Pædagogisk Diplom Uddannelse. Synopsis. 3. semester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk Diplom Uddannelse. Synopsis. 3. semester"

Transkript

1 1 Studerende: Kim B. J. Tange Vejleder: Jens Ager Hansen, DEL Pædagogisk Diplom Uddannelse Synopsis 3. semester 13. december 1999

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Emneafgrænsning 3 2. Problemformulering 3 3. Kort kommentar til det New Zealandske uddannelsessystem 4 4. Det danske uddannelsessystem i New Zealandske rammer Rammer & relationer Erhvervsuddannelsernes og efteruddannelsernes funktion Udvikling af skoleorganisation Erhvervsuddannelsernes internationalisering 5 5. Merkonom uddannelsen 5 6. Professionernes interesse Muligheder & begrænsninger uden arbejdstagerorganisaitoner 5 7. Muligheder & begrænsninger uden arbejdsgiverorganisationer 6 8. Andre råd & udvalg der forsvinder 6 9. Ændringer på erhvervsskolen Historiens og traditionernes indflydelse Konklusion 7 SIDE Bilag 1: Sammenligning af vilkår og rammer for uddannelse mellem DK & NZ Bilag 2: Oversigt over Merkonomuddannelsens linier

3 3 1. Emneafgrænsning I 90`erne har erhvervsuddannelserne været præget af store ændringer i erhvervsuddannelser, først i 90/91, siden i 95 og 96 samt nu igen med reform 2000, der primært vedrører de tekniske erhvervsuddannelser. I 1998 var der også ganske væsentlige strukturændringer i Undervisnings-ministeriet. Erhvervsskolerne har oplevet en decentralisering med stor centralstyring/kontrol. Erhvervsskolerne har i forbindelse med ovennævnte også oplevet store ændringer med mål & rammestyring, ret til at gå konkurs. For Handelsskolerne har de sænkede af taxametere på ÅU-korte kurser og PC-brugeruddannelsen, med totalt bortfald pr. 1. januar 2000, faldende ungdomsårgange, øgede deltagerbetaling i forbindelse med efteruddannelse samt den nye arbejdstidsaftale der snart træder i kraft, medført store ændringer. P.t. er der i de sidste måneder afskediget flere hundrede medarbejdere på Handelsskolerne, og flere afskedigelser er på vej. Reformen på KVU området får også stor betydning. Erhvervsskolerne har (pr. 10. december) stadig ikke fået svar på hvilke KVU-uddannelser man kan udbyde. Ligeledes er der kommet rammebevillinger på HE (AMU) for beskæftigede, efter alt sandsynlighed med deltagerbetaling. Samt at alt AMU uddannelse for arbejdsledige og kontanthjælpsmodtagere skal betales af henholdsvis RAR og kommunerne, har og får stor indflydelse på muligheder og begrænsninger indenfor efteruddannelses-området & voksen HG. Ovennævnte giver erhvervsskolerne nogle muligheder og begrænsninger. Alt tyder på en øget markedsorientering/brugerorientering/efterspørgselsstyring med større og større deltagerbetaling. Hvad kan dette så udvikle sig til. Jeg vil i denne opgave forsøge at se længere frem ved at tage udgangspunkt i mere markedsorienterede rammer, som rammerne for det New Zealandske system (kort beskrevet i bilag 1), som kunne ligne det vi er på vej mod. Denne opgave vil fokusere på muligheder og begrænsninger hvor der bl.a. kan være følgende meget relevante punkter man bl.a. kan arbejde med: mål, rammestyring, taxameter, arbejdstidsaftale, kvalitetsstyring og sikring, evalueringssystem, lovgivning & bekendtgørelser, økonomi, administration, styring, udbud, efterspørgsel, udviklingstendenser, overenskomstforhold, politisk, uddannelsesudvalg, faglige udvalg, arbejdstagerorganisationer, arbejdsgiverorganisationer m.m.. Af alle disse spændende områder har jeg valgt at fokusere på muligheder og begrænsninger ved, at arbejdsmarkedets parter ikke er tilstede i det fremtidige danske uddannelsessystem. Jeg vil fokusere på efteruddannelsesområdet og jeg vil koncentrer mig om uddannelsen merkonom, som bl.a. udbydes på Kursusafdelingen ved Handelsskolen i Randers. Først i denne synopsis vil der være en kort kommentar til det new zealandske undervisningssystem (bilag 1) er sat over for det danske undervisningssystem. Derefter en kort bedømmelse af hvor ledes det danske undervisningssystem ser ud i New Zealandske rammer, udfra:overskrifterne rammer & relationer, erhvervsuddannelsernes og efteruddannelsernes funktion, udvikling af skoleorganisation & erhvervsuddannelsernes internationalisering, med det New Zealandske undervisningssystems rammer, m.h.p. at få et overblik over rammerne. Herefter følger en kort beskrivelse af Merkonomuddannelsen. Det analyseres hvilke muligheder & begrænsninger Merkonomuddannelsen og erhvervsskolerne stilles overfor når det gælder at arbejdsmarkedets parter er ikke eksisterende, i forhold til råd & udvalg, lokalt & nationalt. Herefter følger en kort vurdering af ændringer på erhvervsskolen i forhold til merkonomuddannelsen. Til sidst den danske historie/traditions indflydelse på muligheder for et uddannelsessystem uden arbejdsmarkedets parter. Sluttelig med en konklusion på denne synopsis. 2. Problemformulering Med udgangspunkt i at rammerne for det New Zealandske undervisningssystem er gældende, hvordan vil så erhvervsskolernes muligheder og begrænsninger være, indenfor efteruddannelsesområdet på uddannelsen Merkonom, når det gælder at arbejdsmarkedets parter ikke er tilstede lokalt & nationalt. Det forudsættes at forholdene er som beskrevet i kapitel 4 (se også bilag 1).

4 4 3. Kort kommentar om det New Zealandske uddannelsesystem Historien der har formet det New Zealandske uddannelsessystem er meget forskellig fra den danske, så det er naturligvis en af årsagerne til at deres uddannelsesystem ser ud som det gør. Indtrykket er,at der ikke er de store pædagogiske debatter i det nuværende system. Uddannelserne er meget internationaliserede, da der er mange personer der hele tiden kommer til og rejser fra New Zealand og landet lever af eksport (primært landbrugsprodukter) og turisme. Universiteterne har en målsætning at minimum 10% af de studerende skal være fuldt betalende udlændinge. Det New Zealandske system har nærmest rendyrket New Public Management, som også er det danske uddannelsessystems udgangspunkt, dog i ret moderat form. I bilag 1 er det forsøgt at stille de 2 uddannelsessystemer over for hinanden. 4. Det danske uddannelsessystem i New Zealandske rammer I dette kapitel er det danske uddannelsessystem i New Zealandske rammer, kort beskrevet i forhold til rammer & relationer, erhvervsuddannelsernes & efteruddannelsernes funktion, udvikling af skoleorganisation og erhvervsuddannelsernes internationalisering Rammer & relationer: Lokalt: Virksomhederne har indflydelse. Fagbevægelse har ingen indflydelse. Lokale uddannelsesudvalg findes ikke Kommunale myndigheder er ikke involverede. Evt. en repræsentant i bestyrelsen men med en helt anden rolle. RAR eksistere slet ikke. AF formidler udelukkende job og intet andet.. Uddannelsesudbyderne er konkurrenter på et markedsstyret marked. Nationalt: UVM meget mindre og betydende organisation. Arbejdsmarkedets parter er ikke eksisterende i den organisatoriske & indholdsmæssige fastlæggelse af uddannelserne. Arbejdsgiverorganisationerne (DA) får stort set ingen indflydelse. Indflydelsen flyttes over på enkelte virksomheder og brancher. Faglige organisationer har ingen indflydelse på uddannelserne. Andet: Udarbejdelse af uddannelses- & undervisningsplaner overlades til virksomheder, uddannelsesudbydere under kontrol af et kvalitetssikringssystem, som administreres af en eller flere organisationer på vegne af Undervisningsministeriets overordnede kvalitets krav. Deltagerbetaling på 25% (I dag koster et 45 lek. merkonomfag kr. 800,00, svarende til ca. 25%) Erhvervsuddannelsernes og efteruddannelsernes funktion Uddannelse er nødvendig men styres af markedet. Bidrager stadig til produktivitetsvækst, demokratisering og mere tilfredse mennesker Udvikling af skoleorganisation Organisationsudvikling går stadig mod krav som kvalitet, effektivitet og fleksible uddannelser. At sikre et udviklingsorienteret miljø går mod at tilfredsstille markedet. Undervisningsudvikling vil være markedsorienteret. Organisationsudviklingen på uddannelsesstederne går mod markedsorienteret virksomhed. De pædagogiske debatter går mere over i retning af hvorledes sikres det at kunden, dvs. virksomheden og kursisten/eleven er tilfredse. Nødvendigheden af et tæt ledelses- & lærersamarbejde får endnu større fokus, især fra ledelsens side.

5 4.4. Erhvervsuddannelsernes internationalisering: Da virksomhederne er internationalt orienterede er det nødvendigt at uddannelserne er sammenlignelige med andre systemer ikke bare i EU, men også andre lande hvor Danmark har tætte handelsforbindelser (Merkonom uddannelsen skal passes ind i minimum EU sammenhæng). Uddannelsernes indhold & varighed tilpasses de internationale forhold. Det kan betyde at de faglige uddannelser bliver meget kortere, måske kun 1-2 års uddannelse, inden man er faglært. (Merkonom uddannelsen skal passes ind så den giver credits svarende til adgang til diplomniveau) Internationaliseringen kommer til at få mere indflydelse, da virksomhederne der skal betjenes bliver mere og mere internationalt orienterede (succes produkter & virksomheder er i øvrigt altid internationalt orienterede). 5. Merkonom uddannelsen Nuværende lovgivningsgrundlag: Lov om åben uddannelse, bekendtgørelse om åben uddannelse, bekendtgørelse om merkonomuddannelsen og teknonmuddannelsen. Reformen for merkonom uddannelsen i 1998 ændrede merkonom uddannelsens struktur, linier, fag og varighed, hvilket merkonom organisationerne var meget utilfredse med. Fra erkendelse af, at uddannelsen skulle ændres til den nye reform trådte i kraft, gik der 7 år. Uddannelse består af 7 linier (se bilag 2), hvor hver linie består af 3 fællesfag, to små speciale fag, et stort specialefag og et valgfag. Merkonom uddannelsens lovgrundlag skal ændres, således at der kun omtales nogle kvalitetsmæssige retningslinier, herunder krav til eksamen & niveaumæssig placering i det samlede uddannelsessystem. 6. Professionernes interesse. Proffesionernes interesser vil være minimale på et markedsstyret uddannelsesmarked, da arbejdsmarkedets parter ikke er tilstede. Dette betyder at faggruppens mere eller mindre bevidste strategi for at styrke sit fag og/eller undgå at blive en truet art, ikke længere vil påvirke udviklingen af merkonomuddannelsen Muligheder & begrænsninger uden arbejdstagerorganisationer For øjeblikket findes følgende 3 arbejdstager organisationer der direkte forsøger at varetage merkonomers interesser: Samarbejde Merkonomer (SAM), Dansk Merkonomforening, Landsforeningen af Merkonomer i HK. De 3 organisationer varetager interesser over for lovgivende & offentlige myndigheder samt skolerne. F.eks.kontakt til undervisningsministeriet, påvirkning af politikerne. Organisationernes egne interne uddannelsesudvalg har en løbende dialog med undervisningsministeriet og skolerne. Uden de 3 organisationers eksistens er der bl.a. følgende muligheder & begrænsninger: 5 Muligheder De skal ikke høres. Skolerne kan gøre hvad de vil i forhold til markedet Mulighed for at udbyde uddannelsen på engelsk til det udenlandske marked (UNESCO) Virksomheds tilrettede merkonomfag Nemt at tilrette, tilpasse & udvikle merkonom uddannelsen i forhold til efterspørgsel og behov Kontakter ikke konstant politikere & undervisningsministeriet, og blander sig samt forsinker processerne. Branche merkonom Begrænsninger Markedsføring af merkonom via organisationerne kan ikke lade sig gøre Markedsføring af erhvervsdiplom-uddannelserne er sværere at markedsføre direkte til merkonompersoner Arbejdstagerne står svagere i forhold til deres krav omkring merkonomuddannelsen. Udviklingen af uddannelsen bliver ikke demokratisk, men markedsstyret Merkonom uddannelserne tilgodeser udelukkende virksomhedernes behov Når vi ellers taler om indflydelse på det politiske/parlamentariske niveau er det jo normalt LO & DA der sidder i råd & udvalg. Når det gælder Merkonom uddannelserne er det oftest de 3 merkonom organisationer.

6 6 7. Muligheder & begrænsninger uden arbejdsgiverorganisationer (DA, DI, DHS m.fl.) DA, DI, DHS & AHTS er som regel de arbejdsgiverorganisationer som bliver hørt af folketingets uddannelsesudvalg og undervisningsministeriet/arbejdsministeriet når der skal ske ændringer i en uddannelse. Muligheder Direkte kontakt til virksomheder og brancher Se under kapitel 6.1. Begrænsninger Uddannelserne bliver ikke så samfundsorienterede Oftest er det DA som sidder i råd og udvalg når det drejer sig om det parlamentariske niveau. I forhold til merkonomuddannelsen er deres indflydelse mere perifær end ved andre uddannelser. 8. Andre nationale råd & udvalg der forsvinder Erhvervsuddannelsesrådet eksistere ikke da arbejdsmarkedets parter ikke har nogen rolle. De Faglige udvalg eksistere ikke. Uddannelses-nævnet, som arbejdsgivernes & -tagernes sekretariat, er ikke eksisterende (det målsættende niveau). De her nævnte råd og udvalg har mere indirekte indflydelse i forhold til merkonomuddannelserne, men der lyttes til dem. Der bliver mere direkte kontakt mellem de enkelte virksomheder/brancher og skolerne samt undervisningsministeriet. Muligheder Giver skolerne meget større frihed til at tilpasse sig markedet Hurtigt forandre sig med samfundsforandringerne Begrænsninger Arbejdsgiverorg. & -tagerorg., får meget lidt indflydelse Det samfundsmæssige perspektiv kan forsvinde Det overordnede uddannelsesoverblik kan forsvinde Undervisningsministeriets rådgivende forum (Merkonom i BEK nr /05/98, 20), vil ikke bestå af arbejdsmarkedets parter men rådgivere fra virksomheder, brancher og erhvervsskolerne. Nævnet for udbud af uddannelser under Åben uddannelse (lov ), vil sandsynligvis forsætte som det er med en repræsentant for undervisningsministeriet, uddannelsesinstitutionerne, DA og Forbrugerrådet. Rådet om Åben Uddannelse vil ikke bestå, da det primært består af arbejdsmarkedets parter. I stedet vil det være direkte kontakt mellem virksomheder/brancher og skolerne. Når råd og udvalg nævnt i dette kapitel stort set nedlægges, tror jeg at det vil være lettere løbende at tilpasse Merkonom uddannelsen til erhvervslivets forandringer og behov. 9. Ændringer på erhvervsskolen For merkonom uddannelsen er indflydelsen fra LUU kun perifær. Gennem LUU vil arbejdsmarkedets parter ikke have indflydelse på undervisningsplanlægningen. Gennem skolebestyrelserne vil arbejdsmarkedets parter ikke have indflydelse på styringen af skolerne. LUU vil sandsynligvis blive nedlagt. Erhvervsskolerne er i gang med at ændre sig til markedssituationen. Disse ændringer bliver nok lettere når der ikke skal tages hensyn til arbejdsmarkedets parter, men udelukkende fokuseres på markedet/efterspørgslen. Skolerne skal yderligere i gang med at udvikle sig til professionelle markedsorienterede virksomheder. Reel konkurrence mellem skolerne vil blive aktuel, bl.a. grundet fraværet af arbejdsmarkedets parter. Konkurrencen mellem skolerne er for øjeblikket minimal.

7 7 Erhvervsskolerne skal være endnu mere fleksible for at imødekomme de aktuelle kvalificeringsbehov, som nu udelukkende er markedsstyret. Den homogenitet og stabilitet arbejdsmarkedets parter er med til at skaffe skolerne (trods alt) vil ikke være tilstede. Uden arbejdsmarkedets parters tilstedeværelse vil disse politiske interesser og dispositioner i erhvervsskolernes bestyrelse forsvinde. Den økonomiske selvforvaltning bliver endnu mere væsentlig i et markedsstyret uddannelsessystem. 10. Historiens og traditionernes indflydelse Mulighederne for, at realisere et uddannelsessystem i Danmark, uden arbejdsmarkedets parter bliver nok meget svært i lyset af den stærke historie/tradition for arbejdsmarkedets parters indflydelse på vort uddannelsessystem & skolerne. Samtidig er organisering meget høj hos arbejdstagerne i Danmark, set i forhold til New Zealand. Uden arbejdsmarkedets parter vil velfærdsstaten få langt mindre betydning i forhold til skolerne og merkonomuddannelsen, da det er markedet der har betydning. Et markedsorienteret uddannelsessystem vil marginalisere visse grupper. Denne marginalisering vil dog ikke blive så udpræget for merkonomuddannelsen, da der altid har været en vis deltagerbetaling. Merkonom uddannelsen er en efteruddannelse for personer i beskæftigelse. Det bliver således en svær og langsom proces at bevæge sig i retning af et markedsstyret uddannelses-system. Konklusion Når det gælder Merkonom uddannelsen, som er meget erhvervs orienteret, er det vigtigt løbende at kunne tilpasse sig erhvervs- og samfundsudviklingens hurtige forandringer. Bl.a. fordi det giver erhvervsskolerne bedre muligheder for at tilpasse sig markedet. Direkte kontakt til virksomheder & brancher ved udvikling af merkonom uddannelsen. Internationaliserings muligheder, herunder eksport og nødvendig indplacering i det internationale uddannelsessystem. Markedstilpasset merkonom uddannelse gennem virksomheds & branche tilrettede fag/linier. Ulemperne kommer til syne i forhold til samfundsperspektivet og den demokratisering vi er vant til hvor alle parter har indflydelse. Arbejdstagerne bliver den svageste part og uddannelse tilgodeser sandsynligvis kun virksomhedernes behov. Merkonom uddannelsen vil blive totalt markedsstyret uddannelse også når det gælder udvikling, hvilket kan gøre uddannelsen alt for smal. Arbejdsmarkedets parter får ingen indflydelse på det politiske/parlamentariske niveau, i lokale og nationale udvalg og råd samt i skolernes bestyrelse. At arbejdsmarkedets parter er væk, betyder for erhvervsskolerne, at det lokale uddannelsesudvalg nedlægges. Arbejdsmarkedets parter er ikke med i skolebestyrelsen og dermed er de ikke med til at styre skolen. Der er mulighed for reel konkurrence mellem erhvervsskolerne. Der vil kræves en øget økonomisk selvforvaltning i et markedsstyret uddannelsessystem. Erhvervsskolerne må udvikle sig til professionelle markedsorienterede virksomheder At arbejdsmarkedets parter bliver udelukket ser jeg i denne henseende, udelukkende som en fordel når det gælder Merkonom uddannelsen. Den historiske og den tradition der er for arbejdsmarkedets parters store og stærke indflydelse på uddannnelsessystemet, herunder Merkonom uddannelsen, vil sandsynligvis gøre denne synopsis problemstilling til noget der bliver meget svært at nå frem til.

8 8 Litteratur & kildeoversigt 2. Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark, Søren P. Nielsen, DEL, december Erhvervsuddannelsernes udvikling i en samfundsmæssig sammenhæng, artikel af Karl-Johan Madsen 4. Ledelse & skoleudvikling, Hans Jørgen Knudsen, DEL, Oktober Lov om Åben uddannelse, lov nr. 508 af 30/06/1993 m. senere ændringer 6. Bekendtgørelse om åben uddannelse, BEK nr. 586 af 09/07/ Bekendtgørelse om merkonomuddannelses & tekonomuddannelsen, BEK nr. 306 af 27/05/ Lov om Danmarks evalueringsinsititut, Lov 290 af 12/05/ Erhvervsuddannelsesrådet, undervisningsministeriets hjemmeside 10. Undervisningsministeriets organisation & struktur, undervisningsministeriets hjemmeside 11. Rådet om Åben Uddannelse, 12. Samarbejde Merkonomer SAM 13. Dansk Merkonom forening 14. Landsforeningen af Merkonomer i HK 15. Fællesbrochure for merkonomuddannelserne, rekvireres på næsten alle Handelsskoler i landet 16. Fagbeskrivelse for alle merkonomfagene, august løbende ajourføringer. 17. Barriere for udbud af åben uddannelse ved de lange videregående uddannelser, UVM 04/02/1999, UVM`s hjemmeside online publikationer. 18. Mål & midler i offentligt finansieret voksen- & efteruddannelse, AM, UVM, FM, 27/08/1999, UVM`s hjemmeside online publikationer. 19. Den lærende erhvervsskole, 26/03/99, UVM`s hjemmeside online publikationer. 20. Studietur til Bangkok i 1 dag (Unesco) & New Zealand i uge 43, Herunder en lang række af besøg & foredrag samt dertil hørende materialer fra Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet, NZQA, ITO, uddannelsesinstitutioner m.fl.. Desuden det øvrige pensum i forbindelse med 3. semester PD, efteråret 1999.

9 9 BILAG 1 Sammenligning af vilkår og rammer for uddannelse Danmark (DK) Undervisningsminister Undervisningsministerium Uddannelsesstyrelsen Institutionstyrelsen SU-Styrelsen Arbejdsministeriet for AMU uddannelse Bekendtgørelse for uddannelser Fagbeskrivelser, målbeskrivelser Måske er VEU systemet lignende dette Oprettelse af uddannelse Langsommeligt, tager ofte flere år Mål & rammestyring Taxameter Primært 100% dækning Delvis dækning ÅU PC-bruger korte kurser - intet taxameter Merkonom som fjernundervisning er p.t. ikke støttet med taxameter Deltagerbetaling Evaluerings insitutet Erhvervsuddannelsesråd med arbejdsmarkedets parter (arb.tager/arb.giver). Faglige udvalg med arbejdsmarkedets parter. Uddannelsesnævn. Efteruddannelsesudvalg Uddannelsesudvalg Arbejdstidsaftaler/Overenskomst Studievejledning findes på uddannelsesins. Uddannennelsesinstitutioner Selvejende institutioner Bestyrelse for skolerne med arbejdsmarkedets parter. Lokale uddannelsesudvalg med arbejdsmarkedets parter Eksamination underviser/censor Pædagogik DEL, DLH New Zealand (NZ) Undervisningsminister Undervisningsministerium Så få medarbejdere som muligt lille organisation Studerende kan kun låne penge til studierne Underliggende organisation der godkender & registrere alle undervisere Denne del tager Undervisningsministeriet sig også af. Findes ikke i NZ, i stedet er der NZQA, som sikre kvaliteten gennem at udstikke nogle krav til uddannelsesudbyderne. NZQA godkender uddannelsesudbyderne. NZQA sikre ensartet kvalitet i hele alndet. Unit standards Alle uddannelser er bygget op af Unit Standards (p.t standards) Formål, mål og detaljeret indhold. Hvilke typer af unit standards der findes afgøres af markedet. Efter secondary school er hele uddannelsessystemet opbygget i 8 niveauer. Oprettelse af uddannelse Styres af markedet, som blot henvender sig til ITO. Hurtig proces, som regel under 1 år fra ide til en hel uddannelse for en branche er i gang. ITO (Industry Training Organizations). Af undervisnings-ministeriet anerkendte organisationer der repræsentere brancher inden for industri/handel, for at få en branches uddannelse i gang, og gennemføres samt sikre at kvalitetsstandarderne overholdes. NSB (National Standards Bodys) samme som ITO, men for brancher der ikke varetages af ITO Markedsstyret 25% er egen betaling. 75% taxameter af omk. Deltagerbetaling: Minimum deltagerbetaling på 25%, som betales af individet, virksomheder eller velgørende organisationer Siden 1990 har Education Review Office evalueret de enkelte uddannelsesudbydere. Dette sker også via ITO (se herunder). Og uddannelsesudbydere er blevet frataget deres godkendelse. Findes ikke da arbejdsmarkedets parter stort set ikke findes (20% er organiserede i fagforeninger). Findes ikke i NZ. Arbejdsgiverstyret tæt samarbejde med ITO, NSB og uddannelsesudbyderne Kun individuelle ansættelse kontrakter Private karriere planlægnings virksomheder Studievejledning begrænser sig til at få solgt produktet til kunderne. Uddannelsesinstitutioner Skoler selvejende institutioner Polytechnics Private virksomheder, både virksomheden og private kursusvirksomheder Regerings træningssteder (Arbejdsløse, hvad vi vil kalde kontanthjælpsmodtagere bortset fra at de ikke får noget underhold men gratis kan komme i uddannelse. Universiteter Bestyrelser som i en virksomhed. Tæt kontakt til virksomheder og/eller branche (Branchen er udtrykt gennem ITO). National Examinations fastsat i unit standards. Efter hver unit standard er der en prøve. Man kan gå til prøve/eksamen såfremt en assessor vurdere at vedkommende nok er istand til dette. Assessor vurdere prøven/eksamen Der arbejdes ikke så meget med det pædagogiske på samme måde som i Danmark.

10 10 Bilag 2 Oversigt over Merkonom uddannelsens linier Administration Logistik 1. år Virksomhedsøkonomi Ledelse og samarbejde Virksomhedsøkonomi Indkøb 2. år Personaleadministration IT i administrationen International distribution Ledelse og samarbejde 3. år Administrative systemer Logistik International handel Økonomistyring 1. år Virksomhedsøkonomi Virksomhedsorganisatio Virksomhedsøkonomi n Eksternt Regnskabsvæsen Generel Markedsføring 2. år International erhvervsret Ledelse og samarbejde Ledelse og samarbejde Analyse og finansiering 3. år International handel Økonomistyring Personaleudvikling Markedsføring 1. år Ledelse og samarbejde Personaleadministration Virksomhedsøkonomi Ledelse og samarbejde 2. år Arbejdsret Virksomhedsøkonomi Generel Markedsføring Markedsanalyse og -strategi 3. år Personaleudvikling Markedsføringsplanlægning Innovation 1. år Virksomhedsøkonomi Ledelse og samarbejde 2. år Organisation og strategi Kreativ problemløsning 3. år Innovation

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Beskrivelse af Arbejdsmarkedsovervågningen i Danmark samt internt på de involverede skoler. KUA-projektet

Beskrivelse af Arbejdsmarkedsovervågningen i Danmark samt internt på de involverede skoler. KUA-projektet Beskrivelse af Arbejdsmarkedsovervågningen i Danmark samt internt på de involverede skoler KUA-projektet Kommunikation mellem Uddannelsesinstitutionerne og Arbejdsmarkedsovervågningen AMU-Center Horsens/Silkeborg

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser 1 Udpegning Erhvervsskolerne, dvs. AMU-centre, tek niske skoler og handelsskoler ned sæt ter hver et

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007

Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007 Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007 Til stede Erik Brouer, formand, Danske Regioner FOA: Kjeld Christiansen Stig Ove Jensen Elias Pedersen Danske Regioner: Steen Norrit Janne Uth

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 381 Offentligt Uddannelsesudvalget Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Søndag den 3. september 11:25 Ankomst til Seoul Tjek in hotel,

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET

KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET SIDE 2 / handelsskolen.com KLAR TIL ET LIV MED UDFORDRINGER Har du lyst til et liv med handel og eksport? Eller med marketing og ledelse? Vil du rustes til en

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Grundforløbsprojektet er det afsluttende projekt i din merkantile uddannelse her på Handelsskolen.

Grundforløbsprojektet er det afsluttende projekt i din merkantile uddannelse her på Handelsskolen. Formål: Grundforløbsprojektet er det afsluttende projekt i din merkantile uddannelse her på Handelsskolen. Du får mulighed for at gå i dybden med emner, der interesserer dig, men det er også vigtigt, at

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Todaysmeet skal bruges til digital videndeling og debat i løbet af workshoppen.

Todaysmeet skal bruges til digital videndeling og debat i løbet af workshoppen. Digital videndeling på DE s årsmøde 2014 Velkommen til workshoppen Kompetenceudvikling af erhvervsskolernes medarbejdere og ledere Log venligst ind på workshoppens fælles forum www.todaysmeet.com/kompetence

Læs mere

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Bekendtgørelse nr. 1543 af 27. 12. 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1592 af 21. 12. 2010, bekendtgørelse nr. 502 af 26. 5. 2011 og bekendtgørelse nr. 595 af 8. 3. 2015 Bekendtgørelse om åben uddannelse

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 8. januar 1997. 95-135.321 Spørgsmål om teoretisk uddannelse (regnskabslære/driftsøkonomi) for optagelse i revisorregistret. Bekendtgørelse nr. 493 af 21. september 1978 1, nr. 5 og 2. (Morten

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere