Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem"

Transkript

1 Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem Af Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet Artiklen har oprindeligt været bragt i Årsskrift 2008 Gymnastikhøjskolen i Ollerup Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) skal have stor ros for, at de turde tage spørgsmålet op, om den eksisterende organisering af idrætten på landsplan er hensigtsmæssig. Organisationerne konstaterede, at organisationssystemet ikke har fulgt med udviklingen i idrætten, men de stillede den forkerte diagnose, og derfor var forslaget, der skulle løse problemet, mere et desperat forsøg på at bevare det bestående end at etablere en ny og mere tidssvarende organisering af idrætten på landsplan baseret på principperne for frivillig organisering. Hvorfor flere idrætsorganisationer i Danmark? Det eksisterende organisationssystem med to næsten lige store idrætsorganisationer for foreningsorganiseret idræt (DIF og DGI), en lidt mindre for firmaidræt (Dansk Firmaidrætsforbund) og en statslig organisation for eliteidræt (Team Danmark), adskiller sig fra organisationssystemet i andre lande. I både Norge og Sverige har man således samlet det meste af idrætten i én central idrætsorganisation. Hvad er årsagen til denne forskel? For det første skyldes det, at der i Danmark udvikledes en anden idrætskultur end sporten, der med tiden fik betegnelsen den folkelige gymnastik og idræt. Den folkelige gymnastik var ikke en idrætsdisciplin blandt mange andre det var en anden idrætskultur med andre værdier og holdninger til idræt: et middel til folkelig oplysning og uden konkurrence og elite. Denne tradition præger fortsat idrætsbilledet i Danmark ikke alene gymnastikken, men også dele af den øvrige foreningsorganiserede idræt. Man kan finde noget tilsvarende i andre lande, men slet ikke med den udbredelse denne idrætskultur har fået i Danmark. Det kan være en af årsagerne til, at den foreningsorganiserede idræt i Danmark bedre end i de fleste lande har formået at tilpasse sig nye idræts- og motionsformer, som ikke tager sigte på konkurrence og præstation, der i stigende grad dominerer idrætsbilledet. For det andet er idrættens forhold til staten en væsentlig forklaring på organisationssystemets forskellighed imellem de nordiske lande. I Sverige, Norge og Finland har staten spillet en meget aktiv rolle i bestræbelsen på at samle idrætten i én organisation, og generelt er staten mere styrende inden for idrætten i disse lande end i Danmark, hvor staten har spillet en meget tilbagetrukken rolle, og aldrig (officielt) har

2 stillet krav om en samling af idrætten i én organisation som forudsætning for at støtte den. For det tredje kan det eksisterende organisationsmønster forklares med den træghed, som kendetegner organisationer, hvis de»beskyttes«for meget. Organisationer og politiske løsninger eksisterer som regel ud over den tid, de blev skabt for. Med tiden knyttes bestemte interesser til den eksisterende organisationsstruktur. Mange personer især ledelsen og de ansatte har en interesse i at opretholde organisationen, selvom tiden måske er løbet fra den. Men nok så væsentligt er der også en række forhold udefra, som beskytter et organisationssystem mod forandringer. I Danmark har den måde, som staten har støttet idrætsorganisationerne på, været med til at fastholde de eksisterende organisationer. Tips- og lottoloven er nemlig udformet på en sådan måde, at organisationerne får en bestemt andel af overskuddet fra tips og lotto uden politisk indblanding. Det er altså ikke Kulturministeren eller Folketinget, der bestemmer, hvor meget organisationerne skal have, og hvad pengene skal bruges til. Derved har idrætten undgået større politiske krav, og de har gjort sig relativt uafhængige af foreningernes støtte. De kan ganske vist registrere et meget stort medlemstal, men det er så billigt og uforpligtende for de fleste idrætsforeninger at være medlem af en idrætsorganisation, at de ikke gør sig store overvejelser, om det er pengene værd. Tips- og lottostøtten har samtidig haft den konsekvens, at det reelt har været umuligt for evt. nye konkurrerende organisationer at etablere sig, medmindre de søgte optagelse i de eksisterende organisationer. Problemer ved den eksisterende organisationsstruktur Men selvom staten ikke har blandet sig direkte i idrættens organisering, kan man ikke postulere, at organisationsstrukturen i Danmark er mere naturlig og rigtigere end i de øvrige nordiske lande. Staten har ganske vist ikke haft indflydelse på organisationsdannelsen, men måden, staten støtter idrætsorganisationerne på, har fastfrosset det organisationsmønster, der blev etableret i årene efter 2. verdenskrig. Det er i dag reelt umuligt at etablere en ny konkurrerende organisation for idrætten uden at være tilknyttet en af de tre paraplyorganisationer, der støttes af tips- og lottomidlerne. Vi har i den forstand ikke et frit organisationssystem for den frivilligt organiserede idræt, og det er tvivlsomt, om organisationsstrukturen i dag afspejler idrættens mangfoldighed og matcher den foreningsorganiserede idræts interesser og behov. Lad mig her nøjes med at nævne fire forhold. Da det eksisterende organisationsmønster blev fasttømret i midten af forrige århundrede gik ca. hver tiende dansker til idræt, men det var først og fremmest de unge. Omkring halvdelen af de idrætsaktive gik til boldspil, og folkelig gymnastik var den helt dominerende ikke-konkurrenceidræt. Næsten al organiseret idræt foregik i foreninger, bortset fra dans i kommercielle danseskoler. Præstation og konkurrence var dominerende motiver hos de aktive, og idræt var først og fremmest en fritidsaktivitet, man»dyrkede«og»gik til«. I dag praktiserer mere end halvdelen af befolkningen og tre fjerdedele af børnene en eller anden form for idræt eller fysisk træning. Mindre end hver femte idrætsaktive går til et boldspil, og aerobic og fitness har for længe siden overhalet den traditionelle gymnastik. Under halvdelen af de voksne idrætsaktive går til idræt i en

