Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem"

Transkript

1 Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem Af Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet Artiklen har oprindeligt været bragt i Årsskrift 2008 Gymnastikhøjskolen i Ollerup Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) skal have stor ros for, at de turde tage spørgsmålet op, om den eksisterende organisering af idrætten på landsplan er hensigtsmæssig. Organisationerne konstaterede, at organisationssystemet ikke har fulgt med udviklingen i idrætten, men de stillede den forkerte diagnose, og derfor var forslaget, der skulle løse problemet, mere et desperat forsøg på at bevare det bestående end at etablere en ny og mere tidssvarende organisering af idrætten på landsplan baseret på principperne for frivillig organisering. Hvorfor flere idrætsorganisationer i Danmark? Det eksisterende organisationssystem med to næsten lige store idrætsorganisationer for foreningsorganiseret idræt (DIF og DGI), en lidt mindre for firmaidræt (Dansk Firmaidrætsforbund) og en statslig organisation for eliteidræt (Team Danmark), adskiller sig fra organisationssystemet i andre lande. I både Norge og Sverige har man således samlet det meste af idrætten i én central idrætsorganisation. Hvad er årsagen til denne forskel? For det første skyldes det, at der i Danmark udvikledes en anden idrætskultur end sporten, der med tiden fik betegnelsen den folkelige gymnastik og idræt. Den folkelige gymnastik var ikke en idrætsdisciplin blandt mange andre det var en anden idrætskultur med andre værdier og holdninger til idræt: et middel til folkelig oplysning og uden konkurrence og elite. Denne tradition præger fortsat idrætsbilledet i Danmark ikke alene gymnastikken, men også dele af den øvrige foreningsorganiserede idræt. Man kan finde noget tilsvarende i andre lande, men slet ikke med den udbredelse denne idrætskultur har fået i Danmark. Det kan være en af årsagerne til, at den foreningsorganiserede idræt i Danmark bedre end i de fleste lande har formået at tilpasse sig nye idræts- og motionsformer, som ikke tager sigte på konkurrence og præstation, der i stigende grad dominerer idrætsbilledet. For det andet er idrættens forhold til staten en væsentlig forklaring på organisationssystemets forskellighed imellem de nordiske lande. I Sverige, Norge og Finland har staten spillet en meget aktiv rolle i bestræbelsen på at samle idrætten i én organisation, og generelt er staten mere styrende inden for idrætten i disse lande end i Danmark, hvor staten har spillet en meget tilbagetrukken rolle, og aldrig (officielt) har

2 stillet krav om en samling af idrætten i én organisation som forudsætning for at støtte den. For det tredje kan det eksisterende organisationsmønster forklares med den træghed, som kendetegner organisationer, hvis de»beskyttes«for meget. Organisationer og politiske løsninger eksisterer som regel ud over den tid, de blev skabt for. Med tiden knyttes bestemte interesser til den eksisterende organisationsstruktur. Mange personer især ledelsen og de ansatte har en interesse i at opretholde organisationen, selvom tiden måske er løbet fra den. Men nok så væsentligt er der også en række forhold udefra, som beskytter et organisationssystem mod forandringer. I Danmark har den måde, som staten har støttet idrætsorganisationerne på, været med til at fastholde de eksisterende organisationer. Tips- og lottoloven er nemlig udformet på en sådan måde, at organisationerne får en bestemt andel af overskuddet fra tips og lotto uden politisk indblanding. Det er altså ikke Kulturministeren eller Folketinget, der bestemmer, hvor meget organisationerne skal have, og hvad pengene skal bruges til. Derved har idrætten undgået større politiske krav, og de har gjort sig relativt uafhængige af foreningernes støtte. De kan ganske vist registrere et meget stort medlemstal, men det er så billigt og uforpligtende for de fleste idrætsforeninger at være medlem af en idrætsorganisation, at de ikke gør sig store overvejelser, om det er pengene værd. Tips- og lottostøtten har samtidig haft den konsekvens, at det reelt har været umuligt for evt. nye konkurrerende organisationer at etablere sig, medmindre de søgte optagelse i de eksisterende organisationer. Problemer ved den eksisterende organisationsstruktur Men selvom staten ikke har blandet sig direkte i idrættens organisering, kan man ikke postulere, at organisationsstrukturen i Danmark er mere naturlig og rigtigere end i de øvrige nordiske lande. Staten har ganske vist ikke haft indflydelse på organisationsdannelsen, men måden, staten støtter idrætsorganisationerne på, har fastfrosset det organisationsmønster, der blev etableret i årene efter 2. verdenskrig. Det er i dag reelt umuligt at etablere en ny konkurrerende organisation for idrætten uden at være tilknyttet en af de tre paraplyorganisationer, der støttes af tips- og lottomidlerne. Vi har i den forstand ikke et frit organisationssystem for den frivilligt organiserede idræt, og det er tvivlsomt, om organisationsstrukturen i dag afspejler idrættens mangfoldighed og matcher den foreningsorganiserede idræts interesser og behov. Lad mig her nøjes med at nævne fire forhold. Da det eksisterende organisationsmønster blev fasttømret i midten af forrige århundrede gik ca. hver tiende dansker til idræt, men det var først og fremmest de unge. Omkring halvdelen af de idrætsaktive gik til boldspil, og folkelig gymnastik var den helt dominerende ikke-konkurrenceidræt. Næsten al organiseret idræt foregik i foreninger, bortset fra dans i kommercielle danseskoler. Præstation og konkurrence var dominerende motiver hos de aktive, og idræt var først og fremmest en fritidsaktivitet, man»dyrkede«og»gik til«. I dag praktiserer mere end halvdelen af befolkningen og tre fjerdedele af børnene en eller anden form for idræt eller fysisk træning. Mindre end hver femte idrætsaktive går til et boldspil, og aerobic og fitness har for længe siden overhalet den traditionelle gymnastik. Under halvdelen af de voksne idrætsaktive går til idræt i en

3 forening, og langt de fleste foreningsmedlemmer dyrker også idræt under andre former. Motiver som sundhed, sjov og velvære har meget større betydning end præstation og konkurrence, og for en stor del af de idrætsaktive er den fysiske træning og motion mere en nødvendig aktivitet på linje med søvn, hygiejne og spisning end en egentlig fritidsaktivitet, man dyrker. Denne ændring i idrætsmønstret har sat sit tydelige præg på idrætsforeningerne. Andelen af medlemmerne, som alene dyrker motionsidræt uden deltagelse i konkurrencer, har for længst overhalet andelen, som deltager i turneringer og opvisninger. Samtidig er andelen af idrætsforeninger, som alene har motionsidræt, vokset stærkt. Det er imidlertid det gamle idrætsmønster, som især DIF og tilhørende specialforbund og til dels DGI er bygget op efter. Det skal tilgodese organiseringen af turneringer og stævner. Da DGI for et par år siden centraliseredes i større landsdelsforeninger med en større professionalisering, var der egentlig kun et godt argument derfor. At man bedre kunne organisere turneringer og stævner i de store idrætsgrene. Samtidig har foreningslivet også ændret sig. Antallet af idrætsforeninger er øget støt og er vel fordoblet over ca. 50 år. Dette taler for en decentralisering af idrætsorganisationernes (især DGIs) regionale struktur. Man valgte det modsatte. Samtidig er der sket en tydelig differentiering af idrætsforeningerne. På den ene side vokser antallet af små foreninger for én idrætsaktivitet. I Danmark udgør de flerstrengede idrætsforeninger dog fortsat en meget større andel af foreningerne, end de gør i Norge og Sverige. På den anden side er de store idræts- og motionsforeninger blevet større og har tilnærmet sig professionelle og kommercielle organiseringsprincipper. I det hele taget er foreningsmønstret meget mere forskelligartet end tidligere. Det sætter idrætsorganisationerne i et dilemma. De små enstrengede idrætsforeninger er som regel meget»selvcentrerede«og ikke særlig villige til at tage andre aktiviteter op, samarbejde med kommunen, engagere sig i sundhedsprojekter mv., som idrætsorganisationerne gerne ser. De store idræts- og motionsforeninger er mere villige til dette, men de kan som regel selv og behøver ikke idrætsorganisationernes hjælp. Endelig er idrætsforeningerne både mindre lokale og mindre nationale, end de var tidligere. De fleste idrætsforeninger har en svag tilknytning til lokalsamfundet (fx boligkvarter, skoledistrikt, bydel, gammelt sogn), og de engagerer sig ikke særligt meget i andre lokale forhold, som ikke snævert vedrører foreningen selv. Men det er ikke ensbetydende med, at foreningerne har en mere national tilknytning. De fleste foreninger er ganske vist medlem af en idrætsorganisation, men tilknytningen er ikke særlig stærk og i meget lille grad ideologisk bestemt. Det hænger sammen med, at idrætsforeningerne i det hele taget er meget mindre ideologiske og mere snævert aktivitets- og interessebaseret, end de var for et halvt århundrede siden. Mange foreninger har dog en holdning til, hvem de især føler sig forbundet med. Dette citat fra et interview med en gymnastikforeningsformand udtrykker meget godt det forhold, som mange foreninger har til idrætsorganisationerne.»vi er nok især knyttet til DGI, men vi er også medlem af Dansk Gymnastik-Forbund«. I det hele taget er der mange foreninger, som slet ikke eller i meget lille omfang benytter de organisationer, de er medlem af, og meget få foreninger møder op på de respektive organisationers generalforsamlinger. For mange foreninger er relationen til kommunen meget vigtigere end relationen til idrætsorganisationen. Det er dog en misforståelse, når mange hævder, at alle idrætsforeninger i dag er medlem af begge hovedorganisationer. Den seneste

4 undersøgelse fra 2004 viste, at 57 pct., dvs. et flertal af idrætsforeningerne i Danmark, kun er medlem af én af organisationerne. Det er også nyt, at den foreningsorganiserede idræt i meget højere grad end tidligere har fået konkurrence fra andre organiseringsformer. I mange år var der fokus på aftenskolerne, hvor mange kvinder har gået til gymnastik og motion. Samtidig blev den selvorganiserede idræt nedgjort med betegnelser som»idræt uden fællesskab«. De seneste to årtier er det i meget højere grad de kommercielle motionscentre, som opfattes som en konkurrent. Det er dog en konkurrence, som især idrætsorganisationerne er optaget af, fordi det voksende antal motionsaktive under andre organiseringsformer stiller spørgsmålstegn ved det monopol, idrætsorganisationerne og idrætsforeningerne har på offentlig støtte til idræt og motion. Langt de fleste idrætsforeninger tager det rimeligt afslappet og opfatter ikke denne konkurrence som et større problem. Den sidste væsentlige forandring og den har næsten 40 år på bagen er, at idrætsforeningerne får kommunal støtte. Først og fremmest ved at kunne benytte kommunale idrætsfaciliteter (næsten) gratis og ved at få refunderet hovedparten af udgifterne til egne eller private idrætsfaciliteter (til aktiviteter for børn og unge). Og i mindre grad i form af medlemstilskud og anden form for støtte fra kommunens folkeoplysningsmidler. Dengang det eksisterende organisationssystem blev skabt, fandtes disse ordninger ikke, og derfor tog indførelsen af fodboldtipning sigte på at skabe bedre økonomiske vilkår for den foreningsorganiserede idræt. Behovet for dette ændredes imidlertid i 1968, da»verdens bedste fritidslov«blev vedtaget, hvor især indførelsen af»gratis idrætsfaciliteter«fik stor betydning. Dette betød, at de lokale idrætsforeninger ikke havde behov for støtte fra centralt hold (hvad de heller aldrig har fået), som foreningerne får i både Norge og Sverige. Men trods dette er statens støtte til idrætsorganisationerne vokset stærkere end den kommunale støtte til idrætsforeningerne, og statsstøtten udgør i dag omkring en femtedel af den samlede offentlige støtte til foreningsidræt. Én idrætsorganisation er ikke løsningen Idrætsorganisationerne har selvfølgelig også registreret nogle af disse forandringer, og i oplægget til en ny organisering af dansk idræt nævnes en række udfordringer, som man øjensynligt mener, at det nuværende system ikke formår at tage op. Man taler bl.a. om det ændrede idrætsmønster, utidssvarende faciliteter, politiske forventninger om at bidrage til folkesundhed og integration, en voksende kommerciel idrætssektor og et pres på den frivillige leder. Det er imidlertid forbavsende, at man slet ikke kommer ind på ændringer i foreningsmønstret og relationerne mellem landsorganisation og lokalforening. Ifølge DIF og DGI er løsningen på disse problemer at samle idrætten på landsplan i én organisation: Danske Idrætsforeninger. Der er flere grunde til, at samlingen af idrætten i én organisation er en dårlig idé og slet ikke er løsningen på de problemer, som den frivilligt organiserede idræt står overfor. Lad mig her nøjes med tre overordnede grunde til, at forslaget er uigennemtænkt. For det første burde man forvente, at organisationerne havde undersøgt, hvilke erfaringer man har i lande, hvor man har samlet idrætten i én organisation. I Norge har man siden 1946 haft én organisation for al frivillig organiseret idræt (også firmaidræt og eliteidræt

