Yf :ui. i,1 1 - IJ / ;

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Yf :ui. i,1 1 - IJ / ;"

Transkript

1 Yf :ui b. i,1-1 - IJ / ;

2 a Jette.fi liui Iflill IIllh! IH.anaama itaflaij ifta.afl Ifl 0 I,: I LI1I1 - IVIdI1S LVV Månedens synspunkt: 3 Vejsektoren efter Strukturkommissionens rapport AfMagnus Sandal Pedersen, formand Kommunal Vejteknisk Forlag Vejudstyr Temaredaktør:Tim Larsen,fl Engineering B Navigationsanlæg ødelægger vejbestyrelsernes planlægning AfErik Randrup, civilingeniøt Vejdirektoratet og Kim SchwartzlosF projektledef Carl Bro Gruppen 14 Frederiksberg Nye Bymidte, etape i AfAllan Ruberg, Hansen & Henneberg 16 Renovenng af vejbelysningen på motorvej M70,Aalborg Afiohn Kjærsgaard; Vejdirektoratetog Allan Ruberg, Hansen & Henneberg 41 Design Afteknisk cheflauge Koch Vestergaard, Technical Traffic Solution AIS afvejudstyr 46 Ingen adgang for uvedkommende! AfPolle Baunsgaard; 09 UdventarApS 50 Lyset og broen AfSteen Sovery Trojaborg, arkitekt maa, partnerdissing+ Wetling arkitekt/irma a/s Organisering i vejsektoren Temaredaktor: Lars Bolet. Fyns Amt 4 Vejsektorens gode tradition for lt-samarbejde Af civilingeniør Kjeld HoltzeJorgensen, Vestsjællands Amt, Vejområdet 20 Strukturkommissionens betænkning Afcivilingeniø, Dc Tech.Jens Rørbech 23 AVF s rolle i fremtiden AfAlbert Nielsen, formand foravf 27 Regioner kan sikre regional udvikling Afdirektør Ove N,ssen,Amtsrddsforeningen 49 Vejsektorrådet ser på innovation i vejsektoren Af Vej- og Trafikche Knud Erik Andersen, Vejdirektoratet Diverse 6 Afskedsforedrag af Leif Larsen - AfHans Faarup fhv, kontorchef i Trafikministeriet 13 Nyt fra den store verden: Udformning af vejsystemet 18 Seminar om tilgængelighed for alle AfBirgit Knudsholt 22 Nyt fra den store verden: Videokonferencer og rejseaktivitet 24 Cykelpolitik i Horsens Af Ole Helboe Nielsen, Horsens Kommune - MikaelMikkelsen, Horsens Kommune og MichaelAakjer Nielsen, Carl Bro os 28 Projekteringsvejledning for vejanlæg AfJørgen SterneG formand for vejregelarbejdsgruppe 2.0 og Kim Sillemann, Rambøll Nyvig 30 Vej- og trafikteknisk ordbog - redskab til bedre forståelse og kommunikation AfIvar Schocke, Vejdirektorotet og Otto Schiøtz Carl Bro 33 Nyt fra den store verden: Undgå revner i betondæklag 34 Ministerielle afgørelser: Vejdirektoratets brev af 28.januar 2004 om snerydning i sommerhusområder,j.nr. A01-D et 35 Ministerielle afgørelser: Brev om beskæring af beplantning mod offentlig vej, der ikke er udskilt i matriklen 36 Kortlægning og opmåling ved udbygning Aflandinspektør Torben WeinkouffRasmussen, Vejdireksorotet, Anlægsområdet at Motorring 3 i København 40 Nyt fra den store verden: Psykiske følger af færdselsuheld 44 Ministerielle afgørelser Brev om betaling til trafiksanering på offentlig vej 44 Nyt fra den store verden: Kan hvid midtlinie udværes? 45 Nyt fra den store verden: Grass routes - engelske småveje på landet 45 Nyt fra den store verden: Trængselsafhængige trafikafgifter 45 Nyt fra den store verden: Nye styringsformer i 48 Mette Plejdrup Vejprisen 2004 transportsektoren 48 Nyt fra den store verden: fnfrastrukturplanlægning i Norden 53 Digital registrering i trafikplanlægning Af Ulrich Bach, civilingeniog Carl Bro Gruppen 55 Enlarged Europe - New Challenge on Filed of ITS AfDcAgnes Lindenboch, Associate professot Budapest University oftechnology and Economics, Hungary 58 Kalenderen 59 Leverandørregister the Organ lse,1. lvejsei.o,+i Kolofon: ISSN Nummer 01/ årgang 81 Udgivet at Dansk Vejtidsskrift ApS, reg, nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelelsesblad for Amtskommunernes vejvæsener, Vejdirektoratet,Trafikministeriet, Dansk Vejhistorisk Selskab. Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO Nørregade 8,9640 Farsø Telf Fax Regnskab/abonnement: Annoncer: Inge Rasmussen Abonnementspris: Inge Rasmussen Kr.440,- moms pr. år for 11 numre. Kr. 550,- udland, + moms og porto Løssalg: Kr. 65,- + moms og porto Uddannelsesinstitutioner kr.37,50 + moms og porto Medlem af: F$resse,JW,J Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for perioden 1juli juni2003. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktion: Civ. ing, Svend Tøfting (ansv. redaktør( Bygaden 48,9000 Aalborg Telf laftenl Fax og (aften( Mobil: Civ. ing.tim Larsen lredaktør( Parkvej 5, 2830 Virum Telf S. Fax Mobil: tim.larsenNvejtid.dk Redaktionelle medarbejdere: AkademångeniøG Carl Johan Hansen,Vejdirektoratet. Direktør Henning Elkjær Kaas, Colas Danmark AIS Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun,Vejdirektoratet. Afdelingsleder Hans Faarup, Århus amt, Professor Bent Thagesen. Civilingeniør Svend Tøfting, Nordjyllands Amt Civilingeniør, Dr.Tech.Jens Rørbech Områdechef Lene Herrstedt, Atkins Danmark Lokalredaktører amterne: - - Mogens Fischer i Bornholm...,..,... Bork Olesen Frederiksborg Jacob Wrisberg Fyn Jan Hald Kjeldsen København John Halkær Kristiansen Nordjylland Vagn Bech Ribe Ringkøbing Vibeke Kanstrup Roskilde Birgit Knudsholt Storstrom Hans Chr.Pleidrup Sønderjylland Bent Johnsen Vejle Jan Ole Z. Rasmussen Vestsjælland Frank Hagerup Viborg Ann Robertsen Århus Gert Olsen Dansk Vejtidsskrift er på internettet: Kopiering at tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Dansk Vejtidsskrifts tilladelse.

3 Månedens synspunkt: Vejsektoren efter Strukturkommissionens rapport Efter at Strukturkommissionen har afleve ret sin rapport, og den diskussion den har rejst om, hvad der sker i fremtiden, rejser sig spørgsmålet, hvad sker der inden for vejsektoren. Det er selvfølgelig også inter essant set fra de kommunale vejfolks side. For at kunne komme med nogle forvent ninger/ønsker til fremtiden er det relevant at se på hverdagen, som den ser ud nu. Her må vi konstatere, at den kommunale del af sektoren er præget af mange mindre kom muner med små enheder (under i årsværk) og med en meget presset hverdag, der medfører risiko for en forringet service over for borgerne. Desuden må vi konsta tere, at kvaliteten af sagsbehandlingen bli ver kritiseret fra højere sted. For at afhjælpe på denne situation skal der ske en forbedring af det faglige miljø og herunder en bedre udnyttelse af den moderne teknologi. Det kan kun ske ved, at der skabes større enheder, enten som større kommuner eller gennem fælles for vaitninger, bl.a. fordi en effektiv udnyttel se af den moderne teknologi kræver, at de personer, der benytter den, bruger den jævnligt. Med skabelse af større kommunale enheder vil det være naturligt, om den nye struktur inden for vejsektoren kun indehol der 2 niveauer en statslig forvaitnings myndighed og en kommunal forvaitnings myndighed. Et statsligt niveau som forestår/udvikler aktiviteter af fælles interesse for hele sek toren såsom vejregler, intern videndeling, F&U, erfaringsdeling, IT og som forestår drift og anlæg af motorveje samt de veje, der har en overordnet international og nati onal trafikalt betydning ved at binde væ sentlige lokaliteter sammen (f.eks. lande, byer, landsdele, geografiske områder m.m.). Et kommunalt niveau som forestår! ud vikler aktiviteter først og fremmest i egen interesse, men også af fælles interesse for hele sektoren, og som forestår drift og anlæg af kommunale veje, og som er for vaitningsmyndighed i forhold til Lov om offentlige veje, for så vidt angår kommu nevejene, og Lov om Private fællesveje og andre til sektoren relaterede love. Herved sikres en entydig, borgernær kontakt til kun én lokal forvaltning. Disse vedrører gravetilladelser, overkørsler, bidragsplig ter, rådgivning, adgang, tilsyn o. lign. Af både demokratiske og praktiske grunde må det anses for nødvendigt med kun et lokalt bestyrelsesniveau til disse funktioner. Ved den struktur er det sikret, at borger ne får en god kvalificeret service, og at sagsbehandlingen sker så tæt på borgerne som mulig,. da der ikke vil være nogen nævneværdig daglig borgerkontakt inden for det statslige niveau. En sådan forenk let, overskuelig struktur Øger borgernærhe den om alle praktiske spørgsmål og sikrer såvel god lokal som nationalt kompetence og reducere ressourceforbruget til koordi nering mellem forvaltningsniveauer.. Magnus Sandal Pedersen Formand Kommunal Vejteknisk Forening DANSK VEJTIDSSKRIFT 3

