AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA

Transkript

1 AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA

2 1. INDLEDNING DE NUVÆRENDE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE... 2 Erhvervsbrugernes profil... 2 Erhvervsbrugernes teknologiske profil... 6 Erhvervsbrugernes læsevaner i jobsammenhæng... 7 Brug af erhvervsservice Erhvervsservices betydning for brugernes arbejdssituation Ønsker til fremtidige services POTENTIELLE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE...21 De potentielle brugeres uddannelse og beskæftigelse De potentielle brugeres teknologiske profil De potentielle brugernes læsevaner i jobsammenhæng Kendskab til og relevans af Notas Erhvervsservice SAMMENLIGNING AF NUVÆRENDE OG POTENTIELLE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE Forskel i årsag til læsevanskeligheder Forskel i uddannelsesniveau Forskel i brug af uddannelse i nuværende beskæftigelse Forskel i arbejdsrelaterede læsevaner Bistand til arbejdsrelateret læsning Forskel i vurdering af potentielle nye ydelser fra Erhvervsservice ANBEFALINGER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER De nuværende Brugere af erhvervsservice Vurdering af Erhvervsservice betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet Potentialet for udbredelse af Erhvervsservice Karakteristika af potentielle brugere Service og ydelser fra erhvervsservice UNDERSØGELSENS UNIVERS OG METODE Telefoninterviews med nuværende brugere af Erhvervsservice Telefoninterviews med potentielle brugere af Erhvervsservice Fokusgrupper med brugere af Erhvervsservice og potentielle brugere BILAG 1: TABELOVERSIGT FOR ERHVERVSBRUGERE BILAG 2: TABELOVERSIGT FOR POTENTIELLE BRUGERE... 57

3 1. INDLEDNING Denne undersøgelse har haft til formål at skabe grundlag for, at Nota bedre kan tilrettelægge sine ydelser og services overfor målgruppen af erhvervsaktive brugere som har behov for materiale i tilgængelig form i forbindelse med erhvervsarbejde. Notas Erhvervsservice har i dag omkring 410 tilmeldte brugere. Det skønnes, at der er omkring erhvervsaktive brugere hos Nota. Erhvervsservice er dermed i dag kun udbredt til en lille del af de potentielle brugere. Undersøgelsen har derfor undersøgt adfærd, holdninger og behov for materialer i tilgængelig form bland begge grupper for så vidt angår arbejdssituation og arbejdsrelaterede læsevaner. For så vidt angår de eksisterende brugere af Erhvervsservice er der også foretaget en tilfredshedsmåling vedrørende service og ydelser. Undersøgelsen bygger på 45 gennemførte telefoninterviews med tilfældigt udvalgte brugere af Erhvervsservice og 50 gennemførte telefoninterviews blandt nuværende brugere af Nota i alderen 20 til 65 år og som ved interviewets start angav at være i erhvervsarbejde, selvstændig, fleksjob eller arbejdsløs. Som supplement til telefoninterviews er der gennemført to fokusgrupper, hvor en del af resultaterne fra de kvantitative undersøgelser er blevet søgt uddybet og kvalificeret. I afsnit 2 afrapporteres undersøgelsen af Erhvervsservices nuværende brugeres adfærd og holdninger. Undersøgelsen viser, at de nuværende brugere af Erhvervsservice generelt er meget tilfredse med ydelser og service fra Erhvervsservice. I forhold til Erhvervsservices nuværende ydelser er det væsentligste forbedringsområde leveringstidens længde og overholdelse af leveringstiden. Undersøgelsen viser desuden, at for 35 pct. af respondenterne er Erhvervsservice vigtig eller helt afgørende for at kunne arbejde. I afsnit 3 afrapporteres undersøgelsen af de potentielle brugeres adfærd og holdninger. Omkring 80 pct. af de potentielle brugere er ordblinde mens omkring 74 pct. af de nuværende brugere af Erhvervsservice er synshandicappede. 76 pct. af respondenterne angiver ikke at kende Erhvervsservice. 20 pct. angiver enten at Erhvervsservice ikke har relevante tilbud eller de er utilfredse med Erhvervsservices tilbud. En øget informationsindsats om Erhvervsservice kan være relevant for at sikre at flere af de potentielle brugere bliver opmærksom på ydelserne fra Erhvervsservice. I afsnit 4 gennemføres en sammenligning mellem de nuværende brugere af Erhvervsservice og de potentielle brugere. De nuværende brugere af Erhvervsservice og de potentielle brugere adskiller sig i betydelig grad for så vidt angår en række centrale forhold som uddannelse, arbejdsrelateret læsning og vurdering af læsevanskelighedernes betydning for brugernes arbejdssituation. I afsnit 5 fremstilles rapportens anbefalinger og opmærksomhedspunkter. Erhvervsservice nuværende brugere har høj tilfredshed med ydelserne. De nuværende brugere vil dog kunne blive serviceret endnu bedre, hvis Nota kan nedbringe leveringstiden for materialerne. Erhvervsservice er i sin nuværende form kun relevant for en mindre del af de potentielle brugere. Der er derfor både behov for, at Nota overvejer hvordan Erhvervsservice kan forbedre 1

4 service og tilbud for de nuværende brugere af Erhvervsservice, men også overveje om og i givet fald hvordan Erhvervsservice kan tilrettelægges, så der er flere relevante tilbud for de potentielle brugere, som ikke i dag anvender tilbud fra Erhvervsservice. I afsnit 6 beskrives rapportens metode og tilrettelæggelsen af dataindsamlingen. 2. DE NUVÆRENDE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE Dette kapitel gennemgår de væsentligste observationer i relation til de nuværende brugere af erhvervsservice. Kapitlet falder i følgende hovedafsnit: Erhvervsbrugernes fordeling efter årsag til læsevanskeligheder Erhvervsbrugernes uddannelse og beskæftigelse Erhvervsbrugernes teknologiske profil Erhvervsbrugernes læsevaner i jobsammenhæng Brug af Notas Erhvervsservice Erhvervsservice betydning for arbejdssituationen Brugertilfredshed i kontakten med Erhvervsservice Ønsker til fremtidige services ERHVERVSBRUGERNES PROFIL Dette afsnit giver en karakteristik af erhvervsbrugernes fordeling efter årsag til læsevanskeligheder samt uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund. Brugerne fordelt efter årsag til læsevanskeligheder 76 pct. af Erhvervsservices brugere er synshandicappede, 20 pct. er ordblinde og 4 pct. har andre årsager til læsevanskeligheder. Erhvervsservice har dermed en forholdsvis større andel synshandicappede brugere i forhold til brugersammensætningen blandt Notas brugere i den erhvervsaktive alder. Årsag til læsevanskeligheder 4% 20% Synshandicappede Ordblinde Andet 76% 2