3 forening, og langt de fleste foreningsmedlemmer dyrker også idræt under andre former. Motiver som sundhed, sjov og velvære har meget større betydning end præstation og konkurrence, og for en stor del af de idrætsaktive er den fysiske træning og motion mere en nødvendig aktivitet på linje med søvn, hygiejne og spisning end en egentlig fritidsaktivitet, man dyrker. Denne ændring i idrætsmønstret har sat sit tydelige præg på idrætsforeningerne. Andelen af medlemmerne, som alene dyrker motionsidræt uden deltagelse i konkurrencer, har for længst overhalet andelen, som deltager i turneringer og opvisninger. Samtidig er andelen af idrætsforeninger, som alene har motionsidræt, vokset stærkt. Det er imidlertid det gamle idrætsmønster, som især DIF og tilhørende specialforbund og til dels DGI er bygget op efter. Det skal tilgodese organiseringen af turneringer og stævner. Da DGI for et par år siden centraliseredes i større landsdelsforeninger med en større professionalisering, var der egentlig kun et godt argument derfor. At man bedre kunne organisere turneringer og stævner i de store idrætsgrene. Samtidig har foreningslivet også ændret sig. Antallet af idrætsforeninger er øget støt og er vel fordoblet over ca. 50 år. Dette taler for en decentralisering af idrætsorganisationernes (især DGIs) regionale struktur. Man valgte det modsatte. Samtidig er der sket en tydelig differentiering af idrætsforeningerne. På den ene side vokser antallet af små foreninger for én idrætsaktivitet. I Danmark udgør de flerstrengede idrætsforeninger dog fortsat en meget større andel af foreningerne, end de gør i Norge og Sverige. På den anden side er de store idræts- og motionsforeninger blevet større og har tilnærmet sig professionelle og kommercielle organiseringsprincipper. I det hele taget er foreningsmønstret meget mere forskelligartet end tidligere. Det sætter idrætsorganisationerne i et dilemma. De små enstrengede idrætsforeninger er som regel meget»selvcentrerede«og ikke særlig villige til at tage andre aktiviteter op, samarbejde med kommunen, engagere sig i sundhedsprojekter mv., som idrætsorganisationerne gerne ser. De store idræts- og motionsforeninger er mere villige til dette, men de kan som regel selv og behøver ikke idrætsorganisationernes hjælp. Endelig er idrætsforeningerne både mindre lokale og mindre nationale, end de var tidligere. De fleste idrætsforeninger har en svag tilknytning til lokalsamfundet (fx boligkvarter, skoledistrikt, bydel, gammelt sogn), og de engagerer sig ikke særligt meget i andre lokale forhold, som ikke snævert vedrører foreningen selv. Men det er ikke ensbetydende med, at foreningerne har en mere national tilknytning. De fleste foreninger er ganske vist medlem af en idrætsorganisation, men tilknytningen er ikke særlig stærk og i meget lille grad ideologisk bestemt. Det hænger sammen med, at idrætsforeningerne i det hele taget er meget mindre ideologiske og mere snævert aktivitets- og interessebaseret, end de var for et halvt århundrede siden. Mange foreninger har dog en holdning til, hvem de især føler sig forbundet med. Dette citat fra et interview med en gymnastikforeningsformand udtrykker meget godt det forhold, som mange foreninger har til idrætsorganisationerne.»vi er nok især knyttet til DGI, men vi er også medlem af Dansk Gymnastik-Forbund«. I det hele taget er der mange foreninger, som slet ikke eller i meget lille omfang benytter de organisationer, de er medlem af, og meget få foreninger møder op på de respektive organisationers generalforsamlinger. For mange foreninger er relationen til kommunen meget vigtigere end relationen til idrætsorganisationen. Det er dog en misforståelse, når mange hævder, at alle idrætsforeninger i dag er medlem af begge hovedorganisationer. Den seneste