5 men dog ikke»det Frivillige Skyttervesen«der svarer til De Danske Skytteforeninger), og Norges Idrettsforbund (NIF) ligner på en række områder den model, som DIF og DGI tilstræbte for den nye organisation bestående af såvel specialforbund og relativt stærke regionale organisationer. Bl.a. modtager de regionale organisationer en betydelig del af statens tilskud til NIF og har halvdelen af de stemmeberettigede på organisationens generalforsamling. Med tanke på, at denne organisationsmodel har eksisteret i Norge i mere end 60 år er det interessant, a) at der i Norge er færre end i Danmark, som dyrker idræt i en forening, at andelen af befolkningen, som dyrker idræt i en forening, er faldende, mens den er uændret eller stigende i Danmark, b) at andelen som dyrker idræt i et kommercielt motionsinstitut er markant højere, end den er i Danmark (der er således flere kvinder der dyrker idræt i et kommercielt motionsinstitut end i en forening), c) at der er en betydelig stærkere statslig styring, som blandt andet blev skabt i sammenhæng med etableringen af én organisation for idrætten, e) og at breddeidrætten næsten altid er taber, når der er interessemodsætninger mellem eliten og bredden. For det andet omfatter det, vi betegner som idræt og som den foreslåede organisation skal repræsentere en så stor forskellighed, at en samling i én organisation ikke vil kunne tilgodese alle sider lige godt. Selv om de ideologiske forskelle mellem de forskellige forgreninger af idrætten ikke er så stærke, som de var tidligere, så har forskellene mellem topprofessionel eliteidræt og motion for nybegyndere aldrig været større. Selv om man sikkert har de allerbedste intentioner om at ville favne det hele, så vil én organisation ikke kunne tilgodese alle sider af idrætten lige godt. Erfaringerne fra DIF og Norges Idrettsforbund, som både organiserer elite og bredde, viser, at det næsten altid er eliteidrætten, som vinder, når der er konflikt om ressourcernes fordeling, når der er kamp om, hvem der skal være formand, osv. Det skyldes bl.a., at når begge sider af idrætten samles i en organisation, så er der en tydelig tendens til, at det især er de mere eliteorienterede, som møder op på møder og engagerer sig i landsorganisationen, mens den mere breddeorienterede, som ikke er så afhængig af landsorganisationen, ikke i samme grad en-gagerer sig deri. En organisation kan ikke tilgodese alle interesser lige godt, det gælder også de nuværende organisationer, men jo bredere en organisation skal favne, jo sværere er det, og jo mere vil den være nødsaget til at orientere sig mod den store»midtergruppe«. Det var dog ikke et problem, hvis det var således, at foreninger der bliver overset og mister indflydelse, kan danne en ny organisation (som vi jo jævnligt ser i politik, på andre organisationsområder og i det lokale foreningsliv). Men det er reelt ikke muligt, fordi den statslige støtte ikke følger med, som lovgivningen i dag er skruet sammen. En samling af idrætsforeningerne i én organisation fører således til en»stavnsbinding«af foreningerne helt i strid med grundlæggende principper for en fri og frivillig organisering. For det tredje kommer der sjældent noget godt ud af monopoler. Hvis der opstår monopoler i den private, kommercielle sektor griber Konkurrencestyrelsen øjeblikkelig ind i henhold til konkurrencereglerne. Heraf fremgår det i 6, at»det er forbudt for

6 virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrence«. Loven gælder for private, kommercielle virksomheder, men i erkendelse af at konkurrence fremmer effektivitet og udvikling, har man i den offentlige sektor i de seneste årtier tilstræbt at nedbryde monopoler og skabe konkurrence mellem offentlige institutioner (fx mellem sygehuse). Det samme gælder selvfølgelig også i den frivillige sektor. Når der findes flere organisationer, som konkurrerer om borgernes gunst, må de oppe sig for at få borgernes tilslutning, og undersøgelser viser, at det skærper deres holdningsmæssige profil. Undersøgelser af frivillige foreninger og organisationer viser, at de ofte opstår og udvikles i kamp eller konkurrence med hinanden. Mange idrætsforeninger tager først nye aktiviteter op, når medlemmerne forsvinder til andre foreninger eller kommercielle tilbud. Derfor har det også været en stor fordel for udviklingen af den frivilligt organiserede idræt i Danmark, at organisationerne har konkurreret om såvel foreningernes som det offentliges gunst. Dette rører ved noget helt principielt ved den frivillige sektor. Når dette udtryk bruges, forbindes det som regel med, at det er frivilligt at være medlem, at hovedparten af arbejdet udføres af frivillige, og at foreningen er dannet af egen fri vilje. Derfor er det en helt afgørende forudsætning for, at vi meningsfyldt kan tale om den frivilligt organiserede idræt, at borgerne kan danne de foreninger, som de nu engang ønsker: som udtryk for de forskellige interesser og energier, der findes i befolkningen. Derfor findes der en myriade af lokale foreninger, og derfor sker der ofte det, at foreninger deles op i flere selvstændige foreninger. Heldigvis lægger Folkeoplysningsloven ingen hindringer i vejen for det. Det samme princip burde også gælde på landsplan. Hvis foreningerne ikke frit kan vælge at melde sig ind i eller danne en anden organisation, som bedre er i overensstemmelse med deres mål og interesse, så har vi ikke en fri og frivillig organisering af idrætten på landsplan. Derfor er det også dybt problematisk, at dannelsen af Danske Idrætsforeninger givetvis ville have resulteret i, at fx Dansk Arbejderidræt reelt var blevet tvunget til at nedlægge sig selv, og at Dansk Firmaidrætsforbund imod deres vilje måtte se sig nødsaget til indgå i fusionen. Det er i denne sammenhæng tankevækkende, at Sveriges Riksidrottsförbund i mange år har forhindret Friskis & Svettis, det stærkest voksende motionsidrætsforbund i landet, i at få statsstøtte, fordi man ikke optager medlemmer, som andre forbund opfatter som konkurrenter for dem. I Sverige er det kun medlemmer af Riksidrottsförbundet, der kan få statsstøtte. Det er ironisk, at det erklærede formål med sammenlægningen af de to organisationer er at styrke den frivilligt organiserede idræt. For at gøre dette mener man øjensynligt, at man skal nedlægge det på landsplan. I så fald kan man lige så godt tage skridtet fuldt ud og danne en halvoffentlig organisation til varetagelse af foreningernes behov, som man har i England (Sportscouncil). Idrætsorganisationernes størrelse og magt i Danmark skyldes ikke, at foreningerne har gi-vet dem den magt og indflydelse. Nej det skyldes, at staten tildeler dem omkring 500 mio. kr. om året. I andre lande fx Skotland hvor idrætsorganisationerne ikke får statsstøtte, har man kun en meget svag landsorganisation for idræt. Ser vi på den frivillige organisering på andre samfundsområder, så går udviklingen i retning af flere organisationer og ikke en samling af de eksisterende. Det gælder bl.a. fagforeningerne, hvor LO ikke har den dominans, som de tidligere havde. De tilsluttede forbund ønsker

7 ikke at underlægge sig LO, og der er opstået konkurrerende forbund (Kristelige Fagbevægelse). På sundhedsområdet ser vi et stadigt voksende antal patientforeninger for alle tænkelige sygdomme og der er ikke initiativer til sammenlægninger og samling af organisationerne under én paraply. Og oplysningsforbundene vil nok også betakke sig, hvis en sammenlægning af dem blev bragt på bane, selvom der er mindre forskelle mellem dem, end der er mellem idrætsorganisationerne. En samling af idrættens organisationer går ganske enkelt imod udviklingen og de grundlæggende principper for den frivillige organisering. Et tidssvarende organisationssystem for idrætten Idrætsorganisationerne har altså set ret i, at det nuværende organisationsmønster på landsplan er ude af trit med tiden. Men forslaget om at samle al organiseret idræt tager mere sigte på at beskytte de centrale idrætsorganisationers position end at etablere et organisationssystem, der bedre end i dag er i samsvar med idrættens udvikling og idrætsforeningernes forskellige behov og interesser. Nu er det imidlertid altid lettere at stå på sidelinjen og kritisere. Derfor vil jeg slutte artiklen med nogle ideer til, hvordan vi får et bedre organisationssystem for den frivilligt organiserede idræt. For det første skal udviklingen deraf ske på frivillighedens præmisser. Organisationssystemet må afspejle den støtte og tilslutning, som foreningerne vil give organisationerne. Derfor må statsstøtten gives i forhold til antallet af foreninger og tilhørende medlemmer, som ønsker at være medlem af organisationen. Men man kan ikke betragtes som medlem før man har betalt et reelt kontingent til forskel fra det symbolske kontingent som forslaget om Danske Idrætsforeninger lokkede med. Dette princip kender foreningerne fra den kommunale støtte, hvor det som regel er et krav, at støtten kun gives til medlemmer, der har betalt et kontingent af en vis størrelse. Man kunne fx kræve, at statens støtte til idrætsorganisationerne ikke kan være større end de samlede indtægter fra kontingenter. For det andet skal alle organisationer, uafhængigt af om de er medlem af den ene eller den anden paraplyorganisation, være berettiget til statsstøtte, hvis de lever op til nogle fælles principper (demokratisk organisering, en vis størrelse og udbredelse, almennyttigt formål mv.). Det må så være op til disse organisationer, om de vil slutte sig sammen i en eller flere paraplyorganisationer for at stå stærkere sammen, eller om de foretrækker at stå alene. Fordelingen af midlerne kan enten ske af Kulturministeren med godkendelse af Folketingets Kulturudvalg eller af et fællesråd af organisationerne, som modtager støtte (som skal følge regler bestemt af Folketinget). Det er svært at sige, hvad det vil føre til, men det vil givetvis resultere i en mindre centralisering og mere selvstændige specialforbund. Det er dog sandsynligt, at store dele af det eksisterende mønster vil fortsætte, men der vil ske forskydninger i de forskellige organisationers relative styrke. Fodbold og håndbold i DGI-sammenhæng vil fylde meget mindre, end det gør i dag, mens Dansk Gymnastik-Forbund givetvis vil miste tilslutning fra mange foreninger, når de skal med til at betale for forbundets elitearbejde. Det er ikke givet, at det opfylder alle idrætsforeningernes behov, og det er heller ikke sikkert, at det

8 vil være fremmende i forhold til det offentliges forventninger om foreningernes bidrag til sundhedsfremme og integration. Derfor er det også tænkeligt, at det vil efterlade et organisatorisk tomrum på det kommunale og regionale plan, med mindre der sker en styrkelse af idrætsrådenes eller idrætssamvirkernes rolle. I dag har de en uhyre beskeden betydning, men der er tydeligt behov for at styrke idrættens organisering på kommunalt plan. DGI gør sig gode anstrengelser på at udfylde den rolle med de nye landsdelsforeninger, men det svækker deres rolle, at der ikke er et sammenfald mellem kommunernes og landsdelsforeningernes geografiske afgrænsning. I 1970 erne var der tanker om at danne en landsorganisation for idrætssamvirkerne, og noget lignende findes i andre lande (Skotland bl.a.). Hvis ikke idrætsforeningerne formår at organisere sig stærkt på det kommunale plan, vil det givetvis være et spørgsmål om tid før kommunen selv overtager en række af de funktioner, som DGIs landsdelsforeninger og visse idrætsråd i dag varetager. Med kommunalreformen er kommunerne blevet store nok til at opbygge idræts- og kulturafdelinger og ansætte medarbejdere, der har forstand på idræt. For mange idrætsforeninger vil det være mere naturligt, at kommunen hjælper med at skaffe dem faciliteter og løser nogle af deres problemer, end en landsdelsforening, som ligger endnu læggere væk end rådhuset. Artiklen bygger bl.a. på følgende litteratur: Bjarne Ibsen (2006): Foreningsidrætten i Danmark. Udvikling og udfordringer. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civil-samfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut. Bjarne Ibsen og Henning Eichberg (2006): Dansk idrætspolitik. Mellem frivillighed og statslig styring. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut. Bjarne Ibsen (2006): En eller flere idrætsorganisationer hvorfor forskelle mellem de nordiske lande? I Henning Eichberg og Bo Vestergård Madsen (red.). Idrættens enhed eller mangfoldighed. Klim. Statens offentliga utredningar (2008): Föreningsfostran och tävlingsforstran. En utvärdering av statens stöd till idrotten. Be-tänkande av idrottsstödsutredningen. SOU 2008:59. Henning Eichberg: Skotsk idrætspolitik sport, national identitet og socialt demokrati. Artiklen er under publicering.

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Den folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 1: Udvikling og muligheder

Den folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 1: Udvikling og muligheder Den folkelige Gymnastik i en moderne motionskultur nr. 1: Udvikling og muligheder Nye former for træning dukker op, udøverne, vilkårene og rammerne for din gymnastikforening forandrer sig hastigt. Heldigvis

Læs mere

HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE?

HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE? Som ringe i vandet Konference om frivillighed i Ballerup Kommune, Lørdag d. 29. april 2017 Analytiker Trygve Laub Asserhøj HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE?

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er Frivillighedsundersøgelsen Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund oktober 2004 Foreningerne på Fyn Organisationsundersøgelsen I denne rapport kan du læse nogle af de første

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu?

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? 25. november 2014 Vejen Idrætscenter Idrættens største udfordringer IV Henrik

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Idrætsanlæggenes svar på spørgeskema Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Tættere på medlemmernes behov

Tættere på medlemmernes behov Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres

Læs mere

Foreningsidrætten i Danmark

Foreningsidrætten i Danmark Foreningsidrætten i Danmark Udvikling og udfordringer Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Bjarne Ibsen Titel Foreningsidrætten i Danmark

Læs mere

ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN

ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN Co-funded by the Erasmus+ Programme of the European Union ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN Estimat udarbejdet af: Karsten Elmose-Østerlund & Bjarne Ibsen,

Læs mere

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden

Læs mere

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrættens Rum og Rammer Arena Nord Frederikshavn Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut 32661030 henrik.brandt@idan.dk Frederikshavn Stadion 1978 betalingsfodbold:

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015

Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015 Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015 Landsformand Søren Møller Liv i papirtigeren?»idrætsdeltagelsen vil være stigende alligevel«det er foreningsdeltagelsen, som kommer under pres Vil

Læs mere

Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Als

Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Als Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Als Faciliteter & Lokaludvikling Ole Brændgaard, konsulent i Uddannelse, drift og organisation Hvorfor snakke sammenlægning? Hvad er visionen Hvad er målet?

Læs mere

FORENINGSKULTURENS FREMTID I DAGENS DANMARK

FORENINGSKULTURENS FREMTID I DAGENS DANMARK FORENINGSKULTURENS FREMTID I DAGENS DANMARK KASPER LUND KIRKEGAARD, DIF M. 22716633, E. KLK@DIF.DK DIF UDVIKLING KASPER LUND KIRKEGAARD FORENINGSKULTURENS FREMTID I DAGENS DANMARK Lørdag d. 25. januar

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Danskernes motions- og sportsvaner 2011

Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Vejen, 30. maj Idrættens største udfordringer II Trygve Buch Laub Ernst Vikne Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne?

Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne? Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne? 5. november 2014 Danske Sportsfaciliteters Brancheforening Fredericia

Læs mere

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter: Idrætspolitik Ballerup Kommunes idrætspolitik Hovedlinier i den idrætspolitiske redegørelse mod år 2010 I efteråret 1997 vedtog kommunalbestyrelsen den idrætspolitik, der skal udgøre hovedlinien i Ballerup

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Klublederseminar, Danmarks Motor Union, 2. november 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Frivillighedsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

I HAR SERVERETTEN! Badmintonsportens medlemspotentialer - profilen på den succesfulde badmintonklub

I HAR SERVERETTEN! Badmintonsportens medlemspotentialer - profilen på den succesfulde badmintonklub I HAR SERVERETTEN! Badmintonsportens medlemspotentialer - profilen på den succesfulde badmintonklub Foreningskonference, lørdag d. 23. august kl. 10-18 i Ballerup Kasper Lund Kirkegaard, Forskningsansvarlig

Læs mere

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

Lokalsamfundsudvikling i Stubbekøbing: Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling

Lokalsamfundsudvikling i Stubbekøbing: Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Lokalsamfundsudvikling i Stubbekøbing: Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Faciliteter & Lokaludvikling Ole Brændgaard Konsulent i Uddannelse, drift og organisation Fremtidens Idrætscenter og foreningsliv

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Læs mere

Sådan får din forening fat i flere frivillige

Sådan får din forening fat i flere frivillige Sådan får din forening fat i flere frivillige Foreninger på forkant Vejen, 2. juni Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Frivillighedsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2010 Svar fra 5203

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011 Forsøgs- og udviklingsprogrammer i idrætten - og evalueringer deraf Lidt om mig selv Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk

Læs mere

Håndbolden og den brændende platform - temperaturen på håndboldsporten

Håndbolden og den brændende platform - temperaturen på håndboldsporten DHF s Breddeseminar 2013 Oplæg v. Kasper Lund Kirkegaard Forskningsansvarlig analytiker ved Danmarks Idræts-Forbund 1 Program Hovedspørgsmålet skal håndboldsporten fortsat være en kulturbærer i dansk idræt?

Læs mere

Ny vin på gamle flasker Forandringer i den foreningsorganiserede idræt. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Ny vin på gamle flasker Forandringer i den foreningsorganiserede idræt. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Ny vin på gamle flasker Forandringer i den foreningsorganiserede idræt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Bevægelse, leg og idræt Forskningsprogram som Nordea fonden har støttet med

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Notat / Januar 2017 Trygve Laub Asserhøj Titel Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Forfatter Trygve Laub Asserhøj Layout

Læs mere

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Oplæg ved konferencen Ny vin på gamle flasker Torsdag den 2. maj 2013 på Syddansk Universitet (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion Af DIF Analyse v. Kasper Lund Kirkegaard HAVETS MOTIONISTER Baggrund for undersøgelsen Præsentation af de tre delnotater Hovedpointer

Læs mere

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 2. maj 16 i Vejen Idrætscenter Karsten Elmose-Østerlund (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut Foreningskonference DGI Nordkraft Aalborg, 4. december 2010 Henrik H. Brandt 3266 1030 henrik.brandt@idan.dk Det store ræs om markedsandele på idrætsmarkedet Idrættens Analyseinstitut Idékonference for

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen

Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen For at sige det barsk og kort: Offentlige tilskud kan, ( ), føre den åbenbare risiko med sig, at der holdes liv i noget, som allerede er dødt. De kan konservere

Læs mere

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer Sønderborg Kommune, ny idrætsstrategi 30. oktober 2014 Foreningsseminar: Broager Sparekasse Skansen Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007

Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007 syddansk universitet institut for idræt og biomekanik Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007 Bjarne Ibsen 2007:1 Børns idrætsdeltagelse i Københavns Kommune 2007 Bjarne Ibsen Center for forskning

Læs mere

Det gode projekt! Bjarne Ibsen

Det gode projekt! Bjarne Ibsen Det gode projekt! Bjarne Ibsen Hoved-VEJENE i dansk idrætspolitik Økonomisk støtte til foreningsidræt Folkeoplysningslov, Statsstøtte til idrætsorganisationer Kommunal finansiering af de fysiske rammer

Læs mere

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune UDKAST Idrætspolitik for Esbjerg Kommune Forord ikke skrevet endnu. Af udvalgsformanden for Kultur & Fritidsudvalget 2 3 Baggrund Idrættens positive betydning for samfundet er stor. Gennem flere generationer

Læs mere

Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune

Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune Bjarne Ibsen, professor og centerleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Institut for Idræt

Læs mere

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet

Læs mere

Talent- og Eliteidrætspolitik

Talent- og Eliteidrætspolitik Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,

Læs mere

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter?

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Velkommen til Syddansk Universitet Institut for Idræt og Biomekanik Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Forsknings- og formidlingsinitiativet: Fremtidens

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning

Læs mere

Eksklusiv parasport og handicapidræt for alle Ejgil Jespersen

Eksklusiv parasport og handicapidræt for alle Ejgil Jespersen Eksklusiv parasport og handicapidræt for alle Ejgil Jespersen chiasmi@gmail.com IDAN konference, Vejen Idrætscenter, 23. maj 2016 Hvad handler det om? FN s handicapkonvention lægger op til, at personer

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

BMI Opfølgningsmodul mandag d. 30. marts Udviklingsseminar

BMI Opfølgningsmodul mandag d. 30. marts Udviklingsseminar Forenings og facilitetskravet af i dag og i morgen BMI Opfølgningsmodul mandag d. 30. marts Udviklingsseminar Fuglsøcentret 13. 14 marts 2009 Foreningens fremtid Rummelighed - tilgængelighedli Hvorfor,

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Workshop om ledelse og motivation til frivillighed

Workshop om ledelse og motivation til frivillighed Workshop om ledelse og motivation til frivillighed Oplæg ved DM i foreningsudvikling, Vejle, 28. september 2013 v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Resume af Copenhagen Economics rapport Fører støtte til fitness og dans til forvridning af konkurrencen?

Resume af Copenhagen Economics rapport Fører støtte til fitness og dans til forvridning af konkurrencen? Dato: 5. november 2015 Sag: METS-14/06721-95 Resume af Copenhagen Economics rapport Fører støtte til fitness og dans til forvridning af konkurrencen? 1. Indledning Kommunerne kan efter folkeoplysningsloven

Læs mere

Medlemstal analyse opgørelse pr

Medlemstal analyse opgørelse pr Hovedbestyrelsesmøde den 14. april 2016 Bilag 2.1 30.3.2016 Medlemstal analyse 2016 - opgørelse pr. 31.12.2015 DGI s medlemsopgørelse pr. 31.12.2015 lander på 1.524.083 medlemmer i 6.351 foreninger 1.

Læs mere

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Henrik H. Brandt, Charlottenlund, den 11. april 2013 l Kanonbådsvej 4 A

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

FREMTIDENS ATLETIKMILJØER

FREMTIDENS ATLETIKMILJØER #vejen20 Trygve Laub Asserhøj, analytiker på Idrættens Analyseinstitut FREMTIDENS ATLETIKMILJØER Fastholdelse som nøglen til vækst Idan-undersøgelse for Dansk Atletik Forbund med støtte fra Nordea-fonden

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Workshop om frivillige og frivillighed Oplæg ved Foreningsudviklingskonferencen Lørdag den 27. september 2014 i DGI Huset i Vejle

Workshop om frivillige og frivillighed Oplæg ved Foreningsudviklingskonferencen Lørdag den 27. september 2014 i DGI Huset i Vejle Workshop om frivillige og frivillighed Oplæg ved Foreningsudviklingskonferencen Lørdag den 27. september 2014 i DGI Huset i Vejle Postdoc, ph.d. Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)

Læs mere

Idrættens sundhedspolitiske reference. Og hvorledes idrættens hovedorganisationer er kommet tættere på hinanden

Idrættens sundhedspolitiske reference. Og hvorledes idrættens hovedorganisationer er kommet tættere på hinanden Idrættens sundhedspolitiske reference. Og hvorledes idrættens hovedorganisationer er kommet tættere på hinanden Idrættens politiske og kulturelle betydning i Danmark Seminar 29. januar 2014 Jørn Hansen

Læs mere

Hvad kan vi forvente af fremtidens forening?

Hvad kan vi forvente af fremtidens forening? Hvad kan vi forvente af fremtidens forening? Oplæg ved seminar for ledere i Byens Leg i Gerlev Legepark (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version.

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. INDLEDNING I DIFs indstilling af kandidater til Kulturministeriets Idrætspris 2009 står anført: Dansk Svømmeunion er Danmarks Idræts-Forbunds

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Analyse af medlemstal for fitness 2016

Analyse af medlemstal for fitness 2016 Analyse af medlemstal for fitness 2016 Udarbejdet af Jens Myrup Thomsen og Katja Karlsen på baggrund af medlemstal for fitness fra Centralt ForeningsRegister samt Danmarks Statistik. BEVÆG DIG FOR LIVET

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune?

Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune? Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til det frivillige arbejde

Læs mere

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen Fællesskabelse i et samfund i forandring Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne

Læs mere