Modul IV - Affald. Nyborg den 18. maj 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modul IV - Affald. Nyborg den 18. maj 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt"

Transkript

1 Modul IV - Affald Nyborg den 18. maj 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

2 2 Dagens emner Affaldsreguleringens struktur Affaldsplanlægning, affaldsregulativer og affaldshierakiet Affaldsgebyrer og afgifter Affaldsregulering i miljøgodkendelser Forholdet mellem MBL 19 og 33 Tilsyn og håndhævelse særlige udfordringer på affaldsområdet Herreløst/henkastet affald Samspillet mellem jordflytnings- og affaldsbekendtgørelsen

3 3 Affaldsreguleringens struktur Det retlige hierarki på affaldsområdet: EU-traktaten (Lissabon) Affaldsdirektivet m.fl. Forordningen om overførsel af affald (Basel-konventionen) Miljøbeskyttelsesloven Affaldsbekendtgørelsen m.fl. Retspraksis: Domme Statsforvaltningens udtalelser/afgørelser Miljøstyrelsens vejledende udtalelser De kommunale affaldsregulativer

4 4 EU-traktaten Lissabontraktatens artikel 191 fastlægger de overordnede rammer for EU s miljøpolitik, og det er samtidig den retlige ramme, som EU-domstolen anvender, når den skal fortolke direktivernes formål og anvendelse, herunder medlemsstaternes implementering Art. 191, stk. 2: Unionens politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Unionen. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.

5 5 Affaldsdirektivet Affaldsdirektivet er det generelle overordnede direktiv a la miljøbeskyttelsesloven i Danmark som fastlægger de almindelige principper for affaldshåndteringen i den Europæiske Union. Affaldsdirektivet indfører bl.a. en lang række definitioner, jf. artikel 3. Affaldsdirektivet indfører affaldshierarkiet, som er normerende for prioriteringen i lovgivningen og politikken, jf. artikel 4. Affaldsdirektivet fastlægger, hvornår affald kan klassificeres som nyttiggørelse eller bortskaffelse, hvilket har afgørende betydning for mulighederne for at importere eller eksportere affald, jf. bilag I og II

6 6 Affaldsdirektivet Affaldsdirektivet fastlægger forureneren betaler-princippet, jf. artikel 14 Hotel Futura (sag C-254/08): En italiensk kommune havde fastsat prisen for afhentning af dagrenovation ud fra størrelsen af det beboelige areal. En række hoteller fik dermed en meget stor regning for dagrenovation Hotellerne betalte en uforholdsmæssig stor andel af regningen for håndtering af dagrenovation, og det, mente de, var i strid med forureneren betaler-princippet.

7 7 Affaldsdirektivet Hotel Futura (sag C-254/08): EF-domstolen fastslog: Forureneren betaler-princippet indebærer, at medlemsstaterne i princippet skal sikre, at samtlige brugere af en kollektiv ordning afholder omkostningerne forbundet med håndteringen af det pågældende affald Det er imidlertid op til medlemsstaterne at beslutte form og midler Det vil ofte være vanskeligt og urimeligt byrdefuldt at sikre milimeterdemokrati EU-retten fastsætter alene krav om, at der anvendes objektive og egnede kriterier Det anvendte kriterium var egnet til ud fra gennemsnitsbetragtninger at fastslå affaldsproduktionen

8 8 Affaldsdirektivet Affaldsdirektivet fastslår principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed, jf. artikel 16 Principperne tager sigte på, at der lokalt, nationalt og på EU-niveau etableres tilstrækkelig affaldshåndteringskapacitet, hvorved man søger miljøproblemet håndteret ved så tæt på kilden som muligt, og fællesskabet bliver samlet i stand til selv at håndtere sine miljøproblemer Eksempelvis er der mulighed for at vedtage forbud mod import/eksport af affald til bortskaffelse

9 9 Affaldsdirektivet Der kan dog ikke nedlægges et forbud mod import/eksport af affald til nyttiggørelse med henvisning til principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed Chemische Afvalstoffen Dusseldorp sag C-203/96: Holland gjorde indsigelse mod en udførsel af to partier oliefiltre på henholdsvis og 60 tons til nyttiggørelse i Tyskland med henvisning til principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed Berettigelsen heraf blev anfægtet af den tyske modtager

10 10 Affaldsdirektivet Chemische Afvalstoffen Dusseldorp sag C-203/96: Den nationale domstol spurgte EF-domstolen om navnlig følgende: 1. Er der hjemmel i transportforordningen til at gøre indsigelse mod overførslen af affald til nyttiggørelse med henvisning til principperne om egenkapacitet og nærhed? 2. Kan der på grundlag af traktatens kildeprincip gøres indsigelse mod overførslen af affald til nyttiggørelse? I forhold til det første spørgsmål fastslog domstolen, at forordningens systematik kun gav grundlag for at gøre indsigelse mod udførsel af affald til bortskaffelse på grundlag af principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed.

11 11 Affaldsdirektivet Chemische Afvalstoffen Dusseldorp sag C-203/96: EF-domstolen fastslog endvidere, at systematikken var udtryk for de forskellige roller, som var tiltænkt de to typer af affald i udviklingen af EU s miljøpolitik, og at miljøpolitikken alene kunne realiseres, såfremt affald til nyttiggørelse kunne bevæge sig frit EF-domstolen fastlog herefter, at direktivet og forordningen måtte fortolkes således, at der ikke heri var hjemmel til at gøre indsigelse mod udførsel af affald til nyttiggørelse

12 12 Affaldsdirektivet Chemische Afvalstoffen Dusseldorp sag C-203/96: Med hensyn til det traktatfæstede kildeprincip konstaterede domstolen, at et forbud begrundet heri skulle være i overensstemmelse med reglerne om varernes fri bevægelighed, og at reglen derfor skulle være miljømæssigt tvingende nødvendigt EF-domstolen konstaterede herefter, at selve affaldets karakter af at være egnet til nyttiggørelse talte imod, at der var væsentlige miljøhensyn, der talte for et udførselsforbud med henvisning til kildeprincippet. EF-domstolen konstaterede også, at der ikke konkret var grundlag for at tale om tvingende miljømæssige hensyn

13 13 Affaldsdirektivet Affaldsdirektivet stiller krav om national affaldshåndteringsplan, jf. artikel 28 Affaldsdirektivet stiller krav om affaldsforebyggelsesprogrammer, jf. artikel 29 Affaldsdirektivet stiller krav om effektiv håndhævelse, jf. artikel 36

14 14 Affaldsdirektivet Centrale definitioner og bestemmelser: Art. 3, nr. 1 (affaldsbek. 2, stk. 1): affald: ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med Art. 3, nr. 5 (affaldbek. 3, nr. 6): affaldsproducent: enhver, hvis aktivitet frembringer affald (den oprindelige affaldsproducent), eller enhver, der foretager en forbehandling, blanding eller andet, som medfører en ændring af dette affalds karakter eller sammensætning Art. 3, nr. 9 (affaldsbek. 3, nr. 33): affaldshåndtering: indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed, og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleres virksomhed

15 15 Affaldsdirektivet Nyttiggørelse vs. Bortskaffelse Bilag I opregner bortskaffelsesoperationerne Bilag II opregner nyttiggørelsesoperationerne EU-domstolen har slået fast, at bilagene ikke er en udtømmende opregning af de mulige bortskaffelses- henholdsvis nyttiggørelsesoperationer Sondringen har stor betydning i forhold til navnlig overførsel af affald samt kravene til miljøgodkendelse

16 16 Øvrige direktiver af relevans for affaldsområdet Deponeringsdirektivet IE-direktivet Miljøansvarsdirektivet Produktansvarsdirektiverne (WEEE, ELV, batterier) Emballagedirektivet

17 17 Transportforordningen Forordningen om overførsel af affald tager bl.a. sigte på at implementere den såkaldte Basel-konvention Basel-konventionen handler om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf Forordningen tager sigte på at kontrollere og begrænse sådanne overførsler Forordningen indfører et totalharmoniseret regime for overførsel af affald til og fra unionen samt mellem medlemslandene i unionen. Der indføres forskellige procedurer for overførsel af affald, som afhænger af affaldets klassificering

18 18 Transportforordningen Det grundlæggende princip er, at der skal være styr på det affald, som kan udgøre et reelt og alvorligt miljøproblem, hvis det ikke håndteres på miljømæssig forsvarlig vis Det affald, som ikke i samme udstrækning udgør en risiko for miljøet, skal derimod kunne bevæge sig frit i EU s indre marked Affald til bortskaffelse samt i hovedsagen affald til nyttiggørelse, som ikke er omfattet af den grønne liste (bilag III) Sondringen mellem bortskaffelse og nyttiggørelse bliver central Historisk eksempel i Luxembourg-dommen (Sag C-228/00)

19 19 Transportforordningen Det grønne affald til nyttiggørelse skal blot ledsages af bestemte oplysninger Det øvrige affald skal anmeldelse forudgående og opnå samtykke fra afsendelses-, transit- og modtagelsesmyndighederne Der er med andre ord mulighed for at gøre indsigelse iht. de indsigelsesgrunde, som findes i forordningen Eksempelvis forkert klassificering ASA-dommen Kommunerne har tilsynsopgaven, indtil affaldet rammer vejene Problematik omkring MST s klassificeringsvejledning og retspraksis

20 20 Miljøbeskyttelsesloven Kap. 5 omhandler affaldshåndteringen inde på ejendommen/virksomheden og de vilkår herom, som fastsættes i miljøgodkendelsen Kap. 6 omhandler affaldshåndteringen efter, at affaldet har forladt ejendommen, hvor den er frembragt Generalklausulen findes i miljøbeskyttelseslovens 43: Enhver, der frembringer, opbevarer, sorterer eller håndterer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord. Udtryk for en implementering af forureneren betaler-princippet, jf. forarbejderne Vag og elastisk lovbestemmelse, men strafbelagt!

21 21 Miljøbeskyttelsesloven 43 har sammen med 46 givet anledning til forvirring om, hvorvidt der gælder et grundejeransvar på affaldsområdet Et praktisk relevant problem, fordi det ofte ikke er grundejeren, som har placeret problematisk affald på hans ejendom 46: Myndighederne kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares og håndteres på forsvarlig måde. Der er i lyset af bl.a. Rockwool-dommen næppe grundlag for et objektivt grundejeransvar i miljøbeskyttelsesloven Særskilt indført efterfølgende med miljøerstatningsloven, jordforureningsloven og miljøskadeloven

22 22 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven indeholder herudover i forhold til affald primært sektorregulering Dvs. bemyndigelser til miljøministeren til at fastsætte rammerne for affaldshåndteringen, herunder regler om: De kommunale ordninger, regulativer og benyttelsespligten Registre over affald, transportører, affaldsbehandlere m.v. Kommunale behandlingsanlæg for genanvendeligt erhvervsaffald Kompetencefordeling mellem stat og kommune ved klassificering af skibe Benchmarking m.v.

23 23 Miljøbeskyttelsesloven Der er dog en vis direkte regulering: 47 fastsætter krav om kommunale affaldsplaner 47a fastsætter krav om national affaldsplan 48 fastsætter dog rammerne for gebyrfastsættelsen, som dog pr. 1. januar 2010 er blevet tæt reguleret i affaldsbekendtgørelsen kan er blevet til skal, og kommunerne er derfor blevet forpligtet til at gebyrfinansiere håndteringen af alt affald med undtagelse af herreløst affald 49 handler om kommunale fællesskabers håndtering af affald fra andre kommuner end interessentkommunerne 50 fastsætter krav om, at nye deponeringsanlæg ejes af offentlige myndigheder

24 24 Affaldsbekendtgørelsen Det er en slags rammebekendtgørelse, som omfatter alt det affald, som ikke er omfattet af specialregulering som WEEE, ELV, batterier, emballage, restproduktbekendtgørelsen m.v. Implementerer store dele af affaldsdirektivet, herunder definitionerne og forureneren betaler-princippet Fastlægger den materielle ramme for den kommunale affaldshåndtering og regulerer det kildesorterede erhvervsaffald til materialenyttiggørelse Klassificering Affaldsplaner Regulativer, herunder specifikke krav til visse ordninger Gebyrer Affaldsdatasystem, regulativdatabase, affaldsregister Krav om kildesortering

25 25 Affaldsreguleringens struktur I Danmark er udgangspunktet, at kommunerne står for affaldshåndteringen Strukturen var oprindeligt overordnet Kommunerne kortlagde affaldsproduktionen og planlagde for håndteringen De etablererede den nødvendige indsamlings- og behandlingskapacitet Til gengæld skulle affaldsproducenterne benytte de kommunale faciliteter To større ændringer gør det kompliceret EU har liberaliseret det europæiske marked for affald til nyttiggørelse Gennem en forordning om overførsel af affald mellem medlemsstaterne Kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald er ikke længere en kommunal opgave

26 26 Ansvarsfordelingen - udgangspunktet Miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 1, fastslår udgangspunktet: Kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven Bestemmelsen indebærer, at håndtering af affald er en kommunal opgave, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i lovgivningen. Dette sikres ved, at den oprindelige affaldsproducent er forpligtet til at benytte den kommunale ordning, som er regulativfastsat, og som omfatter det affald, som er frembragt, jf. miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 3, og affaldsbekendtgørelsens 39, stk. 1, og 47, stk. 1. Virksomheder er dog berettigede til at eksportere forbrændingsegnet affald til nyttiggørelse, jf. affaldsbekendtgørelsens 47, stk. 2.

27 27 Ansvarsfordelingen - undtagelsen Miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 6, 1. pkt., fastslår den vigtigste undtagelse: Stk. 3 finder ikke anvendelse på indsamlingsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. I affaldsbekendtgørelsen er betydningen og indholdet af dette præciseret i 24, stk. 3: Kommunalbestyrelsen må ikke etablere ordninger for eller tilbyde indsamling af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra virksomheder, jf. dog 40, stk. 1, 41 og 42 Kommunalbestyrelsen kan dog fortsat lade kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra kommunens egne institutioner og virksomheder være omfattet af ordninger for affald egnet til materialenyttiggørelse

28 28 Ansvarsfordelingen - undtagelsen I affaldsbekendtgørelsens 84, stk. 1, gælder et tilsvarende forbud for kommunale behandlingsanlæg: Kommunale behandlingsanlæg må ikke varetage indsamling eller behandling af kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, jf. dog stk. 2 og 3. Et kommunalt behandlingsanlæg, ejet af en kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab, kan behandle kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse fra kommunens eller kommunernes egne institutioner og virksomheder. Et kommunalt behandlingsanlæg kan behandle kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse fra andre virksomheder end de af stk. 2 omfattede, i det omfang det er i overensstemmelse med en af Miljøstyrelsen godkendt anmeldelse, jf. 99. Med bestemmelsen overlades det som udgangspunkt til markedet at håndtere erhvervsaffald til materialenyttiggørelse. Dette betyder samtidig, at kommunerne som udgangspunkt ikke må håndtere erhvervsaffald til materialenyttiggørelse. Der er dog undtagelser

29 29 Ansvarsfordelingen undtagelsen til undtagelsen Affaldsbekendtgørelsens 40, stk. 1, fastslår, at virksomhederne skal have adgang til de kommunale genbrugspladser: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde både virksomheder, som er hjemhørende i kommunen, og de virksomheder, som ikke er hjemhørende i kommunen, herunder udenlandske virksomheder, adgang til mindst én genbrugsplads, jf. dog stk. 3 Ordningen giver virksomhederne adgang til genbrugspladsen med affald, der i karakter svarer til det, husholdninger har adgang med

30 30 Ansvarsfordelingen undtagelsen til undtagelsen Der er som udgangspunkt ingen mængdebegrænsning på. Det er tanken, at affaldsbekendtgørelsens 40, stk. 2, indebærer, at mængderne begrænses: Kommunalbestyrelsen skal for virksomheder begrænse adgangen efter stk. 1 til affald bragt til pladsen i indregistrerede køretøjer, der vejer op til kg. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give virksomhederne adgang til genbrugspladsen med affald, som transporteres i en på køretøjet monteret trailer Det er Miljøministeriets opfattelse, at dette udgør en naturlig begrænsning, som indebærer, at affald frembragt i store mængder ikke vil blive bragt til genbrugspladsen. For farligt affald gælder en mængdebegrænsning på 200 kg pr. virksomhed om året. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at sikre ubegrænset kapacitet, men at de dog i tilfælde ved opbrugt kapacitet skal anvise et alternativ.

31 31 Ansvarsfordelingen undtagelsen til undtagelsen Affaldsbekendtgørelsens 41 indebærer, at virksomheder kan benytte ordninger for organisk affald udsorteret fra dagrenovationslignende affald, hvor der er fastsat en sådan ordning i kommunen. Affaldsbekendtgørelsens 42 indebærer, at virksomheder, som er beliggende i beboelsesejendomme o.lign., kan benytte den kommunale henteordning for genanvendeligt affald. Det er tanken, at eksempelvis butikker beliggende i etageejendomme med beboelse på de øvrige etager kan tilbydes at benytte bl.a. papirordningen, hvis der er tale om en henteordning. Undtagelsen er bl.a. begrundet i et ønske om, at antallet af beholdere på ofte begrænsede gårdarealer kan minimeres.

32 32 Opsummerende Kommunen har ansvaret for håndteringen af: Deponeringsegnet affald Forbrændingsegnet affald Affald til materialenyttiggørelse fra husholdninger

33 33 Opsummerende Markedet har ansvaret for håndteringen af: Affald egnet til materialenyttigørelse fra erhverv Kommunen kan dog modtage: Affald egnet til materialenyttiggørelse fra erhverv, som i karakter svarer til affald fra husholdninger, på genbrugspladserne Affald egnet til materialenyttiggørelse fra egne virksomheder og institutioner Affald egnet til materialenyttiggørelse i henhold til konkret godkendelse fra Miljøstyrelsen

34 34 Affaldsdefinitionen Affaldsbekendtgørelsens 2, stk. 1: Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, jf. bilag 2, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.

35 35 Affaldsdirektivets direkte anvendelige definition EU-domstolen: Tombesi (Forenede sager C-304/94, 330/94, 324/94 og 224/95): I en italiensk straffesag var en gruppe af transportører m.v. tiltalt for at have brudt den italienske affaldslovgivning Italien sondrede i affaldslovgivning mellem affald og restprodukter, ligesom der var indført forenklede procedurer og lempelige for restprodukter Restprodukt var defineret som: ethvert affaldsstof eller materiale, der hidrører fra en produktions- eller forbrugsproces, og som kan genanvendes Den lokale italienske domstol mente ikke, at sondringen var forenelig med fællesskabsretten

36 36 Affaldsdirektivets direkte anvendelige definition Tombesi (Forenede sager C-304/94, 330/94, 324/94 og 224/95): EF-domstolen fastslog, at det fremgår af transportforordningen, at der er regler, som gælder for overførsler inden for og ud af fællesskabet Der er imidlertid også bestemmelser, som finder anvendelse på transport af affald inden for medlemsstaten. EF-domstolen konkluderede på den baggrund, at der med affaldsdirektivets definition er indført en fælles definition af begrebet affald, som er umiddelbart anvendelig Heraf kan udledes, at dette også gælder de øvrige definitioner i affaldsdirektivet

37 37 Affaldsdirektivets definition må ikke normeres Mafioso-dommen (Sag C-194/05): Italien havde problemer med, at mafiaen sad på affaldshåndteringen, og man indførte derfor regler om, at uforurenet overskudsjord var undtaget fra affaldslovgivningen Reglen var officielt begrundet i, at det var unødigt fordyrende for byggeog anlægsarbejder, hvis det rene overskudsjord skulle håndteres som affald med alt, hvad dette indebærer EF-domstolen fastslog, at det ikke kunne udelukkes, at ren jord var affald, og at den generelle regel herom derfor var i strid med, at der i affaldsdirektivet var indført en definition af affald, som er direkte gældende

38 38 Affaldsdefinitionen og klassificering af affald Affaldsdefinitionen er afgørende for, hvorvidt en genstand, som bliver til affald, skal anses som husholdnings- eller erhvervsaffald: Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, jf. bilag 2, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med. Hvis genstanden ejes af en husholdning på det tidspunkt, hvor genstanden bliver til affald, er der tale om husholdningsaffald 21) Erhvervsaffald: Affald, som er frembragt af virksomheder, herunder dagrenovationslignende affald, have-park-affald, storskrald, bygge- og anlægsaffald, produktionsaffald, industriaffald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord. Erhvervsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt. 31) Husholdningsaffald: Affald, som er frembragt af husholdninger, herunder dagrenovation, haveaffald, storskrald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord fra husholdninger. Husholdningsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt.

39 39 Erhvervsaffald vs. husholdningsaffald Bygge- og anlægsaffald frembragt hos en husholdning, vil som udgangspunkt være husholdningsaffald, medmindre husholdningen har overdraget genstanden til håndværkeren, inden denne bliver til affald Have- og parkaffald frembragt hos en husholdning, vil om udgangspunkt være husholdningsaffald, medmindre husholdningen har overdraget græsset, træet eller busken til anlægsgartneren, inden dette bliver til affald.. Affald frembragt af en husholdning, der bor til leje, vil som udgangspunkt være husholdningsaffald Tilsvarende overvejelser bør gøres ved: Andelsboligforeninger Ejerforeninger Boligforeninger Udlejningsvirksomheder

40 40 Affaldsdefinitionen og biprodukter Biprodukter ( 2, stk. 2): Som affald anses dog ikke stoffer eller genstande, som er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, og hvis 1) det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes, 2) stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvad der er normal industriel praksis, 3) stoffet eller genstanden fremstilles som en integreret del af en produktionsproces, og 4) videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt-, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.

41 41 Sidestensdommens kriterier for, hvad der ikke er affald Sag C-9/00: Sagen drejede sig om, hvorvidt sidesten fra et granitbrud oplagt nær stenbruddet med henblik på senere anvendelse i et vejbyggeri skulle anses som affald Sådanne sidesten skulle som udgangspunkt anses som affald, medmindre det er sandsynligt, at der sker en fuldstændig genanvendelse af sidestenene uden forudgående forarbejdning Det er uden betydning, om biproduktet er farligt Det blev forudsat, at oplaget var midlertidigt NB: Dommen har stor praktisk betydning i forhold til uforurenet jord

42 42 End-of-waste Affaldsbekendtgørelsen 4, stk. 4 og 5: Stoffer og genstande, som opfylder følgende kriterier, er ikke længere affald: 1) Stoffet eller genstanden har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, herunder genanvendelse. 2) Stoffet eller genstanden er almindeligt anvendt til specifikke formål. 3) Det findes et marked for eller en efterspørgsel efter et sådant stof eller en sådan genstand. 4) Stoffet eller genstanden opfylder de tekniske krav til de specifikke formål og lever op til gældende lovgivning og normer vedrørende produkter. 5) Anvendelsen af stoffet eller genstanden får ikke generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed. Alle kriterier skal være opfyldt! Kommunen skal orientere Miljøstyrelsen om afgørelser om end-of-waste. Afgørelser offentliggøres på

43 43 End-of-waste Lapin luonnonsuojelupiiri Sag C-358/11 Sagen handlede om anvendelse af end-of-waste kriterierne i affaldsdirektivets art. 6 Sagen handlede om istandsættelse af en 35 km lang sti, som forbinder byen Raittijärvi med den nærmeste farbare vej, hvoraf visse strækninger går igennem et Natura2000- område. Istandsættelsen skulle bl.a. bestå i anlæggelse af bræddestier med henblik på at gøre det muligt for køretøjer af typen quad at komme frem i vådområder uden for vintersæsonen. Bræddestierne skulle understøttes af en struktur bestående af gamle telefonpæle, som med henblik på deres tidligere anvendelse var blevet behandlet med kobber, chrom og arsen. En laplandsk miljøsammenslutning mente, at der var tale om farligt affald, mens anlægsmyndigheden mente, at pælene havde mistet denne karakter som følge af genanvendelsen.

44 44 End-of-waste Lapin luonnonsuojelupiiri Sag C-358/11 Når der ikke var fastsat specifikke kriterier for behandlet træ, er det op til medlemsstaterne at beslutte, hvornår anvendelsen af stoffet eller genstanden ikke skal anses for at have negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed Den omstændighed, at en genstand er resultatet af en form for nyttiggørelse, er kun en af de faktorer, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om genstanden fortsat er affald. På den baggrund fastslog EU-domstolen, at EU-retten ikke udelukker, at affald, som anses som farligt, ophører med at være affald, hvis en nyttiggørelsesoperation bevirker, at det kan anvendes: uden at menneskets sundhed bringes i fare, uden at miljøet skades, og såfremt det ikke fastslås, at indehaveren skiller sig af med genstanden. Farligt affald kan således principielt også ophøre med at være affald.

45 45 Klassificering Hvem har kompetencen? Affaldsbekendtgørelsens 4: HR: Kommunalbestyrelsen afgør om et stof eller en genstand er affald (stk. 1) Klassificering af affaldet (stk. 2 og 3) Om end-of-waste -kriterierne er opfyldt (stk. 4-6)

46 46 Klassificering Klassificeringskategorier ( 4, stk. 2): 1) Farligt affald ( 3, nr. 22, jf. bilag 2 og 4) 2) Emballageaffald ( 3, nr. 20) 3) Affald egnet til materialenyttiggørelse ( 3, nr. 38) 4) Forbrændingsegnet affald ( 3, nr. 25) 5) Deponeringsegnet affald ( 3, nr. 18)

47 47 Klassificering af affald 22) Farligt affald: Affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald i bilag 2, og som udviser én eller flere af de farlige egenskaber, som er angivet i bilag 4. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i bilag 4. 20) Emballageaffald: Emballageaffald som defineret i bekendtgørelse om visse krav til emballager ( 3, nr. 2 og 3 samt bilag 1). 38) Materialenyttiggørelse: Forberedelse til genbrug, genanvendelse eller anvendelse til anden endelig materialenyttiggørelse eller forbehandling med henblik på en af de nævnte behandlingsformer.

48 48 Klassificering af affald 25) Forbrændingsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse, og som kan destrueres ved forbrænding, uden at forbrænding heraf giver anledning til udledning af forurenende stoffer i uacceptabelt omfang. Forbrændingsegnet affald omfatter ikke: a) Affald, som det efter lovgivningen er forbudt at forbrænde. b) Affald, der efter lovgivningen, herunder et regulativ vedtaget af kommunalbestyrelsen, skal indsamles eller anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling, herunder deponering eller som konkret anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling, herunder deponering. 18) Deponeringsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse eller til forbrænding.

49 49 Klassificering af affald Kildesorteret affald egnet til materialenyttiggørelse ( 4, stk. 3): Erhvervsaffald skal klassificeres som kildesorteret affald egnet til materialenyttiggørelse, hvis affaldsproducenten kan godtgøre, at affaldet kan forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse. Sammenblandinger af affald egnet til materialenyttiggørelse skal klassificeres som kildesorteret affald egnet til materialenyttiggørelse, hvis affaldsproducenten kan dokumentere, at sammenblandingen ikke forringer materialenyttiggørelsen af hvert enkelt materiale.

50 50 Klassificering som nyttiggørelse eller bortskaffelse Betydningen af om et projekt anses som nyttiggørelse eller bortskaffelse Godkendelsesbekendtgørelsen Deponeringsbekendtgørelsen MBL 50, stk. 1 Affalds- og råstofafgiftsloven Import- og eksport af affald

51 51 Godkendelsesbekendtgørelsen Sondringen mellem nyttiggørelse og bortskaffelse har betydning for hvilket listepunkt, som et givent projekt er omfattet af Eksempler på relevante listepunkter: K 206 (bilag 2): Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding. K 207 (bilag 2): Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. Mens K 206 har standardvilkår (administrativt enkelt), skal K207 iagttage kravene i deponeringsbekendtgørelsen

52 52 Deponeringsbekendtgørelsen Hvis anvendelse af bygge- og anlægsaffald i et projekt ikke kan anses som nyttiggørelse, vil der ofte være tale om deponering, som reguleres af deponeringsbekendtgørelsen: Deponeringsbekendtgørelsens 3, nr. 10: Et bortskaffelsesanlæg til deponering af affald på landjorden, herunder interne deponeringsanlæg, hvorved forstås lokaliteter, hvor affaldsproducenten deponerer eget affald på produktionsstedet, og permanente lokaliteter, som bruges til midlertidig oplagring af affald, når lokaliteten er etableret for en periode på et år eller derover. Som deponeringsanlæg betragtes ikke lokaliteter, hvor affaldet læsses af til forberedelse inden videre transport med henblik på nyttiggørelse, behandling eller bortskaffelse andetsteds, og hvor oplagring sker: a) i en periode på som hovedregel under tre år, hvis affaldet skal nyttiggøres eller behandles, eller b) i en periode på under et år, hvis affaldet skal bortskaffes

53 53 Deponeringsbekendtgørelsen Deponeringsbekendtgørelsen supplerer godkendelsesbekendtgørelsen med en række yderligere krav i forbindelse med miljøgodkendelsen. Det skal bl.a. godtgøres i forbindelse med miljøgodkendelse, at deponeringsanlægget kan leve op til alle relevante krav i deponeringsbekendtgørelsen kravene i bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg er iagttaget deponeringsanlægget vil blive drevet således, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og begrænsning af følgerne af sådanne ulykker der vil blive stillet sikkerhed i henhold til kapitel 4 Et væsentligt element er naturligvis sikkerhedsstillelsen, jf. deponeringsbekendtgørelsens kap. 4

54 54 Deponeringsbekendtgørelsen Deponeringsbekendtgørelsens 8, stk. 1: Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse i forbindelse med godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse. Deponeringsbekendtgørelsens 8, stk. 2: Sikkerhedsstillelsens størrelse fastsættes på grundlag af et skøn over de samlede udgifter til opfyldelse af godkendelsens vilkår om nedlukning og efterbehandling. I skønnet indgår bl.a. 1) godkendte affaldsmængder og affaldsklasser, 2) skønnede udgifter til nedlukning, jf. bilag 2, punkt 14, og bilag 4, punkt 1, 3) skønnede årlige udgifter til efterbehandling 4) foreløbig fastsættelse af efterbehandlingsperiodens varighed på 30 år Dertil kommer særlige vilkår om nedlukning, efterbehandling samt krav om overgang til passiv tilstand, før sikkerhedsstillelse kan frigives.

55 55 Miljøbeskyttelseslovens krav om offentligt ejerskab til deponeringsanlæg Miljøbeskyttelseslovens 50, stk. 1, kræver, at nye deponeringsanlæg er ejet af offentlige myndigheder Derved forstået offentlige enheder med ubegrænset hæftelse, herunder fælleskommunale selskaber, men eksempelvis ikke kommunale aktieselskaber Ved nye anlæg forstås anlæg etableret efter 1. januar 1992 Der findes dog en dispensationsadgang i navnlig miljøbeskyttelseslovens 50, stk. 3, 1. pkt.: Godkendelsesmyndigheden kan meddele en virksomhed dispensation fra bestemmelsen i stk.1 til etablering af et anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper fra virksomheden. Dispensationsadgangen administreres restriktivt.

56 56 Nyttiggørelsesbegrebet Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 40 (nyttiggørelse): Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag 5 B indeholder en ikkeudtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer. Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 14 (bortskaffelse) Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Bilag 5A indeholder en ikke-udtømmende listeover bortskaffelsesoperationer.

57 57 Nyttiggørelsesbegrebet Affaldsbekendtgørelsen indeholder to ikke-udtømmende lister over bortskaffelses- og nyttiggørelsesoperationer (Bilag 5A og 5B): Eksempler på bortskaffelsesoperationer: D 1: Deponering på eller i jorden (f.eks. deponeringsanlæg) D 5: Deponering på specielt indrettet deponeringsanlæg (f. eks. placering i vandtætte, tildækkede rum, der er adskilt indbyrdes og isoleret fra det omgivende miljø) D 12: Permanent oplagring (f. eks. placering af beholdere i en mine) Eksempler på nyttiggørelsesoperationer: R 5: Genanvendelse eller genvinding af andre uorganiske stoffer *** ***Dette omfatter jordrensning, som medfører nyttiggørelse af jorden og genanvendelse af uorganiske byggematerialer. R 10: Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller miljø R 11: Anvendelse af affald hidrørende fra en af operationerne R 1 til R 10

58 58 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolens dom i Sag C-6/00: Et østrigsk affaldsselskab (ASA) ønskede at overføre restprodukter fra affaldsforbrænding i form af slagge og aske Det var hensigten, at affaldet skulle anbringes i en nedlagt saltmine i Kochendorf med henblik på sikring af hulrum dvs. opfyldning af minen ASA oplyste, at der var tale om nyttiggørelse De tyske myndigheder havde tilkendegivet, at man var enig i, at der var tale om nyttiggørelse De østrigske myndigheder mente, at der var tale om bortskaffelse

59 59 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet Der var herefter to hovedspørgsmål: 1. Kunne østrigerne overhovedet forhindre overførslen, når tyskerne mente, at det var nyttiggørelse? 2. Hvilke kriterier skulle lægges til grund for vurderingen af, hvornår en behandlingsform skulle anses som nyttiggørelse I forhold til det første spørgsmål fastslog EU-domstolen, at østrigerne var berettigede til at gøre indsigelse, hvis de anså oplysningerne i anmeldelsen for fejlbehæftede

60 60 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolen fastslog i forhold til bedømmelse af hulrumsudfyldningen med slagge og flyveaske, at denne operation både kunne anses som permanent oplagring (bortskaffelse) og recirkulering af uorganiske stoffer (nyttiggørelse) Klassificeringen af opfyldningen som nyttiggørelse eller bortskaffelse måtte derfor bero på en konkret vurdering EU-domstolen fastslog herefter, at den det væsentligste kendetegn ved en nyttiggørelse operation er: at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed

61 61 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolen fastslog herefter, at såfremt der ikke blev anvendt flyveaske eller slagge (eller andet affald) til opfyldningen af saltminens hulrum, så ville der skulle anvendes primære råstoffer EU-domstolen fastslog endvidere, at det ikke var nødvendigt, at der blev foretaget en forudgående behandling af affaldet, før der kunne blive tale om en nyttiggørelsesoperation Endelig fastslog EU-domstolen, at det ikke var et relevant kriterium for bedømmelsen, om der var tale om farligt affald

62 62 Italiensk anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser EU-domstolens dom i Sag C-103/02 (MAD ): EU-Kommissionen indstævnede Italien for EU-domstolen, fordi Italien klassificerede anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser som nyttiggørelse. EU-kommissionen gjorde gældende, at der var tale om at deponere affald ovenpå allerede derværende affald EU-kommissionen mente, at der var tale om deponering på eller i jorden EU-kommissionen var opmærksom på bl.a. ASA-dommen, men henviste til, at anvendelsen af affald og boreslam, som kan indeholde op til 50 kg kulbrinter pr. ton og 300 kg mindre giftig brændselsolie/olie pr. ton, ikke kan klassificeres som miljømæssig nyttiggørelse. Den Italienske regering gjorde gældende, at der var tale om en genoprettelsesaktivitet.

63 63 Italiensk anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser Domstolen forstår EU-kommissionen synspunkt således, at det gøres gældende, at farligt affald ikke kan nyttiggøres EU-domstolen anfører herefter (præmis 62 og 63): Domstolen har imidlertid fastslået, at den omstændighed, at affaldet er farligt eller ufarligt, ikke er et relevant kriterium for vurderingen af, om en behandlingsmetode for affald skal klassificeres som»nyttiggørelse«det væsentlige kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation er, at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed Det følger heraf, at alene den omstændighed, at det omhandlede affald indeholder kulbrinter eller mindre giftig brændselsolie og olie i store mængder, ikke er til hinder for, at det kan anvendes til nyttiggørelsesformål.

64 64 Affaldsplanlægning Hvoraf udspringer det retlige grundlag for affaldsplanlægningen, herunder navnlig i lyset af affaldsdirektivet miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen Ressourceplanen som retlig ramme for kommunal affaldsplanlægning Hvordan forpligtes kommunerne? Hvordan skal ressourceplanen afspejles i den kommunale affaldsplanlægning?

65 65 Affaldsdirektivets artikel 28 Medlemsstaterne skal sikre, at de relevante myndigheder udarbejder en eller flere planer, som tilsammen dækker medlemsstatens område: Planerne skal være i overensstemmelse med: Art. 1 (formålsbestemmelsen): Beskytte miljøet og menneskers sundhed Forebygge eller mindske de negative følger ved affaldsproduktion og håndtering Mindske de samlede følger af ressourceanvendelsen Forbedre effektiviteten i ressourceanvendelsen Art. 4 (affaldshierarkiet): Forebyggelse Forberedelse med henblik på genbrug Genanvendelse Anden nyttiggørelse, herunder energiudnyttelse Bortskaffelse

66 66 Affaldsdirektivets artikel 28 Art. 13 (særlig bestemmelse om beskyttelse) Affaldshåndtering skal foretages uden, at menneskets sundhed bringes i fare, uden at miljøet skades, og navnlig uden risiko for vand, luft, planter eller dyr uden forvoldelse af støj- og lugtgener, og Uden at landskaber eller områder af særlig interesse påføres skade Art. 16 (Tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed) EU skal have et integreret og tilstrækkeligt net af bortskaffelsesanlæg og anlæg til nyttiggørelse af blandet kommunalt affald Skal sikre behandling med optimale metoder og teknologier til gavn for miljø og sundhed Udtrykkeligt fastslået, at der ikke er krav om tilstrækkelig egenkapacitet hos hver enkelt medlemsstat

67 67 Affaldsdirektivets artikel 28 Affaldshåndteringsplanerne skal indeholde: En analyse af den aktuelle affaldshåndteringssituation i området omfattet af planen Hvilke foranstaltninger skal der til for at forbedre en miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering Hvordan vil planen understøtte affaldsdirektivets formål og bestemmelser Affaldshåndteringsplanerne skal, hvor det er relevant, også indeholde oplysning om bl.a.: Det producerede affalds art, mængde og kilde Eksisterende indsamlingsordninger og større bortskaffelses- og nyttiggørelsesanlæg Behovet for nye indsamlingsordninger, lukning af eksisterende anlæg og yderligere affaldsanlægsstruktur Arealreservation til fremtidige anlæg Generelle politikker for affaldshåndtering

68 68 Affaldsdirektivets artikel 28 Affaldshåndteringsplanerne kan indeholde: Organisatoriske aspekter ved affaldshåndtering Evaluering af økonomiske og andre instrumenter Informationskampagner rettet mod offentligheden Gamle forurenede anlæg og foranstaltninger til genopretning af disse Affaldsplanerne skal endvidere respektere nærmere angivne krav i emballagedirektivet og deponeringsdirektivet

69 69 Miljøbeskyttelseslovens krav til affaldsplanlægning Miljøbeskyttelseslovens 46c (den nationale affaldshåndteringsplan) 12-årig plan, som revideres hvert 6. år Planen skal indeholde: En analyse af den aktuelle affaldshåndteringssituation En beskrivelse af den nationale affaldspolitik En beskrivelse af affaldsprioriteringen på affaldsområdet En beskrivelse af EU- og nationale mål samt nødvendige tiltag En beskrivelse af kriterierne for placeringen af fremtidige anlæg til bortskaffelse En national kapacitetsplan Planen skal iagttage affaldshierarkiet Miljøbeskyttelseslovens 47 (Den kommunale affaldsplan) En plan for håndteringen af affaldet omfattet af den kommunale kompetence

70 70 Affaldsbekendtgørelsens krav til affaldsplanlægning Affaldsbekendtgørelsens kapitel 5 indeholder regler, som fastslår, hvad de kommunale affaldsplaner skal indeholde Affaldsbekendtgørelsens 13 Kortlægningsdel status for kommunens område Målsætningsdel overordnede målsætninger Planlægningsdel med fokus på de første 6 år Derudover fastslås, at de også skal gælde for 12 år og revideres hvert 6. år Den kommunale affaldsplan skal iagttage affaldshierarkiet i miljøbeskyttelseslovens 6b (inkl. affaldsforebyggelse), mens den kommunale affaldshåndtering ikke indeholder forebygge, jf. affaldsbekendtgørelsens 12

71 71 Affaldsbekendtgørelsens krav til affaldsplanlægning Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 4 (hierarkiet mellem minister og kommune): Den kommunale affaldshåndteringsplan skal udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldshåndteringsplan, jf. lovens 46c, og må ikke stride mod denne Den nationale affaldshåndteringsplan (ressourceplanen) udgør således den retlige ramme for kommunens affaldshåndteringsplan Ressourceplanen, s. 12: Ressourceplanen om affaldshåndtering udgør miljøministerens udmelding af den nationale affaldspolitik, som skal danne rammen for de kommunale affaldsplaner. De kommunale affaldshåndteringsplaner skal udarbejdes med udgangspunkt i den nationale ressourceplan og må ikke stride mod denne. De skal beskrive, hvordan affaldssystemet gennemføres i praksis. (min fremhævning).