4 formelt Her Vejsektorens gode tradition. 0 for D IT-samarbejde Hvorfor har man ikke hørt om IT-skandalerpå vejområdet? Hvordan kan det være, at man har forstået at samarbejde om IT-løsninger inden for vejsektoren gennem mere end 30 år? er mit bud. i,iii i Afcivilingeniør Kjeld Holtze Jørgensen, Vestsjællands Amt, Vejområdet Organisering i vejsektoren Samarbejde naturligvis Trafikanterne benytter statens, amternes og kommunernes veje på tværs af kom munegrænser og amtsgrænser uden at spe kulere nærmere over nogen grænser. Det er normalt heller ikke noget problem, for vejbestyrelserne samarbejder jo på mange fronter og på trods af forskellige politiske og administrative interesser, Økonomi og prioriteringer. Samarbejdet og uformelt mellem fagfolk inden for vejsektoren går langt tilbage og er foregået under gen tagne debatter om, hvordan vejsektoren skulle organiseres. Men lad os blot holde os til de seneste 50 år. I 1950 erne og 1960 erne udbyggede amtsvejvæsenerne hovedlandevejene og landevejene i takt med den hastigt vok sende trafik. Samtidig ydede man sognekommunerne faglig bistand til at udbygge deres veje. Via vejfondsmidlerne og gen nem vejreglerne havde staten indflydelse på udbygningen og udformningen af ve jene. I samarbejdet mellem Polyteknisk Læreanstalt, IngeniØrskolerne, Dansk! Statens Vejlaboratorium, Vejdirektoratet, amtsvejvæsenerne og en række ingen iørfirmaer blev forskning og udvikling på vej- og trafikområdet gennemført og om sat til praktisk brug. Blandt resultaterne af samarbejdet var vejreglerne, trafiktællingerne, trafiksik kerhedsarbejdet, Dansk Vejtidsskrift og endelig også Edb-systememe. Edb i vejbygningen starten Der var altså allerede en indarbejdet tradi tion for samarbejde i vejsektoren, da Edb begyndte sit indtog på vej- og trafikområ det i 1960 erne. Ministeriet for offentlige arbejder nedsatte i 1960 Vejdatabehand lingsudvalget, som skulle arbejde for at styrke udnyttelsen af databehandlingstek nikken i vej- og trafiktekniske opgaver. Laboratoriet for Vejdatabehandling blev oprettet under Vejdirektoratet, og på I!S Regnecentralen begyndte man at udvikle programmer til polygonberegninger, tra fikanalyser, jord- og tværsnitsberegninger mfl., som alle blev afviklet på Regnecen tralens GIER elektronregnemaskine. Ind dataskemaer og hulstrimler og lange udskrifter kan nogen måske huske. Citat fra afdelingsingeniør H. Greger sens artikel i Vejtidsskrift nr. 11, 1963: De vejprogranvnet der nu er udarbej det her i landet er da også udarbejdede f folk knyttede til et af de herværende reg necentre. VejingeniØrerne har derimod været kraftigt medvirkende ved udarbej delsen af programmernes konventione, d.v.s. reglerfor opstilling af data til og re sultater fra de aktuelle beregninget: Ifor bindelse hermed kan de praktisk arbej dende vejingeniører yde en stor indsats tiden hvilken det ikke vil være muligt for programnmeringsspecialisterne at udar bejde brugelige programmnel: Allerede da erkendte man nødvendighe den af samarbejde, når der skulle udvikles Edb-programmer til vej sektoren. Kommunalreform og ny vej lov i 1972 I 1970 blev der færre amter og kommuner (de betænkeligheder, der blev udtrykt sidst i 1960 erne minder faktisk om dem, vi ser i den nuværende debat). Det blev fulgt op med en ny vejlov i 1972, hvoref ter Vejdirektoratet blev vejbestyrelse for hovedlandevejene, mens amterne fortsat havde ansvaret for landevejene. Der blev desuden indgået samarbejdsaftaler mel lem Vejdirektoratet og de enkelte amtsråd om den praktiske varetagelse af opga verne på hovedlandevejene. Det blev til et spændende og udbytterigt samarbejde igennem 26 år. Edb-samarbejdet udvikledes Laboratoriet for Vejdatabehandling blev til Vejdatalaboratoriet, og den I. januar 1972 flyttede det til Herlev, hvor man in stallerede en stor datamaskine. Det satte skub i udviklingen af programmer til vej sektoren op gennem l970 erne. Det var bla. de Vejgeometriske beregninger VI 01, VI 02 osv., Trafikanalyseprogram merne T309, T310, T313 osv. Brugerne skulle stadig udfylde inddataskemaer, der skulle hulles og læses ind i maskinen, og resultaterne kom ud i meterlange udskrifter. Brugen af Edb ikke blot til komplice rede, matematiske beregninger, men også til at lagre og analysere store mængder af data, viste sig nyttigt i trafiksikkerhedsar bejdet. Den stigende trafik i 1960 erne førte nemlig til en voldsom stigning an tallet af trafikuheld. Forskere og trafiktek nikere granskede problemet, og man satte også så småt gang i uheidsbekæmpelsen i sidste halvdel af årtiet nåede uheldsantallet imidlertid et toppunkt. Man måtte vide mere om årsa DANSK VEJTIDSSKRIFT

5 et uanset VIS Vejportalen en gerne. Den koordinerede uheldsstatistik var sagen analyse af uheldsdata som funktion af vej- og trafikforhold og på grundlag af den udpegning af de sorte pletter. Uheldsdata fik man fra Danmarks Statistik, trafikken var kendt fra adskillige tællinger, men vejdata fandtes kun i be grænset omfang til analysebrug. Vejdatabank og uheldsdatabank Et meget vigtigt projekt på Vejdatalabora toriet blev at starte en vejdatabank for det overordnede vejnet. Et idéoplæg kom i 1972, og Fyns Amt gik positivt ind i et pi lotprojekt, der kunne danne grundlag for en beslutning. Vejdirektoratet gik ind for idéen, mange amter var tilbageholdende. Efter en forespørgsel i 1976 gik 9 amter dog ind på at foretage en systematisk ind samling af vej- og trafikdata til brug for en forbedret. koordineret uheldsstatistik. Det var uden tvivl dette formål, der fik am terne med p den fælles opgave var vejdatabanken en realitet, og i løbet af de næste 5 år var samtlige amter med. Ef terhånden så man flere anvendelsesmulig heder med vejdatabanken. Der opstod et tæt samarbej de mellem Vejdatalaborato net og brugerne om at forbedre kvaliteten og udvikle nye faciliteter i systemet. På uheldssiden skete der også noget. Fra 1976 blev der indført et nyt landsdæk kende system for indberetning, sted fæstelse og Edb-registrering af trafiku held, herunder samarbejde mellem politi, vejmyndigheder og Danmarks Statistik. Systemer til behandling af uheldsdata blev udviklet kom så den første koordi nerede uheldsstatistik i det nye system. hvor vej-, trafik- og uheldsdata kunne sammenholdes. Derefter kom de årlige sortpletudpegninger på alle landeveje og hovedlandeveje. Vejdatabanken havde vist sig anvendelig. Samarbejdsform 1980 erne var konsolideringens årti for vejdatabanken. Organiseringen af samar bejdet blev formaliseret i 1982 med opret telse af Styrekomitéen og Brugerudvalget. De blev omdrejningspunktet i det videre samarbejde, og det var her de vigtige di skussioner og initiativer blev taget. Det vigtigste var driftsstabilitet, løben de forbedring af datakvalitet og udtræks faciliteter til Vejdatabanken. Derudover blev der tid til udvikling af nye, fælles sy stemer som f.eks. BELMAN, DANBRO og MASTRA. Uheldsdatabanken blev op rettet i 1983 med oplysninger om uheld på alle veje i landet og med en kobling til vejdatabanken. Det var også dengang, der blev oprettet terminalforbindelser fra amtsvejvæsenerne og Vejdirektoratets af delinger til datamaskinen i Herlev. Pc en dukkede op, og skærmindtastning afløste papirskemaer. Der var ved at komme fart i den generelle udvikling af computere, og det var på tide at se lidt ud i fremtiden. Hen imod slutningen af årtiet nåede man at opstille en vision for den næste genera tion af vej databanken VIS. VIS - Vejsektorens Informations System Udviklingsprojektet for VIS blev igangsat i Bredt sammensatte arbejdsgrupper og programudviklere udførte sammen et enestående udviklingsarbejde. Med ud gangspunkt i et pionerarbejde fra Nordjyl lands Amt fik man overgangssystemerne VIStal og VlSkort indført i 1992 og der med muligheden for at afprøve de nye idéer i praksis. Den færdige udgave af VIS kom i En helt ny, Windows baseret brugergrænsefiade, og en klient/server løsning med egne data under eget bord. Dertil kom nogle bedre udtræks- og præ sentationsmuligheder, herunder at kunne vise data på kort Geografisk Informa tions System. VIS var et stort IT-teknolo gisk skridt fremad. Vejdatabanken holdt i næsten 20 år, in den den blev aflost af VIS. Udviklingen på IT-omrdet er imidlertid gået endnu stær kere i de senere år, og VIS måtte følge med på Internet bølgen. Allerede efter 6 år er VIS nu afløst af det internetbaserede ivis, som har gjort systemet endnu mere brugervenligt og tilgængeligt for flere. Samarbejdet fungerer stadig. Vejportal Anvendelsen af Internettet breder sig ha stigt. Både offentlige og private hjemmesider skyder op. Det forekom naturligt at bygge videre på det velfungerende VIS samarbejde, da man i vejsektoren drøftede en fælles vejportal som indgang til vej- og trafikinformationer på Internettet. Det lykkedes derfor også at få Vejportalen i luften allerede i november Endnu et eksempel på det unikke samarbejde inden for vej sektoren miljøportal er f.eks. endnu ikke etableret. Hvad skyldes det gode IT-samarbejde i vejsektoren? I det foregående har jeg givet nogle ek sempler på de mange teknisk-faglige sam arbejder, vej sektoren har haft tradition for. Vi har jo de samme kunder, de samme pro blemer og behov for fælles løsninger. Man har på trods af snævre vejbestyrelsesinter esser tidligt set fordelene ved at samar bejde både om konkrete vejtekniske løsninger og om fælles systemer på tværs af grænser. Her har været et godt funda ment for TT-samarbejdet. hvor Vejdata banken vel er det bed ste eksempel på et enestående godt samar bejde. En væsentlig kvalitet ved Vejdataban ken/vis var enigheden om fælles datade finitioner og afgrænsning af dataomfang. Der er dannet et system, der respekterer. at samarbejdsparterne har forskellige øn sker, behov og måder at arbejde på. Det blev opbygget gradvis, afprøvet og god kendt undervejs. Data er relevante at bruge for dataleverandøren selv, men kan også bruges som fælles arbejdsgrundlag. Det var vigtigt, at der tidligt blev opret tet en samarbejdsorganisation, hvor både ledelse, systemudviklere og brugere var repræsenteret. Det har sikret, at det fælles system blev fastholdt, og at der var frem drift i udviklingen. Der blev også hele ve jen igennem sørget en god support af sy stemet, afholdt brugerkurser og udvekslet erfaringer. Et plus var Vejdatalaboratoriet som tovholder med et stærkt hold af unge, fagligt dygtige medarbejdere med en åben og uhøjtidelig tilgang til opgaven. Dertil blev føjet nogle engagerede og visionære med arbejdere i vejbestyrelserne. Nøgleordene er entusiasme, ildsjæle, samarbejdsvilje. respekt for hinandens faglige kvalifikatio ner, men også kritisk sans, og så at have fingeren på pulsen med hensyn til, hvor udviklingen går hen. Dermed ingen IT-skandaler i vejsekto ren. Og det gode samarbejde vil fortsætte struktur. ONDT I VEJNET OG ØKONOMI? Glem de ubehagelige overraskelser og få styr på økonomien. En rmilionskontrakt med os lægger faste rammer for vejnettets vedligeholdelse og okomien bag. Se mere på vores hjemmeside wwwncc-roads.dk DANSK VEJTIDSSKRIFT 5

6 ikke Afskedsforedrag af Leif Larsen - fhv, itrafikministeriet.... kontorchef AfHansFaarup Den mangeårige lærerpå vejlovskurserne i Vejsektorens Efter uddannelse, forhenværende kontorchefi Trafikministeriet, LeifLarsen, holdt den 24. februar 2004 sit sidste foredrag i VEJ-EU regi. Ca. 80 tilhørere havde fundet vej til Gen tofte Kommunes lokaler, hvor Leif Larsen holdt sit sidste vejlovskursus sammen med afdelingsleder Hans Faarup, Arhus Amt. Leif Larsen havde valgt emnet: Lovfor tolkning praktisk eller formalistisk. Baggrunden for emnet var tre konkrete sa ger, hvor der efter Leif Larsens opfattelse er foretaget en alt for formalistisk vurde ring af lovgivningen. De fortolkende myndigheder er i alt for høj grad bundet af lovens tekst uden at vurdere den sammen hæng, som lovgivningen er blevet til i, sagde Leif Lasen. Mark- og Vejfredslovens 17 giver mu lighed for straf med bøde, hvis nogen fær des på privat vej, hvor det med skiltning udtrykkeligt er angivet, at færdsel er for budt. Leif Larsen kunne ikke tilslutte sig den modsætningsslutning, som blandt visse jurister er gældende opfattelse, at når skiltningen ikke er opsat. så er det lovligt at færdes på privat vej. Mark- og vejfreds loven har aldrig været ment som en ind skrænkning i den almindelig ejendomsret, hævdede Leif Larsen. Folketingets ombudsmands afgørelse om forskellig vedligeholdelsesgrundlag for samme vej, der forløber både i by (af snit III) og på landet (afsnit II) fandt Leif Larsen helt uden praktisk forståelse for de faktiske forhold. Imidler tid må det medgives Folketin gets ombudsmand, når han gør Folketinget opmærk som på, at privat vejslovens bestemmel ser trænger til et grun digt eftersyn. Højesterets nyeste afgørelse om lednin ger under vej areal fo rekom Leif Larsen særdeles underlig, og de fleste vejlovsfortol kere må nok ligesom foredragsholderen stille sig meget uforstående overfor, hvordan landets fi neste domstol kan komme til den konklusion, at vejmyndighe dernes ejendomsret til vejarealerne ikke gælder umiddelbart under asfaltbe lægningen. Leif Larsen sluttede af med en opfor dring til, at lovfortolkerne skal löse pro blemer skabe dem. Dette er nu lettere sagt end gjort. nr klage instanseme holder sig til lovens bogstav. Der var stort bifald til Leif Larsen. Sekretariatschef Birgitte Moos takkede og overrakte blomster og en boggave. Afde lingsleder og kursusleder Hans Faarup takkede for mange fælles vej lovs- og pri vatvej slovskurser DANSK VEJTIDSSKRIFT

7 og TotaHeverandoren 2 Lf r - i LMK VEJ AIS er førende inden for anlæg og vedligeholdelse af store og små veje. LMK VEJ A/S er leverandøren på områder som Produktion og udlægning af alle typer asfalt belægninger, herunder tyndlagsbelægninger, støjdæmpende belægninger, stabiliseringer og StreetPrint Brobelægninger, Confalt (SFB-belægninger) og Mushrooms Vejservice, striber og fræsning ij LMK VEJ - en sikker forbindelse LMK VEJ A/S Nørreskov Bakke Silkeborg Tel wwwlmkvej.dk LMK VEJ AiS, der beskæftiger 350 medarbejdere i Danmark, er er datterselskab af Lemminkiiinen koncernen, der har hovedsæde i Helsinki. Koncernen har siden 1910 drevet entreprenorvirksomhed inden for asma, byggeri og anlæg og beskæftiger ca medarbejdere. Navnet Lemminkäinrn, der er hentet fra en hcl,eskikkelse i den finske mytologi Kullervo, er kendt for at overleve ild, vand og djævle moske derfor tillige beundret af kvinder.

8 trafikanter og også Navigationsanlæg ødelægger vejbestyrelsernes planlægning, I * Af Erik Randrup, Civilingeniør, Vejdirektoratet Kim Schwartzlose, Projekt/edet; Carl Bro Gruppen Hvilke følger får navigationsteknologi i bilerne, og vil det betyde noget for de danske vejbestyrelser? Skal vejplanlæggere blot læne sig tilbage og kigge på udviklingen, hvor udbydere afnavigationsanlæg sætter dagsordenen? Eller skal vi være aktive medspillere og medvirke til at præge udviklingen og vores fælles fremtid? Det er nogle afde emnet der drøftes i denne artikel, hvor for fatterne mener at der skal handles nu, hvis vejbestyrelserne ikke skal kobles af med hensyn til fremtidens trafikplanlægning. Indledning Igennem de seneste år har politikere. vej bestyrelser, trafikplanlæggere og rådgi vere arbejdet med at få en god og fornuf tig vej struktur i Danmark. Der er bygget nye veje, omfartsveje, udvidet veje, ind snævret veje. trafiksaneret veje, gennem ført vejplaner, trafiksikkerhedshedspla ner, hastighedsplaner etc. Alt sammen for blandt andet at få et tidssvarende, trafiksikkert og fremkommelighedsmæssigt godt vej net. For at trafikanterne skal køre de veje, som vejbestyrelsen Ønsker, er der opsat skilte med vejvisning, så specielt ikke stedkendte benytter den mest hensigtsmæssige rute. Antallet af trafikanter, der benytter en elektronisk form for rutevejledning, er steget kraftigt, og markedet for rutenavi gation i biler er i kraftig udvikling. Om ganske få år er det ren stenalder at med bringe et (ofte alt for gammelt...) færd selskort i papirform, når der køres bil. Rutevejledningskort som f.eks. Krak, der kan printes og medbringes i bilen, bliver ofte anvendt i dag, men bilnavigation er fremtiden. Det kan vi som planlæggere lige så godt indse mange bilister har det allerede. Navigationsanlæg i biler handler kort sagt om at komme fra A til B hurtigst og bedst muligt. Desværre er det p.t. sådan, at ruten fra A til B med navigationsanlæg ofte er en anden end den rute, som vejbe styrelserne mener bilisterne skal benytte. Ofte er bilnavigation i direkte modstrid med skiltningen på vejene, hvilket eksem plet i denne artikel bla. viser. Hvad skal bilisten så regne med? Skiltet? Navigati onsanlægget? Sin egen fornemmelse? Hvis der drages en parallel til flysikker hed, så er det således, at piloter skal agere efter flycomputerens anvisninger, hvis 2 fly f.eks. har kollisionskurs selv om flyvelederen i kontroltårnet giver den modsatte instruks af flycomputeren. Mon ikke trafikanter også mest lytter til naviga tionsanlæggets anbefalinger? Spørgsmålet er, om vejbestyrelserne skal og kan gøre noget, og hvad navigati onsanlæg betyder for trafikplanlægnin gen. Er mange års trafikplanlægning nu ved at blive overhalet og overset? Inden vi går nærmere ind på de spørgsmål, beskri ves nogle af de forskellige navigationsfor mer, som bilister kan anvende. Hvordan virker de forskellige produkter Færdselskort Et kort kan være medbragt eller læst på in formationstavler undervejs. Traditionelt har færdselskort været det vigtigste hjæl pemiddel for en ikke-stedkendt fører til ruteplanlægning og til vejledning under vejs. Kortet er tidligere blevet betragtet som til strækkelig hjælp, men kan have visse ulemper: kortet er ikke altid ajourført i god kvali tet og passende målestok føreren er ikke altid øvet i at læse kort Figur 1. Nai igationsanlæg. kortet viser ikke midlertidige spærrin ger f.eks. ved vejarbejde eller ulykker hvis føreren er alene i bilen, kan der blive behov for flere stop til kort læsning. Alternativt læses kortet under bilkørsel, hvilket medfører distraktion og øget risiko for trafikuheld. Hvis en eller flere af disse ulemper er til stede, kan der blive tale om fejikørsler og r r E - / - i.- - -,- -- Ç Hr : :.f.. j,,j,,... i RIBE L ,.,., ; :- Figur 2. Vejmvndighedernes ønsker om rutei alg iiiellem Kolding og Ribe..--.(OLDING : DANSK VEJTIDSSKRIFT

9 Figur 3. Vejvisning mod Ribe i ed motor vejsfrakørsel 65, Lunderskov. Vejvisn lo gen bli erfilgt Op påfrakørselsrampen, i rampekrvdsef og langs rute 32 mod Ribe. forsinkelser. De fleste færdselskort kan købes rimeligt opdaterede. Problemet er i praksis, at trafikanterne ofte anvender for ældet kortmateriale. De opstillede turistin formationstavler er også tit for gamle pga. prisen for nye tavler. Vejvisniiigstavler Når en ikke stedkendt fører har valgt sin rute ud fra et kort eller en kørevejledning, skal ruten kunne.findes ud fra vejvisnin gen, herunder vejnavneskiltene. Derudo ver kan vejvisningen hjælpe vejbestyrel serne til at lede trafikken ad en bestemt rute, som er bedst egnet til pågældende trafik. f.eks. ad en trafikvej og ikke forbi skolen. Eller længst muligt ad de mere sikre motorveje. Det er langt fra alle de b kalkendte trafikanter, som vil følge vejvis ningen, hvis den leder ad en omvej. Deri mod følges den ofte af de ikke-stedkendte trafikanter. I forbindelse med vejarbejder og vej spærringer opsættes midlertidige vejvis ningstavler, som oftest følges af trafikan terne. Det samme gælder vejledning for særlige trafikanter, som berøres af restrik tioner for vognhøjde eller akseltryk. Også den dynamiske vejvisning med variable tavler følges af mange trafikanter. Ulemperne ved at finde vej efter vejvis ningen er især: vej visningen kan være mangelfuld eller dårligt læsbar i strid med vejreglerne det kan være svært samtidig at være op mærksom på såvel trafik som skiltning det kan være vanskeligt at placere sig i rigtig bane i kryds pga. manglende for varsling kun meget få steder på vej nettet er det muligt at give dynamisk vejvisning til passet aktuelle trafikforhold eller mid lertidige spærringer. De ansvarlige vejbestyrelser arbejder med at sikre en læsbar og relevant vejvisning. Det må også forventes, at dette gælder nød vendig forvarsling af vejvisningen. Des værre ses der meget ofte fejl i vej visningen. Det kan være fejlplaceret vejvisning, uo verskuelig vejvisning, forkerte vejvis ningstavler etc. Flere vejbestyrelser har opdateret deres vejvisning (og dermed trafikplanlægning) i form af en vejvisningsplan. Det kan give et overblik og afhjælpe mange problemer. De vejbestyrelser, der endnu ikke har udarbejdet en vejvisningsplan, kan finde inspiration i vejregelhæftet: Eksem pel på vejvisning i større byer, som kan ses på under Service vejvisning. Vejregelhæftet har en tydelig gennemgang af, hvordan vejvisningsplaner gennemføres i byområder. P.t. er et tilsva Figur 4. Foto fra rute 32. rende hæfte for vejvisningsplaner i åbent land under udarbejdelse. Derimod kan der ikke forventes et væ sentligt større antal variable tavler i nær meste fremtid, ligesom der visse steder ikke kan afsættes midler til nødvendig vedligeholdelse. Derfor er det næppe rea listisk, at de nævnte ulemper ved vejvis ningstavler bliver mindsket væsentligt fremover. Internetbaseret rutevejledning Hjemmefra kan en trafikant med adgang til Internettet indtaste afgangs- og an komststed og få en rutevejledning. Nogle systemer gør det muligt, at trafikanten kan bestemme, om ruten skal vælges efter kri teriet den korteste rute, den hurtigste rute, eller evt, den smukkeste. Andre systemer har kun en enkelt algoritme til at optimere ruten, men til gengæld tilbydes trafikanten at indlægge et passagepunkt undervejs for derigennem at kunne være medbestem mende for rutevalget. Svaret kan frem komme som kort med indtegnet rute eller som en vejledning til ruten. Rutevejledningssystemer har således flere fordele: ruteplanlægning er hurtigere og lettere trafikanten kan vælge at medtage et kort med ruten eller en kørevejledning kortgrundlaget kan i princippet være helt opdateret. Men der viser sig i praksis en del ulemper: det grundliggende vejkort er ikke til strækkeligt opdateret. Dvs, ruten kan feks. lægges ad veje, som for længst er nedlagt, eller den indlysende nye vej be nyttes ikke ruten tager ikke hensyn til restriktioner som vognhøjde eller akseltryk ruten tager ikke altid højde for ensret finger og svingningsforbud vejnettet er stationært og tager ikke hen syn til vejarbejder etc. ruten tager ikke hensyn til ønsker om at reducere trafik ved skoler etc. HØRER DINE VEJE TIL DE MISERABLE? Nye begreber som funktionsudbud og partnering er effektive midbr mod bla. forsømte veje og økonomiske tømmermænd. Vi ser det som fremtidens samarformer. Se mere på vores hjemmeside DANSK VEJTIDSSKRIFT 9

10 Figur 5. Udsnit af kort fra krak.dk. Figur 6. Udsnit af ruteforlob jf krak.dk via Brørup. %..; --._4 Figur 7. krak.dk. Ruteforslag retur fra Ribe til Kolding. Nu im rute 25. inddateringen kan være problemfyldt for visse systemer. nogle kan benytte adresser. andre kan kun benytte mere grove inddelinger førerens blik er ikke rettet på kørebanen, når han/hun skal læse det printede kort eller beskrivelsen. Ulemperne har i praksis givet anledning til en del fejikorsler. Men det må forven tes. at udbyderne fremover vil søge ulem perne mindsket. Kortgrundlaget kan løbende opdateres. også med kørselsre striktioner. Kvaliteten af denne opdatering hænger sammen med de ressourcer, som anvendes. Ressourcerne bliver øget. hvis brugerne stiller højere krav. Navigationsaiilæg Anlægget kan være fastmonteret i en bil el ler bærbart. De bærbare kan flyttes fra bil til bil eller evt, som helt små enheder be nyttes af cyklister eller vandrere. Der mar kedsføres også satellitnavigation som tilbe hør til en bærbar PC eller mobiltelefon. B ilnavigationssystemer findes som ud gangspunkt i 3 hovedtyper: De dyre: Farveskærm og mulighed for at vise landkort De lidt billigere: Sort-hvid LCD-skærm og pilvejvisning (piktogrammer). Syste merne er ofte integreret i bilradioer. De billige: PDA ( mobil lommecompu ter ) med påhægtet GPS-modul og til svarende for mobiltelefoner. Mobile navigationsanlæg er ved at have samme prisniveau som avancerede mobiltelefoner, og systemerne bliver forment ligt snart hvermandseje. ligesom mobilte lefoner er blevet det. Bilorganisationen ADAC i Tyskland har spået, at der i Eu ropa vil blive købt navigationsanlæg frem til r 2005 for 90 milliarder kr. Kort sagt sælger navigationsanlæg som varmt brød. På basis af stedbestemmelse via satellit navigation (GPS) er det tilstrækkeligt for føreren at indtaste rejsens mål. I nogle tilfælde kan vælges kriterier som hurtigste rute, korteste rute. smukkeste rute, helst motorveje etc. Anlægget beregner derpå en optimal rute og meddeler denne til freren ved hjælp af et display med svingpile, eller indtegnet rute på kort, og/eller Figur 8. Foto fra BrØrup. Figur 9. Foto fra Brørup. Der er en stor andel genneinkørende trafïk, bl.a. iform af lastbiler frr r!r Figur 10. Foto afnai igationsanlæggets Figur 11. Foto afnavigationsanlæggets Figur 12. Foto af nai igationsanlægget korti isn ing. rutebeskrivelse. rutebeskrii else via Vejen. i DANSK VEJTIDSSKRIFT

11 Afstribning Vedligehold med en mundtlig vejledning. Herudover kan anlægget være udstyret med TMC modul (Traffic Message Channel), som kan modtage trafikmeldinger og herudfra beregne en alternativ rute ud fra de aktu elle trafikforhold. Systemet er endnu ikke særligt udbredt i Danmark. I Tyskland er de tilsyneladende lidt længere fremme med TMC. Navigation udbygget med TMC fortæller chaufføren, når der f.eks. er kø på vejen forude, og at chaufføren bør vælge en alternativ rute. De kendte navigationsanlæg bruger kort fra enten TeleAtlas eller Navtech. Disse systemer har store fordele frem for traditionelle færdselskort og vejvis ning, og de muliggør ofte, at føreren fin der frem til målet hurtigt og sikkert uden unødvendige omveje og forsinkelser. Stedbestemmelsen og rutealgoritmerne er ofte rimelig nøjagtige. En anden fordel ved navigationsanlæg er, at det hele tiden kan fortælle, om bestemmelsesstedet nås i god (aftalt) tid. Har trafikanten behov for feks. et over natningssted på ruten, kan navigationsan lægget vise de nærmeste hoteller og op lyse om priser etc. Imidlertid udgør navigationsanlæg til biler også (endnu) en distraktionsfaktor for trafikanten, men for det meste udstyr gælder, at rutevejledningen kan gives via stemmestyring. Det er derfor slut med at flytte blikket fra kørebanen for at finde vej. Trafiksikkerhedsmæssigt bør stern mestyrede navigationsanlæg således alt i alt være en fordel for trafiksikkerheden. Betydningen af distraktorer er i øvrigt blevet beskrevet i en rapport fra Dansk TransportForskning. Ved prøvekørsler har der vist sig visse ulemper: Ikke alle systemer er lige præcise, syste merne viser kun i begrænset omfang de kørselsrestriktioner, som gælder for vej nettet. Det betyder, at føreren ledes ad en blind vej eller en vej med ensretning eller forbud mod motortrafik. Normalt tager systemerne ikke højde for vægtgrænser eller begrænset vognhøjde. Der har været tilfælde, hvor en fører har valgt rute efter navigationsanlægget og derved ramt en lav bro. Problemet med dårlige kortgrundlag må formodes, som ved Internetbaseret rutevejledning, at være et spørgsmål om, hvilke ressourcer udbyderen vælger at bruge på opdatering, for der er principi elt intet til hinder for en hurtigere opda tering af kortgrundlaget. Men en tilføjelse af svingningsforbud, højdere striktioner eller lignende kan betyde en væsentlig fordyrelse af systemerne. Ud byderne har imidlertid fortalt, at de gen nemkører vejnettet og registrerer disse forhold. Flere medier har undersøgt funktionen af navigationsanlæg i praksis. Disse tests viser, at der er stor kvalitetsforskel på de forskellige anlæg. Nogle fungerer fremragende, mens andre konstant sætte nye normer for besynderlige omveje og fejlkørsler, hvis de ikke ligefrem går helt i sort under kørslen. Trafikanterne kan få modstridende be sked fra det bilmonterede system og fra vejvisningen. Det er uklart, hvorledes trafikanter vil reagere, når de får mod stridende oplysninger fra navigations anlægget og de faste vejvisningstavler. Vil de stole på systemet eller de faste tavler eller måske blive usikre og for tryde i sidste øjeblik? Eller vil de blive usikre og dermed fortryde rutevalget? De løse anlæg (PDA lommecomputer med navigationsanlæg der medbringes i bilen) er ikke altid lige velegnet at pla cere i biler. Som regel placeres de ved bilens forrude ved hjælp af en sugekop eller lignende, og de har løse ledninger, der kan virke generende for bilføreren. Systemerne tager ikke højde for vejbe styrelsernes behov for at styre trafikken. Hvis den stigende brug af navigations anlæg betyder øget trafik ad veje, som beboerne og vejbestyrelserne ønsker fredeligholdt for gennemkørende eller tung trafik, kan det blive nødvendigt at begrænse trafikken med nye stærke kør selsrestriktioner som forbud mod lastbi ler og gennemkørende trafik eller ved trafiksanering i form af f.eks. bump, som effektivt vil nedsætte hastighedsni veauet og fremkommeligheden. Derved kan vejen måske få tillagt så lavt et ha stighedsniveau, at den ikke mere auto matisk bliver udpeget som den hurtig ste vej. Visse udbydere kan indlægge kunstigt lave rutehastigheder i syste merne for at undgå, at trafikken ledes ad uhensigtsmæssige genveje. De fleste af ovennævnte tekniske ulemper må forventes at blive løst inden for de nærmeste år. Ulemperne med hensyn til trafikplanlægningen kan imidlertid kun blive løst, hvis vejmyndighederne bliver aktive medspillere. Ellers sætter udby deme dagsordenen alene! Eksempel på konflikter Et stort set tilfældigt rutevalg for at teste forskellen på vejbestyrelsernes ønsker op imod Internetbaserede systemer og navi gationsanlægs anbefalinger, har vist føl gende interessante resultat. Det sikre Autoværn Delta Bbc Beton Autoværn DELTABLOC sfj 36 f1 Å DELTA BLOC 505 DELTA BLOC 655 DELTA 6LOC SOS DELTA BLOC 100S DELTA BLOC 100 DELTA BLOC 120 SYSTEMATISK VEJ SIKKERHED Delta Bbc systemet overholder de højeste sikkerhedskrav ifølge normen EN T1-T2-T3-N1-H1-H2-H4b Vi tilbyder en totalløsning ved afspærrings opgaver (Skiltearbejde Døgnvagt) Udlejning - Opsætning - Flytning Salg Rådgivning Permanent Autoværn Dragsholm Beton ApS Rødhøj Asnæs. Tlf Fax Mail. Internet: dragsholm-beton.dk DANSK VEJTIDSSKRIFT 11

12 testet og Vi har valgt at tage udgangspunkt i sy stemerne fra Krak og VDO Dayton, som er nogle af de store udbydere på markedet. De nedenfor nævnte problemer gør sig også gældende for andre udbyderes/firma ers produkter og for andre lokaliteter. Eksempel på vejmvndighederizes planlægning På strækningen fra Kolding centrum til Ribe centrum Ønsker vejmyndighederne. at trafikanterne først benytter Kolding-Es bjerg motorvejen, kører fra ved frakørsel 65 (Lunderskov) og herefter på rute 32 til Ribe. jf. den blå streg på figur 2. Vejmyn dighedernes ønsker understøttes af skilt ningen (figur 3). Rute 32 er en god lande vej uden megen trafik (figur 4). Eksempel med Intern etbaseret rutevejledning Kraks ruteplan foreslår følgende rute fra Kolding til Ribe: På Kolding-Esbjerg mo torvejen, frakorsel 69 (Brørup) og via Brørup til Ribe,jf. dcii blå angivelse på fi gur5. Vejmyndighederne ønsker ikke, at tra fikken skal ledes via motorvejsfrakørsel 69 og derved igennem byen Brørup, som Krak foreslår (figur 6). Kraks ruteforløb svarer ikke til vejvis ungen på motorvejen mod Ribe. Der var vejvist til Ribe allerede ved frakørsel 65, Lunderskov. Ved frakørsel 69. Brørup er Ribe ikke nævnt på motorvejsskiltningen. Dvs, at trafikanterne har været i et di lemma, hvis de har set vejvisningen ved frakrsel 65, Lunderskov. Skal de fortsætte efter rutebeskrivel sen, eller følge skiltningen? Arsagen til, at vejmyndighederne ikke Ønsker at trafikanterne skal køre via Brørup, er bl.a., at lastbiler mv. så skal igennem bymæssig bebyggelse, der ikke er egnet til denne trafik. Der er tidligere udført trafiksanering igennem byen. Tidsmæssigt er der heller ingen bespa relse ved at køre via Brørup, jf. målinger udført af Ribe Amt. Når trafikanterne er kommet til Ribe og skal retur igen, foreslår krak.dk nu, at der benyttes en anden returrute (via rute 25). se figur 7. Denne nye rute tager udgangs punkt med nojagtigt de samme adresser, der blev anvendt i ruteberegningen fra Kolding til Ribe. Hvorfor der fremkom mer et nyt rutevalg, vides ikke, men returruten er igen i direkte modstrid med vejmyndighedernes Ønsker. De ønsker, at samme rute benyttes retur. Dvs, via rute 32 og motorvejen. Eksempel med navigationsanlæg Med de samme til og fra punkter har vi med venlig hjælp fra firmaet VDO Dayton et af de mest købte navigationsan læg. I retning mod Ribe følger navigations anlægget vejmyndighedernes skiltning Figur 13. Foto af krvds ved Vejen, hvor skiitningen siger til højre mod Kolding. inen.s,iavigationsanlægget vil til venstre! via motorvejen og frakørsel 65, Lunder skov, og herefter via rute 32. Det anvendte navigationsanlæg er vist i figur 10. Navigationsanlægget følger altså vejbe styrelsernes ønsker og skiltning i retning fra Kolding til Ribe (figur 11), men hvad med returruten fra Ribe til Kolding? Nu foreslås pludselig en omvej (figur 12), hvor der ved byen Vejen nærmest køres baglæns ind til Vejen by og ud til en anden motorvejstilkørsel! Ruten er længere, mere besværlig, sær deles uhensigtsmæssig. og er i direkte modstrid med skiltningen. På figur 13 ses skiltningen mod højre mod Kolding, hvor navigationsanlægget vil baglæns til venstre mod Vejen! Hvad skal vi gøre? Tilbage til spørgsmålene om vejbestyrel serne skal og kan gøre noget, og om hvad navigationsanlæg betyder for trafikplan lægningen. Det er velkendt, at et af problemerne ved sædvanlig rutevejledning med kort og tavler er, at mange bilister i utilstrækkelig grad forbereder turen, og at det ikke er lykkedes for alle vejbestyrelserne at skabe et optimalt vejvisningssystem med læsbare tavler og den nødvendige forvarsling. Vejbestyrelserne kan dog gøre noget ved problemet. Som udgangspunkt kan der udarbejdes en vejvisningsplan, der dels vil sikre sammenhæng i vej visning, og dels at vej visningen er udformet som vejbestyrel sen ønsker det - dermed trafiksikker hedsmæssigt forsvarlig. Vejvisningsplanen tager udgangspunkt i de trafikplanlægningsmæssige ønskede ruter og sørger samtidigt for, at skiltene er placeret de korrekte steder med den kor rekte udformning etc. Når vejvisningen er på plads, kan udbydere af navigationsan læg (forhåbentligt) indrette deres syste mer herefter. Hvis vejvisningen registre res digitalt i forbindelse med vejvisnings planen, kan udbydere af navigationsanlæg evt, få disse data. På et møde med nogle af branchens ud bydere af navigationshjælpemidler gav de udtryk for, at de var villige til at benytte kortgrundlag og restriktioner til deres sy stemer som ønsket af vejbestyrelserne. Det ville blot kræve, at vejbestyrelserne leverer disse data i et format, som umid delbart og uden omkostninger kan benyt tes af selskaberne. Hvem der skal betale for denne ydelse, kan der sikkert siges mange ord om, men når samtlige skilte nu engang er registre ret, kan udbyderne så ikke få oplysnin gerne? Udgifterne i forbindelse med kon vertering/tilpasning af data må aftales mellem parterne. Idet der foretages løbende ændringer på vejnettet i form af nye veje, trafiksanerin ger, anlægsarbejder mv., burde informati onen herom også blive videregivet til ud bydere af rutevejledningssystemer. Uden en digital registrering af vejvis ningsdata vil det betyde en ikke uvæsent lig udgift for den enkelte vejbestyrelse, og er næppe realistisk. De nye elektroniske systemer, såvel de bilbaserede som systemerne til planlæg ning på forhånd, har som fælles problem, at det indlagte vejnet ikke er tilstrækkeligt opdateret. Men dette forhold kan forbed res af udbyderne i samarbejde med vejbe styrelserne. Det er også fysisk muligt ved de fleste systenier at indlægge de rele vante kørselsrestriktioner i grunddata. Det vil blot kræve et tæt samarbejde mellem vejbestyrelser og systemets udbydere. Igen vil det største problem nok være. hvem der skal betale denne udgift. Proble i DANSK VEJTIDSSKRIFT

13 met bør kunne løses i fællesskab, for såvel de private udbydere som vejbestyrelserne har en interesse i, at rutevejledningssyste merne fungerer optimalt for trafikanterne. Det er jo en væsentlig del af fremtidens trafikplanlægning. Men der er nogle grundlæggende kon flikter. En konflikt kan ligge i, at udbyderen Ønsker at hjælpe trafikanterne til at finde en rute optimeret efter eget Ønske, f.eks. hurtigste, korteste, billigste eller smukkeste. Samtidig Ønsker vejbestyrel serne, som nævnt, i nogle tilfælde at lede trafikken ad andre veje end den korteste eller hurtigste. Det kan skyldes: Den korteste eller hurtigste vej går gen nem et boligområde eller forbi en skole, hvor en øget gennemgående trafik er uønsket af hensyn til trafiksikkerhed, tryghed og bymiljø Den korteste eller den på papiret hurtig ste vej har en så stor trafikbelastning, at vejbestyrelsen ønsker dele af trafikken flyttet til alternative ruter. En øget tra fik, som bliver ledt ind på vejen, kan være med til at gøre den til en langsom mere rute for byens lokaltrafik. En vej kan være meget attraktiv for cy keltrafik og rejsende, som lægger vægt på smukke indtryk og begrænset trafik. Men en vej kan miste denne turiststatus ved, at trafikanter bliver ledt ad ruten ved brug af et navigationssystem, som udpeger den som hurtig genvej. Disse konflikter er så grundlæggende, at det er vanskeligt at forestille sig, at de løses frivilligt hen ad vejen. Derfor vil det formentlig være nødvendigt, at der tages hul på problemet. Restriktioner for udby derne vil blive opfattet som en provoka tion. Igen er det heller ikke i brugernes (trafikanternes) interesse, hvis der ikke samarbejdes. Konklusion Den optimale vej frem må være, at vejbe styrelserne finder sammen om datagrund laget for vejnettet og indleder et tæt sam arbejde med udbydere af rutevejlednings systemer. Ellers vil vi fortsat se utallige eksempler, som det viste mellem Kolding og Ribe. Det vil hverken gavne trafikplan lægningen, trafikanternes tiltro til infor mationerne på vejnettet eller trafiksikker heden. I et sådant samarbejde vil udgiften for den enkelte vejbestyrelse blive be grænset. Samarbejdet burde være frivil ligt, men hvis mange vejbestyrelser ikke deltager, vil det virtuelle vejnet få så mange huller, at fordelen er begrænset. Det er næppe heller realistisk med en tvungen deltagelse for vejbestyrelserne. Det kan jo opfattes som værende i strid med det kommunale selvstyre. Vejregelarbejdsgruppe 5.3 for vejvis ning (hvor denne artikels forfattere er hen holdsvis medlem og fagsekretær) foreslog i efteråret 2003, at der etableres et kon taktudvalg mellem udbyderne af rutevej ledningssystemer og de forskellige vejbe styrelser (f.eks. repræsenteret ved Vejdi rektoratet, Amtsrådsforeningen og Kom munernes Landsforening). Forslaget gik på, at udvalget f.eks. etableres i vejregel regi, hvor parterne sammen kan formulere nogle rammer for dette samarbejde, som kan være til fordel for udbydere, vejbesty relser og trafikanter. De kan også overve jes at tage emnet op i VIS (Vejsektorens Informations System) regi. Der er ikke ta get nogen beslutning vedrørende emnet. Hvis vejmyndighederne ikke vil kob les af med hensyn til fremtidens trafikplanlægning, skal der handles nu. Ellers bliver det alene udbyderne af navigations anlæg der sætter dagsordenen for fremti dens trafikplanlægning med stor risiko for, at trafikplanlægningen falder til jor den, eller at der skal etableres mange flere kørselsrestriktioner i byerne. Udbyderne af navigationsanlæg er allerede i gang med at sætte dagsordenen. Kan vi leve med det? Opfordringen er hermed givet videre. Udformning afvejsystemet Transportøkonomisk institut (Tøl) i Oslo har udgivet en rapport, der in deholder en oversigt over sammen hænge mellem vejudformning og kørefejl hos bilister. Rapportens baggrund er, at mange færdselsu held sker, fordi bilens fører enten overser eller misforstår information fra vej systemet. I rapporten præsen teres viden om, hvordan vej systemet skal udformes, så det bedst muligt tilpasses førerens opfattelse og bear bejdning af information. Fem te maer har en central placering i rap porten. 1. Samspil mellem bilist og vejsy stem: Det understreges, at bili sters opmærksomhedskapacitet er begrænset. Vigtig information skal derfor præsenteres således, at den let opfattes af bilisterne, og vejens udformning skal være for udsigelig. 2. Sammenhæng mellem vejudformning og kørehastighed: I rapporten gives ek sempler på vejudformninger, der bidra ger til at øge eller reducere bilisternes kørehastighed. 3. Forebyggelse af spøgelsesbilister på motorveje: Som foranstaltning til fore byggelse af kørsel imod kørselsretnin gen fremhæves forbedret skiltning og regelmæssig information om kørsels retningen. 4. Optimal skiltning: Der gives en række retningslinier for udformning af vejskilte. Det understreges, at der bør være overensstemmelse mellem skiltets in formation og placering. Et skilt, der an giver frakørsel i højre side, bør således placeres i vejens højre side. 5. Tilpasning af vejsystemet til ældre bili sters forudsætninger og behov: Dette tema vedrører ældre bilister og de ænd rede behov, der følger af aldersbetin gede funktionsnedsættelse. Der fore slås fx store bogstaver på skilte, bedre kontrast mellem baggrund og tekst samt forstærket information via genta gelser. Endvidere foreslås separat ven stresvingsbane og fartdæmpende for anstaltninger på vej strækninger med megen information. Titel: Påvirkning av bilførere gjennom utforming av vegsystemet. Forfatter: F. Sagberg. Publikation: Tøl rapport 648, Referent: Mette Møller, Danmarks TransportForskning. Emneord: Norge, trafiksikkerhed, vejud formning, trafikantadfærd I DANSK VEJTIDSSKRIFT i 3

14 Frederiksberg Nye Bymidte,etape i MAI/an Ruberg, Hansen & Henneberg Første etape affrederiksberg Kommunes nye bymidte er nu etableret ved Solbjergvej tætpå Frederiksberg Centeret og den ny Metroforplads. Etapen er den mindste del afdet samlede store område, hvor der etableres en række forskellige pladser i området mellem Handelshøjskolen, Frederiksberg Centeret og Hovedbiblioteket. En ny storbyoase med fritvoksende træer i en spændende kombination afvand, lys og natur. m2 Ind virkning af forpladsbelysning I projektforslaget for etape 1 var der plan lagt et specialdesignet vejbelysningsarma tur til belysning af områdets færdselsarea ler. Men da Metroforpladsens belysnings anlæg stod færdigt, kunne det registreres (beregnes), at dette belysningsanlæg bi drog med så meget lys, at man på den til stødende del afsolbjergvej opfyldte kravet til vejbelysningsreglernes belysnings klasse El. Ved beregning alene af den be rørte del af Solbjergvej blev kravet til be lysningsklasse E2 opfyldt. Det blev på baggrund heraf besluttet ikke at etablere en separat vejbelysning på den del af Sol bjergvej, der støder op til Metroforplad sen. Det positive ved denne beslutning var, at den etablerede effekt- og markeringsbe lysning har fået meget fine muligheder for at komme til sin ret, således at den kan op leves uforstyrret. Figur 1. Areal med stbejernsplader inedpianforsænkede lvspiinktei: Figur 2. Nærbillede støbejernsplade med planforsænkede lyspunkter f i DANSK VEJTIDSSKRIFT

15 både leder Figur 3. Begrænsning af cvkelsti med nedfældede grønt lysende diodearmattire, dag. Figur 4. Begrænsning af cykelstimed nedfieldede grønt lysende diodearmaturet; nat. Kiss & Ride areal Kiss & Ride arealet er et stort areal med støbejernsplader, hvori der er planforsænket 4400 stk, lyspunkter. Lyspunkterne er ud ført med i alt 46 km I mm endelysende fiberoptiske lysledere til sluttet i alt 8 stk. 150 W lysgivere, der er placeret under støbe jernspladerne (figur 1). Selve lyspunkterne er specialdesignede små 15 mm akryl propper, der monteres i præfabrikerede huller i støbejernspladen med en møtrik og skive, hvorefter den fiberoptiske kabelende li mes i akrylproppen (figur 2). Produktionen af støbejernspladerne fik firmaet OH Form ud ført i Kina, hertil fik GH Form medleveret en tegning af akryl proppen samt 3 stk. akrylpropper i 1:1. Det var dog med en hvis spænding, at kasserne med støbejernspladerne blev åbnet men alle hullerne viste sig at være udført korrekt. Lyskilder anvendt i lysgivere er Mastercolour metalhalogen CDM-T(SA) 4200K. Belysningsanlægget er tænkt og udført således, at lyspunk terne kan fremstå lysende i en farvetone svarende til årstidens farve, men da anlægget stod færdigt, fik man det fineste resulta tet ved at lade det fremstå i en neutral kølig hvid lysfarve hele året. Den grønne cykelrute Den grønne cykelrute. der løber igennem området, er angivet ved, at der er nedfældet grønt lysende diodearmaturer langs cy kelsporene, som dag (figur 3) og nat (figur 4) cyk listerne gennem bymidten samtidig med, at der gives en klar af grænsning til vognbanerne. Diodearmaturerne er hver bestykket med en grøn 1 W lysdi ode. Belysningsanlægget fremstår som punktlysende marke ringslys orienteret mod færdselsretningen (figur 5). Belysningsanlægget er tændt døgnet rundt, dog dæmpes ar maturerne (ved hjælp af en impuls), når den almindelige vejbe lysning i Frederiksberg Kommune tændes. Figur 5. Nærbillede afdiodearmatut: SLA landskabsarkitekter har udarbejdet idegrundlaget for pladserne, og Hansen & Henneherg har i samarbejde med SLA Iandskahsarkitekter designet helysningen. Det samlede projekt forventes at stå færdigt november DANSK VEJTIDSSKRIFT i 5

16 2003 Renovering afvejbelysningen på motorvej M70,Aalborg Vejdirektoratet har nu gennemført en renovering afvejbelysningsanlæggetpå motorvejen E45 ved Aa/borg. Det er Danmarks næststørste sammenhængende vejbelysningsanlæg næstefter anlæggene på motorvejene rundt om København. Belysningsanlægget, der blev etableret i i 960 erne, er netop blevet fuldstændig renoveret og fremstår idag som et flot sammenhængende moderne vejbelysningsanlæg. Afiohn Kjærsgaard, Vejdirektoratet, Distrikt Nord I Allan Ruberg, Hansen & Henneberg Vejdirektoratet har gennemført den sam lede renovering, der omfatter motorvej E45 med de fleste indføringsmotorveje til Aalborg, fra frakørsel 28 Aalborg Syd og nordpå igennem Limfjordstunnelen, vest om Nørresundby og videre til Bouet ud fletningen mellem E39 og E45, i alt en strækning på Ca. 25 km. Vejdirektoratet har gennemført renove ringen over 3 etaper. hvor første etape blev udført i 1998, etape 2 blev udført i Motorvej E45 ved nordlige udkørsel fra Limfjordstunnelen. 2001, og etape 3 stod færdig ultimo de cember De samlede anlægsudgifter til projektets gennemførelse er 9 mill. kr. Det oprindeligt belysningsanlæg Vejbelysningsanlægget blev etableret i 1969 hvor anlægget bestod af 22.5 m høje master på selve motorvejen og 17 m høje master langs ramper ol. Armaturerne var kuffertarmaturer med hvælvet skærm, der hver var bestykket med 2 x 400 W høj tryksnatrium lyskilder. Armaturerne var monteret med en hældning på 15. En 22,5 m høj vejbelysningsmast vejede 1050 kg. Det oprindelige anlæg kunne med sine høje master ses fra store dele af Aalborg og Nørresundby og var især generende i mørke, fordi armaturernes hvælvede skærme og store hældning gav høje lysstyrker ud over landskabet. Armaturerne blev i begyndelsen af 1980 erne ombygget til I x 400 W høj trvksnatrium og skærmen blev udskiftet til flad skærm, samtidig med at armaturhæld ningen blev ændret til 0. Ombygningen betød en bedre belysningsvirkningsgrad og en væsentlig formindskelse af fjernvirkningen, men anlægget ragede stadig op og kunne ses på lang afstand. Særligt Limfjorden og kysten vest for Nørre PT Motorvej E45. Umiddelbart lige nord for Liin/jordstunnelen er de nye vejbelvs n ingsmaster placeret i,nidterrabattens højre side for at inidegå en evt, udvidelse af,notori ejens svdgående spol: sundby var i mørke berørt af generende lys. De oprindelige master voldte en del pro blemer, idet de store højder på masterne gjorde, at masterne svingede betydeligt i blæsevejr. Dette medførte trafikale gener, ligesom der også var risiko for trætheds brud i masterne blev der gennem ført en vurdering af mastetilstanden, og enkelte master blev i den forbindelse fjernet, idet der var konstateret begyndende brud i enkelte master. Det nye belysningsanlæg Det nye vejbelysningsanlæg er etableret i tre etaper i perioden og er ud ført med rundkoniske rørmaster med bu ede arme som passer til de halvkuglefor mede Københavnerarmaturer, hvis enkle og harmoniske form sammen med dets i DANSK VEJTIDSSKRIFT

17 - 4. o200 Rampedel til/fra Aalborg C med gaimnel 17 ni høj vejbelvsningsinast. I En 22,5 /0 høj gi. i ejbelysnings mast på 1050 kg sammen med en nv lom høj i ejbelvsningsmast, der lejer 100 kg. I Bygherre: Vejdirektoratet Rådgiver på lysprojektet: Hansen & Henneberg Aizlcegsentreprenør: FK Entreprise A/S El-entreprenør: Etape i Thomas Pedersen AIS. Etape 2 & 3 AKE Entreprise A/S El-entreprenør på styringen: AKE Entreprise A/S Vejbelysningsarin atur: Philips A/S Vejbelysniizgsinast: DANintra EL Teknik A/S lystekniske egenskaber har gjort det til et af de mest anvendte armaturer i Danmark. Anlægget har et mere dæmpet og ele gant præg og er, bla. på grund af den me get lavere højde, langt mere diskret i land skabet end det oprindelige belysningsan læg. På motorvejen består anlægget af 10 m høje rundkoniske rørmaster med 2 arma turer på hver mast etableret i midterrabat. Langs ramper og tilslutningsveje er der anvendt 8 m høje master med et armatur etableret i siderabat. De anvendte Philips Københavnerar matur SGS36I med flad vandret skærm er på motorvej og på brede ramper bestyk ket med 100 W højtryksnatrium lyskilder (klar kolbe). På smalle ramper ol. er der anvendt 70W lyskilder. Alle armaturer har en hældningen på 0. En 1Dm høj rundko nisk rørmast vejer 100 kg. Med udskiftningen har trafikanterne op nået langt bedre og ensartede synsforhold i mørke, således at trafikken kan afvikles sikkert og komfortabelt i dette store og trafikalt set komplicerede område. Det nye belysningsanlæg giver en bedre æstetik sammen med en dramatisk sænk ning af den generende fjernvirkning fra belysningsanlægget på omgivelserne. Den lavere lyspunkthøjde har krævet flere ma ster og armaturer; men energiforbruget pr. km motorvej er alligevel reduceret med ca. 30%. Kravene til tralikanternes synsforhold og komfort Motorvejsstrækningen belyses, fordi den ligger tæt op ad et større byområde. hvorved den i væsentlig grad afvikler lokaltrafik, og hvor de mange til-/frakørsler ligget tæt. I forbindelse med omrdets myldretids trafik i mørketiden er det vigtigt at bevare overskueligheden bla. ved, at ind- og ud flettende kørebaner er tydeligt synlige på lang afstand. Ved ind- og udfietninger er det endvidere vigtigt, at vognbaneafstri bningen ses tydeligt. Særligt ved de fug tige vejrforhold, der hersker i vinterhal våret, er vognbaneafstribni ngen imidlertid meget vanskelig at se på tilstrækkelig af stand i mørke, med mindre der er en god vejbelysning. Samtidig er der ikke tvivl om, at trafikkapaciteten på en vej falder i mørke på grund af mindre overskuelighed. Med vejbelysning kan en stor del af denne kapaci tetsforringelse genvindes, samtidig med at antallet af mørkeuheld reduceres mar kant. I projektet er følgende belysningsklasser op fyldt iht. Vejbelysningsregleme fra 1999: L3 på den 6-sporede strækning ved Lim fjordstunnelen L5 på øvrige motorvejsstrækninger L7a på ramper ol. Vej belysningsanlæggets styring Vejbelysningsanlægget er trådløst styret over GSM (mobiltelefon) nettet ved hjælp af et Amplight lysstyringssystem, som er leveret af det danske firma Amplex. Systemet er bygget op om en lyssty ringscentral, placeret på en server, som hostes af Amplex. Lysstyringscentralens server er internetbaseret og har en gateway til GSM/GPRS nettet. GPRS er en IPdatakommunikationstjeneste, som er en del af GSM nettet. Som teleoperatør bruges Sonofon. Ved hjælp afgprs kommunikationen kan lys styringscentralen trådløst styre og over våge vejbelysningen via styreenheder. der er placeret i anlæggets 17 vejbelysnings skabe. Styreenhederne kan tænde, slukke og give signal til udførelse af natsænkning p vejbelysningen. Endvidere kan styreenheden foretage måling af aktuelt strøm forbrug og akkumuleret strømforbrug og udføre timetælling. Vejbelysningen kan tænde og slukke ud fra lysindfaldet, et astronomisk ur eller et fast klokkeslæt. Derudover kan der manu elt tændes og slukkes for vejbelysningen fra lysstyringscentralen eller fra en mobil telefon. Lysstyringscentralen kan levere døgnrapporter over brændetimer og hændelser. Lysstyringscentralen kan be tjenes over internettet fra en PC med en webbrowser. I tilfælde af fejl kan lyssty ringscentralen udsende alarmer til drift sentreprenørens mobiltelefoner. edi gcii(ildelsesfrit Udenhiljo Trafik og miljovenlige pullerter Stærke og billige Lav vægt. handteringsvcnl ige Vcjrhcstandigc og meget holdbare Massive ø mm. BYINYENTAR TERRÆNUDSflR VEJTILLIEHØR LFCEPLADSREDSK.BER Firnta: (,9 Udv entar ApS Jonilrulokken IV. 5901) Randers. DK.. TIf)45) Mad. udscntar(a 59.dk wwwudvcntardk DANSK VEJTIDSSKRIFT i 7

18 Seminar om tilgængelighed for alle Af Birgit Knudsholt Håndbogen om tilgængelighed er udarbejdet afarbejdsgruppe 10.0, der er nedsat afvejregel rådet Formålet var at udvikle en metode til granskning aftilgængelighed for alle og udarbejde en håndbog i tilgængelighed. len inden for tilgængelighed for alle uanset handicap. Hvorfor hader kørestolsbrugere bro sten? Det skyldes, at man taber sine varer på grund af rystelser, fødderne falder ud af fodstøtterne, nogle får spasmer og ufri villig tissetrang, svarede Arly Dalgaard. Foto: Bente Rödsgaardfra Daiisk Handicapforbund. Arbejdsgruppen består af trafik- og vejeksperter og repræsentanter fra handicapog ældreorganisationer. Håndbogen er ved at blive justeret efter en netop afsluttet høringsperiode. Næste fase bliver, at for slaget skal afprøves i nogle pilotprojekter. Der er ved at blive uddannet tilgængelig hedsrevisorer, som kan vurdere, om et vejprojekt er tilgængeligt. Den 2. september blev der afholdt Avf seminar om tilgængelighed for alle i Ros kilde. Der var ca. 25 deltagere, og der udspandt sig mange gode diskussioner i løbet af dagen. Indlæggene spændte vidt fra målsæt ning omkring tilgængelighed til den prak tiske brug af anlæggene/faciliteterne. Udpluk fra seminarets alsidige indlæg Seminaret blev indledt af Jens Pedersen, Vejdirektoratet, formand for arbejds gruppe 10.0, der fortalte om baggrunden, målsætningen og hovedopgaverne for ar bejdet. Herefter gik vi over til en af brugernes syn på sagen. Krydsning af veje Arly Dalgaard, Bygge og Trafik Politisk Udvalg (BTPU) i Dansk Handicap For bund, medlem af arbejdsgruppe 10.0, og selv kørestolsbruger kørte lige på med et lysbilledshow, der viste forhindringer for kørestolsbrugere, som kunne have været undgået. Rastepladser, hvor der er trin til picnicområder, skraldespande osv. Lange veje med en midterrabat, der gør det umuligt for kørestolsbrugere at pas sere vejen. Kørestolsbrugere vil gerne have, at der for hver 200 meter er en mu lighed for at krydse vejen, hvis der vel og mærke er noget på den anden side. Dette gav anledning til en mindre diskussionen om dette aspekt set i sammenhæng med trafiksikkerheden, hvor overgangene helst skal samles på trafiksikre lokaliteter. Man må kunne opnå fornuftige løsninger og kompromiser meter til næste gang man kan krydse er nu engang langt at køre i kørestol. Uenigheder og brosten Spørgelysten fejlede ikke noget. Er handi cappede uenige indbyrdes, f.eks. blinde og kørestolsbrugere, når det gælder kant- Sten? Handicaporganisationerne har været oppe at slås indbyrdes, men nu bakker alle om Dansk Standard 3028, som er bibe Begræns handicapparkering Handicapparkeringspiadser skal ikke drys ses ud med rund hånd, men være hvor der er brug for dem. Hvis bilisterne erfarer, at de altid er tomme, så tager de dem bare. Fordi der holder alligevel aldrig nogen. Til gengæld skal handicapparkerings pladser laves, så vi kan komme ind og ud af vore biler, sagde Arly Dalgaard og viste nogle lysbilledeksempler på uegnede han dicapparkeringspladser. Fejlen var, at en anden bil kunne holde så tæt på en invali debil, at en kørestolsbruger ikke kunne komme ind i sin bil igen. Da ordet var frit gav flere udtryk for, at man kunne undgå mange brølere ved at tænke sig om fra starten af. Og en del be kendte, at eksemplerne på lysbillederne var temmelig håbløse, så der var bred enighed om at blive kollektivt bedre. De ældre Sine Jensen, Ældresagen, medlem af ar bejdsgruppe 10.0, fortalte om den grund læggende målsætning, at de ældre skal være selvhjulpne så længe som muligt, og hvor de ældre bliver pådraget nogle be grænsninger på grund af de forskellige vej udformninger. Næstved viser vejen frem I Næstved Kommune er forvaltningen ved at udarbejde et tilgængelighedsnet. An ders Gedde Petersen, Næstved Kommune gennemgik proceduren i forbindelse med dette arbejde. Baggrunden var, at handicaporganisati oneme havde klaget i årevis over tilgæn geligheden i byen. Og da det er et emne, der har medvind for tiden, nedsatte byrå det en gruppe med frivillige fra handicap organisationerne og teknisk forvaltning. Opgaven lød populært sagt på at gøre Næstved tilgængelig, men uden at ruinere. i 8 i 2004 DANSK VETIDSSKRIFT

19 De forskellige mål i kommunen blev indtegnet, f. eks. rådhu set, butikker, ældrecenter osv. Dernæst blev ruteme tegnet på, hvordan skulle de komme derhen. Alle forhindringerne på vej til målene blev undersøgt. Dårlige belægninger, kantsten osv blev plottet ind på kortet. Resultatet blev en rapport. som borgerne kunne kommentere skriftligt eller ved borgermoder. Dette mun dede ud i et løsningskatalog. Kommunen har afsat penge til at g i gang og vil afsætte flere penge de kommende år, så i 2010 for ventes det, at mange af barriererne på vej til de indtegnede mål er forsvundet. Det har været en god måde at gribe tingene an på, og frivillige fra handicaporganisationerne har gjort et stort stykke registre ringsarbejde. Mit indtryk er også, at de ikke er indbyrdes uenige. for det har de afklaret. dengang de udarbejdede DS 3028, sagde Andres Gedde Petersen. Tilgængelighedsrevision Dagens sidste oplæg var fra Mogens Møller, Via Trafik Rådgiv ning ApS, sekretær i arbejdsgruppe 10.0, der fortalte om, hvad formålet med håndbogen er, hvad tilgængelighedsrevision går ud på, og hvorfor vi bør anvende det. Systemet kan medvirke til, at nye veje og stier kan anlægges uden barrierer for færdselshandicappede. Alle har krav på at kunne færdes i samfundet, derfor skal der tages hensyn til både trafiksikkerhed og tilgængelighed. Herefter drog vi på ekskursion i Roskilde by for at se på såvel gode som dårlige eksempler på tilgængelighed. Foto: Bente RØdsgaard fra Dansk Hanclicapfrrbund. Foto: Bente RØdsgaard fra Dansk Handicapforbund. ifltra forener kvalitet, levetid og økonomi Vejbelysning Eftergivelige master Power-Miser energisparer Komponenter til belysningsindustrien i 2004DANSKVEJTIDSSKRIFT i 9

20 Baggrundskapitlei: Strukturkommissionens betænkning Organisering i vejsektoren I AfciviIingeniør Dr. Tech.iens Rørbech - Læstog kommenteret Lang tid før Strukturkommissionens betænkning kom på gaden i slutningen afjanua var diskussionerne i fuld gang: Skal vi have amter i fremtiden? eller regioner istedet, og i givet fald hvor mange? hvordan skal kommunerne sammenlægges? osv. osv. Aviserne og fagtidsskrifteme har ledt læ serne langt ind i diskussionen af disse overordnede emner, men jeg kan varmt anbefale at få fat i den ægte vare, nemlig selve betænkningen. Det er fremragende læsning, der fører én vidt omkring i hele vort forvaitningssystem og rummer en lang række interessante beskrivelser og analyser. Vej- og trafiksektoren er også i spil. men vi må erkende, at vor verden ikke fylder meget hverken i betænkningen eller i alle diskussionerne. Men selv om vi ikke fyl der meget i den offentlige debat, kan det, der kan gå hen og blive resultatet af alle anstrengelserne, ikke desto mindre godt komme til at betyde vældig meget. Og derfor er det væsentligt, at vi alle engage rer os nu. Rekvirerer man den samlede betænkning, modtager man 4 bøger: Biizd 1:!-Iovedbetænknin gen. Den er på 773 sider En af de allervæsentligste kon klusioner i betænkningen er ikke til at tage fejl afi Kommissionen anbefrile,; at der gennenmfres en samlet refrrm af den of jntlige sektot som omftmtter såvel indde lingsændringer som opgavef7ytn inger mellem stat, amter og kommune,: Kom missionen anbefaler således, at mindsies tçrrelse,m for forvaitningsenhederne både på lokalt og regionalt niveau øges væsent ligt i forhold til idag. og at den nuværende opgavefom-deling ændres, så samnmenhæn gende opgaver i højere grad samles i ét friri altningsled De mest interessante afsnit er herefter naturligvis beskrivelserne af de hovedmo deller for den offentlige sektors struktur, som det anbefales at overveje, nemlig mcdeller med tre direkte valgte forvaltnings led, modeller med to direkte og ét eller flere indirekte valgte forvaltningsled og endelig modeller med kun to direkte valgte forvaltningsled. Men der er også virkelig interessante redegørelser om De mokratisk bæredygtighed. Borgerinddra gelse, Demokratisk kontrol og styring, Kvalitet i opgaveløsningen og faglig bæredygtighed og om en lang række lig nende emner som udgangspunkter for stil lingtagen til de anbefalede modeller. Bind 2: Bilag - Inde holder 227 sider genneingang af det nu æ-ende /r altmi ingssvstemn og redegørel ser for hvordan i er nået til dagens sitti ation. Bind 3: Bilag Sektorheskrivelser 552 si der helliget beskrivelser af alle defårvalt ningsområdet der er i spil. Sundhed, Psv kiatri, Børn og unge, Ældre osv. Der er også afsnit om Natur og miljø, Fysisk planlægning og Trafik, som (le område,; der vel især interesserer teknikere. En sammenfatning på 93 sider. Den kon centrerer sig om kommissionens forskel lige modeller og de synspunkter, der har været så meget fremme i bla. aviserne. Hovedbetænkningen veje og trafik Første gang man støder på afsnit om veje og trafik er 3/4 henne i hovedbetænknin gen. Efter den grundige gennemgang af de mange forhold, der har betydning for hele vort forvaitningssystem, strammes analy serne til i afsnittet om konstaterede svag heder i opgavevaretagelsen på sektorom råderne. Først omtales områder med væ sentlige svagheder. Her får sundhedsvæs enet ikke overraskende en ordentlig om gang. I et afsnit om områder med mindre svagheder nævnes Trafikplanlægning og infrastruktur og Planområdet. Det er ho vedsagelig hovedstadsområdet, der står for skud. Her kritiseres, at ansvaret for re gionplanlægning, veje, kollektiv bustra fik, særlige trafikformer (S-tog og Metro) er fordelt på en række forskellige myndig heder, og at det giver koordinerings- og prioriteringsproblemer mv. På planområ det fremhæves, at større enheder på såvel det regionale som det kommunale niveau vil kunne give visse stordriftsfordele. Pro blemerne i hovedstadsområdet fremhæves også her. det efterfølgende kapitel kommer så bud på løsningsmuligheder. Fr,st trafikområdet: Da den nu værende organisering på trafikomnrådet generelt vurderes at være rimeligt velfimgerende, finder kommissionen ikke, at (ler isoleret set er behov for at ændre opgavefordelin gen på området. Kommissionen vil dog pege på, at den stigende mobilitet og pendling Øger kravene til den geografiske udstrækning af planlægningsenhederne på trafikomn rådet. Større kommuner og re gionale enheder vil demfor være en firdel på længere sigt. Især pen dlingen inde,, for hovedstadsregionen og i stigende ud strækning på Sjælland taler fom; at plan lægningsenhederne i denne del af landet skal være væsentlig stç)rre Herefter kommer tanker om, hvordan man kan samle tingene i hovedstadsområdet. Om vejsektoren hedder det: På vejområ det vurderes, at der ved større amter kan DANSK VEJTIDSSKRIFT

Navigationsanlæg ødelægger vejbestyrelsernes planlægning

Navigationsanlæg ødelægger vejbestyrelsernes planlægning Navigationsanlæg ødelægger vejbestyrelsernes planlægning Af Erik Randrup, Civilingeniør,Vejdirektoratet r@vd.dk Kim Schwartzlose, Projektleder, Carl Bro Gruppen ksw@carlbro.dk Hvilke følger får navigationsteknologi

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler AUC-paper 2001 Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler Kim Schwartzlose Projektleder Carl Bro as Granskoven 8 200 Glostrup Tlf. 4348 939 E-mail:

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

strategiske vejnet Nyhedsbrev nr. 1, 27. februar 2015 Nyhedsbrev Velkommen til nyhedsbrevet om Det strategiske vejnet.

strategiske vejnet Nyhedsbrev nr. 1, 27. februar 2015 Nyhedsbrev Velkommen til nyhedsbrevet om Det strategiske vejnet. Velkommen til nyhedsbrevet om Det. I dette brev giver vi en orientering om den seneste udvikling i regi af Det. Emnerne er kortet Overblik Over Vejarbejder, faste omkørselsruter og fælles trafikinformation.

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Vejregler om vejafmærkning

Vejregler om vejafmærkning Nyheder Kommende ændringer Kim Schwartzlose Afdelingsleder, Moe & Brødsgaard Fagsekretær for vejregelgruppen om vejafmærkning side 1 Præsentation Baggrund Hvad er der sket i 2010? Hvad er planen i 2011?

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Trafikstrategi for Nr. Herlev Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER HØRINGSBOG HÅNDBOG GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 5 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af

Læs mere

Referat af Kommunal Vejteknisk Forenings generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere.

Referat af Kommunal Vejteknisk Forenings generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere. Referat af s generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere. 18-05 - 2011 Pkt. 1. Valg af dirigent. Pkt. 2. ens beretning. Niels Chr. Mikkelsen,

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund På Dansk Cyklist Forbunds

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012

ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012 ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 Der har i de seneste år været udgivet en række rapporter vedr. færdselsuheld

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred?

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? Penge til veje, 2008 Finn Madsen Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? 1 Solvognen 2 I Region Sjælland 355 km 2 33.000 indbyggere 600 km kommuneveje 850 km private veje 40.000 ejendomme

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå.

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå. Borgmester Gert Jørgensens tale ved nytårskur n ytårskuren for erhvervslivet den 13. januar 2014 [Det talte ord gælder.] Godt nytår, alle sammen. Det er dejligt at se jer. Dejligt, at så mange bakker op

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Mastra og nøgletalsdatabase. Marts 2015

Mastra og nøgletalsdatabase. Marts 2015 Mastra og nøgletalsdatabase Marts 2015 Kontakt Fagspecialist: Niels Moltved 7244 3182 nem@vd.dk Kundekonsulent: Bent Juhl Pedersen 4037 1900 bjp@vd.dk vejdirektoratet.dk/raadgivning kmastra kmastra er

Læs mere

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU AVF-seminar, Vejle Onsdag den 2. nov. 2005 Side

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Afmærkningsplan for. Vammenruten. Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune. Udarbejdet for Viborg Kommune. 2012 (revideret jan 2014)

Afmærkningsplan for. Vammenruten. Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune. Udarbejdet for Viborg Kommune. 2012 (revideret jan 2014) Afmærkningsplan for Vammenruten Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune Udarbejdet for Viborg Kommune 2012 (revideret jan 2014) af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari Kolofon Notatet er udarbejdet for

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse

Læs mere

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet 5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet Spørgsmål: 1) Hvorfor vil modellen ikke betyde øget centralisering og mere bureaukrati? 2) Hvorfor har regeringen valgt ikke at overføre veje til de

Læs mere

Artikel. P-henvisning

Artikel. P-henvisning Artikel P-henvisning Rambøll Nyvig Notat nr. 1 Til Vejforum Fra RA Rambøll Danmark as Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark T: +45 4575 3600 D: +45 4574 3620 M: +45 2013 6182 F: +45 4576 7640 ra@nyvig.dk www.nyvig.dk

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Handicaptilgængelighed

Handicaptilgængelighed Side 1 af 5 Fremrykning og udmøntningen af den udvidede anlægspulje i 2004 vedrørende handicaptilgængelighed, trafiksikkerhed og støjdæmpende tiltag På mødet mellem rege ringen og forligspartierne tirsdag

Læs mere

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Tavle E53, vejledende hastighed 40 km/t (blå) og tavle E68, hastighedszone (rød)

Tavle E53, vejledende hastighed 40 km/t (blå) og tavle E68, hastighedszone (rød) Grundejerforeningen Lille Eskemosegaard v. Christina Dahl Christiansen Herman Bangs Vej 32 3460 Birkerød Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3643 F: +45 4576 7640

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Forslag til afstemning på Generalforsamling i grundejerforeningen Trylleskoven d.13-juni-2012:

Forslag til afstemning på Generalforsamling i grundejerforeningen Trylleskoven d.13-juni-2012: Vedr. forslag til etablering af hastighedsbegrænsende foranstaltninger på de veje, i grundejerforeningen Trylleskoven, som ikke allerede har vejbump. Forslag til afstemning på Generalforsamling i grundejerforeningen

Læs mere

Vejledning om servicevejvisning i Vordingborg Kommune. December 2014

Vejledning om servicevejvisning i Vordingborg Kommune. December 2014 Vejledning om servicevejvisning i Vordingborg Kommune December 2014 Indhold Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Overordnede principper... 3 3. Almindelig servicevejvisning... 4 4. Særlig servicevejvisning...

Læs mere

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Til en vej hører kørebane, rabatter, grøfter, vigepladser, rastepladser og afmærkning i form af striber og færdselstavler.

Til en vej hører kørebane, rabatter, grøfter, vigepladser, rastepladser og afmærkning i form af striber og færdselstavler. Retningslinjer for skilte m.m. Det som er beskrevet herunder, er et sammendrag af bestemmelserne i Lov om offentlige veje, Færdselsloven, Naturbeskyttelsesloven og Vejreglerne. Assens Kommune og Fyns Politi

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Vigersted Lokalråd. Stiftet den 15. april 2012

Vigersted Lokalråd. Stiftet den 15. april 2012 Lokalråd Stiftet den 15. april 2012 Lokalrådsmøde den 25. maj 2016 kl. 19:30. Blev holdt hos Peter Hansen, Ågerupvej 141, Telefon: 20 83 60 90 Formand Peter Hansen, Ågerupvej 141, Telefon: 20 83 60 90

Læs mere

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde Instruks IN-2-2 Arbejdsmiljøemne: Ulykkesrisici Ansvarlig enhed: AFC, SD, B/A og Teknik Ikrafttræden: 1. juli 2015 Senest revideret: 1. EMNE OG BAGGRUND

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

kommunen skjuler det reelle ønske, hvilket er at bevare flest mulige veje på private hænder for at spare penge

kommunen skjuler det reelle ønske, hvilket er at bevare flest mulige veje på private hænder for at spare penge Peter Rydder Trondhjemsgade 8 8200 Aarhus N Dato 16. november 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/08838-17 Side 1/7 Afslag på trafiktælling på Oslogade

Læs mere

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015):

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 59 Offentligt SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Forbedring af sikkerhed og kapacitet ved Limfjordstunnelen

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,

Læs mere

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde.

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde. Vejarbejde Ofte antages det bevidst eller ubevidst at trafikken selv finder ud af at komme udenom et vejarbejde. Ved vejarbejde er det en god idé at tage særlige hensyn til cyklister, der er mere følsomme

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Ny vejregel om variable tavler

Ny vejregel om variable tavler Memo IT på vej Titel Vejforum 2010 Ny vejregel om variable tavler Dato 15 november 2010 Til Dorrit J Gundstrup COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere