Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder
|
|
- Ellen Gudrun Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret
2 Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse til Kommunikationscentret. Denne henvendelse kan komme fra borgeren selv eller fra forældre, pædagoger, lærere, sagsbehandler omkring borgeren. Henvendelse er oftest begrundet i en konkret oplevet vanskelighed i forbindelse med kommunikation. Der afholdes koordinerende møde(r), sådan at de vigtige personer omkring borgeren bliver inddraget. Forløbets faser Et sagsforløb er typisk delt op i en kortlægningsfase og en tiltagsfase. Oversigt over arbejdets faser: Kortlægningsfase Opstart ved første henvendelse Beskrivelse af problem, som det opleves i hverdagen Danne overblik Problemforklaring Tiltagsfase 2 Fordybet kortlægning Problemformulering/-identificering Målformulering på kort og langt sigt Valg af metode og tiltag Aftaler om opfølgning og evaluering
3 Kortlægningsfase 3
4 Beskrivelse af problemet, som det opleves i hverdagen. Ved en henvendelse til Kommunikationscentret præsenteres problemet typisk kort. Ved den første henvendelse herefter uddybes beskrivelsen af problemet, som det opleves i hverdagen, herunder Hvem oplever problemet? Hvornår opleves problemet? Hvilken betydning har problemet i hverdagen? Ex: De voksne i dagtilbuddet oplever, at det altid er den voksne, der skal tage stilling til kommunikation med Jane. Jane er passiv i kommunikationen. Man er usikker på, hvad Jane ønsker/vil/siger. Man er usikker i forhold til hvordan man bedst kan kommunikere med Jane. 4
5 Danne overblik Medarbejdere på Kommunkationscentret står for indsamling af eller modtager orientering om diverse baggrundsoplysninger med samtykke fra borgeren: Faktuelle personlige oplysninger, Diagnose(r), Livssituation, herunder erhverv eller alternative aktivitetstilbud mv. Herefter sker en fordybelse ift. det oplevede problem: Hvornår, hos hvem, hvor ofte, Det er vigtigt at undersøge, om der er undtagelser? Hvornår, hos hvem, hvor ofte, hvordan klares situationen Desuden noteres, hvad der tidligere er afprøvet og med hvilket resultat? Ex: Problemet opleves især, når Jane er utilfreds og man ikke ved hvorfor. Derhjemme oplever man ikke på samme måde vanskeligheder, idet man forstår Janes signaler. Der er tidligere afprøvet en talebøf, men den benyttes ikke konsekvent. 5
6 Problemforklaring Denne fase indeholder en analyse af ressourcer og begrænsninger i forhold til borgeren og det omgivende miljø Borgeren: Der laves en beskrivelse af ressourcer og begrænsninger i forhold til motorik, kognitiv funktion, sansefunktion, motivation og interesse. Ex: Jane har intet talesprog, nedsat motorisk funktion og svært ved at udpege. Personerne omkring Jane er derfor usikre på, om de forstår Jane Miljø: Der laves tilsvarende en beskrivelse af ressourcer og begrænsninger i de forskellige miljøer, hvor borgeren færdes: Hvilke miljøer færdes borgeren i? Hvem er aktive omkring borgeren og hvem skal brugere være aktiv med? Hvad er opgaven Hvilke begrænsninger opleves? Ex: Personalet i aktivitetstilbuddet har svært ved at fortolke signaler og dermed svært ved at tyde kommunikationen. Man benytter intuitiv tolkning, der er forskellig fra person til person. Man oplever, at man har begrænset tid til rådighed. Man oplever nogle tekniske barrierer 6
7 Fordybet kortlægning Det kan herefter være aktuelt med indsamling af yderligere oplysninger. Disse kan fx indsamles ved observation i konkrete situationer/aktiviteter. Måske er der spørgsmål, som man ikke umiddelbart kan svare på. Måske er borgeren i kontakt med andre personer, som kan inddrages. Måske er der situationer, hvor der ikke opleves problemer, som kan give ideer til tiltag. Ex: En pædagog har god kontakt med Jane. En observation af Jane og pædagogens samspil kan give ideer til, hvordan man kan støtte Janes kommunikation med andre. Pædagogens brug af billeder i kommunikationen eller en særlig spørgeteknik kan måske inddrages af andre. 7
8 Problemformulering/-identificering - herunder afgrænsning Når der er foretaget en uddybet kortlægning, er det muligt at lave en opsamling af de oplevede vanskeligheder/problemer. Alle de involverede parter bliver herefter enige om, hvilke problemer, det i første omgang er vigtigst at tage fat på. Ex: Der opleves vanskeligheder ift: At tolke, hvad Jane ønsker, vil og siger. At Jane reagerer (voldsomt/ved at blive ked af det), når man ikke forstår hende. At personerne omkring Jane ikke har faste aftaler om, hvordan man kan kommunikere med Jane. 8
9 Tiltagsfase 9
10 Målformulering på kort og på langt sigt - incl. prioritering På baggrund af problemformuleringen udformes konkrete mål og tilhørende aktivitetsbaserede mål. Ex: Målformulering: At personalerne omkring Jane bliver enige om, hvordan man skal kommunikere med Jane. Aktivitetsbaserede mål: At der udfærdiges et Kommunikationspas, som danner udgangspunkt for kommunikationen med Jane. Ex: Målformulering: At Jane i nogle tilfælde selv tager initiativ til kommunikation Aktivitetsbaserede mål: Fællessang: At Jane kan vælge mellem 4 valgmulighed mhp. at vælge en sang på en øjenudpegningstavle. Spisning: at Jane kan vælge mellem 3 drikkevarer (vand, juice, mælk) ved brug af billedudpegning Aktivitet: At Jane kan vælge hvad hun vil beskæftige sig med ved brug af PAS 10
11 Valg af metode og tiltag Herefter kan det afklares, hvem der gør hvad, hvor det skal benyttes og hvordan det skal foregå. (Hvad, hvem, hvor, hvordan). Det aftales, hvem der er ansvarlig for de enkelte tiltag og hvornår opfølgende møde afholdes. Metoder og tiltag kan indeholde løsninger fra brug af konkreter (og low tech-løsninger) til brug af it-løsninger ift kommunikationshjælpemidler En person med kommunikationsvaneligheder kan med fordel benytte flere forskellige metoder/hjælpemidler alt afhængig af den konkrete situation. Fx benyttes talemaskine ikke i svømmehallen. På de følgende sider beskrives kort almindelige begreber og metoder på området. 11
12 Eksempler på alternative kommunikationsformer: Alternativ og støttet kommunikation betegner enhver kommunikationsform eller metode, som supplerer almindelig tale og skrivning, hvor disse funktioner er nedsatte. På engelsk tales om Alternative and Argumentative Communication (AAC) som på dansk oversættes til Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK). Ved alternativ kommunikation erstattes talesproget helt af anden kommunikation, mens man i den supplerende kommunikation benytter alternativer som støtte eller hjælp til talen. Hvis talen ikke på sigt udvikles, vil den supplerende kommunikation kunne erstatte denne. I ASK benyttes forskellige tegnsystemer: manuelle tegn: dansk tegnsporg, dansk med støttetegn, tegn-til-tale, materielle/taktile tegn: fx konkreter eller taktile symboler (taktus) grafiske tegn: fx fotos, piktogrammer, pcs, bliss, bogstaver Materielle og grafiske tegn kan benyttes sammen med teknologiske hjælpemidler, fx talemaskine af enkel eller mere udbygget type. Samtidig kan der benyttes forskellige betjeningshjælpemidler som kontakter, særlige mus eller joystick eller alternative tastaturløsninger. 12
13 alternative kommunikationsformer (fortsat): Personlige kommunikationspas For at guide en samtalepartner i forhold til kommunikationen med en person som benytter alternativ eller støttet kommunikation kan der udarbejdes et såkaldt personligt Kommunikations Pas (KomPas) eller en personlig 'lille bog', som giver en person mulighed for: Hurtigt at præsentere sig selv At give væsentlige oplysninger om sin kommunikation til andre som han/hun ikke kender At øge sine kommunikative kompetencer Formålet er at fremme positiv selvudvikling og udvikle relationer ved at: Fremme kommunikationen med andre Øge selvstændiggørelse og selvbestemmelse Afdramatisere mødet - så begge parter kan være trygge og tør tage kontakt Få andre mennesker til at se mennesket bag Bogen er udformet, så den er en brugsbog og en støtte i den travle hverdag. Bogen medbringes dagligt i tasken (eller fastgøres til en evt. kørestol), så den er klar, hvis behovet opstår. Den udformes i robuste materialer og med et personligt design. 13
14 alternative kommunikationsformer (fortsat): Øjenudpegning En sikker metode, når man er meget opmærksom på personen og har et godt visuelt miljø. Øjenudpegning kan altid bruges, men det er en langsom måde at kommunikere på. Øjenudpegningen bliver brugt både som en primær kommunikationsmåde og som en støttefunktion til andre metoder. Man bruger konkreter/billeder/symboler/bogstaver/ja-nej kort for at øge muligheden for valg. En øjenudpegningstavle er god, da man kan sidde over for hinanden og se de samme ting Det letter arbejdet med at identificere, hvor personen kigger. Med god opmærksomhed fra kommunikationspartneren kan man bruge øjenudpegning uden tavler. Det kræver dog megen tolkning, hvis der skal tales/fortælles om ting, der ikke er i nuet. PAS/PSAS ( PartnerStøttet Auditiv Scanning): En spørgeteknik, hvor samspilspartneren stiller spørgsmål på en systematisk måde, sådan at borgeren kan føle sig sikker på at blive spurgt om det samme, uanset hvem hun er sammen med, og sådan at det er muligt at besvare spørgsmålet med ja (nej). Det konkrete hjælpemiddel udformes efter den enkeltes behov og kan bestå af enkeltbilleder eller strimler, fx lavet i Boardmaker. De enkelte dele er lamineret og samlet fx med en nøglering, så borgeren altid har dem med sig. 14
15 Aftaler om opfølgning og evaluering Samtidig med at tiltag besluttes, laves aftale om en afprøvningsperiode, ligesom der laves aftale om tidspunkt og mødedeltagere i et opfølgende møde for evaluering af tiltag med henblik på justering. Tovholderfunktion afklares. Ved det opfølgende møde evalueres afprøvningsperioden og nye aftaler formuleres. Det kan være relevant, at gå tilbage gennem de forskellige trin for at finde det rette niveau at fortsætte på 15
16 Sådan finder du os Kommunikationscentret Teknologi-teamet 16 Sveasvej Rønne Tlf: (kl. 8-12) Fax: kommunikationscentret@brk.dk Web:
NÅR DIT BARN IKKE TALER
NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,
Læs mereUdviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)
Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning
Læs mereTALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.
1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister
Læs mereTilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser
Kommunikationscentret Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde
Læs mereKommunikationspas. Ideen med kommunikations pas kommer fra den skotske logopæd Sally Millar.
Kommunikationspas Kommunikationspas Ideen med kommunikations pas kommer fra den skotske logopæd Sally Millar. https://socialstyrelsen.dk/handicap/multiplefunktionsnedsaettelser/metoder/kommunikationspas
Læs merePartnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser
Til startsiden 2006-12-14 Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser Af Linda J. Burkhart & Gayle Porter Oversættelse og bearbejdelse af udvalgte dele af handout fra instruktionskursus
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Stefanshjemmet
Århus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Stefanshjemmet 3. februar 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Stefanshjemmet Tilbudstype og form Stefanshjemmet
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet har besluttet,
Læs mereEr Bliss stadig i live i Danmark
B Er Bliss stadig i live i Danmark B God morgen sol b v J K Hvorfor vælge bliss Bliss er et sprog Hvorfor vælge bliss Bliss visualisere sprogets struktur Bliss kan anskueliggøre, at grafiske symboler kan
Læs mereWorkshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet
Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet Åse Brandt og Max Peder Jensen Kontoret for Bevægelseshandicap, hjælpemidler og teknologi Socialtilsyn årsmøde 2015, den 21. maj Fokus Hjælpemidlers
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Kommunikation
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale tilbud
Læs mereInterview med Social Networks 18. januar 2006
Interview med Social Networks 18. januar 2006 Generelt Emily er en åben og glad pige på 3½ år. Hun har multiple funktionsnedsættelser. Emilys mor Jane blev interviewet med Social Networks, så vi kunne
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Kongebroen Frejasvej Dato: 6.nov. 2013 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets
Læs mereKommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog
Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog v/ Mette Christensen Tale-hørekonsulent og kommunikationsvejleder PPR Gentofte metc@gentofte.dk Rollen som logopæd/talepædagog Fra
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereEn kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere
Skema En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Sarah W. Blackstone, Ph.D. Mary Hunt Berg, Ph.D. Dansk oversættelse Foto af lærer og elever
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mereASK - omfatter. Hvad er ASK 03-12-2015. Kommunikation er at dele og gøre fælles
Alternativ og supplerende kommunikation (ASK) Emmy Kjelmann Behandlingscentret Østerskoven Teknologiseminar dec 2015 Video: Eventyret om Janni TV2 - Nord Hvad kan teknologi og hvad kan teknologi ikke Kommunikation
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereEDEC - TIDLIG UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE ET REDSKAB FOR BØRN MED KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV
EDEC - TIDLIG UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE ET REDSKAB FOR BØRN MED KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV EDEC Early Development of Emotional Competence Na, Wilkinson, Epstein, Rangel, Townsend, Thistle,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning
Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereAMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats
AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade
Læs mereSpørg mig om noget Partner Støttet Auditiv Scanning (PSAS) Af: Trein Bojsen, Annemette Seigneuret, Nina Schou.
1 Spørg mig om noget Partner Støttet Auditiv Scanning (PSAS) Af: Trein Bojsen, Annemette Seigneuret, Nina Schou. Et kommunikationshjælpemiddel til mennesker der ikke har talesproget som primær måde at
Læs mereKommunikation uden tale. Communication without speech
Kommunikation uden tale - Pædagogens kommunikation med børn uden verbalsprog Communication without speech -The educators communication with children without a verbal language Kommunikation med børn med
Læs merePraktiske erfaringer med brug af Gayle Porters materiale
Praktiske erfaringer med brug af Gayle Porters materiale - Brug af øjepegetavle til 2 beboere på Behandlingscentret ØSTERSKOVEN i Danmark Isaac Norge 2006 Emmy Kjelmann, ergoterapeut Præsentation 18 år
Læs mereBilledstøttet kommunikation
Billedstøttet kommunikation Til Plejehjemmet Strandhøj fra Kommunikationscentret i Hillerød Dette er en informationsfolder fra projektet Styrket selv og medbestemmelse for demensramte på plejecenter. Her
Læs mereEksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereIndhold Voksne med kognitive, kommunikative eller motoriske hjælpemidler... 4 Specialrådgivning og hjælpemidler... 7
1 3 Voksne med kognitive, kommunikative eller motoriske hjælpemidler... 4 Aktivitet og deltagelse... 4 Målgrupper... 4 Rådgivningsforløb... 4 Tilgængelige kommunikationsløsninger... 4 Faglig indsatsområde
Læs mereOrientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode
Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut
Læs mereSkemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen
1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt
Læs mereFælles Problemløsning. En metode til implementering af kommunikationshjælpemidler
Fælles Problemløsning En metode til implementering af kommunikationshjælpemidler, Behandlingscentret ØSTERSKOVEN Danmark, Disposition Introduktion Baggrundsteori Modellen trin for trin Cases Supplerende
Læs mereHer talte vi om nogle af de ting, der har betydning for en indsats i forhold til samspil og kommunikation med Thea:
Vedr. Thea Interview med Social Networks d. 10. og 24. oktober 2006 Generelt Thea er en udadvendt og charmerende pige på 11½ år. Hun har Cerebral Parese og Microcephalus. Theas forældre og Theas klasselærer
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs merePrøvenr.: 5107 DKK. Skriftlig Prøve UCSyd Aabenraa Vejl.: Rikke Finderup
Indhold Indledning:... 1 Problemformulering:... 1 Emneafgrænsning:... 1 Metode:... 2 Hvad siger loven?:... 2 Kommunikations betydning:... 3 Intersubjektivitet og fælles oplevelsesverden:... 3 Totalkommunikation:...
Læs mereMetodehåndbog til VTV
Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereBachelorprojekt Eksamen d. 20. juni 2013 Afleveret d. 13. juni 2013, kl. 12.00 Anslag: 42830
Godkendte prøveemnes nøjagtige ordlyd: Det pædagogiske arbejde med voksne med nedsat funktionsevne, med fokus på kommunikation og deres oplevelse af livskvalitet. Thommas Kjær (Studie nr. 121624) Hold:
Læs mereNye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.
Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle
Læs mereHvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?
Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? På Storebæltskolen har vi haft tradition for at danne klasser på baggrund af alder. For de fleste elever fungerer denne ordning fint, men for de få, der
Læs mere01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
Læs mereKlar RET. Vejledningen skal sikre, at borgerne har mulighed for at forstå deres rettigheder og pligter SIDE 1. MARTS 2011(revideret august 2015)
03 MARTS 2011(revideret august 2015) Klar RET Borgerrådgiverens guide om kommunens vejledningspligt Vejledningen skal sikre, at borgerne har mulighed for at forstå deres rettigheder og pligter SIDE 1 VESTER
Læs mereBeskrivelse af AAC Hvad er AAC? Vellykket kommunikation
Hvad er AAC? AAC er den engelske forkortelse af Augmented and Alternative Communication, som oversat til dansk betyder støttende og alternativ kommunikation. I Danmark anvendes såvel den engelske betegnelse
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereForandringskompas Voksne borgere med handicap
Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....
Læs mereIntroduktion. 4. I beslutter, hvilke metoder I vil bruge til kortlægningen, og hvornår I vil gøre arbejdet.
1 Introduktion Opsamlingsskema til vurdering er et værktøj, som I kan bruge til at skabe overblik over jeres BMV-forløb og løbende dokumentere jeres BMV-arbejde. Efterhånden som arbejdet skrider frem,
Læs mereIdeer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?
Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereIndholdsfortegnelse. Det Pædagogiske arbejde 2. Tale-Høre bistand 2. Fysioterapeutisk behandling 2. Ergoterapeutisk behandling 2.
Forældrefolder Indholdsfortegnelse Det Pædagogiske arbejde 2 Tale-Høre bistand 2 Fysioterapeutisk behandling 2 Ergoterapeutisk behandling 2 Psykolog 3 Studerende 3 Kommunikation 3 Relationer 3 Ture ud
Læs mereVejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan
Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning
Læs mereAntimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...2
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereASK Alternativ og supplerende kommunikation
ASK Alternativ og supplerende kommunikation Temadag om det højt specialiserede neurohabiliteringstilbud Ergoterapeut/kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann Følelsesliv Udtryksmåder Personlighed Sociale kompetencer
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.2 Brugerinddragelse
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale
Læs mereBliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller
Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk
Læs mereForældrefolder. Børnehuset Troldemosen. Tlf. 3998 4480. Bank-Mikkelsens Vej 23 2820 Gentofte. www.bhtroldemosen.dk. Email: troldemosen@gentofte.
Børnehuset Troldemosen Bank-Mikkelsens Vej 23 2820 Gentofte Forældrefolder Tlf. 3998 4480 www.bhtroldemosen.dk Email: troldemosen@gentofte.dk HB Handicap-Befordring tlf.36 72 10 10 8 Forældrebestyrelse
Læs mereMuligheder for unge med multiple handicap uden verbale sprog, som bruger alternativ og støttende kommunikation"
Muligheder for unge med multiple handicap uden verbale sprog, som bruger alternativ og støttende kommunikation" Bent Dalgaard 1985 UUC Maglemosen. Bent Dalgaard 1985 UUC Maglemosen. Bent Dalgaard 1985
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs merePårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter
Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus
Læs mereGrundaftale om hjælpemiddelområdet
1 HØRINGSFORSLAG Grundaftale om hjælpemiddelområdet 29. februar 2008 2 Krav nr. 1: Arbejdsdeling Arbejdsdelingen mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber til
Læs mereEvaluering af Firkløverens læreplaner
af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereVidenscenteret. Vejen Kommune. Foreløbig folder
Videnscenteret Vejen Kommune Foreløbig folder Specialpædagogisk sparring Boardmaker, Picto selektor og symbolskrivning Bombekursus Klasserumsledelse med fokus på den gode relation Vejen Kommune Vidensformidling
Læs mereTrivselspolitik på Vallensbæk Skole
Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereDe 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Læs mereSkoleparathed i Aabenraa Kommune
Skoleparathed i Aabenraa Kommune I Aabenraa Kommune ser vi skoleparathed som noget, der foregår i samspil mellem barnet og dets omgivelser. Vurdering af skoleparathed er en individuel vurdering. I vurderingen
Læs mereTrivselserklæring for Carolineskolen
Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereKvalitetsstandard for voksenspecialundervisning
Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: GM,JK,JH Dato: 21.november 2011 Sagsid.: bojoha Version nr.: 1 Sundhedsudvalget 17.oktober 2011 Kvalitetsstandard for: Navn Institutionen
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle
Læs mereElevbeskrivelse og statusrapport over Anne Sofie Padkjær Thor Straten
Elevbeskrivelse og statusrapport over Anne Sofie Padkjær Thor Straten Elevbeskrivelse og status Undervisningens rammer Anne Sofie (Fie) har de sidste 3 år været i ungdomsafdelingen på Rosenvængets Skole.
Læs mereProfessionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår
Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereTitel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.1 Kommunikation Lokal instruks Dokumenttype: Lokal instruks Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Læs mereBIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:
Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereKommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog
Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 1 Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 3 Indledning
Læs mereNYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION
NYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION EN DIALOGISK UDREDNINGSMODEL PRÆSENTATION Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense Specialbørnehaven Platanhaven VIKOM nu med i ViHS
Læs mereDetailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering
Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: naturen og naturfænomener,
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H o r n b æ k S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud
Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E F i r k l ø v e r s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereDen gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?
Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereSTU Greve Målgrupper og takster 2015
STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mere