Pædagogisk Diplom Uddannelse. Synopsis. 3. semester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk Diplom Uddannelse. Synopsis. 3. semester"

Transkript

1 1 Studerende: Kim B. J. Tange Vejleder: Jens Ager Hansen, DEL Pædagogisk Diplom Uddannelse Synopsis 3. semester 13. december 1999

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Emneafgrænsning 3 2. Problemformulering 3 3. Kort kommentar til det New Zealandske uddannelsessystem 4 4. Det danske uddannelsessystem i New Zealandske rammer Rammer & relationer Erhvervsuddannelsernes og efteruddannelsernes funktion Udvikling af skoleorganisation Erhvervsuddannelsernes internationalisering 5 5. Merkonom uddannelsen 5 6. Professionernes interesse Muligheder & begrænsninger uden arbejdstagerorganisaitoner 5 7. Muligheder & begrænsninger uden arbejdsgiverorganisationer 6 8. Andre råd & udvalg der forsvinder 6 9. Ændringer på erhvervsskolen Historiens og traditionernes indflydelse Konklusion 7 SIDE Bilag 1: Sammenligning af vilkår og rammer for uddannelse mellem DK & NZ Bilag 2: Oversigt over Merkonomuddannelsens linier

3 3 1. Emneafgrænsning I 90`erne har erhvervsuddannelserne været præget af store ændringer i erhvervsuddannelser, først i 90/91, siden i 95 og 96 samt nu igen med reform 2000, der primært vedrører de tekniske erhvervsuddannelser. I 1998 var der også ganske væsentlige strukturændringer i Undervisnings-ministeriet. Erhvervsskolerne har oplevet en decentralisering med stor centralstyring/kontrol. Erhvervsskolerne har i forbindelse med ovennævnte også oplevet store ændringer med mål & rammestyring, ret til at gå konkurs. For Handelsskolerne har de sænkede af taxametere på ÅU-korte kurser og PC-brugeruddannelsen, med totalt bortfald pr. 1. januar 2000, faldende ungdomsårgange, øgede deltagerbetaling i forbindelse med efteruddannelse samt den nye arbejdstidsaftale der snart træder i kraft, medført store ændringer. P.t. er der i de sidste måneder afskediget flere hundrede medarbejdere på Handelsskolerne, og flere afskedigelser er på vej. Reformen på KVU området får også stor betydning. Erhvervsskolerne har (pr. 10. december) stadig ikke fået svar på hvilke KVU-uddannelser man kan udbyde. Ligeledes er der kommet rammebevillinger på HE (AMU) for beskæftigede, efter alt sandsynlighed med deltagerbetaling. Samt at alt AMU uddannelse for arbejdsledige og kontanthjælpsmodtagere skal betales af henholdsvis RAR og kommunerne, har og får stor indflydelse på muligheder og begrænsninger indenfor efteruddannelses-området & voksen HG. Ovennævnte giver erhvervsskolerne nogle muligheder og begrænsninger. Alt tyder på en øget markedsorientering/brugerorientering/efterspørgselsstyring med større og større deltagerbetaling. Hvad kan dette så udvikle sig til. Jeg vil i denne opgave forsøge at se længere frem ved at tage udgangspunkt i mere markedsorienterede rammer, som rammerne for det New Zealandske system (kort beskrevet i bilag 1), som kunne ligne det vi er på vej mod. Denne opgave vil fokusere på muligheder og begrænsninger hvor der bl.a. kan være følgende meget relevante punkter man bl.a. kan arbejde med: mål, rammestyring, taxameter, arbejdstidsaftale, kvalitetsstyring og sikring, evalueringssystem, lovgivning & bekendtgørelser, økonomi, administration, styring, udbud, efterspørgsel, udviklingstendenser, overenskomstforhold, politisk, uddannelsesudvalg, faglige udvalg, arbejdstagerorganisationer, arbejdsgiverorganisationer m.m.. Af alle disse spændende områder har jeg valgt at fokusere på muligheder og begrænsninger ved, at arbejdsmarkedets parter ikke er tilstede i det fremtidige danske uddannelsessystem. Jeg vil fokusere på efteruddannelsesområdet og jeg vil koncentrer mig om uddannelsen merkonom, som bl.a. udbydes på Kursusafdelingen ved Handelsskolen i Randers. Først i denne synopsis vil der være en kort kommentar til det new zealandske undervisningssystem (bilag 1) er sat over for det danske undervisningssystem. Derefter en kort bedømmelse af hvor ledes det danske undervisningssystem ser ud i New Zealandske rammer, udfra:overskrifterne rammer & relationer, erhvervsuddannelsernes og efteruddannelsernes funktion, udvikling af skoleorganisation & erhvervsuddannelsernes internationalisering, med det New Zealandske undervisningssystems rammer, m.h.p. at få et overblik over rammerne. Herefter følger en kort beskrivelse af Merkonomuddannelsen. Det analyseres hvilke muligheder & begrænsninger Merkonomuddannelsen og erhvervsskolerne stilles overfor når det gælder at arbejdsmarkedets parter er ikke eksisterende, i forhold til råd & udvalg, lokalt & nationalt. Herefter følger en kort vurdering af ændringer på erhvervsskolen i forhold til merkonomuddannelsen. Til sidst den danske historie/traditions indflydelse på muligheder for et uddannelsessystem uden arbejdsmarkedets parter. Sluttelig med en konklusion på denne synopsis. 2. Problemformulering Med udgangspunkt i at rammerne for det New Zealandske undervisningssystem er gældende, hvordan vil så erhvervsskolernes muligheder og begrænsninger være, indenfor efteruddannelsesområdet på uddannelsen Merkonom, når det gælder at arbejdsmarkedets parter ikke er tilstede lokalt & nationalt. Det forudsættes at forholdene er som beskrevet i kapitel 4 (se også bilag 1).

4 4 3. Kort kommentar om det New Zealandske uddannelsesystem Historien der har formet det New Zealandske uddannelsessystem er meget forskellig fra den danske, så det er naturligvis en af årsagerne til at deres uddannelsesystem ser ud som det gør. Indtrykket er,at der ikke er de store pædagogiske debatter i det nuværende system. Uddannelserne er meget internationaliserede, da der er mange personer der hele tiden kommer til og rejser fra New Zealand og landet lever af eksport (primært landbrugsprodukter) og turisme. Universiteterne har en målsætning at minimum 10% af de studerende skal være fuldt betalende udlændinge. Det New Zealandske system har nærmest rendyrket New Public Management, som også er det danske uddannelsessystems udgangspunkt, dog i ret moderat form. I bilag 1 er det forsøgt at stille de 2 uddannelsessystemer over for hinanden. 4. Det danske uddannelsessystem i New Zealandske rammer I dette kapitel er det danske uddannelsessystem i New Zealandske rammer, kort beskrevet i forhold til rammer & relationer, erhvervsuddannelsernes & efteruddannelsernes funktion, udvikling af skoleorganisation og erhvervsuddannelsernes internationalisering Rammer & relationer: Lokalt: Virksomhederne har indflydelse. Fagbevægelse har ingen indflydelse. Lokale uddannelsesudvalg findes ikke Kommunale myndigheder er ikke involverede. Evt. en repræsentant i bestyrelsen men med en helt anden rolle. RAR eksistere slet ikke. AF formidler udelukkende job og intet andet.. Uddannelsesudbyderne er konkurrenter på et markedsstyret marked. Nationalt: UVM meget mindre og betydende organisation. Arbejdsmarkedets parter er ikke eksisterende i den organisatoriske & indholdsmæssige fastlæggelse af uddannelserne. Arbejdsgiverorganisationerne (DA) får stort set ingen indflydelse. Indflydelsen flyttes over på enkelte virksomheder og brancher. Faglige organisationer har ingen indflydelse på uddannelserne. Andet: Udarbejdelse af uddannelses- & undervisningsplaner overlades til virksomheder, uddannelsesudbydere under kontrol af et kvalitetssikringssystem, som administreres af en eller flere organisationer på vegne af Undervisningsministeriets overordnede kvalitets krav. Deltagerbetaling på 25% (I dag koster et 45 lek. merkonomfag kr. 800,00, svarende til ca. 25%) Erhvervsuddannelsernes og efteruddannelsernes funktion Uddannelse er nødvendig men styres af markedet. Bidrager stadig til produktivitetsvækst, demokratisering og mere tilfredse mennesker Udvikling af skoleorganisation Organisationsudvikling går stadig mod krav som kvalitet, effektivitet og fleksible uddannelser. At sikre et udviklingsorienteret miljø går mod at tilfredsstille markedet. Undervisningsudvikling vil være markedsorienteret. Organisationsudviklingen på uddannelsesstederne går mod markedsorienteret virksomhed. De pædagogiske debatter går mere over i retning af hvorledes sikres det at kunden, dvs. virksomheden og kursisten/eleven er tilfredse. Nødvendigheden af et tæt ledelses- & lærersamarbejde får endnu større fokus, især fra ledelsens side.

5 4.4. Erhvervsuddannelsernes internationalisering: Da virksomhederne er internationalt orienterede er det nødvendigt at uddannelserne er sammenlignelige med andre systemer ikke bare i EU, men også andre lande hvor Danmark har tætte handelsforbindelser (Merkonom uddannelsen skal passes ind i minimum EU sammenhæng). Uddannelsernes indhold & varighed tilpasses de internationale forhold. Det kan betyde at de faglige uddannelser bliver meget kortere, måske kun 1-2 års uddannelse, inden man er faglært. (Merkonom uddannelsen skal passes ind så den giver credits svarende til adgang til diplomniveau) Internationaliseringen kommer til at få mere indflydelse, da virksomhederne der skal betjenes bliver mere og mere internationalt orienterede (succes produkter & virksomheder er i øvrigt altid internationalt orienterede). 5. Merkonom uddannelsen Nuværende lovgivningsgrundlag: Lov om åben uddannelse, bekendtgørelse om åben uddannelse, bekendtgørelse om merkonomuddannelsen og teknonmuddannelsen. Reformen for merkonom uddannelsen i 1998 ændrede merkonom uddannelsens struktur, linier, fag og varighed, hvilket merkonom organisationerne var meget utilfredse med. Fra erkendelse af, at uddannelsen skulle ændres til den nye reform trådte i kraft, gik der 7 år. Uddannelse består af 7 linier (se bilag 2), hvor hver linie består af 3 fællesfag, to små speciale fag, et stort specialefag og et valgfag. Merkonom uddannelsens lovgrundlag skal ændres, således at der kun omtales nogle kvalitetsmæssige retningslinier, herunder krav til eksamen & niveaumæssig placering i det samlede uddannelsessystem. 6. Professionernes interesse. Proffesionernes interesser vil være minimale på et markedsstyret uddannelsesmarked, da arbejdsmarkedets parter ikke er tilstede. Dette betyder at faggruppens mere eller mindre bevidste strategi for at styrke sit fag og/eller undgå at blive en truet art, ikke længere vil påvirke udviklingen af merkonomuddannelsen Muligheder & begrænsninger uden arbejdstagerorganisationer For øjeblikket findes følgende 3 arbejdstager organisationer der direkte forsøger at varetage merkonomers interesser: Samarbejde Merkonomer (SAM), Dansk Merkonomforening, Landsforeningen af Merkonomer i HK. De 3 organisationer varetager interesser over for lovgivende & offentlige myndigheder samt skolerne. F.eks.kontakt til undervisningsministeriet, påvirkning af politikerne. Organisationernes egne interne uddannelsesudvalg har en løbende dialog med undervisningsministeriet og skolerne. Uden de 3 organisationers eksistens er der bl.a. følgende muligheder & begrænsninger: 5 Muligheder De skal ikke høres. Skolerne kan gøre hvad de vil i forhold til markedet Mulighed for at udbyde uddannelsen på engelsk til det udenlandske marked (UNESCO) Virksomheds tilrettede merkonomfag Nemt at tilrette, tilpasse & udvikle merkonom uddannelsen i forhold til efterspørgsel og behov Kontakter ikke konstant politikere & undervisningsministeriet, og blander sig samt forsinker processerne. Branche merkonom Begrænsninger Markedsføring af merkonom via organisationerne kan ikke lade sig gøre Markedsføring af erhvervsdiplom-uddannelserne er sværere at markedsføre direkte til merkonompersoner Arbejdstagerne står svagere i forhold til deres krav omkring merkonomuddannelsen. Udviklingen af uddannelsen bliver ikke demokratisk, men markedsstyret Merkonom uddannelserne tilgodeser udelukkende virksomhedernes behov Når vi ellers taler om indflydelse på det politiske/parlamentariske niveau er det jo normalt LO & DA der sidder i råd & udvalg. Når det gælder Merkonom uddannelserne er det oftest de 3 merkonom organisationer.

6 6 7. Muligheder & begrænsninger uden arbejdsgiverorganisationer (DA, DI, DHS m.fl.) DA, DI, DHS & AHTS er som regel de arbejdsgiverorganisationer som bliver hørt af folketingets uddannelsesudvalg og undervisningsministeriet/arbejdsministeriet når der skal ske ændringer i en uddannelse. Muligheder Direkte kontakt til virksomheder og brancher Se under kapitel 6.1. Begrænsninger Uddannelserne bliver ikke så samfundsorienterede Oftest er det DA som sidder i råd og udvalg når det drejer sig om det parlamentariske niveau. I forhold til merkonomuddannelsen er deres indflydelse mere perifær end ved andre uddannelser. 8. Andre nationale råd & udvalg der forsvinder Erhvervsuddannelsesrådet eksistere ikke da arbejdsmarkedets parter ikke har nogen rolle. De Faglige udvalg eksistere ikke. Uddannelses-nævnet, som arbejdsgivernes & -tagernes sekretariat, er ikke eksisterende (det målsættende niveau). De her nævnte råd og udvalg har mere indirekte indflydelse i forhold til merkonomuddannelserne, men der lyttes til dem. Der bliver mere direkte kontakt mellem de enkelte virksomheder/brancher og skolerne samt undervisningsministeriet. Muligheder Giver skolerne meget større frihed til at tilpasse sig markedet Hurtigt forandre sig med samfundsforandringerne Begrænsninger Arbejdsgiverorg. & -tagerorg., får meget lidt indflydelse Det samfundsmæssige perspektiv kan forsvinde Det overordnede uddannelsesoverblik kan forsvinde Undervisningsministeriets rådgivende forum (Merkonom i BEK nr /05/98, 20), vil ikke bestå af arbejdsmarkedets parter men rådgivere fra virksomheder, brancher og erhvervsskolerne. Nævnet for udbud af uddannelser under Åben uddannelse (lov ), vil sandsynligvis forsætte som det er med en repræsentant for undervisningsministeriet, uddannelsesinstitutionerne, DA og Forbrugerrådet. Rådet om Åben Uddannelse vil ikke bestå, da det primært består af arbejdsmarkedets parter. I stedet vil det være direkte kontakt mellem virksomheder/brancher og skolerne. Når råd og udvalg nævnt i dette kapitel stort set nedlægges, tror jeg at det vil være lettere løbende at tilpasse Merkonom uddannelsen til erhvervslivets forandringer og behov. 9. Ændringer på erhvervsskolen For merkonom uddannelsen er indflydelsen fra LUU kun perifær. Gennem LUU vil arbejdsmarkedets parter ikke have indflydelse på undervisningsplanlægningen. Gennem skolebestyrelserne vil arbejdsmarkedets parter ikke have indflydelse på styringen af skolerne. LUU vil sandsynligvis blive nedlagt. Erhvervsskolerne er i gang med at ændre sig til markedssituationen. Disse ændringer bliver nok lettere når der ikke skal tages hensyn til arbejdsmarkedets parter, men udelukkende fokuseres på markedet/efterspørgslen. Skolerne skal yderligere i gang med at udvikle sig til professionelle markedsorienterede virksomheder. Reel konkurrence mellem skolerne vil blive aktuel, bl.a. grundet fraværet af arbejdsmarkedets parter. Konkurrencen mellem skolerne er for øjeblikket minimal.

7 7 Erhvervsskolerne skal være endnu mere fleksible for at imødekomme de aktuelle kvalificeringsbehov, som nu udelukkende er markedsstyret. Den homogenitet og stabilitet arbejdsmarkedets parter er med til at skaffe skolerne (trods alt) vil ikke være tilstede. Uden arbejdsmarkedets parters tilstedeværelse vil disse politiske interesser og dispositioner i erhvervsskolernes bestyrelse forsvinde. Den økonomiske selvforvaltning bliver endnu mere væsentlig i et markedsstyret uddannelsessystem. 10. Historiens og traditionernes indflydelse Mulighederne for, at realisere et uddannelsessystem i Danmark, uden arbejdsmarkedets parter bliver nok meget svært i lyset af den stærke historie/tradition for arbejdsmarkedets parters indflydelse på vort uddannelsessystem & skolerne. Samtidig er organisering meget høj hos arbejdstagerne i Danmark, set i forhold til New Zealand. Uden arbejdsmarkedets parter vil velfærdsstaten få langt mindre betydning i forhold til skolerne og merkonomuddannelsen, da det er markedet der har betydning. Et markedsorienteret uddannelsessystem vil marginalisere visse grupper. Denne marginalisering vil dog ikke blive så udpræget for merkonomuddannelsen, da der altid har været en vis deltagerbetaling. Merkonom uddannelsen er en efteruddannelse for personer i beskæftigelse. Det bliver således en svær og langsom proces at bevæge sig i retning af et markedsstyret uddannelses-system. Konklusion Når det gælder Merkonom uddannelsen, som er meget erhvervs orienteret, er det vigtigt løbende at kunne tilpasse sig erhvervs- og samfundsudviklingens hurtige forandringer. Bl.a. fordi det giver erhvervsskolerne bedre muligheder for at tilpasse sig markedet. Direkte kontakt til virksomheder & brancher ved udvikling af merkonom uddannelsen. Internationaliserings muligheder, herunder eksport og nødvendig indplacering i det internationale uddannelsessystem. Markedstilpasset merkonom uddannelse gennem virksomheds & branche tilrettede fag/linier. Ulemperne kommer til syne i forhold til samfundsperspektivet og den demokratisering vi er vant til hvor alle parter har indflydelse. Arbejdstagerne bliver den svageste part og uddannelse tilgodeser sandsynligvis kun virksomhedernes behov. Merkonom uddannelsen vil blive totalt markedsstyret uddannelse også når det gælder udvikling, hvilket kan gøre uddannelsen alt for smal. Arbejdsmarkedets parter får ingen indflydelse på det politiske/parlamentariske niveau, i lokale og nationale udvalg og råd samt i skolernes bestyrelse. At arbejdsmarkedets parter er væk, betyder for erhvervsskolerne, at det lokale uddannelsesudvalg nedlægges. Arbejdsmarkedets parter er ikke med i skolebestyrelsen og dermed er de ikke med til at styre skolen. Der er mulighed for reel konkurrence mellem erhvervsskolerne. Der vil kræves en øget økonomisk selvforvaltning i et markedsstyret uddannelsessystem. Erhvervsskolerne må udvikle sig til professionelle markedsorienterede virksomheder At arbejdsmarkedets parter bliver udelukket ser jeg i denne henseende, udelukkende som en fordel når det gælder Merkonom uddannelsen. Den historiske og den tradition der er for arbejdsmarkedets parters store og stærke indflydelse på uddannnelsessystemet, herunder Merkonom uddannelsen, vil sandsynligvis gøre denne synopsis problemstilling til noget der bliver meget svært at nå frem til.

8 8 Litteratur & kildeoversigt 2. Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark, Søren P. Nielsen, DEL, december Erhvervsuddannelsernes udvikling i en samfundsmæssig sammenhæng, artikel af Karl-Johan Madsen 4. Ledelse & skoleudvikling, Hans Jørgen Knudsen, DEL, Oktober Lov om Åben uddannelse, lov nr. 508 af 30/06/1993 m. senere ændringer 6. Bekendtgørelse om åben uddannelse, BEK nr. 586 af 09/07/ Bekendtgørelse om merkonomuddannelses & tekonomuddannelsen, BEK nr. 306 af 27/05/ Lov om Danmarks evalueringsinsititut, Lov 290 af 12/05/ Erhvervsuddannelsesrådet, undervisningsministeriets hjemmeside 10. Undervisningsministeriets organisation & struktur, undervisningsministeriets hjemmeside 11. Rådet om Åben Uddannelse, 12. Samarbejde Merkonomer SAM 13. Dansk Merkonom forening 14. Landsforeningen af Merkonomer i HK 15. Fællesbrochure for merkonomuddannelserne, rekvireres på næsten alle Handelsskoler i landet 16. Fagbeskrivelse for alle merkonomfagene, august løbende ajourføringer. 17. Barriere for udbud af åben uddannelse ved de lange videregående uddannelser, UVM 04/02/1999, UVM`s hjemmeside online publikationer. 18. Mål & midler i offentligt finansieret voksen- & efteruddannelse, AM, UVM, FM, 27/08/1999, UVM`s hjemmeside online publikationer. 19. Den lærende erhvervsskole, 26/03/99, UVM`s hjemmeside online publikationer. 20. Studietur til Bangkok i 1 dag (Unesco) & New Zealand i uge 43, Herunder en lang række af besøg & foredrag samt dertil hørende materialer fra Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet, NZQA, ITO, uddannelsesinstitutioner m.fl.. Desuden det øvrige pensum i forbindelse med 3. semester PD, efteråret 1999.

9 9 BILAG 1 Sammenligning af vilkår og rammer for uddannelse Danmark (DK) Undervisningsminister Undervisningsministerium Uddannelsesstyrelsen Institutionstyrelsen SU-Styrelsen Arbejdsministeriet for AMU uddannelse Bekendtgørelse for uddannelser Fagbeskrivelser, målbeskrivelser Måske er VEU systemet lignende dette Oprettelse af uddannelse Langsommeligt, tager ofte flere år Mål & rammestyring Taxameter Primært 100% dækning Delvis dækning ÅU PC-bruger korte kurser - intet taxameter Merkonom som fjernundervisning er p.t. ikke støttet med taxameter Deltagerbetaling Evaluerings insitutet Erhvervsuddannelsesråd med arbejdsmarkedets parter (arb.tager/arb.giver). Faglige udvalg med arbejdsmarkedets parter. Uddannelsesnævn. Efteruddannelsesudvalg Uddannelsesudvalg Arbejdstidsaftaler/Overenskomst Studievejledning findes på uddannelsesins. Uddannennelsesinstitutioner Selvejende institutioner Bestyrelse for skolerne med arbejdsmarkedets parter. Lokale uddannelsesudvalg med arbejdsmarkedets parter Eksamination underviser/censor Pædagogik DEL, DLH New Zealand (NZ) Undervisningsminister Undervisningsministerium Så få medarbejdere som muligt lille organisation Studerende kan kun låne penge til studierne Underliggende organisation der godkender & registrere alle undervisere Denne del tager Undervisningsministeriet sig også af. Findes ikke i NZ, i stedet er der NZQA, som sikre kvaliteten gennem at udstikke nogle krav til uddannelsesudbyderne. NZQA godkender uddannelsesudbyderne. NZQA sikre ensartet kvalitet i hele alndet. Unit standards Alle uddannelser er bygget op af Unit Standards (p.t standards) Formål, mål og detaljeret indhold. Hvilke typer af unit standards der findes afgøres af markedet. Efter secondary school er hele uddannelsessystemet opbygget i 8 niveauer. Oprettelse af uddannelse Styres af markedet, som blot henvender sig til ITO. Hurtig proces, som regel under 1 år fra ide til en hel uddannelse for en branche er i gang. ITO (Industry Training Organizations). Af undervisnings-ministeriet anerkendte organisationer der repræsentere brancher inden for industri/handel, for at få en branches uddannelse i gang, og gennemføres samt sikre at kvalitetsstandarderne overholdes. NSB (National Standards Bodys) samme som ITO, men for brancher der ikke varetages af ITO Markedsstyret 25% er egen betaling. 75% taxameter af omk. Deltagerbetaling: Minimum deltagerbetaling på 25%, som betales af individet, virksomheder eller velgørende organisationer Siden 1990 har Education Review Office evalueret de enkelte uddannelsesudbydere. Dette sker også via ITO (se herunder). Og uddannelsesudbydere er blevet frataget deres godkendelse. Findes ikke da arbejdsmarkedets parter stort set ikke findes (20% er organiserede i fagforeninger). Findes ikke i NZ. Arbejdsgiverstyret tæt samarbejde med ITO, NSB og uddannelsesudbyderne Kun individuelle ansættelse kontrakter Private karriere planlægnings virksomheder Studievejledning begrænser sig til at få solgt produktet til kunderne. Uddannelsesinstitutioner Skoler selvejende institutioner Polytechnics Private virksomheder, både virksomheden og private kursusvirksomheder Regerings træningssteder (Arbejdsløse, hvad vi vil kalde kontanthjælpsmodtagere bortset fra at de ikke får noget underhold men gratis kan komme i uddannelse. Universiteter Bestyrelser som i en virksomhed. Tæt kontakt til virksomheder og/eller branche (Branchen er udtrykt gennem ITO). National Examinations fastsat i unit standards. Efter hver unit standard er der en prøve. Man kan gå til prøve/eksamen såfremt en assessor vurdere at vedkommende nok er istand til dette. Assessor vurdere prøven/eksamen Der arbejdes ikke så meget med det pædagogiske på samme måde som i Danmark.

10 10 Bilag 2 Oversigt over Merkonom uddannelsens linier Administration Logistik 1. år Virksomhedsøkonomi Ledelse og samarbejde Virksomhedsøkonomi Indkøb 2. år Personaleadministration IT i administrationen International distribution Ledelse og samarbejde 3. år Administrative systemer Logistik International handel Økonomistyring 1. år Virksomhedsøkonomi Virksomhedsorganisatio Virksomhedsøkonomi n Eksternt Regnskabsvæsen Generel Markedsføring 2. år International erhvervsret Ledelse og samarbejde Ledelse og samarbejde Analyse og finansiering 3. år International handel Økonomistyring Personaleudvikling Markedsføring 1. år Ledelse og samarbejde Personaleadministration Virksomhedsøkonomi Ledelse og samarbejde 2. år Arbejdsret Virksomhedsøkonomi Generel Markedsføring Markedsanalyse og -strategi 3. år Personaleudvikling Markedsføringsplanlægning Innovation 1. år Virksomhedsøkonomi Ledelse og samarbejde 2. år Organisation og strategi Kreativ problemløsning 3. år Innovation

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Code of conduct Roskilde Handelsskole 2007/2008

Code of conduct Roskilde Handelsskole 2007/2008 Code of conduct Roskilde Handelsskole 2007/2008 Generelt Roskilde Handelsskole ønsker generelt at udvikle og konsolidere skolens internationale dimensioner i overensstemmelse med regeringens og undervisningsministeriets

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Nyt AMU. - en kort introduktion

Nyt AMU. - en kort introduktion Nyt AMU - en kort introduktion Undervisningsministeriet 2003 1 Nyt AMU - en kort introduktion 1. udgave, 1. oplag, december 2003: 4000 stk. ISBN 87-603-2360-4 ISBN (WWW) 87-603-2362-0 Internetadresse:

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Beskrivelse af Arbejdsmarkedsovervågningen i Danmark samt internt på de involverede skoler. KUA-projektet

Beskrivelse af Arbejdsmarkedsovervågningen i Danmark samt internt på de involverede skoler. KUA-projektet Beskrivelse af Arbejdsmarkedsovervågningen i Danmark samt internt på de involverede skoler KUA-projektet Kommunikation mellem Uddannelsesinstitutionerne og Arbejdsmarkedsovervågningen AMU-Center Horsens/Silkeborg

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave, faglige som politiske beslutninger, sætte medlemmet i centrum. Identitet Dansk El-Forbunds identitet skabes gennem

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

B-SOSU Bestyrelsesforeningen for Social- og sundhedsskoler

B-SOSU Bestyrelsesforeningen for Social- og sundhedsskoler Høring over AMU-bekendtgørelse kvitterer med dette høringssvar for Børne- og undervisningsministeriets henvendelse vedrørende høring over udkast til ny bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser. Indledningsvist

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Politisk styring af EUD Regeringen Undervisningsministeriet Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedets parter Lokale uddannelsesudvalg Rollefordeling UVMhar

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser 1 Udpegning Erhvervsskolerne, dvs. AMU-centre, tek niske skoler og handelsskoler ned sæt ter hver et

Læs mere

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser I denne sektoranalyse

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Uddannelser på InnoVest

Uddannelser på InnoVest Uddannelser på InnoVest Forslag om organisering og aftaler mellem ansvarlige parter for perioden 2014-2016 Version 2.0 (Godkendt af VidenUdvalget den 17 sep. 2014) 1 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning. v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard

Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning. v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard Det siger partnerskabsaftalen uddannelsespolitikkerne Aftale mellem Regeringen og Vækstforum

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 15. maj 2013 kl. 14.00 til 16.00 hos Selandia-CEU Deltagere:, EUC NVS/3F Frank Tonsberg, EUC NVS Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jens Timm Jensen, Nordvestsjællands

Læs mere

Selvevaluering 2007/08. Logistikøkonomuddannelsen

Selvevaluering 2007/08. Logistikøkonomuddannelsen Selvevaluering 2007/08. Logistikøkonomuddannelsen På basis af primært vor opfølgningsplan for 2007-08 og den gennemførte Benchmarkevaluering i november 2007 har vi i august 2008 lavet denne selvevaluering,

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser, bestående af en

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Forretningsorden. for. Det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Forretningsorden. for. Det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Forretningsorden for Det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, den 20. februar 2014 Side 1 af 5 Forretningsorden for

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Talenter i erhvervsuddannelserne

Talenter i erhvervsuddannelserne Talenter i erhvervsuddannelserne Rammer og muligheder Gert Nielsen Oplæg på Talentvejskonference, marts 2015 Side 1 4 klare mål 1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknisk Designer LBK. Nr. 183 af 22. marts 2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse BEK nr. 341

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

Kompetencer til vækst

Kompetencer til vækst Kompetencer til vækst KKR dialogforum Silkeborg, den10. september 2015 v/bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk Hvad ved vi? Hvor stort er det midtjyske vækstlag? Det midtjyske vækstlag

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Notat 19. august 2016 J-nr.: /

Notat 19. august 2016 J-nr.: / Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012

Erhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012 Erhvervsakademi Sjælland Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012 Erhvervsakademi Sjælland Vi udbyder 27 korte og mellemlange erhvervsrettede videregående uddannelser. Fuldtids-

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne.

Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne. Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne. Hvor brugerdrevet innovation er forholdsvis nyt begreb for erhvervsskolerne, så er det noget danske virksomheder har benyttet sig af gennem længere tid. Et godt

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål.

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål. ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN 1 ORGANISATORISK Vi skal sikre, at medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af både assurandørforeninger og Finansforbundet. Dette sikres blandt andet via den decentrale

Læs mere

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

Hvordan Ikast-Brande Kommune har skabt landets bedste erhvervsklima?

Hvordan Ikast-Brande Kommune har skabt landets bedste erhvervsklima? Hvordan Ikast-Brande Kommune har skabt landets bedste erhvervsklima? Vi udøver myndighed med et service-gen Torsdag den 17. marts 2016 Bornholms Regionskommune Program 1. Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens

Læs mere

Bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige

Bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige BEK nr 631 af 26/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0002486 Senere ændringer til

Læs mere

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning v. Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet Om amukvalitet og kvalitetsarbejde. Verdens første evaluering: Skabelsesberetningen, om aftenen på den 6 dag: Gud så alt, hvad han havde

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder. Forslag. til Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 465 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder Forslag til Lov om ændring af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i VVS installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i VVS installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I VVS-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag både Erhvervsakademiuddannelsen til VVS installatør og deltidsuddannelsen

Læs mere