Nyhedsbrev Januar 2009

Transkript

1 Nyhedsbrev Januar 2009 Studietur til Skotland Digital tilmelding til ungdomsuddannelserne hvordan gør vi Nye måder at møde unge på med anden etnisk baggrund end dansk Få, men tilfredse lærere på kursus i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Hvordan gik det så i år? Optagelsesprøver til de gymnasiale uddannelser 2008 Ung, utilpasset, UU Møde og workshop i Globus1 et samarbejde med Vejledningscentret i Gellerup Elever og forældre er tilfredse med informationsmøder om ungdomsuddannelserne Generation Y. Indtryk fra en konference på CEFU Status på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) Flere timer til gæstelærere i skolerne Arbejdet med UVdata KORT NYT: Forandringer i sekretariatet Arbejdsmiljøeksperimentariet et tilbud til 7. klassetrin Ny hjemmeside på vej BILAG: Samarbejdsnetværk for UU Århus-Samsø Studietur til Skotland Af Viggo Munk, leder af UU Århus-Samsø I slutningen af november 2008 drog en gruppe UU ledere fra hele landet af sted på studietur til Skotland. Målet var at besøge de skotske vejledningscentre Careers Scotland og få et indtryk af, hvordan de tilrettelægger deres vejledning af unge. Careers Scotland Careers Scotland er en selvstændig national organisation. Den drives primært af offentlige midler, men er ikke en offentlig institution som sådan. Centrene er etableret som følge af en national strategi formuleret i Tankegangen var, at man kunne styrke vejledningen ved at samle kræfterne i én national vejledningsservice for alle aldre. Før 2002 eksisterede der omkring 80 forskellige vejledningsordninger i Skotland. Careers Scotland omfatter i dag 71 centre og ca vejledere spredt ud over Skotland, der er omkring dobbelt så stort som Danmark i udstrækning, mens befolkningens størrelse svarer til vores. Centrene har tre hoved målgrupper: Unge i skolen (14-15 år), de årige som ikke er under uddannelse eller i arbejde og andre unge og voksne, der er i karrieremæssige overgange (16 60 år). Den primære indsats over for unge i skolerne er udslusningssamtalen, som alle unge har ret til, inden de forlader skolen. Vejlederne har dog også ugentlige træffetider på skolerne. En vejleder betjener omkring 1000 elever. Vejlederen fungerer også som konsulent over for lærerne i forbindelse med at arrangere vejledningstiltag på skolerne svarer til vores støtte til skolernes uea undervisning. Det er skolerne, der har det primære ansvar for vejledning af eleverne i Skotland. 1

2 De 71 centre leverer åben vejledning. Man kan opsøge centrene og få vejledning direkte fra gaden. Man kan også lave aftaler, og der ydes også diverse former for opsøgende vejledning over for udvalgte grupper, særligt over for unge årige. Centrene er placeret i gadeplan centralt i byerne og således nemt tilgængelige og synlige. Centrene kunne bruges af unge til cv-skrivning, uddannelsessøgning mv. Ét nationalt center - fordele Som én samlet service har vejledningscentrene samme logo, ens indretning hen over landet og en klar styrke ved, at vejledningsmetoder og redskaber, pjecer, udleveringsmaterialer og skemaer er udviklet og udformet ens. Metoderne er beskrevet, afprøvet og implementeret i alle centre, så de vejledningssøgende, i det mindste ideelt set, får adgang til den samme ydelse, uanset hvilket center de opsøger. Den centrale metodeudvikling har ydermere den styrke, at man har nemmere ved at finde ressourcer til at udvikle og forbedre metoderne. The Career Planning Journey er et centralt værktøj for vejlederne i den åbne vejledning i centrene. Rejsen repræsenterer en metode, der skal hjælpe den unge med at foretage kvalificerede valg af karriere og håndtere overgange på en relevant måde. Den indeholder 6 elementer, der i praksis deles op