72 72 Hvordan skal ressourceplanen afspejles i den kommunale affaldsplan? Affaldsbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 2: En vurdering af behovet for nye indsamlingsordninger Affaldsbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 3: En beskrivelse af den forventede fremtidige håndtering af det affald, som kommunalbestyrelsen indsamler eller anviser til behandling Affaldsbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 4: Hvilke behandlingsanlæg, der planlægges anvendt til håndtering af det affald, som kommunalbestyrelsen indsamler, samt hvor store mængder affald, der forventes tilført de enkelte anlæg Affaldsbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 7: Planlagte fremtidige investeringer til renovering, ombygning eller etablering af nye anlæg, jf. 61, som er vedtaget af kommunalbestyrelsen

73 73 Ressourceplanen ift. den kommunale affaldsplan Affaldsforebyggelse Kommunerne skal gennemføre en affaldsplanlægning, som tilsigter forebyggelse af affald, jf. affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 3. Kommunerne skal som en del af planlægningen give en vurdering af, hvordan de af planen omfattede foranstaltninger er i overensstemmelse med affaldshierarkiet, jf. lovens 6b, jf. affaldsbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 8. Det forudsættes, at planen omfatter foranstaltninger til realisering af planlægningen. Den kommunale affaldshåndtering omfatter imidlertid ikke forebyggelse, jf. affaldsbekendtgørelsens 12, og det er alene udgifterne forbundet med de kommunale affaldsordninger, som kan gebyrfinansieres. Det er uklart, hvorvidt affaldsforebyggelse er en opgave, som kommunerne skal varetage som den kompetente affaldsmyndighed efter affaldsbekendtgørelsen

74 74 Affaldshierarkiet Affaldsdirektivet Art. 4, stk. 1: Følgende affaldshierarki skal tjene som en prioritetsrækkefølge for lovgivning og politikker om affaldsforebyggelse- og håndtering: A) forebyggelse B) forberedelse med henblik på genbrug C) genanvendelse D) anden nyttiggørelse, f.eks. energiudnyttelse, og E) bortskaffelse. Implementeret ved affaldsbek. 12, stk. 1 og mbl. 6b

75 75 Affaldshierarkiet Miljøbeskyttelseslovens 6b: Udarbejdelse af politikker og udstedelse af regler om affaldsforebyggelse og - håndtering skal, jf. dog stk. 2, ske i overensstemmelse med følgende affaldshierarki: 1) Affaldsforebyggelse. 2) Forberedelse med henblik på genbrug. 3) Genanvendelse. 4) Anden nyttiggørelse. 5) Bortskaffelse. Stk. 2. Affaldshierarkiet kan fraviges for særlige affaldsstrømme, hvis fravigelsen er begrundet i en livscyklusbetragtning. Stk. 3. Anvendelsen af affaldshierarkiet og fravigelser herfra skal ske med henblik på at opnå det bedste samlede miljømæssige resultat, jf. 1 og 3.

76 76 Affaldshierarkiet Affaldsbekendtgørelsens 12: Den kommunale affaldshåndtering skal, jf. dog stk. 2, ske i overensstemmelse med følgende affaldshierarki: 1) Forberedelse med henblik på genbrug. 2) Genanvendelse. 3) Anden nyttiggørelse. 4) Bortskaffelse. Stk. 2. Affaldshierarkiet kan fraviges for særlige affaldsstrømme, hvis fravigelsen er begrundet i en livscyklusbetragtning. Stk. 3. Anvendelsen af affaldshierarkiet og fravigelser herfra skal ske med henblik på at opnå det bedste samlede miljømæssige resultat, jf. lovens 1 og 3.

77 77 Affaldsregulativer Regulativpligt Miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 4: Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. Miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 5: Miljøministeren kan fastsætte regler om regulativer omfattet af stk. 4. Miljøministeren kan herunder fastsætte regler om udformning, indhold, indberetning og offentliggørelse af regulativer, om indberetningsform og om inddragelse af offentligheden, herunder om udelukkende digital annoncering. Udmøntet i affaldsbekendtgørelsens kap. 6

78 78 Standardregulativer (bilag 6 og 7) Lette arbejdet for virksomheder, som arbejder i flere kommuner, med at sætte sig ind i reglerne Kun to regulativer pr. kommune (husholdnings- henholdsvis erhvervsaffald) med standardiseret indholdsfortegnelse og formuleringer Ønske om digitale og centralt tilgængelige regulativer Ensarte og harmonisere udvalgte initiativer (klare plastsække) Særligt om bilag 6 og 7 Formål: At gøre den kommunale sagsbehandling mere smidig Definitioner henviser til affaldsbekendtgørelsen Obligatorisk tekst og tekst, der udfyldes af enkelte kommune Bestemmelser om affaldsgebyrer fremgår alene af bekendtgørelsen og gebyrbladet.

79 79 Høring og offentliggørelse Krav om offentlig annoncering af udkast til regulativer. Kan ske udelukkende digitalt på kommunens hjemmeside Krav om høring i 4 uger U: Høring ikke krævet, hvis der alene ændres i den obligatoriske del Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre regulativer ved indrapportering til NSTAR den nationale regulativdatabase => gyldighedsbetingelse Regulativerne træder i kraft dagen efter offentliggørelse i regulativdatabasen

80 80 Regulativernes indhold I regulativerne fastsættes de indsamlings- og anvisningsordninger, som gælder i kommunen I regulativerne skal fastsættes forskrifter om omfang og tilrettelæggelse af: Indsamlingsordninger ( 21) Anvisningsordninger ( 22) Det vil sige: Formen er standardiseret men på indholdssiden vidt kommunalt spillerum

81 81 Ordninger Udgangspunkt: Kommunen vælger selv om indsamlings- eller anvisningsordning. Dog normeret en række fraktioner, hvor der skal etableres indsamlingsordninger Affaldsbekendtgørelsens kapitel 7 angiver ordninger, som skal etableres men listen er ikke udtømmende

82 82 Obligatoriske ordninger for husholdninger Dagrenovation indsamlingsordning i form af henteordning I sommerhusområder kan der dog en del af året etableres en anvisningsordning Mulighed for at bestemme, at husholdninger kan kompostere den vegetabilske del af dagrenovationen på egen grund Krav om indsamlingsordninger, som sikrer, at væsentlige dele af affaldet indsamles og genanvendes for: Papir- og papaffald (i bebyggelser med mere end 1000 indbyggere) skærpet krav til indsamlingsordninger, hvis ikke genanvendelsesmålet på 55 % nås Glasemballageaffald (i bebyggelser med mere end 2000 husstande) Metalemballageaffald Plastemballageaffald Genanvendeligt og ikke-genanvendeligt PVC-affald

83 83 Obligatoriske ordninger for husholdninger Adgang til genbrugspladser (bringeordning) Affald af imprægneret træ (deponeres eller (eksporteres) til forbrænding på anlæg godkendt til at behandle affaldet) Endelig krav om ordning for bygge- og anlægsaffald, som giver husholdningerne mulighed for sortering efter bekendtgørelsens krav

84 84 Obligatoriske ordninger for virksomheder Som udgangspunkt har kommunen frit valg med hensyn til etablering af ordninger for Forbrændingsegnet affald Deponeringsegnet affald Dog obligatorisk at etablere en ordning for adgang til genbrugspladser en tilvalgsordning med affald, der i karakter svarer til en husholdning Obligatorisk at etablere en ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald

85 85 Velfungerende ordninger Affaldsbekendtgørelsens 21 og 22: Mulighed for at fastsætte detaljerede krav til f.eks. opbevaring af affald, renholdelse og placering af beholdere m.m. Baggrunden er hensynet til en velfungerende ordning Adgangsveje => hensynet til en velfungerende ordning betyder: Kommunen skal ved udarbejdelse af en ordning tage følgende i betragtning: De konkrete forhold i kommunen / på den enkelte matrikel Anden relevant lovgivning, som f.eks. arbejdsmiljølovgivningen Grundliggende krav til al offentlig virksomhed så som saglighed og proportionalitet

86 86 Affaldsgebyrer Grundlæggende principper Hvile i sig selv-princippet Lighedsgrundsætningen Gennemsigtighed Forureneren betaler princippet Undgå krydssubsidiering mellem ordninger og mellem husholdninger og erhverv

87 87 Affaldsgebyrer - Miljøbeskyttelseslovens 48 Kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til Planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger, Indsamling og registrering af oplysninger og Forskudsvis dækning af planlagte investeringer Undtagelser til kravet om gebyrfinansiering Batterier og akkumulatorer Kommunernes tilsyn (dog brugerbetalingsbekendtgørelsen Herreløst affald

88 88 Affaldsgebyrer Opkrævning Husholdningernes gebyrer opkræves hos den, der har tinglyst adkomst på ejendommen (stk. 6) Virksomhedernes gebyrer opkræves hos den i CVR-registret registrerede ejer af virksomheden (stk. 7) Sikrer overensstemmelse med forureneren betaler princippet Opkræves hos virksomheder beliggende i kommunen den 1. januar i gebyråret (skal kun betale i én kommune) Udfordring med foreningsretten i ejer- og andelsboligforeninger med både husholdninger og virksomheder U V: Kommune berettiget til at opkræve renovationsgebyrer hos ejerlejlighedsforening

89 89 Affaldsgebyrer Begrænsning af adgangen til henlæggelser Skal være truffet beslutning om investeringer til renovering, ombygning eller etablering af nye anlæg. Beslutning skal træffes på grundlag af et budget for investeringens omfang og en plan for finansieringen. Investeringen skal fremgå af den gældende affaldsplan Henlæggelser kan foretages i op til 5 år efter, at investeringsbeslutningen er truffet.

90 90 Affaldsgebyrer Affaldsbekendtgørelsens kap. 8 Krav om særskilt gebyr for hver (indsamlings- og anvisnings) ordning Alle omkostninger til ordningen skal indgå herunder administrationsomkostninger Gebyret skal følge opdelingen i det kommunale budget og regnskabssystem Gebyrerne kan samles på én regning men skal kunne adskilles Der kan opkræves særgebyrer, hvor den enkelte affaldsproducent giver anledning til ekstraomkostninger f.eks. ukorrekt sortering. Standardydelser skal fremgå af gebyrbladet Gebyrstørrelsen skal fastsættes i et særskilt gebyrblad, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Gebyret for den enkelte ordning skal fremgå.

91 91 Affaldsgebyrer Affaldsbekendtgørelsens kap. 8 Ordninger for husholdninger ( 55) Består af flere delgebyrer: Administrationsgebyr Administration af ordningen medregnes i gebyrer for ordningen Det generelle administrationsgebyr omfatter: Regulativarbejde, IT-systemer, generel info, administration af anvisningsordninger, planlægning og administration, der ikke kan henføres til en ordning mv. Gebyret kan fastsættes som et gennemsnitsgebyr eller fordeles mellem forskellige typer af husholdninger ud fra objektive kriterier

92 92 Affaldsgebyrer Affaldsbekendtgørelsens kap. 8 Gebyrer for de enkelte indsamlingsordninger (inkl. administration) Dagrenovation fordeles ud fra objektive kriterier egnede til at fastslå belastningen af ordningen (vægt, beholdervolumen, tømningsfrekvens evt. kombineret med yderligere kriterier) Papir, pap og glas gennemsnitsgebyr Farligt affald gennemsnitsgebyr Storskrald og haveaffald gennemsnitsgebyr Genbrugspladsen gennemsnitsgebyr Evt. yderligere indsamlingsordninger kriterier ikke normeret men skal afspejle belastning af ordningen

93 93 Affaldsgebyrer Affaldsbekendtgørelsens kap. 8 Ordninger for virksomheder ( 56) Består af flere delgebyrer: Administrationsgebyr Administration af ordningen medregnes i gebyrer for ordningen Det generelle administrationsgebyr omfatter: Regulativarbejde, ITsystemer, generel info, administration af anvisningsordninger, planlægning og administration, der ikke kan henføres til en ordning mv. Gebyret kan fastsættes som et gennemsnitsgebyr for alle gebyrpligtige virksomheder Generelle administrationsudgifter opkræves sammen med gebyr for en ordning eller særskilt (hvis ingen indsamlingsordninger for virksomheder)

94 94 Affaldsgebyrer Affaldsbekendtgørelsens kap. 8 Ordninger for virksomheder ( 56) Består af flere delgebyrer: Gebyrer for de enkelte indsamlingsordninger (inkl. administration) Dagrenovationslignende affald fordeles ud fra objektive kriterier egnede til at fastslå belastningen af ordningen (vægt, beholdervolumen, tømningsfrekvens evt. kombineret med yderligere kriterier) Tidligere retspraksis fortsat relevant. Kriterierne skal afspejle belastningen ydelse / modydelse Forbrændings- og deponeringsegnet farligt affald differentieres efter belastningsgrad Evt. yderligere indsamlingsordninger kriterier ikke normeret men skal afspejle belastning af ordningen

95 95 Affaldsgebyrer Affaldsbekendtgørelsens kap. 8 Genbrugspladsgebyr for virksomheder ( 57-59) Tilvalgsordning, hvor kommunen skal sikre adgang imod betaling for de virksomheder, der ønsker det Kommunen vælger selv betalingssystem (abonnement, klip, vægt mv. inkl. kombinationer) Reglerne indeholder en ramme: Krav om kostægte priser (tæt sammenhæng imellem brug og betaling) Mindst to fraktioner (farligt og ikke-farligt affald) Farligt affald skilles fra og afregnes med hensyntagen til de højere behandlingsudgifter

96 96 Affaldsgebyrer Affaldsbekendtgørelsens kap. 8 Genbrugspladsgebyr for virksomheder ( 57-59) Betaling pr. besøg ( 58, stk. 1): Vægt eller pr. tur (klip, sms mv.) Evt. læs af forskellige størrelser Mindst to fraktioner (farligt affald og andet) Årligt abonnement ( 58, stk. 2) Udgangspunkt: Sammenhæng imellem virksomhedens betaling og faktisk afleverede mængder Kommunen vælger modellen indenfor rammen Kommunen skal anvende oplysninger om afleverede mængder fra brugerundersøgelse

97 97 Affaldsgebyrer Affaldsbekendtgørelsens kap. 8 Gebyrfritagelser for virksomheder Affaldsbekendtgørelsens 60 Udgangspunktet for 60 => Finde virksomheder, som ikke har en egentlig affaldsproduktion 60 modificerer den i retspraksis fastslåede ret til at opkræve rådighedsgebyrer Fritagelsesmuligheder: Fritagelse på baggrund af branchekode og virksomhedsform Fritagelse på bagrund af moms- eller lønsumsomsætning under kr. Fritagelse efter kommunens vurdering ( 60, stk. 4): Kommunalbestyrelsen kan fritage virksomheder fra et eller flere af gebyrerne efter 56, stk. 1-4, hvis kommunalbestyrelsen kan lægge til grund, at virksomheden ikke har en egentlig affaldsproduktion.

98 98 Råstof- og affaldsafgiftsloven Deponeringsanlæg er som det klare udgangspunkt registreringspligtige virksomheder efter råstofog affaldsafgiftsloven. Der findes en række mindre undtagelser til afgiftspligten, som ikke i udgangspunktet er relevante, hvor der er tale om konkrete projekter, hvori der anvendes bygge- og anlægsaffald, herunder jord. Eksempelvis: Ren jord og jordfyld til afdækning Bygge- og anlægsaffald og lettere forurenet jord, der overholder Miljøstyrelsens afskæringskriterier, til daglig afdækning og interimsveje (begrænsede mængder) Derudover er der dog råstof- og affaldsafgiftslovens 11, stk. 5, hvorefter anlæg til deponering af olie-, kemikalie- eller tungmetalforurenet jord og oprensningssedimenter er fritaget for afgift. Fritagelsen forudsætter dog, at anlægget ikke modtager andet anvisningspligtigt affald. Efter råstof- og affaldsafgiftslovens 10 er afgiften kr. 475 pr. ton.

99 99 Affaldsregulering i miljøgodkendelser Miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1: Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Godkendelsesbekendtgørelsens 19: Hvis ansøgningen vedrører en listevirksomhed, der ikke er omfattet af bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, skal godkendelsesmyndigheden ved vurderingen efter 18, stk. 1, nr. 1, og idet der tages hensyn til den teknologiske udvikling, sikre sig, at virksomheden indrettes og drives på en sådan måde, at:. 4)affaldshierarkiet, jf. 6 b i miljøbeskyttelsesloven, iagttages,

100 100 Affaldsregulering i miljøgodkendelser Godkendelsesbekendtgørelsens 21: Vilkårene skal sikre, at kravene i 18 opfyldes, og skal i relevant omfang fastsætte følgende: 8) Krav til håndtering og opbevaring af affald på virksomheden, herunder angivelse af den maksimale mængde affald, der må opbevares på virksomheden. Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed Krav til ansøgning: Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne. Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald, der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

101 101 Affaldsregulering i miljøgodkendelser Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed Eksempler på vilkår: Metalliseringsanlæg Filterstøv skal opsamles og opbevares i egnede lukkede beholdere, containere, big-bags eller lignende, som er tætte og mærket med indhold. Filterstøv og grov spildfraktion (gulvopfej, belægninger, trådrester) skal genanvendes internt på virksomheden eller eksternt. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder. Støvende affald skal opbevares i tætte lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt. Filterstøv skal tilsvarende opsamles og opbevares på virksomheden i tætte, lukkede beholdere, container, big-bags el. lign og mærket med indhold.

102 102 Forholdet mellem miljøbeskyttelseslovens 19 og 33 Kontekst og problemstilling Der har i en årrække været tvivl hos mange af landets kommuner i forhold til, hvornår miljøbeskyttelseslovens 19 bringes i anvendelse, når forurenet jord eller bygge- og anlægsaffald anvendes i eksempelvis støjvolde, vejanlæg, fundamenter o.lign. Natur- og Miljøklagenævnet har afsagt en række afgørelser, hvoraf den første også har været genstand for behandling hos Østre Landsret (den er berammet i Højesteret til maj).

103 103 Den retlige ramme - miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens 19: Stk. 1: Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse 1) nedgraves i jorden 2) udledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrunden. Stk. 4: Tilladelse efter stk. 1 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljøministeren fastsætter andre regler.

104 104 Den retlige ramme - miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1: Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Miljøbeskyttelseslovens 35, stk. 1: Miljøministeren udfærdiger en liste over særligt forurenende virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i 33.

105 105 Den retlige ramme - godkendelsesbekendtgørelsen Godkendelsesbekendtgørelsens 3, stk. 1: Listevirksomhed må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf, jf. miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1. Eksempler på relevante listepunkter (bilag 1): 5.4 Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g) i Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald. (s). 5.6 Underjordisk lagring af farligt affald, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons. (s).

106 106 Den retlige ramme - godkendelsesbekendtgørelsen Eksempler på relevante listepunkter (bilag 2): K 201: Anlæg. Der nyttiggør farligt affald, hvor virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af listepunkt 5.1 eller 5.2c i bilag 1 K 205: Anlæg, der bortskaffer ikke-farligt affald ved anden behandling end deponering eller forbrænding, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1 K 206: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding. K 208: Deponeringsanlæg for ikke-farligt inert affald

107 107 Hvad er den miljømæssige og praktiske forskel på bestemmelserne? Hvis et anlæg mv. kan henføres under et listepunkt, skal der ansøges om en godkendelse efter MBL 33 Spektret af miljøhensyn, som skal varetages ved meddelelse af tilladelse 19 er placeret i kap. 3 beskyttelse af jord og grundvand 33 er placeret i kap. 5 forurenende virksomhed Vilkårsfastsættelsen efter 19 skal alene tage sigte på at beskytte jord og grundvand, mens vilkårsfastsættelse efter 33 skal varetage enhver relevant miljøpåvirkning som følge af anlæggets etablering og drift

108 108 Hvad er den miljømæssige og praktiske forskel på bestemmelserne? En tilladelse efter 19 skal tage stilling til et konkret jordparti, mens en godkendelse efter 33 indeholder generelle vilkår En listevirksomhed udløser ved sin blotte etablering godkendelsespligt, mens 19- tilladelse kun skal meddeles, hvis der er en risiko for jord eller grundvand Der er forskellige krav til ansøgningen om tilladelse: Der er ikke specifikke krav til ansøgning om tilladelse efter 19 Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4 indeholder omfattende krav til indholdet af ansøgningen om miljøgodkendelse Redegørelse for anvendelse af BAT Tegninger over indretning Luftforurening, støj mv. Forslag til vilkår og egenkontrolvilkår

109 109 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) En kommune meddelte i oktober 2007 tilladelse efter 19 til at udvide en eksisterende motorvej mellem et boligområde og motorvejen Tilladelsen gav adgang til at anvende ca m3 lettere forurenet klasse 2-jord Der blev tilvejebragt lokalplan, og Juelsberg Gods arealer blev eksproprieret. Godset påklagede kommunens afgørelse med hovedargumenterne: Der er ikke tale om nyttiggørelse Der er tale om en aktivitet, som selv hvis det er nyttiggørelse skulle have haft godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33

110 110 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) Nævnet pointerede indledningsvis, at Nyborg Kommune gav tilladelse i sin egenskab af myndighed til sig selv i kommunens egenskab af bygherre. Kommunen skal som myndighed påse, at kommunen som bygherre overholder vilkårene i tilladelse, og kommunen er ansvarlig for at meddele den korrekte afgørelse, med rette hjemmel og vilkår

111 111 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) Nævnet tilsluttede sig synspunktet om, at der var tale om en aktivitet, som skulle have miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 Nævnet bemærkede, at en aktivitet omfattet af et listepunkt ikke kan tillades med hjemmel i MBL 19 Nævnet bemærkede desuden, at en 19-tilladelse ikke kan være generel. Nævnet vurderede herefter, at der var tale om et nyttiggørelsesanlæg: Indledningsvist fastslår nævnet, at der er tale om overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder, som kommer fra ikke på forhånd kendte lokaliteter. Der er derfor tale om affald. (Sidestensdommen (Sag C-9/00))

112 112 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) Det bærende argument i forhold til sondringen nyttiggørelse/bortskaffelse er, at der er et dokumenteret behov for støjafskærmning, og at der foreligger beregninger, som anlæggets effektivitet og dimensionering som støjdæmpende i forhold til støjforureningen. I forhold til at anse støjvolden som et anlæg i MBL 33 s forstand lægger nævnet vægt på: Udføres over en periode på 2-3 år Forskellige jordpartier fra forskellige lokaliteter Krav om løbende dokumentation for forureningsgrad, egenkontrol, driftsjournal Krav om signalnet, afslutning med ren jord samt beplantning

113 113 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) Sagen blev indbragt for Østre Landsret: Der var på dette tidspunkt meddelt miljøgodkendelse efter MBL 33, listepunkt K 206 (nyttiggørelsesanlæg for ikke-farligt affald) Landsretten stadfæstede nævnets afgørelse Sagen blev indbragt for Højesteret, som stadfæstede nævnets afgørelse i maj i år

114 114 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på anlægsbegrebet/godkendelsespligt Juelsberg Gods (MAD ): Støjvold med lettere forurenet jord ca m3 lettere forurenet type 2 jord Jorden kommer fra ikke på forhånd kendte lokationer behov for vilkår der varetager andre hensyn end til jord, undergrund og grundvand => godkendelsespligt FeF Chemicals (MAD ): Terrænhævning og dige Forurenet jord, som er affald Ca m3 forurenet overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder på grunden => godkendelsespligt

115 115 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på anlægsbegrebet/godkendelsespligt Vejen i Tårnby (MAD ): Vejbyggeri med anvendelse jord som vejfyld tons forurenet klasse 4-jord, som er affald behov for vilkår om signalnet over, under, ved siden af behov for vilkår om varig fast belægning vejen anlægges med henblik på varig forbliven => godkendelsespligt Trappeanlægget i Aalborg (NMK ): Landskabsmodellering til rekreativt formål på eternitgrunden i Aalborg med asbestfiberholdigt jord byomdannelsesområde, herunder lokalplanlagt rekreativt anlæg ( m3 jord) anvendelse af asbestfiberholdigt og lettere forurenet jord fra grunden i stedet for tilførsel af rene materialer => godkendelsespligt

116 116 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på nyttiggørelsesaspektet Juelsberg Gods (MAD ): Støjvold med lettere forurenet jord Dokumenteret behov for forbedret støjdæmpning som følge af øget trafik på motorvejen Beregninger påviser støjdæmpende effekt som følge af projektet Den lettere forurenede jord erstatter anvendelse af rene materialer => Nyttiggørelse FeF Chemicals (MAD ): Terrænhævning og dige med forurenet jord Dokumentation for forhøjet vandstand og øget risiko for oversvømmelse => Nyttiggørelse

117 117 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på nyttiggørelsesaspektet Vejen i Tårnby (MAD ): Vejbyggeri med anvendelse af klasse 4-jord som vejfyld Det lægges til grund, at der ville være anvendt rene materialer, hvis det forurenede jord ikke kunne anvendes => Nyttiggørelse Trappeanlægget i Aalborg (NMK ): Landskabsmodellering til rekreativt formål på eternitgrunden i Aalborg med asbestfiberholdigt jord Byomdannelsesområde, herunder lokalplanlagt rekreativt anlæg ( m3 jord) Anvendelse af asbestfiberholdigt og lettere forurenet jord fra grunden i stedet for tilførsel af rene materialer => Nyttiggørelse

118 118 Tilsyn og håndhævelse Hovedreglen er MBL 65: Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Kommunalbestyrelsen fører desuden tilsyn med: 1. At påbud og forbud efterkommes 2. At vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, og 3. At miljøkrav fastsat i en aftale efter MBL 10, stk. 2, overholdes Kommunen fører desuden tilsyn med forureninger eller risiko for forurening som følge af ophørt virksomheden

119 119 Kap. 5-tilsynet Det såkaldte kapitel 5-tilsyn er virksomhedstilsynet Det indebærer tilsyn med de virksomheder, som er godkendelsespligtige eller ikkegodkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 Til loven knytter sig godkendelsesbekendtgørelsen og dens branchebilag, bekendtgørelserne om affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg Virksomhedstilsynet omfatter således i høj grad de affaldshåndterende virksomheder

120 120 Kap. 5-tilsynet Kapitel 5-reguleringen er rettet mod emissioner og risikoen for emissioner fra virksomheden, herunder affaldsfrembringelsen Tilsynet sker både som led i en udvikling af reguleringen af virksomhedens emissioner og som kontrol af, at virksomheden overholder gældende regulering Tilsynet er brugerfinansieret Tilsynet er fordelt mellem Miljøstyrelsen og kommunerne MST har de store (og få) Kommunerne har alle de andre

121 121 Kap. 5-tilsynet Godkendelsesbekendtgørelsen forudsætter, at virksomhederne overholder bestemte vilkår om bl.a. opbevaring af affald Godkendelsesbekendtgørelsen indeholder i bilag 5 en række standardvilkår, hvor følgende er særligt relevante for affaldsområdet: Afsnit 16: Biogasanlæg (Listepunkt J205) Afsnit 17: Anlæg for oplagring, omlastning m.v. af affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse (listepunkt K203) Afsnit 18: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald med visse undtagelser (listepunkt K206) Afsnit 19: Autoophugning Afsnit 20: Genbrugspladser (Listepunkt K211) Afsnit 21: Modtageanlæg for ikke-farligt affald og WEEE (listepunkt K212) Afsnit 22: Komposteringsanlæg (listepunkt K214)

122 122 Kap. 6-tilsynet Miljøbeskyttelseslovens kapitel 6 er kapitlet om håndtering af affald, som suppleres af kapitel 2 og 7, navnlig i forhold til affald med producentansvar, transportforordningen og POP-forordningen. Til lovens kapitel 6 knytter sig affaldsbekendtgørelsen, de kommunale regulativer samt bekendtgørelser om anvendelse m.v. af særlige fraktioner

123 123 Kap. 6-tilsynet Kap. 6 er rettet mod håndteringen af affaldet efter, at det er frembragt af husholdninger eller virksomheder Hvordan Hvem Det drejer sig primært om kontrol af, at virksomheder eller borgere overholder den gældende regulering

124 124 Miljøbeskyttelseslovens 19 Stk. 1: Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse 1) nedgraves i jorden 2) udledes eller oplægges på jorden 3) afledes til undergrunden Stk. 4: Tilladelse efter stk. 1 og 2 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljøministeren fastsætter andre regler

125 Miljøbeskyttelseslovens 43 Enhver, der frembringer, opbevarer, sorterer eller håndterer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord Strafbelagt efter MBL 110, stk. 1, nr. 1.

126 126 Affaldsbekendtgørelsen Husholdninger Der føres navnlig tilsyn med, om de regulativfastsatte kommunale ordninger overholdes, herunder kravet om kildesortering Virksomheder Overholdelse af kravet om kildesortering er central De direkte gældende bestemmelser i kapitel 14 for erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse Der føres tilsyn med, om de regulativfastsatte kommunale ordninger overholdes for så vidt angår forbrændings- og deponeringsegnet affald

127 127 Henkastet affald Henkastet affald er ofte et problem for kommunerne På offentlig ejendom må det offentlige håndtere det på skattefinansieret grundlag På privat ejendom kræver det et betydeligt omfang, før grundejeren kan holdes ansvarlig

128 128 Henkastet affald Miljøbeskyttelsesloven indeholder formentlig alene et forurener-ansvar, hvor ansvarsgrundlaget er fastslået til at være et culpa-ansvar, jf. Rockwooldommen. Miljøbeskyttelseslovens 43 og/eller 46 indebærer således alene et forurener-ansvar på culpagrundlag, hvorfor en grundejer ikke kan gøres ansvarlig på såkaldt objektivt grundlag i medfør af denne lovgivning Der gælder dog et skærpet ansvar, så der skal ikke være meget at bebrejde grundejeren, før det kan være muligt at bruge miljøbeskyttelsesloven

129 129 Henkastet affald Der kan dog være andre håndtag, som kan afhjælpe problemet: Planlovens 35, stk. 1: I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog Planlovens 37, stk. 2: I tilknytning til de bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan der endvidere etableres et mindre ikke skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse. Bl.a. boliger, lager- og kontorformål samt håndværksvirksomhed

130 130 Henkastet affald MAD V: En kommune havde meddelt påbud (2010) om, at oplag af byggematerialer og affald på nogle ejendomme skulle fjernes, fordi det var etableret uden landzonetilladelse Tiltalte forklarede, at kommunen var begyndt at skrive til ham tilbage i Tiltalte forklarede, at der var en mening med det meste af det. Der var tale om 800 m2 skrot og byggematerialer Landsretten fandt, at der var tale om et oplag, som krævede landzonetilladelse. Landsretten idømte en bøde på kr og kr. om måneden i tvangsbøder for manglende efterkommelse af kommunens påbud (på trods af manglende klagevejledning).

131 131 Henkastet affald Byggelovens 14: Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand. Byggelovens 17: Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter.

132 132 Henkastet affald U V: Et oplag af byggematerialer, radiatorer, cykler, olietønder og 2 campingvogne blev opbevaret på en ejendom i landsby (landzone) Kommunen meddelte med henvisning til byggelovens 17 påbud om: Sortering af byggematerialer, der kunne anvendes til almindelig vedligeholdelse Fjernelse af øvrige byggematerialer/skrot, radiatorer, cykler, olietønder og campingvogne Vedligeholdelse af ejendommen i en sømmelig stand i lighed med de øvrige ejendomme i landsbyen

133 133 Henkastet affald U V: Landsretten vurderede, at ejendommen ikke blev holdt i en sømmelig stand under hensyn til ejendommens beliggenhed. De to første led i påbuddet skulle efterkommes, mens det tredje led blev anset for værende for ubestemt til at danne grundlag for en domfældelse. Der blev idømt bøder på kr og tvangsbøder på kr. 500 om måneden til påbuddets opfyldelse

134 134 Henkastet affald Naturbeskyttelseslovens 28: På fremmed ejendom må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes affald eller lignende. MAD : En borger havde henkastet en affaldsbunke bestående af tørretumbler, vaskemaskine og diverse andre effekter på Odense Havn U-dom. Der kan ofte findes spor/beviser i det henkastede affald

135 135 Henkastet affald

136 136 Henkastet affald og gebyrfinansiering MAD : Statsforvaltningen fastslog, at håndteringen af affald henkastet omkring containere ikke kunne gebyrfinansieres. Det var ikke en del af ordningen. Statsforvaltningens udtalelse af 26. august 2010: En kommune havde vedtaget et regulativtillæg, som fastslog, at affald fra beholdere i parker og på grønne arealer var en ordning, som stod til rådighed for alle kommunens borgere. Statsforvaltningen fandt ikke, at der var tale om en ordning, som kunne gebyrfinansieres i medfør af MBL 48

137 137 Statsforvaltningen som klageinstans Statsforvaltningens tilsyn Kommunestyrelseslovens kapitel VI Statsforvaltningen varetager tilsynet med kommunerne og kommunale fællesskaber ( 60 selskaber). Statsforvaltningen har ingen kompetence i forhold til kommunale fællesskaber organiseret som A/S er Hvad føres tilsyn med? At kommuner og kommunale fællesskaber overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder => dvs. forvaltningsretten, kommunalfuldmagtsreglerne og sektorlovgivningen (MBL og affaldsbekendtgørelsen m.m.)

138 138 Statsforvaltningens kompetencer Beslutter selv, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag Kommunalbestyrelsen og ledelsen for et kommunalt fællesskab skal bistå med oplysninger og dokumenter til Statsforvaltningen Kan anmode andre offentlige myndigheder om vejledning og bistand Kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser Tager ikke stilling til kommunernes skønsudøvelse, så længe skønnet er udøvet inden for de rammer, lovgivningen sætter (fx affaldsbekendtgørelsens 60, stk. 4 kan bestemmelse)

139 139 Statsforvaltningens reaktionsmuligheder Statsforvaltningens typiske reaktionsform er en vejledende udtalelse =>indeholder tilsynsmyndighedens retsopfattelse (styrelseslovens 50) Tager stilling til, om en kommunal disposition eller undladelse er lovlig Kan opfordre kommunen til at genoptage sagens behandling => har ikke selvstændig retsvirkning men kan følges op af yderligere handlemuligheder (hvis nødvendigt)

140 140 Statsforvaltningens reaktionsmuligheder Statsforvaltningens yderligere handlemuligheder: Kan sætte ulovlige beslutninger ud af kraft både kommunalbestyrelsens og udvalgs beslutninger Kan midlertidigt suspendere beslutninger Kan pålægge ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlemmer / udvalgsmedlemmer / medlemmer af bestyrelsen for kommunale fællesskaber tvangsbøder for at undlade at udføre foranstaltninger (f.eks. imødekommelse af begæring om aktindsigt) Sektormyndighed skal udtale, at klar overtrædelse af sektorlovgivning

141 141 Statsforvaltningens reaktionsmuligheder Statsforvaltningens yderligere handlemuligheder (fortsat): Kan anlægge erstatningssag mod kommunalbestyrelsesmedlemmer / udvalgsmedlemmer / medlemmer af bestyrelsen for kommunale fællesskaber - hvis ansvar for, at kommunen er påført et tab Kan anlægge anerkendelsessøgsmål mod kommunalbestyrelsen / udvalg / bestyrelsen for kommunale fællesskaber, bl.a. hvis Truffet en beslutning i strid med lovgivningen Undladt at udføre en pligtmæssig foranstaltning

142 142 Social- og Indenrigsministeriet Statsforvaltningens afgørelser om: At sætte ulovlige beslutninger ud af kraft At pålægge tvangsbøder At anlægge erstatningssag At anlægge et anerkendelsessøgsmål kan indbringes for økonomi- og indenrigsministeren Økonomi- og indenrigsministeren (i praksis ministeriet) kan også af egen drift tage disse sager op til behandling Forudsætter, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter => f.eks. hvis væsentligt retsspørgsmål af betydning for tilsynspraksis eller af stor samfundsmæssig betydning afgørende for tilrettelæggelsen af kommunernes administration

143 143 Ikke klagevejledning vedrørende det kommunale tilsyn Statsamtet Århus afgørelse af 7. april 2006 Statsamtet som kommunal tilsynsmyndighed er ikke i medfør af lov om kommunernes styrelse nogen klageinstans, og statsamtet afgør selv, hvilke sager, der vil blive taget op til behandling Efter Statsamtets opfattelse har X Kommune derfor ikke handlet ulovligt ved ikke at orientere Dem om statsamtets generelle mulig for i henhold til lov om kommunernes styrelse at påse, at kommuner og amtskommuner overholder gældende ret.

144 144 Samspillet mellem jordflytnings- og affaldsbekendtgørelsen Affaldsbekendtgørelsens Kapitel 6 Regulativpligt 19, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og vedtage et selvstændigt regulativ for jord, som er affald. Ikke standardregulativ, jf. affaldsbekendtgørelsens 19, stk. 3, modsætningsvis, men vejledning med udgangspunkt for udformning af jordregulativ. Kommunalt ansvar og selvstændighed, men vejledning kan bidrage til større ensartethed. Ofte bruger husholdninger genbrugspladsen, mens erhverv benytter en anvisningsordning eller eventuelt genbrugspladsen, hvis de har benyttet sig af tilbuddet om adgang hertil. Kompetencen til at vedtage regulativer, herunder regulativændringer, efter affaldsbekendtgørelsens 19, kan ikke delegeres til underudvalg eller forvaltningen.

145 145 Affaldsbekendtgørelsen Indsamlings- eller anvisningsordning, jf. affaldsbekendtgørelsens 21 og 22. Pligt til at fastsætte forskrifter i regulativerne om ordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v., herunder krav om kildesortering, 21, stk. 1, og 22, stk. 1. Herudover mulighed for at fastsætte forskrifter om de elementer, der er anført i 21, stk. 2, og 22, stk. 2, f.eks. emballering af affald, regler om beholdere, opbevaring af affald, forudgående behandling, anvisning til midlertidig oplagring, forbehandling af affald og deklarering af affald.

146 146 Offentlighed Affaldsregulativer for jord, som er affald, skal følge samme offentliggørelsesproces som affaldsplaner, jf. affaldsbekendtgørelsens 23, jf. 16 og 17. Dog kortere høringsperiode på 4 uger i stedet for 8 uger. Offentlig annoncering af regulativets vedtagelse og af de begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for regulativets vedtagelse, herunder om processen for offentlighedens deltagelse. Annonceringen kan ske udelukkende digitalt på kommunens hjemmeside. Jordregulativet skal være offentlig tilgængelig og formidles elektronisk til offentligheden, jf. bekendtgørelse om aktiv formidling af miljøoplysninger.

147 147 Jordregulativer - jordforureningsloven Jordforureningslovens 50 a: Byzone fastlægges som lettere forurenet Kommunalbestyrelsen kan gennem regulativ udtage større sammenhængende områder, som ikke er forurenet medtage større sammenhængende områder uden for byzone, som er lettere forurenet Jordflytningsbekendtgørelsens 14 og 15 Regulativ om opfyldelse af dokumentationskrav i delområder beliggende i områdeklassificerede områder Regulativ om anmeldeskema

148 148 Offentlighed Forskellige krav til offentlighed og ikrafttræden for regulativer udstedt i medfør af affaldsbekendtgørelsen, jordforureningsloven ( 50 a) og jordflytningsbekendtgørelsen ( 14 og 15). Hvis offentlighedsreglerne efter affaldsbekendtgørelsen følges, er de forskellige krav til offentlighed og ikrafttræden opfyldt. Ændringer af regulativer skal følge de offentlighedsregler, som er indeholdt i det regelsæt, som ændringerne har hjemmel i.

149 149 Hvornår er jord affald? Om jord er affald afhænger af en konkret vurdering. I princippet kan såvel forurenet som uforurenet jord være affald eller ikkeaffald. MST-formodningsregel: Forurenet jord vil normalt skulle anses som affald, mens uforurenet jord kan være affald. Forurenet jord Udgangspunkt: Forurenet jord er affald. P.g.a. begrænsede anvendelsesmuligheder som gør, at man er forpligtet til at skille sig af med det. Undtagelse: Forurenet jord kan konkret vurderes til ikke at være affald. F.eks. hvis jord indvindes med henblik på salg, jorden afsættes i umiddelbar forlængelse af opgravningen, og der er indgået en aftale om afsætning af jorden til lovlig anvendelse.

150 150 Hvornår er jord affald? Uforurenet jord Udgangspunkt: Uforurenet jord er ikke affald. Forudsætter at jorden er planlagt anvendt umiddelbart i forlængelse af opgravningen. Undtagelse: Uforurenet jord kan konkret vurderes til at være affald. Længerevarende oplagring eller ikke-tidsafgrænset oplagring peger i retning af, at indehaveren skiller sig af med eller agter at skille sig af med jorden, og at der derfor er tale om affald.

151 151 Hvornår er jord affald? Miljøstyrelsens orientering af 8. oktober 2007 til kommunerne om ny jordflytningsbekendtgørelse, bilag E. Eksempler på hvornår jord fra bygge- og anlægsarbejder falder inden for og uden for affaldsdefinitionen: Overskudsjord, som er opgravet for at muliggøre etableringen af f.eks. større bygge- og anlægsarbejder. => Formodning om affald, da der er et behov for og dermed et ønske om at skille sig af med jorden. Tilfælde, hvor der rettes henvendelse til kommunen for at få en anvisning på at komme af med den opgravede jord, eller hvor den opgravede jord afleveres på en kommunal genbrugsplads. => Formodning om affald. Uforurenet overskudsjord fra et bygge- og anlægsarbejde overdrages til f.eks. andre bygherrer med henblik på anvendelse i andre byggearbejder. => Formodning for et produkt.

152 152 Hvornår er jord affald? Saglige kriterier: Om aftalen om overdragelsen af jorden er indgået senest på opgravningstidspunktet Jorden oplagres kun for en kortere tidsafgrænset periode, inden den finder fornyet anvendelse. Såfremt jorden oplagres for en længere eller ikketidsafgrænset periode, må jorden anses for at udgøre en byrde for ejeren, hvilket er et indicium for, at der er tale om affald.

153 153 Tak for i dag! Jacob Brandt Specialistadvokat København Offentlig Virksomhed T M E jab@bechbruun.com

Affaldsplanlægningens retlige hierarki

Affaldsplanlægningens retlige hierarki Affaldsplanlægningens retlige hierarki Specialistadvokat (L) Jacob Brandt 2 Disposition Hvoraf udspringer det retlige grundlag for lægningen, herunder navnlig i lyset af - affaldsdirektivet - miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Den retlige ramme B&A fra husholdninger. DAKOFA, den 30. april 2018 Partner, advokat (L) Jacob Brandt

Den retlige ramme B&A fra husholdninger. DAKOFA, den 30. april 2018 Partner, advokat (L) Jacob Brandt Den retlige ramme B&A fra husholdninger DAKOFA, den 30. april 2018 Partner, advokat (L) Jacob Brandt 2 Disposition Definitionen på husholdningsaffald Klassificering Hjemmelsgrundlaget for regulativer,

Læs mere

Hvornår er jord affald? april 2019

Hvornår er jord affald? april 2019 Hvornår er jord affald? april 2019 Affaldsdefinitionen 2 Affaldsbekendtgørelsens 2, stk. 1: Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af

Læs mere

- kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse. Kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse

- kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse. Kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse Forbud og hjemler - kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, den 3. september 2015 2 Kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

MBL 19 og 33. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014

MBL 19 og 33. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014 MBL 19 og 33 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014 2 Forholdet mellem miljøbeskyttelseslovens 19 og 33 Kontekst og problemstilling Der har i en årrække været tvivl hos

Læs mere

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Postadresse: Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf.: 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk Indholdsfortegnelse I Generel del...3 1 Formål m.v....3 1.1 Affaldshåndtering...3

Læs mere

Affaldsreguleringen. Fokus på ansvarsfordeling samt kortlægning og anmeldelse. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

Affaldsreguleringen. Fokus på ansvarsfordeling samt kortlægning og anmeldelse. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt Affaldsreguleringen Fokus på ansvarsfordeling samt kortlægning og anmeldelse Specialistadvokat (L) Jacob Brandt 2 Disposition 1. Hvem har ansvaret for affaldshåndteringen 1. Hvad har kommunerne ansvaret

Læs mere

MBL 19 vs. 33. MilSam, Hillerød den 26. maj 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

MBL 19 vs. 33. MilSam, Hillerød den 26. maj 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt MBL 19 vs. 33 MilSam, Hillerød den 26. maj 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt 2 Disposition 1. Forskellen mellem MBL 19 og 33 2. Hvornår foreligger der godkendelsespligt 3. Sondringen mellem nyttiggørelse

Læs mere

Juridiske problemstillinger ved genanvendelse af jord. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

Juridiske problemstillinger ved genanvendelse af jord. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt Juridiske problemstillinger ved genanvendelse af jord Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DISPOSITION Udvalgte problemstillinger 1.Hvornår er jord affald? Hvilken konsekvens har det? 2.Forholdet mellem

Læs mere

Konference for skuemestre, LUU-medlemmer og skolerepræsentanter ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Onsdag d. 29. august 2012 i Middelfart Lovgivningen på miljøområdet (samt et bud på udviklingen de kommende

Læs mere

Overblik over affaldsjuraen. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

Overblik over affaldsjuraen. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt Overblik over affaldsjuraen Specialistadvokat (L) Jacob Brandt 2 Overblik over affaldsjuraen Det retlige hierarki på affaldsområdet: EU-traktaten (Lissabon) Affaldsdirektivet m.fl. Forordningen om overførsel

Læs mere

Hvornår er jord affald, og hvad betyder det for håndteringen, at jord bliver til farligt affald? juni 2019

Hvornår er jord affald, og hvad betyder det for håndteringen, at jord bliver til farligt affald? juni 2019 Hvornår er jord affald, og hvad betyder det for håndteringen, at jord bliver til farligt affald? juni 2019 Klassificering 2 Klassificering rummer forskellige aspekter: 1. Affald eller produkt? 2. Farligt

Læs mere

BilagØU_111121_pkt.16_03. REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST

BilagØU_111121_pkt.16_03. REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST 1 Indhold Generel del... 4 1. Formål... 4 Jord som affald... 4 Områdeklassificering, jordflytning og anmeldelse... 4 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde...

Læs mere

BEK nr 1309 af 18/12/2012 Gældende (Affaldsbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 20-12-2012 Miljøministeriet

BEK nr 1309 af 18/12/2012 Gældende (Affaldsbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 20-12-2012 Miljøministeriet BEK nr 1309 af 18/12/2012 Gældende (Affaldsbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 20-12-2012 Miljøministeriet Ændrer i følgende forskrifter BEK nr 1415 af 12/12/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel

Læs mere

Overførsler af affald til R1 og artikel 16 i affaldsdirektivet - hvad sker der 12.12.10. Annette Schneider Miljøstyrelsen.

Overførsler af affald til R1 og artikel 16 i affaldsdirektivet - hvad sker der 12.12.10. Annette Schneider Miljøstyrelsen. Overførsler af affald til R1 og artikel 16 i affaldsdirektivet - hvad sker der 12.12.10 Annette Schneider Miljøstyrelsen Disposition Affaldsdirektivet Transportforordningen Særligt om artikel 16 i affaldsdirektivet

Læs mere

Generelle regler for husholdninger Generelle regler for virksomheder Særlig del Områdeklassificering... 13

Generelle regler for husholdninger Generelle regler for virksomheder Særlig del Områdeklassificering... 13 REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune December 2011 1 Indhold Generel del... 4 1. Formål... 4 Jord som affald... 4 Områdeklassificering, jordflytning og anmeldelse... 4 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde...

Læs mere

Regulativ om jord, som er affald

Regulativ om jord, som er affald Regulativ om jord, som er affald 1 Formål 1.1 Affaldshåndtering Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i

Læs mere

Kapitel 2 Definitioner

Kapitel 2 Definitioner Miljøudvalget 2012-13 MIU alm. del Bilag 54 Offentligt Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse 1 (Affaldshierarki, nationale affaldsplaner og affaldsforebyggelsesplaner)

Forslag. Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse 1 (Affaldshierarki, nationale affaldsplaner og affaldsforebyggelsesplaner) Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse 1 (Affaldshierarki, nationale affaldsplaner og affaldsforebyggelsesplaner) 1 I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Bekendtgørelse om affald

Bekendtgørelse om affald Fornyet høring over tilmeldeordning for virksomhedernes adgang til genbrugspladser samt nye gebyrbestemmelser Bekendtgørelse om affald. Etablering af og krav til visse ordninger for virksomheder 39. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering... Regulativ for jord Holbæk Kommune Gældende fra 28.6 2012 Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

Kapitel 2 Definitioner

Kapitel 2 Definitioner 1 Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk.

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.4.2012 C(2012) 2384 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 18.4.2012 om fastlæggelse af et spørgeskema til medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af

Læs mere

REGULATIV FOR JORD. Side 1 af 6

REGULATIV FOR JORD. Side 1 af 6 REGULATIV FOR JORD Side 1 af 6 1 Formål 1.1 Affaldshåndtering Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Frederikshavn

Læs mere

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Fælles netværksmøde Dakofas netværk for affalds jura og bygge- og anlægsaffald 7. Marts 2013 Kontorchef Dorte Balle Hermansen, Jord & Affald,

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...

Læs mere

AFFALDSPLAN

AFFALDSPLAN AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 20-06-2012 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v.

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Affald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk

Affald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald en handelsvare v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald Definition af affald: Ethvert stof eller enhver genstand, som virksomheden ønsker at eller

Læs mere

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4

Læs mere

Jordregulativ. Dato XXXX

Jordregulativ. Dato XXXX Jordregulativ Dato XXXX Indholdsfortegnelse 1. Formål, lovgrundlag og definitioner... 3 Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 3 2. Gyldigheds - og anvendelsesområder... 3 Ordning for jord som er

Læs mere

Struer Kommune AFFALDSREGULATIV FOR JORD

Struer Kommune AFFALDSREGULATIV FOR JORD Struer Kommune AFFALDSREGULATIV FOR JORD Gældende fra 1. maj 2012 1. Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder

Læs mere

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV UDKAST JORDREGULATIV 1. Formål 1 Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord,

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 31. december 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 12. december 2011. Nr. 1415.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 31. december 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 12. december 2011. Nr. 1415. Lovtidende A 2011 Udgivet den 31. december 2011 12. december 2011. Nr. 1415. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3,

Læs mere

Transportforordningen og farligt affald

Transportforordningen og farligt affald Transportforordningen og farligt affald DAKOFA seminar 10. januar 2018 Johan Vestergaard Paulsen Indhold: Grundprincipper om international affaldshandel Grønlistet affald Affaldsdefinitionen, affaldsfasens

Læs mere

Nyttiggørelse af jord i en krydsild af tilladelseskrav. Partner, advokat (L) Jacob Brandt

Nyttiggørelse af jord i en krydsild af tilladelseskrav. Partner, advokat (L) Jacob Brandt Nyttiggørelse af jord i en krydsild af tilladelseskrav Partner, advokat (L) Jacob Brandt 2 Udvalgte spørgsmål om nyttiggørelse af jord Hvornår skal man have en miljøgodkendelse? Hvornår er jord affald?

Læs mere

Virksomheders adgang til genbrugspladsen. Temadag om gebyrer Dansk Affaldsforening Partner, advokat (L) Jacob Brandt

Virksomheders adgang til genbrugspladsen. Temadag om gebyrer Dansk Affaldsforening Partner, advokat (L) Jacob Brandt Virksomheders adgang til genbrugspladsen Temadag om gebyrer Dansk Affaldsforening Partner, advokat (L) Jacob Brandt 2 Virksomhedernes adgang til genbrugspladsen Hvornår skal virksomhederne betale for at

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Regulativ for jord

Bornholms Regionskommune. Regulativ for jord Regulativ for jord Gældende pr. 1. januar 2011 Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 E-mail: mail@bofa.dk www.bofa.dk Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune

Læs mere

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Egedal Kommune med henblik

Læs mere

Bekendtgørelse om affald 1)

Bekendtgørelse om affald 1) Bekendtgørelse om affald 1) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk. 2-4, 51,

Læs mere

Jordregulativ for Brønderslev Kommune

Jordregulativ for Brønderslev Kommune Jordregulativ for Brønderslev Kommune Gældende fra den 16. oktober 2018 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 99 45 45 45 raadhus@99454545.dk www.bronderslev.dk 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2

Læs mere

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. juni 2012 1 Formål m.v... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske

Læs mere

FORURENET JORD I STØJVOLDE HVAD GÆLDER?

FORURENET JORD I STØJVOLDE HVAD GÆLDER? FORURENET JORD I STØJVOLDE HVAD GÆLDER? Hans Bengtsson STØJVOLDE - REGULERING 1) Planlovgivning 2) Miljøvurderingslov 3) Miljøbeskyttelseslov 4) Naturbeskyttelseslov 5) Ekspropriationslov 6) Tinglysningsforhold/servitutter

Læs mere

Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1)

Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1) Alle kommuner Jord & Affald J.nr. 7759-00014 Ref. bpc, awd, cfm Den 10. juli 2009 Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1) Den 28. maj 2009 vedtog Folketinget en ændring

Læs mere

224 af 07/03 2011 Status: Gældende

224 af 07/03 2011 Status: Gældende Bek. om affald 224 af / 21 Status: Gældende Nr. 224 af 7. marts 21 Miljøministeriet Bekendtgørelse om affald Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. marts 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 7. marts 2011. Nr. 224.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. marts 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 7. marts 2011. Nr. 224. Lovtidende A 2011 Udgivet den 23. marts 2011 7. marts 2011. Nr. 224. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b,

Læs mere

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010 21. december 2010. Nr. 1632. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3,

Læs mere

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Områdeklassificering... 2 5. Analysefrie delområder...

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 20. december 2012. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december 2012. Nr. 1306.

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 20. december 2012. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december 2012. Nr. 1306. Lovtidende A 2012 Udgivet den 20. december 2012 17. december 2012. Nr. 1306. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) I medfør af 45 a, 46 a, stk. 1 og 2, 48, stk. 4 og 8, 73, 80, stk. 1, 88, 89 b, 92

Læs mere

Ny Affaldsbekendtgørelse

Ny Affaldsbekendtgørelse Ny Affaldsbekendtgørelse Introduktion Ny affaldsbekendtgørelse udstedt 18. december 2009. Justeret bekendtgørelse udstedt 13. januar 2010. Fodnoten til bilag 6 B om forbrænding slettet Undtagelse for restprodukter

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 20. december Bekendtgørelse om affald 1)2) 18. december Nr

Lovtidende A Udgivet den 20. december Bekendtgørelse om affald 1)2) 18. december Nr Lovtidende A 2012 Udgivet den 20. december 2012 18. december 2012. Nr. 1309. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2,

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010 13. januar 2010. Nr. 48. Bekendtgørelse om affald 1) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b,

Læs mere

Bekendtgørelse om affald 1)2)

Bekendtgørelse om affald 1)2) Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk. 2-4, 51,

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Diskussionsoplæg fysisk retlig lovliggørelse uforurenet bygge- og anlægsaffald. Specialistadvokat Jacob Brandt

Diskussionsoplæg fysisk retlig lovliggørelse uforurenet bygge- og anlægsaffald. Specialistadvokat Jacob Brandt Diskussionsoplæg fysisk retlig lovliggørelse uforurenet bygge- og anlægsaffald Specialistadvokat Jacob Brandt 2 Ansvarsfordeling Miljøstyrelsen udarbejder regler om håndtering af bygge- og anlægsaffald

Læs mere

Forslag til: Regulativ for jord

Forslag til: Regulativ for jord Forslag til: Regulativ for jord Forslag til ændringer til gældende regulativ er vist med rød skrift Læs om: Regler for jord som er affald herunder områdeklassificering og flytning af jord Marts 2016 20

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Reno Djurs, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune sætter gang i arbejdet med at udvikle en ny, fælles og ambitiøs affaldsplan for Djursland.

Reno Djurs, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune sætter gang i arbejdet med at udvikle en ny, fælles og ambitiøs affaldsplan for Djursland. Notat Dato: 16. juli 2018 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Procesbeskrivelse for Affaldsplan 2020-2026 Indledning Reno Djurs bestyrelse besluttede på møde den 23. maj 2018, at Der iværksættes affaldsplanproces

Læs mere

JORDREGULATIV. Miljøudvalget Sag nr. 83, bilag 1 FORSLAG TIL JORDREGULATIV UDKAST. 1. Formål

JORDREGULATIV. Miljøudvalget Sag nr. 83, bilag 1 FORSLAG TIL JORDREGULATIV UDKAST. 1. Formål FORSLAG TIL JORDREGULATIV Miljøudvalget 27.10.2011 Sag nr. 83, bilag 1 UDKAST JORDREGULATIV 1. Formål 1.1 Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra

Læs mere

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009 Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Gyldighedsområde... 3 3. Generelle definitioner.... 4 4. Affaldsproducenternes

Læs mere

JORDREGULATIV Horsens Kommune. Gældende fra 26. marts 2015

JORDREGULATIV Horsens Kommune. Gældende fra 26. marts 2015 JORDREGULATIV Horsens Kommune Gældende fra 26. marts 2015 Indholdsfortegnelse regulativ 1. Formål 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde 3. Definitioner 4. Affaldsproducentens pligter 5. Affaldstransportørens

Læs mere

Bekendtgørelse om affald 1)2)

Bekendtgørelse om affald 1)2) Bekendtgørelse om affald 1)2)»I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 6, 45, stk. 2, 5 og 7, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk. 2-4, 51, stk. 6, 67, 73, stk. 1 og

Læs mere

Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer

Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer Notat Sagsnr.: 2013/0009370 Dato: 20. august 2014 Titel: Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer Sagsbehandler: Per Hauge Miljøsagsbehandler Generelt for

Læs mere

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007 Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. januar 2007 Side 1 af 8 02-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Gyldighedsområde... 3 3. Generelle definitioner....

Læs mere

Samkøring af Affaldsbekendtgørelserne af 21.12.09 og 13.01.10

Samkøring af Affaldsbekendtgørelserne af 21.12.09 og 13.01.10 Samkøring af Affaldsbekendtgørelserne af 21.12.09 og 13.01.10 Dette dokument består af en afskrift af den nye, gældende affaldsbekendtgørelse (nr. 48 af 13.01.10), som via elektronisk tekstbehandling er

Læs mere

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD Teknik og Miljø 2012 REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål 3 2 Lovgrundlag reguleringer 3 3 Gebyrer 3 4 Klage mv. 4 5 Overtrædelse og straf 4 6 Bemyndigelse 4 7 Ikrafttrædelse 5

Læs mere

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1)

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) BEK nr 1306 af 17/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-7779-00224 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg

Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg natur & miljø 2016 Affaldshierarkiet Forberedelse med henblik på genbrug Genanvendelse Anden materialenyttiggørelse eller energiudnyttelse

Læs mere

Den nye affaldsbekendtgørelse - hvad betyder den for din virksomhed?

Den nye affaldsbekendtgørelse - hvad betyder den for din virksomhed? Den nye affaldsbekendtgørelse - hvad betyder den for din virksomhed? Morten Therkildsen Peter L. Madsen Reno Djurs I/S Disposition Baggrund for de nye regler Ny ansvarsfordeling i forhold til genanvendeligt

Læs mere

Fortolkningen af MBL 50

Fortolkningen af MBL 50 ØSTERGADE 38 1100 KØBENHAVN K TLF. 33 33 81 00 WWW.LINDCAD.DK Fortolkningen af MBL 50 DAKOFA den 24. august 2011 Advokat (L) Jacob Brandt Miljøbeskyttelseslovens 50 Stk. 1: Nye anlæg for deponering af

Læs mere

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD Teknik og Miljø 2012 REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål 3 2 Lovgrundlag reguleringer 3 3 Gebyrer 3 4 Klage mv. 4 5 Overtrædelse og straf 4 6 Bemyndigelse 4 7 Ikrafttrædelse 5

Læs mere

Jordregulativ Juli 2012

Jordregulativ Juli 2012 Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5

Læs mere

Regulativ for jord. Ishøj Kommune

Regulativ for jord. Ishøj Kommune Regulativ for jord Ishøj Kommune 1 Indholdsfortegnelse Generel del... 3 1 Formål... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Gebyrer... 3 4 Klage m.v.... 3 5 Overtrædelse og straf... 4 AFFALDSORDNING FOR JORD... 4 6 Ordning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om affald 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om affald 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om affald 1) I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk.

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Affaldsregulativ for jord i Assens Kommune

Affaldsregulativ for jord i Assens Kommune Affaldsregulativ for jord i Assens Kommune 1 REGULATIV FOR JORD 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Regulativ for Jord. 1 af 9

Regulativ for Jord. 1 af 9 1 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 4 Undtagelse/ind-dragelse af områder af områdeklassificeringen... 4 Analysefrie områder inden for det områdeklassificerede område...

Læs mere

Bekendtgørelse om affald 1)2)

Bekendtgørelse om affald 1)2) BEK nr 1632 af 21/12/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-779-00141 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forslag til bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører.

Forslag til bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører. Forslag til bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører. I medfør af, 44, stk. 1, og 4, 45, stk. 2, og 5 46 b, stk. 1 og 2, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk. 2-4, 73, stk. 1 og 3, 80, stk.

Læs mere

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport... 3 3 Husholdningsaffald...

Læs mere

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Albertslund Komm mune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD UDKAST Juni 2015 Læsevejledning Forslag til Regulativ for erhvervsaffald i Albertslund Kommune er opbygget med baggrund i standardregulativet, som fremgår

Læs mere

REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD NÆSTVED KOMMUNE

REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD NÆSTVED KOMMUNE REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD I NÆSTVED KOMMUNE Gældende fra den 28.2.2012 1 I GENEREL DEL 3 1 FORMÅL 3 2 LOVGRUNDLAG 3 3 GEBYRER 3 4 KLAGE M.V. 3 5 OVERTRÆDELSE OG STRAF 4 6 BEMYNDIGELSE 4 7 IKRAFTTRÆDELSE

Læs mere

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren MILJØstyrelsen 14. december 2004 Jord & Affald CFM; MHY Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren Baggrunden for arbejdsgruppen gennemgås kort

Læs mere

Hvordan bliver affald til et produkt? DAKOFA - Affald eller produkt? Affaldslovgivningen i lyset af cirkulær økonomi.

Hvordan bliver affald til et produkt? DAKOFA - Affald eller produkt? Affaldslovgivningen i lyset af cirkulær økonomi. Hvordan bliver affald til et produkt? DAKOFA - Affald eller produkt? Affaldslovgivningen i lyset af cirkulær økonomi Mikkel Clausen Affaldshierarkiet Nyttiggørelse: Enhver operation, hvis hovedresultat

Læs mere

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Det skal anmeldes til Frederikssund Kommune, hvis der genanvendes bygge- og anlægsaffald som erstatning for

Læs mere

Vejledende udtalelse om affaldsbekendtgørelsens gebyrbestemmelser

Vejledende udtalelse om affaldsbekendtgørelsens gebyrbestemmelser Til alle landets kommuner Jord & Affald J.nr. Mst-7759-00016 Ref. JABRA 17. februar 2010 Vejledende udtalelse om affaldsbekendtgørelsens gebyrbestemmelser Bekendtgørelse nr. 48 af 13. januar 2010 om affald,

Læs mere

DE JURIDISKE RAMMER FOR KLASSIFICERING AF AFFALD OG AFFALDSTILSYNET

DE JURIDISKE RAMMER FOR KLASSIFICERING AF AFFALD OG AFFALDSTILSYNET DE JURIDISKE RAMMER FOR KLASSIFICERING AF AFFALD OG AFFALDSTILSYNET DAKOFA 11. december 2018 Advokat Henriette Soja 1 DE JURIDISKE RAMMER FOR KLASSIFICERING AF AFFALD Advokat Henriette Soja 2 AFFALDSBEBEGREBET

Læs mere

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål.......................................................... 2 2 Lovgrundlag..................................................

Læs mere

Forslag til bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører.

Forslag til bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører. Forslag til bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører. I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4 6, 45, stk. 2, og 5, og 7, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og

Læs mere

Regulativet har desuden til formål at fastlægge arbejdsgangen for anmeldelse af jordflytning.

Regulativet har desuden til formål at fastlægge arbejdsgangen for anmeldelse af jordflytning. Regulativ for jord Regulativet har til formål at sikre, at flytning af jord i Billund Kommune sker efter gældende regler, herunder at inddrage og udtage områder fra områdeklassificeringen samt at fastlægge

Læs mere

Kursus i affaldsjura - bliv opdateret på gældende ret!

Kursus i affaldsjura - bliv opdateret på gældende ret! Kursus i affaldsjura - bliv opdateret på gældende ret! Kurset består af 2 moduler på hver 2 dage; den 6.-7. maj og den 19.-20. maj 2014 på Hotel Comwell, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart. Tilmelding til

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Denne tidslinje er senest redigeret

Denne tidslinje er senest redigeret Denne tidslinje er senest redigeret 23.02.10 Tidslinje for initiativer i f.m. gennemførelse af affaldsreformens fase 1 - baseret på s orienteringsskrivelse af 10. juli 2009 til kommunerne om gennemførelse

Læs mere