4 undersøgelse fra 2004 viste, at 57 pct., dvs. et flertal af idrætsforeningerne i Danmark, kun er medlem af én af organisationerne. Det er også nyt, at den foreningsorganiserede idræt i meget højere grad end tidligere har fået konkurrence fra andre organiseringsformer. I mange år var der fokus på aftenskolerne, hvor mange kvinder har gået til gymnastik og motion. Samtidig blev den selvorganiserede idræt nedgjort med betegnelser som»idræt uden fællesskab«. De seneste to årtier er det i meget højere grad de kommercielle motionscentre, som opfattes som en konkurrent. Det er dog en konkurrence, som især idrætsorganisationerne er optaget af, fordi det voksende antal motionsaktive under andre organiseringsformer stiller spørgsmålstegn ved det monopol, idrætsorganisationerne og idrætsforeningerne har på offentlig støtte til idræt og motion. Langt de fleste idrætsforeninger tager det rimeligt afslappet og opfatter ikke denne konkurrence som et større problem. Den sidste væsentlige forandring og den har næsten 40 år på bagen er, at idrætsforeningerne får kommunal støtte. Først og fremmest ved at kunne benytte kommunale idrætsfaciliteter (næsten) gratis og ved at få refunderet hovedparten af udgifterne til egne eller private idrætsfaciliteter (til aktiviteter for børn og unge). Og i mindre grad i form af medlemstilskud og anden form for støtte fra kommunens folkeoplysningsmidler. Dengang det eksisterende organisationssystem blev skabt, fandtes disse ordninger ikke, og derfor tog indførelsen af fodboldtipning sigte på at skabe bedre økonomiske vilkår for den foreningsorganiserede idræt. Behovet for dette ændredes imidlertid i 1968, da»verdens bedste fritidslov«blev vedtaget, hvor især indførelsen af»gratis idrætsfaciliteter«fik stor betydning. Dette betød, at de lokale idrætsforeninger ikke havde behov for støtte fra centralt hold (hvad de heller aldrig har fået), som foreningerne får i både Norge og Sverige. Men trods dette er statens støtte til idrætsorganisationerne vokset stærkere end den kommunale støtte til idrætsforeningerne, og statsstøtten udgør i dag omkring en femtedel af den samlede offentlige støtte til foreningsidræt. Én idrætsorganisation er ikke løsningen Idrætsorganisationerne har selvfølgelig også registreret nogle af disse forandringer, og i oplægget til en ny organisering af dansk idræt nævnes en række udfordringer, som man øjensynligt mener, at det nuværende system ikke formår at tage op. Man taler bl.a. om det ændrede idrætsmønster, utidssvarende faciliteter, politiske forventninger om at bidrage til folkesundhed og integration, en voksende kommerciel idrætssektor og et pres på den frivillige leder. Det er imidlertid forbavsende, at man slet ikke kommer ind på ændringer i foreningsmønstret og relationerne mellem landsorganisation og lokalforening. Ifølge DIF og DGI er løsningen på disse problemer at samle idrætten på landsplan i én organisation: Danske Idrætsforeninger. Der er flere grunde til, at samlingen af idrætten i én organisation er en dårlig idé og slet ikke er løsningen på de problemer, som den frivilligt organiserede idræt står overfor. Lad mig her nøjes med tre overordnede grunde til, at forslaget er uigennemtænkt. For det første burde man forvente, at organisationerne havde undersøgt, hvilke erfaringer man har i lande, hvor man har samlet idrætten i én organisation. I Norge har man siden 1946 haft én organisation for al frivillig organiseret idræt (også firmaidræt og eliteidræt