5 Brugere fordelt på beskæftigelsessituation Samlet set falder over 85 pct. af brugerne inden for Erhvervsservices primære målgruppe defineret som erhvervsaktive med læsevanskeligheder. Omkring 55 pct. af erhvervsbrugerne har erhvervsarbejde på almindelige vilkår eller er selvstændige erhvervsdrivende. 27 pct. har fleksjob og 5 pct. er arbejdsløse. Omkring 13 pct. er enten studerende eller pensionister (jvf. nedenstående figur). Hovedbeskæftigelse 5% 2% 27% 4% 9% 9% 44% Selvstændig Erhvervsarbejde Fleksjob Honorar betalt job Arbejdsløs Studerende Pensionist Brugere fordelt på sektorer Blandt Erhvervsservices brugere er den største gruppe 31 pct. beskæftiget i kommunerne, mens den næststørste gruppe 27 pct. er beskæftiget i private erhverv. Samlet set er omkring 44 pct. af Erhvervsservices brugere beskæftiget i den offentlige sektor (jvf. nedenstående figur). Omkring halvdelen af brugerne er beskæftiget med undervisnings samt i social- og sundhedsområdet. De resterende er beskæftiget i forskellige serviceerhverv. 3

6 Beskæftiget i sektor 11% 13% 2% Stat Region 27% 31% Kommune Organisation Privat Andet 16% Brugere fordelt på jobfunktion Langt de fleste brugere af erhvervsservice 67 pct. er ansat som medarbejdere uden ledelsesfunktion. 9 pct. er ansat som chef eller mellemleder, mens 13 pct. er selvstændige erhvervsdrivende (jvf. nedenstående figur). Jobfunktion 11% 13% 2% 7% Selvstændig Chef Mellemleder Medarbejder 67% Arbejdsløs 4

7 Brugere fordelt på uddannelse Omkring 55 pct. af brugerne af erhvervsservice har en videregående uddannelse. I den erhvervsaktive del af befolkningen er det tilsvarende tal omkring 32 pct. (jvf. nedenstående figur). Højest afsluttede uddannelse 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Erhvervsservice DK i arbejdsstyrken Brugerne af erhvervsservice er således generelt bedre uddannet end gennemsnittet i befolkningen. Dette forhold er ikke overraskende, da erhvervsservice jo er rettet mod at understøtte læsning i forbindelse med erhvervsarbejde. Det må antages, at behovet for at anvende erhvervsservice er størst, hvis man har et erhvervsarbejde, hvor læsning udgør en betydelig del af arbejdet. Brug af uddannelse i nuværende beskæftigelse Omkring to tredjedele af brugerne af erhvervsservice vurderer, at de bruger deres uddannelse i deres arbejde. Omkring 15 pct. angiver delvis at bruge deres uddannelse. Omkring 5 pct. har ingen uddannelse, mens omkring 2 pct. angiver ikke at bruge deres uddannelse. Endelig er 11 pct. arbejdsløse. Samlet set bruger stort set alle helt eller delvist deres uddannelse i deres arbejde (jvf. nedenstående figur). 5

8 Bruger uddannelse i arbejdet 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Delvis Ja Jeg er ikke i arbejde Jeg har ingen uddannelse Nej ERHVERVSBRUGERNES TEKNOLOGISKE PROFIL Dette afsnit tegner en profil af erhvervsbrugernes anvendelse af teknologiske værktøjer og hjælpemidler. Adgang til internettet Alle angiver at have adgang til internettet enten på arbejde elle hjemme. På arbejde er andelen der har adgang til internet 73 pct. og hjemme er andelen 96 pct. (jvf. nedenstående figur). Adgang til internettet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% På arbejde Hjemme Ingen adgang Brug af teknologi 98 pct. af respondenterne anvender dagligt PC og 93 pct. anvender mobiltelefon privat eller i forbindelse med arbejde. 91 pct. er dagligt på internettet (jvf. nedenstående figur). 6

9 Dagligt brug af teknologi, privat og på arbejde 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% PC Mobiltelefon Smartphone internet Tavlecomputer Respondenterne har generelt en høj anvendelse af PC og internet. Det er stort set alle, 96 pct. af respondenterne, som angiver at kende Notas portal E17. Brugerne af Erhvervsservice har dermed en grundlæggende teknologisk basis der giver mulighed for at anvende de tilbudte services fra Erhvervsservice. ERHVERVSBRUGERNES LÆSEVANER I JOBSAMMENHÆNG Dette afsnit giver en karakteristik af erhvervsbrugernes læsevaner i jobsammenhæng. Omfanget af arbejdsrelateret læsning For langt de fleste brugere af Notas Erhvervsservice er læsning en vigtig del af det daglige arbejde. For knap 80 pct. af brugerne udgør læsning en væsentlig del af det daglige arbejde. Halvdelen af disse - 40 pct. af alle erhvervsbrugere læser mere end 2 timer dagligt som led i deres arbejde, mens en fjerdedel af de aktivt læsende 20 pct. af alle erhvervsbrugere læser mere end 4 timer dagligt. Kun omkring 22 pct. af Erhvervsservices brugere læser mindre end ½ time dagligt i forbindelse med arbejde (jvf. nedenstående figur). 7

10 Daglig læsetid 25% 20% 15% 10% 5% 0% Læser ikke dagligt Læser kun få Under ½ gange dagligt time dagligt ½ - 1 time dagligt 1-2 timer dagligt 2-4 timer dagligt Mere end 4 timer dagligt Fysisk ramme om arbejdsrelateret læsning Knap 70 pct. af erhvervsbrugerne foretager deres arbejdsrelaterede læsning på kontoret/arbejdspladsen og knap 90 pct. af brugerne udfører arbejdsrelateret læsning hjemme. Arbejdsrelateret læsning på såvel skiftende steder som i forbindelse med transport er en realitet for omkring 30 pct. af brugerne (jvf. nedenstående figur). Læsning i forbindelse med arbejde 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fremskaffelse af materiale 80 pct. af respondenterne henter selv tekster på internettet i forbindelse med arbejde. Godt 9 pct. får hentet tekster af andre (ikke Notas Erhvervsservice), mens 12 pct. ikke henter tekster fra internettet i arbejdsmæssig sammenhæng. 8

11 Omkring 60 pct. scanner selv materiale i forbindelse med arbejde, mens 18 pct. får scannet af andre (ikke Notas Erhvervsservice). Godt 25 pct. får ikke scannet materiale i forbindelse med arbejde. Henter du selv tekster via internettet eller scanner du materiale i forbindelse med arbejde? 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Henter på internet Scanner 20% 10% 0% Ja Andre henter/scanner tekster for mig Nej Brug af hjælpemidler ved arbejdsrelateret læsning Overordnet set viser respondenternes svar, at mere end 4 ud af 5 brugere af Erhvervsservice kun læser materiale i tilgængelig form i forbindelse med arbejde. Omkring 80 pct. af respondenterne læser med oplæsningssoftware eller anvender lydbøger i forbindelse med læsning i arbejdsmæssig sammenhæng. Godt 50 pct. anvender e-bøger og godt 25 pct. læser punktskrift i forbindelse med arbejdet. 17 pct. bruger ikke hjælpemidler (bortset fra optik) i forbindelse med arbejde (jvf. nedenstående figur). Hvordan læses tekster i forbindelse med arbejde? 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9

12 Godt 90 pct. af respondenterne anvender computer til læsning i forbindelse med arbejde. Godt 75 pct. anvender oplæsningssoftware og knap 65 pct. anvender en Daisy-afspiller. 20 pct. anvender punktdisplay. De nye afspilningsteknologier som smartphone og ipod anvendes af godt 5 pct. (jvf. nedenstående figur). Hvilke hjælpemidler anvendes? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kendskab til funktionsnedsættelse på arbejdspladsen Undersøgelsen viser generelt, at der er stor åbenhed om, at respondenterne har funktionsnedsættelse eller læsevanskeligheder i forhold til deres arbejdsplads og kolleger. Dette er ikke overraskende, da ¾ af brugerne har et synshandicap der i sagens natur er vanskeligt ikke at være åben om i en arbejdssituation. Godt 70 pct. af respondenterne angiver, at deres chef er opmærksom på, at de har læsevanskeligheder. 13 pct. ved ikke om deres arbejdsgiver er klar over deres læsevanskeligheder. Kun 2 pct. angiver, at arbejdsgiveren ikke er bekendt med læsevanskelighederne. 14 pct. er selvstændige erhvervsdrivende og har derfor ikke en chef (jvf. nedenstående figur). 10

13 Er din arbejdsgiver klar over at du har funktionsnedsættelse/læsevanskeligheder? 2% 13% 71% 14% Er selvstændig Ja Nej Ved ikke 80 pct. af respondenterne angiver, at kollegaerne er opmærksomme på læsevanskelighederne. 7 pct. angiver ikke at vide om kollegaerne er opmærksomme på deres læsevanskeligheder. 13 pct. angiver ikke at have kollegaer (jvf. nedenstående figur). Er dine kollegaer klar over, at du har funktionsnedsættelse/læsevanskeligheder? 7% 13% Har ingen kolleger Ja Ved ikke 80% Bistand til arbejdsrelateret læsning 42 pct. af respondenterne angiver, at de ikke modtager hjælp til læsning i forbindelse med arbejde. Omkring 27 pct. angiver at få hjælp fra handicaphjælpere eller familien. 13 pct. angiver at få hjælp fra kolleger. 11

14 Får du hjælp af andre til at læse i forbindelse med arbejde? 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% BRUG AF ERHVERVSSERVICE Dette afsnit giver et overblik over erhvervsbrugernes brug af Notas Erhvervsservice. Notas Erhvervsservice har i alt omkring 410 registrerede brugere. I forbindelse med nærværende undersøgelse svarede 33 pct. af de kontaktede respondenter, at de enten aldrig havde brugt Erhvervsservice, ikke længere var erhvervsaktive eller ikke kendte Erhvervsservice. Disse respondenter blev ikke interviewet yderligere. De resterende 67 pct. (svarende til 45 respondenter) udgør grundlaget for den gennemførte erhvervsbrugerundersøgelse. Hyppighed i brugen af Erhvervsservice Godt halvdelen af respondenterne har anvendt Erhvervsservice inden for de seneste 6 måneder, mens 38 pct. svarede, at det var mere end et år siden de har brugt Erhvervsservice (jvf. nedenstående figur). 12

15 Seneste brug af erhvervsservice blandt aktive brugere 27% 38% Det er mere end et år siden Inden for det seneste år Inden for de seneste 6 måneder 18% 6% 11% Inden for de seneste 3 måneder Inden for den seneste måned Der er en tendens til, at der blandt de mindst frekvente brugere af erhvervsservice, er flere der kun læser lidt i deres arbejde. Andelen, der læser mere end 2 timer dagligt i forbindelse med arbejdet, er stort set den samme blandt de højfrekvente og lavfrekvente brugere (jvf. nedensetående figur). Brugerfrekvens og daglig læsetid på arbejde 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Mere end 4 timer dagligt 2-4 timer dagligt 1-2 timer dagligt ½ - 1 time dagligt Under ½ time dagligt Læser kun få gange dagligt Læser ikke dagligt 0% Brug inden for 6 måneder Mere end 6 måneder siden brug Kendskab til E17 og Erhvervsrum Stort set alle brugere 96 pct. kender Notas portal E pct. af brugerne kender erhvervsrum. Der er dog kun 11 pct. der angiver både at kende og bruge erhvervsrum. 13

16 42 pct. angiver ikke at kende erhvervsrum. Den relative lave anvendelse af erhvervsrum indikerer, at det ikke er tilstrækkeligt at informere bedre om eksistensen af tilbuddet, men at indholdet i erhvervsrum også bør overvejes nøjere. Kendskab til og brug af Erhvervsrum 42% 47% Ja, kender erhvervsrum Ja, kender og bruger erhvervsrum Kender ikke erhvervsrum 11% Brugernes materialebehov Godt halvdelen af respondenterne modtager bøger fra Erhvervsservice. Respondenterne modtager også en lang række andre materialer, men spredningen på materialetyper er betydelig. Nedenstående figur viser således, at Erhvervsservice dækker et meget forskelligartet behov for materialer i tilgængelig form blandt brugerne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at omkring 80 pct. af respondenterne som tidligere nævnt selv henter tekster via internettet. Det må forventes, at mange brugere også kan få andre arbejdsdokumenter i elektronisk form og dermed få omsat materialet til tilgængelig form via oplæsningssoftware eller punktdisplay. Dette bekræftes af de gennemførte fokusgruppeinterviews. Bøger er typisk længere og har ofte en karakter, hvor brugerne kan afvente, at de produceres af Nota. Et andet aspekt af brugernes materialebehov er, om de anvender materiale fra Notas eksisterende samling eller materiale produceret af Erhvervsservice på bestilling fra brugeren. Her angiver omkring 55 pct. af respondenterne, at de ofte eller nogle gange anvender materiale fra Notas almindelige samling i deres arbejde. 14

17 Hvor ofte kan du bruge materiale fra Notas eksisterende samling i dit arbejde? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ofte Nogle gange Kun i få tilfælde Aldrig Ved ikke Det skal bemærkes, at det kan være vanskeligt for respondenterne at besvare spørgsmålet, da materiale leveret via Erhvervsservice kan være genbrug fra Notas samling uden at det nødvendigvis står klart for brugeren. I de gennemførte fokusgruppeinterviews var det tydeligt, at brugerne har vanskeligt ved at skelne mellem, om materialet kommer fra samlingen eller om det produceres af Erhvervsservice. ERHVERVSSERVICES BETYDNING FOR BRUGERNES ARBEJDSSITUATION Dette afsnit opsummerer brugernes vurdering af, hvilken betydning Notas Erhvervsservice har for deres evne til at passe deres nuværende arbejde. Vurdering af Erhvervsservices evne til at understøtte arbejdssituationen Brugerne er overordnet set positive omkring Erhvervsservice evne til at understøtte deres arbejdssituation. Samlet set bedømmer det altovervejende flertal af brugerne således Erhvervsservices evne til at give den hjælp, der er brug for i forhold til deres arbejde, som Tilfredsstillende (jvf. nedenstående figur). 15

18 Vurdering af notas evne til at give den hjælp respondenterne reelt har brug for i forbindelse med deres arbejde 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Helt utilfredsstillende Utilfredsstillende Hverken eller Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Anm: Sammenvejet svarer tilfredsheden til 4,0 bedømt på en skala fra 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende og 5 er meget tilfredsstillende. Det skal bemærkes, at en forholdsvis positiv bedømmelse ikke er overraskende, da det må antages, at brugere af Erhvervsservice som ikke får opfyldt deres behov via Erhvervsservice eller hvor de antager, at Erhvervsservice ikke kan yder relevante tilbud vil undlade at være brugere hos Erhvervsservice. Vurdering af konkrete leveranceparametre Nedenstående figur opsummerer brugernes bedømmelse af henholdsvis vigtigheden ved og vurdering af den faktiske situation hos Erhvervsservice på udvalgte parametre. Brugernes vurdering af Erhvervsservices leverancer Leveringstidens længde Overholdelse af leveringstid Vurdering Ønsket format Vigtighed Materialets kvalitet 3,4 3,6 3,8 4 4,2 4,4 4,6 Anm: Respondenterne har bedømt henholdsvis vigtigheden af og Erhvervsservice faktiske evne til at understøtte brugeren i arbejdet for så vidt angår leveringstidens længde, overholdelse af lovet leveringstid, at materialet er i det 16

19 format der passer brugere bedst og endelig materialets kvalitet. Figuren viser den gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende og 5 er meget tilfredsstillende. For så vidt angår overholdelse af leveringstid og evne til at levere materiale i passende format og kvalitet, vurderer respondenterne i gennemsnit Erhvervsservices evne til at understøtte respondenternes behov til over 4 på en skala fra 1 til 5, hvilket svarer til udsagnet Tilfredsstillende. Brugerne vurderer Erhvervsservices leveringstid noget mindre positivt svarende til et gennemsnit på 3,8. Det bemærkes også, at leveringstidens længde er det område, hvor der er størst forskel på respondenternes vurdering af forholdets vigtighed for respondenten og respondentens vurdering af den faktiske leverance fra Erhvervsservice. At leveringstiden vurderes som vigtig, og at det ofte ses som en begrænsning for anvendelse af Erhvervsservice bekræftes af de gennemførte fokusgrupper. Vurdering af Erhvervsservices betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet For omkring 35 pct. af respondenterne er Erhvervsservice vigtig eller helt afgørende for at kunne arbejde. 38 pct. angiver, at Erhvervsservice aflaster i arbejdssituationen, mens Erhvervsservice for omkring 24 pct. af respondenterne ingen betydning har eller ikke betyder specielt meget (jvf. nedenstående figur). Hvad betyder Erhvervsservice for din mulighed for at arbejde? Ved ikke Erhvervsservice har ingen betydning for mit arbejde Erhvervsservice betyder ikke specielt meget Erhvervsservice aflaster mig i min arbejdssituation Erhvervsservice er vigtig for, at jeg kan arbejde Uden Erhvervsservice kan jeg ikke arbejde 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Ikke overraskende betyder Erhvervsservice mest for de mest frekvente brugere og mindst for de mindst frekvente brugere. BRUGERTILFREDSHED I KONTAKTEN MED ERHVERVSSERVICE Dette afsnit giver et overblik over brugertilfredsheden i kontakten med Erhvervsservice. 17

20 Brugernes valg af bestillingskanaler Den mest hyppige bestillingsform af materialer fra Erhvervsservice er telefonisk bestilling, der benyttes af omkring 78 pct. af respondenterne. benyttes af 44 pct. af respondenterne, mens 36 pct. bestiller materiale via E17 (jvf. nedenstående figur). Bestilling af materiale 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Telefonisk E17 Ved ikke Tilfredshed med personlig betjening Der er meget stor tilfredshed med den betjening, som respondenterne modtager ved henvendelse til Erhvervsservice. Omkring 64 pct. angiver at være Meget tilfreds, 24 pct er Tilfreds og 11 pct. er hverken tilfreds eller utilfreds. Ingen angiver at være Meget utilfreds eller Utilfreds. Der er således samlet set tale om en meget positiv bedømmelse af betjeningen ved henvendelse til Erhvervsservice (jvf. nedenstående figur). Tilfredshed med service ved henvendelse til Erhvervsservice 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget utilfreds Utilfreds Hverken eller Tilfreds Meget tilfreds 18

21 Tilfredshed med konkrete processer og ydelser Respondenterne er blevet bedt om at angive deres tilfredshed med en række administrative forløb og serviceleverancer. Der er generelt en høj tilfredshed med de målte parametre. Tilfredsheden er højst for administrative forløb og lavest men stadig høj ved vurderingen af serviceleverancer som vejledning om valg af hjælpemidler og materialer samt søgning af information. Tilfredsheden er mindst om end stadig positiv for Erhvervsservices vejledning om valg af hjælpemidler. Vejledning om valg af hjælpemidler er formelt set ikke en del af Erhvervsservices tilbud, men udføres alligevel i et vist omfang. Det er også værd at bemærke, at der blandt brugerne er et betydeligt ønske om at Erhvervsservice i fremtiden kan tilbyde vejledning om teknike hjælpemidler, jvf. nedenstående afsnit om ønsker til fremtidige services. Brugernes vurdering af processer og ydelser Vejledning om valg af hjælpemidler Vejledning om materialer Søgning af information Bestilling af materialer Indmeldelse/oprettelse Anm: Figuren viser den gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. ØNSKER TIL FREMTIDIGE SERVICES Respondenterne er blevet bedt om at vurdere en række potentielle nye ydelser i relation til, om ydelsen kan hjælpe respondenten i deres arbejde. Den potentielle ydelse, der vurderes mest positivt, er kvik-produktion af materialer med maksimalt 14 dages leveringsfrist. Omkring 80 pct. af respondenterne vurderer, at dette er relevant eller meget relevant. Vigtighed og ønsket om hurtige leverancer bekræftes også af fokusgrupperne og af brugernes vurdering af Erhvervsservices leverancer i ovenstående afsnit. Vejledning om tekniske hjælpemidler vurderes som relevant eller meget relevant af to tredjedele af respondenterne. Det betydelige ønske om vejledning om tekniske hjælpemidler blev bekræftet i fokusgrupperne, hvor deltagerne i stor udstrækning efterlyste mere oplysning og vejledning om teknikse hjælpemidler, også selvom de var opmærksomme på, at opgaven ikke i dag er placeret hos Nota. 19

22 Fagklubber, kvik-svar på internetsøgninger og instruktionsvideoer vurderes i gennesnit som værende relevant for et flertal af brugerne. Det skal bemærkes, at vurderingen af instruktionsvideoer kun er foretaget af 20 respondenter, da ydelsen jo oplagt er irrelevant for synshandicappede. Af de ni ordblinde som har svaret på spørgsmålet angiver syv ud af ni respondenter, at ydelsen vil være relevant eller meget relevant. Konsulentbesøg på arbejdsplads, hjælp til jobsøgning og hjælp til dialog med arbejdsgiver vurderes i gennemsnit som værende mindre relevant eller slet ikke relevant. Det skal bemærkes, at ydelsen hjælp til jobsøgning og konsulentbesøg på arbejdsplads vurderes meget forskelligt blandt respondenterne, der groft sagt er delt i to modsatte positioner. Der er således relativt mange, der vurderer forslagene som enten Slet ikke relevant og som Meget relevant. Fokusgrupperne bekræftede, at især hjælp til jobsøgning kunne være en relevant ydelse. Vurdering af potentielle services Hjælp til dialog med arbejdsgiver Konsulentbesøg på arbejdsplads Hjælp til jobsøgning Instruktionsvideoer inden for brede områder (f.eks. førstehjælp, Kvik-svar på internetsøgninger (dag til dag) Fagklubber/netværk for brugere inden for samme brancher/fag Slet ikke relevant Ikke relevant Hverken eller Relevant Meget relevant Vejledning om tekniske hjælpemidler Kvik-produktion af materialer (inden for 14 dage) 0% 20% 40% 60% 80% 100% 20

23 3. POTENTIELLE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE Notas Erhvervsservice kan være relevant for langt flere end de omkring 410 som er tilmeldt i dag. I denne analyse er der taget udgangspunkt i at undersøge holdninger og adfærd hos de omkring brugere som allerede i dag er tilmeldt Nota og som samtidigt er i målgruppen for Erhvervsservice. Undersøgelsens genstandsfelt er brugere af Nota som er mellem år og som enten er erhvervsaktiv eller arbejdsløs. Der ses bort for personer som er studerende eller som er førtidspensionister. I realiteten er der langt flere potentielle brugere af såvel Nota som Erhvervsservice. Der er således mange især ordblinde som kunne være brugere hos Nota. Dermed er der også mange erhvervsaktive som kunne trække på ydelserne fra Erhvervsservice. I det følgende anvendes betegnelsen potentielle brugere af Erhvervsservice for den undersøgte gruppe, velvidende at der er mange potentielle brugere af Nota og dermed Erhvervsservice som ikke har indgået i den undersøgte population. Kapitlet falder i følgende hovedafsnit: De potentielle brugeres fordeling efter årsag til læsevanskeligheder De potentielle brugeres uddannelse og beskæftigelse De potentielle brugeres teknologiske profil De potentielle brugeres læsevaner i jobsammenhæng Kendskab til og relevans af Notas Erhvervsservice DE POTENTIELLE BRUGERES UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Dette afsnit giver en karakteristik af de potentielle brugeres fordeling efter årsag til læsevanskeligheder samt uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund. Potentielle brugeres fordeling efter årsag til læsevanskeligheder 82 pct. af de potentielle brugere er ordblinde, 16 pct. er synshandicappede og 2 pct. har andre årsager til læsevanskeligheder. De potentielle brugere er i langt højere grad end de nuværende brugere af Erhvervsservice ordblinde. I de kommende år vil tilgangen af nye ordblinde brugere i de erhvervsaktive aldre øge andelen af ordblinde blandt de potentielle brugere. 21

24 Årsag til læsevanskeligheder 2% 16% Synshandicappede Ordblind Andet 82% Potentielle brugere fordelt på beskæftigelsessituation 50 pct. af de potentielle brugere i undersøgelsen har erhvervsarbejde, 21 pct. har fleksjob, 18 pct. er selvstændige og 11 pct. er arbejdsløse (jvf. nedenstående figur). Hovedbeskæftigelse 18% 11% 21% 50% Selvstændig Erhvervsarbejde Fleksjob Arbejdsløs Potentielle brugere fordelt på sektorer Blandt de potentielle brugere er flest 54 pct. beskæftiget i den private sektor, mens den næststørste gruppe 18 pct. er beskæftiget i kommunerne. Samlet set er omkring 28 pct. beskæftiget i den offentlige sektor (jvf. nedenstående figur). 22

25 Omkring 40 pct. af de potentielle brugere er beskæftiget i produktionserhverv og bygge og anlægsvirksomhed. De øvrige potentielle brugere er beskæftiget i handel, transport og serviceerhverv. Beskæftiget i sektor 14% 54% 6% 4% 18% 4% Stat Region Kommune Organisation Privat Andet Potentielle brugere fordelt på jobfunktion Langt de fleste potentielle brugere 72 pct. er ansat som medarbejdere uden ledelsesfunktion. 10 pct. er selvstændigt erhvervsdrivende og kun 4 pct. har en ledelsesfunktion (jvf. nedenstående figur). Jobfunktion 14% 72% 10% 2% 2% Selvstændig Chef Mellemleder Medarbejder Arbejdsløs 23

26 Potentielle brugere fordelt på uddannelse Omkring 30 pct. af de potentielle brugere har folkeskole som deres højste afsluttede uddannelse. I den erhvervsaktive del af befolkningen er det tilsvarende tal omkring 20 pct. 12 pct. af de potentielle brugere har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I befolkningen er det tilsvarende tal 26 pct. (jvf. nedenstående figur). Højeste afsluttede uddannelse 50% 40% 30% 20% 10% 0% Potentielle brugere DK i arbejdsstyrken De potentielle brugere af erhvervsservice er generelt dårligere uddannet end gennemsnittet i befolkningen. Det er ikke overraskende, da mennesker med læsevanskeligheder generelt opnår lavere uddannelse end befolkningen som gennemsnit. Brug af uddannelse i nuværende beskæftigelse 40 pct. af de potentielle brugere vurderer, at de bruger deres uddannelse i deres arbejde. Omkring 8 pct. angiver delvis at bruge deres uddannelse. 26 pct. angiver at de ikke bruger deres uddannelse. 12 pct. angiver ikke at have en uddannelse og 14 pct. angiver at være arbejdsløse Det skal bemærkes, at 20 pct., svarer at de ikke bruger deres uddannelse, når der ses bort fra de respondenter som har folkeskole som højest afsluttede uddannelse. 24

27 Bruger uddannelse i arbejdet 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Delvis Ja Jeg er ikke i arbejde Jeg har ingen uddannelse Nej DE POTENTIELLE BRUGERES TEKNOLOGISKE PROFIL Dette afsnit tegner en profil af de potentielle brugeres anvendelse af teknologiske værktøjer og hjælpemidler. Adgang til internettet Stort set alle 98 pct. - har adgang til internettet enten på arbejde elle hjemme. På arbejde er andelen der har adgang til internet 56 pct. og i hjemmet er andelen 94 pct. (jvf. nedenstående figur). Adgang til internet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% På arbejde Hjemme Ingen adgang 25

28 Brug af teknologi 84 pct. af respondenterne anvender dagligt PC og mobiltelefon privat eller i forbindelse med arbejde. 72 pct er dagligt på internettet (jvf. nedenstående figur). Daglig brug af teknologi privat og på arbejde 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% PC Mobiltelefon Smartphone internet Tavlecomputer Respondenterne har generelt en høj anvendelse af PC og internet. 70 pct. af respondenterne angiver også, at de kender Notas portal E17. Der er derfor grund til at antage, at der ikke er egentlige teknologiske barrierer for at respondenterne vil kunne anvende de tilbudte services fra Erhvervsservice. DE POTENTIELLE BRUGERNES LÆSEVANER I JOBSAMMENHÆNG Dette afsnit giver en karakteristik af de potentielle brugeres læsevaner i jobsammenhæng. Omfanget af arbejdsrelateret læsning For knap halvdelen af de potentielle brugere af erhvervsservice, er læsning ikke en væsentlig aktivitet i forbindelse med arbejde. Omkring 45 pct. læser således slet ikke dagligt eller kun få gange dagligt i forbindelse med arbejde. Kun 14 pct. læser mere end 2 timer dagligt i forbindelse med arbejde (jvf. nedenstående figur). 26

29 Daglig læsetid 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Læser ikke dagligt Læser kun få Under ½ gange dagligt time dagligt ½ - 1 time dagligt 1-2 timer dagligt 2-4 timer dagligt Mere end 4 timer dagligt Fysisk ramme om arbejdsrelateret læsning 52 pct. af brugerne udfører arbejdsrelateret læsning på kontoret/arbejdspladsen og 26 pct. udfører arbejdsrelateret læsning hjemme. 38 pct. af respondenterne læser ikke i forbindelse med arbejdet (jvf. nedenstående figur). Læsning i forbindelse med arbejde 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fremskaffelse af materiale 50 pct. af respondenterne henter selv tekster på internettet i forbindelse med arbejde. 44 pct. henter ikke tekster fra internettet i arbejdsmæssig sammenhæng. Tilsvarende scanner kun 24 pct. selv materiale i forbindelse med arbejde. 68 pct. scanner ikke materiale i forbindelse med arbejde (jvf. nedenstående figur). 27

30 Henter du selv tekster via internettet eller scanner du materiale i forbindelse med arbejde 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Henter på internet Scanner 10% 0% Ja Andre henter/scanner tekster for mig Nej Ved ikke Brug af hjælpemidler ved arbejdsrelateret læsning 56 pct. af respondenterne anvender computer til læsning i forbindelse med arbejde. 50 pct. anvender oplæsningssoftware og 34 pct. angiver at læse uden hjælpemidler. De nye afspilningsteknologier som smartphone og ipod anvendes af under 5 pct. (jvf. nedenstående figur). Hvilke hjælpemidler anvendes 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kendskab til funktionsnedsættelse på arbejdspladsen Undersøgelsen viser, at der især i forhold til arbejdsgiveren er en betydelig gruppe, som er tilbageholdende med at orientere om deres læsevanskeligheder. Der er lidt større åbenhed i forhold til de øvrige kolleger. 28

31 62 pct. af respondenterne angiver, at deres chef er opmærksom på, at de har læsevanskeligheder. 18 pct. ved ikke om deres arbejdsgiver er klar over deres læsevanskeligheder, mens 10 pct. angiver, at arbejdsgiveren ikke er bekendt med læsevanskelighederne. Samlet set er der således 28 pct. som enten aktivt eller passivt har undladt at gøre arbejdsgiveren opmærksom på deres læsevanskeligheder. 10 pct. er selvstændige erhvervsdrivende og har derfor ingen chef (jvf. nedenstående figur). Er din arbejdsgiver klar over at du har funktionsnedsættelse/læsevanskeligheder 10% 18% 10% 62% Er selvstændig erhvervsdrivende Ja Nej Ved ikke 68 pct. af respondenterne angiver, at kollegaerne er opmærksomme på læsevanskelighederne. 6 pct. svarer, at kolleger ikke ved, at de har læsevanskeligheder, og yderligere 6 pct. angiver ikke at vide om kollegerne er opmærksomme på deres læsevanskeligheder. Samlet set er der således 12 pct., som enten aktivt eller passivt har undladt at gøre kollegerne opmærksomme på deres læsevanskeligheder. 20 pct. angiver ikke at have kolleger (jvf. nedenstående figur). 29

32 Er dine kollegaer klar over at du har funktionsnedsættelse/læsevanskeligheder 6% 6% 68% 20% Har ingen kolleger Ja Nej Ved ikke Bistand til arbejdsrelateret læsning 44 pct. af respondenterne angiver, at de ikke modtager hjælp til læsning i forbindelse med arbejde. De, der får hjælp, får det hovedsageligt fra kolleger. Hvis man sorterer de respondenter fra som oplyser, at de aldrig læser på arbejde, svarer 38 pct. At de ikke får hjælp af andre til læsning. Får du hjælp af andre til at læse i forbindelse med arbejde? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% De potentielle brugeres materialebehov 70 pct. af respondenterne oplever aldrig eller sjældent, at de mangler materiale i tilgængelig form for at kunne passe deres arbejde på lige fod med kolleger, der ikke har læsevanskeligheder. 14 pct. oplever ofte eller nogle gange at de mangler materiale i tilgængelig form (jvf. nedenstående figur). 30

33 Oplever du at mangle materiale i tilgængelig form for at kunne passe dit arbejde på lige fod med kolleger? 8% 12% 2% 8% Ja, ofte Ja, nogle gange 6% Af og til Sjældent 64% Aldrig Ved ikke Hvis man ser bort fra de respondenter som angiver aldrig at læse på arbejde, falder andelen som svarer, at de aldrig eller sjældent oplever at mangle materiale i tilgængelig form til 66 pct. Der er altså kun en svag tendens til, at respondenter, hvor læsning indgår som en del af arbejdet i højere grad, oplever at de mangler tilgængeligt materiale for at kunne arbejde på lige fod med andre kolleger. Det skal bemærkes, at dette resultat ikke er bekræftet i fokusgrupperne og at det kan skyldes, at respondenterne har vanskeligt ved at vurdere spørgsmålets kompleksitet ved et telefoninterview. KENDSKAB TIL OG RELEVANS AF NOTAS ERHVERVSSERVICE Dette afsnit opsummerer de potentielle brugeres kendskab til og oplevelse af relevansen af Notas Erhvervsservice. Årsager til manglende brug af Erhvervsservice 76 pct. af respondenterne angiver ikke at kende Erhvervsservice. 20 pct. angiver enten, at Erhvervsservice ikke har relevante tilbud, eller de er utilfredse med Erhvervsservices tilbud. Endelig angiver 4 pct. ikke at vide, hvorfor de ikke anvender Erhvervsservice (jvf. nedenstående figur). 31

34 Hvorfor bruges Erhvervsservice ikke? 2% 4% 18% Kender ikke Erhvervsservice Erhvervsservice har ikke relevante tilbud Er utilfreds med Erhvervsservices ydelser 76% Ved ikke Det er selvsagt oplagt, at en øget informationsindsats vedrørende Erhvervsservice vil være relevant når trefjerdedele af den potentielle brugergruppe angiver ikke at kende Erhvervsservice. I betragtning af den forholdsvis lave andel af Notas brugere, der anvender Erhvervsservice, er det bemærkelsesværdigt, at 20 pct. kender Erhvervsservice og at de har en negativ holdning til Erhvervsservices ydelsers relevans. I fokusgrupperne viste det sig, at dårlige erfaringer eller misforståelser som udgangspunkt kan fået brugere til at fravælge ydelser fra Erhvervsservice, selvom en nærmere drøftelse viser, at deltagerne godt kunne se en værdi i dele af de tilbudte ydelser. Arbejdsrelateret brug af materiale fra Notas eksisterende samling Over 80 pct. af respondenterne angiver, at de aldrig anvender materiale fra Notas almindelige samling i deres arbejde (jvf. nedenstående figur). 32

35 Hvor ofte kan du bruge materiale fra Notas eksisterende samling i dit arbejde? 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ofte Nogle gange Kun i få tilfælde Aldrig Ved ikke Resultatet er i god overensstemmelse med data fra den generelle brugerundersøgelse, hvor omkring 5 pct. af samtlige respondenter angav at anvende materiale fra Nota i forbindelse med erhvervsarbejde 1. Der er derfor ikke baggrund for at antage, at materialer fra Erhvervsservice via Notas samling i videre udstrækning anvendes i forbindelse med de potentielle brugeres erhvervsarbejde. Det kan dog ikke udelukkes, at materialet anvendes til uddannelse eller til fritidsaktiviteter. Vurdering af nuværende ydelser fra Erhvervsservice Overordnet set har respondenterne en relativt lav vurdering af vigtigheden af at kunne få forskellige materiale i tilgængelig form leveret fra Erhvervsservice. Kun bøger og offentlige dokumenter bliver vurderet til mere end 3 i gennemsnit, hvilket svarer til, at materialet hverken er vigtigt eller ikke vigtigt. Som det fremgår af nedenstående figur er der ikke stor forskel på den gennemsnitlige vurdering, selv når man ser bort fra de respondenter, som angiver at læsning aldrig indgår i deres arbejde. 1 Brugerundersøgelse Nota. December

36 Brugernes vurdering af Erhvervsservices ydelsers vigtighed, hvis de skal kunne understøtte arbejdet Pjecer (f.eks. salgsmaterialer) Søgninger fra Internettet Interne papirer fra arbejdsplads (f.eks. medarbejderhåndbog) Manualer Artikler fra tidsskrifter Læsning indgår i arbejde Alle Uddrag af bøger Bøger Love, bekendtgørelser og andre offentlige dokumenter Anm: Figuren viser den gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke vigtig og 5 er meget vigtig for at understøtte respondenten i nuværende eller kommende job. Data indikerer, at de tilbud, som Erhvervsservice i dag kan tilbyde, kun i mindre grad efterspørges af de potentielle brugere. Hvis Erhvervsservice i højere grad skal være relevant for en større brugergruppe, bør det overvejes, om de nuværende ydelser skal suppleres eller erstattes af andre og mere relevante ydelser. Vurdering af mulige fremtidige ydelser fra Erhvervsservice Respondenterne er blevet bedt om at vurdere relevansen af en række potentielle fremtidige ydelser i relation til, om ydelsen kan hjælpe respondenten i deres arbejde (jvf. nedenstående figur). Vurdering af mulige fremtidige ydelser Hjælp til dialog med arbejdsgiver Kvik-svar på internetsøgninger (dag til dag) Konsulentbesøg på arbejdsplads Kvik-produktion af materialer (inden for 14 dage) Hjælp til jobsøgning Instruktionsvideoer inden for brede områder (f.eks. førstehjælp, Fagklubber/netværk for brugere inden for samme brancher/fag Slet ikke relevant Ikke relevant Hverken eller Relevant Meget relevant Vejledning om tekniske hjælpemidler 0% 20% 40% 60% 80% 100% 34

37 Den ydelse, der vurderes mest positivt, er vejledning om tekniske hjælpemidler. Over halvdelen af respondenterne vurderer, at dette er relevant eller meget relevant. Vigtighed og ønsket om vejledning om tekniske hjælpemidler bekræftes også af fokusgrupperne. Fagklubber, instruktionsvideoer, hjælp til jobsøgning og kvik-produktion vurderes relevant eller meget relevant af pct. af respondenterne. Det skal bemærkes, at hjælp til jobsøgning er den ydelse, som flest af de potentielle brugere af erhvervsservice peger på som Meget relevant. 34 pct. af de potentielle angiver således at denne ydelse er Meget relevant. Fokusgrupperne bekræftede, at især hjælp til jobsøgning kunne være en relevant ydelse. Det skal bemærkes, at de potentielle brugere peger på ydelser som i dag ikke tilbydes eller kun tilbydes i begrænset omfang, som de mest relevante ydelser i forhold til at hjælpe dem i deres arbejde. 35

38 4. SAMMENLIGNING AF NUVÆRENDE OG POTENTIELLE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE De nuværende brugere af Erhvervsservice og de potentielle brugere adskiller sig i betydelig grad for så vidt angår en række centrale forhold som uddannelse, arbejdsrelateret læsning og vurdering af læsevanskelighedernes betydning for brugerens arbejdssituation. Forskellene er så markante, at det forekommer åbenbart, at Erhvervsservice nuværende ydelser kun er relevant for dele af de potentielle brugere. En øget informationsindsats for at udbrede kendskabet til Erhvervsservices ydelser kan være et fornuftigt tiltag, men det kan også overvejes om Erhvervsservices nuværende ydelser er de rigtige for at understøtte den store gruppe af erhvervsaktive i forhold til deres læsevanskeligheder i forbindelse med arbejde. FORSKEL I ÅRSAG TIL LÆSEVANSKELIGHEDER Synshandicappede udgør langt den største andel af de nuværende brugere af erhvervsservice. Omvendt udgør ordblinde langt den største andel af de potentielle brugere af erhvervsservice. I de kommende år vil antallet af ordblinde brugere af Nota stige markant, mens antallet af synshandicappede i den erhvervsaktive alder stort set vil være uændret. Årsag til læsevanskeligheder 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Brugere af Erhvervsservice Potentielle brugere 20% 10% 0% Synshandicappede Ordblinde Andet FORSKEL I UDDANNELSESNIVEAU Brugerne af Erhvervsservice er bedre uddannet end gennemsnittet i befolkningen som helhed. Omvendt er de potentielle brugere dårligere uddannet end gennemsnittet i befolkningen. Omkring 40 pct. af brugerne af Erhvervsservice har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det tilsvarende tal for de potentielle brugere er 12 pct. (jvf. nedenstående figur). 36

39 Højeste afsluttede uddannelse 50% 40% 30% 20% 10% 0% Brugere af Erhvervsservice Potentielle brugere FORSKEL I BRUG AF UDDANNELSE I NUVÆRENDE BESKÆFTIGELSE De to brugergrupper adskiller sig betydeligt hvad angår respondenternes vurdering af, om de faktisk anvender deres uddannelse i jobbet. De potentielle brugere er således både dårligere uddannet og anvender deres uddannelse i mindre omfang end brugerne af Erhvervsservice. Bruger uddannelse i arbejdet 70% 60% 50% 40% 30% 20% Brugere af Erhvervsservice Potentielle brugere 10% 0% Delvis Ja Jeg er ikke i arbejde Jeg har ingen uddannelse Nej FORSKEL I ARBEJDSRELATEREDE LÆSEVANER Blandt brugerne af Erhvervsservice, læser 40 pct. mere end 2 timer om dagen i forbindelse med arbejde. For de potentielle brugere er det tilsvarende tal 1 4 pct. Samtidig er det kun 9 pct. af brugerne af Erhvervsservice der angiver ikke at læse dagligt, mod 36 pct. blandt de potentielle brugere (jvf. nedenstående figur). 37

40 Daglig læsetid i forbindelse med arbejde Brugere af Erhvervsservice Potentielle brugere 5 0 Læser ikke dagligt Læser kun få gange dagligt Under ½ time dagligt ½ - 1 time dagligt 1-2 timer dagligt 2-4 timer dagligt Mere end 4 timer dagligt BISTAND TIL ARBEJDSRELATERET LÆSNING Der er stort set samme andel af brugere af Erhvervsservice (42 pct.) og potentielle brugere (44 pct.), som ikke får hjælp af andre til læsning i forbindelse med arbejde. Der er en betydelig forskel mellem de to grupper for så vidt angår hvorfra respondenterne modtager hjælp til arbejdsrelateret læsning. Blandt brugerne af Erhvervsservice, får 27 pct. hjælp af handicaphjælpere, mens det tilsvarende tal for de potentielle brugere er 2 pct. Der er også 27 pct. blandt brugerne af Erhvervsservice som får hjælp af familien, mens det tilsvarende tal for de potentielle brugere er 8 pct. Blandt de potentielle brugere får 30 pct. hjælp til læsning af kolleger, mens det tilsvarende tal for brugerne af Erhvervsservice er 13 pct. (jvf. nedenstående figur). 38

41 Får du hjælp af andre til at læse i forbindelse med arbejde? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Brugere af Erhvervsservice Potentielle brugere FORSKEL I VURDERING AF POTENTIELLE NYE YDELSER FRA ERHVERVSSERVICE Nedenstående figur viser holdningsforskellen, når det gælder de nuværende og de potentielle brugeres vurdering af mulige fremtidige ydelser fra Erhvervsservice. Vurdering af eventuelle fremtidige ydelser i relation til at hjælpe i forhold til arbejdet - andel der vurderer ydelse relevant eller meget relevant Hjælp til dialog med arbejdsgiver Hjælp til jobsøgning Konsulentbesøg på arbejdsplads Instruktionsvideoer Kvik-svar på internetsøgninger (dag til dag) Fagklubber/netværk Vejledning om tekniske hjælpemidler Kvik-produktion af materialer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Potentielle brugere Brugere af Erhvervsservice Generelt vurderer en mindre andel af de potentielle brugere ydelserne som værende relevante eller meget relevante i forhold til arbejdet. Dette er ikke overraskende i betragtning af, at en del af de potentielle brugere ikke ser behov for at få støtte fra Erhvervsservice i forhold til deres arbejde. 39

42 Det skal bemærkes, at der blandt de potentielle brugere er en relativt set større interesse for de ydelser som ligger forholdsvis langt fra kernen i den nuværende Erhvervsservice. Dette gælder bl.a. områder som vejledning om tekniske hjælpemidler, hjælp til jobsøgning, instruktionsvideoer og fagklubber. 40

43 5. ANBEFALINGER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Brugerundersøgelsen har undersøgt adfærd og holdninger blandt to grupper af erhvervsaktive blandt Notas brugere. Den ene gruppe er de der er tilmeldt Erhvervsservice, mens den anden er erhvervsaktive brugere hos Nota, som ikke er tilmeldt Erhvervsservice. Det skønnes, at der er omkring erhvervsaktive som i 2011 er tilmeldt Nota. Ud af disse potentielle brugere af Erhvervsservice, er der i dag registreret 410 som tilmeldte til Erhvervsservice. Antallet af erhvervsaktive der er tilmeldt Nota, forventes at stige til omkring i Stort set hele stigningen skyldes en betydelig tilgang af yngre ordblinde brugere. 1/3 af de 410 tilmeldt skønnes reelt aldrig at have brugt Erhvervsservice. Det betyder, at der er omkring 275 brugere som reelt anvender Erhvervsservice. Erhvervsservice som det kendes i dag er dermed i kontakt med knap 5 pct. af de brugere som potentielt kan anvende Erhvervsservice. I dag bruges Erhvervsservice primært af synshandicappede. Ordblinde udgør kun 20 pct. af brugerne. Samtidigt er hovedparten af de potentielle brugere ordblinde og frem mod 2016 vil de ordblinde udgøre den altdominerende andel potentielle brugere samtidig med at antallet af potentielle brugere vil stige med mere end 100 pct. Analysen har vist, at der er en meget betydelig forskel på respondenternes opfattelse af egen arbejdssituation mellem gruppen af nuværende brugere af Erhvervsservice og gruppen af potentielle brugere af Erhvervsservice. Erhvervsservice i sin nuværende form er derfor kun relevant for en mindre del af de potentielle brugere. Der er derfor både behov for at Nota overvejer, hvordan Erhvervsservice kan forbedre service og tilbud for de nuværende brugere af Erhvervsservice, men også overveje om og i givet fald hvordan Erhvervsservice kan tilrettelægges, så der er flere relevante og værdiskabende tilbud for de mange ordblinde brugere, der er erhvervsaktive, men som ikke i dag anvender tilbud fra Erhvervsservice. Endelig skal det understreges, at en del af de ydelser og services som brugerne i dag efterspørger, ikke er en del af Notas opgaver, men enten ikke løses eller løses af andre myndigheder. En imødekommelse af disse behov og ønsker skal derfor i givet fald løses i et samarbejde med andre myndigheder. DE NUVÆRENDE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE De nuværende brugere af Erhvervsservice er generelt meget tilfredse med ydelser og services fra Erhvervsservice. I forhold til Erhvervsservices nuværende ydelser er det væsentligste forbedringsområde leveringstidens længde og overholdelse af leveringstiden. I de fleste jobsituationer er det afgørende, at materiale kan blive produceret hurtigt og at de oplyste produktionstider overholdes. Langt de fleste brugere af Erhvervsservice anvender ydelserne som et supplement til at læse materiale via tilgængelig form via andre leverancekanaler som f.eks. via egen scanning eller anvendelse af e-tekster fra internettet. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan foretages en skarpere prioritering af, hvad der leveres fra Erhvervsservice og hvad brugerne selv kan fremskaffe i tilgængelig form. 41