Dansk. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Dansk 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring

2 Den mundtlige prøve På 19 skoler blev der ved prøveterminen 2010 afholdt prøve i mundtlig dansk. 6 af disse skoler (Tasersuup Atuarfia i Qaqortoq; Nalunnguarfiup Atuarfik og Minngortuunnguup Atuarfia i Sisimiut; A tuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq; Kangillinnguit Atuarfiat i Nuuk samt Atuarfik Mathias Storch i Ilulissat) blev udtrukket fra central side, hvorved der er 13 skoler, hvor elever selv har valgt at aflægge prøve i mundtlig dansk. På de 19 skoler er der i alt 41 klasser/hold, der var til prøve. I alt 325 elever var til prøve. Gennemsnitskarakteren var D C (7,11 på 7 trins skalaen). Prøven Prøven foregår på dansk. Ud fra oplægget indgår eleven eller gruppen af elever i en samtale, og relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der kan altså ikke tales om hvad som helst. Samtalen skal forløbe inden for den ramme, som prøvespørgsmålet omhandler og eventuelt associerede emner, som elever eller læreren bringer ind i samtalen. Det væsentlige er, at eleverne kan indgå i en samtale på dansk ud fra prøveoplægget. Kommunikationsstrategier I den daglige undervisning og ved prøven bliver eleven ofte stillet i en situation, hvor han/hun mangler de præcise ord og udtryk. Kommunikationsstrategier til selvstændigt at snakke, uddybe eller henvise, underbygge udsagn, holdninger eller meninger, anbefales det at arbejde med i de klasser, der skal til prøve. Kommunikationsstrategier er som alt andet inden for sprog ikke et område, der kun er forbeholdt 10. klasse. Igennem hele skoleforløbet er det væsentligt at tilegnelse af fx kommunikationsstrategier og faglighed inddrages som et naturligt aspekt af undervisningen. Der kan arbejdes med forskellige kommunikationsstrategier fx: Verbale ordet eller udtrykket forklares ved hjælp af andre ord udtrykket generaliseres sætningen omformuleres samtalepartneren spørges om hjælp. Nonverbale Det verbale sprog og kropssproget er tæt forbundet, og kroppen indgår i elevens egen udtryksform. For at gøre sig forståelig og opnå det, der er formålet, kan man anvende gestik, mimik og om nødvendigt tegning. 1

3 Tekstopgivelser Tekstopgivelserne til dansk 2010 er generelt jævne. De er dækkende, men der er ikke noget specielt, opsigtsvækkende eller specielt spændende ved dem. Af de 41 tekstopgivelser, er der kun 11 der har givet anledning til en snak med læreren. De områder, der har været snakket om, er mangel på et større værk, manglende opgivelse af andre udtryksformer samt en enkelte, hvor der er opgivet for mange normalsider. De 30 andre er dækkende i forhold til genre og krav. Tekst Når der arbejdes med tekster, bør disse være så gode, at: de inddrager elevernes medbragte viden og erfaringer de giver eleven mulighed for at udtrykke sig om egne oplevelser, opfattelser og holdninger til de problemstillinger, som teksten lægger op til de peger fremad og lærer eleverne sproglige udtryk for begreber, som hører hjemme inden for emnet/temaet de appellerer til elevernes fantasi de giver eleverne mulighed for at handle aktivt. Andre udtryksformer I år er der næsten ingen klasser, der opgiver andet end og spillefilm. Det kan undre meget, idet dette område netop indeholder de kanaler og tilgange til tekster og sprog, som eleverne dagligt møder og anvender. Eksempler på andre udtryksformer kan være inden for både fiktion og ikke fiktion fx spillefilm novellefilm, kortfilm, musikvideo, tegnefilm, tegneserie, kunstbillede, teater, tv dramatik, hørespil, computerspil, reklame (trykt), tv reklame, nyhedsudsendelse, dokumentarprogram, interview, radiomontage, informationsudsendelse, sportsprogram, pressefoto, internetside. Arbejdet med andre udtryksformer omfatter levende billeder, for eksempel reklamespots, musikvideoer, kortfilm og spillefilm samt lydbånd, for eksempel med radiomontage eller hørespil. Når man har arbejdet grundigt med billed- og lydmedierne, deres virkemidler, deres forskellige muligheder og begrænsninger i forhold til den skrevne tekst og brugt dem i tekstopgivelserne, skal levende billeder og lyd også indgå i prøveoplæggene, for at opgivelserne er alsidigt dækket. 2

4 Illustrationer (fx foto, tegninger) Illustrationer vil gennem hele skoleforløbet og ved alle aktiviteter være med til at uddybe elevens indsigt og forståelse af ord og tekst. Illustrationer kan: fremme elevens forståelse af ords betydning være udgangspunkt for samtale om tekstens indhold fremme elevernes forståelse af tekstens indhold være udgangspunkt for skriftligt arbejde appellere til elevernes fantasi og engagement. TV film video Disse medier er gode at arbejde med, bl.a. fordi: sproget er fra det virkelige liv det er det sprog, som eleverne møder uden for skolen. Det er autentisk sproget indgår i et meningsfuldt handlingsforløb og understøttes af de talendes kropssprog de virker motiverende de er med til at udvikle elevernes bevidsthed om sprogets funktion som kommunikationsred skab og viser noget om kropssprog, sociale og kulturelle sprognormer m.m. Individuelle tekstopgivelser Eleverne har mulighed for individuelle tekstopgivelser. En oversigt over elever og tekstopgivelser, for eksempel i form af et afkrydsningsskema, vedlægges opgivelserne til censor. Enkelte lærere og elever anvender individuelle tekstopgivelser i forbindelse med et større værk, hvor et værk læses af alle og der andet opgives som individuelt læst. Alle elever arbejder med div. former for tekster og medier i forbindelse med deres projektopgave. Udvalgte tekster og andre udtryksformer, som eleverne har anvendt i arbejdet med projektopgaven, ville være relevante at opgive individuelt hvis faget dansk har været inddraget i projektarbejdet. Emner Ud fra tekstopgivelserne fremgår det, at alt for få klasser arbejder med emner. Der er intet krav om at samle teksterne i emner, men det giver større sammenhæng at arbejde med cirka tre til seks emner frem for løsrevne tekster. At arbejde inden for et afgrænset antal emner vidner også om, at der har fundet en fordybelse sted, der har givet eleven mulighed for at opnå en større indsigt i emnet såvel sprogligt som indholdsmæssigt. Emnerne kan fx omhandle uddannelse, fantasi eller virkelighed, ungdomsliv, min verden, personlige valg. I den forbindelse er det hensigtsmæssigt at trække mange emner ud af hver tekstopgivelse i 3

5 stedet for at rubricere tekstopgivelserne inden for nogle få, overordnede emner. For eksempel indeholder en god historie altid mere end ét emne. På denne måde gives der mulighed for at prøveoplægget kan relatere til et eller flere emner fra tekstopgivelserne. Det er ofte hensigtsmæssigt at lade prøveoplægget afspejle flere aspekter af tekstopgivelsen frem for at begrænse samtalemulighederne til et område. Det er ofte hensigtsmæssigt, at undervisningen overordnet tilrettelægges ud fra emneområder. Tematisk arbejde giver mulighed for, at eleverne tilegner sig sproget i en meningsfuld helhed, at de møder samme ordforråd flere gange i forskellige sammenhænge, og at de i høj grad kan arbejde selvstændigt ud fra egne interesser. Samtidig giver det læreren mulighed for at tilrettelægge aktiviteter, der giver eleverne forskellige udfordringer, afhængigt af hvor de er i deres sprogtilegnelse. Der tages udgangspunkt i elevernes sproglige behov og i deres interesser, erfaringer og oplevelser, så e leverne ud fra de valgte emner får mulighed for og lyst til at udtrykke sig. Ved arbejde med emner forventes et vist ordforråd inden for disse, men beherskelse over dette sproglige område kræver, at den enkelte elev i den daglige undervisning deltager aktivt, for at anvende og dermed lære at bruge de ord og vendinger, der er inden for de enkelte emner. De skriftlige prøver De to skriftlige prøver i faget dansk er obligatoriske for alle elever. Skriftlig fremstilling I alt 796 elever var til prøve. Gennemsnitskarakteren var E D (3,9 på 7 trins skalaen). I år var det generelt, at for mange af elevbesvarelserne at: eleverne mangler ordforråd og derved har problemer med at udtrykke det, de gerne vil især præcise/konkrete ord og benævnelser besvarelserne mangler fylde og omfang. Manglende sproglig udtryksfærdighed er et overordnet problem eleverne formår ikke at disponere besvarelsen eller at gå i dybden. Umiddelbart ser det ikke ud til at eleverne har benytter sig af mindmap, brainstorm eller idekort for at komme rundt om emnet eller til at få inspiration, tanker og ideer fra. mange af besvarelserne er meget mangelfuld i forhold til opgaveformuleringen. Der skrives uden bestemt formål eller opbygning. udsagnsordenes bøjning navneordenes bøjning ingen beskrivelser tillægsord benyttes sjældent 4

6 ufuldstændige sætninger med udeladelse af grundled eller udsagnsled mangel på faste vendinger alt for mange, der ikke kan formulere en korrekt sætning fx manglende inversion ved tid Samtalerunde Samtalerunden skal der arbejdes meget mere med. Det er et område, der skal dyrkes mere i den daglige undervisning. Der kan fx arbejdes med varierede undervisningsformer og forskellige måder at danne grupper på, så timerne ikke bliver ensformige. Indholdet i samtalen kan være opgavernes ordlyd, drøftelse af tekster og illustrationer i oplægget, forståelse af ord og vendinger, genrekrav og muligheder, ideer til indhold, form, krav samt ideer til layout. Eleverne skal bruge tid på at studere oplægget godt og grundigt, så de derefter kan vælge kvalificeret. Derefter kan de formulere nøgleord og sætninger, beslutte en logisk opbygning og en naturlig sammenhæng. Et af formålene med denne prøveform er at kvalificere elevernes valg af opgave. I undervisningen kan eleverne gøres bekendt med karakterbeskrivelserne for skriftlig fremstilling og være med til at rette og bedømme hinandens (eller en anden klasses) skriftlige fremstillinger. Dette for at gøre dem mere bevidste om de krav, der stilles til besvarelsernes omfang, indhold og sproglige form. Færdighedsprøven I alt 799 elever var til prøve. Gennemsnitskarakteren var D C (4,86 på 7 trins skalaen). Opgavesættet til færdighedsprøven består af i alt 100 opgaver. Af opgavetyper vil der hvert år være en indsætningsdiktat samt forskellige andre opgaver, der omfatter sproglig korrekthed og sprogforståelse. Områder, der især voldte problemer ved årets færdighedsprøve, var: Ordstilling, nutids r, spørgeord, tegnsætning, tillægsord, stedord, sammensatte navneord og idiomatiske udtryk. Ordene /juli og amerikansk havde langt de fleste elever skrevet med stort begyndelsesbogstav (Juli, Amerikansk) som i engelsk. 5

7 Grammatik Grammatik er en opstilling af principper for, hvordan man sætter ord sammen til meningsfulde ytringer. I forbindelse med grammatik tager det meget lang tid, før eleverne kan anvende det indøvede. Grammatikreglen skal eleven have brug for ikke bare én, men mange gange, for at reglen kan automatiseres og blive en del af elevens eget sprog. Almindelig grammatik: Denne form for grammatik arbejdes der naturligt med ud fra emner og sprogligt tilpassede tekster. Formel grammatik: Denne form for grammatik læres løbende. Lad gerne eleverne forklare hinanden grammatikken, evt. på modersmålet. De har indbyrdes et sprog, der ofte for dem er mere indlysende end lærerens. Stil spørgsmål om grammatik, så eleverne undrer sig. De må gerne diskutere indbyrdes. Sæt fokus på det grammatiske ved at spørge eleven, hvad det hedder på modersmålet. Studer elevernes frie produktioner for at se, hvor de befinder sig i den sproglige udvikling. Har eleven fulgt undervisningen i faget i tilstrækkeligt omfang? Ved årets censurering i mundtlig dansk er en velkendt problematik igen blevet påpeget. Det drejer sig om alt for mange elever med meget fravær og som en følge deraf manglende kontinuitet i undervisningen. En løsning for de elever med rigtig meget fravær kunne være at gøre brug af bekendtgørelse nr stk. 2, der siger, at indstillingen til prøven kun kan ske, hvis eleven har fulgt undervisningen i faget i tilstrækkeligt omfang. For fagligt meget svage elever kan man henholde sig til bekendtgørelse nr stk. 2, der siger, at elever der modtager specialundervisning, supplerende undervisning eller specialpædagogisk bistand, kan fritages for prøve. Birthe Nielsen Konsulent i faget dansk 6