5 men dog ikke»det Frivillige Skyttervesen«der svarer til De Danske Skytteforeninger), og Norges Idrettsforbund (NIF) ligner på en række områder den model, som DIF og DGI tilstræbte for den nye organisation bestående af såvel specialforbund og relativt stærke regionale organisationer. Bl.a. modtager de regionale organisationer en betydelig del af statens tilskud til NIF og har halvdelen af de stemmeberettigede på organisationens generalforsamling. Med tanke på, at denne organisationsmodel har eksisteret i Norge i mere end 60 år er det interessant, a) at der i Norge er færre end i Danmark, som dyrker idræt i en forening, at andelen af befolkningen, som dyrker idræt i en forening, er faldende, mens den er uændret eller stigende i Danmark, b) at andelen som dyrker idræt i et kommercielt motionsinstitut er markant højere, end den er i Danmark (der er således flere kvinder der dyrker idræt i et kommercielt motionsinstitut end i en forening), c) at der er en betydelig stærkere statslig styring, som blandt andet blev skabt i sammenhæng med etableringen af én organisation for idrætten, e) og at breddeidrætten næsten altid er taber, når der er interessemodsætninger mellem eliten og bredden. For det andet omfatter det, vi betegner som idræt og som den foreslåede organisation skal repræsentere en så stor forskellighed, at en samling i én organisation ikke vil kunne tilgodese alle sider lige godt. Selv om de ideologiske forskelle mellem de forskellige forgreninger af idrætten ikke er så stærke, som de var tidligere, så har forskellene mellem topprofessionel eliteidræt og motion for nybegyndere aldrig været større. Selv om man sikkert har de allerbedste intentioner om at ville favne det hele, så vil én organisation ikke kunne tilgodese alle sider af idrætten lige godt. Erfaringerne fra DIF og Norges Idrettsforbund, som både organiserer elite og bredde, viser, at det næsten altid er eliteidrætten, som vinder, når der er konflikt om ressourcernes fordeling, når der er kamp om, hvem der skal være formand, osv. Det skyldes bl.a., at når begge sider af idrætten samles i en organisation, så er der en tydelig tendens til, at det især er de mere eliteorienterede, som møder op på møder og engagerer sig i landsorganisationen, mens den mere breddeorienterede, som ikke er så afhængig af landsorganisationen, ikke i samme grad en-gagerer sig deri. En organisation kan ikke tilgodese alle interesser lige godt, det gælder også de nuværende organisationer, men jo bredere en organisation skal favne, jo sværere er det, og jo mere vil den være nødsaget til at orientere sig mod den store»midtergruppe«. Det var dog ikke et problem, hvis det var således, at foreninger der bliver overset og mister indflydelse, kan danne en ny organisation (som vi jo jævnligt ser i politik, på andre organisationsområder og i det lokale foreningsliv). Men det er reelt ikke muligt, fordi den statslige støtte ikke følger med, som lovgivningen i dag er skruet sammen. En samling af idrætsforeningerne i én organisation fører således til en»stavnsbinding«af foreningerne helt i strid med grundlæggende principper for en fri og frivillig organisering. For det tredje kommer der sjældent noget godt ud af monopoler. Hvis der opstår monopoler i den private, kommercielle sektor griber Konkurrencestyrelsen øjeblikkelig ind i henhold til konkurrencereglerne. Heraf fremgår det i 6, at»det er forbudt for

6 virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrence«. Loven gælder for private, kommercielle virksomheder, men i erkendelse af at konkurrence fremmer effektivitet og udvikling, har man i den offentlige sektor i de seneste årtier tilstræbt at nedbryde monopoler og skabe konkurrence mellem offentlige institutioner (fx mellem sygehuse). Det samme gælder selvfølgelig også i den frivillige sektor. Når der findes flere organisationer, som konkurrerer om borgernes gunst, må de oppe sig for at få borgernes tilslutning, og undersøgelser viser, at det skærper deres holdningsmæssige profil. Undersøgelser af frivillige foreninger og organisationer viser, at de ofte opstår og udvikles i kamp eller konkurrence med hinanden. Mange idrætsforeninger tager først nye aktiviteter op, når medlemmerne forsvinder til andre foreninger eller kommercielle tilbud. Derfor har det også været en stor fordel for udviklingen af den frivilligt organiserede idræt i Danmark, at organisationerne har konkurreret om såvel foreningernes som det offentliges gunst. Dette rører ved noget helt principielt ved den frivillige sektor. Når dette udtryk bruges, forbindes det som regel med, at det er frivilligt at være medlem, at hovedparten af arbejdet udføres af frivillige, og at foreningen er dannet af egen fri vilje. Derfor er det en helt afgørende forudsætning for, at vi meningsfyldt kan tale om den frivilligt organiserede idræt, at borgerne kan danne de foreninger, som de nu engang ønsker: som udtryk for de forskellige interesser og energier, der findes i befolkningen. Derfor findes der en myriade af lokale foreninger, og derfor sker der ofte det, at foreninger deles op i flere selvstændige foreninger. Heldigvis lægger Folkeoplysningsloven ingen hindringer i vejen for det. Det samme princip burde også gælde på landsplan. Hvis foreningerne ikke frit kan vælge at melde sig ind i eller danne en anden organisation, som bedre er i overensstemmelse med deres mål og interesse, så har vi ikke en fri og frivillig organisering af idrætten på landsplan. Derfor er det også dybt problematisk, at dannelsen af Danske Idrætsforeninger givetvis ville have resulteret i, at fx Dansk Arbejderidræt reelt var blevet tvunget til at nedlægge sig selv, og at Dansk Firmaidrætsforbund imod deres vilje måtte se sig nødsaget til indgå i fusionen. Det er i denne sammenhæng tankevækkende, at Sveriges Riksidrottsförbund i mange år har forhindret Friskis & Svettis, det stærkest voksende motionsidrætsforbund i landet, i at få statsstøtte, fordi man ikke optager medlemmer, som andre forbund opfatter som konkurrenter for dem. I Sverige er det kun medlemmer af Riksidrottsförbundet, der kan få statsstøtte. Det er ironisk, at det erklærede formål med sammenlægningen af de to organisationer er at styrke den frivilligt organiserede idræt. For at gøre dette mener man øjensynligt, at man skal nedlægge det på landsplan. I så fald kan man lige så godt tage skridtet fuldt ud og danne en halvoffentlig organisation til varetagelse af foreningernes behov, som man har i England (Sportscouncil). Idrætsorganisationernes størrelse og magt i Danmark skyldes ikke, at foreningerne har gi-vet dem den magt og indflydelse. Nej det skyldes, at staten tildeler dem omkring 500 mio. kr. om året. I andre lande fx Skotland hvor idrætsorganisationerne ikke får statsstøtte, har man kun en meget svag landsorganisation for idræt. Ser vi på den frivillige organisering på andre samfundsområder, så går udviklingen i retning af flere organisationer og ikke en samling af de eksisterende. Det gælder bl.a. fagforeningerne, hvor LO ikke har den dominans, som de tidligere havde. De tilsluttede forbund ønsker

7 ikke at underlægge sig LO, og der er opstået konkurrerende forbund (Kristelige Fagbevægelse). På sundhedsområdet ser vi et stadigt voksende antal patientforeninger for alle tænkelige sygdomme og der er ikke initiativer til sammenlægninger og samling af organisationerne under én paraply. Og oplysningsforbundene vil nok også betakke sig, hvis en sammenlægning af dem blev bragt på bane, selvom der er mindre forskelle mellem dem, end der er mellem idrætsorganisationerne. En samling af idrættens organisationer går ganske enkelt imod udviklingen og de grundlæggende principper for den frivillige organisering. Et tidssvarende organisationssystem for idrætten Idrætsorganisationerne har altså set ret i, at det nuværende organisationsmønster på landsplan er ude af trit med tiden. Men forslaget om at samle al organiseret idræt tager mere sigte på at beskytte de centrale idrætsorganisationers position end at etablere et organisationssystem, der bedre end i dag er i samsvar med idrættens udvikling og idrætsforeningernes forskellige behov og interesser. Nu er det imidlertid altid lettere at stå på sidelinjen og kritisere. Derfor vil jeg slutte artiklen med nogle ideer til, hvordan vi får et bedre organisationssystem for den frivilligt organiserede idræt. For det første skal udviklingen deraf ske på frivillighedens præmisser. Organisationssystemet må afspejle den støtte og tilslutning, som foreningerne vil give organisationerne. Derfor må statsstøtten gives i forhold til antallet af foreninger og tilhørende medlemmer, som ønsker at være medlem af organisationen. Men man kan ikke betragtes som medlem før man har betalt et reelt kontingent til forskel fra det symbolske kontingent som forslaget om Danske Idrætsforeninger lokkede med. Dette princip kender foreningerne fra den kommunale støtte, hvor det som regel er et krav, at støtten kun gives til medlemmer, der har betalt et kontingent af en vis størrelse. Man kunne fx kræve, at statens støtte til idrætsorganisationerne ikke kan være større end de samlede indtægter fra kontingenter. For det andet skal alle organisationer, uafhængigt af om de er medlem af den ene eller den anden paraplyorganisation, være berettiget til statsstøtte, hvis de lever op til nogle fælles principper (demokratisk organisering, en vis størrelse og udbredelse, almennyttigt formål mv.). Det må så være op til disse organisationer, om de vil slutte sig sammen i en eller flere paraplyorganisationer for at stå stærkere sammen, eller om de foretrækker at stå alene. Fordelingen af midlerne kan enten ske af Kulturministeren med godkendelse af Folketingets Kulturudvalg eller af et fællesråd af organisationerne, som modtager støtte (som skal følge regler bestemt af Folketinget). Det er svært at sige, hvad det vil føre til, men det vil givetvis resultere i en mindre centralisering og mere selvstændige specialforbund. Det er dog sandsynligt, at store dele af det eksisterende mønster vil fortsætte, men der vil ske forskydninger i de forskellige organisationers relative styrke. Fodbold og håndbold i DGI-sammenhæng vil fylde meget mindre, end det gør i dag, mens Dansk Gymnastik-Forbund givetvis vil miste tilslutning fra mange foreninger, når de skal med til at betale for forbundets elitearbejde. Det er ikke givet, at det opfylder alle idrætsforeningernes behov, og det er heller ikke sikkert, at det

8 vil være fremmende i forhold til det offentliges forventninger om foreningernes bidrag til sundhedsfremme og integration. Derfor er det også tænkeligt, at det vil efterlade et organisatorisk tomrum på det kommunale og regionale plan, med mindre der sker en styrkelse af idrætsrådenes eller idrætssamvirkernes rolle. I dag har de en uhyre beskeden betydning, men der er tydeligt behov for at styrke idrættens organisering på kommunalt plan. DGI gør sig gode anstrengelser på at udfylde den rolle med de nye landsdelsforeninger, men det svækker deres rolle, at der ikke er et sammenfald mellem kommunernes og landsdelsforeningernes geografiske afgrænsning. I 1970 erne var der tanker om at danne en landsorganisation for idrætssamvirkerne, og noget lignende findes i andre lande (Skotland bl.a.). Hvis ikke idrætsforeningerne formår at organisere sig stærkt på det kommunale plan, vil det givetvis være et spørgsmål om tid før kommunen selv overtager en række af de funktioner, som DGIs landsdelsforeninger og visse idrætsråd i dag varetager. Med kommunalreformen er kommunerne blevet store nok til at opbygge idræts- og kulturafdelinger og ansætte medarbejdere, der har forstand på idræt. For mange idrætsforeninger vil det være mere naturligt, at kommunen hjælper med at skaffe dem faciliteter og løser nogle af deres problemer, end en landsdelsforening, som ligger endnu læggere væk end rådhuset. Artiklen bygger bl.a. på følgende litteratur: Bjarne Ibsen (2006): Foreningsidrætten i Danmark. Udvikling og udfordringer. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civil-samfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut. Bjarne Ibsen og Henning Eichberg (2006): Dansk idrætspolitik. Mellem frivillighed og statslig styring. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut. Bjarne Ibsen (2006): En eller flere idrætsorganisationer hvorfor forskelle mellem de nordiske lande? I Henning Eichberg og Bo Vestergård Madsen (red.). Idrættens enhed eller mangfoldighed. Klim. Statens offentliga utredningar (2008): Föreningsfostran och tävlingsforstran. En utvärdering av statens stöd till idrotten. Be-tänkande av idrottsstödsutredningen. SOU 2008:59. Henning Eichberg: Skotsk idrætspolitik sport, national identitet og socialt demokrati. Artiklen er under publicering.

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011 Forsøgs- og udviklingsprogrammer i idrætten - og evalueringer deraf Lidt om mig selv Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Oplæg ved konferencen Ny vin på gamle flasker Torsdag den 2. maj 2013 på Syddansk Universitet (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Sådan får din forening fat i flere frivillige

Sådan får din forening fat i flere frivillige Sådan får din forening fat i flere frivillige Foreninger på forkant Vejen, 2. juni Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Frivillighedsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2010 Svar fra 5203

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version.

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. INDLEDNING I DIFs indstilling af kandidater til Kulturministeriets Idrætspris 2009 står anført: Dansk Svømmeunion er Danmarks Idræts-Forbunds

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

DGI DFIF 14 LANDSDELS- FORENINGER

DGI DFIF 14 LANDSDELS- FORENINGER LOKALE- & ANLÆGS- FONDEN HESTE- VÆDDELØBS- SPORTEN SPORT EVENT ANTI DOPING SELVEJENDE INSTITUTIONER KULTUR- MINISTE- RIET IDRÆTTENS ANALYSE- INSTITUT TEAM DIF DGI DFIF HOVED- ORGANI- SATIONER 61 SPECIAL-

Læs mere

Det mangfoldige foreningsliv i Danmark. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Det mangfoldige foreningsliv i Danmark. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Det mangfoldige foreningsliv i Danmark Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad er en frivillig / nonprofit organisation? Definition af frivillige, non-profit

