Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Transkript

1 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen Den 21.september 2016 Gitte Andersen og Annelise Arent

2 Dagens program Intro til pædagoguddannelsen Rammen om uddannelsen i UCC 2014-bekendtgørelsen Rammen om praktikken Praktikkens tilrettelæggelse i UCC, Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder Praktikstedets opgaver og ansvarsområder Praktikkens mål og indhold Kompetencemålenes fokusområder Kompetencemål, videns- og færdighedsmål for de tre praktikperioder Kompetencemål som styrings-og måleredskab Praktikbeskrivelsen FROKOST 2/3 samtalen Herunder den studerendes plan for praktikken Prøven Portfolio Praktikportalen Hvad mangler vi svar på?

3 Specialisering og toning Mulige specialiseringer Dagtilbudspædagogik ( 0 5 år) Skole- og fritidspædagogik ( 6 18 år) Social- og specialpædagogik Bachelorprojektet skal skrives i tilknytning til specialiseringsområdet En musiktoning En bevægelse- og natur toning En pædagogisk udviklingstoning.

4 Rammen om praktikken Praktikken i 2014-uddannelsen Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog (BEK nr. 211 af 06/03/2014) Praktikken i UCC Studieordning, Pædagoguddannelsen 2014, professionshøjskolen UCC Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC Fællesdelen ( ) - samles og uddybes i Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen 2014

5 Praktikken i bekendtgørelsen 8: Praktikkens tilrettelæggelse 9: Praktikstedets opgaver og ansvarsområder 10: Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder 11: Praktik i udlandet 17: Prøve Praktikkens mål og indhold: Bilag 1, område 3: 1. praktik Bilag 2, område 3: 2. praktik Dagtilbudspædagogik Bilag 3, område 3: 2. praktik Skole- og fritidspædagogik Bilag 4, område 3: 2. praktik Social- og specialpædagogik Bilag 2, område 4: 3. praktik Dagtilbudspædagogik Bilag 3, område 4: 3. praktik Skole- og fritidspædagogik Bilag 4, område 4: 3. praktik Social- og specialpædagogik Bilag 6: 4. praktik - Bachelorprojektet

6 Campus Carlsberg Pædagoguddannelsen København, Sydhavnen, Frøbel og Storkøbenhavn er flyttet sammen på Campus Carlsberg i Carlsberg Byen Pædagoguddannelsen Nordsjælland - Forbliver på Campus i Hillerød Ny organisering af praktikkoordinationen.

7 Fællesdelen 1. semester: modul (3 x 10 ECTS) 2. semester: Praktik og modul (3 x 10 ECTS) 3. semester: 6. modul (10 ECTS) Omsorg, læring og udvikling Udfoldelse, udtryk og erkendelse Køn, seksualitet, ligestilling og familieformer (nationalt modul) 1. praktik med intern prøve Pædagogisk teori og praksis Intern prøve i kompetenceområde 1 Pædagogiske miljøer og aktiviteter Profession, velfærd og værdier Pædagogen som myndighedsperson (nationalt modul) Intern prøve i kompetenceområde 2 Profession og samfund

8 Eksempler på indhold på 1. semester: Omsorg, læring og udvikling: Modulet handler om menneskers udvikling og læring i et livslangt perspektiv. De studerende arbejder med socialiseringsprocesser og forudsætninger for inkluderende fællesskaber i pædagogisk praksis, og modulet har fokus på forudsætninger for pædagogens muligheder for at understøtte det enkelte menneskes trivsel og læring. Udtryk, udfoldelse og erkendelse: Modulet omfatter teoretiske og praktiske tilgange til, hvordan erkendelse, dannelse og udvikling kan skabes gennem leg og æstetiske udtryk. De studerende arbejder med menneskers udtryksbevidsthed, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst, og der lægges vægt på legende, kreative, kropslige og æstetiske erkendelsesformer som en vigtig del af pædagogens handlekompetence. Køn, seksualitet og mangfoldighed (nationalt modul)modulet indeholder forskellige diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familieformer. Helt centralt står socialpsykologisk og sociologisk viden om, hvordan individuelle, sociale, institutionelle og kulturelle faktorer er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers identitet, køn, normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur. Denne viden belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis. Kompetencemål i alle moduler: Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg.

9 Specialiseringsdelen Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik 3. semester: 7. modul Omsorg, udvikling og læring Omsorg, udvikling og læring Omsorg, udvikling og læring (10 ECTS) semester (30 ECTS) 2. praktik med intern prøve 4. semester: 8. modul (10 ECTS) 5. semester: 9. modul (10 ECTS) Valgfrit kompetenceområde 1. del Valgfrit kompetenceområde 2. del Valgfrit kompetenceområde 1. del Valgfrit kompetenceområde 2. del Ekstern prøve i valgfrit kompetenceområde Valgfrit kompetenceområde 1. del Valgfrit kompetenceområde 2. del 5. semester: 10. modul (10 ECTS) Profession og samarbejde (tværprofessionelt element) Profession og samarbejde (tværprofessionelt element) Intern prøve i tværprofessionelt element Profession og samarbejde (tværprofessionelt element) semester (30. ECTS) 3. praktik med ekstern prøve

10 Syv valgfri kompetenceområder 2x6 uger: Kreative udtryksmåder Natur og udeliv Sundhedsfremme og bevægelse Medier og digital kultur Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri Social innovation og entreprenørskab Kulturmøde og interkulturalitet

11 Specialiseringsdelen (fortsat) 6. semester: 11. modul (10 ECTS) 7. semester: 12. modul (10 ECTS) Individ, fællesskab og samfund Individ, fællesskab og samfund Individ, fællesskab og samfund Forskningsmetodologi (nationalt modul) Forskningsmetodologi (nationalt modul) Forskningsmetodologi (nationalt modul) Ekstern prøve i specialisering 7. semester: 13. modul ( ECTS) Bachelorprojekt 4. praktik Bachelorprojekt 4. praktik Bachelorprojekt 4. praktik Ekstern prøve i bachelorprojekt

12 Praktikkens tilrettelæggelse 1. praktik 2. praktik 3. praktik 4. praktik 2. semester Start i 3. semester Start i 5. semester 7. semester /medio august Knyttet til fællesdelen 32 dage + 3 studiedage 1 arbejdsdag = 6 timer Ulønnet SUfinansieret 10 ECTS-point Prøve / Knyttet til specialiseringen 6 måneder inkl. 10 studiedage 32½ time om ugen Lønnet 30 ECTS-point Prøve / Knyttet til specialiseringen 6 måneder inkl. 10 studiedage 32½ time om ugen Lønnet 30 ECTS-point Prøve Knyttet til specialiseringen og bachelorprojektet 16 arbejdsdage à 6 timer Ulønnet SUfinansieret Del af bachelorprojektet

13 Kronologi Før praktik: Praktikstedet udarbejder praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Før praktik: Den studerende: overvejelser over faglige og personlige forudsætninger i digital portfolio Praktikvejledning: Den studerende og praktikvejleder samarbejder om at konkretisere målene i en praktikplan Møde og udtalelse: Den studerende, praktikvejleder og studiekonsulent drøfter praktikplanen ved et virtuelt møde. Praktikplanen inkl. udtalelse uploades i portfolio og mailes til studiekonsulent Prøve: Praktikvejleder og studiekonsulent (og censor) vurderer, i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt

14 Praktikstedets opgaver og ansvarsområder Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens skal praktikstedet: 9 Udarbejde praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Vejlede den studerende i overensstemmelse med kompetencemål for perioden Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for praktikperioden efter et møde med professionshøjskolen og den studerende 17 og 18 Deltage i prøven, hvor det bedømmes, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålet for praktikperioden

15 Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens skal professionshøjskolen: 10 Forberede de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål forud for hver praktikperiode Undervise og vejlede de studerende på studiedagene Inddrage de studerendes erfaringer i undervisningen og praktikstedets udtalelse i den løbende vejledning 17 og 18 Deltage i prøven, hvor det bedømmes, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålet for praktikperioden

16 Summegruppe Fortæl de andre hvad du særligt har hæftet dig ved? Hvilken betydning har det i forhold til dine ideer om at være vejleder? - Og hvad du ellers har lyst til at sige

17 Praktikkens mål og indhold Centralt fastlagt i bekendtgørelsen i form af: Kompetencemål på én gang styring og måleredskab i praktikken beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal demonstrere ved de afsluttende prøver for at have opfyldt målene (BEK nr. 211 af 06/03/2014, 5, stk. 2). styrende og retningsgivende for, hvad den studerende skal beskæftige sig med i praktikperioderne. angiver det, som den studerende skal kunne ved afslutningen af praktikperioden, hvor det ved en prøve bliver bedømt, i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt (BEK nr. 211 af 06/03/2014, 17 og 18). dækker ét eller to fokusområder Indeholder en række videns- og færdighedsmål

18 Kompetencemålenes fokusområder 1. praktik 2. praktik 3. praktik 4. praktik Fællesdelen: Pædagogens praksis Dagtilbudspædagogik: Relation og kommunikation Skole- og fritidspædagogik: Udviklings- og læringsrum Dagtilbudspædagogik: Samarbejde og udvikling Skole- og fritidspædagogik: Samarbejde og udvikling Bachelorprojekt: Professionsrelevant problemstilling Indhente empiri Social- og specialpædagogik: Relation og kommunikation Social- og specialpædagogik: Samarbejde og udvikling

19 1. praktik - Fællesdelen: Pædagogens praksis Bilag 1, område 3 Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer og såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde.

20 2. praktik - Dagtilbudspædagogik: Relation og kommunikation Bilag 2, område 3 Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, dialog og professionel kommunikation leg, legeteorier og legekulturer kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Færdighedsmål: Den studerende kan tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger rammesætte børns leg målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse.

21 2. praktik Skole- og fritidspædagogik: Udviklings- og læringsrum Bilag 3, område 3 Området retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Vidensmål: Den studerende har viden om professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde, ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse, didaktik og metodik knyttet til læring, bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling, omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og Færdighedsmål: Den studerende kan kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører, motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis, tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv, tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og 6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem børn med særlig behov. analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder.

22 2. praktik Social- og specialpædagogik: Relation og kommunikation Bilag 4, område 3 Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, professionsetik og pædagogiske værdier, konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring.

23 3. praktik Dagtilbudspædagogik: Samarbejde og udvikling Bilag 2, område 4 Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, forandringsprocesser og innovation, inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp. Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og udføre grundlæggende førstehjælp.

24 3. praktik Skole- og fritidspædagogik: Samarbejde og udvikling Bilag 3, område 4 Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver. Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Vidensmål: Den studerende har viden om institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde, tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber, praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde, forandringsprocesser og innovation, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp Færdighedsmål: Den studerende kan agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området, analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper, indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og udføre grundlæggende førstehjælp

25 3. praktik Social- og specialpædagogik: Samarbejde og udvikling Bilag 4, område 4 Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: Den studerende har viden om institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser, forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, forandringsprocesser og innovation, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp Færdighedsmål: Den studerende kan agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og udføre grundlæggende førstehjælp

26 Kompetencemål som styrings- og måleredskab Selvom målene er delt op i forhold til de enkelte praktikperioder Selvom målene er konkretiseret i forhold til de enkelte specialiseringer Selvom målene er delt op i videns- og færdighedsmål Så skal de alligevel dække bredt: Fællesdelen. hele det pædagogiske felt Dagtilbudspædagogik: det lille nystartede barn på ni måneder i vuggestuen og det femårige barn børnehaven Skole- og fritidspædagogik: det seksårige barn i børnehaveklassen og den unge på 18 år i ungdomsklubben Social- og specialpædagogik: barnet med Aspergers Syndrom på behandlingshjemmet, den unge med stof- og kriminalitetsproblemer på ungdomsinstitutionen og det voksne menneske med nedsat funktionsevne på aktivitetscentret

27 Kompetencemål som styrings- og måleredskab Målene må derfor konkretiseres eller oversættes, så de matcher: Det konkrete praktiksted Den konkrete studerende Den konkrete praktikperiode Målene må med andre ord: Rekontekstualiseres Personliggøres Fordi: Teori kan ikke oversættes direkte til praksis viden aktiveres og skabes i relation til konkrete situationer i tid og sted, den ejes af specifikke personer, og den relaterer sig til den lokale kontekst Handlekompetence er kontekstafhængig bundet til både situation og person Den lærende må være subjekt i sin egen læreproces ejerskab Målene må rette sig både mod praktikstedets praksis og udover denne behov for/kræver vejledning

28 Eftermiddagens program Det konkrete praktikforløb Kompetencemål som styrings- og måleredskab Praktikbeskrivelsen 2/3 samtalen Herunder den studerendes plan for praktikken Prøve Portfolio Praktikportalen Hvad mangler vi svar på?

29 Kompetencemål Kompetencemål, videns- og færdighedsmål må konkretiseres i forhold til det enkelte praktiksted og den enkelte studerende. En proces i tre trin: Praktikstedet Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder Konkretisering af kompetencemål, videns- og færdighedsmål i forhold til rammer og muligheder Gælder for alle studerende, der kommer i praktik på dette praktiksted Den studerende Portfolio: Foreløbige overvejelser med udgangspunkt i: Praktikbeskrivelsen og uddannelsesplanen Faglige og personlige forudsætninger og interesser Fælles Plan for praktikforløbet Et dynamisk redskab, som løbende udvikles og justeres.

30 Kronologi Før praktik: Praktikstedet udarbejder praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Før praktik: Den studerende: overvejelser over faglige og personlige forudsætninger i digital portfolio Praktikvejledning: Den studerende og praktikvejleder samarbejder om at konkretisere målene i en praktikplan Møde og udtalelse: Den studerende, praktikvejleder og studiekonsulent drøfter praktikplanen ved et virtuelt møde. Praktikplanen inkl. udtalelse uploades i portfolio og mailes til studiekonsulent Prøve: Praktikvejleder og studiekonsulent (og censor) vurderer, i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt

31 Praktikstedet: Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan 9 Består af tre hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for 1. praktikperiode Fællesdelen hele området C. Uddannelsesplan for 2. og 3. praktikperiode Dagtilbudspædagogik 2. og 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik 2. og 3. praktikperiode Social- og specialpædagogik 2. og 3. praktikperiode

32 Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelsen: en beskrivelse af praktikstedet som pædagogisk tilbud Formål Karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder Uddannelsesplanen: en beskrivelse af praktikstedet som uddannelsessted beskrive praktikstedets praksis i relation til kompetencemålene uddybe og konkretisere, hvordan de enkelte mål optræder i den daglige pædagogiske praksis angive læringsmuligheder og rammerne for den studerendes læring angive hvordan praktikstedet kan understøtte den studerendes læreproces i relation hertil angive relevant litteratur angive organisering af vejledning angive hvordan den studerendes portfolio inddrages

33 Praktikbeskrivelsen som kommunikationsredskab: 1)Oplysning til studerende om pædagogik, pædagogisk praksis m.m. 2) afstemning af forventninger 3)Organisationskulturdokument: - Hvem er vi? - hvordan fremstiller vi os selv - kan vi se os selv I det? Et offentligt tilgængeligt dokument

34 Praktikbeskrivelse som en del af pædagogers og praktiksteders Stiller særlige krav til formidling og sprog Skrives af: Lederen i institutionen? Praktikvejlederen/ansvarlig for praktikuddannelsen? Et samlet personales udsagn efter p-weekend eller lignende?

35 Praktikbeskrivelse Institutionens navn: Adresse: Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: Praktikstedets formål - jævnfør lovgrundlag: Beskrivelse af brugergruppen: Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis herunder teoretiske og metodiske grundlag. (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Fysiske rammer; ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Ansatte (Antal og faggrupper pædagogisk faggruppe og andre faggrupper) Dato for sidste revidering:

36 Uddannelsesplan 1. praktik Uddannelsesplan for 1. praktikperiode - Pædagogens praksis Pædagogisk Grundfaglighed - Pædagogens praksis 1. praktikperiode. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder,

37 Uddannelsesplan 1. praktik fortsat Evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer, Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Anbefalet litteratur: i 1. praktik Praktikvejledning i 1. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio?

38 Uddannelsesplan 1. praktik ex fra fritidsklub målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Selvom Puk har et væld af aktiviteter, er aktiviteterne ikke et mål i sig selv. Vi ser dem som en indgangsvinkel til at opnå og skabe kontakt til det enkelte barn. Samtidig giver det os mulighed for at bruge aktiviteterne som pædagogisk værktøj til fx at hjælpe de unge med at skabe gode relationer i fællesskabet. Den studerende følger og deltager i pædagogiske tilrettelagte aktiviteter både i skolen og i fritidsklubben. Herunder fx USU, projektuger, sport i gymnastiksalen, fodbold, hockey, mountainbike, fisketure, lazerdome, spil osv. Anbefalet litteratur i 1. praktik: Anerkendende dialog Det fælles tredje

39 Uddannelsesplan 1. praktik ex fra fritidsklub såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Folkeskolereformen indeholder en række krav om bevægelse i skolen. Motion og bevægelse skal medvirke til at fremme sundheden hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Den studerende har mulighed for fokus på kostpolitik og krop og bevægelse bla i understøttende undervisning, den daglige eftermiddagsmad samt middagsmads-tilbuddet som børnene har mulighed for at tilmelde sig til man-tor i fritidsklubben.

40 Uddannelsesplan 2. praktik C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 2. praktikperiode Kompetenceområde: Relation og kommunikation 2. praktik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? Anbefalet litteratur i 2 praktik Praktikvejledning i 2. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio?

41 Uddannelsesplan 2. praktik, social- og specialpædagogik ex fra botilbud for voksne med nedsat funktionsevne Kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, Kommunikationen er tilpasset den enkelte borger og afspejler sig i praksis ved at der benyttes forskellige former for kommunikationsværktøjer (talemaskiner, visualisering, ipads, Apps og sociale medier). Den studerende deltager i den almindelige hverdag, hvor relationen er afhængig af den studerendes evne til at navigere mellem ovenstående kommunikationsformer. Desuden vil den studerende opleve at hverdagen er præget af den studerendes evne til at være på forkant, have fokus og være fuldt tilstede i relationen. Anbefalet litteratur: Almagt og afmagt Perspektiver på pædagogisk faglighed i botilbud for voksne med udviklingshæmning en kvalikomboantologi. Søren Langager (red) Kvalikombo en håndbog til pædagogisk kompetenceudvikling i botilbud (evt. afsæt i Hoffmann)

42 Justering af Praktikbeskrivelse Uddannelsesplan Det kan være svært, at sige om en uddannelsesplan er god før den har stået sin prøve. Prøven er, hvordan den fungerer som afsæt for en konkret studerendes konkrete plan for praktikken Derfor er det en god idé at justere planen når den har været i anvendelse det kan f.eks. være til en vejledning i slutning af praktikken, at I kan diskutere planens anvendelighed. Var der noget den studerende savnede, noget der var uklart, var planen for fastlåst til at kunne rumme den studerendes egne læringsbehov eller ønsker etc. OBS: det bliver en konkret studerendes udtryk for justering diskuter udvikling med relevante kollegaer

43 Fra uddannelsesplan til plan for praktikken På forbesøget er det en god idé at tale om uddannelsesplanen den studerende bør have læst den inden og kan derved stille spørgsmål til den. Vejleder kan spørge ind til den studerendes ønsker, interesser og kompetencer Arbejdet fortsætter på de første vejledningsdage. Det er ikke nødvendigt at alle punkter er på plads fra starten men inden 2/3 mødet skal der være en plan for hvordan den studerende vil arbejde med alle punkter planen er dynamisk, det er muligt at ændre den under vejs. Vejleder fra UCC. ser først den studerendes plan inden 2/3 mødet, hvor den studerende lægger den i sit præsentationsrum i portfolio

44 Praktikstedet og den studerende: Plan for praktikken et dynamisk dokument justeres og tilpasses løbende det konkrete praktikforløb og den praksis, der er på praktikstedet Den studerendes deltagelse i det daglige pædagogiske arbejde vil undervejs åbne for nye spørgsmål Praksis vil byde på nye opgaver og udfordringer Begge dele vil give anledning til nye konkretiseringer og præciseringer i den studerendes plan, som på den måde hele tiden vil afspejle og tilpasses det konkrete praktikforløb. Skal skrive den studerende ind i den pædagogiske praksis

45 Plan for den studerendes arbejdet med 2. praktiks kompetencemål - dagtilbud Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde: Relation og kommunikation 2. praktik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Praktikkens vidensmål: Den studerende har viden om. Praktikkens færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvad skal en studerende vide og gøre for at tilegne sig dette mål? Konkretiseringer i relation til den studerende: det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, dialog og professionel kommunikation, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger,,

46 Plan for den studerendes arbejdet med 2. praktiks kompetencemål - dagtilbud leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis Organisering af praktikvejledningen Udtalelse på baggrund af drøftelserne på 2/3 mødet. Udtalelsen indgår som en del af prøvegrundlaget: Dato og navn. Praktikvejleder: Den studerendes plan for arbejdet med 3.praktiks kompetencemål og udtalelsen mailes til henholdsvis studerende og underviser senest 1 uge efter afholdt møde. Den studerende uploader plan for arbejdet med 3. praktiks kompetencemål og udtalelsen i sin portfolio.

47 Møde og udtalelse 2/3 dels samtalen Senest når halvdelen af praktikken er forløbet, bliver den studerendes portfolio samt praktikstedets beskrivelse og uddannelsesplan gjort til genstand for samtale mellem den studerende og dennes praktikvejleder. (studieplanen s.14) Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode (Uddannelsesbekendtgørelsen 9, stk. 3) Mødet: varer 30 minutter og foregår via Skype, Lync eller telefon Dagsorden til mødet: Kort status på den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten i praktikken Praktikvejleder og studerende præsenterer plan for den studerendes arbejde med opfyldelsen af praktikkens kompetencemål Alle parter kommenterer planen med henblik på eventuelle justeringer Den studerende fremlægger portfolio-"nedslag", som dokumenterer den studerendes arbejde med praktikkens kompetencemål Evt.

48 Forberedelse af mødet Praktikvejleder og studerende drøfter på en vejledning inden mødet hvordan arbejdet med den studerendes plan for praktikken hidtil er forløbet. - Arbejder den studerende målrettet med alle dele af planen? - Er der områder der ikke er påbegyndt, i givet fald diskuteres hvornår det skal i gang - Er de arbejdsmetoder der er valgt velegnede for den studerende hvis ikke diskuteres hvilke andre metoder den kan anvendes

49 Møde og udtalelse Udtalelsen: Praktikstedet udarbejder efter mødet en skriftlig udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålet: Plan for den resterende del af praktikperioden Udtalelse Skrives ind i den studerendes plan for praktikken mailes til studiekonsulenten i UCC senest en uge efter mødet den studerende uploader udtalelsen i sin portfolio Med henblik på at kunne opfylde kompetencemålet for praktikken

50 Portfolio

51 Praktikforberedelse Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal professionshøjskolen forud for hver praktikperiode forberede de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål ( 10) Foreløbige overvejelser over egne: Erfaringer Forudsætninger Interesser Forventninger i forhold til periodens kompetencemål og videns- og færdighedsmål med udgangspunkt i praktikbeskrivelse og uddannelsesplan ( ligger på Praktik institutionens hjemmeside) Under vejledning fra undervisere individuelt og i samarbejde med medstuderende Overvejelserne indgår som en del af den studerendes arbejde med sin portfolio

52 Portfolio som lærings- og dokumentationsredskab Digital portfolio et krav i UCC gennem hele studiet Portfolien har tre funktioner (jf. UCC s studieordning) at understøtte studerendes systematiske refleksioner, overblik og koblinger af aktiviteter inden for et modul/praktik og gennem uddannelsen at hjælpe studerende individuelt med at synliggøre og dokumentere deres studieaktiviteter at danne minimumsgrundlag for modulgodkendelse Portfolien har fire rum Præsentationsrum (formidling og dokumentation) Arbejdsrum (kommunikation med undervisere, vejledere og medstuderende om fx studieaktiviteter, litteratur, praktikerfaringer og produkter) Personligt rum (opbevaring og arbejde med noter, empiri, personlige og faglige refleksioner, udkast til analyser og beskrivelser mv.) Blog (diskussion og udveksling af meddelelser)

53 Portfolio som lærings- og dokumentationsredskab Portfolien har fem obligatoriske kategorier af studieaktiviteter (jf. UCC s studieordning) Læsning af litteratur, som er centralt for det pågældende modul. Refleksioner over arbejdet med at udarbejde en modulopgave eller tilsvarende inden for rammerne af modulbeskrivelsen. Deltagelse i fælles aktiviteter i modulet i henhold til studieaktivitetsmodellen. Refleksion over sammenhænge mellem egen læring og praksis/profession. Præsentation af portfolio-uddrag for et hold eller en gruppe og inddragelse af holdet/gruppen i fælles refleksion over sammenhænge mellem det udvalgte uddrag og modulets læringsmål* i praktikken er det i relation til kompetencemålet og de tilhørende videns- og færdighedsmål

54 Portfolio som lærings- og dokumentationsredskab Igennem praktikperioden skal den studerende: Arbejde systematisk med temaer og spørgsmål, som relaterer sig til praktikkens kompetencemål Reflektere over det konkrete praktiksted i relation til egne forudsætninger, indsatsområder og læreprocesser mhp at opnå praktikkens kompetencemål (UCC s studieplan s. 14). Hertil anvendes den digitale portfolio: Et pædagogisk redskab til at: understøtte refleksion og læring individuelt og i fællesskab med andre dokumentere, evaluere og vurdere arbejdet med kompetencemål, videns- og færdighedsmål gennem systematisk opsamling af erfaringer situationsbeskrivelser Portfolien anvendes som afsæt for refleksion og sparring i vejledningstimerne Portfolien danner sammen med praktikbeskrivelse og uddannelsesplan grundlag for mødet mellem studerende, praktikvejleder og studiekonsulenten

55 Prøven:

56 Prøve i praktik Formalia Uddannelsesbekendtgørelsen 17: Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted pa praktikstedet eller professionshøjskolen. Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med»bestået/ikke bestået«. Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til»ikke bestået«afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang.

57 Prøve i praktik Uddannelsesbekendtgørelsen 5, stk. 2: Kompetencemålet beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne demonstrere ved afslutningen af praktikken. Dette bliver bedømt ved en prøve, hvor den studerende skal kunne: gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ( 18, stk. 2) Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling ( 18, stk. 3) Udgangspunkt i præsentationsportfolien

58 Roller og ansvar ved prøven: Underviserens særlige rolle og ansvar: Prøvens formelle afvikling. Studiekonsulenten har ansvar for prøvens begyndelse, afslutning og afgivelse af bedømmelse Begge parters praktikvejleder og studiekonsulent - opgave og ansvar: At understøtte og kvalificere den studerendes faglige og analytiske refleksioner over egen og praktikstedets pædagogiske praksis At vurdere i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt. Det vil sige, om den studerende: 1. kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer 2. kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund 3. handle i pædagogisk praksis 4. kan reflektere over og vurdere situationer, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i praksis (BEK 211 af 06/03/14, 18, stk. 2).

59 Vi skal vurdere udkommet ikke om den studerende har læst eller gjort noget bestemt Den studerendes plan for praktikken Den studerendes plan for praktikken Den studerendes plan for praktikken Den studerende pædagogfaglighed

60 Prøve i 2. praktik Prøveform Individuel mundtlig prøve med afsæt i den studerendes præsentationsportfolio udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet herunder tilhørende videns- og færdighedsmål Eksamensgrundlag: Den studerendes præsentationsportfolio omfang svarende til 6 normalsider (max anslag inklusive mellemrum)samt dokumentationsmateriale (billeder/ lyd/ video) pa max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides Praktikvejlederens udtalelse fra mødet midtvejs i praktikken, skal desuden vedlægges som bilag. Bedømmelsesgrundlag: Den studerendes præsentationsportfolio + den mundtlige præstation ved prøven Tidsramme 30 min : 5 min. Formøde, 5 min. præsentation, 15 min. Diskussion, 5 min. Votering og tilbagemelding Bedømmelse Bestået/ikke-bestået Intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen.

61 Prøve i 3.praktik Det særlige her er, at der medvirker en ekstern censor ved prøven. Omfanget af præsentationsportfolio vil være 15 s

62 Præsentationsportfolio = prøvegrundlag Her udvælger den studerende materiale fra hele sin portfolio De enkelte elementer skal begrundes skriftligt, men der er ikke tale om en traditionel opgave Vejleder må gerne se materialet / vide hvad der tages med og diskutere det med den studerende Vejleder er ikke forpligtet på at rette eller godkende det valgte materiale

63 Fra vejleder til kontrollant I løbet af praktikken guider og udfordrer vejlederen den studerende. Nogle gange opstår der en god relation mellem vejleder og studerende, nogle gange det modsatte. I eksamenssituationen er det vigtigt at lægge denne relation til side. Praktikvejlederen er i situationen uddannelsens officielle kontrollant opgaven er at være med til at undersøge om den studerende har opnået det krævede kompetencemål og kan redegøre for relevante aspekter af de krævede videns- og færdighedsmål

64 Rollen som eksaminator Underviser og vejleder er sidestillede eksaminatorer, underviser tager ansvar for at indlede eksaminationen, og som eksaminator er praktikvejleder med-ansvarlig for samtalen. Spørg evt. den studerende til sidst om der er noget han/hun mangler at få sagt? At sætte den studerende i centrum. Indtage en nysgerrig holdning, det vil sige være aktiv lyttende, udfordrende og ikke vidende Prøv ikke at få den studerende et bestemt sted hen Prøv at få hende/ ham til at udfolde det han/hun fortæller fx: Når du siger det var sjovt, hvordan sjovt?. Giv tid til at spørgsmålene kan overvejes pause i stilhed er okay.

65 At være ikke-vidende er svært Når man har fulgt den studerende gennem hele praktikken Når man (forhåbentlig) har haft faglige diskussioner på vejledningstimerne, og har diskuteret den studerendes portfolioarbejder i løbet af praktikken - Men det gælder om at give den studerende mulighed for at demonstrere sin viden og sit læringsudbytte

66 Brug ti minutter på at udveksle spørgsmål i forhold til prøven i praktikkerne.

67 Formalia Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr af 16/12/2013 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 211 af 06/03/2014 Følg linket til: Studieordning for Pædagoguddannelsen UCC september 2014 Studieplan for Fællesdelen rev. feb 2015 UCC Praktikhåndbog - Pædagoguddannelsen 2014 Ramme for mødet i praktikken - første praktik forår 2015 Skabelon til praktikbeskrivelse med uddannelsesplan for UCC's praktiksteder Skabelon til den studerendes plan for første praktik

68 Om praktikportalen I har modtaget en infomationsmail, vedrørende praktikportalen Eller vil modtage én, når I skal modtage studerende næste gang Praktikportalen omfatter kun studerende på 2014-uddannelsen Problemer med log-on skal rettes til praktikpaed@ucc.dk Oplysninger og vejledninger om praktikportalen findes på https//ucc.dk

69

70 Forhold der ønskes uddybet: