FOREBYGGELSESSTRATEGI

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOREBYGGELSESSTRATEGI"

Transkript

1 FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

2 INDHOLD Fokusområde: Inklusion 4 Vi har inklusion som fælles vision 5 Vi styrker den inkluderende indsats 6 Vi inddrager forældre som aktører i inklusionsarbejdet 6 Fokusområde: Tidlig Indsats 8 Vi arbejder systematisk for tidligt at identificere børn og unge i vanskeligheder 9 Vi tilrettelægger indsatsen så tæt på barnet eller den unge som muligt 9 Vi samarbejder på tværs af faggrupper om at løse børn og unges vanskeligheder 9 Fokusområde: Faglige forventninger 10 Vi vil sætte høje mål og have forventninger til alle børn og unge 11 Vi vil sikre at børn og unge med bekymrende fravær fastholdes i almenskolen 11 Vi vil have flere børn og unge tilknyttet almenområdets institutioner og skoler 11 Forandringsteori 12 Handlingsoversigt over fokusområder og aktiviteter 13 Mål og indikatorer 17 2

3 Med denne forebyggelsesstrategi ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen at stille skarpt på, hvordan vi giver alle børn og unge i Københavns Kommune de bedste forudsæt-ninger for at udnytte deres potentiale. Missionen er at forebygge, at børn og unge kommer i vanskeligheder, der bliver så omfattende, at det påvirker deres fremtid i en negativ retning og at de ikke har de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Vi skal derfor arbejde for, at færre børn og unge med særlige behov, på grund af enten social udsathed eller handicap, udskilles til specielle tilbud og/eller får behov for en indgribende social foranstaltning. Alle der arbejder med børn og unge i Københavns Kommune skal have de samme sigtelinjer for, hvordan vi sammen vil arbejde for at sikre den rette indsats for barnet, den unge og familien og der-ved forebygge eksklusion og udsathed. Forebyggelsesstrategien opstiller perspektiverne for et styr-ket samarbejde på tværs af faggrupper, så indsatsen omkring barnet, den unge og familien kan blive endnu bedre. INKLUSION Børn og unge med særlige behov indgår i fællesskaber, hvor de trives og udvikler sig TIDLIG INDSATS Børn og familier med særlige behov får en så tidlig indsats som muligt Visioner for forebyggelse Det at arbejde forebyggende definerer vi som en styrkelse af følgende visioner hos alle fagfolk, der indebærer: at have forventninger til alle børn at inkludere alle børn i de fællesskaber de indgår i at handle tidligt og konsekvent hvis børn viser tegn på faldende trivsel Forebyggelsesstrategien er bygget op om følgende tre centrale fokusområder, som vi arbejder med på tværs af Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, og som vi tror på kan hjælpe flere børn med at få de bedste trivsels- og udviklingsmuligheder. FAGLIGE FORVENTNINGER Flere børn og unge med særlige behov får en kvalificerende skolegang 3

4 INKLUSION Børn og unge med særlige behov indgår i fællesskaber, hvor de trives og udvikler sig Vi har inklusion som fælles vision Vi styrker de inkluderende indsatser Vi inddrager forældre som aktører i inklusionsarbejdet 4

5 Alle københavnske børn og unge skal have lige muligheder for trivsel og læring. Forskning og vores egne erfaringer viser, at det sker bedst ved, at børn og unge, uanset deres vanskeligheder og forskelligheder, gennemgår læreprocesser sammen. Det er i mangfoldige fællesskaber, at børn og unge opnår de bedst mulige uddannelsesmæssige resultater såvel som social og samfundsmæssig inklusion. Derfor er inklusion den overordnede målsætning i et forebyggelsesperspektiv, og alle børn og unge skal, hvis de profiterer af det, have mulighed for at indgå i mangfoldige fællesskaber så tæt på almenområdet som muligt. Nogle børn og unge har dog så svære handicap og vanskeligheder, at de har brug for et særligt tilbud, der ikke kan varetages indenfor almenområdet. Københavns Kommune ønsker øget inklusion af børn og unge med særlige behov indenfor eller i tæt tilknytning til de almene tilbud fordi: børn og unge, som udgangspunkt, udvikler sig bedst lærings- og undervisningsmæssigt i socialt mangfoldige fællesskaber børn og unge med særlige behov, der er tilknyttet et specialtilbud, har en øget risiko for gradvist at blive marginaliseret fra det almene fællesskab. Når barnet er inkluderet i et fællesskab giver det mulighed for: at barnet oplever sig som en værdifuld og aktiv deltager i et fællesskab at barnet har gode og gensidige relationer til både voksne og børn at de voksne har høje forventninger til alle børn og unge. I den inkluderende og helhedsorienterede indsats, skal barnet, den unge, forældre, familie og netværk altid inddrages. Forældre, både til udsatte og ressourcestærke børn og unge, er nemlig med til at sætte dagsordenen for kulturen i institutioner og på skoler, og dermed også vigtige aktører i arbejdet for inklusion. Vi har inklusion som fælles vision I Københavns Kommune betyder inklusion, at alle børn og unge skal have et skole- eller dagtilbud, hvor de trives og udvikler sig. For børn og unge med særlige behov kan dette betyde inklusion i et specialtilbud, men for størstedelen af de københavnske børn og unge er målet, at de skal have relevante dag- og undervisningstilbud i almenområdet. Dette indebærer, at almenområdet skal kunne tilbyde børn og unge med særlige behov en særlig tilrettelagt pædagogisk og/eller undervisningsmæssig indsats, når der er behov for dette. Inklusion er således en fælles vision for alle institutioner og skoler i Københavns Kommune. Der skal være helhed og sammenhæng i kommunens forskellige tilbud til børn og unge, og der skal arbejdes tæt sammen mellem både faggrupper og forvaltninger ved f.eks. overgange mellem tilbud og foranstaltninger, så afgørende viden om barnet eller den unge ikke går tabt. Med inklusionsvisionen for øje samarbejder vi derfor på tværs af forvaltningerne om forskellige inkluderende indsatser for at sikre barnets tarv. Et arbejde der bl.a. blev søsat med Børne- og Ungdomsudvalgets Special-reform 2.0 Tidlig Indsats og Inklusionspakke i december 2011, og som for alvor har fået fælles fodfæste med vedtagelsen af Programmet for bedre samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen i marts 2012, hvor en række initiativer om implementering af bedre samarbejde understøtter en fælles inkluderende kultur. Af fælles inkluderende initiativer er bl.a. fleksible tilbud for den andel af børn og unge i målgruppen for dagbehandling, som kan profitere af et særligt tilrettelagt tilbud indenfor almenområdet. Barnet eller den unge har behov for en særlig støtte for fortsat at være inkluderet i almenskolen. Det handler fx om de børn og unge, der har sociale vanskeligheder, som udfordrer deres faglige udvikling og sociale relationer i skolen. Tidligere har løsningen ofte været udskillelse til specialtilbud, som f.eks. dagbehandling, hvor barnet eller den unge mister kontakten til de almene fællesskaber. For at sikre, at gruppen af børn og unge der både kan have forskellige diagnoser, forskellige kognitive niveauer og forskellige sociale vanskeligheder får det tilbud, som passer bedst til deres behov, er der brug for alternativer til dagbehandling tættere på almenområdet. For at inkludere disse børn og unge arbejder vi på at skabe en bredere tilbudsvifte, hvor specialundervisning og social indsats kan kombineres på alternative måder, med det formål at kunne etablere sociale- og undervisningsmæssige tilbud, som matcher det enkelte barns eller unges situation. 5

6 Vi styrker de inkluderende indsatser Det er vigtigt, at pædagoger, lærere, socialrådgivere mv. tilrettelægger indsatsen ud fra det enkelte barn eller den unges behov. Derfor skal vi nuancere og udvide tilbudsviften i de almene tilbud. De fagpersoner skal tidligt opdage tegn på faldende trivsel og sårbarhed og støtte det enkelte barn eller den unge i at kunne deltage og bidrage til fællesskabet, hvilket indebærer et fokus på det enkelte barn eller den unge såvel som dynamikken i de grupper barnet eller den unge indgår i. Det betyder, at institutioner og skoler skal leve op til de forskellige behov det enkelte barn eller den unge har, bl.a. ved at skabe et struktureret og forudsigeligt læringsmiljø og understøtte en udvikling af fællesskaber. Derfor skal institutioner og skoler have adgang til råd, sparring og støtte fra ressourcepersoner med special- og socialpædagogisk viden. Vi inddrager forældre som aktører i inklusionsarbejdet Forældre og familie er med til at skabe et inkluderende miljø på skoler og institutioner, da deres samarbejde med dagtilbud og skoler er afgørende for vellykket inklusion. Derfor sætter vi fokus på, hvordan forældre kan blive opmærksomme på deres betydning for fælles-skabet i skolen med en mindskelse af eksklusionen til følge. Dette indebærer et øget fokus på bedre forældrekommunikation og -involvering. Skoler og dagtilbud skal understøtte, at forældrene inddrages i et aktivt samarbejde, hvor de tager medansvar og bidrager til en vellykket inklusion. Derfor skal bl.a. skolebestyrelserne være med til lokalt at udvikle principper for inklusion på deres skole, som ligger i tråd med skolens øvrige principper for en god skole. Almenområdet klædes på til opgaven med forskellige redskaber og kompetenceudviklingstiltag med fokus på tidlig identificering af børnenes forskellige vanskeligheder. På skolerne ansættes der bl.a. inklusionspædagoger, og lærere og pædagoger uddannes i specialpædagogiske værktøjer. Igennem ressourcecentre på almenskolerne og kompetencecentre på specialtilbuddene styrkes fagpersoners mulighed for hurtig adgang til sparring og specialiseret viden. Skoler og institutioner rustes på denne vis til at skabe både differentierede og fleksible tilbud, der åbner op for udvikling af forskellige børn og unges forskellige potentialer. Med dette mål for øje arbejdes der endvidere for, at flere midler for fremtiden lægges direkte ud på almenskolerne, så de fagpersoner, der er tættest på barnet eller den unge, kan løfte inklusionsopgaven. 6

7 7

8 TIDLIG INDSATS Børn og familier med særlige behov får en så tidlig indsats som muligt Vi arbejder systematisk for tidligt at identificere børn og unge i vanskeligheder Vi tilrettelægger indsatsen så tæt på barnet eller den unge som muligt Vi samarbejder på tværs af faggrupper om at løse børn og unges vanskeligheder 8

9 Københavns Kommune har de sidste år styrket den tidlige indsats på børneområdet. Forskning såvel som egen erfaring viser, at en tidlig identifikation af udsatte børn og unge og en tidlig helhedsorienteret indsats er afgørende for, at barnet eller den unge senere i livet udvikler sig positivt. Vi arbejder systematisk for tidligt at identificere børn og unge i vanskeligheder Med en styrket tidlig indsats skal vi støtte barnet eller den unge så snart vi er opmærksomme på at de er i vanskeligheder. For at nå målet om en styrket tidlig indsats er der behov for, at de fagpersoner, der omgiver barnet til dagligt, reagerer på faldende trivsel. Indsatsen bør være mindst muligt indgribende, og altid tage udgangspunkt i en konkret vurdering af barnet/den unge og familiens forhold. En tidlig indsats kan forhindre, at vanskelighederne vokser sig så store, at de ikke kan afhjælpes i hjemmet eller det nære miljø. Forebyggelse og tidlig indsats handler i første omgang om, at børn og unge med særlige behov får støtte, inden der bliver grundlag for en social foranstaltning. Pædagoger, lærere og andre fagpersoner skal understøttes i identificeringen af og arbejdet med børn i faldende trivsel. Derfor arbejder vi på småbørnsområdet sammen om at udvikle og etablere værktøjer til tidlig identificering samt rutiner og redskaber til vidensoverdragelse i forbindelse med opstart i vuggestue og dagtilbud, samt overgang fra dagtilbud til skole og fritidsinstitution. På skole-området skal alle skoler arbejde systematisk med tidlig identifikation af børn og unge i faldende trivsel og sikre, at der laves et socialt tjek på alle elever mindst én gang inden 5. klasse. I den forbindelse er der udarbejdet et redskab til en systematisk tværfaglig klassegennemgang. Vi tilrettelægger indsatsen så tæt på barnet eller den unge som muligt Vanskeligheder knytter sig sjældent til barnet eller den unge alene. Derfor er familien og netværket omkring barnet eller den unge centrale i forhold til at finde holdbare løsninger. Et vigtigt element i tidlig indsats er at hjælpe og støtte forældre til at indtage en positiv forældrerolle. En styrket tidlig og helhedsorienteret indsats indebærer et tæt samarbejde mellem forældrene, de forskellige fagpersoner, der er omkring barnet eller den unge til dagligt, samt specialiserede ressourcepersoner. Sam-menhæng i indsatsen indebærer således også, at samarbejdet mellem fagpersoner fra forskellige faggrupper og forvaltninger styrkes. For at sikre, at indsatsen sker tæt på barnet, den unge og familien, er det vigtigt, at der er etableret samarbejdsstrukturer i almenområdet, der er baseret på inddragelse, inklusion og tværfaglighed. Derfor er der på alle skoler etableret ressourcecentre, hvor ressourcepersoner fra forskellige faggrupper på skolen, koordinerer indsatsen for de elever der er bekymringer omkring. Herudover etableres muligheden for at der på alle skoler kan iværksætte Aftaleforum, hvor indsatsen for elever med en samlet social- og undervisningsmæssige indsats koordineres. Også i Socialforvaltningen er der i forbindelse med sagsarbejdet på børneområdet fokus på systematisk inddragelse af barnet eller den unge, forældre og netværket. Alle initiativer der understøtter, at fagpersoner og forældre sammen er med til at sikre, at indsatsen sker så tæt på almenområdet som muligt. Vi samarbejder på tværs af faggrupper om at løse børn og unges vanskeligheder Ét element er at blive opmærksom på børn og unges vanskeligheder så tidligt som muligt. Et andet element er, at de fagpersoner, der er omkring barnet eller den unge, handler på deres bekymring og igangsætter en helhedsorienteret indsats for at afhjælpe barnet eller den unges vanskeligheder. Derfor er det nødvendigt, vedvarende at sigte mod at arbejde helhedsorienteret og opsøgende i forhold til at hjælpe børn og unge med særlige behov så tæt på almenområdet som muligt. En tidligere identifikation skal sikre, at der foretages en rettidig, koordineret og kvalificeret indsats i de sager, hvor et barn eller en ung har særlige behov, der kræver en særlig indsats. Det tætte samarbejde på børne- og ungeområdet er de sidste år blevet styrket. Der er i Børne- og Ungdomsforvaltningen bl.a. ansat tværfaglige chefer, der har til opgave at koordinere og udvikle den tværfaglige støtte i området. Vi ønsker at fortsætte udviklingen med etablering af et systematisk samarbejde på tværs af faggrupper og forvaltninger. Derfor fortsætter vi med sammen at udvikle organiseringen af den tværfaglige støtte samt udvide ordningerne med socialrådgivere tilknyttet daginstitutioner og skoler såvel som samarbejdet mellem Børnefamiliecenter København og sundhedsplejen. 9

10 FAGLIGE FORVENTNINGER Flere børn og unge med særlige behov får en kvalificerende skolegang Vi vil sætte høje mål og have forventninger til alle børn og unge Vi vil sikre at børn og unge med bekymrende fravær fastholdes i almenskolen Vi vil have flere børn og unge tilknyttet almenområdets institutioner og skoler 10

11 Vi vil sætte høje mål og have forventninger til alle børn og unge Med et fagligt løft, er sigtet, at alle børn og unge skal opleve, at de voksne har ambitioner på deres vegne. Når de voksne sammen med barnet eller den unge arbejder for en konstant udvikling af bar-net eller den unges faglige udvikling og sociale kompetencer, opnår barnet eller den unge både en tro på eget udviklingspotentiale og samtidig også en reelt kvalificerende skolegang. Faglig ballast giver flere muligheder i børnene og de unges fremtidige liv og er dermed også en af de mest betydningsfulde beskyttelsesfaktorer for børn og unge med særlige behov. Derfor er fokus på styrket fag-lighed også centralt i et inklusionsperspektiv. Vi vil sikre at børn og unge med bekymrende fravær fastholdes i almenskolen og unge med særlige behov tilknyttes sig af almenområdets institutioner og skoler med den støtte og særlige tilrettelæggelse det kræver. Dette indebærer bl.a. at Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder med etableringen af en mere robust organisering af klubberne, der bl.a. skal åbne sig yderligere mod foreningslivet og frivillige, så også unge med særlige behov er inkluderet i et aktivt klubliv. På skoleområdet etablerer vi en række fleksible tilbud som alternativ til dagbehandling. Et eksempel er skoleflex, hvor barnet eller den unge fortsætter på almenskolen med koordineret støtte i forhold til undervisning og behandling. Et andet eksempel er skoleopdatering, hvor barnet eller den unge er halvt tilknyttet almenskolen og halvt tilknyttet et skoleopdateringstilbud, hvor der arbejdes systematisk med at løfte barnet eller den unge fagligt såvel som socialt via f.eks. familiebehandling efter serviceloven. Vi ved, at det er afgørende for børn og unge med særlige behov at få en kvalificerende skolegang på lige fod med andre børn og unge. Derfor er en kvalificerende skolegang dette det mest centrale pejlemærke på tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. På sigt er målsætningen at flere københavnske unge gennemfører 9. klasse såvel som en ungdomsuddannelse. At kunne gennemføre 9. klasse indebærer, at barnet eller den unge har modtaget undervisning og er blevet fagligt understøttet og udfordret. Derfor er det vigtigt, at børn og unge ikke har skolefravær. Bekymrende skolefravær er en indikator på, at barnet eller den unge ikke trives enten skolemæssigt eller socialt. Fravær er derfor noget fagpersonerne skal tage hånd om. Derfor arbejder vi med at etablere fælles mål og en samlet koordineret indsats og opfølgning, i forhold til elever med bekymrende skolefravær, så vi sikrer, at elever med bekymrende fravær bringes i social og faglig trivsel. Vi vil have flere børn og unge tilknyttet almenområdets institutioner og skoler Forskning viser, at børn og unge, der går i specialtilbud, har en øget risiko for marginalisering, idet de med tiden får sværere ved at komme tilbage til almensamfundets tilbud, samt at børn og unge som udgangspunkt udvikler sig bedst læringsmæssigt i socialt mangfoldige fællesskaber. Derfor ønsker vi at flere børn 11

12 FORANDRINGSTEORI Forebyggelsesstrategien skal være med til at udvikle og forbedre den fælles indsats vi giver børn, unge og familier. For at sikre, at de indsatser der sættes i gang rent faktisk gør en forskel for børn, unge og familier, er der fastsat en række konkrete mål for indsatsområderne. Forandringsteorien fungerer som et dynamisk redskab, der gør det muligt at følge op på processerne frem til målene. Målene fungerer altså som et skelet for strategien og er retningsgivende i forhold til at kunne måle effekten af indsatserne. I forandringsteoriens årsagsvirkningskæde skelnes mellem mål og virkemidler. Målene er det vi vil holde os selv op på, mens virkemidlerne er det som forskning eller erfaring viser, der skal til for at nå målene. 12

13 Fokusområde og Mål Virkemidler Aktiviteter INKLUSION Børn og unge med særlige behov indgår i fællesskaber, hvor de trives og udvikler sig Vi har inklusion som fælles vision Vi styrker den inklude-rende indsats Vi inddrager forældre som aktører i inklusionsarbejdet Uddannelse i specialpædagogiske værktøjer til lærere og pædagoger Afklaring af fælles metoder og kompetenceudvikling på tværs af faggrupper Inklusionspædagoger på alle skoler Øget forældresamarbejde og udvikling af principper for inklusion TIDLIG INDSATS Børn og familier med særlige behov får en så tidlig indsats som muligt Vi arbejder systematisk for tidligt at identificere børn og unge i vanskeligheder Vi tilrettelægger indsatsen så tæt på barnet eller den unge som muligt Vi samarbejder på tværs af faggrupper om at løse børn og unges vanskeligheder Redskaber til tidlig identifikation og overgange Styrket samarbejde mellem Socialforvaltningen og sundhedsplejen Socialrådgivere i daginstitutioner og skoler Systematisk tværfaglig klassegennemgang Etablering af ressourcecentre og aftaleforum på alle almenskoler FAGLIGE FORVENTNINGER Flere børn og unge med særlige behov får en kvalificerende skolegang Vi vil sætte høje mål og forventninger til alle børn og unge Vi vil sikre at børn og unge med bekymrende fravær fastholdes i almenskolen Vi vil have flere børn og unge tilknyttet almenområdets institutioner og skoler Der arbejdes systematisk på baggrund af registrering af bekymrende fravær Etablering af fleksible tilbud enten i almenområdet 13

14 Fokusområde: Inklusion Mål Handling/aktivitet Indhold Forventet effekt Forankring Implementering Børn og unge med særlige behov indgår i fællesskaber, hvor de trives og udvikler sig Uddannelse i specialpædagogiske værktøjer til lærere og pædagoger Uddannelse målrettet ledere og medarbejdere i forhold viden om og værktøjer til at skabe et godt og trygt skole- og institutionsliv for det enkelte barn. Flere børn og unge trives og inkluderes i almenområdet. Forankret i Specialreformen Afklaring af muligheder for brug af fælles værktøjer, metoder samt fælles kompetenceudvikling på tværs af faggrupper Undersøges om forvaltningerne på udvalgte områder kan arbejde ud fra samme faglige metoder og værktøjer, så den tværfaglig forståelse øges. Bedre og mere koordineret indsats ml. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Forankret i program for bedre samarbejde mellem BUF og SOF 2013 Inklusionspædagoger på alle skoler Inklusionspædagogerne skal understøtte skolens inklusionsarbejde og dermed sikrer alle børns faglige og sociale udvikling. Flere børn og unge trives og inkluderes i almenområdet. Forankret i Specialreformen Øget forældresamarbejde og udvikling af principper for inklusion Skolen skal inddrage forældrene i et aktivt samarbejde, hvor forældrene tager medansvar og bidrager til en vellykket inklusion. Flere børn og unge trives og inkluderes i almenområdet. Forankret i Specialreformen

15 Fokusområde: Tidlig Indsats Mål Handling/aktivitet Indhold Forventet effekt Forankring Implementering Børn, unge og familier med sær-lige behov får en så tidlig indsats som muligt Redskaber til tidlig identifikation og overgange på småbørnsområdet Implementering af en systematisk model for opsporing og vidensoverdragelse på småbørnsområdet. Tidlig identifikation af udsatte børn, styrket vidensover-dragelse ved overgange. Forankret i Specialreformen / 2013 Styrket samarbejde mellem sundhedsplejen og SOF i alle bydele Fra 2011 har der i to bydele kørt et pilotprojekt med fokus på styrket samarbejde mellem Socialforvaltningen og sundhedsplejen. Fra 2012 ønsker forvaltningerne at udvide projektet til resten af byen. Tættere samarbejde mellem faggrupper. Forankret i strategien for arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier 2012 Fortsættelse og udvidelse af Socialrådgivere i daginstitutioner Fra 2011 har 63 daginstitutioner haft tilknyttet socialrådgivere. Forvaltningerne ønsker, at fortsætte og udvide projektet fra 2013 og frem, så de mest belastede daginstitutioner tilknyttes socialrådgivere. Tættere samarbejde med faggrupper, der ser børn/unge til dagligt. Forankret i strategien for arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier 2013 under forudsætning af tilførte midler. Systematisk tværfaglig klassegennemgang Implementering af systematik og værktøjer for tidlig identifikation af børn og unge i folkeskolen. Tidlig identifikation af udsatte børn og unge Forankret i strategien for arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier 2012/2013 Etablering af ressourcecentre på alle almenskoler I ressourcecenteret koordineres indsatsen for de elever, der er bekymringer for og lærerne kan få helheds orienteret hjælp til at løse de problemer de står med i undervisningen, både i forhold til enkelte børn, grupper eller en hel klasse. Tættere samarbejde med faggrupper, der ser børn/unge til dagligt. Forankret i Specialreformen. 2012/2013 Etablering af aftaleforum på alle almenskoler I aftaleforum koordineres indsatsen for elever med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats. Tættere samarbejde med faggrupper, der ser børn/unge til dagligt. Forankret i program for bedre samarbejde mellem BUF og SOF 2012/

16 Fokusområde: Faglige forventninger Mål Handling/aktivitet Indhold Forventet effekt Forankring Implementering Flere børn og unge med særlige behov får en kva-lificerende skole-gang Styrkelse af fraværsindsatsen Forvaltningerne har i dag fælles retningslinjer, men ønsker en styrkelse af en fælles indsats rettet mod de elever med bekymrende fravær Tidligere, hurtigere og mere effektiv indsats på bekymrende fravær Forankret i program for bedre samarbejde mellem BUF og SOF 2012 Etablering af Skoleflex Koordineret indsats på skolen skræddersyet det enkelte barn i samarbejde med SOF. Skolegang såvel som socialindsats understøttes i højere grad i indsatserne Forankret i program for bedre samarbejde mellem BUF og SOF 2012 Etablering af Skoleloop 4 kommunale dagbehandlingstilbud implementer PALS. Et skoleloopforløb er et tidsbestemt til 1-2 år. Skolegang såvel som socialindsats understøttes i højere grad i indsatserne Forankret i program for bedre samarbejde mellem BUF og SOF 2013 Etablering af Skoleopdatering Kombination af et skoleopdateringsforløb samt personligt udviklingsforløb, samarbejde mellem skole, SOF og dagbehandling. Skolegang såvel som socialindsats understøttes i højere grad i indsatserne Forankret i program for bedre samarbejde mellem BUF og SOF 2013 Etablering af Tilbageslusningsforløb Etablering af systematisk samarbejde omkring tilbageslusning af børn og unge, der modtager dagbehandling via Sputnik. Skolegang såvel som socialindsats understøttes i højere grad i indsatserne Forankret i program for bedre samarbejde mellem BUF og SOF 2012 Etablering af nye fleksible tilbud Afdækning af behov og etablering yderligere fleksible tilbud målrettet børn og unge med behov for en samlet social- og undervisningsmæssig indsats. Skolegang såvel som socialindsats understøttes i højere grad i indsatserne Forankret i program for bedre samarbejde mellem BUF og SOF

17 Mål og indikatorer Fokusområde Mål Indikator Sådan måles Inklusion Børn og unge med særlige behov inklu-deres og oplever, at de trives og udvikles i de fællesskaber, de er en del af At andelen af børn i fuldt segregerede specialtilbud ikke stiger (klasserækker, specialskole, dagbehandling) Flere børn og unge trives og oplever sig inkluderede i deres skoletilbud Antallet af børn i segregerede tilbud (andelen må ikke stige i forhold til 2011-baseline). Antallet af børn og unge der trives og oplever sig inkluderede stiger (Københavnerbarometeret) Tidlig indsats Børn, unge og familier med særlige behov får en så tidlig indsats som muligt Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes inden det bliver en sag i Socialforvaltningen Antallet af sager med foranstaltninger skal være faldende i forhold til børnetallet Flere udsatte børn og familier får en tidligere indsats Gennemsnitsalderen ved 1. underretning falder Gennemsnitsalderen ved børnefaglig undersøgelse efter 50 falder Andelen af familierettede foranstaltninger Faglige forventninger Flere børn og unge med særlige behov får en kvalificerende sko-legang Særlige, inkluderende indsatser iværksættes i almenskolen Andelen af børn i fleksible tilbud stiger Det bekymrende skolefravær falder Andel af elever med bekymrende skolefravær Det ulovlige, bekymrende skolefravær blandt udsatte børn og unge falder Andelen af 6-17-årige foranstaltningsmodtagere på en københavnsk folkeskole, som i samme skoleår har haft bekymrende fravær. Flere børn og unge gennemfører 9. klasse Flere børn og unge gennemfører 9. klasse ift. baseline. (95 % målsætning) Flere udsatte børn og unge gennemfører 9. klasse Andelen af 6-17-årige foranstaltningsmodtagere på en københavnsk folkeskole, som i samme skoleår har gennemført 9. Klasse 17

STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF

STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF Inklusion Tidlig Indsats Mål: At der er ikke en stigning i københavnske skolebørn, der udskilles til specialtilbud. Status:

Læs mere

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Fokusområde Mål Handling Forventet effekt Forventede udgifter Finansiering Implementerings-forudsætninger Forventet implementeringsstart En mere vidensbaseret

Læs mere

Katalog over tilbudsviften til børn, der både har behov for specialpædagogisk bistand og en social foranstaltning

Katalog over tilbudsviften til børn, der både har behov for specialpædagogisk bistand og en social foranstaltning Version 2 Socialforvaltningens og Børne- og Ungdomsforvaltningens Katalog over tilbudsviften til børn, der både har behov for specialpædagogisk bistand og en social foranstaltning Materialet er tilgængeligt

Læs mere

5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser

5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser 5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser Hvad skal skolebestyrelserne være opmærksomme på ift. inklusion, enkeltintegration og ressourcecentre? V. Majbrit Møller, udviklingskonsulent

Læs mere

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Status. Samarbejdet mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Status. Samarbejdet mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen Status Samarbejdet mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen Juni 2015 Indhold Samarbejdet mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Bilag 1 Omlægning af Børnecenter København (BCK) Baggrund Inklusion har været en vigtig politisk dagsorden

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Bedre samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen - 2. programstatus - fællesindstilling, SOF, BUF ( )

Bedre samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen - 2. programstatus - fællesindstilling, SOF, BUF ( ) Bedre samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen - 2. programstatus - fællesindstilling, SOF, BUF (2013-14021) Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget orienteres om fremdriften

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Slutstatus. Programmet for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF. Oktober 2013

Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Slutstatus. Programmet for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF. Oktober 2013 Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen Slutstatus Programmet for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF Oktober 2013 Indhold Baggrund for programmet for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF...

Læs mere

Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017

Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Oplæg for UU-vejledere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning

Oplæg for UU-vejledere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning Oplæg for UU-vejledere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning d. 28. Oktober kl. 14.00-16.00 1 Program 1. Velkommen, formål og program v. Inge 2. Inklusion 3. Organisering af inklusionsarbejdet

Læs mere

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Strategiens fundament Projektets overordnede formål: At forebygge anbringelser udenfor hjemmet At forebygge eksklusion fra normalområdet At sikre en sammenhængende indsats Den sammenhængende

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Fælles sagsforløb for børn, der både har brug for en social foranstaltning og specialpædagogisk

Fælles sagsforløb for børn, der både har brug for en social foranstaltning og specialpædagogisk (april 2015) Version 3 Socialforvaltningens og Børne- og Ungdomsforvaltningens Fælles sagsforløb for børn, der både har brug for en social foranstaltning og specialpædagogisk bistand Side 1 Materialet

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Inklusion et fælles ansvar

Inklusion et fælles ansvar Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have at alle børn og unge trives. Byrådet besluttede den xx. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Pakke nr. 2 Indsats med fokus på lokale aktiviteter Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af:

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes. Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1% DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Opfølgning på BUU-møde den 12. august med orientering om inklusionspakken 2011 og den tilknyttede økonomi

Opfølgning på BUU-møde den 12. august med orientering om inklusionspakken 2011 og den tilknyttede økonomi KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på BUU-møde den 12. august med orientering om inklusionspakken 2011 og den tilknyttede økonomi På BUU-møde

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

UDKAST Høje-Taastrup Kommunes børne- og ungepolitik Rammen for et godt børne- og ungeliv

UDKAST Høje-Taastrup Kommunes børne- og ungepolitik Rammen for et godt børne- og ungeliv UDKAST Høje-Taastrup Kommunes børne- og ungepolitik Rammen for et godt børne- og ungeliv 2013-2016 doknr. 64107-13 Forord Med Udviklingsstrategien for 2012-2024 har Byrådet sat nogle vigtige pejlemærker

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have, at alle børn og unge trives Byrådet besluttede den 22. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

Bilag A: Københavns Kommunes strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier (Strategi 2012-2014) - Høringsudkast

Bilag A: Københavns Kommunes strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier (Strategi 2012-2014) - Høringsudkast KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer Bilag A: Københavns Kommunes strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier (Strategi 2012-2014) - Høringsudkast

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber Inklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit liv. Måske har du også haft

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017 Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere