CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat"

Transkript

1 CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014

2 Indhold Indhold Indledning Problemformulering Afgrænsninger Metode Målgruppe og formål Forkortelser Skattelovgivning Skattehistorie i Danmark Skattereformerne igennem årene Skattereformen af Skattereformen af Skattereformen af 2009 (Forårspakke 2.0) Statsskatteloven Delkonklusion Personskatteloven Definition af en personligt ejet virksomhed Enkeltmandsvirksomheder Interessentskaber (I/S er) Kommanditselskaber (K/S'er) og partnerselskaber (P/S'er) Typer af indkomst Personlig indkomst Kapitalindkomst af 62

3 3.2.3 Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Aktieindkomst Beregning af skatten Bundskat Topskat Sundhedsbidrag Kommunalskat og kirkeskat Skat af aktieindkomst Arbejdsmarkedsbidrag Personfradrag Eksempel på beregning af skatten jf. PSL Delkonklusion Virksomhedsskatteloven Baggrund for og formålet med virksomhedsordningen Regler ved anvendelse af virksomhedsordningen Aktiver og gæld Begreber i virksomhedsordningen Indskudskonto Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Rentekorrektion Mellemregningskontoen Hæverækkefølgen Indkomstopgørelse Opsparing og hævning af årets overskud af 62

4 4.3.8 Underskud Overskud Kapitalafkastordningen Case: Ejendommen Introduktion til casen Anvendelse af virksomhedsordningen Opgørelse af indskudskontoen Opgørelse af kapitalafkastgrundlag Overskudsdisponering Beregning af skatten Anvendelse af kapitalafkastordningen Delkonklusion Case: Brug af virksomhedsordningen - Josephine Smykker Introduktion til casen Opgørelse af skatten Beregning af skattepligtig indkomst og slutskat for Sammenfatning Det efterfølgende indkomstår Indskudskonto og kapitalafkastgrundlag ultimo Delkonklusion Omdannelse til selskab Virksomhedsomdannelse Afståelsesprincippet (skattepligtig virksomhedsomdannelse) Virksomhedsomdannelsesloven (skattefri virksomhedsomdannelse) Valg af virksomhedsform af 62

5 8 Konklusion Bilag Bilag 1 - Resultatopgørelse og balance Litteraturliste Internet Bøger af 62

6 1 Indledning Der findes i Danmark overvægt af selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke anvender de forskellige metoder, vi har i det danske skattesystem til at optimere skatten. Dette skyldes primært, at man ikke er klar over, at der er alternative metoder, og man bliver ikke oplyst om det. Rigtig mange virksomheder må efter en kort tid lukke igen, da økonomien ikke hænger sammen og mange betaler en høj pris for det, da det kan være ens livsværk, som man som iværksætter vil bringe til livs. Der er mange årsager til, at mange virksomheder går konkurs, mange grundet manglende salg, mangelfuld markedsføring og lignende, men der er selvfølgelig også dem, som klarer sig gennem de første hårde år og vokser sig større. En konstant pine for alle erhvervsdrivende er den måde, som skattesystemet er indrettet på i Danmark. Man føler, at man skal aflevere en stor del af sine hårdt optjente penge til skattevæsnet. Selvom det selvfølgelig er uundgåeligt at komme udenom at skulle betale skat, er der måder, hvorpå man kan optimere sin skattebetaling i virksomheden, alt efter hvordan virksomheden ser ud drifts- og regnskabsmæssigt. Det er netop denne del, som der er interessant for forfatteren af denne opgave. Forfatterens kendskab til revisionsbranchen har påvist, at de selvstændigt erhvervsdrivende ikke har det fornødne kendskab til de forskellige metoder, man kan betale skat på. Selv revisorer og rådgivere kan have svært ved at finde rundt i det. Selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge tre forskellige måder at beskatte deres indkomst på. Disse er virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, som reguleres i virksomhedsskatteloven, og derudover kan man beskattes efter reglerne i personskatteloven. Størstedelen af alle personlige virksomheder anvender personskatteloven, da dette er standarden ved opstart. Virksomhedsordningen er noget, man krydser af på selvangivelsen, og denne har de færreste kendskab til. Opgaven vil forsøge at komme tvivlen omkring valg af beskatningsform til gode ved at opstille, analysere og beregne skatten på de tre måder. Det primære emne i opgaven er dog virksomhedsordningen, da denne er anset for den mest komplicerede af de tre, men samtidig der, hvor man potentielt kan spare mest skat. 6 af 62

7 1.1 Problemformulering Opgaven tager udgangspunkt i den personligt ejede virksomhed Josephine Smykker, som ejes af Josephine. Josephines interesse for smykker startede allerede i barndomsårene, hvor hun gennem sin opvækst tegnede egne versioner af smykker, hun kunne lide. Hun arbejdede indtil slutningen af 2009 i en dansk smykkeforretning, der selv designer og producerer deres smykker. Den 1. januar 2010 besluttede Josephine sig så endelig for at udleve sin drøm om at sælge sine egne smykker, og hun startede derfor den personligt ejede virksomhed Josephine Smykker op. Josephine Smykker har pr. 31. december 2013 vokset sig til en pæn størrelse, og Josephine har en revisor til at hjælpe sig med bogføringen. Josephine Smykker fik ikke profit ud af de to første år. Dog vendte det, da hun i sommeren 2012 blev opdaget af en kendt dansk designerkæde, som gerne ville købe hendes smykker, og hun fik overskud både i 2012, 2013 og Josephines revisor har fortalt hende, at man kan vælge at anvende virksomhedsordningen til at spare en del af overskuddet, og derudover at man kan skatteoptimere, så hun ikke skal betale topskat. Det er Josephine interesseret i at høre mere om, hvorfor hun beder revisor om at fortælle hende om fordele og ulemper ved at vælge virksomhedsordningen. Hun ønsker at tiltræde i virksomhedsordningen, hvis skatteoptimeringen er fordelagtig for hende, da hun gerne vil betale så lidt skat som muligt, da virksomheden stadig er i opstartsfasen, så de opsparede midler kan anvendes til investeringer o. lign. Josephine arbejder i en ejerlejlighed, som hendes forældre har købt til hende. Josephine betaler leje af lejligheden, og den anvendes udelukkende erhvervsmæssigt. Josephines forældre har hørt, at der er tre former for beskatning, man kan vælge i forhold til opgørelse af skatten i forbindelse med et forældrekøb. De har spurgt deres revisor, hvilken metode er mest hensigtsmæssig, taget forudsætningerne i betragtning. Problemformulering: Hvilke skattemæssige konsekvenser vil det have for Josephine Smykker at indtræde i virksomhedsordningen, herunder hvilke skattemæssige optimeringsmuligheder har hun? Hvilken beskatningsform skal Josephines forældre vælge til opgørelse af skatten af ejendommen? 7 af 62

8 Opgavens problemformulering vil blive løst ved besvarelse af følgende underspørgsmål: Hvad er den skattemæssige status i virksomheden ved anvendelse af de forskellige beskatningsformer i de omtalte år? Hvilke fordele og ulemper er der for Josephine ved indtrædelse i virksomhedsordningen? Hvordan beregnes skatten, og hvad er den mest hensigtsmæssige metode ved køb af ejendom? Opgaven vil munde ud i en konklusion, som vil vise de mest optimale valg i forhold til problemformuleringen, set ud fra et skattemæssigt synspunkt. 1.2 Afgrænsninger Der tages afsæt i en selvstændigt erhvervsdrivende virksomhed, som gerne vil anvende virksomhedsordningen. Da der er mange metoder at opgøre den skattepligtige indkomst på, vil disse blive nævnt i løbet af opgaven, men fokus for opgaven er at belyse virksomhedsordningens facetter og metoder. Da opgaven skrives i første halvår af 2014, vil der blive taget udgangspunkt i satser og regler pr. 31. december 2013 (indkomståret 2013). Det er ikke hensigten, at personen i opgaven skal være begrænset skattepligtig til Danmark, hvorfor det forudsættes, at der arbejdes med fuld skattepligt. Det forudsættes desuden heller ikke, at personen har en ægtefælle, der skal tages højde for. Forfatteren er opmærksom på de ændrede skatteprocenter for virksomheder, som vil sænke skatteprocenten til 22 % over de følgende år. Der vil som udgangspunkt ikke blive taget højde for disse ændrede regler. Virksomheden og ejendommens er opdigtet af forfatteren, hvorfor tal, personer mv. er fiktive og udarbejdet udelukkende til brug for denne opgave. Det er ikke meningen at tallene skal afspejle en virkelighed, men den skal give en fornemmelse af konsekvenserne ved de forskellige valg af metoder. 8 af 62

9 1.3 Metode Opgaven bygges op på en kronologisk måde, så man får skabt et godt flow igennem opgaven. Læseren skal føle at blive klogere og mere oplyst, jo længere ned i opgaven, man kommer. Der vil blive omtalt teori i en så tilstrækkelig grad, at denne vil blive anvendt i efterfølgende afsnit, hvor problemformuleringen vil blive afdækket ved hjælp af modeller og beregninger. Opgaven er opdelt i 8 kapitler, hvoraf kapitel 2, 3 og 4 redegør for den skattemæssige historie i Danmark samt teorien bag personskatteloven og virksomhedsskatteloven. Efterfølgende vil der i kapitel 5 og 6 blive gået praktisk til værk, hvor den opstillede case i problemformuleringen svares på ved hjælp af modeller, metoder og beregninger, som redegjort for i teoridelen. Kapitel 7 er en både teoretisk og praktisk opsamling vedrørende omdannelse af virksomhed til selskab. Opgaven afsluttes med konklusion. 1.4 Målgruppe og formål Målgruppen for opgaven er som udgangspunkt tiltænkt personer, som har en personligt ejet virksomhed. For disse personer vil de skattemæssige optimeringsmuligheder ved indtrædelse i ordningen blive belyst. Derudover henvender opgaven sig til de rådgivere, der måtte have udfordringer med at forstå ordningen, da forfatterens indtryk er, at der ikke blive rådgivet tilstrækkeligt og korrekt i forbindelse med valg af beskatningsform. Herudover vil der i opgaven blive foretaget regneeksempler, så læseren får et indtryk af kompleksiteten. Formålet med opgaven er at vise, hvilke skattemæssige konsekvenser der forbindes med indtrædelse i virksomhedsordningen hhv. beskatning efter personskatteloven og indtrædelse i kapitalafkastordningen. 1.5 Forkortelser Igennem opgaven vil der blive anvendt forkortelser. Disse er listet op her. PSL VSO KAO SEL Personskatteloven Virksomhedsordningen Kapitalafkastordningen Selskabsloven 9 af 62

10 SL LL VSL ABL PBL VLL VOL KSL Statsskatteloven Ligningsloven Virksomhedsskatteloven Aktieavancebeskatningsloven Pensionsbeskatningsloven Varelagerloven Virksomhedsomdannelsesloven Kildeskatteloven 10 af 62

11 2 Skattelovgivning 2.1 Skattehistorie i Danmark I tiden før statsskattelovens indførelse i 1903 var beskatningen i det væsentligste rettet mod besiddelse af fast ejendom og anden formue, og var afhængig af, om den skattepligtige boede på landet eller i en købstad. Med tiden indså man, at stigende øget udvikling af bysamfundene måtte finansieres af borgerne, hvorfor der blev indført en kommunal beskatning i byerne, som blev fastsat ved hjælp af en skønsmæssig vurdering af den pågældende persons samlede formue og økonomiske stilling samt brugen og nytten af fast ejendom, hhv. kaldet formue- og lejlighedsskat og bygningsafgift. Indkomstskatten blev indført i 1903, hvor beskatningens hovedgrundlag blev ændret fra at være besiddelse af fast ejendom til at være erhvervelse af indkomst. Indkomstbeskatningen efter den nye lov var progressiv med et progressionsfelt fra 0,4 % i skat af indtægter på under 500 kr. til 25 % i skat af indtægter på over 1 mio. kr. Perioden op til skattereformen af 1987 var præget af en betydelig stabilitet, dog steg skattetrykket til ca. 30 % i Afskrivningsloven blev indført i 1957 og muliggjorde saldoafskrivninger, der skulle få virksomheder til at investere mere for at styrke erhvervslivet samtidig med, at selskabsskatten blev sænket fra 50 % til 25 % i Kildeskatteloven trådte i kraft i 1970, som var den hidtil vigtigste lovgivning før skattereformen i Kildeskatteloven gjorde, at beskatningen skete efter fradrag af betalte skatter. Skatten blev desuden opdelt i A- og B-indkomster. For A- indkomster blev skatten af løn m.v. indeholdt og indbetalt af arbejdsgiveren før udbetaling af den resterende del af lønnen til indkomstmodtageren. For B-indkomster indførtes en tillempet samtidighed, idet skatten forfaldt i rater i det løbende indkomstår og blev opgjort på grundlag af en forskudsregistrering. 2.2 Skattereformerne igennem årene Igennem Danmarks historie er der blevet reformeret en del på skattelovgivningen. Jeg vil i de efterfølgende afsnit kort beskrive de vigtigste reformer igennem nyere tid. 11 af 62

12 2.2.1 Skattereformen af 1987 Baggrunden for skattereformen af 1987 var især, at den fulde rentefradragsret for de højere indkomster bevirkede et nedslag i skatten på 73 % af renteudgiften. Hovedfilosofien bag reformen bestod i at "straffe" lånoptagelser. Det gjorde man ved at begrænse skattefradragsværdien af renteudgifter meget væsentligt og uden overgangsregler for husstandsindtægter over en vis størrelse. For at gøre opsparing mere attraktiv blev beskatningen af renteindtægter og andre kapitalindtægter formindsket. Disse ændringer blev gennemført igennem personskatteloven, så man kunne opdele indkomster i personlig indkomst og kapitalindkomst. I samme ombæring blev VSL indført, hvis hovedformål egentlig var, at en person kan drive en erhvervsmæssig virksomhed uden selskabsdannelse, og helt eller delvis kunne undlade at hæve det overskud, virksomhedens drift medførte, og dermed undgå at betale personindkomstskat. Dette overskud bliver derimod nu opsparet i virksomheden, og bliver derved blot beskattet af selskabsskatten på 25 %, som derved er langt lavere end skatten for personlig indkomst. Ordningen gav derudover den erhvervsdrivende mulighed for at fradrage sine erhvervsmæssige renteudgifter fuldt ud. Virksomhedsordningen blev desuden indført for at erhvervsmæssige renter i en virksomhed ikke skulle rammes af den lavere fradragsværdi, der henvises til kapitel 4, hvor virksomhedsordningen er gennemgået yderligere i detaljer Skattereformen af 1993 Skattereformen af 1993's primære formål i lovforslaget var, at beskatningen i dets største omfang skulle være uafhængig af indkomstens form og uafhængig af, hos hvilke skattesubjekter indkomsten optjentes. Desuden skulle personalegoder og andre løngoder beskattes, og der blev indført grønne afgifter. Alle de mange fradrag skulle begrænses til primært at fokusere på driftsudgifter samt en samlet beskatningsprocent for diverse kapitalgevinster. Det primære ved skattereformen af 1993 var indførsel af arbejdsmarkedsbidrag, der beregnes som en procentdel af den personlige indkomst før fradrag. Arbejdsmarkedsbidraget var reelt en bruttoskat på 5 % i 1994, som indtil 1998 løbende skulle stige til 8 %, som vi kender den i dag. De øvrige skatter skal altså beregnes efter, at arbejdsmarkedsbidraget er fradraget i den personlige indkomst. 12 af 62

13 Det blev besluttet, at over en 5-årig periode fra skulle de grundlæggende skatter ændres. Bundskatten blev reduceret fra 14,5 % til 8 %, mens topskatten blev øget fra 12,5 % til 15 %, "6-pcts.-skat" blev afskaffet i 1996 og mellemskatten skulle øges fra 4,5 % til 6 % Skattereformen af 2009 (Forårspakke 2.0) I Skattereformen af 2009 var der ikke så drastiske ændringer, som de to ovennævnte reformer, men det var mere en præcisering og tilpasning af loven til den nuværende konjunktur- og verdenssituation. Skattekommissionen oplistede en række langsigtede udfordringer, som skulle danne baggrund for skattereformen af 2009: faldende arbejdsstyrke og arbejdstid pres på de offentlige finanser fra både indtægts- og udgiftssiden som følge af befolkningsudviklingen skærpede krav til befolkningens kompetencer øget konkurrence om kapital og arbejdskraft som følge af stigende globalisering krav om effektive virkemidler i forbindelse med ambitiøse mål i klima- og energipolitikken De væsentligste ændringer var, at skatterne på indkomst og aktier blev sænket, fradragsmuligheder blev indskærpet, der kom nye regler for nogle personalegoder, og en række afgifter blev forhøjet. Bundskatten blev nedsat til 3,76 %, mellemskatten blev afskaffet og grænsen for topskat blev øget til kr. Skatteloftet blev nedsat fra 59 til 51,5 % på baggrund af nedsættelsen af bundskatten og fjernelse af mellemskatten. Grøn check på kr. blev indført. Ligeledes blev bundfradraget på kr. for positiv nettokapitalindkomst indført. Skatten af aktieindkomst over kr. blev sænket til 42 %, mens skatten af aktieindkomst under beløbsgrænsen uændret blev på 28 % (2013: 27 %). Derudover er der en række andre ændringer, indførsler og afskaffelser, som jeg vælger ikke at gå dybere ned i. 2.3 Statsskatteloven SL 4 definerer, hvad der er skattepligtige indtægter, SL 5 definerer de ikke-skattepligtige indtægter og SL 6 definerer de fradragsberettigede udgifter. Som udgangspunkt har man nu 13 af 62

14 både begreber og lovgrundlag til at komme frem til den skattepligtige indkomst, men der er naturligvis reguleringer, specificeringer m.v. En af dem er bl.a. ligningsloven, som definerer regler for, hvad der kan fradrages, dvs. en nærmere specificering af SL 6. Det skal desuden bemærkes, at ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. ovenstående regler, gøres der ikke forskel på, om der er tale om en lønmodtager eller en selvstændigt erhvervsdrivende. 2.4 Delkonklusion Siden statsskattelovens indførelse i 1903 har skattesystemet i Danmark udviklet sig meget voldsomt. Det er blevet meget mere kompliceret som følge af nye tiltag fra folketinget mv. Hvor det tilbage i tiden blot var statsskatteloven, der regulerede skattebetalingerne, er der nu kommet nye love, såsom virksomhedsskatteloven, personskatteloven, kursgevinstloven osv. Det er med tiden også blevet erfaret, at retspraksis definerer, hvordan love skal fortolkes, og folkets stemmer har også helt klart haft en rolle. Skattesystemet i Danmark er progressivt og meget skiftende, hvilket som udgangspunkt er en fornuftig ting, da tiderne ændrer sig hele tiden, og der kommer skærpede krav fra både os selv, EU og den øvrige verden. Jeg syntes, at der har været en meget fornuftig udvikling igennem de seneste hundrede år, og jeg er sikker på, at det fortsætter den rigtige vej, som vi bliver klogere og klogere. 14 af 62

15 3 Personskatteloven Skattepligtige personer i Danmark beskattes efter reglerne i PSL. Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er eksempler på personer, der beskattes efter disse regler. Selvstændige erhvervsdrivende, der driver deres virksomhed som personlig virksomhed, kan selv vælge, hvordan de vil blive beskattet. Valget står mellem PSL (som standard), VSO og KAO. Selvstændige erhvervsdrivende kan som regel få nogle fordele ud af at vælge en alternativ beskatningsform som VSO og KAO, så den selvstændigt erhvervsdrivende kan få skatteregler, som ligner SEL. 3.1 Definition af en personligt ejet virksomhed I Danmark er der en overvægt af personlige virksomheder. Ud af de i alt registrerede firmaer er halvdelen eller af disse enkeltmandsvirksomheder, det vil sige personligt ejede. Yderligere er en mindre del (15.820) de såkaldte øvrige personligt ejede virksomheder såsom Interessentskaber (I/S er). Dette betyder, at der i Danmark skal lægges særligt vægt på de regler og love, som findes inden for beskatning af personligt ejede virksomheder, da langt størstedelen af de registrerede virksomheder findes i denne kategori. Det skal naturligvis bemærkes, at der ikke er tale om antal fuldtidsansatte, da der er en langt større overvægt af ansatte i de øvrige kategorier (anparts- og aktieselskaber mv.) end i de personligt ejede virksomheder. Se nedenstående tabel. Figur 1 data pr. 2011, udtrukket april 2014 Begrebet personligt ejede virksomheder dækker primært over to grupper af virksomhedsformer, nemlig enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S er). Herudover kommer en række øvrige former, som der ikke vælges at gå i dybden med. 15 af 62

16 3.1.1 Enkeltmandsvirksomheder En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, som er personligt ejet af mindst en ejer. Denne ejers formue er lig med virksomhedens formue. Det betyder, at ejeren er ansvarlig for virksomhedens gæld og andre forpligtelser også benævnt personlig og ubegrænset hæftelse. I enkeltmandsvirksomheder er det lovligt at have ansatte eller hjælp fra f.eks. sin ægtefælle. Der er ved en enkeltmandsvirksomhed ikke krav om at have en formel direktion eller bestyrelse. Som ejer handler man på vegne af virksomheden over for omverdenen. Der er ej heller krav om indskydelse af en kapital ved virksomhedens start, da virksomhedens økonomi skal ses som lig med sin egen økonomi Interessentskaber (I/S er) Et I/S har to eller flere ejere, som både kan være fysiske personer, men også selskaber som anparts- og aktieselskaber. Denne form for virksomhedsform er typisk anvendt, hvis to eller flere personer vil starte en virksomhed sammen. Virksomheden ejes som udgangspunkt ligeligt mellem virksomhedens ejere, dvs. er der to ejere, ejer de 50 % hver, medmindre andet er aftalt. Væsentlige beslutninger i virksomheden skal ligeledes træffes i enighed. Til forskel for enkeltmandsvirksomhed, hvor der kun er én ejer, hæftes der personligt, solidarisk mellem ejerne med alt, hvad de har og ejer. Solidarisk hæftelse betyder, at en kreditor kan opkræve et skyldigt beløb, hos hvilken som helst af ejerne, uanset hvad der ellers er aftalt indbyrdes ejerne imellem. Et interessentskab har lige som en enkeltmandsvirksomhed ikke nogen formelle krav om bestyrelse eller direktion, og der er ej heller krav om indskydelse af kapital. Fælles for de to virksomhedstyper er, at de begge kan vælge en af de tre nævnte beskatningsformer, nemlig efter personskatteloven, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen Kommanditselskaber (K/S'er) og partnerselskaber (P/S'er) Et kommanditselskab består altid af mindst to personer, hvor en af deltagerne hæfter personligt og de øvrige deltagere hæfter solidarisk. Stifteren, også kaldet komplementaren, hæfter personligt 16 af 62

17 og med hele sin formue og kan både være en fysisk person eller et selskab. De øvrige deltagere hæfter solidarisk med det beløb, de har indskudt i kommanditselskabet. Disse kaldes kommanditister. Da der ikke er nogen direkte lovgivning vedrørende kommanditselskaber, fastsættes K/S'ets ledelsesform m.v. i vedtægterne. Et partnerselskab er et erhvervsdrivende kommanditselskab, dvs., at det beskattes som et kommanditselskab, men det er hos partnerne imellem, at resultatet beskattes. Deltagelse i et K/S eller P/S for en person er skattemæssigt erhvervsmæssig virksomhed og opgøres som en sådan. 3.2 Typer af indkomst I personskattelovens afsnit om opgørelse af den skattepligtige indkomst definerer PSL 2, hvad der betragtes som skattepligtig indkomst: Personlig indkomst Kapitalindkomst Aktieindkomst CFC-indkomst Den skattepligtige indkomst er personlig indkomst, kapitalindkomst fratrukket ligningsmæssige fradrag. Fremgangsmåden for opgørelse af de enkelte elementer i beregningen af den skattepligtige indkomst vil blive gennemgået i de følgende afsnit. Som nævnt ovenfor skal aktieindkomst også opgøres. Aktieindkomst behandles særskilt jf. PSL 4a og vil blive nærmere beskrevet i afsnit CFC-indkomst er beskrevet i PSL 4b. Der afgrænses fra at omtale CFC-indkomst i denne opgave Personlig indkomst Personlig indkomst er, jf. PSL 3, stk. 1, defineret som alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. 17 af 62

18 Indkomstarter, der medregnes til personlig indkomst: Lønindkomst, overskud af virksomhed, honorarer, værdi af personalegoder - herunder beløb til beskatning af fri telefon -, folkepension, dagpenge, efterløn, SU, private pensionsudbetalinger, underholdsbidrag m.v. Fradrag, der kan foretages ved opgørelsen af personlig indkomst: Driftsudgifter for selvstændigt erhvervsdrivende, arbejdsmarkedsbidrag, indskud på iværksætterkonto, indbetalinger til fradragsberettiget pensionsopsparing Kapitalindkomst Kapitalindkomsten omfatter, jf. PSL 4 det samlede nettobeløb af en række indtægter og udgifter. En persons kapitalindkomst opgøres som et nettobeløb af positive indkomstbeløb (renteindtægter, kursgevinster på fordringer m.v.) og negative fradragsbeløb (renteudgifter, kurstab på fordringer m.v.). Hvis renteindtægterne m.v. er større end renteudgifterne m.v., så er der positiv kapitalindkomst, men hvis finansielle udgifter er større end finansielle indtægter, så er der en negativ kapitalindkomst. I beskatningsgrundlaget for bund- og topskatten medregnes en persons positive nettokapitalindkomst, mens der ikke gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Ligningsmæssige fradrag der kan foretages i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er beskæftigelsesfradrag, befordringsfradrag, kontingent til fagforening, A-kasse og efterløn, underholdsbidrag, indskud på etableringskonto, gavefradrag m.v. I modsætning til beskæftigelsesfradrag er de øvrige fradrag omkostninger, der skal fratrækkes efter faktiske udgifter eller bestemte satser, da disse allerede er betalt privat. Beskæftigelsesfradraget er derimod et procentmæssigt fradrag, som dermed ikke skal betales privat Skattepligtig indkomst Den skattepligtige indkomst er nettobeløbet af de ovennævnte indkomster og fradrag. Den beregnes som vist i figur 2. Den skattepligtige indkomst vil i korte træk sige, at det er det beløb, som der skal betales indkomstskat af. Beregningen og beskrivelsen af indkomstskatten kommer i det efterfølgende afsnit 3.3. Aktieindkomst vises ligeledes på selvangivelsen, men opgøres separat og er ikke en del af den samlede beregning for skattepligtig indkomst. 18 af 62

19 Skattepligtig indkomst + Personlig indkomst +/- Kapitalindkomst - Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Tabel 1 Skattepligtig indkomst (egen illustration) Aktieindkomst Aktieindkomsten defineres i PSL 4a og består af indkomstarterne aktieudbytte og aktieavancer. Der kan foretages fradrag for følgende ved opgørelse af aktieindkomst: Tab ved salg af aktier handlet uden for et reguleret marked (ikke noterede). Tab ved salg af aktier, der handles på et reguleret marked (noterede), kan alene modregnes i udbytter og gevinster fra denne kategori af aktier. Adgangen til fradrag for tab er endvidere betinget af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelse af aktien. Det bemærkes, at aktieindkomst opgøres særskilt, hvorfor indkomster og fradrag, der medregnes i aktieindkomsten, ikke indgår i den skattepligtige indkomst. 3.3 Beregning af skatten I opgaven vil teorien blive koblet på praksis i form af en fiktiv persons ønske omkring viden og forståelse inden for skatteemnet. Dette bliver gjort for at give læseren en forståelse af, hvordan skatten beregnes. Eksemplet tager udgangspunkt i Josephine Smykker, som omtalt i problemformuleringen, og tilhørende underspørgsmål vil blive besvaret. For at kunne udregne den skat, som skal betales af den skattepligtige indkomst, er der en række skatter, som skal forstås, da disse danner baggrund for beregning af indkomstskatten. PSL 5 angiver, at indkomstskatten til staten opgøres som summen af 1 Arbejdsmarkedsbidrag 2 Bundskat efter 6, 3 Topskat efter 7, 4 Udligningsskat efter 7a, 19 af 62

20 5 Sundhedsbidrag efter 8, 6 Skat af aktieindkomst efter 8 a, 7 Skat af CFC-indkomst efter 8 b og 8 Skat svarende til kommunal indkomstskat efter 8 c Disse skatter gennemgås i de efterfølgende afsnit. Der afgrænses dog fra at gennemgå udligningsskat og skat af CFC-indkomst. Derudover gennemgås kirkeskat, arbejdsmarkedsbidrag, personfradrag, ligningsmæssige fradrag, beskæftigelsesfradrag og personfradrag, da disse begreber ligeledes er relevante for beregning af den skattepligtige indkomst Bundskat Bundskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, jf. PSL 6. Har den skattepligtige en kapitalindkomst, som er negativ, beregnes der ingen fradragsværdi, da negativ kapitalindkomst ikke anvendes i grundlaget for beregning af bundskatten. Jf. PSL 6, stk. 2, udgør bundskatteprocenten 5,83 for indkomståret Bundskatten vil gradvist stige over årene, så der for indkomståret 2019 og efterfølgende er en bundskat på 11,83 %. Dog vil der, jf. PSL 8, være en reduktion i sundhedsbidraget, som i 2019 er 0 % Topskat Topskatten udgør, jf. PSL 7, 15 % af den personlige indkomst med tillæg af fradragsberettigede indskud på skattepligtige pensionsordninger 1 og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på kr. (2010-niveau). Dette er kun i det omfang, at det samlede beløb overstiger bundfradraget, som anført i PSL 7, stk. 2. Der skal nemlig kun betales topskat, hvis ens personlige indkomst for indkomståret 2013 udgør mere end kr. (2010-niveau). 1 PBL 16, stk. 1, 3. pkt. 20 af 62

21 3.3.3 Sundhedsbidrag Sundhedsbidraget beregnes af den skattepligtige indkomst med den procent, der er aktuel for det gældende indkomstår. For indkomståret 2013 udgør sundhedsbidraget 6 %. Der er pligt til at betale sundhedsbidrag, så snart man er skatteyder i Danmark. Sundhedsbidraget bliver nedjusteret i de kommende år, for helt at forsvinde fra og med indkomståret Det bliver i stedet flyttet ind i en stigende bundskat. Baggrunden for dette er, at man har et ønske om, at sundhedsbidraget ikke længere skal beregnes af den skattepligtige indkomst, men af den personlige indkomst med tillæg af den positive nettokapitalindkomst. Dette giver en reduktion i fradragsværdien for ligningsmæssige fradrag og negativ nettokapitalindkomst Kommunalskat og kirkeskat Den skattepligtige skal betale en kommuneskat til sin hjemstedskommune. Hjemstedskommunen er kommunen, som den skattepligtige bor i den 5. september forud for indkomståret. Kommuneskatten fastsættes af kommunalbestyrelsen årligt. Den gennemsnitlige kommunale skatteprocent for 2013 udgjorde 24,9 %. Kirkeskatten betales, hvis den skattepligtige er medlem af folkekirken, og udgjorde pr. indkomståret ,7 % Skat af aktieindkomst Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på kr. (2010-niveau), beregnes som en endelig skat, der for indkomståret 2013 og efterfølgende år udgør 27 %. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på kr. (2010-niveau), beregnes med 42 %. Kort sagt vil det sige, at man skal betale en udbytteskat på 27 % af aktieindkomsten, indtil grundbeløbet på kr. nås, og aktieindkomst udover dette skal der betales 42 % skat af. Har man ægtefælle, kan beløbet på kr. fordobles til kr., som er beløbet, ægtefællen skal betale 27 % i skat af. 21 af 62

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå VALG AF BESKATNINGSFORM asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Personligt ejede virksomheder og pension

Personligt ejede virksomheder og pension Personligt ejede virksomheder og pension 23.10.2006 Udarbejdet af: Vejledere: Kim Søfeldt Tonny Vest Rene Jensen Gert Pedersen Side 1 af 119 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 4 2.0 Statistik og demografi

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed (Selecting how to run business in the start up phase) Hovedopgave HDR ved Copenhagen Business School Studerende: Line Bloch Møller Sascha Tejmer Larsen

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Erhvervsbeskatning. Danske Advokater

Erhvervsbeskatning. Danske Advokater Erhvervsbeskatning v/advokat Jan Børjesson, Lett Advokatfirma 20. september 2012 Danske Advokater Side 1 Opdeling af virksomhedstyper efter hæftelsesform og beskatningsform Hæftelsen Hvad hæftes der MED

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 21 Kapitel 2. Skattepligt for personer 23 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 35 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 19 Kapitel 2. Skattepligt for personer 21 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 31 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2015 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

skat for selvstændige

skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige er relevant for alle, der driver selvstændig virksomhed. Her får læseren et overblik over de grundlæggende skatteregler, beregningen af indkomstskatten

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen

Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen 1 1. Indledning Flere undersøgelser har vist, at små og mellemstore

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 17. juli 2014 L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven H139-14 Skatteministeriet har d. 11. juni 2014 fremsendt ovennævnte

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85 K/S Berlin Retail A Bilag til selvangivelsen for 2014 CVR-nr. 31 04 88 85 Navn CPR-nr. Antal anparter (i alt 100 stk.) Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring 1 Revisors erklæring om opstilling af

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER Alfabetisk oversigt over beløbsgrænser, der reguleres efter personskattelovens 20 Grundbeløb Afskrivning Småaktiv og restudgiftsgrænsen, AL 5, 6 og 11 12.300 12.300 12.600 Dok

Læs mere

Virksomhed -virksomhedsskatteordning eller selskabsform.

Virksomhed -virksomhedsskatteordning eller selskabsform. Cand.merc.aud-studiet Copenhagen Business School Kandidatafhandling 4. december 2009 Virksomhed -virksomhedsskatteordning eller selskabsform. Hvilke skattemæssige parametre skal man som iværksætter være

Læs mere

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen 2011 Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen Speciale fra Cand.merc.aud.-studiet, AAU Af: Jakob Vejstrup Hansen Vejleder: John Engsig Afleveringsdato: 27-05-2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere