Energirenovering af en 50 er ejendom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energirenovering af en 50 er ejendom"

Transkript

1 Energirenovering af en 50 er ejendom Diplom Bygningsdesign Architectural Engineering Mads Holten Rasmussen René Bukholt

2 Forord Denne rapport repræsenterer et afgangsprojekt fra uddannelsen Diplomingeniør i Bygningsdesign på Danmarks Tekniske Universitet. Taksigelser Tak til vejledere Lotte Bjerregaard og Toke Rammer Nielsen for kompetent og konstruktiv vejledning. Tak til ekstern vejleder Tanja Jordan fra Tanja Jordan arkitekter for udlevering af projekt- og tegningsmateriale, og for konstruktiv feedback ved projektmøder. Tak til varmemester Jørgen for fremvisning og gennemgang af ejendommen i Aarhus. Kongens Lyngby den 3. januar 2011 Mads Holten Rasmussen s Tlf René Bukholt s Tlf Side 1

3 Resumé I rapporten arbejdes der med metoder til hvordan et eksisterende boligbyggeri fra 50 erne kan energirenoveres. Dette gøres på en måde så energiforbruget sænkes, samtidig med at kvaliteten af de indeklimatiske parmetre som dagslys, samt det termiske og atmosfæriske indeklima højnes. Der er taget udgangspunkt i en eksisterende blokbebyggelse, beliggende i Aarhus V. Gennem en integreret designproces, hvor bl.a. BSim, ReluxPro og Ecotect er benyttet, er der løbende udarbejdet analyser og løsninger af forskellige optimeringsforslag. Dermed har det været muligt at vurdere hvordan de forskellige optimeringsparametre hver især influerer på energiforbrug og indeklima. Rapporten er generelt bundet op på en kombination af simuleringer, udregninger og iagttagelser af forskellige karakter. Optimeringsprocessen er sket i to faser. Først med fokus på indeklima, hvor der simuleres på rumbasis, og herefter med fokus på at nedbringe energiforbruget for hele ejendommen. Dette er påvist ved energirammeberegninger i Be06. Det synliggøres at en balanceret mekanisk ventilationsløsning med varmegenvinding er fordelagtig, og derfor er der udarbejdet en løsning til at integrere et sådant system i den eksisterende bygning. Ved CFD beregninger analyseres opblandingsforholdene, og om faktorer som støj- og trækgener, overholdes. Herudover findes alternative løsninger til den problematiske indvendige efterisolering, der udnytter den passiv solvarme og lavenergirudens egenskaber. Det konkluderes at en effektiv energirenovering kan fremtidssikre et ældre alment boligbygger. Et energiforbrug, som svarer til de krav der stilles til et nybyggeri kan opnås udelukkende ved energibesparende tiltag. Dette sker samtidig med at kvaliteten af indeklimaet og den arkitektoniske oplevelse højnes til gavn for den enkelte beboer. Side 2

4 Abstract The report deals with methods of how energy renovation of an existing housing from the 50 s can be made. This is done in a way so the focus is both on reducing the energy consumption while at the same time improving the indoor environment such as the daylight and the thermal- and atmospheric indoor climate. The study is based on an existing building, located in Aarhus V. By using programs such as BSim, ReluxPro and Ecotect, analysis and solutions is made regularly in an integrated design process based on different optimization suggestions. By that it has been possible to validate how the different optimization suggestions influence the energy consumption and indoor climate. Overall the study is a combination between simulations, calculations and observations. The optimization process is divided in two phases. The first phase focuses on the indoor climate, where the results built on room based simulations. The main focus for the second phase is to reduce the entire buildings energy consumption. This is documented by energy calculations in Danish design programme Be06. It is made visible that balanced ventilation with heat recovery is advantageous, and thus a solution of how to integrate such system in the existing building is devised. Through CFD calculations the mixing properties are analyzed. There is also focus on whether requirements on discomfort due to noise and draught are maintained. Beside this, an alternate solution for the problematical internal insulation is found. This is based on utilizing the passive solar heating by using low energy windows. It is concluded that an effective energy renovation can future-proof older council flats. Energy consumption corresponding to the demands on new buildings can be achieved only by adding energy saving modifications. This is done at the same time as the quality of the indoor climate and the architectural experience is raised in favor of the occupants. Side 3

5 Indholdsfortegnelse Læsevejledning Projektbeskrivelse Indledning Formål Metode Indledende viden Den almene 50 er bolig Energiforbrug Indeklima Ejendommen Optimeringsparametre Optimering af klimaskærm for mindskning af varmetab Vinduer som energikilde Dagslysparametre Optimeret solafskærmning Optimeret ventilation Arkitektoniske forbedringer Metode Designfase Indledning Forudsætninger for beregninger Opnåede resultater Konklusion Designfase Indledning Forudsætninger for beregninger Opnåede resultater Konklusion Diskussion Potentialet i energirenoveringer Opnåede resultater Konklusion Litteraturliste Side 4

6 Bilag Referat af besøg i ejendommen... 2 Vinduer arealer, placeringer og skygger... 4 Eksisterende vinduesløsning... 4 Resultat af Designfase Vinduer som Spor Arealopmåling af klimaskærm... 8 Generelt... 8 Ydervægsarealer vinduer som eksisterende... 9 Ydervægsarealer vinduer som resultat af Designfase Ydervægsarealer vinduer som Spor U-værdier Vinduer Ydervægge Dæk Lofter BSim data Side 5

7 Læsevejledning Rapporten er opdelt i to dele. Nærværende rapport udgør hovedrapporten. Her er baggrundsviden og de tekniske forudsætninger for de fundne resultater gennemgået. Det er også her diskussion og konklusion er at finde. Rapportens anden del er en Designmappe, som illustrerer to designfaser, med forskellige studier, der tager udgangspunkt i hovedrapportens optimeringsparametre. Mappen skal læses i forbindelse med nærværende rapport i de afsnit, der omhandler Designfase 1 og Designfase 2. Kildehenvisninger er angivet ved tal i parantes (x). Symboler og enheder Tabel 1: Symboler og enheder Symbol Størrelse Enhed λ Varmeledningsevne W/mK U Resulterende varmetransmissionskoefficient W/m 2 K U f Varmetransmissionskoefficient for ramme/karm W/m 2 K U g Varmetransmissionskoefficient for glas W/m 2 K LT Lystransmittans - g Total solenergitransmittans - R Isolans m 2 K/W c Varmefylde, specifik varmekapacitet J/kgK Ψ Lineær transmissionskoefficient (linjetab) W/mK ρ Densitet kg/m 3 q Volumenstrøm l/m 2 s DF Dagslysfaktor - Dm Dagslysfaktor middel - P Effekt J/s el. W Q Varme J el. kwh n Antal - b Temperaturfaktor - F p Reduktionsfaktor, pumper - τ Transmittans - ρ Reflektans - α Absorptans - Side 6

8 1 Projektbeskrivelse Der tages udgangspunkt i et konkret projekt, som Tanja Jordan arkitekter er blevet stillet af Aarhus Kommune. Projektet er et led i en større undersøgelse af, hvordan det murede byggeri kan forbedres energimæssigt og arkitektonisk 2nd chance - bæredygtig revitalisering af det murede bolibyggeri (1). Nærværende rapport vil, med afsæt i Tanja Jordans indledende undersøgelser, søge at udarbejde forslag, der kan fremtidssikre et boligbyggeri fra 50 erne. Dette vil blive gjort i en proces hvor indeklima, energiforbrug og det generelle arkitektoniske udtryk vil blive analyseret og behandlet. Design- og optimeringsprocessen er visualiseret og beskrevet i den vedlagte Designmappe. 1.1 Indledning Der er en generel konsensus i samfundet om at energiforbruget bør mindskes, både af klimatiske og økonomiske årsager. På verdensplan står ikkeindustrielle bygninger for mellem 30 % og 50 % af de enkelte landes samlede energiforbrug (2). Boliger bruger 2/3 af dette energiforbrug. Det betyder at boliger står for ca. 25 % af verdens samlede energiforbrug. I Danmark går en stor del af dette energiforbrug til opvarmning, grundet de kolde vintre. Derfor er der et stort potentiale i at nedbringe dette forbrug. Ældre bygninger er ganske sparsomt isoleret, hvis overhovedet og det er derfor disse bygninger, der udgør det største problem. I Danmark er der en stor sektor af almene boliger. Mange af disse har på det seneste vist sig svære at udleje, og en del af årsagen menes at være fordi boligerne er utidssvarende, hvad angår rumdisponering og arkitektonisk udtryk. Når boligerne skal renoveres, kan energimæssige og indeklimatiske tiltag benyttes til underbygge arkitektoniske forbedringer. Nærværende rapport illustrerer et eksempel på hvordan dette kan gøres. 1.2 Formål Formålet med rapporten er at demonstrere en metode til energioptimering af den ældre almene boligmasse i Danmark. En energioptimering som udover at sænke energiforbruget, også tager hensyn til indeklimatiske og arkitektoniske parmetre, for som helhed at udmunde i en bedre bolig. Side 7

9 1.3 Metode Med afsæt i Tanja Jordan Arkitekters overordnede koncepter, som ved projektstart er blevet gennemgået, udvikles forskellige optimeringstiltag. For at indsamle supplerende viden om ejendommen, blev denne registreret ved et besøg i september I forløbet har der løbende været konsultationer med arkitekt Tanja Jordan, hvor de nyeste koncepter er blevet præsenteret og gennemdiskuteret. Optimeringen er udført i to faser, som begge er illustreret i vedlagte Designmappe. Mappen er udarbejdet ud fra tanken om at grafisk kommunikation af resultaterne er vigtig for forståelsen Designfaserne Energirenoveringen af ejendommen er sket gennem to designfaser. I Designfase 1 lægges hovedvægten på dagslysforhold og det termiske indeklima. Der arbejdes i denne fase på rumniveau. I Designfase 2 er fokus rettet mod at få bygningen ned i energiforbrug. Dette sker bl.a. ved at undersøge mulighederne i at arbejde med en dynamisk facadeløsning, samt at benytte balanceret mekanisk ventilation Beregningsprogrammer Til simulering af dagslys, termisk indeklima, luftstrømninger osv. benyttes en række IT-programmer. I dette afsnit gennemgås disse programmer indledningsvist. Be06 Ifølge SBi anvisning 213 (3) skal programmet Be06 benyttes til at dokumentere at en bygnings energiramme er opfyldt. Programmet er udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut. Be06 er et simpelt program som regner en bygnings energiforbrug til opvarmning, køling osv. Dette gøres ved stationære energiberegninger med månedsmiddelværdier, hvilket er en forsimpling i forhold til virkeligheden, hvor temperatursvingningerne er dynamiske. Dog giver programmet en tilnærmet værdi som er brugbar i et estimat af energiforbruget. Figur 1: Be06 logo. Side 8

10 Grunden til at Be06 regner bygningen simpelt er, at resultaterne skal kunne vurderes ved en myndighedsbehandling. Større programmer har ofte mange inddata, som er svære at gennemskue for den person, der skal vurdere resultaterne. Derfor er et mindre komplekst program mere velegnet til myndighedsgodkendelse. BSim BSim er et program, der indeholder en række forskellige værktøjer til simulering på en bygning. Til denne rapport er programmet brugt til at undersøge det termiske indeklima. Figur 2: BSm årsberegning. BSim regner på dynamiske forhold, der over et år regnes i små intervaller på mindre end en time. Disse beregninger er baseret på klumpanalyse (lumped analysis), hvilket giver et nuanceret billede af de termiske forhold i de undersøgte zoner. Der benyttes indsamlede vejrdata givet ved det danske design referenceår DRY (4), til at foretage disse simuleringer. Figur 3: Ansys logo. Ansys Programmet Fluent benyttes til at simulere på strømninger i et rum. I denne rapport er formålet at undersøge hvordan opblandingsforholdene af indblæsningsluft fra et balanceret mekanisk ventilationsanlæg er. Fluent benytter en CFD-beregningskerne (Computational Fluid Dynamics) (5). Ved at angive randbetingelser for de termiske forhold i rummet, kan der opsættes en model for situationen, der ønskes beregnet. HEAT2 Programmet HEAT2 benyttes til at bestemme linjetab i samlinger mellem ydervægge og indervægge hhv. etagedæk. Det er en nødvendighed at kende dette linjetab i en situation hvor en bygning skal efterisoleres indvendigt. Figur 4: HEAT2 logo. Programmet bygger på elementmetoden, og ved brug heraf bestemmes den todimensionelle varmestrøm gennem materialerne som følger af konduktion (6). Side 9

11 ReluxPro ReluxPro er det lyssimuleringsprogram, som i rapporten benyttes til at beregne dagslysforhold. Programmet benytter sig af Radiance, som er en nøjagtig software til raytracing (7). Metoden er basalt set at stråler (vektorer) sendes ind i rummet, og herefter følges deres forløb (8). Figur 5: Relux logo. En fordel ved Relux er, at det er i stand til at importere geometrifiler i formaterne dwg og dxf. Ecotect Ecotect er et tidligere selvstændigt program, som i 2008 blev opkøbt af Autodesk. Det er et brugervenligt simuleringsværktøj, som kan benyttes til at simulere på bygninger i den tidlige fase. I rapporten benyttes programmet til at bestemme den optimale udformning for en fast solafskærmningsløsning (9). Figur 6: Ecotect logo. Side 10

12 2 Indledende viden I det følgende vil den viden, der ligger til grund for projektet blive gennemgået. Først beskrives kvaliteter fra 50 er byggeriet, samt de fornyelsesbehov der måtte være. Efterfølgende beskrives hovedemnerne energiforbrug og indeklima. Dette gøres først overordnet på lovgivningsmæssigt plan, og herefter mere beskrivende med udgangspunkt i anvisninger. 2.1 Den almene 50 er bolig Figur 7: Bredalsparken, Hvidovre (Opført ). Figur 8: Fortunbyen, Lyngby (Opført 1951). Det sociale boligbyggeris historie Under besættelsen er der stor boligmangel i Danmark. Prisen for byggematerialerne er så høj, at det er begrænset hvad der er råd til at bygge, og det presser lejlighedspriserne op. Folk bliver stuvet sammen i små lejligheder grundet den store mangel på boliger. Efter krigsårene erkender kommunerne og staten at der skal en fælles løsning til at komme boligmanglen til livs, og der bliver vedtaget en ny lov, som betyder at det sociale boligbyggeri opstår. 50 erne er det årti hvor de almennyttige boligbyggerier for alvor får taget fat. Byggeriet er typisk kendetegnet ved blokbebyggelse, der vægter grønne åbne arealer, med orientering mod solen, højt (10). Den fulde udnyttelse af de rekreative områder opnås ved at lejlighederne typisk har en altan, som skaber en forbindelse mellem naturen og det private. Figurerne viser eksempler på almene bebyggelser fra denne tid. Et eksempel på et byggeri fra denne periode er Bredalsparken i Hvidovre (Figur 7). Husene i Bredalsparken lægger vægt på de føromtalte kvaliteter. Det er en blokbebyggelse i gule sten, i 3 til 4 etager. Boligerne har 1-5 rum, og langt de fleste af dem har altaner eller terrasser. Parkbebyggelsen udgør omkring 1500 boliger, og den er derfor et af de større almennyttige boligbyggerier i Danmark (11). Figur 9: Pilegården, Mørkhøj (Opført 1951). Figur 10: Thrigesvej, Haderslev (Opført 1954). Side 11

13 Almene boliger Tanken i den almene bolig bygger på demokratiske værdier, hvor beboerne har det afgørende ord i den daglige drift. Bygningerne er opført i samarbejde med kommunen, som disponerer over hver fjerde lejlighed. Den almene bolig er underlagt nogle forpligtigelser overfor forskellige grupper af mennesker. Det drejer sig om unge, ældre, handicappede, enlige med børn, flygtninge og mennesker, der skal genhuses. Med andre ord sørges der gennem de almene boliger for, at alle grupper i samfundet har et sted at bo (12). Med de høje priser, der i de seneste år har været på ejer- og andelsboliger, er det naturligt at forestille sig, at de almene boliger ligger højt på listen over attraktive boliger. De henvender sig, som et alternativ, til de familier, der ikke har et ønske om selv at eje en bolig. Det er dog imidlertid ikke tilfældet, da der ifølge en undersøgelse fra Landbyggefonden, er godt og vel 3000 tomme almene boliger i Danmark (13). Svaret til hvorfor så mange almene boliger står tomme, er ikke entydigt. Der er den sociale faktor, som i udkantsområderne drejer sig om mangel på arbejdspladser, hvilket leder til et faldende befolkningstal. I de større byer gør kriminalitet og ghettodannelse sig gældende. En helt tredje faktor er, at boligerne simpelthen ikke er tidssvarende. Problemet med de almene boliger fra 50 erne er, at de henvender sig til en tid hvor man havde andre krav til boligen, grundet en anderledes livsstil. Dette er noget, der for 5 år siden blev sat fokus på, da Landbyggefonden udarbejdede et idé-katalog, At fremtidssikre almene boliger fra 50 erne (14). Kataloget fra marts 2005 bygger på 20 demonstrationsprojekter, og skal fungere som en inspirationskilde til hvordan almene boliger kan gøres attraktive og konkurrencedygtige. De gennemsnitlige boliger i de almene 40 er og 50 er bebyggelser er relativt små og utidssvarende og de bebos typisk af ældre eller unge par. Skal bebyggelsen kunne tiltrække en bredere beboerskare, må boligerne kunne opfylde de individuelle krav, vi i dag stiller til en moderne bolig. (14) Ud over at køkkener og badeværelser er for små og af en typisk ringe kvalitet, er det også hele opbygningen af lejlighederne, der ikke lever op til nutidens familiers krav. I stedet for at have en dikteret rum/funktions opdeling, vil den moderne familie hellere have frihed og plads til selv at opdele lejligheden. Der er en tendens til at funktionerne gerne må flyde sammen, som det ses i et køkkenalrum og når soveværelset også fungerer som arbejdsplads. (14) Figur 11: Danskerne vil have åbenhed. Side 12

14 Tabel 2: Skema over BR10 krav til U- værdier ved renovering (15). Bygningsdel Ydervægge og kældervægge mod jord Etageadskillelser og skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. Yderdøre, porte, lemme, forsatsvinduer og ovenlyskupler U-værdi [W/m 2 K] 0,20 Tabel 4: Skema over BR10 krav til linjetab ved renovering (15). linjetab Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C. Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,40 0,12 0,50 0,20 1,65 linjetab [W/mK] 0,12 0,03 0, Energiforbrug I bygningsreglementet stilles der krav til hvor meget energi en bolig må bruge til opvarmning. Der stilles for udlejningsboliger endvidere krav om at der udarbejdes et energimærke, som redegør for boligens energiforbrug. Udover myndighedskravene gennemgås, i dette afsnit, grundlæggende viden omkring energiforbrug. BR10 I bygningsreglementet arbejdes der med energirammer, som stiller krav til hvor højt energiforbruget for en nyopført ejendom må være (Tabel 3). For renoveringssager stilles der ikke krav til hvilken energiramme bygningen skal overholde. I tilfælde af at der berøres mere end 25 % af klimaskærmen eller, at renoveringen udgør mere en 25 % af den seneste ejendomsværdi med fradrag af grundværdien, stilles der dog krav til U-værdi og linjetab, såfremt det er rentabelt (15). Kravene er større end kravene til nybyggeri, hvilket bunder i at kravet til en energiramme ikke gør sig gældende ved renovering. Krav til U-værdier og linjetab er vist i Tabel 2 og Tabel 4. Tabel 3: Energirammer fra BR10 (15) Energiramme Energikrav [kwh/m 2 ] BR10 52,5+1650/A Lavenergibygning klasse /A EMO-energimærkningsordning Fra 1. juli 2009 er det blevet lovpligtigt at have en energimærkning af en bygning, der skal sælges eller udlejes (16). Et formål med mærkningen er, at synliggøre energiforbruget som en form for varedeklaration. En lignende mærkning kendes fra fx køleskabe. Desuden opnår ejeren en indsigt i hvilke energimæssige forbedringer, der er rentable at gennemføre. Målet er at energimærket skal være en parameter, der for den boligsøgende vægtes på lige plan med eksempelvis beliggenhed. Derfor er det ved en energirenovering ønskeligt, at komme ned i en lav energiklasse. Side 13

15 Tabel 5: Energiklasser for boliger (17). Energiklasse Betingelse [kwh/m 2 ] For ejendommen [kwh/m 2 ] A /A 35,2 A /A 50,3 B /A 70,4 C /A 110,6 D /A 150,8 E /A 191,0 F /A 241,3 G /A 241,3 Opvarmningsbehov Bygningsreglementet stiller ved nybyggeri krav om at der udføres en Be06- beregning, som redegør for ejendommens energiforbrug. Beregningsmetoden er den samme som gør sig gældende, når en energimærkning skal dokumenteres, med undtagelse af linjetab. Ved energimærkninger kan der ses bort fra linjetab omkring vinduer, og kun linjetabene ved samlingen mellem ydervæg og fundament skal derfor medregnes (17). Opvarmningsbehovet bestemmes ud fra kendte vejrdata ifølge det danske Design Referenceår (DRY) (4), samt oplysninger om de termiske forhold i bygningen. I Tabel 6 er de forskellige parametre oplistet. Tabel 6: Eksterne varmetilskud og varmetab. Varmetilskud Varmetab Personer Apparatur Passiv solvarme Transmissionstab gennem klimaskærm Tab som følger af ventilation på 0,5 h -1 Tab som følger af infiltration Opvarmningsbehovet er den energi, som skal leveres til bygningen for at opretholde en ønsket temperatur på 20 o C. Denne energi kan leveres fra enten fjernvarme, naturgas, olie eller elektricitet. Da man i Danmark vægter elforbruget med en faktor 2,5 i forhold til varme, er sidstnævnte en dårlig løsning. I BR10 åbnes der op for at fjernvarmen vægtes med 0,8 i fjernvarmefaktor, såfremt lavenergibygning klasse 2015 kan opnås (15). Side 14

16 Fjernvarme Ca. 60 % af de danske husstande er opvarmet med fjernvarme (18). Idéen bag fjernvarme er at udnytte den spildvarme, der kommer fra industrien, fx fra kraftvarmeværk, til opvarmning. Når der skal produceres el bruges der vand til at køle med. Når dette er nået en temperatur på 75 o C til 90 o C sendes det ud til husstanden og afgiver sin varme for derefter at blive sendt afkølet tilbage. 2.3 Indeklima I et optimalt hus er der ikke kun tænkt på energiforbrug. Her tages også hensyn til oplevelsen og komforten, således at brugeren kan føle sig godt tilpas. Bygningsreglementet stiller nogle grundlæggende krav til boligers indeklima. Herudover findes der anvisninger og vejledninger på området. I det følgende afsnit vil de væsentligste indeklimaparmetre blive gennemgået Det Termiske indeklima Termisk komfort er defineret som den tilstand hvor brugerne af boligen udtrykker tilfredshed med de termiske omgivelser i rummene (19). Det handler altså om hvorvidt temperaturen i rummene er acceptabel. BR10 I bygningsreglementet er kravet til det termiske indeklima kun løst defineret. Der stilles krav til at der opretholdes sundhedsmæssigt tilfredsstillende temperaturer under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene (15). Der stilles dog ikke et konkret krav til fx et antal timer over en vis temperatur, som skal overholdes. Bygningsreglementet henviser til DS 474, som er normen for specifikation af termisk indeklima. Her defineres den operative temperatur i opholdszoner i vinterperioder som 20 o C til 24 o C og i sommerperioder som 23 o C til 26 o C. I kortere perioder kan det tillades at disse krav overskrides. På varme dage med let sommerbeklædning og stillesiddende aktivitet kan der derfor accepteres 100 timer med temperaturer på over 26 o C og 25 timer over 27 o C (20). Side 15

17 Den termiske komfortzone Der er meget, der har indflydelse på hvordan mennesker oplever de termiske omgivelser. Det kan være for koldt eller varmt for kroppen som helhed eller på et lokalt område. Enkelte kropsdele som hoved, nakke eller fødder kan være påvirket af nedkøling eller opvarmning som følge af eksempelvis træk. Graden af generel termisk komfort afhænger af parametrene oplistet i Tabel 7. Tabel 7: Parametre for komforten i boligen (20). For rummet For personer Lufttemperatur Lufthastighed Luftfugtighed Middelstrålingstemperatur Aktivitetsniveau Påklædning Studier viser, at det er svært at stille alle tilfredse. Der er udarbejdet modeller, som giver en god målestok for hvilke temperaturer, der bør sigtes efter at opretholde. P. Ole Fanger opstillede i 70 erne PPD-indekset (Predicted Percentage of Dissatisfied), som angiver hvor stor en procentdel af en gruppe med et givent aktivitetsniveau og en given beklædning, der kan forventes at være utilfredse med det termiske indeklima. Figur 12: PPD indekset for termisk komfortzone [Thermal Comfort, B.W. Olesen, Ph.D] diagrammet er efterbehandlet. Side 16

18 Figur 12 illustrerer hvor stor en procentdel af en gruppe, der vil være utilfredse med rumtemperaturen i en sommer- hhv. vintersituation. Ud fra dette, kan det siges at det vil være fornuftigt at holde rumtemperaturen på mellem 20 o C og 26 o C for at holde et tilfredsstillende termisk indeklima. Dette område er på Figur 12 illustreret som den termiske zone. At rumtemperaturen er tilfredsstillende er ikke en garanti for et behageligt termisk indeklima. Trækgener, der opstår på baggrund af lokal nedkøling bør så vidt muligt også undgås. Til vurdering af trækforholdene betragtes lufthastighed, lufttemperatur og turbulensintensitet i en kombination. SBi har lavet en trækvurdering (DR, Draught Rating), som er et udtryk for den procentdel af personer, der forventes at være generet af træk (22). Figur 13: Tilladelig middellufthastighed ved en given temperatur (22). Figur 13 viser et eksempel på den middellufthastighed, der kan tillades ved en given temperatur og turbulensintensitet. I lokaler med balanceret ventilation ligger turbulensintensiteten på mellem 30 % og 60 %, og kan være lavere i andre tilfælde. Vigtige parametre Ud over det interne varmetilskud, er der er en række parametre, som influerer det termiske indeklima. Passiv solvarme kan betyde at varmetilskuddet i sommerperioder er så stort, at temperaturerne kommer over hvad der er defineret som den termiske komfortzone. For at undgå dette, skal vinduesarealer og orienteringer overvejes. En solafskærmningsløsning kan blokere meget af solvarmen, men dette sker ofte på bekostning af dagslys og udsyn. Figur 14: Termisk masses indflydelse på termisk indeklima (32). Varmekapaciteten af bygningens indre materialer har indflydelse på det termiske indeklima i lokalerne. Byggematerialer med en høj varmekapacitet kan akkumulere energien, og dette bevirker at temperaturudsvingene over et døgn mindskes. En høj varmekapacitet bevirker at konstruktionen opvarmes, i stedet for at al varmen afgives til luften, og når solen ikke står på, bliver denne energi igen afgivet til luften. Varmekapaciteten afhænger af materialernes massefylde, specifikke varmekapacitet, og tykkelse. Side 17

19 2.3.2 Luftkvalitet BR10 Bygningsreglementet stiller dels krav til hvordan der ventileres, og dels til hvilke stoffer, der tillades i en bolig. Det kræves at en bygning ventileres, og dette kan gøres med naturlig, mekanisk eller hybrid ventilation. Der er en række andre punkter omkring ventilationen, disse bliver gennemgået i næste afsnit. Afgivelse af mineraluldsfibre og aldehyd må ifølge BR10 ikke give anledning til et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima. Det kræves at der udføres en foranstaltning, der forhindrer radon fra undergrunden og desuden forbydes brug af asbest (15). Det atmosfæriske indeklima Det atmosfæriske indeklima handler om kvaliteten af luften i bygningen. Da danskerne samlet set tilbringer 80 til 90 % af tiden inden døre, er det vigtigt at kvaliteten af indeluften er i orden (23). I en bolig foregår der mange aktiviteter, som bevirker at kvaliteten af luften forringes. Lugtgener fra madlavning, toiletbesøg, tobaksrøg og lignende er uønskede i boligen, da de forringer luftkvaliteten. Nogle gasser og dampe er direkte farlige for mennesker, og disse forringer naturligvis også det atmosfæriske indeklima. Den radioaktive gasart radon er et eksempel herpå. Store mængder fugt er uønsket i boliger, da der er påvist sammenhæng mellem et fugtigt indeklima og forekomsten af slimhinde- og luftvejssymptomer. Kolde flader kan være forbundet med problemer i boliger, hvor luften ofte indeholder en del fugt. De kolde flader bevirker, at luften lokalt køles ned. Når fugtig luft nedkøles, stiger den relative luftfugtighed, fordi kold luft kan indeholde mindre vand end varm luft. Dette bevirker at dugpunktstemperaturen nås, og derfor vil der udfældes kondens på de nærmeste overflader. Et sådan scenarie vil fremme væksten af skimmelsvampe og husstøvmider, som ligeledes er sundhedsmæssigt farligt for menneskers helbred (23). Side 18

20 2.3.3 Ventilation Ventilationen influerer både energiforbruget, det termiske indeklima og det atmosfæriske indeklima. En god ventilationsløsning er derfor et væsentligt punkt ved energirenovering. BR10 Der stilles krav til at der i opvarmningsperioden ikke opstår trækgener, og derfor bør lufthastigheden i lokaler med stillesiddende aktivitet ikke overstige 0,15 m/s i opholdszonen. Der kræves for boliger, at der skal være en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal. For flerfamiliehuse gælder det, at dette luftskifte skal tilvejebringes med et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Dette anlæg skal levere indblæsning i beboelsesrum og udsugning i bad, toilet, køkken og bryggers. I køkkener skal der kunne suges med en volumenstrøm på mindst 20 l/s og i bad og toilet, skal der udsuges med mindst 15 l/s (15). For ventilationsanlæg kræves det endvidere at varmegenvindingen har en temperaturvirkningsgrad på mindst 70 %, og det foreslås at varmegenvinderen kan kombineres med en varmepumpe med en COP (Coefficient of Performance) på minimum 3,6. Såfremt luftydelsen er konstant, kræves en SEL-værdi (Specifikt elforbrug til lufttransport) på max 1800 J/m 3 (15). Kravene om et mekanisk balanceret ventilationsanlæg skal kun imødekommes, såfremt det er rentabelt (15). Energiforbrug Den påkrævede udelufttilføresel på mindst 0,3 l/s pr. m 2 skal opretholdes hele året. Denne lufttilførsel sker ofte naturligt eller ved et mekanisk udsugningsanlæg. I opvarmningssæsonen betyder dette et øget varmetab, da udeluften har en lavere temperatur end temperaturen i rummene. Figur 15: Krydsvarmeveksler. Ved en mekanisk balanceret ventilationsløsning med varmegenvinding, kan energitabet reduceres fordi varmeveksleren overfører varmen fra udsugningsluften til den kolde indblæsningsluft. Dette sker uden at den forurenede luft kommer i kontakt med den friske. Denne foranstaltning er en sjældenhed i den ældre bygningsmasse, og den er udfordrende at integrere i et eksisterende byggeri. Side 19

21 Infiltration Infiltrationen er den ufrivillige ventilation i boligen, som sker som følge af utætheder og åbne døre og vinduer. Infiltrationens størrelse influerer energiforbruget, når der benyttes ventilation med varmegenvinding. Luftstrømmen kommer ikke forbi varmeveksleren, og det betyder at energien ikke kan genvindes. Vinduesudskiftning er et tiltag, som bevirker at infiltrationen sænkes. Derudover afhænger infiltrationen i høj grad af den håndværksmæssige udførelse af bygningen, og det er derfor vigtigt at arbejdsbeskrivelserne og projekteringsmaterialet som helhed er i. Bygningsreglementet foreskriver en infiltration på max 1,5 l/s pr. m 2 ved 50 Pa, og for lavenergibygninger hedder kravet 1,0 l/s pr. m 2 (15). Termisk indeklima Det er ønskeligt at holde temperaturen i den termiske komfortzone, som blev beskrevet i afsnit Det Termiske indeklima. For i varme perioder at holde temperaturen nede på dette niveau, er det nødvendigt at ventilere. For beboelsesejendomme er det vigtigt at styringen af temperaturen kan ske manuelt. Hvis beboerne føler temperaturen er for høj, er det en naturlig ting at åbne vinduerne for at bringe den ned, og det er en mulighed der skal være tilstede. Det skal haves i mente at beboerne i huset ikke er hjemme hele tiden, og i henhold til tyverisikring, er det ifølge en juridisk afgørelse ikke muligt at have vinduer åbne i perioder hvor huset står tomt (i henhold til konsultation med Tryg forsikring). Dette bevirker, at der ikke kan opnås en højere ventilation end hvad friskluftventiler samt en eventuel mekanisk løsning er dimensioneret til. Ifølge SBi anvisning 213 (3), kan der som udgangspunkt regnes med en volumenstrøm på 0,9 l/s pr. m 2 om sommeren. Hvis dette luftskifte skal øges kræver det større afhængighed af åbningsarealer, og dette skal dokumenteres. Hvis der benyttes et mekanisk balanceret ventilationsanlæg, kan luftstrømmen fra dette lægges oven i de 0,9 l/s pr. m 2, og på denne måde kan overtemperaturerne sænkes effektivt. Atmosfærisk indeklima Når en bolig tætnes, er ventilationen en nødvendighed for at komme af med fugt- og lugtgener, og dette stiller krav til at beboere sørger for at opretholde det nødvendige luftskifte. Som beskrevet under afsnit Luftkvalitet kan der opstå skimmelsvamp i rum med høj fugtighed på kolde Side 20

22 uisolerede flader. Derfor er det vigtigt at der ventileres ordentligt således at fugten, der produceres i boligerne, kan suges ud inden den skaber problemer. Et mekanisk ventilationsanlæg kan benyttes til at sikre en konstant volumenstrøm på de 0,3 l/s pr. m 2 som er minimumskravet iht. BR10. Når der udsuges fra bad, toilet og køkken er det fordi disse rum i særligt grad leverer lugt og fugt til indeluften, som ønskes fjernet. På denne måde sker der en luftstrøm i boligen som transporterer brugt luft fra opholdsrummene til bad, toilet og køkken, og derfra ud i det fri Dagslys Adgangen til dagslys har indvirkning på menneskers trivsel. Forskning har påvist, at dagslys har direkte indflydelse på vores sundhed og velvære, da det lys, der rammer vores øjne, påvirker vores biologiske system på en måde, der er med til at holde døgnrytmen på plads. Det er dog stadig begrænset hvad der er af viden på området, så det er svært at sige nøjagtig hvilke lysmæssige forhold, der leder til optimal sundhed og velvære (24). Dagslysforholdene har også indflydelse på behovet for kunstig belysning. Ved at minimere dette behov kan der spares energi. BR10 I bygningsreglementet stilles der krav om at beboelsesrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er velbelyste. Vinduer skal udføres på en måde så overtemperaturer undgås samtidig med at der ikke opstår gener ved direkte solstråling. I vejledningen foreskrives der at dagslyset i almindelighed er tilstrækkeligt når rudearealet svarer til mindst 10 % af gulvarealet (7 % ved ovenlys). Dagslyset kan desuden anses for værende tilstrækkeligt, når det ved beregning eller måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 % ved en arbejdsplads (15). Figur 16: Dagslysfaktor Dagslysfaktor Når dagslyset i et rum beregnes, gøres det som udgangspunkt ud fra en overskyet himmel. Denne vil typisk være defineret som en CIE (Commission Internationale de l'eclairage) overskyet himmel med en belysningsstyrke på lux på vandret, som har den største luminans i zenith og mindre i horisonten (25). I bygningsreglementets vejledning, beskrives det at den tilstrækkelige mængde dagslys skal eftervises ud fra dagslysfaktoren. Dagslysfaktoren for et givent punkt er grundlæggende set et tal, der viser hvor mange procent af den udendørs belysning der er til rådighed i et gi- Side 21

23 vent punkt inde i rummet (DF = E indvendig /E udvendig ). Denne skal ifølge bygningsreglementet være over 2 % ved en arbejdsplads, hvilket svarer til 200 lux for en himmel, der har en belysningsstyrke på lux. Figur 16 viser dette konkrete tilfælde. Ifølge DS 700, som omhandler kunstig belysning i arbejdslokaler, foretages beregninger og målinger af luminanser i et vandret plan i en afstand af 0,85 m fra gulvet (26). Lyset, der rammer ind i rummet, kommer dels af direkte belysning, dels af refleksioner fra udvendige komponenter og dels fra refleksioner fra indvendige komponenter. Dette er vist i Figur 17. Figur 17: Den totale mængde dagslys som rammer en vandret flade i rummet ved dens komponenter: Himmelkomponenten (direkte), den udvendigt reflekterede komponent og den indvendige reflekterede komponent. Reflektans, absorptans, transmittans Reflektansen (ρ) er et udtryk for hvor meget lys der reflekteres når lyset rammer en flade. Absorptansen (α) er det direkte modsatte heraf, nemlig hvor meget lys, der absorberes af fladen. Mørke flader absorberer mere lys end lyse overflader, hvor lyse flader reflekterer meget af lyset. Transmittansen (τ) er et udtryk for hvor meget lys, der kan passere gennem materialet. Denne parameter er kun interessant for transparente og translucente materialer. Sammenhængen mellem disse 3 parametre er: 1 = ρ+α+τ Da der ønskes mest muligt dagslys til rådighed, er det for flader ønskeligt at have en høj reflektans, hvor mindst muligt lys absorberes. For vinduer er det ønskeligt at have en høj transmittans, da mindst muligt lys dermed reflekteres tilbage. Side 22

24 3 Ejendommen Gennem Tanja Jordan arkitekter er en konkret sag fra Aarhus kommune blevet udleveret. Det drejer sig om en boligblok på Hammershusvej i Aarhus V. Boligblokken er opdelt i kommunale ejendomme (almene boliger) og i private ejendomme, der fungerer som almindelige lejeboliger. På Figur 19 ses det, at de kommunalt ejede ejendomme, der løbende er istandsat, står i kontrast til de privatejede. Samtidig ses det også at der er foretaget forskellige småreparationer, fx i forbindelse med at butiksarealer er omdannet til beboelse mm. Figur 18: TV: Udsigt fra lejlighed på 2. sal. TH: Nordvestvendt facade Figur 19: TV: Nordøstvendt facade. TH: Gårdfacade Side 23

25 Figur 20: Vejledende opstalter udleveret af Tanja Jordan arkitekter. Bygningens nuværende tilstand Bygningen er opdelt i 7 selvstændige ejendomme. Dette skyldes, at der er tilknyttet en separat varmecentral til hver enkelt opgang. Der foreligger energimærkninger på tre af ejendommene, som administreres af Aarhus kommune. Energimærker for opgang 43, 45 og 49 er vedlagt under bilag. Rapporterne blev lavet i starten af 2008 og fik et energimærke på henholdsvis F, E og F. Generelt foreslås det at der efterisoleres ved brystningspartierne, varmepumperne udskiftes og at der ved en renovering af taget efterisoleres. Ved et besøg hos formanden, hvor varmemesteren og Karen Margrethe Høj Madsen fra Aarhus kommune var til stede, blev forholdene for den kommunale del af bygningens stand fremvist og gennemgået (se referat i bilag). På Figur 22 ses et diagram over forbedringerne, som er foretaget i to af de mest typiske lejligheder. Side 24

26 Generel konstruktionsopbygning Tag Tegltag med en sadeltagskonstruktion Ydervægge Fuldmuret teglstensvæg, der antages 2 sten (480 mm) i stueetagen og 1,5 sten (360 mm) fra Dæk 1. sal og opefter. Brystningen består af 1 sten (240 mm) Består af et betondæk, og trægulv på i alt 200 mm. Figur 21: Vejledende plantegning udleveret af Tanja Jordan arkitekter. Side 25

27 Figur 22: Forbedringer i typiske lejligheder på Hammershusvej. Forbedringsforslaget til efterisolering af brystningspartierne fra energikonsulenten, der lavede energimærkningen, er efterkommet. Det samme har gjort sig gældende for de andre forbedringsforslag. I forbindelse med renovering og efterisolering af taget i 2008, blev der etableret et mekanisk udsugningsanlæg, som er tilsluttet de eksisterende ventilationsskakte i køkkenet og på badeværelset. Af yderligere forbedringer blev der i starten af 90 erne isat vinduer med termoruder. Ved altandøren og vinduet mod altanen er ruderne dog udskiftet til LowP superenergiklasse A. Ifølge varmemesteren var det pga. fugtproblemer på den nordøstlige facade, at der ved brystningerne blev efterisoleret med 20 til 30 mm. Dette blev også gjort i stuen på den sydvestlige facade. Formanden og konen ytrede at der forekommer trækgener i stuen, og at der om sommeren er en tendens til at det bliver for varmt, hvorfor de ofte har gardiner trukket for. Udgangspunkt for beregninger For at få et generelt udgangspunkt for de videre beregninger, antages hele boligblokken at være i samme stand, og fungere som én enhed. Herudover forudsættes det at, der ikke er lavet efterisolering ved brystningerne og at alle ruderne er ens termoruder. Kælderen antages uopvarmet, hvorfor den ikke er en del af klimaskærmen. Side 26

28 4 Optimeringsparametre I det følgende gennemgås værktøjer og metoder, der kan benyttes til at energirenovere et typisk ældre alment boligbyggeri. 4.1 Optimering af klimaskærm for mindskning af varmetab Gennem alle konstruktionsdele sker der et energitab. Ved et byggeri fra 50 erne, er der ikke tænkt meget over isolering, hvorfor efterisolering og vinduesudskiftninger bidrager mærkbart til sænkning af opvarmningsbehovet. Ydervægge Samtlige ydervægge er massive teglstensvægge, der i sig selv ikke har en god isoleringsevne. I og med ydervæggene er fuldmurede, kan efterisoleringen kun ske ved en udvendig eller en indvendig løsning, hvoraf begge løsninger har fordele og ulemper. Ulemperne ved den udvendige løsning kan i nogle henseender være, at den ændrer facadernes udtryk. En anden ulempe er at der er behov for stillads. Dette er dog ikke så stort et problem, da renoveringsprojektet er så stort, at der under alle omstændigheder vil være opsat stillads. Figur 23: Illustration af koncept til efterisolering af gadefacade og gavl (1). Ulemperne ved en indvendig løsning er større. Generelt fraråder den danske byggebranche at efterisolere indvendigt hvilket også underbygges i en rapport udarbejdet af BYG-ERFA (Byggeteknisk Erfaringsformidling). Det er erfaringsmæssigt vist, at metoden indebærer risiko for fugtophobning og skimmelvækst på væggens inderside (27). Desuden er det ved en indvendig løsning ikke muligt at isolere ved dæk og indervægge, hvilket skaber kuldebroer. Da den termiske masse af isoleringen er væsentligt lavere end for den massive teglstensvæg, bevirker den indvendige isoleringsløsning at der mistes termisk masse. Den positive effekt af temperaturudligningen over døgnet, som den termiske masse bidrager til, går derfor tabt. Side 27

29 Udvendig efterisolering På gadefacaderne og gavlvæggene er det ikke noget problem at efterisolere udvendigt. De eksisterende vægge er udifferentierede, og en udvendig efterisolering er et værktøj, som kan benyttes til at skabe en mere spændende og livlig facade. Et konceptforslag fra Tanja Jordan kan ses på Figur 23. Et muligt produkt til efterisolering af facader, er Rockwools facadesystem (28), som er en fast battisolering der fastskrues direkte på den eksisterende væg, og afsluttes med en pudsløsning. Rockwools facadesystem leveres i tykkelser op til 220 mm, og med en varmeledningsevne på 0,037 W/mK giver dette U-værdier som vist i Tabel 8. Tabel 8: U-værdier for vægge med/uden udvendig efterisolering. Beregninger er vedlagt under bilag. Uisoleret [W/m 2 K] Isoleret [W/m 2 K] 1-sten 1,85 0,15 1½-sten 1,36 0,15 2-sten 1,07 0,14 Indvendig efterisolering På altanfacaderne er det vanskeligt at efterisolere udvendigt, på grund af de mange elementer, som sidder fast direkte på facaden. Disse facader er langt mere differentierede, på grund af de forskellige dybder og materialer, og derfor er der ikke samme behov for at ændre facadens udtryk rent arkitektonisk. Figur 24: Illustration af vægopbygning med udvendig efterisolering fra Rockwool Energy. Hvis der skal udføres en indvendig efterisolering, er der en række forhold, som skal tages i betragtning. Murværkets egnethed skal vurderes, og det er med en traditionel løsning vigtigt, at der udføres en tæt dampspærre (27). Dette er i realiteten ret svært, da dampspærren ofte brydes af elinstallationer og søm/skruer til ophængning af inventar. I den seneste tid er der kommet nogle nye produkter på markedet, som har en lidt anden tilgang til fugtproblematikken. I stedet for at gøre væggen helt tæt, benyttes i stedet en kapillærer og diffusionsåben løsning som distribuerer fugten ud til overfladen, for herfra at fordele den til rumluften ved fordampning (29). For at fugten ikke sætter sig andre steder, er det vigtigt at der er en fornuftig ventilationsløsning. Vægoverfladen skal holdes diffusionsåben, og derfor er det vigtigt at der ikke tapetseres, og der skal benyttes en speciel type maling. Figur 25: Illustration af vægopbygning med indvendig efterisolering fra Rockwool Energy. Side 28

30 iq-therm, som et af produkterne hedder, produceres af tyske Remmers. Det leveres i tykkelser op til 80 mm, og med en varmeledningsevne på 0,031W/mK giver dette U-værdier som vist i Tabel 9. Tabel 9: U-værdier for vægge med/uden indvendig efterisolering. Beregninger er vedlagt under bilag. Uisoleret [W/m 2 K] Isoleret [W/m 2 K] 1-sten 1,85 0,31 1½-sten 1,36 0,29 2-sten 1,07 0,27 Figur 26: iq-therm plade med huller. Hullerne er udfyldt med højt kapillaraktivt mineralsk materiale. Som nævnt i 2.2 Energiforbrug, stilles der i bygningsreglementet krav til mindste varmeisoleringsevne for ydervægge på 0,20 W/m 2 K, såfremt det er rentabelt. Det ses at dette ikke overholdes ved den indvendige isoleringsløsning. Det er sandsynligvis ikke rentabelt at efterisolere udvendigt ved altanerne, og når iq-therm kun leveres i tykkelser op til 80 mm, kan dette til trods for at U-værdi kravet ikke opfyldes. Etagedæk Dækkene mellem de enkelte etager er ikke så interessante, da disse ligger inden for klimaskærmen. Dækket mod kælderen skønnes i dag at være uisoleret, så derfor vil der være energimæssige fordele i at efterisolere her. Figur 27: Illustration af dækopbygning fra Rockwool Energy. Dækket mod kælderen er et betondæk, og herover ligger et trægulv. Dette ligger formegentlig på strøer, og det er muligt at der er isoleret mellem disse (50 mm). Nedhængt fra kælderloftet er en del rørføring, som vanskeliggør efterisoleringen. Disse rør skal føres med ned under isoleringsloftet, eller alternativt skal de integreres i isoleringen. Dette kan gøres i pex-rør. Ved efterisolering af kælderloftet er det vigtigt at være opmærksom på at kælderen vil blive kold, hvilket kan resultere i fugtproblemer. Ved en isoleringsløsning med 150 mm batts til dybelmontering og med en varmeledningsevne på 0,037 W/mK, kan følgende U-værdi opnås for kælderdækket: U dæk = 0,17 W/m 2 K Side 29

31 Lofter Det kolde spidsloftet er i den del af ejendommen som tilhører Aarhus kommune isoleret med 300 mm mineraluld. Hvis det antages at denne isolering har en varmeledningsevne på 0,037 W/mK, vil den samlede U-værdi blive: U loft = 0,15 W/m 2 K Figur 28: Illustration af spidsloft fra Rockwool Energy. Dette er en fornuftig løsning som bør føres ud i den resterende del af ejendommen. Den nye tagløsning er lavet samtidig med efterisoleringen af spidsloftet, og derfor kan det antages at der til skråvæggene er valgt en løsning med samme U-værdi. Dette kan opnås med 310 mm mineraluld ( mm). Figur 29: Illustration af skråloft fra Rockwool Energy. Tagkviste Kvistvægge og -lofter er svære at efterisolere, da pladsen er trang. Her benyttes et højisolerende isoleringsmateriale med en varmeledningsevne på 0,032 W/mK. Dette kunne fx være Isovers facadeisolering. Med en samlet vægtykkelse på små 290 mm er det muligt at opnå en U-værdi for kvistvæggene på: U kvistvæg = 0,18 W/m 2 K Let kvistvæg Figur 30: Opbygning af kvistvæg/loft fra Rockwool Energy. Side 30

32 4.2 Vinduer som energikilde For et vindue er der både et energitilskud og et energitab. Ved at undersøge en række rude- og karmtyper, er det muligt at finde en god balance mellem disse to parametre. Valg af rude Energitilskud gennem ruden er givet ved solindfald gange g-værdi. Solindfaldet afhænger af orienteringen, og er givet på baggrund af indsamlede vejrdata givet ved det danske referenceår DRY (4). Energitab er givet ved gradtimer gange U w -værdi, og disse gradtimer er ligeledes givet ved det danske referenceår DRY. Se Tabel 10. Tabel 10: Solindfald og gradtimer ifølge DRY (4). Orientering Solindfald [kwh/m 2 ] Gradtimer [kkh] Nord 104,5 90,36 Syd 431,4 90,36 Øst/vest 232,1 90,36 Ejendommen er orienteret mod nordøst/sydvest og nordvest/sydøst. Med de helt korrekte vinkler, kan solindfaldet på nordøst/sydvest facaden bestemmes til: NØ: Figur 31: Nordøst/Sydvest facade. SV: Studiet i energi fra vinduer laves ud fra nogle rudetyper givet i Tabel 11. Tabel 11: Egenskaber for 5 typer Pilkington ruder (30). 2-lags g g -værdi [-] U g -værdi [W/m 2 K] Tykkelse [mm] 4-16Ar-S(3)4 0,61 1, Ar-4 0,72 1, lags 4-12Ar-4-12Ar-4 0,68 1,8 36 4K-16Ar-4-16Ar-K4 0,58 0, Ar-S(3)4-18Ar-S(3)4 0,52 0,5 48 For beregningen af energibalancen gøres følgende antagelser: Side 31

33 Vinduets glasandel udgør 80 % af det samlede areal Der er ingen skygger på vinduet (bemærk at denne antagelse er urealistisk for vinduer mod altan) Vinduet er monteret med trækarm med U f -værdi 1,4 W/m 2 K Energibalancen bestemmes ved: solindfald g-værdi gradtimer U-værdi varmetilskud varmetab Energibalancen undersøges for et tilfælde, hvor vinduet er orienteret mod nordøst hhv. sydvest. Der undersøges desuden et tilfælde, hvor vinduesfordelingen er 50 % nordøst og 50 % sydvest. Tabel 12: Energitilskud fra 5 typer Pilkington ruder U w [W/m 2 K] NØ [kwh] SV [kwh] 50 % NØ, 50 % SV [kwh] 2-lags 4-16Ar-S(3)4 1,16-12,29 40,85 14, Ar-4 1,48-24,52 38,20 6,84 3-lags 4-12Ar-4-12Ar-4 1,72-52,28 6,96-22,66 4K-16Ar-4-16Ar-K4 1,00-2,39 48,14 22, Ar-S(3)4-18Ar-S(3)4 0,67 18,33 63,63 40,98 Af de undersøgte rudetyper er der kun én af dem der giver et samlet negativt energitilskud ved en vinduesfordeling på 50 % mod nordøst og 50 % mod sydvest. Det sidste vindue giver både et positivt energitilskud på den nordøst- og sydvestvendte facade. Dette betyder, at så længe der ikke forekommer overtemperaturer, behøves vinduesarealet ikke begrænses. Side 32

34 Valg af karm Den bedst ydende rude har en U g -værdi på 0,5 W/m 2 K. Når der benyttes en standard trækarm med en U f -værdi på 1,4 W/m 2 K bliver karmen, rent termisk, det svageste led, og derfor er vinduesproducenterne begyndt at fokusere på at forbedre karmens isoleringsevne. Figur 32: Protec 7. Protec har med deres Protec 7 vindue (31) udviklet en løsning, hvor tanken er at mindske karmarealet. Med en ramme i et stærkt kompositmateriale (GRP) er det muligt, at lave en robust ramme med en minimal bredde. ScandiWood har med deres Ultralow vindue (32) valgt at koncentrere sig om karmens termiske egenskaber. De har udviklet en løsning hvor konstruktionen består af en kombination af træ og kork, og det betyder at U f - værdien kan sænkes til omkring 0,8 W/m 2 K. For at finde den bedste karmtype til den omtalte energirude, udføres en energibalance for et standard vindue i CEN-mål (1230 x 1480 mm). Figur 33: ScandiWood Ultralow. I Tabel 11 er forskellen mellem de to typer vinduer oplistet. U w er udregnet i Rockwool Energy, og denne beregning kan findes i bilag. Tabel 13: Data for samlet Protec 7 og Ultralow vindue monteret med Pilkington Vindue Karmbredde [mm] U f [W/m 2 K] Glasandel [%] U w [W/m 2 K] g w [-] Gående ramme Protec ,4 84 0,64 0,44 Ultralow 100 0,81 72,4 0,59 0,38 Fast ramme Protec ,4 87,6 0,61 0,46 Ultralow 54 0,79 84,6 0,54 0,44 Energibalancen er udregnet efter samme metode som i foregående afsnit, og de samlede resultater er oplistet i Tabel 14. Tabel 14: Energibalance for samlet Protec 7 og Ultralow vindue. Gående ramme Fast Ramme Orientering Protec 7 Ultralow Protec 7 Ultralow Nord -12,18-13,97-7,52-2,82 Syd 130,61 109,10 141,39 140,99 Øst/vest 43,55 34,07 50,61 53,31 Gennemsnit 53,99 43,07 61,49 63,83 Side 33

35 Ultralow karmen har med en U f -værdi på 0,8 W/m 2 K en næsten dobbelt så god isoleringsevne som Protec 7, med U f -værdi på 1,4 W/m 2 K. Energibalancen viser dog, at ydelsen for et standard gående vindue er bedre for Protec 7. Dette er en følge af det andelsmæssigt større rudeareal, som Protec 7 vinduet har, hvilket tillader et større tilskud fra passiv solvarme. Ultralow vinduet med fast ramme har en mindre karmbredde, som ligger tæt på Protec 7. Da U f -værdien for Ultralow er væsentligt bedre end Protecs betyder det, at Ultralow vinduet den bedste løsning for et fastkarmsvindue. Energibalancen viser hvor stor betydning det har at minimere karmarealet til fordel for større glasareal, som udover et varmetab også udgør et væsentligt energitilskud. Dog viser det sig også, at det godt kan betale sig at arbejde med isoleringsevnen for karmen, som er Ultralows tankegang. Den bedst tænkelige løsning havde dog været en kombination med lille karmbredde og lav U f -værdi. Da ejendommen har mange gående vinduer, er Protec 7 det bedste valg. 4.3 Dagslysparametre Som beskrevet i afsnit Dagslys, sikrer tilgangen af dagslys en god oplevelse af et rum, samtidig med at der er påvist sundhedsmæssige kvaliteter ved at have adgang til dagslys. Det er vigtigt at der sikres en god tilgang af dagslys, men desværre er der mange af de energibesparende tiltag der underminerer dette. Fx afhænger lystransmittansen af den rude der vælges. En 3-lags rude har bedre termiske egenskaber end en 2-lags, men den 3-lags vil typisk have en dårligere lystransmittans end 2-lags ruden. Rudens termiske egenskaber vil ofte være bestemmende for valget, dette sker ofte på bekostning af lystransmittansen. Dagslyset må optimeres ved at øge glasarealet og forbedre reflektanserne fra de forskellige overflader, og ikke ved at vælge en termisk dårligere rude. Ved forøgelse af glasarealet, skal det dog holdes op imod risikoen for overtemperaturer om sommeren og rudens varmetab om vinteren. Side 34

36 4.4 Optimeret solafskærmning Figur 34: Eksempel på udvendig solafskærmning. Under afsnit 4.2 Vinduer som energikilde redegøres der for fordelen ved den passive solvarme om vinteren. Samtidig redegøres der i afsnit Det Termiske indeklima for hvordan folk finder sig utilpasse, hvis temperaturen i et rum bliver for høj. Om vinteren er gratisvarmen fra solen ønskværdig, men om sommeren kan varmetilskuddet fra solen, gennem ruderne, være så stort, at det resulterer i ubehagelige termiske forhold pga. overtemperaturer. I dette afsnit belyses forskellige solafskærmningsløsninger. Indvendig afskærmning En typisk metode til om sommeren, at nedbringe solvarmen på, er at trække indvendige gardiner for. Dette er ikke optimalt, da solens langbølgede lysstråler hermed når at komme ind i rummet før de blokeres. Hermed bliver de omdannet til kortbølget varmestråling, som kan reflekteres tilbage af ruden, og derfor bliver i rummet. Afskærmningen sørger for at holde varmen omkring vinduet, men da varmen er nået inde i rummet, er den ønskede virkning ved afskærmningen begrænset. En anden ulempe ved den indvendige solafskærmningsløsning i form af gardiner er, at udsynet og dagslyset forsvinder. Det er uundgåeligt, at udsynet og dagslyset vil blive påvirket ved solafskærmning, men det kan gøres på en måde, der påvirker det i en mindre grad end et gardin. Udvendig afskærmning Ved udvendig solafskærmning blokeres solindstrålingen inden den når ind i rummet, og den kan dermed være 100 % skærmende, afhængig det valgte materiale. På Figur 34 og Figur 35 ses en løsning hvor udsynet bevares, samtidig med at solvarmen afskærmes. Ved at analysere på solindstrålingens vinkel i forhold til vinduets udformning og orientering, kan en udvendig solafskærmning udformes således, at den blokerer for solen i de tidsrum, hvor det er ønskeligt. Designprogrammet Ecotect indeholder funktioner, som kan bruges til at udføre disse analyser. Figur 35: Eksempel på udvendig solafskærmning. På de sydvendte vinduer kan det udnyttes, at middagssolen i Danmark står højt om sommeren og lavt om vinteren. Solafskærmningen kan udformes så den blokerer den ønskede mængde sol om sommeren, og automatisk vil solvarmetilskuddet blive større i vinterperioder med lavtstående sol. Østog vestvendte vinduer er sværere at skærme af for, da solen her står lavt uanset hvilken årstid. Her er det nødvendigt med vertikal afskærmning. Side 35

37 Automatisk afskærmning Solafskærmningen kan kombineres med et mekanisk system, som på baggrund af vejrdata fra sensorer og evt. informationer fra nærliggende vejrstationer, indstiller solafskærmningen mest optimalt. Med dette værktøj, kan et vindue fungere som varmekilde, samtidig med at varmetilførslen kan justeres efter behov. 4.5 Optimeret ventilation Eksisterende ventilationsløsning Som tidligere beskrevet er ventilationen på nuværende tidspunkt styret ved et mekanisk udsugningsanlæg placeret på loftet. Denne form for ventilation sikrer, at der konstant fjernes den nødvendige luftmængde fra hver enkelt lejlighed. Det mekaniske udsugningsanlæg skaber et undertryk i lejligheden, som udlignes, ved at udeluften trækkes gennem klimaskærmens utætheder og etablerede friskluftsventiler. Grunden til at anlægget blev etableret var, at komme tidligere opståede fugtproblemer til livs, samt at overholde daværende bygningsreglement BR08, som stillede krav til en mindste volumenstrøm fra toilet, bad og køkken. Det har vist sig at beboerne ikke har kunnet overholde en ordentlig naturlig udluftning selv, pga. de opståede fugtproblemer. Da der er tale om en almennyttig beboelse (afsnit 2.1 Den almene 50 er bolig), er det hensigtsmæssigt med et mekanisk system, der altid sikrer et godt indeklima, uden at beboerne skal gøre en aktiv indsats. Det nuværende mekaniske system leverer det fornødne luftskifte, men energimæssigt findes der bedre løsninger. Ulempen ved mekanisk udsugning er, at det giver anledning til uhensigtsmæssige trækgener i opvarmningssæsonen grundet den store temperaturforskel på indeluften og indblæsningsluften. Derudover øger det opvarmningsbehovet, da anlægget kører hele året. Side 36

38 Varmepumpe En måde at udnytte den varme rumluft, der udsuges, er ved at montere en væskebaseret varmeveksler, der udnytter varmen fra udsugningsluften. Denne kan opbygges på følgende måde: Den varme udsugningsluft passerer et aggregat med væskebaseret varmegenvinding. Energien fra det opvarmede vand samles i en buffertank placeret i kælderen. Ved hjælp af en varmepumpe, bruges energien til at supplere det eksisterende opvarmningssystem til brugsvand og eller rumopvarmning. Figur 36: Principskitse for udnyttelse af udsugningsluft til varmepumpe (33). Fordelen ved denne løsning er, at den eksisterende kanalføring kan genanvendes, og energien til brugsvand og eller rumopvarmning mindskes. Ulempen ved denne løsning er at, indblæsningen stadig kommer direkte fra udeluften, hvilket ikke er hensigtsmæssigt om vinteren. Side 37

39 Varmegenvinding (VGV) I stedet for at lade indblæsningen komme fra udeluften, kan den i stedet føres forvarmet ind fra indblæsningsarmaturer. Det kræver et balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding (se Figur 39). Via en veksler overføres varmen fra udsugningsluften til den kolde indblæsningsluft uden at den forurenede luft kommer i kontakt med den friske. På denne måde undgås de gener den kolde indblæsningsluft medfører, og samtidig mindskes energiforbruget da indblæsningsluften gratis kommer op på en højere temperatur. Forudsætningerne for at et sådan system kan opnå den bedste genvinding af varmen er, at infiltrationen er så lav som mulig. Det er derfor vigtigt at der sikres en ordentlig tætning af klimaskærmen. Der vælges et anlæg med lav SEL-værdi og en høj varmegenvindingsgrad. Anlægget skal have mulighed for bypass af varmeveksleren om sommeren, således at varmegenvindingen kan sættes ud af drift når der er behov for køling. Som det ses på vinterscenariet på Figur 38, genvindes varmen fra udsugningsluften ved at køre luften gennem en veksler. Om sommeren er det ikke ønskeligt at indblæsningen forvarmes, hvorfor luften derfor kører forbi veksleren (Figur 38). Figur 37: Diagram over luftstrømninger ved balanceret mekanisk ventilation. Figur 38: TV: Veksler med varmegenvinding. TH: Bypass af veksler. Det er ikke ukompliceret at installere et sådan system. Der er krav til et støjniveau, der skal overholdes og placering af veksler og aggregat med tilhørende rørføring kan være vanskelig at udføre i praksis. Figur 39: Principskitse for ventilation med varmegenvinding (30). Side 38

40 Støj For at et mekanisk ventilationsanlæg skal fungere i beboelsesrum, er det vigtigt at anlægget ikke larmer. Hvis anlægget larmer, slukker beboeren om muligt for anlægget, og så tjener det ingen nytte. Da det er ønskeligt at højne indeklimaets kvalitet, er det under alle omstændigheder vigtigt at tage højde for støj, da dette forringer det akustiske indeklima. Rådgivende ingeniører Cenergia har fra konkrete projekter erfaret, at et støjniveau på 25 dba ikke bør overskrides (34). Figur 40: Diagram. Halton ALE rist (35). Figur 41: Halton ALE universalrist til indblæsning (32). Til indblæsning benyttes en ALE rist fra Halton i dimensionerne 200x50 mm monteret i en PRI boks (Figur 41). På diagrammet Figur 40, kan støjgenerne fra anlægget aflæses for det ønskede luftskifte. Det ses at kravet på 25 dba overholdes. Indblæsningshastigheden har betydning for støjniveau og trækgener. Omvendt er det nødvendigt at holde en vis hastighed for at opnå en tilfredsstillende opblanding med indeluften. Der kan foretages simple beregninger af indblæsningens kastelængde, men for at analysere på strømninger i rummet, kan mere nøjagtige resultater opnås ved at foretage en CFD beregning. Side 39

41 Decentral eller central placering af varmeveksler Der er to mulige installationsløsninger, når et balanceret ventilationssystem med varmegenvinding skal etableres. Centralt placeret VGV er ét stort system, som håndterer al ventilationen, fx fra loftet eller kælderen. Ved decentralt placeret VGV installeres der et mindre anlæg pr. lejlighed eller etage. For begge løsninger vil en placering indenfor klimaskærmen være bedst. Hvis anlægget er udenfor klimaskærmen skal rørene og aggregatet isoleres forsvarligt for at sikre at varmegenvindingsgraden opretholdes. Der er gjort erfaringer, hvor varmegenvindingsgraden er faldet, fordi anlægget er placeret uden for klimaskærmen. Udover et energitab, er konsekvensen ved en dårlig varmegenvinding at indblæsningstemperaturen sænkes, hvilket fører til trækgener (34). I rapporten Energirigtig ventilation ved renovering og byfornyelse konkluderes der følgende omkring centralt vs. decentralt placeret anlæg: Der er en række eksempler på, at anvendelse af decentrale ventilationsløsninger med varmegenvinding i den enkelte bolig kan gøres med en god funktion til følge, og det er samtidig den anlægstype, der har vist færrest problemer. Endvidere er elforbruget minimalt i forhold til løsninger med centrale ventilationsanlæg (34). Det eksisterende udsugningsanlæg placeret på loftet, kan kombineres med decentralt placerede varmevekslere, der er knyttet til hver enkel etage eller bolig. Varmevekslerne kan få tilført frisk luft fra enten taget eller facaden. I dette projekt kunne det fx være via hovedtrappen mod den nordlige facade, at luften kan indtages. Luften trækkes og indblæses via den selvstændige ventilationsenhed, der udgør det decentrale anlæg. Som føromtalte rapport yderligere konkluderer, vil denne løsning minimere tryktabet ved indblæsningsarmaturerne, og derved spare på energien i forhold til et centralt anlæg (34). Løsningsforslag til decentral varmeveksler Det kan konkluderes at et decentralt anlæg erfaringsmæssigt er den bedste løsning. Det leder videre til spørgsmålet om hvor dette anlæg skal placeres. For at gøre rørføringen kortest mulig, kan anlægget placeres over et nedhængt loft tæt på køkkenet og badet, hvor der udsuges. Figur 42 viser et ventilationsanlæg med modstrømsvarmeveksler, placeret i en bolig med nedhængt loft. Her er anlægget placeret inde i lejligheden, hvilket ifølge (34) har givet gode resultater. Problemet her har dog været at filteret, der erfaringsmæssigt skal skiftes 1 til 2 gange om året kan være vanskeligt at komme til. Figur 42: Mulig udførelse af eftermonteret indblæsning over nedhængt loft i gang (34). Side 40

42 En anden installationsløsning som den vist på Figur 43, kan ske i et teknikskab i trappeopgangen, mellem de to lejligheder. Herved har viceværten let adgang til anlægget og skal derfor ikke genere beboerne, ved reparation eller lignende. Figur 43: Mulig udførelse af decentralt aggregat monteret i væg (34). Fordele ved et balanceret mekanisk anlæg Der er mange parametre der skal tages stilling til ved etableringen af et balanceret mekanisk ventilationsanlæg. Det kræver mere rørføring, da der ikke kun er udsugning, men også indblæsning. Fordelene vil dog ofte være så store at det opvejer komplikationerne i forbindelse med etableringen. Den helt store fordel ved et balanceret system med varmegenvinding er, at indblæsningsluften forvarmes, hvilket øger den termiske komfort i rummene samtidig med at ventilationsvarmetabet mindskes. Desuden bidrager anlægget til et større luftskifte om sommeren, da frisklufttilgangen sker af egne førerveje, hvor mekanisk udsugning kun kan trække frisk luft gennem klimaskærmen. At den friske luft hentes af egne førerveje, betyder at denne kan filtreres før den tages ind i rummene. Dermed kan pollen filtreres fra, hvilket giver et bedre atmosfærisk indeklima. 4.6 Arkitektoniske forbedringer Indtil nu har optimeringsparametrene omhandlet mindskning af energiforbrug, samt forbedring af indeklimaet, herunder dagslys atmosfærisk- og termisk komfort. Forbedring af lejlighedernes opbygning og arkitektoniske kvalitet er også parametre der er værd at behandle. I afsnit 2.1 Den almene 50 er bolig redegøres der for, at en af grundene til den manglende interesse for at bo i ældre almene boliger, er den dårlige rumopdeling. Der er et behov for at have lysere og større rum, hvilket falder godt i spænd med nogle af de andre optimeringsparametre. Fx vil dagslyset og ventilationsløsningerne kunne forbedres når der gøres op med de små rum, ved at fjerne skillevæggene. Altanen, der nu er gemt væk i et hjørne af lejlighederne, ville blive iscenesat ved fx at inddrage det lille værelse ud mod altanen og dermed lave én stor stue, der kunne fungere som køkkenalrum eller lignende. Side 41

43 4.7 Metode Hovedformålet med en energirenovering er at sikre en sænkning af energiforbruget. Dette sker typisk ved efterisolering, udskiftning af gamle pumper, vinduer mm. For at alle interessenter kan drive nytte af tiltagene, er det dog ikke tilstrækkeligt udelukkende at fokusere på energiforbruget. Dagslysforholdene, og det termiske- og atmosfæriske indeklima, er punkter, der har direkte indvirkning på komforten i boligerne, hvorfor dette er parmetre det bør undersøges og om nødvendigt optimeres. I de foregående sider er en række forskellige optimeringsparametre, et energirenoveringsprojekt kan indeholde, synliggjort. Ved sådanne optimeringer kan der ligge adskillelige beregninger til grund for de endelige løsningsforslag. Det kan derfor betale sig at udnytte at geometrien er fastlagt på forhånd, ved at opbygge en model i nogle af de mere omfangsrige programmer som BSim. Det samme kan udnyttes for dagslysanalyserne, der i samspil med det termiske indeklima kan optimeres til et acceptabelt udgangspunkt, til energiberegningerne, er opnået. Herved kan et integreret design, der har arkitektoniske, indeklimatiske og energimæssige kvaliteter udarbejdes. Side 42

44 5 Designfase Indledning I Designfase 1 tages der udgangspunkt i de optimeringsparametre som blev gennemgået i forgående afsnit. Med udgangspunkt i rumbaserede simuleringer optimeres ejendommen på det indeklimatiske plan. Fokus ligger på dagslys og det termiske indeklima, med alle de parametre som har indflydelse herpå. Figur 44: I Designfase 1 tages der udgangspunkt i rumbaserede beregninger. Grunden til at fokus fra start ligges på det termiske indeklima frem for energiforbrug er, at det er et område der er vigtigt at tænke med fra starten. Erfaringer viser at sænkning af energiforbrug ofte sker på bekostning af det termiske indeklima, med det resultat at der opstår overophedning. Især vinduesudformning og placering er vigtig at have for øje hvis dette skal undgås. Da der arbejdes med en renoveringssag, ligger grundgeometrien desuden fast. Derfor kan den avancerede beregningsmodel lige så godt konstrueres fra begyndelsen. Ved simuleringerne antages der en efterisoleringsløsning med baggrund i afsnittet omkring optimeringsparametre. Side 43

45 5.2 Forudsætninger for beregninger Forudsætninger for dagslyssimuleringer Der er gjort en række forudsætninger, som ligger til grund for de opnåede resultater. Disse forudsætninger er i dette afsnit gennemgået kort. ReluxPro ReluxPro kan både beregne dagslysforhold ud fra Radiance, og ud fra en mere simpel metode. For at få de mest nøjagtige resultater, benyttes Radiance. Som beskrevet i afsnit Dagslys, regnes der ud fra en CIE overskyet himmel med en belysningsstyrke på lux. I Relux defineres belysningsstyrken ud fra en given dag, og det findes at 6/3 kl. 12:00 svarer til lux i Aarhus. Det skal nævnes at styrken af den udendørs belysning ikke influerer Radiance regner på en direkte og en indirekte andel af lyset, hvoraf sidstnævnte kommer af reflektanser. Det defineres hvor mange indre og ydre interreflektioner der skal medtages i beregningen. I manualen beskrives det at 3-5 interreflektioner anbefales når der ønskes et nøjagtigt resultat, og at 7-9 interreflektioner generelt ikke kan anbefales, da bidraget efterhånden aftager, og betydningen er meget lille. Der benyttes derfor en model med 6 interreflektioner Den rummelige opløsning er et udtryk for hvor detaljeret der regnes på beregningsfladen. Da illuminansen varierer, og da der ønskes et nøjagtigt resultat, ændres denne fra 0,4 m til 0,1 m. Antallet af indirekte stråler ændres til 3000, hvilket er tilstrækkeligt, såfremt vinduer forudberegnes. For beregning af dagslys, kan Radiance forudberegne vinduer. Da dagslyset gennem især altanvinduerne påvirkes af den ydre geometri, er det en god idé at forudberegne vinduerne. Vinduerne kan hermed behandles som en lampe, med en allerede på forhånd kendt lysfordeling. Dermed har Radiance et udgangspunkt for beregningen af rummet. Tabel 15: Reflektanser i beregningsmodel. ρ [%] Gulv 58 Loft 78 Væg, indvendig 77 Væg, udvendig 45 Vindueskarm 77 Vinduesramme 90 Altanbrystning 90 Altangulv / Loft 50 Beregningsmodel Geometrien opbygges på baggrund af en importeret tegning fra AutoCAD. Generelt benyttes reflektanser ρ svarende til cremehvide vægge, lyst trægulv, og pudset gipsloft. Udvendigt vælges en reflektans svarende til den gule teglstensvæg, og for altanen benyttes en reflektans som er lidt mindre end for det indendørs trægulv. Se samtlige reflektanser i Tabel 15. For vinduer benyttes en reflektans τ på 75 %. Tabel 16: Transmittanser i beregningsmodel. 3-lags energirude τ [%] 75 Side 44

46 Figur 45: BSim modellen er opdelt i en sydvestvendt og en nørdøstvendt zone Forudsætninger for simuleringer af termisk indeklima For at få en idé om det termiske indeklima, i forhold til forekomst af overtemperaturer, benyttes programmet BSim. Der er foretaget nogle forsimplinger for at lette beregningsprocessen. Som Figur 45 viser, simuleres der på de to typiske lejligheder. Disse er delt op i to termiske zoner, en sydvest- (rød) og nordøstvendt (blå) zone. De grå volumener, er skyggegivende flader mod sydvest og en hovedtrappe mod nordøst. Det ses at der ikke er moduleret brystninger for altanerne. Dette vil betyde at vinduerne ud til altanen er mere eksponerede til solen end i virkeligheden. Herudover er alle lette skillevægge fjernet, med undtagelse af den bærende væg der opdeler de to zoner samt lejlighedsskellene. Det antages at disse lette skillevægge ikke har nogen termisk masse, der vil have en synderlig indflydelse på det termiske indeklima. I de følgende 3 tabeller oplistes data for de komponenter, som er benyttet i simuleringerne. Tabel 17: Egenskaber for ruder. Rude g g -værdi [-] U g -værdi [W/m 2 K] Termovindue 0,74 2,9 Nyt vindue 0,52 0,5 Tabel 18: Egenskaber for karme. Karm Tykkelse [mm] Uf-værdi [W/m2K] Termovinude 150 1,44 Nyt vindue 100 1,3 Tabel 19: Materialeegenskaber. Materiale Varmeledningsevne (λ) [W/m K] Densitet (ρ) [ kg/m 3 ] Specifik varmekapacitet (c p ) [ J/ kg K] Tegl 0, Beton 1, Trægulv 0, Udvendig isolering 0, iq Therm 0, Side 45

47 Da der ikke er moduleret sprosser i vinduerne, er der kompenseret ved at lave karmene 100 mm for de nye vinduer i stedet for de reelle 56 mm. Linjetab er ikke medregnet i BSim, hvorfor det skal tages med som forbehold til resultaterne. Der er for begge zoner indsat 5 systemer. Infiltration Venting Equipment Heating Mixing Infiltrationen er sat til 0,3 l/s m 2 = 0,42 h -1, ved en lofthøjde på 2,6 m. I flg. Sbi anvisning 213 foregår infiltrationen i gennem alle flader, altså også flader der ikke vender mod det fri. Der indsættes derfor en mixer mellem den nordlige del og den sydlige del. Denne er sat til 0,0117 m 3 /s. For den naturlige udluftning, kan der for manuelt styret vinduer antages en ventilationsværdi på 0,9 l/s m 2 = 1,25 h -1 (3). Denne værdi er inklusiv infiltrationen, hvorfor den indtastede værdi i Venting er 0,83 h -1. Ved en temperatur på 22 o C aktiveres systemet. Ifølge Sbi anvisning 213 trækkes den mekaniske udsugning fra den naturlige ventilation, hvorfor det ikke skal ligges som et tillæg til luftskiftet. Det interne varmetilskud er samlet for personbelastningen på 1,5 W/m 2 og apparaturet på 3,5 W/m 2 til 5 W/m 2 i systemet Equipment og kører hele tiden. Det sidste system Heating sikrer, at temperaturen inde i rummet hele tiden ligger på 20 o C. Side 46

48 5.3 Opnåede resultater Designprocessen beskrives ikke i rapporten. Der henvises i stedet til vedlagte Designmappe, som beskriver de enkelte studier og mellemkonklusioner knyttet hertil. Figur 46: Arbejde med optimering af dagslystilgang ved altan Dagslysoptimering Ved at studere effekten af forskellige tiltag som fjernelse af vægge og optimering af reflektanser, vinduesudformninger og vinduesplaceringer, kan dagslystilgangen til rummene optimeres betydeligt i forhold til referencen. Figur 47 viser den resulterende dagslyssimulering af den endelige løsning sammenlignet med referencelejligheden. Som det kan ses, er der kun et lille hjørne af stuen hvor dagslysfaktoren falder til under 2 %, som er den anbefaling man i bygningsreglementet giver for arbejdsplads. Figur 47: Dagslys i referencelejligheden før (TV) og efter (TH) Designfase 1. Side 47

49 5.3.2 Optimering af det termiske indeklima Der udføres simuleringer af den eksisterende lejlighed ud fra følgende 3 scenarier: 1) Isolering som eksisterende. Termoruder. 2) Udvendig efterisolering mod nordøst. Energiruder. 3) Udvendig efterisolering mod nordødt. Indvendigefterisolring mod sydvest. Energiruder. Det kan observeres at efterisolering af ejendommen giver markant højere temperaturer i lejligheden. I forbindelse med optimering af dagslysforholdene øges vinduesarealet mod sydvest, og dette resulterer i overtemperaturer. For at løse dette problem udvikles en solafskærmningsløsning, som bringer temperaturerne ned. I Tabel 20 er resultatet af Designfase 1 vist sammen med udgangspunktet. Tabel 20: Termiske forhold i referencelejligheden. Timer >27 o C Eksisterende uisoleret Eksisterende efterisoleret Resultat efterisoleret Sydvest Nordøst Konklusion Resultatet af Designfase 1 er et udgangspunkt hvor dagslysforholdene og udsynet er væsentligt forbedret, samtidig med at en optimeret solafskærmningsløsning sørger for at nedbringe den overophedning, der opstår som følger af efterisoleringen. De lette skillevægge i lejlighederne nedlægges, og det giver et stort køkkenalrum og et stort værelse, hvilket stemmer godt overens med hvad boligsøgende i henhold til afsnit 2.1 Den almene 50 er bolig efterspørger. Side 48

50 6 Designfase Indledning I Designfase 2 arbejdes der med ejendommen som helhed. Med udgangspunkt i rapportens afsnit 4 Optimeringsparametre samt erfaringer gjort i Designfase 1, vil der i Designfase 2 blive udarbejdet mere konkrete løsninger i forhold til energiforbrug og ventilation. Der arbejdes med tre spor. To af disse kommer af Designfase 1, og det tredje udvikles i Designfase 2 med henblik på at få optimal udnyttelse af passiv solvarme, som alternativ til indvendig efterisolering. Spor 1 Spor 2 Spor 3 Udvendig isolering Udvendig og indvendig isolering Udnyttelse af passiv solvarme 6.2 Forudsætninger for beregninger Energirammeberegning For at bestemme ejendommens samlede energiforbrug, udføres en energirammeberegning i Be06. Ved bestemmelse af energirammen, gøres der nogle antagelser omkring ejendommen. Hele kælderen er uopvarmet Solafskærmning på 5 % for vinduer ved altan Solafskærmning på 15 % for døre ved altan Linjetab omkring vinduer og døre ignoreret Arealberegninger Bestemmelse af arealer gøres ud fra angivelser i DS 418 (36). Arealerne regnes som bruttoarealer, for at kompensere for linjetab ved hjørner osv. Da der i ejendommen er en uopvarmet kælder, regnes der ikke linjetab for samlingen mellem fundament og ydervæg. I stedet benyttes bruttoarealet for vægge og gulv. Alle arealberegninger er foretaget ved at modellere klimaskærmen i SketchUp. Efterbehandlingen af resultaterne er vedlagt under bilag. Side 49

51 Linjetab I henhold til reglerne for energirammeberegning ved energimærkning, ses der bort fra linjetab omkring vinduer (17). Ved benyttelse af indvendig efterisolering, opstår der kuldebroer hvor indervægge og dæk støder op til ydervæggen. Derfor bestemmes de nøjagtige værdier i HEAT2. Der laves en statisk beregning af den todimensionelle varmestrømmen for et udsnit af samlingen. Dette gøres med en udetemperatur på 0 o C og en indetemperatur på 20 o C Materialerne defineres, og overgangsisolanserne indsættes. I beregningen tages der ikke hensyn til overfladebehandling og opklæbning. Gitteret, der afgør hvor nøjagtig beregningen skal være, bliver forbedret indtil der ikke ses nogen betydelig ændring i resultatet. Der beregnes først for den todimensionelle varmestrøm Ψ 2D. Derefter hvor der indlægges adiabatiske flader til beregning af den endimensionelle varmestrøm alene for væggen. Ud fra disse to beregninger kan det endelige linjetab for samlingen beregnes. Figur 48: Temperaturfordeling ved samling mellem etagedæk og ydervæg (ΔT = 20 K). Linjetabene som benyttes i energirammeberegningen kan herved bestemmes. Etageadskillelse: Skillevægge: Figur 49: Temperaturfordeling ved samling mellem skillevæg og ydervæg (ΔT = 20 K). U-værdier Der er benyttet U-værdier svarende til konstruktionsdelene beskrevet under 4.1 Optimering af klimaskærm for mindskning af varmetab. Side 50

52 Ventilation, vinter I henhold til bygningsreglementet, skal volumenstrømmen være på minimum 0,3 l/s pr. m 2. Det kræves endvidere at der er en volumenstrøm på 20 l/s og i bad og toilet skal der udsuges mindst 15 l/s (15). Da lejlighederne er små, kan sidstnævnte krav være dimensionsgivende for hvor stort luftskiftet skal være. Derfor bestemmes det hvor meget luft, der suges ud fra bad/toilet og køkken. I ejendommen er der 70 lejligheder som hver har ét køkken og ét bad. Det samlede etageareal er 5149 m 2. Den nødvendige volumenstrøm bliver da: Dette stemmer overens med måden ejendommen ventileres i dag. Ved besøget i ejendommen blev det registreret, at udsugningen drives af en Exhausto BESB FC boxventilator, som er på trin 2. Ventilatoren driver 2 opgange (20 lejligheder), og på trin 2 leverer den en volumenstrøm på 600 l/s (37). Dette giver følgende volumenstrøm pr. m 2 : I beregninger benyttes volumenstrømmen som lever op til BR10, 0,476 l/s pr. m 2. Ventilation, sommer Som beskrevet i afsnit Ventilation, kan volumenstrømmen som udgangspunkt sættes til 0,9 l/s pr. m 2. Dette er inklusiv den mekaniske udsugning, og derfor bliver den naturlige del af ventilationen i sommerperioder 0,474 l/s pr. m 2. For løsninger med balanceret mekanisk ventilation, kan de 0,9 l/s pr. m 2 lægges oven i volumenstrømmen, der leveres mekanisk. Den samlede volumenstrøm kan derfor sættes til 1,376 l/s pr. m 2. Side 51

53 Infiltration Når der benyttes en balanceret mekanisk ventilationsløsning, er det nødvendigt at kende til infiltrationen. Præcis hvor tæt bygningen kan gøres, kan ikke siges med sikkerhed på forhånd. Dette afgøres oftest først efter renoveringen er udført, ved at foretage en blowerdoor test. Til beregningen må derfor benyttes et skøn baseret på erfaringer. I tidligere benyttede erfaringsrapport (34), skrives følgende: Som udgangspunkt bør som minimum opnås samme lufttæthed som der stilles til nybyggeri, hvilket er 1,5 l/s pr. m 2 ved 50 Pa, blowerdoor test. Det er dog normalt muligt at opnå 1,04 l/s pr. m 2 uden større problemer. Ved en større indsats kan passivhus niveauet på 0,6 l/s pr. m 2 opnås. Er dette tilfældet kan der opnås en betydelig forbedring af energirammetallet helt op til 27 kwh/m 2 pr. år, som kan sammenlignes med BR08, der er omkring 70 kwh/m 2 pr. år. (34). Hvis tætningen af bygningen udføres med omhu, antages det på baggrund af (34), at en infiltration på 0,6 l/s pr. m 2 ved 50 Pa er mulig at opnå. Dette skal omregnes til 1 atmosfæres tryk (3): Varmegenvindingsgrad Som beskrevet i afsnit Ventilation, kræver BR10 en varmegenvindingsgrad for balanceret mekanisk ventilation på mindst 70 %. Afsnit 4.5 Optimeret ventilation viser at placeringen af varmeveksleren har betydning for denne virkningsgrad. Ved en placering inden for klimaskærmen skulle det være muligt at opnå en varmegenvindingsgrad på 85 %. Der udføres beregninger for begge værdier. SEL Det spicifikke elforbrug til lufttransporten er forskellig afhængig af anlæg og tryktab gennem kanaler. Bygningsreglementet kræver en SEL værdi på minimum 1800 J/m 3 (15). Ifølge en erfaringsrapport omkring energirigtig ventilation ved renovering og byfornyelse, kan det dog lade sig gøre at opnå løsninger med SEL værdier ned til 800 J/m 3, hvilket vil blive benyttet i beregningen (34). Side 52

54 6.2.2 Tillæg til energiramme Energiforbrug til installationer og varmt brugsvand medregnes ikke i Be06. I stedet udregnes et overslag på hvor meget, der skal tillægges den beregnede energiramme. Dette er ens for alle scenarier. Energiforbrug til pumper De eksisterende pumper til centralvarmen er Grundfos UPE Dette er en automatisk trinstyret pumpe (reduktionsfaktor 0,6) (3) med en max effekt på 250 W. Grundfos pumpeguide (38) foreslår at disse pumper udskiftes til automatisk modulerende pumper (reduktionsfaktor 0,4) af model Grundfos Magna Denne pumpe har en max effekt på 185 W. Det forudsættes at centralvarmen kører i opvarmningssæsonen, som antages at gå fra slut september til start maj (7,5 måneder). Tabel 21: Energiforbrug til varmefordelingspumper. n [stk] P nom [kw] F p [-] Brugstid [h] Q [kwh] *2,5 [kwh] 7 0,185 0, Pumperne til det varme brugsvand er i dag Grundfos UP N 150. Dette er en 1-trins pumpe (reduktionsfaktor 1) (3) med en maks effekt på 50 W. Disse pumper udskiftes til automatisk modulerende pumper af model Grundfos Magna. Det forudsættes at pumperne kører konstant året rundt. Tabel 22: Energiforbrug til cirkulationspumper til varmt brugsvand. n [stk] P nom [kw] F p [-] Brugstid [h] Q [kwh] *2,5 [kwh] 7 0,05 0, Tab fra fjernvarmevekslere Det forudsættes at der benyttes en fornuftig isoleret fjernvarmevekslermodel. Tilmed antages det at fremløbstemperaturen på 70 o C, og at temperaturen i varmecentralen er 20 o C året rundt. For installationer i uopvarmet kælder benyttes en b-faktor på 0,7 (3). Tabel 23: Varmetab fra fjernvarmevekslere. n [stk] Tab [W/K] ΔT Brugstid [h] b-faktor [-] Q [kwh] , Side 53

55 Tab fra rør Det forudsættes at alle rør i kælderen isoleres med 100 mm mineraluld. Da der er en varmecentral pr. opgang, er længden af rør i kælder begrænset. Som overslag regnes med bygningens længde gange 2 (frem/retur). Der forudsættes følgende temperaturer: Varmt brugsvand 55 o C Centralvarme 70 o C Kælder 15 o C Tabel 24: Varmetab fra rør. Type Tab [W/mK] l [m] ΔT Brugstid [h] b-faktor [-] Q [kwh] Brugsvand 0, , Varme 0, , Varmt brugsvand Varmtvandsforbruget sættes ud fra standardværdien (3) til 250 liter pr. m 2 opvarmet etageareal. Det varme brugsvand antages opvarmet til 55 o C, og det antages at vandværket leverer vandet med en temperatur på 10 o C. Energibehov til opvarmning regnes ud fra: Volumen af vandet: Tabel 25: Energibehov til opvarmning af brugsvand. V [m 3 ] ρ [kg/m 3 ] m [kg] c p [kj/kgk] ΔT [K] Q [kj] Q [kwh] , Side 54

56 Samlet tillæg Det samlede tillæg kan opdeles i de samme kategorier som Be06 opererer med. Dermed kan tillægget overføres direkte til energirammen. Opvarmning (tab fra varmefordelingsrør + vekslere) Elforbrug (pumper inkl. elfaktor på 2,5) Varmt brugsvand (opvarmning af vand + tab fra rør) Tabel 26: Samlet tillæg til energirammen. Emne Q [kwh] Q [kwh/m 2 ] Opvarmning ,7 Elforbrug ,0 Varmt brugsvand , , CFD simulering Der regnes på 3 scenarier. De to første er for at undersøge mulige placeringer af en indblæsningsrist, og Scenarie 3 er for at have eksisterende løsning med en friskluftventil til sammenligning. Randbetingelser Der regnes på en situation hvor udetemperaturen er 0 o C, og indetemperaturen holdes på 20 o C. Indblæsningsluften forvarmes i en varmeveksler med en varmegenvinding på 80 %, og dette giver en indblæsningstemperatur på 16 o C. Der benyttes U-værdier svarende til et udskiftet vindue med energirude og en uisoleret 1½-stens teglstensvæg. Øvrige vægge sættes som adiabatiske flader. Døren fungerer i alle tilfælde som luftudtag. Som forsimpling er denne modelleret i fuld højde, men med en bredde på kun 100 mm. Dette svarer til at døren står på klem. Forsimplingen er gjort for at undgå turbulens. I tilfælde af turbulens ved udsugningen, sættes den tilbageførte luftstrøm til at have en temperatur på 20 o C. Side 55

57 Indblæsningsriste Først bestemmes hastigheden på indblæsningsluften ud fra at ristens areal og den nødvendige luftmængde kendes: Indblæsningstemperaturen sættes med udgangspunkt i en varmegenvinding på 80 % til 16 o C. Da rummet ønskes opvarmet til 20 o C, skal den nødvendige tilførte varmemængde bestemmes. Dette gøres ud fra kendskab til transmissions- og ventilationsvarmetab, samt fysikkens lov om energibalance (Q ind = Q ud ). Transmissionstabet gennem ydervæg og vindue giver: Tabel 27: Beregning af samlet transmissionstab (ΔT = 20 K). A [m 2 ] U [W/m 2 K] UA [W/K] Q [W] Ydervæg 5,892 1,36 8,01 160,26 Vindue 3,78 0,63 2,38 47,63 10,39 208,26 Ventilationstabet som følger af temperaturforskel mellem indblæsningsluft og indeluft giver: Heraf er massestrømmen hentet direkte fra Fluent. For at opnå energibalance, skal rummet tilføres 247,90 W. I den virkelige situation er en radiator placeret under vinduet. Dette er simplificeret til at varmen afgives direkte til indeluften. Den del af varmen, som kommer fra solstråling gennem vinduet, antages at blive afgivet fra gulvet. I en vintersituation I Danmark, antages det at solen kan levere 80 W/m 2 på det sydvestvendte vindue. Med et vinduesareal på 3,78 m 2, en g-værdi på 0,52 og en glasandel på 80 %, bliver varmetilskuddet gennem vinduet: Noget af denne energi leveres til luften som følge af konvektion, så det antages at 100 W lagres og afgives direkte fra gulvet. Resten af varmen (147,53 W) leveres direkte til luften. Varmestrøm fra gulv: 5,36 W/m 2 Varmestrøm til luft: 3,03 W/m 3 Side 56

58 Friskluftventil Simuleringen med friskluftventilen simuleres efter de to andre scenarier. Friskluftventilen er modelleret som en 130x130 mm boks, som ekstruderes 20 mm ind i rummet. Dette skaber en frontflade, samt 4 sideflader. Den øverste flade (20x130 mm) sættes som indblæsning, og de øvrige flader sættes til at have samme egenskaber som ydervæggen. Selvom indblæsningen reelt sker som følge af undertryk grundet suget fra døren, sættes friskluftventilen som indblæsning med en fast massestrøm. Massestrømmen sættes til nøjagtig den samme mængde, som med de to indblæsningsriste. Dermed er resultaterne direkte sammenlignelige. Transmissionstabet er det samme som for de øvrige to scenarier, men ventilationsvarmetabet er nu større som følger af den øgede temperaturdifference mellem indblæsningsluft og rumtemperaturen: For at opnå energibalance, skal rummet tilføres 406,11 W. Som i de to første scenarier afgives de 100 W fra gulvet, og de resterende afgives så direkte til rumluften. Varmestrøm fra gulv: 5,36 W/m 2 Varmestrøm til luft: 6,28 W/m 3 Modellen Det skal bestemmes om der skal regnes på en turbulent eller laminar model. For at bestemme dette, skal det først bestemmes om konvektionen er naturlig eller tvungen. Dette gøres ud fra et forhold mellem Grashof og Reynold tallet: Følgende gælder for forholdet: Tvungen konvektion Naturlig konvektion Side 57

59 Tabel 28: Data for beregning af Grashof og Rayleigh. Tyngdeacceleration Max temperatur- Termisk udvidelses- Karakteristisk Estimeret (g) forskel (ΔT) koefficient (β) længde (L) lufthastighed (u) 9,82 m/s 20 o C-16 o C = 4 K 0,00343 K -1 2,6 m? m/s Da kun den estimerede lufthastighed er ukendt, kan det ved en iterativ proces bestemmes at konvektionen er naturlig for lufthastigheder op til ca. 0,55 m/s. For højere lufthastigheder er der tvungen konvektion. Det antages at lufthastigheden ikke når op på 0,55 m/s, hvorfor det anslås at der er naturlig konvektion i rummet. Det kan nu bestemmes om strømningen i modellen er laminar eller turbulent. Med antagelsen om at konvektionen er naturlig, kan dette gøres ud fra Rayleigh tallet:, hvoraf Strømmen regnes turbulent såfremt Rayleigh tallet er over 10 10, og laminart såfremt Rayleigh tallet er meget under Tabel 29: Egenskaber for luft ved 20 o C (39). Kinematisk viskositet Specifik varmeledningsevne Specifik varmeka- (ν) (k) pacitet (C p ) 15, m 2 /s 0,0257 W/m 2 K 1005 J/kgK Da alle parametre er kendte, kan Rayleigh tallet bestemmes til 7, Tallet ligger mellem de to grænser, hvilket betyder at strømningen kan være både turbulent og laminart. Det vælges at regne på en turbulent model, da Rayleigh tallet er ganske tæt på Der regnes derfor på en RNG k-ε model, som er en simpel matematisk model til at bestemme turbulente strømningsmodeller. Luftegenskaber For luften regnes der med standardegenskaber for luft ved 20 o C. Densiteten sættes dog til en Boussinesq approksimation, som fastslår at densitetsforskellene i luften er så små at de kan negligeres såfremt de ikke optræder som ganget med tyngdeaccelerationen. Denne approksimation benyttes for at forkorte beregningstiden. Side 58

60 Forureningskilde I simuleringerne hvor CO 2 afgives som forureningskilde, gøres det med udgangspunkt i CO 2 udslippet fra en enkelt person med en metabolisme på 1,2, svarende til en stående, afslappet person. q v,co2 = 17 M = 17 1,2 met = 20 l/s Trækgener I simuleringerne hvor der analyseres på trækgener, gøres dette ud fra en såkaldt Draught Rating. Denne defineres som: DR = (34+273,15-t a ) (v 0,6-0,07) (0,37 v T u +3,14) t a lokal lufttemperatur[k] v Lokal lufthastighed [m/s] T u Lokal turbulensintensitet [%] Denne er en smule anderledes end den der benyttes i ISO Ligningen er udleveret på et CFD kursus på DTU, og den er optimeret mht. vurdering af lufthastigheden. ISO 7730 er defineret ved: DR = (34+273,15-t a ) (v-0,05) 0,62 (0,37 v T u +3,14) 6.3 Opnåede resultater Spor 3 Som beskrevet i indledningen, udvikles der et designforslag, hvor den passive solvarme udnyttes. I Tabel 30 vises forekomsten af overtemperaturtimer, solstrålingsbidrag gennem ruden, samt opvarmningsbehovet for BSim modellen. Figur 50: Vinduer i en vintersituation, hvor der er opvarmningsbehov. Tabel 30: Gevinst ved passiv solvarme mod sydvest Vinduesareal Timer over 27 o C SunRad [kwh] Heating [kwh] Eksisterende vinduesløsning 3, Spor 3 solafskærmning fra 5, Spor 3 solafskærmning for 3, Side 59

61 Den ekstra tilførte solvarme mindsker opvarmningsbehovet med lidt over 200 kwh. Da der simuleres på en termisk zone på 68 m 2 er gevinsten 3 kwh/m 2. Overtemperaturtimerne stiger kun lidt Energiforbrug Tabel 31: Energiforbrug for de tre spor. Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvindingsgrad på 85 %. Figur 51: Vinduer i en sommersituation. Spor 1 [kwh/m 2 ] Spor 2 [kwh/m 2 ] Spor 3 [kwh/m 2 ] Opvarmningsbehov 26,7 19,4 23,8 Elforbrug 10,2 10,2 10,2 Varmt brugsvand 14,8 14,8 14,8 Tillæg for overtemperaturer Samlet energiforbrug 51,7 44,4 48,8 Energimærke Klasse B Klasse A2 Klasse A2 Med balanceret mekanisk ventilation og en varmegenvindingsgrad på 85 % lykkes det at sænke energiforbruget til Energiklasse A2. Som det kan ses af tabellen, udgør det varme brugsvand en betydelig andel af det samlede energibehov. Dette vidner om at varmetabet er mindsket til en grad, hvor omkostningerne ved at gøre yderligere tiltag, vil blive stor i forhold til alternativer. Hvis det ønskes at komme helt ned i Energiklasse A1 (< 35,2 kwh/m 2 ), gøres dette derfor bedre ved at producere energi i stedet for at spare den. Dette kan gøres med aktive systemer som en varmepumpe eller et solvarmeanlæg Overtemperaturer En balanceret mekanisk ventilationsløsning gør, at der kan tillades et større luftskifte. Dette bevirker at overtemperaturerne falder så drastisk at der ikke er nogen reelle overophedningsproblemer. Tabel 32: Ventilationsløsningens indflydelse på overtemperaturer. Mekanisk udsugning Balanceret mekanisk ventilation Timer >27 o C mod sydvest Be06 kølebehov [kwh/m 2 ] Timer >27 o C mod sydvest Be06 kølebehov [kwh/m 2 ] Spor ,8 2 0 Spor , Spor Side 60

62 Spor 2 har stadig flest overtemperaturtimer, men forekomsten falder med balanceret mekanisk ventilation til under 25 timer, som i afsnit Det Termiske indeklima blev defineret som grænsen CFD CFD studiet bruges til at vurdere potentielt træk fra eksisterende friskluftsventil og ved den mekaniske indblæsning. Herudover undersøges, det gennem to studier, hvor effektiv en opblanding der kan opnås ved to placeringsløsninger. Det ene studie tager udgangspunkt i luftpartiklernes flow, og i det andet undersøges det, hvor effektivt en bestemt forureningskilde fjernes. Det kan fra undersøgelserne konkluderes, at der vil være generende træk fra både friskluftsventilen og den mekaniske indblæsning. Friskluftsventilens trækgener skyldes ikke lufthastigheden, men temperaturen. Derimod er det, for den mekaniske indblæsning, lufthastigheden, der giver træk. Dette kan for den mekaniske indblæsning løses ved at vinkle indblæsningsretningen. Reelt er risten også udformet, så den blæser luften i en vinkel af 15 o mod loftet, men dette er ikke med i simuleringen. Indblæsningstemperaturen for friskluftsventilen kan ikke ændres, hvorfor trækgenerne er uundgåelige for det eksisterende system. Partiklernes forløb 39 partikler udsendes fra hver indblæsningskanal, og disse følges 150 meter. Resultatet af forsøget viser at den mest fornuftige løsning er at placere indblæsningen i hjørnet væk fra døren. Figur 52: Scenarie 1: Partikelflow fra indblæsning ved placering i hjørnet væk fra døren. Håndtering af forureningskilde Det ses at referencen med friskluftsventil fjerner forureningskilden mest effektivt. Dette kan bl.a. skyldes at luften bliver blæst ind på modsatte side af udsugningen og dermed har retning mod denne. Placeringen i Scenarie 2 lader til at håndtere CO 2 -partiklerne bedre end Scenarie 1. Resultatet vil muligvis være anderledes ved en anden placering af forureningskilden. Der er samlet set ikke en af de to placeringer, der er entydigt bedst. Indblæsningen kan derfor placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til rørføring. Figur 53: Scenarie 2: Partikelflow fra indblæsning ved placering lige over døren. Side 61

63 6.4 Konklusion Efter erfaringer gjort i Designfase 2, kan det konkluderes at det eksisterende ventilationsanlæg bør erstattes af et nyt balanceret anlæg. Der er fordele på det indeklimatiske, såvel som på det energimæssige plan. Det er desuden påvist at det er muligt at udføre anlægget rent praktisk, og på en måde så der opnås en fornuftig opblanding med luften i rummene. Yderligere kan det konkluderes at det med en intelligent solafskærmningsløsning er muligt at udnytte den passive solvarme på en måde så der ikke opstår overtemperaturer. Den vundne energi er tilstrækkelig til at løsningen kan fungere som et alternativ til den indvendige isolering. Side 62

64 7 Diskussion 7.1 Potentialet i energirenoveringer Den typiske fremgangsmåde En energirenovering sker typisk i forbindelse med en traditionel renovering som en tagudskiftning eller en vinduesudskiftning. Her udføres det energimæssige tiltag ofte fordi bygningsreglementet stiller krav herom. Et andet grundlag for en energirenovering, er den lovpligtige energimærkningsordning (EMO). Når den lovpligtige 5-årige energimærkning af en ejendom udføres, vil en konsulent undersøge ejendommens energimæssige stand, og det vil blive vurderet om der er nogle energibesparende tiltag, som bør udføres. Målet er, at ejendommens ejer skal få interesse i at mindske energiforbruget, såfremt det er økonomisk rentabelt. Da energimærkning udelukkende sker på baggrund af rentabilitetsbetragtninger, udføres der ikke nogen kvalitative vurderinger af tiltagene. En integreret energirenoveringsmetode Ved den nødvendige energirenovering som meget af den ældre almennyttige boligsektor står overfor, er det dog nødvendigt at gribe opgaven anderledes an. Ved det pågældende projekt har Aarhus kommune taget kontakt til en arkitekt, for at få fremlagt koncepter for en energirenovering. Med en ingeniørmæssig teknisk baggrund er der gennem nærværende rapport bidraget med koncepter i tilknytning hertil, og der er gjort den generelle erfaring, at det er vigtigt at have flere parmetre end energi for øje når der arbejdes med en energirenovering. Ved brug af en integreret designmetode, har det været muligt at påpege flere indeklimatiske problemer ved blot at efterisolere den eksisterende ejendom med et mål om at nedbringe energiforbruget. Da disse problemer tidligt i designfasen var synliggjort, har det været muligt at arbejde med forskellige optimeringsforslag for gennem en iterativ designproces at afhjælpe dem. Dette har sikret at projektet har opnået nogle indeklimatiske kvaliteter som ofte er overset, men som hvis ikke de er til stede, kan være en direkte gene for ejendommens beboere. Den traditionelle beregningskerne, som ligger til grund for energirammeberegninger kan bruges til at give et overslag til det nødvendige opvarmningsbehov. Når det kommer til vurdering af det termiske indeklima, er det nødvendigt med mere nøjagtige simuleringer. Be06 regner på månedsmiddelværdier, ud fra typisk én samlet zone, og det er givetvis ikke nøjagtigt nok til at skabe et realistisk billede af de termiske forhold. Det ses i BSimberegningerne i både Designfase 1 og Designfase 2, at der er stor forskel på Side 63

65 overtemperaturerne i de nordøstvendte rum i forhold til de sydvestvendte rum. Dette vil ikke kunne ses i Be06, hvis hele bygningen regnes som ét volumen, og derfor bør andre programmer, som fx BSim eller IES<VE>, benyttes til at vurdere det termiske indeklima. Programmer til mere nøjagtig analyse af termiske forhold og dagslys kræver at der modelleres en geometrisk model. Denne model kan med fordel modelleres i den tidlige fase af renoveringsprojektet, da geometrien alligevel ligger fast. Når modellerne er opbygget vil de kunne danne grundlag for konsekvensanalyser af det termiske indeklima og dagslysforholdene, ved bl.a. at mindske varmetab med efterisolering, eller ændre vinduesarealet. Vigtigheden af de indeklimatiske parmetre ved energirenovering Der kan sås tvivl om hvorvidt en god energiklasse er en parameter boligsøgende vægter højt. Et godt indeklima, med gode lysforhold åbne rum og behagelige temperaturer er parametre, der er til at føle os se, og de sælger muligvis bedre end en lav varmeregning. Det er i afsnit 2.1 Den almene 50 er bolig beskrevet hvordan den almene boligsektor står med et imageproblem. Det bør derfor overvejes, om den ekstra omkostning det har at inddrage indeklima og rumoplevelser i en energirenovering, ikke kan betale sig i sidste ende. En stor energirenovering vil kræve omhusning af de nuværende beboere, mens arbejdet står på, og det kan gå hen og blive en følelsesmæssig såvel som logistisk svær udfordring. Hvis ønsket om at nedbringe den ældre bygningsmasses energiforbrug skal indfries, er det dog nødvendigt at tage disse forbehold. I denne forbindelse er det oplagt at skabe behagelige og nutidige lejligheder, der ikke kun indebærer mindskning af varmetabet. Side 64

66 7.2 Opnåede resultater Fordelene ved et balanceret mekanisk ventilationsanlæg Som udgangspunkt er et ventilationsanlæg nødvendigt for at undgå fugtproblemer i boliger. Når der ikke er et sådan anlæg skal beboeren selv sørge for at den potentielt farlige fugt fjernes. Når fugten kondenserer på ældre vinduer er det ofte en indikator for at der bør udluftes, som en beboer typisk reagerer på. Ved indsættelse af nye lavenergiruder, vil rumluften kunne indeholde mere fugt, før en kondensering på vinduet vil kunne ses. Dermed har beboeren ikke i samme grad en indikator for om der er for meget fugt i luften. Det gør at beboeren i højere grad selv skal overveje, hvornår en udluftning er nødvendig for fjernelse af fugt. Derfor kan etablering af et mekanisk ventilationsanlæg være en nødvendighed. Når transmissionstabet gennem klimaskærmen mindskes, betyder det, at ventilationsvarmetabet, for et mekanisk udsugningsanlæg, kommer til at udgøre en væsentlig andel af det samlede varmetab. Ved at nedbringe infiltrationen og installere et anlæg med varmegenvinding, kan dette varmetab mindskes betragteligt, hvilket er en energimæssig fordel. At indblæsningsluften forvarmes, betyder desuden at trækgener kan undgås. Studier i Designfase 2 viser, at hvis der ikke installeres et balanceret mekanisk ventilationssystem, så er der betydelige overtemperaturproblemer, når klimaskærmen efterisoleres. Med en balanceret ventilationsløsning, kan der leveres et konstant luftskifte, selv når beboerne ikke er hjemme. Da den friske luft kommer af egne kanaler, kan der desuden leveres en større frisklufttilførsel en hvad der kan klares alene ved åbne vinduer. BR10 stiller i Beboelsesbygninger Stk. 2 et krav om at grundluftskiftet i andre beboelsesbygninger end enfamiliehuse med naturlig ventilation, skal tilvejebringes af et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Dette krav vidner om at der er fornuft i at installere et sådan anlæg. Dagslys I Designfase 1 blev der arbejdet med optimering af dagslyset. En af de ting, der gav en væsentligt forbedret dagslystilgang, var nedlæggelsen af lette vægge i de små rum. Dette tiltag har medført andre kvaliteter, som store køkkenalrum og værelser der er så store, at de samtidig kan fungere som kontorer. Forøgelsen af glasarealet mod altanen har desuden bevirket, at der skabes en større kontakt til uderummet, hvilket tildeler altanen en større værdi. Side 65

67 Ved undersøgelsen af rummene mod ejendommens gadefacade, blev det observeret at der ikke er problemer med dagslystilgangen. Der blev arbejdet med at mindske vinduesarealet, hvilket viste sig at være muligt, uden dagslysmæssige problemer til følge. Der er ikke arbejdet videre med nordfacaden, men observationen synliggør effekten af at mindske vinduesarealet, hvilket er nyttigt hvis der skal udføres ændringer. Udnyttelse af passiv solvarme I Designfase 2 blev der arbejdet med et spor hvor grundtanken var at udnytte den passive solvarme (Spor 3). Det viste sig at effekten af tiltaget var positiv, om end ikke lige så stor som hvis hele facaden blev efterisoleret indvendigt (Spor 2). Hvis det kunne tillades, at en større del af facaden udgøres af glas, ville der være potentiale for at energiforbruget ved denne løsning kunne blive næsten lige så lavt som for den efterisolerede løsning, grundet det større solvarmetillæg. Det er en interessant tanke, og et spændende arbejdsredskab til nedbringelse af energiforbruget i en eksisterende, ringe isoleret ejendom. Hvis vinduet, som forsøg, udvides til at fylde stuevæggens fulde bredde og højde (3,72 x 2,6 m), vil energiforbruget til opvarmning, ifølge en overslagsberegning i Be06, blive 19,1 kwh/m 2 pr. år med varmegenvinding. Til sammenligning med den indvendige isoleringsløsning (Spor 2) er forskellen minimeret til at være 0,3 kwh/m 2. Dette betyder at den problematiske indvendige isolering kan erstattes med vinduer. Et så stort vinduesareal er ikke nødvendigvis ønskeligt, da det gør at lejlighedernes beboere muligvis vil føle sig udstillede. Desuden kan et vindue i væggens fulde højde resultere i ubehagelig blænding, som gør at gardiner trækkes for. Dermed er det passive solvarmetilskud ikke så stort som det der blev benyttet i beregningen, og derfor vil det reelle varmebehov blive større. Spare energi eller producere energi? I Designfase 2 påvises det, at det med en balanceret mekanisk ventilationsløsning er muligt at opnå Energiklasse A2 for ejendommen. At sænke energiforbruget yderligere vil kræve mere isolering, men spørgsmålet er om det er en fornuftig måde at gøre det på. Da ydervæggene i den eksisterende ejendom fremstår uisolerede, vil der være en markant effekt af selv et mindre lag efterisolering. At tilføje mere isolering vil kun have en begrænset virkning, og på et tidspunkt nås der til et punkt hvor det ikke er rentabelt at efterisolere yderligere. Side 66

68 Når energiforbruget til opvarmning er kommet så langt ned som det er tilfældet, udgør energiforbruget til varmt brugsvand over 1/3 af de samlede forbrug eksklusiv elforbruget. Det er derfor nærliggende at på alternative tiltag, der kan nedbringe brugsvandets andel. Fokus i dette projekt har været energibesparende tiltag, men for at komme i Energiklasse A1, er det interessant at se på aktive systemer, som kan producere energi. Aktiv varmegenvinding med en varmepumpe er en mulighed. Ved at udnytte varme fra udsugningsluft, jordvarme eller lignende, kan der på en energieffektiv måde produceres energi som både kan benyttes til opvarmning af varmt brugsvand og som bidrag til rumopvarmningen. Et solvarmeanlæg er et andet aktivt system, som kan benyttes til at producere energi. Da ejendommen er forsynet med fjernvarme fra et værk der har en ambition om at være CO 2 neutrale i 2030 (40), kan det dog diskuteres hvorvidt det er nødvendigt at begynde selv at producere energi. En del af strategien går dog på at målet om CO 2 neutral varmeproduktion skal nås ved dels at producere varmen mere energivenligt, og dels at spare energi i den eksisterende bygningsmasse. Derfor er der stadig fornuft i at kigge på aktive systemer, som producerer grøn energi. Side 67

69 Side 68

70 8 Konklusion Det er lykkedes at illustrere en metode til energioptimering af en ældre almen boligbebyggelse. Det konkluderes at indeklima er en vigtig parameter, som bør være en integreret del af enhver større energirenoveringssag. Figur 54: Resultat af energioptimeringer. Dagslystilgangen er blevet optimeret, samtidig med at en solafskærmningsløsning er designet således, at den blokerer for den uønskede solvarme i sommerperioden. Kombineret med en balanceret mekanisk ventilationsløsning har det været muligt at højne kvaliteten af det termiske- og atmosfæriske indeklima, da der holdes et kontrolleret luftskifte, som gør at der ikke opstår problemer med overophedning. Ved at benytte en varmeveksler på den balancerede mekaniske ventilation, har det desuden vist sig muligt at bringe opvarmningsbehovet yderligere ned, således at ejendommen opfylder den gældende Energiklasse A2. Dette er en markant forbedring i forhold til den eksisterende ejendom, som ifølge udleverede energimærker kun opfylder Energiklasse E/F. Det kunne observeres at efterisoleringen af ejendommen ledte til massive overophedningsproblemer, hvorfor det generelt er vigtigt at have køling og solafskærmning for øje når en ejendom efterisoleres. Overophedningsproblemerne blev synliggjort fordi, en termisk analysemodel af et udsnit af ejendommen allerede fra starten blev benyttet. Dette har gennem hele processen vist sig at være en fordel, fordi det dermed har været muligt at se konsekvenserne af de enkelte designændringer med det samme. Det kan konkluderes, at det ved en energirenovering er muligt at opnå arkitektoniske kvaliteter, forbedret indeklima og et lavere energiforbrug, når tekniske programmer benyttes som designværktøjer. Ved at udnytte passiv solvarme fra højisolerende lavenergiruder, kan det energimæssigt lade sig gøre at opnå et tilsvarende resultat som med en risikofyldt indvendig efterisolering. Dette underbygger fordelen ved integreret design, fordi det er selve bygningens udformning der her udnyttes på et energimæssigt plan. Side 69

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Energirenovering af en 50 er ejendom. Designmappe. Diplom Bygningsdesign Architectural Engineering. Mads Holten Rasmussen René Bukholt

Energirenovering af en 50 er ejendom. Designmappe. Diplom Bygningsdesign Architectural Engineering. Mads Holten Rasmussen René Bukholt Energirenovering af en 50 er ejendom Designmappe Diplom Bygningsdesign Architectural Engineering Mads Holten Rasmussen René Bukholt Indholdsfortegnelse Designfase 1 Dagslys og Termisk indeklima Indledning

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

1 Udskiftning af glas i hoveddøre 1050 kwh Fjernvarme 470 kr.

1 Udskiftning af glas i hoveddøre 1050 kwh Fjernvarme 470 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestre Ringgade, Århus C 178 - Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-534922 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet.

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Et projekt under Den Almene Forsøgspulje under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Arkitektur

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Skyums Totalrestaurering Jordkærvej 1 8600 Sikleborg Olaf Ryes Vej 14 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Thorkildsgade 28 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-402011-001 Energikonsulent: Jesper Evald Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1

Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1 SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1 8000 Århus C BBR-nr.: 751-534930 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 430-023832 Energimærkning nr.: 200010250 Gyldigt 5 år fra: 28-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-023832 Energimærkning nr.: 200010250 Gyldigt 5 år fra: 28-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hemmegårdsvej 2 Postnr./by: 5863 Ferritslev Fyn BBR-nr.: 430-023832 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 751-339178 Energimærkning nr.: 200021560 Gyldigt 5 år fra: 30-09-2009 Energikonsulent: Mogens Thomsen Firma: Ingeniørfirma Graugaard AS

BBR-nr.: 751-339178 Energimærkning nr.: 200021560 Gyldigt 5 år fra: 30-09-2009 Energikonsulent: Mogens Thomsen Firma: Ingeniørfirma Graugaard AS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ny Munkegade 75 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-339178 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 10 8900 Randers 730-019444-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 5 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Blegen 8 6200 Aabenraa 580-017118-001 200009726 22. december 2008 d.a.i. arkitekter I ingeniører a/s

Blegen 8 6200 Aabenraa 580-017118-001 200009726 22. december 2008 d.a.i. arkitekter I ingeniører a/s SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Blegen 8 6200 Aabenraa 580-017118-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: E-F Biskop Svanes Vej 77-79 Postnr./by: 3460 Birkerød BBR-nr.: 230-020218 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nordostvej 10 8900 Randers 730-015556-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 13 Adresse: Grønnevang 1 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-106902-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvænge 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001742 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Søndergade 37 Postnr./by: 9480 Løkken BBR-nr.: 860-029525-001 Energikonsulent: Brian Demuth Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 16 8900 Randers 730-019448-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

71.909 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

71.909 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Nordostvej 2 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

31.351 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

31.351 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Dannebrogsgade 10 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af gulve 12 MWh Fjernvarme 5660 kr. 87225 kr. 15.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af gulve 12 MWh Fjernvarme 5660 kr. 87225 kr. 15. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Katsund 3 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006553 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere