Generelle bemærkninger. Generelle bemærkninger

Transkript

1 Generelle bemærkninger 2

2 1. Indledning Favrskov Kommunes budget for blev vedtaget 8. oktober Budgettet er identisk med den budgetaftale der blev indgået 24. september 2013 med deltagelse af Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti, De Konservative, Dansk Folkeparti og Anna-Grethe Dahl (udenfor partierne). I budgettet er den kommunale beskatning i 2014 fastsat til: Beskatningsprocent, kommuneskat: 25,7 Beskatningsprocent, kirkeskat: 1,02 Grundskyldspromille: 24,32 Kommunal grundskyldspromille af landbrugsejendomme og lign.: 7,2 Dækningsafgift på forretningsejendomme: 0 Dækningsafgift offentlige ejendomme o 12,16 promille af grundværdierne o 8,75 promille af forskelsværdierne Budgettet er baseret på statsgaranti. 3

3 2. Økonomisk overblik Nedenfor er vist den forventede resultatopgørelse for hvert af årene som følge af budgettet. Tabel 2.1 Resultat Økonomioversigt Skattefinansieret område Mio. kr. B 2014 B B B Ordinære poster Finansiering , , , ,0 Drift 2.445, , , ,3 Pris og lønstigning 45,3 89,4 135,0 Renter 7,8 9,1 10,0 10,1 Ordinære poster i alt -115,1-89,8-92,8-90,6 Særlige poster Anlæg 120,8 117,2 81,0 74,8 Halaftale anlæg 20,0 20,0 0,0 0,0 Teknisk budgetpulje - overførsler ml. årene 14,5 10,0 10,0 10,0 Ekstraordinær finansiering -25,2 Ekstraordinært tilskud folkereformen -2,5-5,0-5,0-2,5 Efterregulering af skat og udligning 8,9 0,0 0,0 0,0 Særlige poster i alt 136,5 142,2 86,0 82,3 Finansposter Lånoptagelse -58,4-36,9-12,8-12,8 Afdrag på lån 17,9 20,1 21,9 23,2 Kort og Langfristede poster 9,6-0,3-0,3-0,3 Finansposter i alt -30,9-17,1 8,8 10,1 Resultat ekskl. Jordforsyning og ældreboliger -9,5 35,3 2,0 1,8 Jordforsyning Anlæg 35,3 36,1 19,9 32,6 Drift 0,2 0,2 0,2 0,2 Nettolån jordforsyning -18,0-26,2-4,8 1,5 Jordforsyning i alt 17,5 10,1 15,3 34,3 Resultat skattefinansieret område 8,0 45,4 17,3 36,1 Ældreboliger Anlæg 7,0 25,0 23,5 Driftsoverskud -8,9-8,9-8,9-8,9 Grundkapitalindskud -5,6 Lånoptagelse (byggekredit) -1,4-25,0-23,5 Afdrag og renter på lån 9,2 8,3 8,4 7,6 Ældreboliger i alt 0,3-0,6-0,5-1,3 Samlet effekt på kassebeholdningen 8,3 44,8 16,8 34,8 4

4 5 Generelle bemærkninger

5 2.1 Driftsbudgettet I januar 2013 aftalte regeringen og KL, at løfte kommunernes anlægsinvesteringer i 2013 med 2 mia. kr. ud fra en forventning om tilsvarende lavere serviceudgifter i Rammen for de samlede kommunale driftsudgifter til service i 2014 tager udgangspunkt i denne aftale. I 2014 kan kommunerne således under ét videreføre det forventede niveau for serviceudgifterne i Aftalen indebærer at kommunernes serviceudgifter i 2014 udgør 230,1 mia. kr. inkl. DUT-reguleringer. Favrskov Kommunes servicevækst i budgettet for 2014 udgør -0,03 %. Det forventes at Favrskov Kommune har en befolkningstilvækst fra 2013 til 2014 på 0,30 %. 3. Generelle forudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af en række forudsætninger om eksempelvis stigninger i priser, lønninger og indkomster, befolkningsudviklingen samt aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi og service for Befolkningsudviklingen Budgettet bygger på den befolkningsprognose, som Favrskov Kommune har udarbejdet i foråret Denne befolkningsprognose bygger på en forudsætning om, at der sker en stadig boligudbygning i kommunen, som betyder en stigning i befolkningstallet fra indbyggere den 1. januar 2013 til indbyggere den 1. januar 2014 og indbyggere den 1. januar Konkret er budgetlægningen foretaget på grundlag af den befolkningsudvikling, der fremgår af tabel nedenfor. Befolkningsprognosen er anvendt til at fremskrive skattegrundlaget samt udgiftsudviklingen på en række væsentlige serviceområder. Tabel Udviklingen i befolkningstallet i udvalgte befolkningsgrupper. Pr. 1. januar 2013 (Faktiske tal) 2014 (Prognose) 2017 (Prognose) Vækstpct år , år , år , år ,2 80+ år ,8 Indbyggertal i alt ,1 På dette grundlag er der i budgettet indarbejdet mer- og mindreudgifter som følge den demografiske udvikling på udvalgte områder i de kommende år. Nedenstående tabel viser 6

6 de indarbejdede ændringer som følge af befolkningsudviklingen i B i forhold til budgetår Tabel Indarbejdede mer- og mindreudgifter i budgettet i forhold til 2013 som følge af befolkningsudviklingen. Merudgift i kr Folkeskoler og fritidstilbud Dagtilbud Sårbare børn og unge Ældre Handicap- og psykiatriindsats Sundhed I alt (akkumuleret) i forhold til B Øvrige budgetreserver Lov- og cirkulæreprogrammet Det samlede lov- og cirkulæreprogram udgør i ,8 mio. kr. på landsplan. Favrskov Kommunes andel af årets lov- og cirkulæreprogram udgør -1,442 mio. kr. (efter anvendelse af en bloktilskudsnøgle på 0,80 %). Dette beløb reducerer finansieringssiden af budgettet via bloktilskuddet. I budgettet er der indarbejdet i alt kr. direkte i udgiftsbudgetterne på baggrund af en vurdering af de budgetmæssige konsekvenser for Favrskov Kommune. På budgetreserven er der indarbejdet et udgiftsbudget på i alt kr. til senere vurdering. Samlet set er der indarbejdet mio. kr. i budgettet, mens 1,144 mio. kr. af bloktilskudsreduktionen (via lov- og cirkulæreprogrammet) ikke har kunnet indarbejdes i budgettet. Heraf vedrører kr. lovændringen vedr. høreapparater, hvor bevillings- og finansieringsansvaret overgår til regionerne. Herudover kan dele af lovændringerne, der vedrører merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne ikke indarbejdes i budgettet, ligesom den økonomiske konsekvens af en række love ligger under bagatelgrænsen og derfor ikke er indarbejdet i budgettet. Vedrørende de beløb, der er afsat på budgetreserven, skal Byrådet senere tage stilling til udmøntningen heraf. På enkelte lovområder kan de økonomiske konsekvenser være anderledes i overslagsårene. Dette er der taget hensyn til i budgettet. Indkomstoverførsler og arbejdsmarkedsområdet Der er tæt sammenhæng mellem ændringerne på finansieringssiden og ændringerne i udgiftsbudgettet på politikområderne: indkomstoverførsler socialt område, arbejdsmarkedsrelaterede indkomstoverførsler samt arbejdsmarkedsindsats. 7

7 I forhold til beskæftigelsestilskuddet og de udgifter, der er relateret til beskæftigelsesindsatsen er der budgetteret med symmetri mellem finansieringen og udgifterne. Konsekvenserne af den nye fleksjob- og førtidspensionsreform er indarbejdet i budgettet. Ændringerne i udgiftsbudgettet svarer til ændringerne på indtægtssiden. Denne symmetri skyldes usikkerheden om de forudsætninger, der indgår i beregningen af budgetgarantien samt lov- og cirkulæreprogrammet. Generelt er udgifterne til overførselsindkomster gennemgået i forbindelse med den tekniske budgetlægning og tilrettet på baggrund af lovændringer og antal personer, der forventes at modtage ydelser efter lovgivningen. Der er således budgetteret bedst muligt på området ud fra kendskabet til antal sager, gennemsnitlige udgifter pr. måned og forventningerne til den fremtidige udvikling. 3.3 Løn- og prisudviklingen Ved budgetlægningen budgetteres der som hovedregel i faste priser aktuelt i prisniveau. Skatter, generelle tilskud, låntagning, renter mv. budgetteres imidlertid i løbende priser. KL har i juni måned revideret sine pris- og lønskøn. I forhold til marts måned er pris- og lønskønnet for 2012 til 2013 ændret fra 0,9 % til 0,7 %, mens det for 2013 til 2014 uændret er 1,3 %. I økonomioversigten i afsnit 2 er de ordinære drifts- og anlægskonti budgetteret i faste priser. For at muliggøre en sammenligning mellem udviklingen i drifts- og anlægsudgifterne og de finansielle konti er der foretaget en pris- og lønfremskrivning for drifts- og anlægsudgifterne til løbende priser. Fremskrivningen sker via en samlet pris- og lønfremskrivning af alle driftsudgifter, som fremgår i en særskilt linje i økonomioversigten. I den forbindelse fremskrives driftsudgifterne med en fremskrivningsfaktor, der bygger på KLs skøn på de enkelte arter. Den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning for alle arter er: : 1,7% : 1,7% : 1,7% På anlægssiden er anlægsrammen fremskrevet med 1,6 % pr. år jf. KLs vurdering af prisog lønfremskrivningen for anlægsudgifterne. 3.4 Finansiering Budgettets indtægter baserer sig på statsgarantien for 2014 og skønnet statsgaranti i budgetoverslagsårene. 8

8 Indkomstskat Det budgetterede provenu fra indkomstskatterne er beregnet ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som i 2014 udgør 7.130,7 mio. kr. Økonomi- og Indenrigsministeriet har beregnet det statsgaranterede udskrivningsgrundlag med udgangspunkt i indkomståret 2011, korrigeret for skattelovsændringer og fremskrevet det til 2014-niveau ved tillæg på 11,4 %. Statsgarantien har taget højde for ændret loft over indbetalinger til ratepension som følge af finansloven for 2012, ændring af beskæftigelsesfradraget og afskaffelse af fradraget for indbetalinger til kapitalpensioner i forbindelse med skattereformen, samt nedsættelse af personfradragene som følge af finansloven for Skatteprovenuet i overslagsårene er baseret på en prognose for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i Prognosen er beregnet i KLs skatte- og tilskudsmodel ved fremskrivning ud fra de forventede udskrivningsgrundlag 3 år tidligere. Der er regnet med en skatteprocent på 25,7 %. Medfinansiering af det skrå skatteloft I skattesystemet er indlagt en øvre grænse på 51,7 % for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (det skrå skatteloft). Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger de 51,7 %, betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for den skat. Kommunen medfinansierer dette nedslag. Den nye medfinansieringsgrænse for kommunerne er fastsat til 24,87 % i 2013 og videreføres i 2014 under forudsætning om uændret skatteudskrivning. En kommune bliver omfattet af medfinansiering i 2014, hvis kommunens skatteprocent er højere end i 2007, og dens udskrivningsprocent overstiger grænsen på 24,87 % (begge betingelser skal være opfyldt). I og med skatteprocenten i Favrskov blev sat op i 2008 og 2011 og udskrivningsprocenten udgør 25,7 skal kommunen være med til at finansiere skattenedslaget i forhold til det skrå skatteloft. Medfinansieringen i 2014 skønnes at blive 5,7 mio. kr. I 2014 vurderes topskattegrundlaget at udgøre 683,7 mio. kr. Grundskyld og dækningsafgift af offentlige ejendomme De samlede afgiftspligtige grundværdier, som er beregningsgrundlaget for budget 2014, er skønnet til mio. kr. I B2013 udgjorde beregningsgrundlaget mio. kr. Folketinget vedtog 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 procentpoint fra 12,3 promille til 7,2 promille for ejendomme, der benyttes til landbrug, 9

9 gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Af de samlede grundværdier må Favrskov Kommune således maksimalt opkræve 7,2 promille af de grundværdier, der tilhører produktionsjord. Grundværdierne af produktionsjorden er indregnet med mio. kr. i budgettet. I B2013 udgjorde grundværdien af produktionsjorden mio. kr. Grundværdierne for øvrige ejendomme er opgjort til mio. kr. I B2013 udgjorde disse grundværdier mio. kr. I budgettet er indarbejdet en grundskyldspromille på 24,32. Det herved beregnede provenu udgør 143,8 mio. kr. Der er i budgettet afsat 1 mio. kr. til dækning af eventuelle tilbagebetalingssager i forhold til fradrag for forbedringer. Indtil 2002 var det Vurderingsrådenes opgave at fastsætte fradrag for forbedringer. Praksis har vist, at der er givet for lave fradrag, fordi de faktiske udgifter ikke har været anvendt i vurderingsgrundlaget. Kommunerne har derfor pligt til at korrigere beskatningsgrundlaget og tilbagebetale den for meget opkrævede ejendomsskat inkl. renter. Ifølge skatteforvaltningsloven skal indsigelser mod beskatningsgrundlaget indgives senest 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb. Det betyder, at der kan tilbagebetales for meget opkrævet SKAT i op til 3 år. Overslagsårene er budgetlagt med udgangspunkt i de udmeldte skøn fra KL for reguleringsprocenter, landsgennemsnitlige vækstprocenter og vurdering af udviklingen i Favrskov Kommune i forhold hertil. På baggrund af de seneste års udvikling i grundværdierne, forudsættes det, at grundværdierne i Favrskov Kommune i de kommende år stiger svarende til reguleringsprocenten. Kommunerne har fra og med 2007 overtaget den amtslige dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. Kommunerne kan højst opkræve afgiften med halvdelen af grundskyldspromillen dog maksimalt 15 promille. Budgettet er beregnet ud fra 12,16 promille svarende til halvdelen af den forventede grundskyldspromille. Endvidere har kommunerne overtaget den amtslige dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. Kommunerne kan højst opkræve afgiften med 8,75 promille. Vurderingen pr. 1. oktober 2012 viser en forventet indtægt på 1,4 mio. kr. i 2014, stort set uændret i forhold til niveauet ved sidste års budgetlægning. Selskabsskat Med vækstplanen fra april 2013 sænkes selskabsskatten over en årrække til 22 %. I 2014 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret Nedsættelsen af selskabsskatten får således først virkning på det kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra For kommunerne under ét kompenseres provenutabet ved et højere balancetilskud. Der er budgetteret med indtægter fra selskabsskat på 17,5 mio. kr. i Beløbet er udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, idet det vedrører indkomståret

10 I 2015 forudsættes selskabsskatten at stige til 19,0 mio. kr., idet vurderingen er baseret på undersøgelse af udvalgte virksomheders overskud før skat i indkomståret 2012, som danner grundlag for udbetaling af den kommunale andel af selskabsskatten i På baggrund af skøn fra Kommunernes Landsforening over væksten i selskabsskatter på landsplan, ventes selskabsskatten at stige i Favrskov Kommune til 20,0 mio. kr. i Tilskud og udligning Idet budgettet er baseret på statsgaranti, er tilskud og udligning i 2014 fastlagt via garantien. Tabel Tilskud og udligning 2014 Indtægt mio. kr. Statsgaranti) Tilskud og udligning Kommunal udligning -354,6 Statstilskud -151,6 Udligning vedr. udlændinge 21,8 Særlige ældretilskud -11,7 Særlige tilskud til dagtilbud -4,8 Udligning selskabsskat -11,7 I alt -512,6 Favrskov Kommune modtager 96,6 mio. kr. i beskæftigelsestilskud for 2014 til finansiering af forsikrede ledige. På baggrund af aftalen mellem KL og regeringen for 2014 samt ovennævnte forventede skatteindtægter er der foretaget en beregning af generelle tilskud og udligning i overslagsårene ved hjælp af KLs tilskudsmodel. Folketinget har 12. juni 2012 vedtaget, at der indføres skærpede sanktioner for kommunerne ved overskridelse af budgetterne og mulighed for individuel afregning af det betingede bloktilskud (lov nr. 585 af 18. juni 2012). I 2013 er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at kommunerne efter finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med den aftalte ramme for serviceudgifter. Det endelig regnskab i 2013 holdes op mod aftaleniveauet. Yderligere 1 mia. kr. af bloktilskuddet i 2013 er betinget af, at den aftalte ramme for anlæg overholdes. Ved aftale mellem KL og Regeringen i januar 2013 blev det imidlertid godkendt, at kommunerne kunne løfte anlægsniveauet mod en tilsvarende sænkning af serviceudgifterne. Det aftalte niveau for serviceudgifter er siden sænket som følge af lavere lønudvikling. I 2014 er 3 mia. kr. af det samlede bloktilskud betinget af, at kommunerne budgetterer og regnskabsmæssigt afholder serviceudgifter under det aftalte niveau. Det betingede bloktilskud udgør for Favrskov Kommune 25,2 mio. kr. Der er ikke aftalt loft over anlægsudgifterne. Regeringen og KL er imidlertid med aftalen for 2014 enige om, at kommunerne i fællesskab skal sikre at anlægsbudgetterne holdes indenfor det forudsatte niveau på 18,1 mia. kr. 11

11 Selvbudgettering eller statsgaranti Staten har fra 1996 givet kommunerne mulighed for at modtage en garanti for væksten i udskrivningsgrundlaget. Den enkelte kommune skal afgøre, om man tager imod garantien, eller om man anvender selvbudgettering. Statsgarantien indebærer, at en eventuel merstigning i skatteprovenuet tilfalder staten, og ikke den pågældende kommune. Omvendt er risikoen ved at vælge selvbudgettering, at en eventuel lavere vækst end garanteret af staten skal finansieres af den kommune, der har valgt selvbudgettering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering omfatter udskrivningsgrundlaget samt generelle tilskud og udligning. Nedenstående tabel viser beregningerne for budgetåret Tabel Valget mellem selvbudgettering og statsgaranti for budgetåret 2014 ( = indtægter) Selvbudgetterinranti Statsga- Forskel Udskrivningsgrundlag (mio. kr.) 7.198, ,7 Befolkningstal (skønnet pr. 1. januar 2014)* Skatteprovenu ved skatteprocent på 25,7 % , ,6-17,5 Kommunal udligning -349,7-354,6 4,9 Statstilskud -152,0-151,6-0,4 Udligning vedr. udlændinge 21,9 21,8 0,1 Skøn over efterregulering af udligning vedr i ,4 0 1,4 I alt ,5-2317,0-11,5 * Betalingskommune Som det ses, giver det selvbudgetterede skøn på udskrivningsgrundlaget et merprovenu på 11,5 mio. kr. Eftersom fordelen ved selvbudgettering i de fleste år er blevet mindre og nogle år betydeligt mindre end først skønnet, er der valgt statsgaranti i budgettet. Balancen mellem selvbudgettering og statsgaranti påvirkes nemlig ikke alene af det skønnede skatteprovenu og befolkningstal i Favrskov Kommune, men tillige af udviklingen på landsplan i skatteprovenu, drifts- og anlægsudgifter samt befolkningstal opdelt på aldersgrupper. Favrskov Kommune har i 2007, 2008 og 2011 valgt at selvbudgettere. I 2009 og 2010 valgtes statsgaranti, fordi det på budgetlægningstidspunktet var beregnet, at det ville give den største indtægt. I 2012 og 2013 valgtes statsgaranti, selvom beregningerne viste højere indtægter ved selvbudgettering, idet de oplyste vækstskøn vurderedes meget usikre. Nedenstående figur viser, hvordan forholdet mellem selvbudgettering og statsgaranti ser ud i de enkelte skatteår på budgettidspunktet og set på baggrund af den afgørende majafregning 2 år senere (for vises det seneste skøn, som dog ikke er endeligt). 12

12 Figur 1 Udvikling i forventet overskud ved selvbudgettering fra budgettidspunkt til endelig opgørelse Det fremgår, at den endelige afregning har været mindre gunstig end de første skøn i de fleste af årene med 2010 som eneste undtagelse. 13

13 Nedenstående tabel viser en specifikation af finansieringssiden i budgettet. Tabel Budget skatter, udligning og statstilskud 2014 Indtægt mio. kr. Budget (statsgaranti) Skatter Indkomstskat ,6 Medfinansiering - skrå skatteloft 5,7 Grundskyld -143,8 Dækningsafgift off. ejendomme -1,4 Selskabsskat -17,5 Dødsbobeskatning -0,4 Øvrige skatter -0,1 Tilskud og udligning Kommunal udligning -354,6 Statstilskud -151,6 Udligning vedr. udlændinge 21,8 Særlige ældretilskud -11,7 Særligt tilskud til dagtilbud -4,8 Udligning selskabsskat -11,7 Beskæftigelsestilskud -96,6 Bidrag til regionerne 5,9 Særligt tilskud til indfasning af folkeskolereformen -2,5 Efterregulering af skat og udligning vedrørende ,9 I alt ,0 Statstilskuddet er i 2014 ekstraordinært hævet med 3,0 mia. kr. Dette bidrager for Favrskov Kommune med 25,2 mio. kr. I forbindelse med aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2014 er der afsat et særligt tilskud til indfasning af folkeskolereformen. Tilskuddet udgør på landsplan 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i Tilskuddet fordeles til kommunerne efter særlige kriterier, som fastlægges af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I 2014 udgør tilskuddet til Favrskov Kommune 2,5 mio. kr. Ministeriet har ikke fastlagt fordelingen af tilskuddet for I Favrskov Kommunes budget er det forudsat, at Favrskov Kommune modtager et tilskud på 5,0 mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016 og 2,5 mio. kr. i 2017 svarende til den andel Favrskov Kommune modtager i

14 3.5 Lån samt tilskud til vanskeligt stillede kommuner Favrskov Kommune har 30. august 2013 modtaget tilsagn om låneramme på 14,5 mio. kr. til projekter inden for kvalitetsfonden, 6,6 mio. kr. til projekter med effektiviseringspotentiale og 2,5 mio. kr. fra puljen til kommuner med lav likviditet. I budgettet er der indarbejdet lånoptagelse svarende til den tildelte låneramme fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på i alt 23,6 mio. kr. Det forudsættes, at den ekstra lånemulighed reducerer kasseforbruget i Til gengæld fastholdes anlægsrammen i 2015 på 137,2 mio. kr. Dette medfører et større kasseforbrug i Herudover er der indarbejdet lånoptagelse på 9,8 mio. kr. i forbindelse med etablering af energibesparende foranstaltninger (energibanken), 23,7 mio. kr. vedr. ESCO-projekter på folkeskoleområdet samt 1,3 mio. kr. vedrørende lån til indefrysning af ejendomsskat. Den samlede lånoptagelse i budgettet udgør således 58,4 mio. kr. Lånoptagelsen er specificeret i nedenstående tabel. Der er ligeledes indarbejdet tilhørende forhøjelse af renter og afdrag på lån i overslagsårene. Tabel Lånoptagelse Indtægt mio. kr. Budget BO15 BO16 BO Pulje lav likviditet -2,5 Kvalitetsfonden -14,5 Projekter med effektiviseringspotentiale -6,6 ESCO-projekter -23,7-20,9 Uspecificeret lånoptagelse -7,5-7,5-7,5 Energibanken -9,8-7,2-4,0-4,0 Lån til betaling af ejendomsskat -1,3-1,3-1,3-1,3 I alt -58,4-36,9-12,8-12,8 Favrskov Kommune er ikke kommet i betragtning til puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. 3.6 Den kirkelige ligning Favrskov Provsti har 18. september 2013 fremsendt ligningsbeløbene for de kirkelige kasser i Favrskov Kommune for Der er ligeledes fremsendt et budget for de samlede kirkelige udgifter og indtægter i Favrskov Kommune. I forbindelse med forrige års budgetlægning blev det aftalt, at Favrskov Kommunes tilgodehavende afvikles med kr. årligt fra og med Beløbet er indarbejdet i budgettet. Favrskov Kommune valgte i 2011 selvbudgettering, hvilket også gælder for den kirkelige ligning. Den endelige opgørelse vedrørende 2011 viser, at der skal foretages en efterregulering på kr. i Denne udgift indgår i den årlige afvikling af Favrskov Kommunes tilgodehavende således at kommunens tilgodehavende i 2014 kun reduceres med kr. 15

15 Budgettet er baseret på, at kirkeskatteprocenten fastholdes med 1,02 %, og der er på den baggrund udarbejdet nedenstående budget: kr. Udgifter Landskirkeskat Provstiudvalgskassen inkl. bindende stiftsbidrag Kirke- og præstegårdskasser (drift) Kirke- og præstegårdskasser (anlæg) Reservemidler Til rådighed til forøgelse af driftsrammer og anlæg Kirkelig ligning i alt Indtægter Kirkeskat på 1,02 % af 6.271,3 mio. kr.* Udligningstilskud Indtægter i alt Resultat 46 Favrskov Kommunes tilgodehavende ultimo Afvikling tilgodehavende Favrskov Kommune -400 Efterregulering vedrørende skatteår Afvikling af tilgodehavende efter efterregulering -46 Favrskov Kommunes tilgodehavende ultimo *statsgaranti 3.7 Jordforsyningen Budgetlægningen indenfor jordforsyningsområdet tager for perioden udgangspunkt i en række konkrete arealerhvervelser og planlagte byggemodninger, der kan relateres til lokalplaner, som er vedtaget indenfor de seneste par år. En samlet realisering af jordforsyningsbudgettet for vil betyde kommunale bruttoudgifter på godt 242 mio. kr. Når der tages højde for de estimerede indtægter og den forventede låneoptagelse, vil jordforsyningsbudgettet for medføre et likviditetstræk på kassen på i alt 76,6 mio. kr. i budgetperioden. Kassetrækket fordeler sig med 17,3 mio. kr. i 2014, 10,0 mio. kr. i 2015, 15,2 mio. kr. i 2016 og 34,1 mio. kr. i

16 Nedenfor er budgettet for jordforsyningsområdet (ekskl. drift) opstillet skematisk: Budget Køb Byggemodning Vejbidrag Jordforsyning generelt Vejanlæg BRUTTOUDGIFTER Salg Låneoptagelse (85 %) Rente Afdrag Ekstraordinært afdrag I alt netto Note: Tallene i oversigten er eksklusiv moms. 3.8 Ældreboliger Budgetterne og dermed huslejefastsættelsen består af følgende elementer: Afdrag, renter og ydelsesbidrag på lån til boligerne, vand, renovation, forsikringer, administrationsbidrag, renholdelse, vedligeholdelse, andel i fællesaktiviteter, henlæggelser til periodisk vedligehold, samt afvikling af over-/underskud. Huslejerne på de enkelte boliger fastsættes med baggrund i balanceprincippet. Det vil sige, at budgetterede udgifter = budgetterede indtægter over en årrække. Et eventuelt overeller underskud skal således tilbagebetales/afdrages i de kommende års budgetter. Herudover er indarbejdet anlægsudgifter samt finansiering (byggekredit og grundkapitalindskud) til 33 almene boliger vedr. A-408 Nyt botilbud og aktivitetstilbud på Hadbjergvej i Hadsten. Driftsbudgettet indarbejdes teknisk, når byggeriet er færdiggjort. I budgettet forventes et underskud på 0,3 mio. kr. i Kassebeholdningen Favrskov Kommunes faktiske kassebeholdning udgjorde 130,1 mio. kr. ultimo Ultimo oktober måned 2013 udgjorde kassebeholdningen 155,3 mio. kr., hvor den ultimo oktober måned 2012 udgjorde 135,2 mio. kr. Hvis kassebeholdningen opgøres som et 12 måneders gennemsnit udgjorde den ultimo ,4 mio. kr. ultimo oktober 2013 udgjorde kassebeholdningen som et 12 måneders gennemsnit 211,7 mio. kr. 17

17 Udviklingen i kommunens likvide aktiver som et gennemsnit af de seneste 12 måneder er vist i nedenstående figur. I forbindelse med vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal følgende forhold tages i betragtning: 1. En stor del af kassebeholdningen skal finansiere uforbrugte rådigheds- og driftsbeløb fra tidligere år. Fra 2012 til 2013 overføres uforbrugte rådighedsbeløb på -22,5 mio. kr. og fra 2012 til 2013 overføres over/underskud vedr. drift på 25,8 mio. kr. 2. Der er foretaget ekstraordinær indbetaling på 15 mio. kr. til Sampension vedr. tjenestemandsordningen. Betalingen er hævet i bank den 2. januar Der er indgået aftale om at bruge 42 mio. kr. til nye haller. Heraf er de 2 mio. kr. afsat i budget De resterende 40 mio. kr. er fordelt med 20 mio. kr. i hhv og

18 Herudover indgår i kassebeholdningen følgende mellemværender/hensatte beløb, der er reserveret til de pågældende formål: Mio. kr. Forsikringspulje (bl.a. arbejdsskadeforsikring) 15,0 Mellemværende med kirken, kommunen tilgode -1,9 Nettomellemværende med ældreboliger, herunder henlæggelser 13,0 I alt 26,1 Budgettet for medfører på det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen et forbrug af kassebeholdningen på 29,6 mio. kr. i de fire budgetår. På baggrund af budgettet samt de tekniske ændringer samt den seneste opgørelse over kassebeholdningen er der udarbejdet nedenstående prognose over udviklingen i kommunens kassebeholdning. 19

19 4. Bevillingsregler I henhold til Lov om kommunernes styrelse, 40, stk. 2, er bevillingsmyndigheden hos Byrådet. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før Byrådet har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden Byrådets forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. 4.1 Bevillingsniveau Bevillingsniveauet for driftsbevillinger ligger generelt på politikområdeniveau. For flere politikområder gælder dog, at når der indgås en decentraliseringsaftale mellem Byrådet og en institution, skole eller lignende, så aftales de økonomiske rammer for institutionen samtidig (en slags bevilling til lederen af institutionen). Selv om budgettet til disse institutioner hører til et politikområde, kan disse som udgangspunkt ikke ændres uden Byrådets behandling og godkendelse. 20