VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE"

Transkript

1 DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som har statistisk sikker indflydelse på DB pr. slagtesvin. INSTITUTION: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE RÅDGIVNINGSTJENESTE FORFATTER: NIELS VEJBY KRISTENSEN FINN UDESEN UDGIVET: 23. AUGUST 203 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Analyse af DB-tjek for perioden 2004 til 202 viser at hjemmeblandere er dem, som opnåede det højeste dækningsbidrag. Hjemmeblandere med mineraler havde et dækningsbidrag der var 36 kr. højere pr. produceret gris end indkøbere af færdigfoder og hjemmeblandere med tilskudsfoder havde et dækningsbidrag der var 24 kr. højere pr. produceret gris. Derudover viser analysen, at der var stordriftsfordele i slagtesvineproduktionen. Gruppen af store slagtesvineproducenter, med over producerede slagtesvin, havde et højere dækningsbidrag på 7 kr. mere pr. gris end gruppen af små slagtesvineproducenter med under producerede slagtesvin. Samlet havde en stor producent, som hjemmeblander, et dækningsbidrag som var 56 kr. højere pr. slagtesvin end en lille producent, der indkøber foder. Det er foderomkostningerne pr. kg tilvækst som har størst betydning. Disse var hhv. 44 og 30 øre mindre hos hjemmeblandere med mineraler og hjemmeblandere med tilskudsfoder end indkøbere af færdigfoder. Derudover var der også lavere foderomkostninger hos de store producenter. De store producenter havde foderomkostninger, der var 2 øre lavere pr. kg. tilvækst end de mindste, og foderomkostninger der var 9 øre lavere pr. kg tilvækst end de mellemstore producenter.

2 Dødeligheden var lavere hos producenter med hjemmeblandet foder og hos store producenter med over producerede slagtesvin om året. Producenter med vådfodringsanlæg havde en lavere daglig tilvækst end producenter med tørfoder. Derudover havde producenter med tilskudsfoder en lavere kødprocent. TILSKUD Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af udgivelsen. Aktivitetsnr. 76. Journal nr. 320-D Baggrund Den lokale svinerådgivning tilbyder deres kunder at få udarbejdet et DB-tjek. DB-tjek opgørelserne er kendetegnet ved, at de har udspecificeret alle input og output faktorer, som har indflydelse på dækningsbidraget. Det giver mulighed for at lave statistiske analyser med et højt forklaringsniveau. DB-tjek analyserne er lavet over en længere periode, hvilket giver mulighed for at undersøge hvilke faktorer der har haft betydning for dækningsbidraget over tid. Den lokale rådgivningstjeneste I samarbejde med den lokale svinerådgivning er der lavet et omfattende analysearbejde, for at undersøge hvilke input og output faktorer der har signifikant indflydelse på dækningsbidraget. Dækningsbidraget, foderomkostninger pr. kg. tilvækst, dødelighed, kødprocent og daglig tilvækst søges forklaret ved hjælp af forskellige variabler og karakteristika, for at teste om der er forskel i dækningsbidraget hos forskellige grupper og fastlægge størrelsen af eventuelle forskelle. Materiale og metode Materialet, der danner grundlaget for analysen, kommer fra DB-tjek opgørelser fra perioden 2004 til og med 202. DB-tjek opgørelserne er samlet til et datasæt, så det bliver muligt at analysere ved hjælp af statistiske metoder og påvise statistiske sikre resultater. Det store datasæt gør det muligt at analysere effekten af forskellige besætningskarakteristika under forskellige prisforhold, f.eks. om den økonomiske fordel ved hjemmeblanding af foder er til stede ved både høje og lave priser. Analyserne foregår både ved hjælp af beskrivende statistik og lineær regressionsanalyse. Den beskrivende statistik brs til at måle den gennemsnitlige forskel mellem forskellige grupper, og 2

3 regressionsanalysen brs til at korrigere resultaterne for forskellige effekter, samt at teste om forskellen mellem grupperne er statistisk sikker. Først præsenteres datagrundlaget ud fra gennemsnitstal på dækningsbidraget, se bilag for beskrivende statistik. Dernæst testes om forskellen er statistik sikker, når der korrigeres for forskellige effekter. Her korrigeres der for fodring med hjemmeblandet eller indkøbt foder, producenter med UKproduktion, tungsvin, vådfoder og til sidst størrelsen på producenterne. Udviklingen i dækningsbidraget og omkostningerne er præsenteret i Figur. Her er det tydeligt, at de samlede omkostninger steg i andet halvår 2007 og første halvår 2008, hvilket formodes skyldes prisstigninger på korn. Figuren viser også, hvor hurtigt et højt dækningsbidrag blev vendt til et lav dækningsbidrag. Udviklingen i noteringen er vist i Figur 2. Figuren viser, at noteringen ikke havde et højt toppunkt i sommeren 2007, hvilket gør, at dækningsbidraget også havde et fald i andet halvår 2007, selvom der normalt er et høj dækningsbidrag i andet halvår. Dette gør analyserne mere detaljerede, fordi DB-tjek opgørelserne er halvårlige, og det betyder, at det er muligt at identificere de sæsonudsving, der er i løbet af året. Derudover er det værd at bemærke, at de samlede omkostninger i andet halvår 202 er over toppunktet i første halvår Til gengæld har der været stigninger på noteringen op til _ _ _ _ _ Dækningsbidrag pr. prod. gris Samlede omkostninger pr. prod. gris _ _ _ _ 202 Dækningsbidrag pr. prod. gris Samlede omk. pr. prod. gris Figur. Figuren viser udviklingen i dækningsbidraget pr. produceret gris og udviklingen i de samlede omkostninger pr. produceret gris. 3

4 Notering, slagtesvin 3,00 2,00,00 0,00 9,00 8,00 7,00 6, Figur 2. Figuren viser afregningsprisen for slagtesvin Resultater og diskussion Gennemsnitsresultater Slagtesvineproducenterne opdeles efter foderstrategi som hjemmeblandere eller indkøbere. Hjemmeblanderne er opdelt således, at der skelnes mellem hjemmeblandere, der indkøber tilskudsfoder, og hjemmeblandere, der indkøber mineraler. Derudover opsplittes der på producenter af Tungsvin, UK producenter og efter størrelse. Analyse af dækningsbidraget giver følgende resultater, se Tabel, hvor dækningsbidraget i første søjle kommer fra den beskrivende statistik i bilag. Forskellen er opgjort som den gennemsnitlige forskel mellem indkøbere af færdigfoder og de to forskellige former for hjemmeblandere. Som forventet var dækningsbidraget højest hos dem der hjemmeblander. Producenterne af Tungsvin havde et højere DB end almindelige producenter, men dækningsbidraget pr. stiplads er bedre til at vurdere økonomien i tungsvineproduktionen. UK producenterne opnåede et højere DB end ikke UK-producenter og til sidst ses det, at de store producenter opnåede et højere DB end de små producenter. Tabel. Dækningsbidraget pr. produceret gris for forskellige grupper af producenter. Dækningsbidrag pr. prod. gris, kr. DB Forskel Korrigeret forskel Indkøbt, færdigfoder 96,96 (i forhold til indkøb) Hjemmebl., Mineraler 38,46 4,50 36,03 Hjemmebl., Tilskudsfoder 26,65 29,69 23,60 Ej, Tungsvin 22,6 (i forhold til ej Tungsvin) Tungsvin 37,20 5,04 22,30 Ej, UK produktion 24,20 (i forhold til ej UK produktion) UK produktion 29,37 5,7 5,7 Producerede grise, grupperet ,50 (i forhold til 8000+) ,0-7,40-9, ,97-29,53-6,89 ikke statistisk sikker forskel. 4

5 Korrigerede resultater Alle resultater er derefter korrigeret for de strukturelle forskelle, herunder hjemmeblanding, Tungsvin, UK og størrelse. Gennem korrektionerne isoleres effekten af de enkelte faktorer og der tages højde for de indbyrdes forskelle, f.eks. at de mindre bedrifter i højere grad indkøber foder end de store bedrifter. Derudover korrigeres der også for dødeligheden og de forskellige perioder, hvilket betyder at effekten af priserne i de forskellige år bliver isoleret. Ved at korrigere for alle effekter, som har signifikant indflydelse på DB, fremkommer den statistiske sande forskel mellem grupperne. I tabel er alle de korrigerede forskelle statistisk sikre, med undtagelse af UK-producenterne. Hjemmeblandere med mineraler havde et dækningsbidrag som var 36 kr. højere pr. produceret gris. Dette beløb skal blandt andet betale de ekstra kapacitetsomkostninger, som er forbundet med at hjemmeblande og de afskrivninger, som er på male- og blandeanlægget. Hjemmeblandere med tilskudsfoder havde et dækningsbidrag, som var 24 kr. højere pr. produceret gris. Denne forskel er i overensstemmelse med notat 20 af Morten Sindberg []. Her er forskellen i dækningsbidraget 35 kr. pr. slagtesvin og derudover viser denne analyse, at der stadig er en statistisk sikker positiv forskel mellem hjemmeblandere og indkøbere når kapacitetsomkostningerne inkluderes. Producenterne af Tungsvin havde et dækningsbidrag, som var 22 kr. højere pr. produceret gris. UK-producenterne havde et dækningsbidrag, som var 5 kr. højere pr. gris, men forskellen er ikke statistisk sikker. De små producenter havde et dækningsbidrag som var 7 kr. lavere end de store producenter, og mellemgruppen havde et dækningsbidrag som var 9 kr. lavere end de store producenter. Ifølge notat 302 af Brian Hansen bliver denne forskel endnu større på bundlinjen, især pga. stordriftsfordele i kapacitetsomkostningerne [2]. Mange hjemmeblandere er generelt også større bedrifter og derfor er det relevant at teste forskellen mellem den gruppe af bedrifter som både er hjemmeblandere og store imod den gruppe som både er indkøbere og små. Forskellen er på 56 kr. pr. slagtesvin, når den testes statistisk, hvilket stort set er lig summen af forskellene fra Tabel. Gennem korrektion for dødelighed måles faldet i DB, når dødeligheden stiger med en procentenhed. Her viser resultaterne, at en stigning i dødeligheden på ét procentpoint gav et fald i dækningsbidraget på 9,6 kr. pr. slagtesvin. Foderomkostninger pr. kg tilvækst Årsagen til forskellen i dækningsbidraget mellem hjemmeblandere med mineraler og indkøbere af færdigfoder skyldes ikke foderforbrt ifølge bilag. Foderforbrt var ca. 2,86 FEsv pr. kg tilvækst i begge grupper og en anelse højere for hjemmeblandere med tilskudsfoder. Derimod er der store 5

6 forskelle i foderomkostningerne pr. kg. tilvækst pga. prisen på foder. I denne analyse af foderomkostningerne, grupperes bedrifterne efter størrelse og foderstrategi, og der korrigeres for periode. Tabel 2. Foderomkostningen pr. kg tilvækst for forskellige grupper. Foderomk. pr. kg. tilvækst, kr. Forskel Korrigeret forskel Indkøbt, færdigfoder 4,0 (i forhold til indkøb) Hjemmebl., Mineraler 3,65-0,45-0,44 Hjemmebl., Tilskudsfoder 3,82-0,28-0,30 Producerede grise, grupperet Forskel Korrigeret forskel ,67 (i forhold til 8000+) ,76 0,09 0, ,99 0,32 0,2 Foderomkostningerne er afhængige af både besætningens størrelse og foderstrategi. Ovenstående tabel viser, hvor meget der skyldtes stordriftsfordele og hvor meget der skyldtes den rene hjemmeblanderfordel. Hjemmeblanderfordelen var på hhv. 44 og 30 øre for hjemmeblandere med mineraler eller tilskudsfoder, når der korrigeres for størrelse. Med en tilvækst på 70 kg, svarede hjemmeblanderfordelen til ca. 30 og 20 kroner pr. gris for hhv. hjemmeblandere med mineraler eller tilskudsfoder. Dermed forklarer foderomkostningerne pr. kg. tilvækst en stor del af forskellen i dækningsbidraget fra tabel. Stordriftsfordelen fra Tabel 2 var på hhv. 9 og 2 øre pr. kg tilvækst ved de store producenter i forhold til de mellemstore og de mindste producenter, når der er korrigeret for hjemmeblandeeffekten. Det svarede til ca. 6 og 5 kroner pr. gris i stordriftsfordele. Dette viser hvor meget lavere foderomkostningerne er, når det undersøges over en længere periode. Dødelighed Analysen af dækningsbidraget viste, at dødeligheden havde en statistisk sikker negativ påvirkning på dækningsbidraget. Følgende analyser viser, at opsætningen af produktionsapparatet har påvirket dødeligheden i slagtesvineproduktionen, og derfor bør landmanden være opmærksom på dette. Producenter med hjemmeblandet foder havde en lavere dødelighed end indkøbere af færdigfoder. Hjemmeblandere med tilskudsfoder havde 0,39 procentpoint lavere dødelighed end indkøber af færdigfoder, se tabel 3. Dødeligheden blandt de små producenter var 0,56 procentpoint højere end hos de store producenter, se, hvilket formodes skyldes, at de producerer i ældre og slidte stalde. Effekten af hjemmeblanding og størrelse er igen rene effekter, da der er taget højde for, at store producenter typisk også er hjemmeblandere. 6

7 Tabel 3. Analyse af dødelighed opdelt på foderstrategi og størrelse. Dødelighed, pct. Forskel Korrigeret forskel Indkøbt, færdigfoder 3,83 (i forhold til indkøb) Hjemmebl., Mineraler 3,58-0,25-0,33 Hjemmebl., Tilskudsfoder 3,56-0, -0,39 Producerede grise, grupperet Forskel Korrigeret forskel ,37 (i forhold til 8000+) ,58 0,2 0, ,03 0,66 0,56 Kødprocent Den opnåede slagtepris påvirker selvfølgelig dækningsbidraget. Landmanden kan ikke direkte påvirke noteringen, men landmanden kan øge kødprocenten og derved forbedre slagteprisen. DC fratrækker 0 øre, hvis kødprocenten er i intervallet 57-60,9 og tillægger 0 øre, hvis kødprocenten er i intervallet 6,-65. Den gennemsnitlige kødprocent fra alle DB-tjek opgørelser var på 60,3 jf. bilag, hvilket betyder, at mange lå omkring den kritiske grænse. Analysen af den opnåede slagtepris viser, at en forbedring af kødprocenten på et procentpoint gav 8 øre mere i slagtepris pr. kg. Her er der korrigeret for slagtevægt, periode, tungsvin, UK-produktion. Kødprocenten er analyseret yderligere, hvor der er korrigeret for slagtevægt, daglig tilvækst og periode, samt grupperet på hjemmeblandere og tungsvineproduktion. En øget gennemsnitlig slagtevægt havde en negativ påvirkning på kødprocenten og en øget daglig tilvækst havde også en negativ påvirkning på kødprocenten, hvilket er forventeligt. Opdeling på hjemmeblandere og tungsvin gav følgende resultater. Tabel 4. Analyse af den gennemsnitlige kødprocent for forskellige grupper. Gennemsnitlig kødprocent, pct. Forskel Korrigeret forskel Indkøbt, færdigfoder 60,32 (i forhold til indkøb) Hjemmebl., Mineraler 60,35 0,03-0,0 Hjemmebl., Tilskudsfoder 60,08-0,24-0,23 Ej tungsvin 60,36 Tungsvin 59,98-0,38-0,7 ikke statistisk sikker forskel. Resultaterne viser, at producenter af tungsvin havde en lavere kødprocent, hvilket er forventet, da det er svært at opretholde en høj kødprocent med en høj slagtevægt. Derudover viser analysen, at hjemmeblanding med tilskudsfoder resulterede i en lavere kødprocent end indkøbere af færdigfoder. Hjemmeblandere med mineraler og indkøbere af færdigfoder havde stort set samme kødprocent. 7

8 Daglig tilvækst Tabel 5. Analyse af den daglige tilvækst for hjemmeblandere og indkøbere af færdigfoder. Daglig tilvækst, gram Forskel Korrigeret forskel Indkøbt, færdigfoder 879,86 (i forhold til indkøb) Hjemmebl., Mineraler 866,2-3,74-8,0 Hjemmebl., Tilskudsfoder 862,84-7,02-5,66 ikke statistisk sikker forskel. Når daglig tilvækst analyseres, giver hjemmeblanding med tilskudsfoder den laveste daglige tilvækst. Analysen korrigerer kun for periode og opdeler mellem hjemmeblandere eller indkøbere. Årsagen til at kødprocenten og den daglige tilvækst er lavere, kan skyldes at proteinindholdet ikke er afstemt rigtigt hos hjemmeblandere med tilskudsfoder. Ifølge bilag er foderforbrt højest hos hjemmeblandere med tilskudsfoder. Forskellen er dog ikke statistisk sikker, men det viser endnu en indikation på at hjemmeblandere med tilskudsfoder har mulighed for at optimere yderligere på foderplanen. Fodring med vådfoder påvirker også den daglige tilvækst. Analyse på vådfoder er kun muligt på de sidste 2,5 år, men resultaterne viser en statistik sikker sammenhæng. Et vådfoderanlæg har givet en lavere daglig tilvækst indenfor de seneste 2,5 år, hvilket har medført at kødprocenten er højere hos producenter med et vådfodringsanlæg. Konklusion Hjemmeblandere havde et højere dækningsbidrag end indkøbere af færdigfoder, hvilket primært skyldes lavere foderomkostninger. En hjemmeblander med mineraler havde et højere dækningsbidrag på 36 kr. pr. produceret gris, hvor 30 kr. skyldes lavere foderomkostninger. For hjemmeblandere med tilskudsfoder er dækningsbidraget 24 kr. højere pr. produceret gris, hvor 20 kr. skyldes lavere foderomkostninger. Hjemmeblandere har også lavere dødelighed, hvilket forklarer ca. 3,5 kr. af forskellen i dækningsbidraget. Store producenter med over producerede slagtesvin havde et højere dækningsbidrag end de mindste producenter med under producerede slagtesvin. Dækningsbidraget var 7 kr. højere pr. gris, hvor 5 kr. skyldes lavere foderomkostninger. Samlet bliver forskellen i foderomkostningerne mellem en stor hjemmeblander med mineraler og en lille indkøber af færdigfoder 46 kr. pr. gris. Fodring med vådfoder giver en højere kødprocent, på grund af en lavere daglig tilvækst og producenter af tungsvin havde en lavere kødprocent. 8

9 Den gennemsnitlige kødprocent og den daglige tilvækst var lavere hos hjemmeblandere med tilskudsfoder. Dette giver en indikation af, at fodersammensætningen ikke er afstemt rigtig. Selvom hjemmeblandere med tilskudsfoder opnåede en lavere kødprocent og daglig tilvækst end indkøberne af færdigfoder, så har de dog et dækningsbidrag som er højere end indkøberne af færdigfoder. Referencer [] Sindberg, M.: (202): Analyse af driftsøkonomien ved hjemmeblanding af foder på slagtesvinebedrifter. Notat nr. 20, Videncenter for Svineproduktion. [2] Hansen, B. O.: (203): Stordriftsfordele i svineproduktion. Notat nr. 302, Videncenter for Svineproduktion. 9

10 Appendiks Bilag Beskrivende statistik: Gennemsnit Vådfoder ( ) Ja Nej Hjemmeblander Min Til Nej Tungsvin Ja Nej UK-produktion Ja Nej Producerede grise pr. år, grupperet. Alle Antal observationer Producerede grise pr. år Foderforbrug FEsv kg tilvækst 2,86 2,90 2,86 2,82 2,85 2,86 2,90 2,85 2,86 2,89 2,85 2,84 2,86 Pris foder kr. pr. FEsv,33,37,32,30,35,33,33,33,28,33,43,60,68 Gns. kødpct, pct 60,3 60,2 60,24 60,50 60,38 60,29 59,98 60,36 60,35 60,08 60,32 60,55 60,29 Gns. slagtevægt kg 8,55 8,89 8,95 80,83 80,49 8,73 86,3 80,96 8,44 82,53 8,54 82, 8,73 Døde, pct. 3,65 4,03 3,58 3,37 3,32 3,68 3,84 3,6 3,58 3,56 3,83 3,8 3,3 Ref. daglig tilvækst 30-00kg, g 869,20 858,20 873,06 873,87 869,38 869,67 848,0 872,43 866,2 862,84 879,86 878,49 909,85 Andel indenfor basis 7,6 7,85 72,33 70,65 83,4 69,93 58,05 73,8 7,58 67,68 7,74 80,68 8,29 Resultat efter aflønning pr. prod. gris 97,63 76,37 02,23 3,44 0,83 97,6 09,02 95,22 2,53 00,02 68,50 6,68 92,03 Dækningsbidrag pr. prod. gris 24,69 06,97 29,0 36,50 29,37 24,20 37,20 22,6 38,46 26,65 96,96 45,87 8,07 Samlede omk. pr. prod. gris 292,62 304,0 292,44 280,35 290,93 293,63 320,32 289,3 282,44 298,46 309,79 355,46 367,40 Veterinære omk. kr. prod. gris 5,38 5,03 6,06 5,2 5,00 5,45 8,04 5,04 5,52 5,49 5,5 5,3 4,85 Foderomk. kr. pr. kg tilvækst 3,8 3,99 3,76 3,67 3,83 3,8 3,87 3,80 3,65 3,82 4,0 4,53 4,79 Opnået slagtepris i perioden 9,28 9,6 9,32 9,34 9,48 9,25 9,42 9,24 9,3 9,36 9,9 0,35 0,20 0

11 Gennemsnit Periode 2004 _ _ _ _ _ _ _ _ _ 202 Antal observationer Producerede grise pr. år Foderforbrug FEsv kg tilvækst 2,82 2,96 2,88 2,85 2,85 2,86 2,87 2,88 2,93 2,80 2,84 2,82 2,86 2,86 2,82 2,86 2,83 2,87 Pris foder kr. pr. FEsv,07,06,02,00,03,04,08,40,76,56,38,20,6,42,63,58,68,90 Gns. kødpct, pct 60,4 60,0 60,2 60,2 60,3 60,3 60,2 60,5 60,4 60,3 60,3 60, 60,3 60,3 60,4 60,5 60,5 60,37 Gns. slagtevægt kg 77,5 77,3 80,4 80,9 80,2 82,2 83,8 84,2 83,2 8,6 8,8 8,7 83,4 83,0 8,9 80,9 8,8 8,85 Døde, pct. 3,74 5,02 4,28 3,84 3,78 4,6 3,89 3,75 3,72 3,42 3,43 3,7 3,3 3,3 3,35 3,28 3,6 3,6 Ref. daglig tilvækst 30-00kg, g Andel indenfor basis 74,06 60,90 59,76 6,72 70,3 69,82 72,9 77,57 67,24 68,63 66,9 68,0 67,30 75,30 76,97 87,26 80,30 85,62 Resultat efter aflønning pr. prod. gris Dækningsbidrag pr. prod. gris Samlede omk. pr. prod. gris Veterinære omk. kr. prod. gris 4,94 5,29 5,59 6,26 5,76 5,48 6,43 4,8 4,97 5,70 5,33 5,52 5,53 5,58 4,48 4,04 5,08 6,2 Foderomk. kr. pr. kg tilvækst 3,0 3,3 2,94 2,97 2,93 2,98 3,06 4,04 5,7 4,35 3,86 3,36 3,32 4,05 4,58 4,52 4,77 5,45 Opnået slagtepris i perioden 8,59 9,09 8,59 8,83 8,84 9,58 8,32 8,68 8,99 9,89 8,63 8,86 8,8 9,32 9,60 0,24 0,43,74 Hjemmeblander, mineraler 66% 50% 65% 6% 49% 50% 57% 6% 54% 63% 54% 50% 42% 49% 63% 65% 62% 68% Hjemmeblander, tilskudsfoder % 25% 9% 22% 9% 8% 7% 0% 4% 3% 6% 5% 22% 20% 5% 8% 20% 3% Indkøber 24% 25% 26% 7% 32% 42% % 29% 42% 33% 30% 35% 36% 3% 32% 8% 8% 20% UK-produktion 2% 0% 2% 9% 8% 9% 3% 23% 9% 3% % % % 5% 3% 8% 4% 3% Ej, UK-produktion 79% 00% 79% 9% 92% 8% 87% 77% 8% 87% 89% 89% 89% 85% 87% 82% 86% 98% Over 8000 producerede slsv. 45% 38% 24% 33% 30% 25% 37% 29% 9% 23% 2% 30% 49% 4% 47% 57% 42% 48% producerede slsv. 32% 3% 29% 35% 4% 29% 7% 29% 46% 23% 33% 4% 3% 36% 32% 29% 28% 8% Under 4999 producerede slsv. 24% 3% 47% 33% 30% 46% 47% 42% 35% 53% 46% 28% 2% 23% 22% 4% 30% 35%

12 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brre måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 2

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %!

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %! Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %! v/ Bjarne Knudsen DB pr. gris ud fra prognose Notering: 10,69 kr/kg (+ 0,70 kr/kg) Foderpris: 1,65 kr/fe diverse omk.: 10 kr/gris Foderforbrug: 2,75 FE/kg tilvækst

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE Støttet Støttet af: af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE NOTAT NR. 1336 Økonomien forbedres ved at samle fem slagtesvinelokaliteter

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Anders Christensen, Agrinord Preben Høj, LandboNord Baggrund for fokus på emnet Nytår 13/14: nye vægtgrænser og afregningsregler Flere grise/årsso: overfyldte

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest.

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest. Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård ? Egen produktion af polte Indkøb af polte Masser af diskussioner, men få fakta Hvad viser DB-tjek i perioden 2006-2010? 746 observationer fra besætninger med salg

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

Afregningssystem - hvad passer dig bedst? Afregningssystem - hvad passer dig bedst? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Michael Groes Christiansen Konsulent Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion 26. oktober 2009

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE

UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE Støttet af: UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1403 Resultatet forbedres med 19 kr. pr. slagtesvin ved at udvide fem lokaliteter fra i gennemsnit 9.100 til 27.000 slagtesvin pr. lokalitet.

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere