Møde 3. marts 2010 kl. 16:00 i Mødelokale 4

Transkript

1 Handicaprådet Referat Møde 3. marts 2010 kl. 16:00 i Mødelokale 4 Fraværende: John Christoffersen, Ellen Riber Povlsen, Anette Holm Pkt. Tekst Side 1 Valg af formand 1 2 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om boligindretning Budget 2 4 Diæter og kørsel 3 5 Høring om redegørelsen til det regionale udviklingsråd for Rundtur til kommunens tilbud 7 7 Strategi - udarbejdelse af handleplaner ud fra Handicappolitikken 7 8 Synliggørelse af handicaprådet 8 9 Temaer for årets møder 9 10 Kommuneplan 9 11 Tværkommunalt samarbejde for Handicaprådene i Lemvig, Holstebro og Struer 9

2 1. Valg af formand Handicaprådet vælger dets formand. DH havde møde i sidste uge, hvor man udpegede Lene Rysgaard til formand. Udpegelse af næstformand udskydes til næste møde P Ankestyrelsens praksisundersøgelse om boligindretning Resumé I mail af 11. februar 2009 bad Ankestyrelsen Struer Kommune om at deltage i en praksisundersøgelse om boligindretning. Den foreløbige rapport, som er udarbejdet på grundlag af undersøgelsen. Kommunen har indsendt sager til Ankestyrelsen, som Styrelsen har gennemgået. Det følger af retssikkerhedslovens 79 a, at kommunalbestyrelsen skal behandle Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes praksis på et møde. Der er i rapporten enkelte kommunefordelte tabeller. Teamleder i Bestillerenheden Janne Odgaard fremlægger sagen. Administrationen indstiller 9. december 2009, pkt. 154: til drøftelse. Socialudvalg, 9. december 2009, pkt. 154: Fremsendes med anbefaling til Byrådet. Endvidere orienteres Handicaprådet samt Ældrerådet om undersøgelsens resultater. til orientering. Handicaprådet, 3. marts 2010 Side 1

3 Janne orienterede om praksisundersøgelsen. Struer Kommune havde kun seks større sager at indberette - primært sager vedr. boligindretning i borgerens egen bolig. Undersøgelsen viser, at der er godt styr på reglerne. Struer Kommune scorer højt på brugerinddragelse, hvilket bla. skyldes, at vi har sendt både afgørelser og journalnotaterne med ind til Ankestyrelsen. Journalnotaterne viser den store brugerinddragelse, idet Struer Kommune kan dokumentere den dialog, der altid er med borgeren. Ønsker borgeren noget ekstra ud over det bevilligede, så kan det godt lade sig gøre i projektet ved en delvis egenbetaling. Ankestyrelsen foreslår fremsendelse af skriftlig afgørelse, hvilket Struer Kommune gør. Ankestyrelsen foreslår ligeledes, at der sættes et tidsperspektiv ind i afgørelsen omkring udførelsen af bevillingen, hvilket Struer Kommune vil gøre fremover. Ankestyrelsen anbefaler, at der indhentes udtalelser til brug for dokumentation: i forhold til lægeattest så indhenter Struer Kommune dem efter vurdering - f.eks. ikke i forhold til bevillinger ved personer med amputerede ben. Janne udleverede pjece om boligindretning, som fremover vil blive udleveret til borgerne. Pjecen indeholder bla. orientering om sagsgange mv. John Børsting spørger ind til, hvordan varig lidelse vurderes - gælder det også for en f.eks. 2-årig lidelse. Janne svarede, at det er et skønsspørgsmål John Børsting spørger ind til svartider - er der nogle standarder? Janne fortæller, at for større sager er det 24 uger, men det kan i praksis ikke overholdes, da der først skal ske en afklaring af situationen, opnås en enighed mellem parterne, der skal oftest ske inddragelse af f.eks. arkitekt ol., hvilket gør at de 24 uger ikke kan overholdes. Lene Rysgaard roser Struer Kommunes resultater i undersøgelsen. Og Janne forklarer, at enkelte lavere scorer skyldes, at der enkelte steder mangler en præcis paragrafangivelse. Bilag Praksisundersøgelse_om_boligindretning_til_høring 3. Budget Gennemgang af regnskab ved Lene Hornstrup. Hvad er Handicaprådets fremadrettede behov? til drøftelse Lene Hornstrup orienterede om, at der var et underskud på 5000 kr. fra sidste år, hvilket er i den lave ende, men medlemmerne af Handicaprådet har til gengæld heller ikke været afsted til konferencer ol. Handicaprådet, 3. marts 2010 Side 2

4 Lene Hornstrup foreslår, at Handicaprådet ansøger om at få øget budgettet til kr. Skal godkendes i Socialudvalget. Begrundelse for at øge budgettet er bla., at der er kommet et medlem mere fra DH med i Handicaprådet, at der arrangeres flere aktiviteter for at synliggøre Handicaprådet og dets funktion - der uddeles bla. Handicappris. Det er muligt, at det ikke kan lade sig gøre at få et større budget i 2010, men evt. fremover. 4. Diæter og kørsel Af hensyn til administration af diæter og kørsel samt for at bevare budgetoverblikket så skal skemaer i forbindelse med diæt og kørsel udfyldes og afleveres i forbindelse med det enkelte Handicaprådsmøde. Da næsten al kørsel og diæter for 2009 først blev indberettet ved årets udgang, var det svært at få økonomien til at hænge sammen, derfor vil det fremover være således, at kørsels- og diætsedler udfyldes og afleveres af DHs medlemmer i forbindelse med hvert eneste Handicaprådsmøde. Anna-Marie undersøger om, det evt. kan lade sig gøre, at alle DHs medlemmer udfylder felter og underskriver på et fælles skema G Høring om redegørelsen til det regionale udviklingsråd for 2009 Som et led i kommunalreformen blev der i hver region oprettet et udviklingsråd, som skal følge og drøfte udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet. Rådene er oprettet for perioden fra den 1. januar 2007 til udgangen af Udviklingsrådet i Region Midtjylland skal blandt andet med baggrund i kommunernes og Regionens årlige redegørelser til Udviklingsrådet om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet udarbejde en redegørelse til Undervisningsministeriet og Indenrigs- og socialministeriet. Kommunernes og Regionens redegørelser vedrørende udviklingen i perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2009 skal indsendes til Udviklingsrådet inden den 1. marts 2010, jf. Lov om Social Service 188. Redegørelserne skal offentliggøres på kommunernes og Regionens hjemmesider. Senest samtidig med, at kommunerne sender redegørelsen til Udviklingsrådet, skal den sendes i høring hos handicapråd og brugerorganisationer. Høringssvar skal ikke indarbejdes i kommunens redegørelse. Kommunerne sender høringssvar til Udviklingsrådet med eventuelle bemærkninger. Da Handicaprådet i Struer Kommune på grund af konstituering først har møde i marts, er det ikke muligt at høre Handicaprådet om redegørel- Handicaprådet, 3. marts 2010 Side 3

5 sen forud for den politiske vedtagelse. Når der foreligger et høringssvar fra Handicaprådet, vil udvalgene og Byrådet bliver orienteret. Statsforvaltningerne er sekretariat for udviklingsrådene og har i lighed med sidste år på tværs af de 5 statsforvaltninger udarbejdet en fælles skabelon (spørgeskemaer) til kommunernes og regionernes redegørelser til udviklingsrådene. Skabelonerne er opbygget på samme måde som sidste år, der er ændret lidt i spørgsmålsformuleringen, og der er enkelte spørgsmål, som er taget ud, og nye som er kommet til. Formålet med den fælles skabelon er først og fremmest at sikre, at det bliver muligt at sammenligne redegørelserne såvel indenfor regionerne som på landsplan. Dette er en forudsætning for, at udviklingsrådene kan leve op til kravene om ensartethed i de redegørelser, som rådene skal udarbejde til ministerierne. Kommunens og Regionens forpligtigelse til at afgive redegørelse til Udviklingsrådet opfyldes ved indberetning i spørgeskemaerne. Vejledning om udviklingsråd som led i kommunalreformen (vejledning nr. 106 af 12. december 2006) indeholder en grundig beskrivelse, af de forhold, som kommunerne og Regionen skal lægge til grund for udarbejdelse af redegørelsen. Skabelonen for kommunernes redegørelse indeholder 3 særskilte spørgeskemaer fordelt på børn- og ungeområdet, voksenområdet og undervisningsområdet. Spørgsmålene i skabelonen afspejler de områder, der i løbet af 2009 har været debatteret i de 5 udviklingsråd, ligesom der i skabelonen indgår en række mere generelle spørgsmål med mulighed for at beskrive udviklingsområderne, politikker og tendenser mv. For så vidt angår generelle og brede spørgsmål er det op til kommunerne at vurdere, hvilke svar det vil være relevant at fremhæve. Der er en række åbne tekstfelter, hvor der er mulighed for at redegøre mere frit i forhold til udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet, herunder beskrive eventuelle strukturafledte konsekvenser. Indenrigs- og socialministeriet og Undervisningsministeriet udpeger særlige temaer, som ønskes belyst: På det sociale område er specialiseret rådgivning til borgere med særlige behov det tema, som de regionale udviklingsråd særligt skal behandle i deres redegørelser for Kommunerne skal derfor beskrive og vurdere, i hvilket omfang der er sket ændringer i specialrådgivningstilbuddene i organiseringen og i tilbuddenes indhold ved blandt andet at fokusere på følgende: Om der er sket ændringer i op- eller nedadgående retning i antallet af specielrådgivningstilbud. Om der er planlagt nedlæggelse af eksisterende eller oprettelse af nye specialrådgivningstilbud. Hvilken betydning den specialrådgivning, borgere og kommuner kan modtage i regi af VISO, har haft for kommunernes egne specialrådgivningstilbud. I hvilket omfang kommunerne efterspørger og modtager specialrådgivning fra regionen. Hvordan kommunerne har organiseret sig i forhold til at kunne yde specialrådgivning, herunder om der er etableret tværfagligt kommunalt og/eller regionalt samarbejde om specialrådgivning. Om der er væsentlig forskel på, hvilken specialrådgivning borgerne får i de forskellige kommuner. Handicaprådet, 3. marts 2010 Side 4

6 På specialundervisningsområdet vil afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af specialviden og kompetencer være det tema, som de regionale udviklingsråd særligt skal behandle i deres redegørelser for Kommunerne har derfor fået til opgave blandt andet at fokusere på følgende: De regionale institutioners fremtidige rolle, herunder hvilket udviklingsperspektiv der er for de regionale institutioner i relation til udvikling af undervisningstilbuddene i kommunerne. Samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger i relation til formidling af viden og koordinering af indsats og støtte. Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne, særligt i relation til fastholdelse af specialviden og kompetencer. Udviklingen af specialiserede undervisningstilbud til ordblinde elever i folkeskolen, herunder oprettelse af for eksempel læseklasser, samt lærernes kompetencer og specialviden om blandt andet IT i forhold til ordblinde elever. Udviklingsrådets redegørelse for 2009 sendes senest 1. maj 2010 til Indenrigs- og socialministeriet og Undervisningsministeriet. De 5 regionale redegørelser vil blive sammenskrevet til en landsdækkende redegørelse, som forelægges for Folketinget. Redegørelsen skal bidrage til Folketingets drøftelse af udviklingen samt evt. give inspiration til nye lovforslag. Skemaet på undervisningsområdet er opdateret, siden det blev udsendt som bilag. Det opdaterede skema kan rekvireres hos Anne Kirk. Børne- og Uddannelsesudvalg, 1. februar 2010, pkt. 10: Godkendt. Socialudvalg, 10. februar 2010, pkt. 23: Fremsendes med anbefaling til Byrådet. Byråd, 23. februar 2010, pkt. 42: Godkendt som indstillet. Sekretariatet indstiller redegørelserne til høring. Børne- og ungeområdet: Da Anette Holm ikke kunne deltage på møde, må hun gerne kontaktes pr. mail. Der aftales møde med Anette Holm forud for mødet den 24. marts, hvor John Børsting og Lene Rysgaard deltager. Voksenområdet: - Oprettelse af et kollegielignende ungdomstilbud - seks boliger - indflytning 1. august Boligtilbud for ADHD - start efteråret Handicaprådet, 3. marts 2010 Side 5

7 - Indflytning i 12 nye boliger (mangler i redegørelsen), Bjerggade 50, handicapvenlige Er ikke med i redegørelse: Der er sket en tilpasning efter situationen i kommunen. Nye behov for dårligere fungerende udviklingshæmmede med let autisme. Der er indrettet seks boliger i Fjordbo (udviklingshæmmede med udadreagerende adfærd), som er flyttet til Jegindø. Det er flot indrettet, men desværre nødvendigt med et massivt træhegn pga. beboernes reaktion på synsindtryk. Evt. mulighed for at pynte lidt med beplantning. Fem beboere samt en sjette i aflastning. Generelt en tilgang af borgere, nye borgertyper samt øgning af kompleksiteten. Skovprojektet har haft besøg af den tidl. miljøminister. Det er et supergodt projekt, og der arbejdes på mulighed for udvidelse. Pt. tager brugere afsted ud i skoven, hvor de f.eks. flytter brænde, renoverer af stier de laver altid pandekager over bål, er på gåtur det er arbejde og hygge - oplevelse af at de gør en forskel. Brugerne har netop fået en kedeldragt med navn og loge, hvilket er med til at give en identitet. Det gamle Struer Værkstedet (del af csb): Alt kører som projekter, hvor brugerne deltager i arbejdet - også med i renovering af kantinen. Lene Rysgaard har spørgsmål til punkt 31. Lene Hornstrup forklarer, at det handler om fleksible tilbud, hvilket primært omfatter borgere, der har behov for, at der er nogen, der kigger ind en gang imellem de får hjælp til enkelte ting. I dag er borgeren stavnsbundet til en kommune pga. refusionsproblematikken - ingen incitament for at bringe støtten ned (til under 20 timer). Borgeren fastholdes altså på et højt støtteniveau. John Børsting roser voksenområdet, og de negative konsekvenser af kommunalreformen drøftes. Problematikkerne omkring økonomien på voksenområdet er ikke nødvendigvis en direkte konsekvens af reformen men måske nærmere en ændring af samfundet - ændring af demografi. Budgetterne er DUTTET ud. Grethe Hestbech gør opmærksom på, at på alle områder har vi fået mindre midler, end der brug for - også i forhold til de tidligere amts-tilbud, men det er en problematik, der gælder alle kommuner. Lene Hornstrup gør også klart, at nye lovområder øger også udgifterne, idet der ikke bliver DUTTET de nødvendige penge. Derfor forsøger kommunen at lave tilbud, der er lige så gode men billigere. Hvis ikke vi gør noget nu, bliver vi pålagt besparelser. Serviceniveauet strammes, og Struer Kommune har i forvejen et lavt serviceniveau. Spørgsmål til Børne-Ungeområdet: Solveig Altofte vil gerne stille spørgsmålstegn ved, hvorfor er der ikke fokus på staveklasser - hvorfor kun læseklasser? STU - særlig tilrettelagt undervisning DUT - midler fra staten ved ny lovgivning. Beregning fra staten på hvad kommunerne skal have af penge til at udføre opgaven for. Undervisningsområdet: Lene Hornstrup forklarer at USB er det samme som STU John Børsting stiller spørgsmål til pkt. 44: Der er mange på kontanthjælp oplever kommunen problemer med børneopsparing/arv. Lene Hornstrup fortæller, at de opfordrer forældre til at binde opsparing/arv til det 21. år. John Bøsting mener der mangle nogle svar fra Anette Holm til pkt. 55. Bilag Børneskema 2009 Handicaprådet, 3. marts 2010 Side 6

8 Voksenskema 2009 Undervisningsskema Rundtur til kommunens tilbud Der skal planlægges en rundtur for det nye Handicapråd til kommunens institutioner for voksne og børn med specielle behov. til drøftelse. Anette Holm havde forud for mødet udtrykt bekymring for, at der på børneinstitutionerne bør tages hensyn til den forstyrrelse, det er, at der ankommer flere grupper af fremmede over en kortere tidsperiode (udvalg og Handicaprådet) - de skal ikke føle sig udstillet eller på anden måde stresset af opbuddet af mennesker. Runden forventes at ville tage en hel dag, såfremt vi skal hele vejen rundt. Lene Rysgaard foreslår, at turen fordeles på to dage, således at de "gamle" medlemmer kan melde fra på den dag, hvor det er institutioner, som de allerede har besøgt. Forslag til datoer:1. dag den 10. juni kl dag 24. juni kl Lene Hornstrup tjekker med Anette Holm, hvordan det kan lade sig gøre med børneinstitutionerne - John Børsting vil gerne have Resen skole med på listen. 7. Strategi - udarbejdelse af handleplaner ud fra Handicappolitikken Arbejdsgruppen er gået i gang med arbejdet omkring at udarbejde et idékatalog. til orientering. John Børsting orienterede om det foreløbige forløb i arbejdsgruppen, og der blev udleveret oversigt over foreløbige ideer. Handicaprådet, 3. marts 2010 Side 7

9 Husk at der i forbindelse med tankerne omkring Handicappolitikken også blev talt om behovet for en kommunal tilgængelighedskonsulent. Arbejdsgruppen har fremsat forslag om nye politikker, primært for at få forandring i måden at tænke på implementeret i organisationen, ligesom det er et område, der vil kunne give et resultat uden at medføre større udgifter. Hjælpemidler - katalog over kommunens hjælpemidler: Grethe Hestbech og Anna-Marie Brix Poulsen mener, det allerede er der. Det blev drøftet, om der mangler en hjælpemiddelcentral, eller om der er gode uddannede personaler og en god aftale i forhold til hjælpemiddelcentral i samarbejde med Lemvig. Skal der mere synlighed til - skal der være et udstillingslokale med hjælpemidler? Eller bliver det et tag selv bord? Skal borgerne kunne tilkøbe en bedre ydelse gennem kommunen - f.eks. en bedre rollator end den kommunen tilbyder som basisprodukt? Kan kommunen have et katalog, hvor der er hjælpemidler, der kan være med- eller selvfinansieret. Lene Rysgaard gør opmærksom på i forbindelse med ovenstående debat, at fokus skal være på at arbejde for at forbedre forholdene for de handicappede og ikke på, hvilket bagland den enkelte kommer fra. Gert Lund og Lene Hornstrup deltog i møde omkring Fritidscenter Struer, hvor de bla. satte fokus på inklusionsprincippet i forhold til brugerne af centret, ligesom de bragte Sundhedscentret i spil - tænk stort fra starten og gør det til en del af Fritidscenter Struer. 8. Synliggørelse af handicaprådet Hvordan synliggør vi Handicaprådets arbejde over for såvel administrationen som kommunens øvrige borgere? til drøftelse Der ønskes arrangement ligesom i Politikere der er handicappet for en dag, men det kommer først i andet år af byrådsperioden. Borgermøde i april flyttes til efter sommerferien - forslag 2. september. Handicappris uddeles altid 3. december. Lene Hornstrup orienterede om et JYFE-projekt på Struer Værkstedet, hvor det handler om indflydelse og medbestemmelse for både brugere og personale. Handicaprådet kan evt. drage erfaringer herfra. Handicaprådet, 3. marts 2010 Side 8

10 9. Temaer for årets møder I forbindelse med Handicaprådsmøderne har der tidligere været stillet forslag om at invitere forskellige fagområder til at komme og fortælle om relevante emner, f.eks. ADHD. Hvilke fagområder skal inviteres - hvilke emner er der interesse for at blive oplyst om? til drøftelse Detaljeret planlægning udskudt til næste møde, men Lene Hornstrup arrangerer så vidt muligt et foredrag om Kuno Beller til møde den 28. april. 10. Kommuneplan Orientering om Kommuneplan. til orientering. Lene Rysgaard orienterer på mødet i april om evt. høringssvar afgivet i januar. 11. Tværkommunalt samarbejde for Handicaprådene i Lemvig, Holstebro og Struer Formændene for Handicaprådene i Lemvig og Holstebro Kommuner er indbudt til et møde den 25. marts med henblik på at drøfte mulighederne for et tværkommunalt samarbejde. til orientering. Handicaprådet, 3. marts 2010 Side 9

11 Foreløbig orientering givet. Handicaprådet, 3. marts 2010 Side 10