KVALITETSRAPPORT 2014 DAGTILBUDSOMRÅDET

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014 DAGTILBUDSOMRÅDET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORMÅL... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 2 HØJKVALITETSDAGTILBUD... 3 FAGLIGE RESULTATER... 5 KOMPETENCEHJULET - ET PÆDAGOGISK REDSKAB SPROGINDSATS OG SPROGVURDERING AF 3-ÅRIGE OVERGANG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE OG FRITIDSTILBUD BØRNEINTRA RESSOURCER...26 MEDARBEJDERE...27 LEDELSE...17

3 FORMÅL Denne kvalitetsrapport er udarbejdet på baggrund af Økonomiaftalen fra 2010 mellem regeringen og KL. Kalundborg Kommune, som indebærer offentliggørelse af udvalgte resultatopgørelser samt en beskrivelse af de politiske faglige indsatsområder. Den første kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet i Kalundborg Kommune blev udarbejdet i 2012, og indeværende rapport følger op på mål og udvikling i perioden Det er ambitionen, at rapporten skaber overblik og indblik i dagtilbuddenes pædagogiske praksis samt genererer brugbar information til borgere, politikere, tværfaglige samarbejdspartnere og til ledelse og forvaltning. 35 daginstitutioner 1 samt fire dagplejeenheder har i år udarbejdet en lokal kvalitetsrapport, som denne kvalitetsrapport bygger på. Kvalitetsrapporten 2012 og 2014 er tilgængelige på HOVEDKONKLUSIONER Rapporten peger på fire indsatsområder, der understøtter arbejdet med KLARpædagogikken: NORMERING Tilførelsen af de ekstra midler fra "Det gode børneliv" er delvist brugt til efteruddannelse af personalet i dagtilbuddene samt til andre relevante udgifter, hvilket har betydet, at normeringen i daginstitutionerne fra er uændret. I udregningerne er der taget højde for det faldende børnetal. LEDELSE Samtlige områdeledere har som minimum en diplomuddannelse i ledelse. De pædagogiske teamledere har deltaget i et kommunalt sammensat ledelsesforløb med undervisere fra "DISPUK" i Knap halvdelen af de pædagogiske teamledere har samtidig en diplomuddannelse eller er i gang med en tilsvarende uddannelse. SPROG Alle 3-årige børn i Kalundborg Kommune bliver sprogtestet. Samtlige dagtilbud har én medarbejder med et 14-dages sprogmodul. For at støtte op om det tværfaglige samarbejde og sikre sprogindsatsen, skal medarbejderens arbejdsfunktion defineres i løbet af INKLUSION Oprettelsen af ressourcedagtilbudddene har betydet en generel skærpet opmærksomhed på inklusion og børnefællesskaber. 1 De 35 daginstitutioner: 25 kommunale daginstitutioner, hvoraf et er lukket i 2014, to landsbymodeller, fire selvejende daginstitutioner og tre ud af kommunens fire private daginstitutioner.

4 HØJKVALITETSDAGTILBUD Kalundborg Kommunes dagtilbud arbejder alle med kommunens egen KLAR-pædagogik, der tydeligt fremhæver de indsatser, der ifølge forskningen leder hen til højkvalitetsdagtilbud, og som fremmer de fælles indsatsområder i kommunen. KLAR-pædagogikken indeholder de pædagogiske tiltag, der sikrer en sammenhængende, tværfaglig og helhedsorienteret indsats på hele børneområdet. KLAR-pædagogikken indeholder fire hjørnestene, som er underbyggede med særlige fokuspunkter, der er vigtige for opfyldelsen af højkvalitetsdagtilbud. Dette sikrer synlighed og profilering i henhold til det pædagogiske arbejde og signalerer et lokalt image, som tydeligt definerer Kalundborg Kommunes børnepolitik. KLAR-pædagogik Dagtilbuddene har arbejdet med KLAR-pædagogikken siden slutningen af KLAR-pædagogikken indebærer, at dagtilbuddene arbejder med daglige læringsgrupper, hvor en mindre gruppe børn er sammen med en voksen. Arbejdet med de mindre læringsgrupper har for mange dagtilbud betydet et større fokus på planlægning af den pædagogiske praksis.

5 I Kalundborg Kommune er de pædagogiske læreplaner 2, sammen med KLAR-pædagogikken, omdrejningspunktet for dagtilbuddenes virke. Disse er med til at skabe et fælles fagligt indhold i dagtilbuddet og sikrer udfordringer for alle børn. Ifølge Kalundborg Kommunes dagtilbudspolitik skal det pædagogiske arbejde tilrettelægges, så hver voksen gør brug af sin faglighed og planlægger læringsforløb med få børn ad gangen i henhold til mål og tiltag fra den pædagogiske læreplan. Dagtilbuddene benytter et KLAR-skema, som viser indholdet af ugen. KLAR-skemaerne er tilgængelige på dagtilbuddenes hjemmesider. Forbedring af kvaliteten i dagtilbud Regeringen og KL indgik i juni 2012 en aftale om at tilføre ekstra penge til kommunerne med henblik på at styrke kvaliteten i dagtilbud. I Kalundborg Kommune blev det besluttet, at størstedelen af pengene skulle gå til bedre normeringer i forhold til at understøtte arbejdet med KLAR-pædagogikken. Kommunens dagtilbudsstruktur Kommunen har organiseret sine kommunale dagtilbud i fem områdedagtilbud. Udbuddet af pladser indeholder vuggestuer, dagplejer, børnehaver og integrerede dagtilbud. Der er indgået driftsoverenskomst med fem selvejende dagtilbud. Der er to landsbyordninger med tilknyttede dagtilbud til børn under den skolepligtige alder, som drives under folkeskoleloven. Endvidere er der etableret fire private dagtilbud og et specialtilbud. 2 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10.

6 FAGLIGE RESULTATER I dette afsnit sættes der fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen 3. Alle dagtilbud arbejder med LP (læringsmiljø- og pædagogisk analyse), som er et pædagogisk redskab, der fokuserer på den kontekst barnet befinder sig i. Arbejdet med LP medvirker til analyse og refleksioner i personalegruppen og støtter op om dagtilbuddets egen faglige indsats. Dagtilbuddene foretager en kortlægningsundersøgelse to gange i løbet af den treårige periode, det tager at blive LP-certificeret af University Collage Sjælland. I kortlægningen indgår digitale besvarelser fra børn, forældre og dagtilbud. På baggrund af denne viden iværksætter dagtilbuddet konkrete tiltag og individuelle indsatsområder. Som led i inklusionsarbejdet blev fire dagtilbud i 2013 omdannet til ressourcedagtilbud, som har et antal ressourcepladser til børn, der har behov for ekstra ressourcer. I ressourcedagtilbuddene arbejder ressourcepædagoger side om side med de øvrige medarbejdere om at sikre gode børnefællesskaber. Alle dagtilbuddene har mulighed for at søge om at få en procespædagog tilknyttet i en periode i relation til arbejdet med børnefællesskaber, KLAR-pædagogik, ledelsesudvikling mm. Procespædagogens opgave er her at yde sparring og/eller være ekstra hænder i forhold til at iværksætte udviklingsprocesser. Kompetencehjulet - et pædagogisk redskab Kalundborg Kommune har pr. 1. marts 2013 indført kompetencehjulet som et pædagogisk og tværfagligt samarbejdsværktøj for alle professionelle fagfolk på 0-6 års området. Kompetencehjulet er baseret på forskning og psykologiske udviklingsbeskrivelser og indeholder en anerkendende, ressource- og relationsorienteret tilgang til det enkelte barn. Der er fokus på barnets ressourcer og kompetencer inden for de 6 læreplanstemaer. 3 Dagtilbudsloven 1 og 7.

7 Dagtilbuddene har udarbejdet en kompetenceprofil på alle børn. Dagtilbuddenes samlede grafer danner tilsammen grundlag for den overordnede evaluering af mål og metoder i den pædagogiske læreplan. Graferne skal ses i forhold til børns generelle udvikling og giver et billede af børnenes udvikling i forhold til de 6 læreplanstemaer: Sproglig udvikling Alsidige personlige kompetencer Sociale kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Graferne er med til at sætte fokus på, hvad dagtilbuddene skal have særligt fokus på i forhold til børnenes næste udviklingszone. Dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner Alle dagtilbud og dagplejeområder har i 2014 udarbejdet pædagogiske læreplaner, som er omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde i Kalundborg Kommune. Hvert dagtilbud har på baggrund af egne grafer valgt udviklingsmål fra kompetencehjulet. I deres pædagogiske læreplan er det beskrevet, hvilke tegn på læring, de vil lægge mærke til hos børnene, samt hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter de vil iværksætte for at nå målene. Dette er beskrevet særskilt for børn med særlige behov 4. I februar 2014 udarbejdede dagtilbuddene kompetenceprofiler på alle børn, og på baggrund af disse profiler, er der trukket en samlet graf for henholdsvis: børn i vuggestuer børn i dagpleje børn i børnehaver På de følgende tre sider vises disse grafer, og efterfølgende gennemgås de for hvert af de seks læreplanstemaer. Erfaringerne fra andre kommuner peger på, at graferne jævner sig ud i takt med at alle bliver fortrolige med at benytte redskabet. 4 Dagtilbudsloven 8 st. 3 og 4.

8 Her vises den samlede graf for Kalundborg Kommunes vuggestuebørn:

9 Her vises den samlede graf for Kalundborg Kommunes dagplejebørn:

10

11 Her vises den samlede graf for Kalundborg Kommunes børnehavebørn:

12 Børns sproglige kompetencer - det viser grafen Vuggestuebørn og dagplejebørn: Børnenes sproglige kompetencer er generelt aldersvarende eller over aldersgennemsnittet. Der kan med fordel fokuseres på børnenes næste udviklingszone i forhold til grammatik. Børnehavebørn: Børnenes sproglige kompetencer ligger over deres aldersgennemsnit. Alle børn er vurderet i forhold til følgende: Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Udviklingen i sproglig og social adfærd der udnytter de sproglige kompetencer til udveksling af betydninger og følelser Barnets øgede forståelse af andres brug af og udviklingen i egen brug af betydningsbærende tryk og stød, intonation og tonefald, både impressivt (indadtil) og ekspressivt (udadtil) i udtale. Barnets udvikling af tydelig udtale af ord med sprogets betydningsadskillende lyde og hyppigste konsonantkombinationer Udviklingen i den nødvendige lydelige evne til at skelne mellem talesprogets stavelser og enkeltlyde, som gør at man kan høre og udtale ord. F.eks. forskellen på mus og hus. Barnets udvikling i antallet af ord som er til rådighed for det, indenfor forskellige ordklasser. Barnets udvikling i anvendelsen af regler/rutiner for hvordan betydninger er forbundet med udtryk og hvordan sprogdele kombineres til større helheder. Dagtilbuddenes arbejde med sproglig udvikling: Dagtilbuddene har generelt stor fokus på sprog, hvilket også fremgår af graferne. Arbejdet med de mindre læringsgrupper, jf. KLAR-pædagogikken, skaber gode betingelser for sproglig udvikling. Opmærksomhedspunkter i det fremtidige arbejde med sproglig udvikling: Dagtilbuddene skal fastholde strukturen og kontinuiteten med de daglige sproggrupper (børn med behov for særlig eller fokuseret indsats), og fortsat sikre at disse foregår med udgangspunkt i den detaljerede køreplan, som indeholder beskrivelser af de indsatser, som sprogvurderingen har vist, jf. Sprogindsatsen for småbørnsområdet.

13 Natur og naturfænomener - det viser grafen Vuggestuebørn: Børnenes kompetencer i forhold til natur og naturfænomener er på aldersgennemsnittet eller over. Dog kan der med fordel fokuseres på børnenes næste udviklingszone i forhold til "Børns forhold til naturen". Dagplejen: Børnenes kompetencer i forhold til natur og naturfænomener er på aldersgennemsnittet eller over. Dog kan der med fordel fokuseres på børnenes næste udviklingszone i forhold til "Børns forhold til naturen" samt "Sprog, begreber og handling". Børnehavebørn: Børnenes kompetencer i forhold til natur og naturfænomener er stort set på aldersgennemsnittet eller et stykke over. Under dette tema er hvert barn vurderet i forhold til: Sansning Opmærksomhed og viden Forhold i naturen Sprog, begreber og handling Udviklingen i hvordan barnet via sanserne oplever natur og naturfænomener, og hvordan barnet via sin perception (egen sanseiagttagelse) opfatter oplevelser og indtryk fra naturen. Udviklingen i hvordan barnet kan rette sin opmærksomhed mod naturens elementer og naturfænomener, samt få og have viden om disse elementer. Hvordan barnet udvikler sig i forhold til at undersøge og eksperimentere med elementer i naturen og udviklingen i barnets forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Hvordan barnet udvikler sit kendskab til begreber og navne på ting i naturen og mere avancerede begreber for naturens elementer, og hvordan det udvider sine handlemuligheder i forbindelse med sine oplevelser med natur, naturens elementer og naturfænomener. Dagtilbuddenes arbejde med natur og naturfænomener: Kalundborg Kommune er et naturrigt område med skov og strand, hvilket giver gode muligheder for at skabe udvikling for børnene i forhold til dette læreplanstema. Opmærksomhedspunkter i det fremtidige arbejde med natur og naturfænomener: Det fremgår af de lokale kvalitetsrapporter at dagtilbuddene vil have øget fokus på at udvikle "børnenes forhold til naturen" (se skemaet ovenfor for uddybning). Dagtilbuddene kan med fordel planlægge at arbejde med denne indsats i læringsgrupper, jf. KLARpædagogikken.

14 Kultur og kulturelle udtryksformer - det viser grafen Vuggestuen, dagplejen og børnehaven: Af alle tre grafer fremgår det, at dagtilbuddene generelt kan have særligt fokus på "Musik og sang som kommunikation" samt "Musikkens håndværksmæssige side". Under dette tema er hvert barn vurderet i forhold til: Æstetisk erkendelse Udviklingen i hvordan barnet erkender optager, føler og æstetiske oplevelser, og hvordan barnet ud fra dette selv skaber æstetiske oplevelser for sig selv og andre, når det kreere egne sanselige udtryk gennem brug af kulturelle udtryksformer. Leg, fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens Billedvirksomhed som kommunikation, fantasi og kreativitet. Billedsproglig udvikling og den rum- og formskabende udvikling Udviklingen i hvordan barnet bruger leg, fiktion og drama som middel til at udtrykke fantasi, følelser og oplevelser. Udviklingen i hvad barnet bedømmer som rigtig eller forkert, godt eller ondt, smukt eller grimt, som udspringer af de kultureelle værdier, normer og viden som barnet vokser op i. Udviklingen i hvordan barnet bruger musik og sang som kommunikations- og udtryksmiddel i kommunikation og leg. Udviklingen i hvordan barnet bruger sin medfødte musikalitet og bruger den kreativt med fantasi, viden, kunne og værdier som råstof til at kombinere, fusionere og sidestille disse ting på nye måder og får dem udtrykt som musik. Udviklingen i hvordan barnet via den motoriske, kognitive og stemmemæssige udvikling kan udtrykke sig musikalsk med stemme og instrumenter. Udviklingen i hvordan barnet bruger billeder, skulpturer osv. Til at udtrykke sin fantasi, kreativitet og følelser gennem billeder, skulpturer osv. Udviklingen i hvordan barnet bruger forskellige greb til at symboler og evne til at lave tredimensionelle rum- og formskabende konstruktioner. Dagtilbuddenes arbejde med kultur og kulturelle udtryksformer og fremtidige opmærksomhedspunkter: Af dagtilbuddenes lokale kvalitetsrapporter fremgår det, at der fremover vil være ekstra fokus på at integrere og bruge musikken som kommunikations- og udtryksmiddel i hverdagen. Dagtilbuddene kan med fordel planlægge at arbejde med denne indsats i læringsgrupper, jf. KLAR-pædagogikken.

15 Børnenes sociale kompetencer - det viser grafen Vuggestuen, dagplejen og børnehaven: Børnenes sociale kompetencer er aldersvarende eller over aldersgennemsnittet. Under dette tema er hvert barn vurderet i forhold til: Social Adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Hvordan barnet udvikler sit sociale repertoire og sin måde at opføre sig på over for andre børn og voksne. Der er bl.a. tale om udviklingen i sociale handlemuligheder i samspil, samarbejde og konflikter med børn og voksne. Hvordan barnet udvikler sig med hensyn til at kunne kommunikere med andre børn og med voksne såvel sprogligt som nonverbalt. Der er bl.a. tale om udviklingen i hvordan barnet, i et samspil med andre, kan vise hvad det gerne vil med blik, fagter, pegen eller ord. Hvordan barnet trin for trin tilegner sig de normer, færdigheder og personlighedsegenskaber, der er almindelige, og som skal til for at begå sig i det samfund, de er en del af. Der er bl.a. tale om tilegnelsen af normer for deltagelse i praktiske rutiner, fælleslege og samtaler. Hvordan barnet hele tiden udvikler sin abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker, forholdet mellem mennesker og sig selv og indbyrdes sammenhænge mellem disse. Der er bl.a. her tale om udviklingen af barnets stigende forståelse af, at andre mennesker har hensigter, følelse og vilje. Dette er forudsætningen for at evnen til empati og samarbejde udvikles. Dagtilbuddenes arbejde med sociale kompetencer: I de lokale kvalitetsrapporter beskriver dagtilbuddene, at de arbejder meget bevidst med at udvikle børenes sociale kompetencer, hvilket graferne også vidner om. Mange pædagoger har været på social inklusionsmodul og alle pædagogmedhjælpere har været på 14 dages kursus i anerkendende pædagogik og kommunikation. Opmærksomhedspunkter i det fremtidige arbejde med sociale kompetencer: Dagtilbuddene fortsætter med at have fokus på børnenes næste udviklingszone inden for læreplanstemaet, og arbejde med temaet i læringsgrupperne, jf. KLAR-pædagogikken.

16 Børnenes personlige kompetencer - det viser grafen Vuggestuen og dagplejen: Børnenes alsidige personlige kompetencer er stort set aldersvarende eller over aldersgennemsnittet. Dog kan vuggestuen med fordel fokusere på børnenes næste udviklingszone i forhold til "Mestring", og dagplejen kan med fordel fokusere på børnenes næste udviklingszone i forhold til "Mestring" og "Selvfølelse". Børnehavebørn: Børnenes personlige kompetencer ligger over deres aldersgennemsnit. Alle børn er vurderet i forhold til følgende: Selvfølelse Udviklingen i hvordan barnet synes, at udvikle sine følelser udvikling af selvværd, selvtillid, selvafgrænsning og selvbevidsthed. Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Udviklingen i hvordan barnet udtrykker, rummer og regulerer sine følelser, samt det at dele følelser med andre. Der er bl.a. tale om udviklingen i vitalitetsfølelser, empati og barnets spejling i andre personer. Udviklingen i hvordan barnet etablerer tilknytning til de nærmeste, klarer adskillelse fra de nære, bruger overgangsprojekter, udvikler venskaber og selvstændighed. Udviklingen i barnets mestringsområder, f.eks. dets egen del i skabelsen af en rutine, når det skal spise og sove. Der er også tale om hvordan det genkender og husker mønstrene i sine samhandlinger med andre, herunder f.eks. udviklingen i sin mestring af lege, hukommelse, forestillingsevne og forhandling. Udviklingen i barnets typiske læring på baggrund af en opvækst i en vesteuropæisk/dansk kultur. Omhandler bl.a. evnen til at indgå i samspil, have samforståelse og forestillingsevne samt være selvstændig og kreativ. Hvordan barnet udvikler sig gennem oplevelse af sammenhæng i brugen af nysgerrighed, hukommelse, selvbestemmelse, handling, abstrakt tænkning og symboler. Dagtilbuddenes arbejde med personlig udvikling og opmærksomhedspunkter: Generelt skaber dagtilbuddene gode betingelser for at børnene udvikler sig og lærer. Af dagtilbuddenes lokale kvalitetsrapporter fremgår det, at der vil være ekstra fokus på elementerne mestring og selvfølelse. Dette arbejde kan med fordel ske i læringsgrupper.

17 Krop og bevægelse - det viser grafen Vuggestuen, dagplejen og børnehaven: Børnenes kompetencer i forhold til krop og bevægelse er generelt over aldersgennemsnittet. Under dette tema er hvert barn vurderet i forhold til: Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Barnets udvikling af kropsbevidsthed, oplevelse af egen krop, gennem kroppen og hvad det kan gøre med sin krop. Udviklingen i hvordan barnet via sin krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelser, handlinger og adfærd, som en del af at mestre grundlæggende bevægemønstre f.eks. kravle, gå og løbe og bruge disse i leg og dagligdagsaktiviteter. Udviklingen i hvordan barnet via sin krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelser og handlinger, som en del af at mestre finmotoriske funktioner f.eks. forskellige greb, manipulation af genstande, samarbejde mellem hænderne, som gør det mulig for barnet at udføre aktiviteter som stiller krav til finmotoriske færdigheder. Hvordan udviklingen af forskellige kropslige handlinger og adfærd påvirker legene, bl.a. barnets udvikling i brug af flere og flere temaer for legene der involverer kroppen, så som leg med fingre, tyngdekraften, komme ind og ud af ting, lave konstruktioner og bruge fantasi. Udviklingen i barnets kostvaner og hvordan de deltager i Dagtilbuddenes arbejde med krop og bevægelse: Mange dagtilbud er DGI certificeret eller har deltaget på idrætskurser mm. Børn i Kalundborg Kommune har rig mulighed for motoriske udfoldelser og udfordringer, såsom at klatre i træer, løbe op og ned af bakker, trille, kravle samt de sanseoplevelser som natur ved skov og stand tilbyder. Opmærksomhedspunkter i det fremtidige arbejde med krop og bevægelse: Graferne vidner om, at børnene udviklingsmæssigt er over deres aldersniveau i forhold til "Krop og bevægelse". I henhold til KLAR-pædagogikken arbejder alle dagtilbud på at bruge legepladsen som pædagogisk uderum, hvilket betyder at legepladsen opdeles i aktivitets- og legezoner.

18 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 5 Som noget særligt giver Kalundborg Kommune alle forældre til 3-årige børn et tilbud om sprogvurdering. Dette er i tråd med strategien om tidlig indsats, og forskning viser også, at børns tidlige sprogkompetencer har betydning for deres videre uddannelsessucces. Til sprogvurderingen anvendes Rambølls sprogvurderingsmateriale, der er udviklet af forskere fra Syddansk Universitet. To sprogkonsulenter udfører sprogvurderingerne. Hvis et barn ikke er i dagtilbud, udføres sprogvurderingen i barnets hjem. For at sikre en sammenhængende sprogindsats for barnet, inviteres forældrene med og informeres mundtligt om, hvordan barnet kan sprogstimuleres hjemme. I Kalundborg Kommune tilbydes alle 2-sprogede børn sprogstimulering i form af en plads 30 timer ugentligt i et dagtilbud, såfremt at de ikke er indskrevet i et dagtilbud, og de vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. På baggrund af sprogvurderingen får barnet efterfølgende én af følgende indsatser: Generel indsats: Barnet følger børnehavens almindelige sprogaktiviteter ud fra de seks læreplanstemaer. Fokuseret indsats: Ud over dagtilbuddets generelle sprogstimulering får barnet fokuseret sprogstimulering i sproggrupper, hvor barnet er sammen med andre børn. Særlig indsats: Børnehaven indstiller barnet til PPR tale- høremedarbejder for vurdering og barnet får en særlig sprogindsats i sproggrupper, hvor barnet er sammen med andre børn. Alle dagtilbud har én sprogvejleder, som er en medarbejder med 14-dages uddannelse i sprog. For at støtte op om en sammenhængende indsats i forhold til den politisk vedtagne sprogindsats, skal sprogvejledernes arbejdsfunktion defineres i løbet af Dagtilbudsloven 11

19 Grafoversigter: Tallene fra 2014 skal kun betragtes som foreløbige, da 2014 ikke er et afsluttet regnskabsår. Tosprogede børn fordelt på indsatstype Som det fremgår af skemaet er flere børn i generel indsats i 2013 end i Piger fordelt på indsatstype Ovenstående skema viser udviklingen for piger fra og det fremgår, at flere piger er i den generelle indsats i 2013 samt at færre får en fokuseret eller særlig indsats, sammenlignet med Drenge fordelt på indsatstype Ovenstående skema viser udviklingen for drenge fra og det fremgår, at flere drenge er i den generelle indsats i 2013 samt at færre får en særlig indsats, sammenlignet med Sammenlignet med pigerne får procentvis flere drenge en fokuseret eller særlig indsats - både i 2011 og Sprogforskningen forklarer dette med at drenge er længere tid om at udvikle sig sprogligt end piger.

20 Alle 3-årige i kommunen fordelt på indsatstype i år Af ovenstående diagram fremgår det ligeledes at andelen af børn i den generelle indsats er svagt stigende fra er ikke et afsluttet år. Normscore for alle børn i Danmark Sammenlignes tallene for alle børn i Kalundborg Kommune med normscoren fremfår det, at den procentvise fordeling af børn på de tre indsatstyper stort set er lig normscoren for alle børn i Danmark. Kalundborg Kommune har lidt færre børn i fokuseret indsats, og lidt flere børn i særlig indsats. Det skal bemærkes, at alle børn i Kalundborg Kommune bliver sprogtestet. Dette kan muligvis indvirke på tallene i Kalundborg, da vi er sikre på at opfange alle børn. Overgang mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud 6 I Kalundborg Kommune arbejdes der for at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Dette søges bl.a. opnået ved hjælp af kompetenceprofiler udarbejdet i kompetencehjulet. Kompetenceprofilerne sikrer, at der er opmærksomhed omkring barnet, når det skal skifte dagtilbud eller starte i skole. Overgang fra dagtilbud til børnehaveklasse Inden overgangen til skole udarbejder dagtilbuddene kompetenceprofil på det enkelte barn. Kompetenceprofilen giver et visuelt billede af barnets aktuelle udvikling og den nærmeste udviklingszone. Det visuelle billede suppleres med dagtilbuddets pædagogiske refleksion og beskriver tilsammen barnets udvikling ud fra et ressourcesyn. Kompetenceprofilerne sendes til skolen i forbindelse med skolestart. Hermed får skolen et helhedsorienteret billede af det enkelte barn. 6 Dagtilbudsloven 7 stk. 5.

21 Barnets kuffert Hvert barn får ved start i dagpleje eller vuggestue en kuffert, som følger med barnet videre i børnehave. I kufferten samles ting, der har betydning for barnet både fra dagpleje, vuggestue, børnehave og fra hjem. Barnets kuffert har til hensigt at fortælle den gode historie om det enkelte barn. Når barnet skal starte i skole, udleveres kufferten til forældrene. Nedenstående tabel er en sammenlignelig opgørelse over antal skoleudsættelser fra skoleåret og : Skoleudsættelser Antal i alt Procent Drenge ,8 % af antal 6-årige drenge Piger ,6 % af antal 6-årige piger 0 0 I alt ,4 % af antal 6-årige 0 Som det fremgår af tabellen blev der givet 0 skoleudsættelser til skoleåret , hvilket vidner om, at alle børn blev vurderet skoleparate. BørneIntra Fagcenter Småbørn og Undervisning har indkøb BørneIntra for at give medarbejderne i dagtilbuddene et værktøj til nem og hurtig kommunikation og ligeså yde hurtigere og bedre service til forældrene. Implementeringen blev påbegyndt i 2012, og er evalueret i de lokale kvalitetsrapporter. Her fremgår det, at dagtilbuddene anvender BørneIntra til størstedelen af al skriftlig kommunikation med forældre. Dette indebærer blandt andet KLAR-skema, aktivitetsplaner og diverse nyheder/billeder. BørneIntra benyttes også som dokumentationsværktøj, da dagtilbuddet beskriver aktiviteter/projekter samt dokumenterer deres arbejde med læringsgrupper/aktiviteter med tekst og billeder. 7 Antal børn i den undervisningspligtige alder i skoleåret 2011/2012: Antal børn i den undervisningspligtige alder i skoleåret 2013/2014: 550

22 RESSOURCER Dette afsnit omhandler de ressourcer, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Her fremgår udviklingen fra Nedenstående tabel viser et faldende børnetal, men også en højere dækningsgrad. Kapacitet Antal indskrevne helårsbørn (Regnskabstal) Dækningsgrad 12 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) årige i dagpleje årige i daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst Kapacitet i alt Nedenstående tabel viser en stigning i antal integrerede dagtilbud. Dagtilbudstyper 13 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede dagtilbud Kommunale Dagtilbud Selvejende Dagtilbud Private dagtilbud Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 10 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 11 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 12 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 13 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse.

23 Nedenfor vises en oversigt over udviklingen i økonomien opgjort på de enkelte dagtilbudstyper fra Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 14 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Privat dagpleje Hobitten Private dagtilbud Bogført med kommunal dagpleje Bogført med kommunal dagpleje Private børnepassere Puljeordninger Pasning af egne børn Samlede udgift til søskendetilskud i 2011: kr Samlede udgift til søskendetilskud i 2013: kr Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: 1 år 14 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse.

24 Nedenfor vises udviklingen i personalenormering inkl. fleksjob, skånejob og løntilskud: Personalenormering Antal helårsbørn 15 opgjort i fuldtidspladser 16 pr. pædagogisk medarbejder Vuggestue 3,98 4,28 Børnehave 8,63 5,60 Integrerede dagtilbud 4,52 8,59 Gennemsnitlig normering for de 3 dagtilbudstyper 6,6 6,6 Det skal bemærkes, at normeringen er uændret fra 2011 til 2013 trods tilføjelsen af de ekstra ressourcer fra det gode børneliv. I 2013 har normeringstallet for børnehaver og integrerede institutioner skiftet plads. Dette skyldes, at bogføringen endnu ikke er ajourført i forhold til at børnehaver har ændret status til integrerede institutioner. Normeringen i dagplejen er opgjort til 3,5 både i 2011 og Nedenfor vises udviklingen i personalenormering ekskl. fleksjob, skånejob og løntilskud: Personalenormering Antal helårsbørn 18 opgjort i fuldtidspladser 19 pr. pædagogisk medarbejder Vuggestue 3,98 4,48 Børnehave 8,78 5,69 Integrerede dagtilbud 4,54 8,59 Den gennemsnitlige normering for alle 3 dagtilbudstyper dagtilbudstyper 6,7 6,7 Som det fremgår er der kun 0,1 procentpoint i afvigelse på den gennemsnitlige normring på de to tabeller. 15 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 16 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 17 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 18 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 19 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 20 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. Eksklusiv fleksjobbere, skånejobs og løntilskudsmedarbejdere.

25 Nedenfor vises antal åbningstider: Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år Nedenfor vises udviklingen i lukkedage: Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge , , Nedenstående tabellen viser udviklingen i kommunens inklusionsindsats 22 Særlige indsatser og specialtilbud Antal børn i 2011 Antal børn i 2013 Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Antal børn i ressourcepladser (fordelt på fire ressourcedagtilbud) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Antal børn i Sprogskolen for småbørn Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Antal børn i Lærkereden Som det fremgår af tabellen er færre børn i 2013 visiteret til kommunens specialtilbud (Lærkereden). Endvidere fremgår det, at børn med behov for ekstra ressourcer inkluderes i kommunens ressourcedagtilbud, der er helt almindelige dagtilbud, som skræddersyr deres ekspertise og tilbud, så det matcher børnenes individuelle behov. 21 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 22 Opgjort pr. 31/ og 31/ Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året

26 Nedenfor vises udviklingen i udgiften for fuldtidstakster: Fuldtidstakst 23 for indeværende år Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 24 opgjort i procent af beregningsgrundlaget Dagpleje % 25 % 0-2 årige i vuggestue uden frokost % 25 % 0-2 årige i vuggestue med frokost % % af frokosttaksten 25 % % af frokosttaksten 0-2 årige i integrerede dagdagtilbud uden frokost % 25 % 0-2 årige i integrerede dagdagtilbud med frokost % % af frokosttaksten 25 % % af frokosttaksten 3-5 årige i børnehave uden frokost % 25 % 3-5 årige i børnehave med frokost % % af frokosttaksten årige i integrerede dagdagtilbud uden frokost % 25 % 3-5 årige i integrerede dagdagtilbud med frokost % % af frokosttaksten - 23 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 24 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 25 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

27 MEDARBEJDERE Dette afsnit fokuserer på medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsstillinger: Antal fuldtidsstillinger på dagtilbudsområdet 288,04 268,89 (ekskl. fleksjob, skånejob og løntilskudsmedarbejdere) Nedenfor vises udviklingen i sygefravær: Sygefravær Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger Sygefravær i procent Uddannede pædagoger 15,2 12,7 6,7% 5,9% Pædagogisk uddannede ledere 7,4 6,3 3,2% 2,8% Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter 13,8 15,2 6,1% 6,7% Fraværsprocent i alt 14,3 12,6 6,3% 5,5% Som bemærkning til den forholdsvise store nedgang i fraværsprocenten fra er, at fraværet er opgjort i to forskellige registreringssystemer, grundet et skift i registreringssystem i denne periode. En egentlig udvikling i fraværsprocenten kan derfor først ses i næste kvalitetsrapport. 26 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 27 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie.

28 LEDELSE Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Ledelsens uddannelsesniveau 28 Procentandel i 2011 Procentandel i 2013 Andel af ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) 18% 21% Andel af ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 6% 18% Andel af ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 76% 60% Som det fremgår af ovenstående tabel har over halvdelen af alle ledere på dagtilbudsområdet ingen uddannelse i ledelse. 28 Med ledere forstås her områdeledere, teamledere i de 5 områder samt ledere i de 5 selvejende dagtilbud, der er på lederoverenskomst.