Læs mere

IDRÆTTEN I TAL 2014 STATUS PÅ FORENINGSIDRÆTTEN I DANMARK

IDRÆTTEN I TAL 2014 STATUS PÅ FORENINGSIDRÆTTEN I DANMARK IDRÆTTEN I TAL 2014 STATUS PÅ FORENINGSIDRÆTTEN I DANMARK Michael Fester, Peter Gottlieb og Kasper Lund Kirkegaard 2015 Titel Idrætten i tal 2014 status på foreningsidrætten i Danmark Hovedforfatter Michael

Læs mere

Idræt for særlige grupper

Idræt for særlige grupper Idræt for særlige grupper Workshop på Idans konference i Vejen Idrætscenter, 1. juni 2012 Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR ANALYSE BILAG

UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR ANALYSE BILAG APRIL 2014 UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR ANALYSE BILAG WWW.KUM.DK 2 UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR, ANALYSEDEL. Udredning af idrættens økonomi og struktur Analyse Udarbejdet af

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Dagsorden åben Mødedato 17. juni 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Gentofte Sportspark, lokale 24 ved Ishallen Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bjarne Ibsen. Syddansk Universitet

Bjarne Ibsen. Syddansk Universitet Foreningslivet i Danmark Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad er en frivillig organisation? Definition af frivillige, non-profit organisationer Organisationer,

Læs mere

Vejledning - Centralt ForeningsRegister

Vejledning - Centralt ForeningsRegister Vejledning - Centralt ForeningsRegister A) FORENINGER For at være en del af CFR skal foreningerne opfylde alle nedenstående kriterier: Have formuleret et (idrætsligt) formål med foreningsdannelsen, som

Læs mere

Vejledning. til idrætsforeninger om at indhente og håndtere. børneattester

Vejledning. til idrætsforeninger om at indhente og håndtere. børneattester Vejledning til idrætsforeninger om at indhente og håndtere børneattester Udgiver Danmarks Idræts-Forbund, DGI samt Dansk Firmaidrætsforbund Tekst Jan Darfelt, Morten Mølholm, Casper Hollerup, DIF, og Søren

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet

Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Henrik H. Brandt, Nørrebrohallen, Kbh. den 30. januar 2013 Menukort Forret: Pommes fritten som

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Vedtægter. Side 1 af 7

Vedtægter. Side 1 af 7 Vedtægter Side 1 af 7 1 Navn og juridisk status Landsdelsforeningens navn er DGI Nordjylland Stk. 2. DGI Nordjylland er en forening og en selvstændig juridisk enhed. Stk. 3. Landsdelsforeningen er en sammenslutning

Læs mere

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel 2015:1 Pigers idrætsdeltagelse Hvorfor er der så mange

Læs mere

Breddeidrættens kommercialisering - kapløbet om de voksne motionister og fødslen af en kommerciel idrætstradition

Breddeidrættens kommercialisering - kapløbet om de voksne motionister og fødslen af en kommerciel idrætstradition Idrætsanalytiker og ph.d. stipendiat Kasper Lund Kirkegaard, /Syddansk Universitet Tre store spørgsmål: Hvorfra? Implikationer? Kommercialisering Fra et foreningsmonopol til en situation, hvor der er tre

Læs mere

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år.

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år. Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år. 2013 var året hvor fusion aftalerne stod i kø for at blive lavet. Som det er alle bekendt lavede vi to fusions aftaler, en med DGI Nordvest og en med DGI Nordjylland.

Læs mere

MEDLEMSTILSKUD 2015. (Boldspilsforeninger med flere aktiviteter kan i stedet udfylde medlemsopgørelsen på side 2)

MEDLEMSTILSKUD 2015. (Boldspilsforeninger med flere aktiviteter kan i stedet udfylde medlemsopgørelsen på side 2) Ansøgningsfrist 1. april 2015 MEDLEMSTILSKUD 2015 Foreningens navn og adresse: Eller evt. selvstændig afdelings navn Kassererens E-mail: Kassererens tlf: nr. i dagtimerne Foreningens CVR. nr. Foreningens

Læs mere

Kommunal idrætspolitik

Kommunal idrætspolitik Kommunal idrætspolitik Mellem folkeoplysning og velfærd Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Bjarne Ibsen Titel Kommunal idrætspolitik

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Aftale mellem. DGI ##### og DDS ##### om fusion

Aftale mellem. DGI ##### og DDS ##### om fusion Aftale mellem DGI ##### og DDS ##### om fusion Bestyrelserne i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger ##### og DDS ##### er enige om at fusionere de to landsdelsforeninger med virkning fra den 1. januar

Læs mere

IDRÆT I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

IDRÆT I UDSATTE BOLIGOMRÅDER IDRÆT I UDSATTE BOLIGOMRÅDER KONKLUSIONER OG FORSLAG februar 2012 > Kolofon Idræt i udsatte boligområder Februar 2012 Dette hæfte er udarbejdet i samarbejde mellem Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Strategi 2015: En situationsanalyse

Strategi 2015: En situationsanalyse Strategi 2015: En situationsanalyse Indhold 1. Forord................................... 03 2. Danskerne dyrker idræt som aldrig før efterspørgslen efter idræt................ 04 - Den stille Revolution

Læs mere

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve?

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve? Foreningens navn: Spørgeskemaet er udfyldt af, navn: Adresse: Tlf. privat: Bedste træffetid: E-mail: Spm. 1 Med henblik på at belyse jeres forenings idrætslige aktiviteter og tilhørsforhold til de idrætslige

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR ANALYSE

UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR ANALYSE APRIL 2014 UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR ANALYSE WWW.KUM.DK 2 UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR, ANALYSEDEL. Udredning af idrættens økonomi og struktur Analyse Udarbejdet af Kulturministeriet,

Læs mere

Nye arenaer på nettet

Nye arenaer på nettet Nye arenaer på nettet Internettet forandrer idrætten Projektet er støttet af: 2 X 10 10 facts om projektet 10 perspektiver fra rapporten 10 facts om projektet Nye arenaer på nettet 1. Udløber af andet

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................

Læs mere

Idrætspolitik og strategi

Idrætspolitik og strategi Idrætspolitik og strategi Forord Vi ved alle, at idræt og motion er dannende og vanedannende. Det giver fysisk og psykisk velvære at røre sig, og det øger sundheden og giver os derved et længere og bedre

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

Den rummelige firmaidræt

Den rummelige firmaidræt idræt motion samvær Den rummelige firmaidræt Resultaterne af en undersøgelse af idræts- og motionsinteressen hos medarbejdere i virksomheder i Kolding og Roskilde Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Tennis i Danmark. En medlemsundersøgelse i Dansk Tennis Forbund. Karsten Østerlund

Tennis i Danmark. En medlemsundersøgelse i Dansk Tennis Forbund. Karsten Østerlund Tennis i Danmark En medlemsundersøgelse i Dansk Tennis Forbund Karsten Østerlund Titel Tennis i Danmark en medlemsundersøgelse i Dansk Tennis Forbund Forfatter Karsten Østerlund Research og analyse Peter

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Gertrud Pfister i samarbejde med Laila Ottesen og Ulla Habermann Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

Dansk Tennis Forbund, Medlemsundersøgelse 2009

Dansk Tennis Forbund, Medlemsundersøgelse 2009 Table 34: Hvor længe har du sammenlagt i dit liv spillet tennis? (sæt ét kryds) Base 2050 Mindre end 1 år 110 5% 1-2 år 151 7% 3-4 år 250 1 5-7 år 266 13% 8-10 år 168 8% Mere end 10 år 1097 54% Ved ikke/kan

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab ØG Eliteidræt Eliteidræt, faglighed og fællesskab Eliteidræt, faglighed og fællesskab vildmedfoto.dk På Øregård brænder vi for idræt. Og vi vil skabe de bedste rammer for vores elever både fagligt og socialt,

Læs mere

Aktive familier i Femern Bælt-regionen

Aktive familier i Femern Bælt-regionen Koncepter Aktive familier i Femern Bælt-regionen Inspiration til familierettede aktiviteter for sportsklubber og -foreninger Om projektet Vi præsenterer tre koncepter for grænseregionale aktiviteter for

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Civilsamfundet og de frivillige organisationer kort fortalt

Civilsamfundet og de frivillige organisationer kort fortalt Civilsamfundet og de frivillige organisationer kort fortalt Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk Myter om foreningsliv og frivilligt

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne 1 Hvordan undgår vi seksuelt misbrug af børn? I Gladsaxe ønsker vi et trygt foreningsliv, hvor børn og unge kan trives sammen med de voksne i foreningerne. Der

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Referater: Tilskud og økonomi. for dialogmødet om Idrætsstrategi, 2. februar 2015. Behold nuværende tilskudsmodel.

Referater: Tilskud og økonomi. for dialogmødet om Idrætsstrategi, 2. februar 2015. Behold nuværende tilskudsmodel. Referater: Tilskud og økonomi for dialogmødet om Idrætsstrategi, 2. februar 2015 Ordstyrer Johannes Nilsson Referent: Vivian Højegaard, Forslag/ide/input fremført af Jørgen Christoffersen, Svaneke Stikord/beskrivelse:

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere