af forløbsydelsen for diabetespatienter En kvalitativ evaluering efter det første år af Thorkil Thorsen Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 FORLØBSYDELSEN FOR DIABETESPATIENTER...

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Indhold af A-Datas nyhedsbrev Klik på læs mere for enden af overskriften hvis du vil læse hele nyheden.

Indhold af A-Datas nyhedsbrev Klik på læs mere for enden af overskriften hvis du vil læse hele nyheden. Indhold af A-Datas nyhedsbrev Klik på læs mere for enden af overskriften hvis du vil læse hele nyheden. Siden sidst Intro af læge og direktør, Jørgen Granborg læs mere Nyt fra datafronten Nu kan du få

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

I en lille båd der gynger

I en lille båd der gynger Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol.,

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013 Overenskomstforhandlingerne 2014 - status PLO s medlemsmøder, november 2013 1 Disposition for oplægget Køreplanen Aftale om økonomirammen i overgangsåret Fælles hensigtserklæring om forhandling Opgaver

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Afsluttende rapport. Foranalyse til etablering af tværgående klinisk kvalitetsdatabase på rygområdet

Afsluttende rapport. Foranalyse til etablering af tværgående klinisk kvalitetsdatabase på rygområdet Afsluttende rapport Foranalyse til etablering af tværgående klinisk kvalitetsdatabase på rygområdet Kompetencecenter Vest Klinisk kvalitet og sundhedsinformatik Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

SKUP i Danmark. Esther.jensen@OUH.regionsyddanmark.dk. www.skup.dk. Dansk Folkeferie, Middelfart 5. sept 2008

SKUP i Danmark. Esther.jensen@OUH.regionsyddanmark.dk. www.skup.dk. Dansk Folkeferie, Middelfart 5. sept 2008 1 SKUP i Danmark Esther.jensen@OUH.regionsyddanmark.dk www.skup.dk Dansk Folkeferie, Middelfart 5. sept 2008 2 SKandinavisk Utprøvning af laboratorieudstyr for Primærsektoren 3 Analysekvalitet i almen

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden Strategi og vision for anskaffelsen Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden 2. December 2013 Hvordan er vores it-understøttelse i dag med reference til Accenture

Læs mere

Dansk Diabetes Database

Dansk Diabetes Database Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Dansk Diabetes Database

Dansk Diabetes Database Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Journalmodulet er udviklet specifikt til psykologer med stor fokus på sikkerhed. Journalen indeholder bl.a.:

Journalmodulet er udviklet specifikt til psykologer med stor fokus på sikkerhed. Journalen indeholder bl.a.: ClinicCare Web Produktblad 2012 Psykologjournal ClinicCare/ Novolog ClinicCare udvikles af firmaet Novolog, som siden 1995 har udviklet systemer til sundheds-sektoren. Indhold Journalmodulets opbygning

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Information til nye kunder

Information til nye kunder Indhold I denne mini- guide finder du svarene på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet, når pleje.net skal implementeres. Guiden er inddelt i seks afsnit, som indeholder: 1. Oprettelse af brugere og brugergrupper

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis. Version 0.7, 9.1.2012

Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis. Version 0.7, 9.1.2012 Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis Version 0.7, 9.1.2012 Udarbejdet i et samarbejde mellem IKAS, PLO, Danske Regioner, DSAM, Danske Patienter, KIF og Dak-E. Institut for Kvalitet og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen

Læs mere