Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici

Transkript

1 Velfærd og Sundhed Sundhedsplejen Holmboes Alle 2, 6. sal 8700 Horsens Telefon : Mobiltelefon: Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici Projekt finansieret af satspuljemidler Horsens Kommune. Egenevalueringsrapport

2 Horsens d. 7. april 2015 Projekt: Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre risici Lokal Evaluering Horsens Kommune Baggrund I 2010 fik Horsens kommune bevilget midler fra satspuljen til børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici Projektet blev igangsat primo 2011 og afsluttet ved udgangen af Projektet har ifølge Sundhedsstyrelsens udbudsmateriale haft følgende formål: - gennem tværfagligt samarbejde at afprøve metoder og modeller, som i særlig grad inddrager og anerkender forældre og deres betydning for barnets sundhed og trivsel - Styrke forældrenes kompetencer til at drage omsorg for barnets trivsel og sundhed - Reducere risici, der kan true barnets udvikling - Støtte forældre i at opnå og fastholde sunde vaner for hele familien Projektet har omfattet en række forskellige aktiviteter, hvoraf nogle var centralt bestemte mens andre er udviklet lokalt. Den væsentligste aktivitet har været forældrekurset En god start sammen udviklet af Sundhedsstyrelsen. Andre centrale aktiviteter var mulighed for ekstra besøg af sundhedsplejersken i alderen 1-3 år, et besøg ved 2½-3 år samt et forældrekursus med særlig vægt på mad og bevægelse Let vejen udviklet af Fødevarestyrelsen I Horsens Kommune har vi suppleret de centrale aktiviteter med følgende lokale indsatser: tilbud om Marte Meo forløb for alle familier, der deltog i En god start sammen (), et særligt vægtstop forløb for overvægtige gravide samt et handlekompetence kursus, der var rettet mod familier der oplevede vanskeligheder med at tolke deres barns signaler. Rekruttering til projektets delelementer Da var et forløb, som startede i graviditeten og vægtstop forløbet også startede i graviditeten skulle rekruttering foregå inden Sundhedsplejen fik kendskab til familien og måtte foregå i tæt samarbejde med fødeafdelingen på Hospitalsenheden Horsens. Rekruttering foregik ved at målgruppen fik tilsendt information om projektet sammen med indkaldelse til første jordemoderkonsultation. Det gravide par skulle efterfølgende tilmelde sig projektet. Senere i graviditeten blev alle, der ikke havde tilmeldt sig ringet op af en jordemoder, der informerede om projektet. Vi forventede på forhånd, at rekruttering kunne blive vanskelig og ønskede derfor også hjælp af de praktiserende læger i kommunen. De praktiserende læger blev inviteret til et fyraftensmøde, da få imidlertid mødte op besøgte sundhedsplejerskerne samtlige lægehuse for at informere om projektet. At nogle læger fortalte de gravide om projektet har vi kunnet se af, at de ind imellem har bedt om informationspjecer.

3 Målgruppen for projektet var i udgangspunktet kommende forældre i 3 udvalgte skoledistrikter. Skoledistrikterne var valgt på baggrund af en stor andel socialt udsatte familier. Vores mål var, at 80% af familierne ville tage imod tilbuddet om at deltage i projektet, der dermed ville få stor lokal forankring. Det viste sig hurtigt at være vanskeligt at rekruttere familier til projektet og da rekrutteringsperioden var relativt kort, fordi vi skulle nå at gennemføre et forløb på 2½ år i projektperioden, måtte vi hurtigt udvide projektets geografiske optageområde i første omgang til flere skoledistrikter og i løbet af et par måneder til hele kommunen. Som skrevet ovenfor var det et delmål at 80% af familier skulle deltage. Vi opnåede i løbet af ca. 1 år at rekruttere 96 familier svarende til knap 10% af familier, der fik barn i rekrutteringsperioden. Rekruttering til de supplerende kurser foregik på holdene. I det omfang holdene til supplerende aktiviteter ikke blev fyldt op blev kurserne tilbudt andre familier, som Sundhedsplejen skønnede kunne have behov for tiltaget. Organisering og samarbejde Projektet har været forankret i Sundhedsplejen. I Sundhedsplejen blev 4 sundhedsplejersker uddannet instruktører og de har varetaget alle delelementer på nær handlekompetencekurset og de ekstra besøg, der blev tilbudt af egen sundhedsplejerske. Der var i perioden et tæt samarbejde med fødeafdelingen i form af vicechefjordemoderen. Der var 2 jordemødre tilknyttet projektet begge blev uddannet instruktører. Som vi ser det har en af udfordringerne i forbindelse med rekruttering været, at det ikke lykkedes at udbrede ejerskabet til projektet til resten af fødeafdelingen. Som omtalt ovenfor brugte vi meget energi på inddragelse af de praktiserende læger i kommunen. Vi har ikke overblik over hvorfra de enkelte projektdeltagere blev henvist. Egne mål og tankerne bag I forbindelse med projektansøgning skulle vi opstille såvel overordnede mål som delmål. Vores forståelse af egne mål var, at det skulle være en operationalisering af projektets overordnede formål, hvoraf målet om sunde vaner var det som forekom mest realistisk at måle indenfor projektperioden. I den forbindelse identificerede vi nogle kerneområder i udbudsmaterialet: at undgå overvægt, være netværksdannende og styrke forældres handlekompetence. På den baggrund formulerede vi følgende mål for de børn, som skulle indgå i projektet: - 95% er ved 3 år normalvægtige - 95% af de 3 årige bevæger sig mindst 1 time dagligt - 80% af forældrene er bevidste om at give deres barn mulighed for at bevæge sig dagligt - 80% af forældrene tilbyder deres barn mad, som ikke afviger fra de officielle anbefalinger - 70% mødes med andre og deltager i aktiviteter i lokalområdet

4 Delmål var at: - 80% af familier deltager - 80% af de familier hvor børn skønnes udsat for sundhedsrisici tager imod de ekstra indsatser - 80% af alle deltagende familier føler, at de har øget deres handlekompetence - 70% af familierne har lært nye mennesker at kende i deres lokalområde Målene skulle være nået ved projektafslutning og data for disse indhentes i det afsluttende besøg, som alle familier skulle tilbydes jf. udbudsmaterialet. Dataindsamling Som skrevet ovenfor, har det maksimale antal projektdeltagere været 96 forældre(par) fordelt på 13 hold. Vi har ikke foretaget nogen kategorisering af familierne, men det umiddelbare indtryk er, at det overvejende var velfungerende, ressourcestærke familier, der deltog, derfor har delmålet om at de, som var udsat for sundhedsrisici skulle tage imod de særlige indsatser, ikke været relevant at måle på. Af slutevalueringsrapporten indsendt til Rambøll fremgår, at 83 vordende forældrepar udfyldte spørgeskema på første mødegang og at 58 gennemførte forløbet forstået på den måde at de havde udfyldt spørgeskema både ved start og slut. For at få så stort datamateriale som muligt valgte vi at tilbyde det afsluttende besøg ved 2½ år til samtlige af de, der havde været tilmeldt, også de som var frafaldet og de som muligvis havde deltaget men ikke udfyldt begges spørgeskemaer. I alt blev 92 familier tilbudt afsluttende besøg og 68 familier tog imod besøget. skabelonen for besøget blev lavet i et samarbejde mellem alle kommuner og der er lavet en fælles evaluering af alle besøg, denne evaluering er endnu ikke afsluttet. Der var flere formål for besøget: dels en status på barnets sundhedstilstand og familiens trivsel ved barnets 2½ år, dels en mulighed for forældrene for at få vejledning og rådgivning, dels en afslutning på og evaluering af de opstillede mål. Egen evaluering overordnede tanker om forløbet Set fra de fag professionelles synsvinkel har projektet været kompleks men meget spændende og meningsfuldt at deltage i. Denne opfattelse gælder såvel sundhedsplejersker, de jordemødre der har deltaget, familiebehandler og andre aktører der har undervist i løbet af projektperioden. Det har været meget lærerigt at have holdene og lidt af en aha-oplevelse at få fædrene på banen og opleve, hvor optaget de er af at skulle være fædre og få indblik i mænds oplevelse af forældreskabet. Det har været godt og lærerigt at have et koncept at følge i undervisningen, men instruktørerne har oplevet, at det var vigtigt også at kunne fravige det fastlagte program og give plads til det, der var aktuelt på de forskellige hold. Hvis de var for rigide i forhold til at følge konceptet mistede deltagerne interessen. Samtidig har det været lærerigt at have et stram struktur og tidsplan for et program og at få adskilt oplæg/undervisning til gruppen fra den individuelle vejledning sundhedsplejersker almindeligvis yder også i gruppesammenhæng.

5 Konceptet for var i det store og hele meningsfuldt og relevant og bød på god vekselvirkning imellem oplæg/filmklip og øvelser eller drøftelser. Nogle af emnerne blev gentaget for meget fx gang 2 og 3 vedrørende flaske og amning og gang 9 og 10 om udvikling og motorik. Emnet konflikthåndtering/bliv på egen banehalvdel var spændende men svært at implementere delvis pgra. for lidt tid til at få øvet sig i at blive gode samtalepartnere. Men alt i alt er der meget af såvel form som indhold tager vi med videre i de forældregrupper vi nu etablerer. De ekstra almene tiltag som ekstra besøg og tilbud om Marte Meo har vi tilbudt bredt til alle på, da det jo netop skulle være tilbud ud over de tilbud sundhedsplejen ellers ville have givet. Ikke så mange som forventet har taget imod ekstra besøg, men en del har taget imod tilbud om Marte Meo forløb og selvom der ikke var store problemer i familierne har familierne været glade for tilbuddet. Det var svært at rekruttere til de særlige indsatser især Let vejen og handlekompetence. Det var vores oplevelse, at så snart forældrene skulle identificere sig selv som nogle med særlige behov, var de ikke særlig interesserede i at deltage. De som deltog, gav dog positiv tilbagemelding. Endelig tog familierne rigtig godt imod 2½ års besøget, også de familier som hurtigt var droppet ud af satte pris på det. Selvom langt de fleste af alle familier tilknyttet projektet har været, hvad man almindeligvis vil betegne som ressource stærke familier har der i alle tilfælde været emner man ønskede at drøfte med sundhedsplejersken og sundhedsplejerskerne har følt at familierne så frem til besøget. Egenevaluering målopfyldelse Da data for egen evalueringen er opsamlet ved det afsluttende besøg ved barnets 2½ år, omfatter den udelukkende de børn og familier, som har taget imod det afsluttende besøg. Dvs. at den omfatter familier, som var tilknyttet men ikke gennemførte omvendt omfatter den ikke familier, som har gennemført kurset og begge spørgeundersøgelser, men ikke har taget imod det afsluttende besøg Vi har opgjort resultaterne særskilt for familier der har været med hele vejen, dvs. familier, der indgår i Rambøll evalueringen og familier som ikke har gennemført hele forløbet. Eneste undtagelse er målet om handlekompetence, der baserer sig på Rambøll undersøgelsen og hvor vi derfor også har data på de som ikke tog imod det afsluttende besøg Mål 95% af børnene er normalvægtige Målet er fremkommet på baggrund af tidligere undersøgelser dels i Høje Tåstrup Kommune i 2004 og i Ålborg Kommune i disse 2 undersøgelser viste hhv. 10,4% og 5% overvægtige børn ved 3 år Referencer for, hvornår småbørn er hhv. overvægtige og undervægtige er for øjeblikket under revision. Til opgørelsen har vi anvendt BMI kurven i Novax, der baserer sig på WHOs kurver. Normalvægtige betegner vi som liggende imellem 3 og 90% percentilen. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Der var ingen undervægtige blandt børnene, derfor er den kategori ikke med i tabellen

6 Børn Antal børn Normalvægtige I % 90-97% I % Over 97% I % percentil percentil Fuld deltagelse % 4 7% 6 13% Ikke deltaget 21* 18 85% 1 5% 2 10% fuldt ud ialt 67** 54 81% 5 7% 8 12% *der mangler måling af 1 barn **på 1 barn fra hver kategori baserer måling sig på registrering af vægt alene ikke BMI Som det fremgår af ovenstående tabel er vi langt fra at nå målet om 95% normalvægtige børn. Da der imidlertid er usikkerhed om kurverne og der pt afventes nye kurver vil vi afvente med at konkludere på problemstillingen og håndtere den, indtil vi er sikre på dens omfang. Mål: 80% af forældrene tilbyder deres barn mad, som ikke afviger fra de officielle anbefalinger. Dette mål baserer sig på forældrenes egen besvarelse i det afsluttende besøg, der skal derfor tages højde for, at der ikke nødvendigvis er tale om objektive data. Resultaterne fremgår af tabellen nedenfor. I sundhedsplejen havde vi forestillet os, at der kunne være en del familier, der ikke efterlever de officielle kostråd, derfor er målet sat så lavt som ved 80% I hvilken grad spiser barnet varieret? Antal børn Høj eller nogen grad I % I mindre grad eller slet ikke Fuld deltagelse % 3 7 % Ikke deltaget % 0 0% fuldt ud i ialt % 3 4% I hvilken grad efterlever familien de officielle kostråd? Antal børn Høj eller nogen grad I % I mindre grad eller slet ikke Fuld deltagelse % 4 9 % Ikke deltaget % 3 14% fuldt ud i ialt % 7 11% Resultaterne viser, at en stor del af familierne efterlever kostrådene og en endnu større del af børnene spiser varieret. Om end datamaterialet ikke er stort er det positive tal. Det er dog ikke muligt at sige noget om det har med deltagelse i projektet at gøre, da der ikke lavet målinger på en kontrolgruppe, som slet ikke har været omfattet af projektet. I % I %

7 Mål: 95% af de 3 årige bevæger sig mindst 1 time dagligt 80% af forældrene er bevidste om at give deres barn mulighed for at bevæge sig dagligt Vi har haft mange drøftelser af, hvordan vi kunne måle denne parameter, for hvad er bevægelse for et 2½ års barn og hvornår bevæger de sig ikke? I stedet er vi landet på en lille motorisk screening af børnene i det afsluttende besøg. I den grovmotoriske screening indgår 3 parametre som fremgår af nedenstående tabeller: Barnet går og løber frit med armsving og fodafvikling, barnet går alene på trapper med fodskift Antal børn I høj grad I % I mindre I % grad eller slet ikke Fuld deltagelse % 4 9 % Ikke deltaget % 2 9% fuldt ud i ialt % 6 9% Barnet hopper på flade fødder Antal børn I høj grad I % I mindre grad eller slet ikke I % Fuld deltagelse % 4 9 % Ikke deltaget % 1 5% fuldt ud i ialt % 5 7% Barnet kan kaste med stor bold og gribe med arme og bryst Antal børn I høj grad I % I mindre I % grad eller slet ikke Fuld deltagelse % 20 43% Ikke deltaget % 12 57% fuldt ud i ialt % % Vi mangler referencer på området for at vurdere om børnene generelt kan siges at være udviklet alderssvarende, men vi vil umiddelbart vurdere, at hvad angår gang, løb og hop er resultaterne tilfredsstillende mens en noget mindre andel kan kaste og gribe, færrest i gruppen af de, som ikke har deltaget i fuldt omfang, talmaterialet er dog for begrænset til at kunne drage konklusioner. Vi har heller ikke en kontrolgruppe, der slet ikke har været omfattet af.

8 Mål: 70% mødes med andre og deltager i aktiviteter gerne i lokalområdet Delmål: 70% af familierne har lært nye mennesker at kende i deres lokalområde. Denne parameter har vi ikke målt på, det var et mål, der relaterede sig til vores forestilling om, at projektet skulle forankres lokalt i få skoledistrikter med en stor andel socialt udsatte familier. Dette blev som omtalt ovenfor ikke tilfældet og derfor giver målet ikke mening. Generelt kan dog siges, at på de fleste hold blev der skabt et netværk, hvor deltagerne også mødtes og fortsat mødes privat. Et af holdene blev opløst efter 6. mødegang pgra. frafald, det hold var netop karakteriseret ved, at deltagerne ikke havde kontakt med hinanden imellem mødegangene Mål: 80% af familier føler, at de har øget deres handlekompetence Hvad angår målet om handlekompetence tager vi udgangspunkt i Rambøll evalueringen, da denne indeholder spørgsmål, der går på forældrenes handlekompetence. Det betyder at denne del af evalueringen kun omfatter familier, der har deltaget fuldt ud i. 24 familier i alt. Resultaterne er opgjort som forskel i opfattelse fra 6. mødegang (interim 1) til afslutning af og fremgår af nedenstående tabeller Jeg føler ofte, at jeg klarer ting godt (mødre) Enig eller meget U eller meget u Ved ikke Jeg føler, at jeg kan overskue mine ansvarsområder som mor Enig eller meget U eller meget u Ved ikke Jeg føler ofte, at jeg klarer ting godt (fædre) Enig eller meget U eller meget u Ved ikke Jeg føler, at jeg kan overskue mine ansvarsområder som far Enig eller meget U eller meget u Ved ikke

9 Jeg føler ofte, at jeg klarer ting godt (begge forældre) Enig eller meget U eller meget u Ved ikke Jeg føler, at jeg kan overskue mine ansvarsområder (begge forældre) Enig eller meget U eller meget u Ved ikke Som det ses er der ikke store forskydninger fra start til slut i besvarelserne, enkelte bliver mere sikre enkelte mere usikre. Spørgsmålet er om målingen i sig selv kan relateres til udbyttet af kurset, da andre faktorer ikke kan udelukkes. Forløbet strækker sig over lang tid og man må formode at forældres handlekompetence udvikler sig under alle omstændigheder. Svar kan også være udtryk for situationen som den ser ud på det tidspunkt man bliver spurgt. Man kan have en rolig baby, der får en til at føle sig kompetent og en 2½ årig der er i selvstændighedsalderen, hvor ens tiltro til sig selv som forældre kan blive sat alvorligt på prøve. Det modsatte kan også være tilfældet og alle varianter derimellem. For at belyse forældres psykiske velbefindende har vi i 2½ års besøget screenet dem efter WHO s trivselsindeks (hentet på SSTs hjemmeside) Resultaterne fremgår af nedenstående tabel Antal Stor risiko for stress eller depression score 0-35 risiko for stress eller depression score Ingen risiko for stress eller depression score over 50 Mor fuld deltagelse (89%) Mor ikke i (86%) Mødre ialt 66* (88%) far fuld deltagelse 38** (87%) Far ikke i 18*** (100%) Fædre ialt 56**** (91%) *mangler besvarelse fra 2 **8 har ikke svaret ***4 har ikke svaret ****12 har ikke svaret Vi har ingen måling før projektstart på trivselsindekset og heller ingen kontrolgruppe, men generelt synes trivslen at være høj i familierne.

10 Konklusion Det er overraskende, at der er så stor en andel 2½ årige, der tilsyneladende er overvægtige. Den undersøgte gruppe er lille, men alligevel vil resultatet give anledning til at overveje om der skal iværksættes yderligere undersøgelser eller indsatser. Forældrenes psykiske trivsel er høj og de fleste vil vi vurdere til at have høj grad af handlekompetence. Udover dette er det dog svært at konkludere noget meningsfuldt om effekten af projektet på baggrund af de data vi har. Det ville kræve at vi kunne sammenligne resultaterne med en sammenlignelig kontrolgruppe, hvilket der ikke har været mulighed for indenfor projektets rammer. Set i bakspejlet har projektet og i særdeleshed den efterfølgende evaluering har vi fået indsigt i, hvor vigtigt det er at de mål, der opstilles er såvel relevante og meningsfulde i forhold til indsatsen som at de er operationelle. Mål om, at en vis % del af forældrene skal have opnået en bestemt effekt kræver et sammenligningsgrundlag i form af et normtal eller kontrolgruppe. Målet vedrørende bevægelse er eksempel på mål, der ikke bliver muligt at måle på, fordi det ikke er operationaliseret. Med venlig hilsen Renata Sloth Carlsen Ledende sundhedsplejerske Telefon direkte: mobil Mail: rsc@horsens.dk