Undersøgelse gennemført den for Rådet for større færdselssikkerhed af NeedFindings ApS

Transkript

1 Undersøgelse gennemført den for Rådet for større færdselssikkerhed af NeedFindings ApS 1

2 1. Indledning Opfattelse af knallert.3 3. Begrundelse for en knallert Knallert sikkerhed Knallertkørekort og teori Forældrenes rolle Debat og medie.7 8. Råd fra de unge.7 Billag 9. Agenda Kollage..10 2

3 1. Indledning Rapporten er baseret på fokusgruppen den i NeedFindings fokusgruppelokaler på Skt. Peder Stræde 34 A. Kbh. K. Varighed af fokusgruppen var 2 timer. Det var fokusgruppens formål at høre respondenternes mening, vaner, adfærdsmønstre i forhold til at tage knallertkørekort, teoribogen til knallertkørekort, køre knallert (læs scootere), og sikkerheden i forbindelse med de unges knallertkørsel. Fokusgruppen skulle endvidere også komme med deres mening om hvilken form for reklame eller medieomtale, som skulle være den mest effektive og bedst rammende, hvis man skulle sætte ind overfor unge knallertkørere i trafikken. Fokusgruppen var sammensat af 10 drenge i alderen fra år. Kriteriet for deres deltagelse var, at de var eller er i gang med at tage knallertkørekort, deres aldersfordeling, samt deres geografiske spredning. Dem med og uden knallertkørekort fordelte sig ligeligt mellem respondenterne. Fokusgruppen blev overværet af en repræsentant fra Rådet for større færdselssikkerhed gennem one way mirror. Samtidig blev fokusgruppen optaget på video. Båndene er blevet overbragt til kunden. Fokusgruppen blev modereret af autoriseret psykolog Poul Røpke. 2. Opfattelse af knallert Gruppen lavede en collage til deres opfattelse af knallerter, og hvad de forbinder med det at eje og køre knallert. (Billede af nærværende collage er vedlagt rapporten som bilag.) De skulle finde en tegning, en illustration, et billede de forbinder med knallert, det at eje eller at køre knallert, følelsen eller fornemmelsen af at eje eller køre knallert. De mener alle sammen i gruppen, at det er dyrt at have en knallert. Fordi den er dyr i forsikring, kasko, reservedele og benzin. Det er også dyrt at gøre den hurtigere. Specielt fordi den så bruger mere benzin, olie, og går hurtigere i stykker. Og så er bøderne dyre når den er tunet. De nævnte ikke noget om, at det er dyrt at købe selve knallerten. En ny knallert koster op til kr ,- dog meget afhængig meget af hvilket mærke det er. Når de unge køber knallerter, så køber de både nye og brugte modeller. De gode brugte koster ca. kr ,-. Man køber og sælger primært privat, gennem den blå avis, eller gennem venner og bekendte. Det er for dyrt at handle hos en forhandler. Det er kun de nye førstegangskøbere, der køber hos forhandlere. 3

4 Hvad er der ellers af glæder eller bekymringer forbundet med knallerten? Benzinen er dyr. Især hvis den er tunet. 3. Begrundelse for en knallert Det er stort set kun drenge, der kører knallert. De mener, at det er hyggeligt, og lidt cool at have en pige bag på. Det er lidt af et statussymbol, men mest blandt drengene. Gruppen er enig om at det mest er for drengene at have knallert. Pigerne lader ikke til at have den store interesse - undtagen når de skal have transport fra fester. Pigerne der kører knallert er jævnaldrene, det gælder både dem som selv ejer en knallert, eller dem som kører bag på. Der er meget få piger som har en knallert! De fleste har en knallert pga. den uafhængighed og frihed der er forbundet med at kunne køre hvorhen man vil. De bruger den som transport, og overfor pigerne og for vennerne. Det er et praktisk transportmiddel, for at komme hurtigt rundt. Det er af stor vigtighed for deltagerne i gruppen - betydningen af at være mobil og uafhængig af den offentlige transport. En enkelt respondent i gruppen brugte den til transport til og fra arbejde. De unge har slang for knallerter som Harlyer og Hæmoridefræsere. Ellers kalder man den bare ved navnet på fabrikanten. De tænker ikke anderledes på de drenge som ikke har en knallert? Det er dog lidt irriterende, at de altid skal låne dem. Men der er ikke noget klasseskel på om man har en knallert eller ej. Det at have knallert spreder sig som ringe i vandet. Når først en har fået en, så vil de andre også. De mærker gruppen kører på er : PPO, Sonic, Yamaha, Aprilla, Stroken, Honda, Piaggio og Puch Maxi. Gruppen blev spurgt hvordan får de får penge til benzin og reservedele? De arbejder og får penge fra famille og forældre. Det er mest hvis de tuner den, at den stiger i udgifter. Til fx reservedele, benzin, olie osv. Der er lidt af en fordeling mellem hvor mange drenge, der har en knallert i deres skoleklasse. 6 ud af ca. 20 i en klasse. 9 af 9 i en klasse. 3 ud af 20 i en klasse. 2 ud af 10 i en klasse. Man får en knallert til at se godt ud, hvis man gejler den op. Giver den ekstra udstyr på. Giver den skjolde. Spænder den op til lir. Men skjoldene beskytter ikke særligt meget, hverken mod vind eller ved fald, så det er rent optisk. 4

5 4. Knallert sikkerhed Alle i gruppen har lavet noget ved deres knallert. Så den kan køre hurtigere end den må. Hvor hurtigt den kan køre kommer an på, hvad der bliver gjort ved den. Hvad der bliver sat på af ekstra udstyr og reservedele. Det kommer også an på modellen. Nogle modeller er nemmere at tune end andre. Men der bliver snakket om hastigheder på omkring km/t. Gruppen ved godt, at man skal være 16 for at køre på knallert. Men der er en enkelt af deltagerne der kun er 15 år og kører på knallert alligevel, og det er der flere i deres omgangskreds der gør. De kører alle med en bag på, selv om de ved, at det er ulovligt. Men det er for at være en god ven, og med i gruppen. De ved, at politiet vil stoppe dem med det samme, hvis de kører to på en knallert. De kører generelt to på en knallert, når de skal til og fra fester, på korte ture, eller når de kører i et område, hvor de ved, at politiet ikke kommer. Inde i byen kører de mere fornuftigt, fordi der er mere politi og mere trafik. Man kan sagens købe en knallert uden at have kørekort. Der bliver ikke spurgt om kørekort ved køb hos forhandler. Og ved køb gennem privat er det totalt ligegyldigt. Gruppen blev spurgt om de har hørt om mange der kører galt? Mange tror de er supermænd når de er fulde og kører på knallert. Mange tror, at det ikke sker for dem. Når det endelig går galt, så passer man også på. Der skal ske noget med en selv før man passer på igen. Ellers er det op på knallerten igen. Cyklister og billister har et dårligt forhold til knallertkørere. De kan ikke vurdere farten i forhold til hvor stærkt de kører. Dette er mest gældende for de knallerter, som er tunet. De tror, at det kun er de ældre der har en lovlig knallert. Eller også hvis man lige har fået den. Det er meget forskelligt om man har hjelm på eller ej. Det afhænger af hvor man kører. Tendensen er, at hvis man kører i provinsen, eller skal på korte ture, så har man ikke hjelm på. Eller hvis man kender området godt. Samt hvis man kører i et område, hvor man ved der ikke kommer politi. En af deltagerne fortalte, at tre af hans venner var døde af ikke at køre med hjelm. Men alligevel kører han ikke selv altid selv med hjelm. De har det alle sammen sådan, at det veksler mellem afstand eller omstændigheder om man tager hjelm på. Det er meget politiets tilstedeværelse, der gør om de kører med hjelm. De er alle sammen meget bevidste om, at der er risiko forbundet med ikke at bruge hjelm. Hvis man kender området eller er ude på korte ture, så kører man ikke med hjelm. Hvad tror I der skal til for, at man ikke kommer til skade? Det burde være dyrere at få bøder. Straffen burde være meget hårdere, og mere konsekvent. At de ikke kan tage 5

6 normale kørekort, eller få udsættelse. De tror, at der sker flest ulykker, når man er fuld. Man skal holde op med at drikke og køre samtidig. Man skal slå ned på de unges økonomi. Det burde være svære og dyrere at købe ulovlige dele. Man kan bestille på nettet. Det er meget billigere end at købe det hos en almindelig forhandler. Og det er billigere at købe det på nettet. Der kan man også købe det man gerne vil, også ulovlige dele. Eller hvis man fx hævede grænsen til 50 km/t. Så var der nok færre, der ville ændre ved knallerten, fordi den så kunne kører stærkere fra starten. Hvorfor er politiet ude på at finde de unge, der kører ulovligt? Fordi de mener, at de er sindssyge, og farlige for de andre i trafikken. De kender lidt til hvordan politiet arbejder. Hvis man ser politi, så slipper man gassen og kører normalt. Ellers kører de hvad den kan trække. De unge er lidt mere forsigtige i forhold til de gamle betjente, som er mere hårde og konsekvente. 5. Knallertkørekort og teori Hvor kender I færdselsreglerne fra? Fra når de tager knallertkørekort, fra teori og så mener de, at det meste er ret indlysende. Knallertundervisningen ledes af en politibetjent som en del af et fritidsjob. Det lyder ikke som om, de mener politiet tager det seriøst at undervise i at tage kørekort. Nogle betjente vidste ikke særlig meget om de nye maskiner. Andre var helt nonchalant overfor eleverne. Nogle af deres undervisere viste indirekte, hvordan de skal tune knallerten. Gruppen mener, man lærer mere fra egen erfaring, fra venner, end i forhold til at tage kørekortet. De mener, at det er meget nemt at tage kørekortet. Hvordan kan undervisningen blive bedre? De mener, at det er latterligt man skal tage knallertkørekort. Man må først køre når man er 16. Og man må køre uden når man er 18. Undervisningsmaterialet er forældet. Både bøgerne og knallerterne. Og så mener de, at der skal øves på nye scootere i stedet for de gamle Puch Maxier, som ikke er tidssvarende i forhold til hvordan man kører i dag, eller de knallerter man køber i dag. De fleste har allerede kørt på knallert inden de kommer til køreprøven. De har prøvet at køre via venner og omgangskreds. Eller De har købt deres egen. Teoribogen er meget gammeldags, nærmest forældet. Den er ældre end de gamle knallerter man kører på ungdomsskolen. De fleste af de unge har end ikke åbnet den. Den skulle gøres mere spændene. 6

7 6. Forældrenes rolle De fleste forældre lægger stor vægt på, at de unge har hjelm på, når de skal køre. De fleste forældre er også meget strenge, hvis man har drukket, så skal man vente til man ikke er beruset mere. De fleste forældre vil heller ikke hjælpe med at tune. Men der er dog få af gruppens forældre, eller af deres omgangskreds, der hjælper med at tune. Forældrene insisterer på, at de skal have knallertkørekort, hvis de skal køre knallert. Men der er dog undtagelser. 7. Debat og medie Medievaner, hvor kigger I hen? TV, Internet : Mopetgallery. Hvad ser I på fjernsynet? MTV, TV2, TVDK2, CSI, Sopranos, Læser Rapport, M, Tidens mand, V-max, Ekstrabladet, Se & hør. De mener, at busstopsteder er gode som reklamer. På Internettet er de mest besøgte sites : Mopgallery.com + mopet.com + scooterzoo + puckklanen + wrumm.dk. Der er masser af Internetsider, hvor de kan finde og søge om knallerter på nettet. Hvor de også kan finde gode råd og vejledning. Tage billeder af sin knallert, og lægge dem ud på siden, hvor der også kan udveksles viden og erfaringer. Men primært er det venner og omgangskreds der er kilde deres til oplysning. Hvad hvis man skal lave en reklame eller lign. om at køre fornuftigt, hvordan skal den så være? De tror ikke der er noget der hjælper. Det eneste der hjælper er mere politi. Det eneste der kunne virke, er skræmmehistorier fra venner og omgangskreds. Vise kampagner med ofre, vise hvad der sker hvis du kører galt. 8. Råd fra de unge De unge foreslår som afslutning på mødet, og vores konklusion er : Lave skræmmekampagner koordineret med tættere samarbejde med politiet. Vise de unge, på de unges måde, hvad der sker hvis man kører for stærkt, når man er fuld. Vise de unge skræmmebilleder og historier af unge, der er kommet til skade. Give politiet en mere synlig rolle. I undervisningen, og på vejene. Det var dem de unge havde størst respekt for. De er ikke medierene, ikke venner eller familie, men politiet. 7

8 Sætte straffen op for at kører beruset eller for stærkt. Lade straffen for at overtræde loven blive, at man skal venter nogle år med kunne tage kørekort, eller helt fjerner muligheden for at kunne tage et bilkørekort. Gøre teori og teoriundervisningen mere spændende og mere samtidig. Føre den up to date med de unge. Få kørelærerene til at være mere engageret og interessante i deres undervisningsform. AGENDA : Opfattelsen af knallertkørsel og undervisning i forbindelse med prøven Kort opsummering Teoribogen er forældet. Hvordan fanger vi de unges opmærksomhed om faren forbundet med uforsvarlig kørsel? Hvad skal der laves om i bogen for at den rammer, hvad synes de unge, der skal laves om? Hvad er forældrenes rolle? Kan eller skal man sætte ind overfor forældrene? Hvad er de unges medieforbrug, lære lidt om deres vaner, hvad hitter og hvad gør ikke? Introduktion : PR. introducer sig selv, fortæller om mødet, hvor lang tid det tager, hvad der skal ske, reglerne for mødet. Og i hvilken form mødet afvikles. Komme kort ind på, at det bliver filmet. Hver deltager introducerer sig med navn, alder, kendskab til knallerter og hvor langt de er med at tage knallertkørekortet/har haft det. Opfattelse af knallert : 1. Kolage af opfattelse af knallert. Og hvad i forbinder med det at eje og køre knallert. 2. Hvorfor har/eller vil i have en knallert? 2.1. Er det pga. uafhængighed? 2.2. Er det sejt? 2.3. Score man nemmere piger? 2.4. Er det pga. transport? 2.5. Er det for at hænge ud med vennerne? 2.6. Har jeres venner knallert? 2.7. Hvad lægger I vægt på ved køb af knallert? 2.8. Farve? Fart? Størrelse? Om den kan gøres ulovlig? 2.9. Hvilke ting skal man købe for at køre lovligt, og hvorfor? Hvad bruger i knallerten til? Til at køre i skole, på arbejde, mødes med vennerne, at køre ræs, at køre gross? 3. Knallert sikkerhed : 8

9 3.1. Hvad forbinder i med knallertsikkerhed? Er den god? Hvordan er de andre trafikanter i forhold til at køre på knallert? Hvordan kunne sikkerheden gøres bedre? 3.2. Hvem kører mest sikkert i trafikken? Og hvorfor tror i det? 3.3. Hvad kan få jer til at overholde fartgrænsen? 3.4. Hvad kan få jer til at overholde lov og orden? 3.5. Hvad kan få jer til at køre med hjelm? 3.6. Hvad kan få jer til at lade være med at køre 2 på en knallert? 3.7. Hvad kan få jer til ikke at køre spirituskørsel? 3.8. Piller I selv ved knallerten eller gør andre det for jer? 3.9. Kan man få forhandleren til at fikse knallerten når man køber den eller senere? Tænker I over de råd I har fået i undervisningen om fart, færdselsregler, hjelm, sprut? Er I bevidst om, at når man kører på en ulovlig knallert, så dækker forsikringen ikke? Skal man gøre mere ud af det i undervisningen. Og hvilken virkning ville det have? Hvordan vil I selv beskrive jer som knallertkørere? Er du forsigtig, kan du lide fart, kører du aldrig for hurtigt? Spørg den enkelte hvordan han kører Kender i færdselsreglerne? Overholder i færdselsreglerne? Knallertkørekort og teori: 4. Er det nemt at tage kortet? Skulle man have mere teori eller mere kørselsundervisning? 4.1. Har I deltaget i undervisningen? 4.2. Har I eller er i ved at tage Knallertkørekort? 4.3. Kan undervisningen gøres bedre? 4.4. Jeg viser jer nu teoribogen Hvad synes i? Skriv eller sig hvad i syntes er godt og dårligt, og hvorfor! Forældernes rolle : 5. Blander jeres forældre sig, f.eks. om I har hjelm på, køre for stærkt, i jeres kørsel etc.? 5.1. Hvilken rolle spiller jeres forældre hjælper de med at reparere knallerten, gøre den ulovlig, siger de, at i ikke må? 5.2. Forklar lidt om hvad jeres forældre siger når i skal tager knallertkørekortet, køre på knallert osv.? Debatvideo: 6. Hvad ser I i fjernsynet, hører i radioen, finder på Internettet, i biografen hvad synes I er gode reklamer? Og hvad er dårlig reklame? 6.1. Kom med nogle eksempler på god reklame? 6.2. Kom med nogle eksempler på dårlig reklame? 6.3. Nævn den bedste video I har set i skolen! 9

10 6.4. Nævn den dårligste video I har set i skolen! 6.5. Hvis vi skulle lave en video, eller en anden form for reklamekampagne, der skulle fortælle jer noget om at køre sikkert på knallert på en let og forståelig måde, samtidig med at den skal ramme jeres fornuft og jeres hjerter/følelser. Hvordan skulle den så være???? 7. Opsummering, Konklusion og mange tak for deltagelsen: 10

11 11