FHM 4800 Elsted Kirkevej

Transkript

1 Bygherrerapport Prøvegravning af 2,1 ha i henhold til Århus Kommunes lokalplan nr. 741 (KUAS ) Resumé: Prøvegravning forud for byggemodning af boligområde (jf. lokalplan 741). Der blev fundet bebyggelsesspor, kogestensgruber, gruber med og uden keramik samt brydegruber til hørfremstilling. To områder vest og nord for matr. nr. 43 fordrer yderligere arkæologisk undersøgelse inden igangsættelse af anlægsarbejde (markeret med blåt).

2 Bygherrerapport Indhold Indledning... 2 Landskab og fortidsminder... 2 Undersøgelsens metode og forløb Kulturhistorisk redegørelse for udgravningens resultater Undersøgelsens perspektiver og konklusion Bilag: Oversigtsplan

3 Indledning. På anmodning fra Arkitektfirmaet Gorm Nørmark-Larsen aps, Malling Bjergevej 83, 8340 Malling har Moesgård Museum i perioden 1/12 til 6/ gennemført en prøvegravning på et 2,1 ha stort område beliggende i den nordlige udkant af Elsted forud for byggemodning (fig.1, forside). Parcellerne er omfattet af Århus Kommunes lokalplan nr Arealet berørte bl.a. den nordligste gård i Elsted og dette forhold - samt i særdeleshed nærheden til en gammel landsby - gjorde området arkæologisk interessant. Udgifterne til undersøgelsen påhviler ifølge Museumslovens 26 stk. 2 bygherre, i dette tilfælde Arkitektfirmaet Gorm Nørmark-Larsen aps., da arealet overstiger 5000 m 2. En skriftlig aftale garanterer, at omkostningerne til prøvegravningen ikke overstiger kr ,14. Al korrespondance er foretaget mellem overinspektør Niels H. Andersen, Moesgård Museum og bygherre. Original dokumentation opbevares på Moesgård Museum. Fig. 2. Udsnit af matrikelkort (Original 1) over Elsted by fra 1811(opmåling fra 1787). Blå cirkel markerer ejendommen matr. nr. 43, oprindeligt landsbyens gård nr. 8 (Kort og matrikelstyrelsen). Landskab og fortidsminder. Det lille landsbysamfund Elsted med sin middelalderkirke fra tallet er beliggende i det nordøstlige hjørne af det snart historiske Århus Amt ca. 6 km fra kysten i højt moræneterræn, der på stedet ligger mellem 60 og 70 m over havet. Landskabet er formet i den sene del af istiden, hvor Jylland blev dækket af det sidste gletscherfremstød fra øst. Herved dannedes Den Østjyske Israndslinie (fig. 3). Den befinder sig få km vest for Elsted og ses tydeligt ude mod nordvest i kraft af tårnet på den 103 m høje Møllebakken ved Todbjerg (fig. 4). Afsmeltningen, der foregik rykvist, efterlod en småbakket overflade (fig. 1, forside) overvejende af ler, som igennem mange århundredes gødskning er blevet til frugtbar muld. 2

4 Fig. 3. Den ungbaltiske Is over den jyske østkyst for ca år siden. (Kilde: S. Andersen og M. Jensen: Danske landskaber et digitalt projekt, webside Geografforlaget). Fig. 4. Udsigtstårnet på Møllebakken ved Todbjerg. Vue mod sydøst fra Den østjyske Israndslinie. (Kilde: webside Århus Amt, Møllebakken ved Todbjerg). Det gamle Elsted ligger som en ydre forpost i den moderne Århus-forstad Lystrup, hvis kraftige byudvikling for længst har opslugt de oprindelige landsbysamfund i området. Den aktuelle lokalplan er placeret i den nordlige udkant direkte i forlængelse af hovedgaden Elsted Kirkevej og inddrager gårdtomten efter matr. nr. 43 samt jord mod vest, nord og øst. Den del af lokalplanen, der befinder sig vest for Elsted Kirkevej, ligger på den sydøstlige side af en af de karakteristiske små toppede bakker. Den anden del - øst for vejen udgøres for størstepartens vedkommende ligeledes af en skråning. Her er bakken større og hælder i sydlig retning mod landsbyen. Uden for undersøgelsesområdet falder den mod øst over mod parcelhuskvarteret langs Sønderskovvej, hvor der i tidligere tid har været en udstrakt fugtig lavning. Den kan have haft en særlig betydning for bosættelsen i området, hvilket der vil blive redegjort for senere. Undersøgelsens metode og forløb. Ejendommen matr. nr. 43 var nedrevet på nær murværk fra den søndre længe, en karakteristisk østjysk kampestensbygning fra 1800-tallet. Arealet, hvor gården havde ligget, viste sig at være gravet ind i skråningen for at skabe et jævnt plateau at bygge på. Hele området var meget forstyrret i forbindelse med nedrivningen. Disse forhold gjorde, at arealet blev valgt fra i undersøgelsen. Tomten var ellers på forhånd udset som undersøgelsesobjekt for om muligt at fastslå, hvorvidt gården havde haft en eller flere forgængere. I stedet blev koncentrationen lagt på de omliggende jorder. Ved fjernelse af muldlaget blev der med maskine gravet et antal parallelle grøfter, der af pladsmæssige hensyn blev nord-syd orienterede. Et par nord for gården blev dog lagt øst-vest. Alle iagttagelser i den gullige, lerede råjord blev indmålt med GPS, og opmålingsfilerne er efterfølgende bearbejdet i GIS programmet MapInfo for udfærdigelse af plantegninger. Se vedlagte oversigtsplan. 3

5 Kulturhistorisk redegørelse for udgravningens resultater. Vest for vejen - specielt i den vestligste grøft - fremkom intensive tegn på bebyggelse i form af mørke stolpespor. Imellem optrådte der større nedgravninger fyldt med mørk kulturjord, såkaldte gruber, heraf enkelte med mange varmepåvirkede sten, måske brugt til jordstegning. Da der ingen genstandsfund kom fra dette område, er datering naturligvis vanskelig, men netop sparsomme fund og talrige stolpehuler peger på et tidspunkt senere end 2. århundrede e. Kr. (tidstavle s. 6) I den nordlige del krydsedes felterne af en øst-vestgående grøft, der jf. det ca. 200 år gamle matrikelkort over Elsted, kan være et skel fra 1800-tallet (fig. 5). Der var ligeledes stor intensitet nord for den nedrevne gård. Den nærmeste grøft var dog præget af forstyrrelser fra rydning af en bevoksning. Øst for gården afdækkedes spredte grupper af stolpehuller og gruber, tre af disse er med sikkerhed brydegrave, som blev brugt ved varmebehandling af hør til klædefremstilling. De aflange, trækulsholdige nedgravninger er i sig selv vanskelige at datere, men hør dyrkedes Fig. 5. De vestligst grøfter med mange bebyggelsesspor. En blå linie markerer et matrikelskel dokumenteret på Original 1 kortet Trods en afvigelse på op til et par meter, kan de tværgående mørke striber være rester af en skelgrøft. med sikkerhed her i landet fra og med den ældre bronzealder, selv om det er uafklaret, om det alene har været for de olieholdige frøs skyld. De ældste danske fund af hørklæde stammer fra romersk jernalder. Produktionen har stået på helt op i moderne tid (fig. 6). Planten er fugtkrævende og kan teoretisk være dyrket i den store lavning øst for lokalplansområdet (fig. 7). Den sydlige og laveste ende af grøfterne var præget af opfyld dels i form af erosion fra de højere liggende dele af bakken - dels af tykke, moderne fyldlag. Disse blev ikke gennemgravet. En gammel vejføring over marken havde ikke efterladt sig spor. Fig. 6. Næs på Sydsjælland. To brønde til rødning (vandbehandling) af hør og en aflang brydegrube fra vikingetiden. (Kilde: webside Sydsjællands Museum). I det østlige område blev der gjort enkelte keramikfund, som hørte til hhv. århundrederne før Kr. fødsel og samt tallet, altså sen vikingetid-ældre middelalder. Perioden var kun repræsenteret ved et enkelt lille skår. Det antyder ikke desto mindre, at Elsted kan være ældre end den middelalderlige kirke - en antagelse, der understreges af stednavnets betydning Bebyggelsesstedet ved Elletræerne. Navnet har sandsynligvis rødder helt tilbage i folkevandringstiden (5.-6. årh. e. Kr.), hvor bebyggelsen til gengæld kan have ligget et helt andet sted. Også syd for gården var der massive opfyldningslag, hvor bakken oprindelig har haft et mere brat fald. 4

6 Fig. 7. Prøvegravning af lokalplan 741 med angivelse af de væsentligste resultater. Med blå prikket signatur to områder med mange stolpehuller. Blå prik, hørbrydegruber. Rød stjerne, fund, primært keramik. Fra Original 1 kortet fra 1811 er med rød linie vist en gammel vej, samt med lyseblå signatur den vestlige udkant af et oprindeligt stort vådområde, nu dækket af moderne bebyggelse (Kortgrundlag: Århus Kommunes grundkort, nord op). Undersøgelsens perspektiver og konklusion. Lokalplanens vestlige og nordvestlige del rummer mange velbevarede anlæg, som forud for et eventuelt jordarbejde vil fordre yderligere arkæologisk undersøgelse jf. Museumslovens 27 stk. 4. De to arealer er på hhv m2 og 2800 m2 (se Fig.7). I den øvrige del af området giver prøvegravningens resultater ikke anledning til yderligere udgravning, men skulle der imidlertid dukke et enestående fortidigt materiale op, f.eks. en begravelse, der kan ligge helt isoleret fra det øvrige fundmateriale, skal Moesgård Museum underrettes, og sagen vil straks blive vurderet. En evt. udgravning vil være afsluttet inden for to uger efter anmeldelse. De direkte omkostninger for de arkæologiske undersøgelser påhviler ikke bygherre/grundejer. Yderligere oplysninger om de arkæologiske fund samt anmeldelse af nye skal ske til Moesgård Museum, Moesgård Allé, 8270 Højbjerg, tlf Moesgård d Dorthe Haahr Kristiansen arkæolog cand.mag. Moesgård Museum 5

7 6