Opfølgning på "Redegørelse om IT og medier i kommunens folkeskoler"

Transkript

1 Skole og klub, Økonomi og Analyse og Central IT-afdeling Sagsnr Brevid Ref. TKK/VAH/JALC Dir. tlf Opfølgning på "Redegørelse om IT og medier i kommunens folkeskoler" 10. august 2010 I august 2009 blev Redegørelse om IT og medier i kommunens folkeskoler fremlagt. Redegørelsen udsprang af Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport på skoleområdet for skoleåret 07/08. Redegørelsen blev forelagt Direktionen i september 2009 og for det afgående SBU som orienteringssag i december Hovedkonklusioner fra redegørelsen blev også fremlagt under Børn og Kulturs introduktion af det nyvalgte SBU i januar Sagen fremlægges hermed for SBU + Økonomiudvalg/Byråd som beslutningssag. Selve redegørelsen fra 2009 er fortsat baggrundsmaterialet, som der henvises til. Formålet med notatet her er at supplere med en række præciseringer og ajourføringer, som det anbefales at indarbejde i den videre proces og behandling af sagen: Dette notats anbefalinger og oplysninger i oversigtsform: 1. Netkapacitet 2. IT-rygsække 3. Elevcomputere 4. Lærercomputere 5. Elektroniske tavler 6. Drift og support fra CET-IT og i andre kommuner 7. Forsøg med Open Source 8. Nuværende finansieringsmodel og forbrug 9. Oversigt over udgifter til notatets anbefalinger v. køb/leasing 10. Modeller til finansiering. Ad 1. Netkapacitet Som beskrevet i redegørelsen, er den nuværende netkapacitet hverken tilstrækkelig eller tidssvarende; hvilket p.t. er et meget stort problem for skolerne. Det kommer bl.a. til udtryk ved en række helt konkrete daglige problemstillinger på skolerne, som f.eks.: Meget lange log-on tider som giver en masse spildtid og uro blandt eleverne Store problemer ved afvikling af Nationale test og skriftlige afgangsprøver fra Undervisningsministeriet. Udnyttelsen af indkøbte elektroniske undervisningsmidler ( Roskildepakken ) er meget ringe grænsende til umulig. Det lokale netværk er ustabilt og har alt for ringe kapacitet Helt generelt for dårlig udnyttelse af den eksisterende maskinpark. Den manglende netkapacitet - både på den enkelte skole og til/fra centrale servere - er en væsentlig og helt afgørende hindring for en fortsat forsvarlig drift og udvikling af IT- og medieområdet på skolerne i Roskilde

2 Side2/10 Kommune. En gennemgribende renovering af netværket (herunder det trådløse) samt nettets kapacitet generelt (infrastrukturen) skal som nævnt i redegørelsen prioriteres før indkøb af flere computere, da den nuværende infrastruktur ikke kan belastes yderligere, og kun på et helt utilfredsstillende niveau kan håndtere behovet p.t. Supplerende baggrundsoplysninger: Der er etableret fibernet fra internettet via rådhuset ud til alle kommunens skoler. Det skete i 2002 for skolerne i Gl. Roskilde og i forbindelse med kommunalreformen i for skolerne i det tidligere Gundsø og Ramsø. Dette svarer billedligt til, at der er bygget en 4 sporet it-motorvej ud til alle kommunens skoler. Uvildige konsulentfirmaer har vurderet, at der er en klar økonomisk fordel i at eje sin egen fiber-infrastruktur som Roskilde Kommune således gør. Langsomme svartider og manglende kapacitet i den daglige it-anvendelse på mange af skolerne skyldes således ikke, at den grundlæggende kabelinfrastruktur ikke er ført frem til skolerne. Det er den. Udfordringen består i, at det såkaldt aktive endeudstyr, der transmitterer it-signalerne hen over fiberkablerne, er forældet og for ringe. Store dele af det udstyr, der står på skolerne, er 10 år eller mere. En øgning af netkapaciteten er derfor helt afhængig af, at der foretages en udskiftning af dette aktive transmissionsudstyr til mere moderne udstyr. Endvidere er selve den interne (pds-)kabling på en række af skolerne i en dårlig og utidssvarende forfatning. For at få et mere præcis overblik over disse forhold bad den centrale IT-afdeling i 2008 firmaet Kemp og Lauridsen om en grundig vurdering af, hvad der skulle til for at få moderniseret kommunens netværk. Den samlede udgift blev i den forbindelse opgjort til ca. 9 mill. kr. Siden da har skolerne øget behovet for at udbygge med især trådsløst netværk internt på gange og i lokaler, hvilket betyder, at det samlede finansieringsbehov i år er 10 millioner kr. til netværk på skolerne. I it-tekniske termer vil en sådan investering øge hastigheden til skolerne fra i dag under 100 megabit til 1000 megabit og give klart bedre svartider på de nyere pc'erne på de enkelte skoler. I dag har kun en enkelt skole en netkapacitet på 1000 megabit. Alle øvrige har 100 megabit eller mindre. Investering i renovering af infrastruktur/netkapacitet: kr fordelt sådan: Intern kabling på flere skoler (tilbud foreligger): 5 mill. kr. Netværksudstyr (switche, antenner etc.) kr. 4.5 mill. kr Trådløst netværk på alle skoler: kr en årlig afledt driftsudgift (service og vedligehold) på kr. De 10 mill. er tidligere beregnet og ansøgt af den centrale IT-afdeling i forbindelse med budgetproceduren i Roskilde Kommune for 2009, men blev dengang ikke prioriteret i budget Ad 2. IT-rygsække Der er stort behov for udvikling af dette tilbud til kommunens dyslektiske elever herunder en ny finansieringsmodel, der modsvarer den øgede tilgang af elever med behov for dette hjælpemiddel og skolernes nuværende ulige økonomiske belastning. Det anbefales derfor, at alle væsentlige udgifter til IT-rygsække finansieres over en central pulje. I dag afholder skolerne selv hovedparten af udgifterne til anskaffelse og drift af IT-rygsække med et samlet beløb der i 2009 var på ca ,- kr. I notatets punkt 10 om forskellige finansieringsmodeller peges der i at par af modellerne på at denne nuværende udgift indarbejdes og medgår som en del af en ny central finansiering af IT-rygsække. Projektet med IT-rygsække startede i år 2005 og vil først være fuldt indfaset i år 2015, når de første elever der fik en IT-

3 Side3/10 rygsæk forlader 9.- eller 10. klasse. Konsekvensen heraf er, at budgettet for IT-rygsækkene vil være jævnt stigende frem til det er fuldt indfaset. Øget udgifter årligt frem til 2015: Forventet årlig tilgang på 50 elever á kr = kr pr. år Driftsudgift til hardware samt udskiftning af forældet udstyr: 1 mio. pr. år. stigende til 1.7 mill kr Driftsudgift til elektroniske bøger på kr. pr. år Ad 3. Elevcomputere Med hensyn til at sikre adgang til og udnyttelse af et tilstrækkeligt antal computere i undervisningen kan forskellige strategier forfølges. Nogle kommuner vælger at forsyne samtlige elever på eksempelvis 4. - og 7. klassetrin med en bærbar computer, mens andre kommuner lægger op til, at eleverne i videst muligt omfang medbringer og benytter egne computere på skolen. Arbejdsgruppen anbefaler for de kommende år en strategi, der tilgodeser begge disse synsvinkler, hvor Roskilde Kommune således stiller et fornuftigt antal computere til rådighed for eleverne, men hvor det samtidig muliggøres, at elever kan medbringe egne computere, idet arbejdsgruppen mener, at udviklingen på den lange bane går den vej. Mht. antallet af computere, som kommunen bør tilvejebringe, er målet i første omgang kun at komme op på en kapacitet på 3 elever pr. computer, som er gennemsnittet i Benchmarkundersøgelsen fra 2009, hvor niveauet i Roskilde blev sammenlignet med 8 kommuner ( Billund, Frederiksberg, Gentofte, Hedensted, Hvidovre, Køge og Svendborg). I IT- og medieredegørelsen fra august 2009 oplyses det, at der på kommunens skoler var én pc pr. 5,0 elever. For at indhente efterslæbet og nå op på Benchmarkgennemsnittet (samt få udskiftet de forældede elevmaskiner) skal der min. anskaffes 1200 nye pc ere til en gennemsnitspris af ca kr. pr. stk. samt skaffes finansiering til den afledte årlige driftsudgift og løbende udskiftning af forældede maskiner. Det anbefales, at anskaffelsen sker på én gang med henblik på at opnå den mest fordelagtige pris. Med den foreslåede nyanskaffelse i 2012 vil antallet af tidssvarende og anvendelige elevcomputere på skolerne ligge på omkring hvoraf de 1200 så vil være nye. I notatets udgiftsoversigt (pkt. 9) er der i de efterfølgende 3 år kalkuleret med en løbende udskiftning med 600 stk pr. år og endelig de sidste 1200 stk i På dette punkt er notatet revideret og ajourført i.f.t. den oprindelige redegørelse, så det i højere grad svarer til de faktiske forhold og til et realistisk prisniveau. Investering i 2012: 1200 x 6.000= 7,2 mio. kr. Afledt årlig driftsudgift for IT-afdelingen 1.5 mio. kr. pr. år Løbende udskiftning af forældede maskiner: = 3.6 mill/år og i mill kr Ad 4. Lærercomputere I redegørelsen fra august 2009 var anbefalingen, at alle lærere i Roskilde skulle udstyres med en bærbar pc, som et helt naturligt og nødvendigt arbejdsredskab til forberedelse og gennemførelse af undervisningen.

4 Side4/10 Efter medieskattens indførelse pr må det forventes, at beskatningen af lærernes arbejdsredskab gør det vanskeligt - nærmest umuligt i praksis at tildele hver lærer en pc. Efter medieskattens indførelse anbefales det derfor, at forøge antallet af bærbare pc ere til lærernes forberedelse på skolerne med 200 pc ere. I dag er der én pc pr. 5,1 lærer, hvor det tilsvarende tal i benchmark-undersøgelsen ligger på én pc pr. 3,8 lærere i gennemsnit. Den foreslåede forøgelse vil give et gennemsnit på en pc pr. 2,8 lærere. Investering i 2012: 200 x 6.000= 1,2 mio. kr. Afledt driftsudgift for IT-afdelingen 0,2 mio. kr. pr. år Løbende udskiftning af forældede maskiner: = 0.3 mill/år og i mill kr Ad 5. Elektroniske tavler I redegørelsen anbefales det, at der udarbejdes en flerårig kommunal investeringsplan for udbygning af området med det mål, at alle klasselokaler i kommunen har elektroniske tavler (som det er tilfældet i andre kommuner). Det anbefales, at denne investering gennemføres over en periode på 4 år fra 2011 til Arbejdsgruppen foreslår, at der indføres en decentral medfinansiering for skolerne på 25 % af beløbet (den samlede pris er ca kr. pr. tavleanlæg), således at de elektroniske tavler anskaffes i takt med, at de efterspørges på skolerne ud fra et pædagogisk synspunkt, sådan at de reelt vil blive anvendt på et mere avanceret niveau end blot som en projektor. Udgiften, der indregnes her i central finansiering udgør således udelukkende 75% af de samlede udgifter til investeringen. Central investering i årene : 13,5 mio. kr. i anlæg. Der er ingen afledte driftsudgifter. Ad 6. Drift og support fra CET-IT og i andre kommuner I 2006 besluttede direktørerne for den daværende Centralforvaltning (som IT-afdelingen hørte under) og Skole- og Børneforvaltningen (som skolerne og skolernes IT hørte under) at foretage overflytning af Skole- og børneforvaltningens Skole-IT-enhed til kommunens centrale IT-afdeling. I forbindelse med overflytningen blev der samtidig overført et årligt løn- og driftsbudget på ca. 1.2 mill kr fra Skole- og børneforvaltningen til den centrale ITafdeling (til bl.a. 2 IT supportmedarbejdere). Formålet med overflytningen var dels et ønske om at styrke området, at gøre det mindre sårbart samt at spare ressourcer til drift af den basale infrastruktur (netværk, servere, serverrum) mens den daglige service skulle være differentieret ud fra en betragtning om, at skolerne kræver en anden form for service end kommunens administrative arbejdspladser. I skolernes daglige service spiller skolernes it-vejledere således også en vigtig rolle for, at undervisningen kan gennemføres på trods af evt. fejl på it-udstyret. Dette koncept er i vid udstrækning blevet ført ud i livet, men de manglende investeringer i netværk (jf. notates pkt 1) har været en afgørende hindring for, at skolerne har oplevet en reel forbedring på den tekniske side (svartider og kapacitet).

5 Side5/10 Det er vurderingen hos ledelsen af direktørområdet for skolerne såvel som i it-afdelingen, at dette koncept med en fælles, rationel basisdrift af skolernes og kommuneadministrationens it samt en differentieret og styrket daglig service for nærværnede er det rigtige koncept for Roskilde kommune. Man kan overveje at udbyde opgaven med at drifte og servicere skolernes it til et privat firma. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det vil blive en dyrere løsning for kommunen. Kommunen vil med en udlægning af skole-it-opgaven fortsat skulle afsætte interne ressourcer til at koordinere it-anvendelsen samt til at foretage en løbende kontrakt og leverandørstyring. Drift og support i sammenlignelige kommuner Fra den tidligere omtalte Benchmarkanalyse er herunder udtrukket specifikke nøgletal, som baggrundsoplysninger: Organisering af drift og support af skole-it. De sammenlignelige kommuner har flere forskellige organiseringsformer for Skole-IT. 3 er organiseret som en integreret del af den administrative IT-afdeling, 3 med en selvstændig skole-it afdeling organiseret i den centrale itafdeling og endelig en enkelt med en helt selvstændig skole-it afdeling. Der kan ikke ud fra organiseringen alene registreres eller udledes nogen målbar forskel, ligesom tilfredsniveauet blandt brugere ikke er målt objektivt i forhold til organiseringsformen. Kommunernes subjektive vurdering af organiseringsformen er mere positiv i forbindelse med en selvstændig organisering af Skole-IT (uanset placeret i IT-afdelingen eller ej). Der udtrykkes udfordringer for skole-it i kommuner, hvor samme supportfunktion skal prioritere opgaverne mellem administrativ og undervisnings it. Placering af budget/økonomi centralt / decentralt. Der er en hel klar tendens til, at økonomien flyttes fra at være den lokale skoles, til central budgettering og styring. Flere af kommunerne opgraderer, tillige i disse år med massiv økonomi til skoleområdet. Eksempelvis er Køge i gang med renovering af deres infrastruktur hvortil der er budgetteret med over 22 mill.kr. Frederiksberg Kommune investerer p.t. over 45 mill.kr. til en opgradering af hele it- og medie området på skolerne, og i Helsingør har man afsat 120 mill. til skole-it bl.a. til anskaffelse af over 500 elektroniske tavler i sommeren Budgetter/økonomi er placeret: Økonomi Roskilde Hedensted Køge Gentofte Frederiksb. Svendborg Næstved Styres/budgetteres centralt nej delvis ja Ja ja ja ja Styres/budgetteres Delvis delvist delvist Decentral/skolerne Ja delvis invest invest invest nej Roskilde er markant anderledes ved lade de enkelte skoler afholde en stor del af den samlede økonomi til skole-it, dog undtaget ca. 3 mill.kr. der p.t. ligger i it-afdelingen og forvaltningen. Den model giver sig bl.a. udslag i, at prioriteringen af skole-it sammen med den øvrige drift af skolen, ikke synes at tilgodese it og medier i tilstrækkeligt omfang, hvilket f.eks. kan ses af følgende:

6 Side6/10 Roskilde Hedensted Køge Gentofte Frederiksb. Svendborg Næstved Elever pr PC 5,0 2,6 2,5 3,0 3,9 4,2 3,5 Som det fremgår er eleverne i Roskilde markant flere til at dele en PC end de øvrige kommuner. Den budgetmæssige placering, stort set centralt hos alle andre, vurderer de deltagende kommuner som en stor fordel styringsmæssigt, til at fastlægge en fælles it-standard skolerne imellem, samt som forudsætning for bedre beslutningsprocesser, når it friholdes fra skolernes øvrige økonomiske prioriteringer. Det anbefales derfor at Roskilde Kommune omlægger såvel it-driften som it-investeringer til central budgettering og styring. Ressourcer til teknisk support sammenlignet med andre kommuner. Den service til skolernes IT der stilles til rådighed er markant lavere i Roskilde end i de øvrige kommuner, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved sammenligning af den økonomi der p.t. er afsat: Driftsomkostning Roskilde Hedensted Køge Gentofte Frederiksb. Svendborg Næstved pr skolepc ? Samme problematik kan belyses ved antallet af medarbejdere der servicerer skolerne: Roskilde Hedensted Køge Gentofte Frederiksb. Svendborg Næstved Supportmedarb Brugere pr supportmedarb PC pr supportmedarb Den overordnede brugertilfredshed med it-support er målt og her placerer Roskilde sig dog over benchmark gennemsnittet omend det generelle niveau ligger meget lavt. Flere kommuner giver udtryk for, at de seneste massive investeringer ikke er slået igennem endnu, da projekterne i stort omfang stadig er under implementering. Sammenfattende anbefales det, at IT-afdelingen udvides med 2 ekstra medarbejdere - alene med Skole-IT support som deres daglige arbejdsområde forankret i den centrale IT-afdeling. Til hver af disse nye og gamle medarbejdere knyttes ca. 4 skoler, som deres skoler som primært ansvarsområde. Årlig driftsudgift (primært løn) til 2 ekstra supportmedarbejdere: 0.9 mill kr 7. Forsøg med Open Source I 2009 blev der på Lynghøjskolen i Svogerslev gennemført et omfattende pilotprojekt hvor anvendelse af Open Source blev grundigt testet med henblik på en evt. besparelse på kommuneniveau på omkring 1 mill kr/år. Forsøget blev gennemført i et tæt samarbejde mellem den centrale IT-afdeling og skolens erfarne IT-vejledere.

7 Side7/10 Konklusionen på forsøget blev, at de uhensigtsmæssigheder ved brugen af Open Source som blev registreret og oplevet p.t. rummer for mange uløste udfordringer. På den baggrund blev det besluttet at lægge projektet i skuffen ind til videre. Vurderingen var dog, at projektet kan blive aktuelt igen inden for en årrække. Ad 8. Nuværende finansiering og forbrug Som det eneste institutionsområde betaler skolerne p.t. driftsbidrag for brugen af IT til den centrale IT-afdeling. Skole-IT bør fremover finansieringsmæssigt ligestilles med brugerne af kommunens administrative netværk, hvor IT-afdelingen afholder samtlige udgifter til etablering, drift, afvikling samt udskiftning. I dag betaler skolerne for deres computere via en årlig afgift til den centrale IT-afdeling, og for 2010 er der opkrævet et beløb baseret på antallet af PC er, dvs. i alt næsten 2,8 mio. kr. Det anbefales, at man fra budget 2011 overfører udgifter og budgetbeløb til IT-afdelingen svarende til den afgift, skolerne i dag skal betale til IT-afdelingen. Samtlige ordinære driftsudgifter inden for det aftalte IT-serviceniveau vil derefter afholdes af IT-afdelingen (ITserviceniveauet beskrives overordnet i en aftale mellem de to berørte direktørområder). Skolerne vil således udelukkende skulle anvende budgetmidler til IT-hardware eller software, hvis de har ønsker, der ligger ud over det serviceniveau, der er aftalt mellem Skoleområdet og IT-afdelingen. Hvis skolerne således køber PC er eller andet udstyr ud over det aftalte IT-serviceniveau, vil der fortsat decentralt skulle ske en betaling af afledt drift pr. PC til IT-afdelingen. Det nuværende forbrug til skole-it fremgår af denne tabel: Årlige udgifter pt tal CET-IT (driftsafgift) Øvrig IT og medier * Skolerne i alt Programlicenser mv Skoleafdelingen i alt CET-IT (driftsmidler) IT-afdelingen i alt Udgifter i alt Ud over de i tabellen nævnte udgifter anvendes endvidere ressourcer til skolernes IT-vejledere (på skoleniveau) og til IT-konsulenten i Skoleafdelingen. Disse udgifter forudsættes fortsat, uden at fremgå yderligere af dette notat. Ad 9. Oversigt over udgifter til notatets anbefalinger v. køb/leasing I den oprindelige IT-redegørelse var de afledte investerings- og driftsudgifter opstillet i en flerårig økonomioversigt. Denne økonomioversigt er nu nøje gennemanalyseret og opdateret med både etablerings- og driftsudgifter ved henholdsvis anlæg og leasing.

8 Side8/10 Tabellen herunder viser udgifterne til dette notats anbefalinger i oversigtsform. For en detaljeret oversigt, se vedlagte bilag. Investeringsmodel Køb Ved køb i kr I alt Net IT-rygsæk Elev-pc'er Lærer-pc'er Elektroniske tavler Forbedring af IT support til skolerne Samlede årlige udgifter Heraf driftsudgifter Heraf anlægsudgifter Investeringsmodel Leasing Ved leasing i kr I alt Net It-rygsæk- ej leasing Elev-pc'er (leases over 4 år) Lærer-pc'er (leases over 4 år) Elektroniske tavler (leases over 10 år) Forbedring af IT support til skolerne Samlede årlige udgifter Heraf driftsudgifter Heraf leasingudgifter Den store forskel mellem de to investeringsmodeller er, at leasing indebærer en indfasning af udgiften, så det bliver billigere de første år. Derfor bliver den samlede udgift i perioden mindre ved leasing end ved køb. Den løbende udgift i årene efter 2016 vil være højere i leasingmodellen, både fordi, der er fortsatte leasingudgifter på de to 10 års leasinger, og fordi den fortsatte udskiftning af elev-pc ere og lærer-pc ere hvert 4. år med leasingfinansiering vil være dyrere som følge af leasingrenten. Leasingrenten afhænger af fx om, der vælges fast eller variable leasingrente. De konkrete forslag er af forvaltningen herunder prioriteret i 2 pakker, hvor pakke 1 har højeste prioritet: Pakke 1: Renovering og optimering af netkapaciteten Styrkelse af drift og support fra CET-IT IT-rygsække (anskaffelse og drift) Pakke 2: Elevcomputere (anskaffelse og drift) Elektroniske tavler (anskaffelse)

9 Side9/10 Lærercomputere (anskaffelse og drift) Fælles for begge pakker er desuden, at de enkelte anbefalinger til forbedringer også er nævnt i prioriteret rækkefølge forstået sådan at f.eks. elevcomputerne fra pakke 2 har højeste prioritet i pakke 2. Ad 10. Modeller til finansiering Alle modellerne forudsætter, at skolernes nuværende årlige driftsbidrag til Central IT på ca. 2.8 mill kr, indgår som finansiering. Herudover er det efter interne omprioriteringer/besparelser i Skoleafdelingen lykkedes at reservere 0,5 mio. kr. fra forvaltningens egne IT-midler i budget 2010 (alene i 2010). I finansieringsoversigterne nedenfor er det antaget, at de 0,5 mio. kr. overføres til 2011 til medfinansiering af renovering og optimering af netkapaciteten. Alternativt vil der kunne afholdes udgifter til netkapacitet for 0,5 mio. kr. i 2010, og udgifterne i 2011 vil falde tilsvarende. Der kan peges på finansieringsmodeller, som indebærer en større eller mindre grad af medfinansiering fra skolerne. Oversigten nedenfor viser restfinansieringsbehovet for pakke 1 og pakke 2 samlet for hver af følgende tre modeller: - Model 1: Skolerne medfinansierer elektroniske tavler med 25 % af købsprisen hhv. leasingudgiften - Model 2: Skolerne medfinansierer elektroniske tavler som i model 1 og medfinansierer IT-rygsække med den nuværende opgjorte udgift, på kr. om året - Model 3: Skolerne medfinansierer elektroniske tavler og IT rygsække, som i model 2, og medfinansierer desuden med halvdelen af deres nuværende anslåede udgift til øvrig IT og medier. Restfinansieringsbehov ved investeringsmodel Køb Ved køb i kr I alt Samlede årlige udgifter model model model Restfinansieringsbehov ved investeringsmodel Leasing Ved leasing i kr I alt Samlede årlige udgifter model model model I tabellerne er givet en oversigt over det samlede restfinansieringsbehov. Det samlede restfinansieringsbehov for den 6 årige periode er mellem 47 og 71 mio. kr, afhængigt af valg investerings- og finansieringsmodel. Restfinansieringsbehovet i årene efter 2016 vil være ca mio. kr. årlige, afhængigt af valg af model.

10 Side10/10 Hvis der vælges mindre end hele udgiftsscenariet vil restfinansieringsbehovet naturligvis være mindre. Nedenfor er vist restfinansieringsbehovet ved henholdsvis køb og leasing af pakke 1 samt henholdsvis køb og leasing af pakke 1 + elevpc ere, under forudsætning af, at skolerne medfinansierer IT-rygsække med den nuværende opgjorte udgift, på kr. om året. Restfinansieringsbehov for pakke I alt ved køb ved leasing Restfinansieringsbehov for pakke 1 + elevpc'er I alt ved køb ved leasing Hvis pakke 1 vælges er forskellen på køb og leasing, at udgiften til renovering og optimering af netkapaciteten enten afholdes i år 2011 eller leases over 10 år. Hvis pakke 1 + elevpc er vælges er forskellen på køb og leasing, udover forskellen vedr. netkapaciteten, at elevpc ere enten købes det år, de anskaffes, eller leases over 4 år. Arbejdsgruppen bag dette notat: Skolechef Lars Hansen, Skole og klub IT-chef Ole Bech, CET-IT IT konsulent Bob Groth, Skole og klub John V Christiansen, konsulent for skolernes læringscentre, Skole og klub Chefkonsulent Jan Theisen Grann, Børne- og kultursekretariatet Specialkonsulent Tina Krøis Kjærsgaard, Økonomi og analyse Pæd. udviklingschef Vagn F. Hansen, Skole og klub.