i en diagnosedel og en handlingsdel. Diagnose: At lære at foretage karrierebeslutninger At foretage en beslutning Finde oplysninger om det job eller den uddannelse jeg har valgt Handlingsdel: Få viden om, hvordan man ansøger Få en forståelse for ansættelsesinterview og prøver/tests Udvikle min karriere Metoden understøttes over for vejlederen af en håndbog, hvori hver step i rejsen beskrives med formål, identifikatorer for analyse og handling, spørgsmål der kan stilles og en række tips til samtalen på dette trin. Selve det, at den anvendte metode er beskrevet i detaljer, er en styrke for den vejledning, der skal leveres. Dels hjælper det vejlederen med at strukturere vejledningen af den enkelte, dels sikrer det dokumentation for proces og indsats og giver således et sikkert grundlag for kvalitetssikring og udvikling. Ét nationalt center - ulemper Verden består ikke af ens hoveder, der kan håndteres ens i en hver situation. Det er måske meget dansk at tænke sådan, men faktisk også ret sundt og kvalificeret. Danske vejledere vil i langt de fleste tilfælde være langt bedre vejledere både i bredden og i dybden, fordi de er trænet i flere metoder og i integreret anvendelse af metoder og værktøjer i den konkrete vejledning. De er på den måde langt bedre klædt på til at møde vejledte der, hvor vejledte er og imødekomme vejledtes behov eller udvidede behov for vejledning. Det nationale center kunne for så vidt sagtens håndtere den danske model, men i Skotland har man valgt en en metode tilgang, og det er også klart, at en mere differentieret tilgang vil kræve meget mere sofistikerede beskrivelser af metoder og værktøjer i håndbogen og dermed stille større krav til vejlederuddannet personale. Ca. halvdelen af vejlederne ved Careers Scotland har ikke vejlederuddannelse. En anden ulempe ved det nationale fokus er den træghed, der indbygges i store organisationer. Careers Scotland satte en del projekter i søen på nationalt plan, men der var langt fra tanke til beskrivelse til implementering, fordi nye tiltag skulle bredes ud på alle 71 centre. Den danske lokalt funderede model er mere følsom over for lokale udsving i ungegrupperne og understøtter således det lokale innovative miljø, netværket og samarbejdet, alt sammen forhold, der gør det enklere og hurtigere at sætte ind med nye ideer og tiltag tilpasset de konkrete behov i centrenes pastorater. Careers Scotlands finansieringsform er også en klar ulempe. Staten finansierer med et grundbeløb og 2

3 uddannelsesinstitutioner og andre bidrager, men centrene er typisk underfinansierede. Man var derfor på evig jagt efter midler i diverse kasser fx EU, og en del af de ansattes tid gik med fundraising til enkeltprojekter og indsatser over for udvalgte grupper af unge fx udsatte unge mellem 16 og 19 år. Problemet med dette er, at projekterne løber ud, når projektmidlerne er brugt op, og at der ikke er nogen, der tager over i finansieringen, uanset om projektet har vist gode resultater. Digital tilmelding til ungdomsuddannelserne hvordan gør vi Af Ib Jensen, grundskolevejleder og it-konsulent i UU Århus-Samsø De to sidste år har en lille håndfuld skoler benyttet sig af digital tilmelding til ungdomsuddannelserne, mens langt de fleste har brugt papirversionen eller en kombination af de to muligheder. I år har Undervisningsministeriet gjort den digitale tilmelding obligatorisk. Det betyder, at alle grund- og efterskoler i hele Danmark er med. UU Århus-Samsø og grundskolerne står med en stor fælles udfordring, der stiller nye krav til samarbejde mellem de involverede parter. I denne sammenhæng er det først og fremmest skolerne og UU, i tæt samspil med den nationale portal, der tænkes på. Til gavn for dem det hele drejer sig om - eleverne! UNI-C har ansvaret for drift og support af portalen. Der er to forhold, der skal være opfyldt, for at vi kan leve op til ministeriets krav om 100 % digital tilmelding. Første forudsætning er, at alle grundskoler (sekretærer og evt. administrative ledere) og uu vejledere har en digital medarbejdersignatur. Herefter skal alle brugere oprettes på optagelse.dk med de relevante rettigheder. Når det er på plads, kan vi kaste os ud i den egentlige arbejdsopgave; digital tilmelding. Hele ideen med den digitale tilmelding er, at alle nødvendige oplysninger bliver samlet i ét elektronisk skema for hver elev: Elevens stamdata Elevens uddannelsesplan (evt. med hjemmets bemærkninger) Elevens valg af første prioritet (ungdomsuddannelse/10. klasse/andet) Elevens standpunktskarakterer Skolens og vejleders bemærkninger Det samlede skema printes ud (på skolen eller hjemme) og underskrives af elev og forældre. Skemaet afleveres herefter på skolen. Vejleder signerer, hvor efter skolen signerer og sender tilmeldingen elektronisk til ungdomsuddannelsen - som sørger for den videre behandling og tilbagemelding til den enkelte elev. UU vejlederen tager initiativ til, at der på hver skole udarbejdes en tidsplan, hvor rækkefølge og indhold i de forskellige opgaver er samlet. Der er meget logistisk akkuratesse og rettidig omhu gemt i ovenstående beskrivelse, og der kræves et tæt samarbejde, hvor vejleder og skole er i løbende dialog. Nye rutiner skal indarbejdes, og det bliver en udfordring at få alle elementer til at spille sammen i år. Vi kan så glæde og over, at det er slut med at tjekke håndskrevne skemaer for fejl, kopiere skemaer, stemple, skrive under, lægge i kuverter, frankere og komme i postkassen. Processen er gennemført de sidste to år på langt de fleste skoler over det ganske land, så der er grund til at være fortrøstningsfulde. Nye måder at møde unge på med en anden etnisk baggrund end dansk Af Bjarne Togsverd, koordinator UU Århus-Samsø UU Århus-Samsøs rollemodelkorps har af Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) fået midler til at udvikle metoder til som rollemodelkorps at opsøge etniske unge, der er droppet ud af en ungdomsuddannelse eller ikke er kommet i gang endnu. Det handler om at give nogle af disse unge lyst og mod til 3

4 uddannelse. Lidt historie UU Århus-Samsø indgik sommeren 2006 en kontrakt med Integrationsministeriet om etablering af et lokalt forankret rollemodelkorps med særlig fokus på erhvervsrollemodeller. UU Århus-Samsøs erhvervsrollemodeller er alle i 20 erne og har afsluttet deres erhvervsuddannelse eller er tæt på at være færdig. Til nu har besøgene overvejet fundet sted på folkeskoler. Et besøg i en folkeskoleklasse former sig tit som et oplæg fra de 3-4 rollemodeller efterfulgt af en opdeling af klassen i mindre grupper, hvor der er mulighed for en tættere dialog mellem de unge i 9. eller 10. klasse og rollemodellerne. Rollemodellerne fortæller historien om, hvorfor det er lykkedes for netop dem at gennemføre en ungdomsuddannelse. Rollemodellerne har overalt fået ros for deres indsats. Det virker særlig godt, når rollemodellen fortæller om forskellen på dansk og arabisk arbejdspladskultur. UU s rollemodelkorps er udviklet i samarbejde med Vejledningscentret i Gellerup. Nogle af deres rollemodeller optræder også i UU s rollemodelkorps. Der er blødt op på konceptet og inddraget rollemodeller med en gymnasial baggrund, og det har vist sig hensigtsmæssigt med den lidt bredere vifte. Baggrunden for ansøgningen til LBR Med denne måde at afvikle besøgene på, når man langt fra alle etniske unge. Man når ikke de unge, der er droppet ud af en ungdomsuddannelse eller ikke er kommet i gang endnu altså unge efter folkeskolen. UU Århus-Samsø har fået midler til at udvikle metoder og tiltag for at komme i dialog med denne gruppe. En del af disse unge mangler realistiske uddannelsesmål for deres drømme eller har slet ikke nogen drøm. En gruppe hvorfra man tit hører: Det kan alligevel ikke betale sig at tage en ungdomsuddannelse, for jeg kan ikke få nogen praktikplads. En udtalelse, der dels dækker over en reel problemstilling: Det er svært for en ung med en anden etnisk baggrund end dansk at få en praktikplads, men dækker også over, at der blandt disse unge findes relativt flere end blandt danske unge, der ikke har de fornødne personlige og faglige kompetencer til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. I en række af andre tiltag over for disse unge kommer rollemodellerne ind. Mange af erhvervsrollemodellerne har ikke nødvendigvis en historie om den direkte vej til uddannelse, men har også prøvet at afbryde en uddannelse. Nogle har efterfølgende været på produktionsskole eller været på kontanthjælp, og mange har kæmpet for at få en praktikplads. Indhold og metode Der er ingen tvivl om, at brug af rollemodeller både ved besøg i folkeskolens klasser og ved forældremøder er med til at gøre en forskel. De unge i målgruppen når man ikke med de sædvanlige besøg, men der må udvikles andre måder at møde disse unge på. Det kan ske i form af besøg på institutioner, der ligger før uddannelse som produktionsskoler, men også indeholde besøg, der møder de unge i deres fritidsliv, i klubber, på fodboldbanen og i Jobcentret. Det kan forme sig som deltager i en klubaften, hvor man hen over poolbordet også får en snak om uddannelse. Tidsplan Foråret Kontakt til etniske unge via besøg på produktionsskoler, erhvervsskoler og unge i berøring med Jobcenter Århus Efteråret Kontakt til etniske unge i ungdomsskolen, i ungdomsklubber og i fodboldklubber I løbet af 2009 vil de ovennævnte institutioner blive kontaktet af mig på vegne af UU s rollemodelkorps. 4

5 I er selvfølgelig også velkomne til at kontakte mig, hvis I gerne vil have besøg af os. Få, men tilfredse lærere på kursus i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Af Christian Bang Kristensen, konsulent UU Århus-Samsø I september oktober 2008 var 78 klasselærere på kursus i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (uea). Lærernes evaluering viser stor tilfredshed med kursernes indhold og form. Her er tre målepunkter fra evalueringen. A. Tilfredshed med kursets faglige indhold som direkte anvendeligt i undervisningen: På en skala fra 1 5, hvor 5 er højest, vurderer lærerne tilfredsheden til 4,3. B. Lærernes samlede tilfredshed med kurset: På samme skala vurderer lærerne tilfredsheden til 4,3. C. 98 % af lærerne anfører, at de som følge af kurset vil iværksætte uea aktiviteter i deres klasse. Evalueringen er baseret på 47 besvarelser. Kvalitetsudvikling Den høje lærertilfredshed er et resultat af en kvalitetsudviklingsproces, som UU Århus-Samsø igangsatte på kursusområdet i Et team på tre erfarne uu vejledere fik som opgave over en treårig periode, dels at være faste undervisere, dels at udvikle kurserne, så de nu og fremover kan matche skolernes opgave med at sikre eleverne en kvalificeret undervisning i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Processen er lykkedes på kvaliteten. Desværre endnu ikke på kvantiteten målt i antallet af lærere på kursus. Deltagerantallet er faldet jævnt fra 2005 til Hvorfor kurser Ungdommens Uddannelsesvejledning skal bistå skolerne med tilrettelæggelse af undervisningen i uea gennem hele skoleforløbet. Klasselærerkurserne er et led i denne bistand til skolerne. Elevernes kompetencer inden for uddannelses-, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er det fundament, som den individuelle og kollektive vejledning skal bygge på fra 6. klassetrin, og til eleverne bliver udskolet. Kvantitetsudvikling UU Århus-Samsø vil hjælpe skolerne med at sende flere klasselærere på kursus i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Det gør vi således. 1. Målrettede kurser. Kurserne følger trin- og slutmålenes opdeling. I 2009 udbydes tre kurser. Hvert kursus er på tre timer: årgang. Målgruppen er 1. årgangs lærere årgang. Målgruppen er 4. årgangs lærere årgang. Målgruppen er 7. årgangs lærere. 2. Rettidig information Kursustilbuddene sendes til skolerne i februar 2009, så der er tid til at få kurserne med i planlægningen af skoleåret 2009/10. Skolelederne opfordres til at lægge kursustiden ind i lærernes årstimetal. 3. Support til planlægningen Grundskolevejlederne i UU Århus-Samsø introduceres grundigt i kursernes indhold, så både lærere og skoleledere lokalt kan få yderligere information. I øvrigt er uu vejlederen generelt til rådighed for råd og vejledning vedrørende skolens 5

6 undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Hvordan gik det så i år Optagelsesprøver til de gymnasiale uddannelser 2008 Af Ruth Jensen, UU Århus-Samsø I år mødte mere end tre hundrede håbefulde, men også nervøse, unge frem til optagelsesprøve i majjuni måned på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser hf*, hhx*, htx* og stx* i Århus, Skanderborg, Odder og Favrskov kommuner. Af dem blev 174 optaget efterfølgende. Det betyder, at i alt lidt over halvdelen af de fremmødte består optagelsesprøverne, mens næsten halvdelen af de fremmødte unge ikke består og derfor ikke kan optages på uddannelserne. Dertil kommer, at det antal der var tilmeldt optagelsesprøverne var en del større, da ca. halvtreds af de tilmeldte ikke mødte frem, men sendte afbud eller udeblev fra prøven. Tabel 1 viser de tal, som ungdomsuddannelserne har indberettet til Følgegruppen for Afbud under Uddannelsesrådet i Århus. Tabellen viser tallene fordelt på de fire gymnasiale uddannelser for de to sidste år 2007 og 2008, hvilket giver mulighed for at sammenligne og se om der er en tendens at spore. Som det ses består de færreste på toårigt hf og på hhx, idet hf optog 15 af de 50 fremmødte, og hhx optog 31 af de 80 fremmødte. På begge uddannelser er denne tendens en forsættelse af tendensen fra sidste år, dog med en stærk stigning i antal afviste på toårigt hf. Om det er et engangsfænomen i år, eller om der generelt sendes flere ikke-kvalificerede til prøve, kan først ses om et år eller to. På htx består langt de fleste fremmødte, idet 25 bestod af 31 fremmødte i år. Dette er en fortsættelse af tendensen fra sidste år. Stx viser, som det fremgår, samme tendens som htx og optager langt de fleste, idet 103 bestod af 175 fremmødte. Tabel 1. Optagelsesprøver 2007 og 2008: UU Århus-Samsø, UU Favrskov og UU Odder-Skanderborg Institutionernes tal: Indberettet til Følgegruppen for Afbrud i de gymnasiale uddannelser Bestået Bestået Ikke bestået Ikke bestået Afbud Afbud Udeblev Udeblev Sum Sum HF HHX HTX STX Sum Der ses en overordnet tendens til en kraftig stigning i antallet af unge, der kommer til optagelsesprøve. I år var 364 unge tilmeldt optagelsesprøver på de gymnasiale ungdomsuddannelser mod 263 i Af disse mødte i år 336 frem til prøven mod 218 i Antallet af unge, der sender afbud eller udebliver, viser en faldende tendens, specielt på hhx. Ungdomsuddannelserne følger nøje denne stigning i de samlede tal og med en vis bekymring. Uddannelsesafklaringen for den unge forventes at ligge i arbejdet med uddannelsesplanen i grundskolen, som bygger på grundskolernes indgående kendskab til den unge. Denne afklaring forventes kun undtagelsesvis at ligge på 2 timer til prøve på en fremmed ungdomsuddannelse. Tabel 2 herunder viser de samlede tal fra ungdomsuddannelserne i Århus, som de har indberettet direkte til UU Århus-Samsø. Jeg tager forbehold for, at der kan være afvigelser i tallene i de to tabeller, da de er indhentet i to adskilte omgange. Men tendenserne er klart de samme. Som det ses, så følger Århus-tallene de samme tendenser som tabel 1. Samlet set består ca. halvdelen af de fremmødte til prøven, og antallet af udeblevne er ret konstant 6

7 over de to år. Tabel 2 Optagelsesprøver 2007 og 2008: UU Århus-Samsø Institutionernes tal: indberettet til UU Århus-Samsø Ikke Ikke Bestået Bestået bestået bestået Afbud Afbud Udeblev Udeblev Sum Sum Århus Tabel 2 viser også den samme tendens til en kraftig stigning i antallet af elever, som tilmeldes optagelsesprøver. Det betyder muligvis, at der ikke kun er tale om en lokal, men en bredere regional tendens, måske endda en national tendens. Udviklingen vil blive fulgt nøje af UU-erne og ungdomsuddannelserne. * hf = højere forberedelseseksamen hhx = højere handelseksamen htx = højere teknisk eksamen stx = studentereksamen Faktabokse Hvornår optagelsesprøve? En elev, der ikke opfylder retskravene på at blive optaget, vurderes individuelt evt. ved en optagelsesprøve. Eleven kan komme til optagelsesprøve på en af følgende måder: Obligatorisk optagelsesprøve, hvis eleven ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Være indstillet til optagelsesprøve af 9. klasse eller 10. klasseskolen. Blive tilbudt en optagelsesprøve af den gymnasiale uddannelse, hvis den skønner det er formålstjenligt. Om selve optagelsesprøven til de gymnasiale ungdomsuddannelser: Optagelsesprøven består af mundtlige eller skriftlige delprøver i dansk, engelsk og matematik samt en delprøve i enten 2. fremmedsprog (fransk eller tysk) eller fysik/kemi. Den ansøgte institutions bestemmer, om den sidstnævnte delprøve skal aflægges i 2. fremmedsprog eller fysik/kemi. Formålet med optagelsesprøven er at give eleven lejlighed til at vise en sådan faglig viden og modenhed, at ansøgeren må forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid. Ung, utilpasset, UU De første spæde erfaringer som uu vejleder med base i en socialforvaltning Af Vibeke Genefke, uu vejleder Specialteamet Gellerup/Tovshøj Jeg startede den 1. november i år som uu vejleder i en nyoprettet projekt-stilling (frem til 2012) i Specialteamet under Socialcenter Vest, Ungerådgivningen. Kort fortalt er Specialteamet oprettet på baggrund af en byrådsbeslutning om en styrket indsats i Gellerup/Tovshøj over for voldsomt udadreagerende børn og unge. Teamet har været under opbygning siden juni 2008 og består - ud over en uu vejleder - af tre ungerådgivere og en coach, som kører kognitive gruppe- og individuelle forløb. Dertil kommer yderligere fire ungerådgivere, to arbejdspraktikmedarbejdere og to koordinatorer på 7

8 Ungdomssanktioner, som alle er en del af Ungerådgivningen. Kriterierne for indskrivning i Specialteamet er 1) sigtelse for personfarlig kriminalitet 2) underretninger om voldsomt udadreagerende adfærd 3) stærkt bekymrende adfærd. Herudover har Specialteamet fokus på yngre brødre til unge, som har været idømt en Ungdomssanktion, da det desværre er erfaringen, at netop disse drenge er i stor risiko for at udvikle samme negative løbebane. De unge og deres familier indgår typisk en såkaldt familiekontrakt løbende i fire uger efterfulgt af en mildere udgave i seks måneder. Kontrakterne findes i tre udgaver: A, B og C, hvor A er den strengeste og C er den mildeste. Kontrakterne bruges primært som afdæknings- og styringsredskaber i forhold til den unge, om end der naturligvis også er et element af straf i dem. Det skal dog fremhæves, at alle kontrakter indgås på frivillig basis, da Serviceloven ikke rummer mulighed for brug af tvang. Der er p.t. 28 indskrevne i Specialteamet; et tal der svinger mellem 25 og 35. Vejledning og kontrakter Vejledning og kontrakt synes umiddelbart at være to uforenelige størrelser. Det fordrer derfor en uddybning af arbejdet som vejleder i et Specialteam, hvor kontrakter indgår som et fast og grundlæggende element. For det første indgås kontrakterne frivilligt, og der er derfor ikke tale om, at den unge som sådan pålægges at indgå i vejledningsforløb. Som alle andre elementer i kontrakten er vejledning et tilbud til den unge og dennes familie i det omfang, de ønsker inddragelse. For det andet er min rolle primært at afdække den unges uddannelsessituation og eventuelt at handle derpå. Dette kan være i form af kontakt til den respektive grundskolevejleder og informere denne om eventuelle problemstillinger, jeg er blevet bekendtgjort med. Eller det kan være at tilbyde og etablere et egentligt vejledningsforløb med den unge. Jeg deltager desuden i arbejdsgruppen, der p.t. er ved at udarbejde retningslinjerne for udmøntning af kontrakterne. Her er der speciel fokus på, at der arbejdes helhedsorienteret, koordineret og intensivt med de unge under kontraktforløbet. Det er imidlertid også værd at nævne, at en del unge over 15 år er underlagt domme og/eller vilkår i forbindelse med disse. Et vilkår er således ofte, at de skal være beskæftiget med enten arbejde eller uddannelse. Dette er naturligvis ikke ensbetydende med, at de unge kan tvinges til uu vejlederen, men det giver den enkelte ungerådgiver et styringsredskab, og alt andet lige er det en ekstra motivationsfaktor til at tage imod vejledning og dermed øge sandsynligheden for at opfylde vilkåret. Men det er så absolut en balancegang mellem en forankret myndighedsopgave på den ene side og det at implementere en uvildig, institutionsuafhængig UU funktion på den anden side. Jeg er dog fuld af optimisme i forhold til at løfte opgaven om de særligt udsatte unge i netop Gellerup/Tovshøj gennem en samlet indsats på tværs af forvaltninger. Jeg kan da også allerede se, at indsatsen uden tvivl vil bære en vis form for frugt, hvor UU får mulighed for at blive meget synlige over for den helt tunge gruppe. Udvidet håndholdt vejledning Set i det helt store, overordnede perspektiv er målet naturligvis at få markant flere af de svært belastede unge fra Gellerup/Tovshøj igennem uddannelsessystemet og/eller ud på arbejdsmarkedet. Indsatsen er for det første et tilbud om udvidet og håndholdt vejledning. Dette udmønter sig konkret i samtaler med de unge og her menes primært ungedelen. Det er typisk unge, der enten ikke er i gang med noget eller som er i arbejdspraktik og i den forbindelse ønsker en perspektivering af de fremtidige muligheder i forlængelse af praktikken. Jeg arbejder p.t. primært med udgangspunkt i Ishu Ishiyamas validationsgram (relationer, ting, aktiviteter, steder), som giver mulighed for at skabe et rum, hvor den unge i høj grad træffer valgene igennem en reflekterende proces. Det er på mange punkter forbløffende at opleve den iver, de unge rent faktisk deltager med i sådanne forløb. De er ivrige fortællere om en bred vifte af aspekter i deres tilværelse. Metoden giver et mangfoldigt indblik i de unges liv og bliver dermed et uvurderligt redskab til vejledning. Samtidig oplever den unge selv et større ejerskab i forhold til at forme egen fremtid. Den ofte hårde og provokerende facade til trods er det meget sårbare unge, som har en uhyggelig ringe tro på egne evner og formåen. Der er dog også en gruppe, for hvem et succes-kriterium i sig selv er at kunne overholde de aftaler, de har med mig. Den helt tunge gruppe, hvor der kræves alternative og vedholdende indsatser. For denne gruppe unge samarbejdes der indenfor Specialteamet med henblik på en særlig intensiv og koordineret indsats. I disse tilfælde bliver vejledningsindsatsen opsøgende, og der tilstræbes et tæt samarbejde med forældrene. Det er endnu for tidligt at konkludere på effekten, men umiddelbart ser det ud til, at der som minimum er skabt en tovejs kontakt til de fleste af de unge. Mange af dem giver da også verbalt udtryk for at ville i gang med et uddannelsesforløb, men magter ikke helt basale ting som at 8

9 møde til aftaler og har vendt rundt på døgnrytmen. Målet er i første omgang at få dem til at møde stabilt hos mig i en given periode, hvilket enkelte faktisk er påbegyndt. Derudover har jeg samtaler med et par unge fra grundskolen, som p.t. enten afventer nyt skoletilbud og p.t. er uden et, eller som ikke ønsker at følge det tilbud, der foreligger (typisk 10-timers ugentlig eneundervisning). De tilbydes samtaler af 1-2 timers varighed 2-5 dage om ugen. Et sådant forløb er i sagens natur af midlertidig art, men det primære formål er da også at bevare den unges motivation for fortsat skolegang og ikke mindst en fornuftig døgnrytme. Disse samtaler lægges derfor også som oftest kl. 8. Begge har fra tilbuddets start haft en positiv tilgang og bidrager selv med forslag til indhold. Det skal understreges, at forældrene ligeledes bakker op overfor initiativet. Her arbejdes typisk med dagbog, samfundsdebat med udgangspunkt i nyheder og identitet både i forhold til etnicitet og ungdomstilhørsforhold. Igen står indsatsen ikke alene, men koordineres tæt med den pågældende ungerådgiver og de andre foranstaltninger på den unge. Åben dør åben vejledning Et grundlæggende princip for Ungerådgivningen i Socialcenter Vest er, at der arbejdes med åbne døre. Der er således ikke en fastsat træffetid for de unge mellem 9-12, men derimod adgang i det omfang de pågældende medarbejdere er tilgængelige. Som tidligere beskrevet er der jo for en stor del tale om impulsive unge, som har ganske svært ved at indgå faste aftaler. En vis del af min arbejdstid er derfor helt bevidst sat af til, at de unge har mulighed for bare at droppe forbi. Det er min erfaring, at det netop er her kimen lægges til en egentlig vejledning på sigt. Åben vejledning omfatter dog langt fra kun de unge. Rådgiverne benytter sig i udstrakt grad af at have fået UU fysisk til stede i socialcentret. Af praktiske hensyn har jeg derfor min ugekalender hængende på ydersiden af døren, hvoraf det fremgår, hvornår der er åben adgang. Der skal her også lyde en opfordring til, at UU ligeledes gør brug af mig i det omfang, I må finde det hensigtsmæssigt. En del bruger mig allerede i forhold til den tilgang, jeg har til eksempelvis at henvise til rette sagsbehandler o. lign. I er altid velkomne til at rette henvendelse. Ud og Se Mange af de unge har givet udtryk for, at de gerne vil have besøg på deres respektive uddannelsessteder. En del af mit arbejde vil derfor også bestå i at tage rundt på især de mere specialorienterede uddannelsestilbud, såsom Erhvervsforskolen, HU, Bøgholt-projektet på Frydenlundskolen. Besøgene vil være på egen hånd, med samarbejdspartnere og med andre unge, som er henvist til ét af stederne, eller evt. har behov for at besøge flere for at træffe et valg. En sidegevinst i denne forbindelse er, at de unge trænes i at orientere sig i deres by via offentlig transport. Igen et punkt som kan synes helt elementært, men som for denne gruppe unge er en til tider uoverskuelig opgave. Når unge i den skolepligtige alder underlægges en kontrakt, hvori skolen også inddrages, vil jeg også typisk tage kontakt til skolen med henblik på en orientering. Der er således meget stor forskel på de forskellige unge indskrevet i Specialteamet. Om end majoriteten kæmper med en bred vifte af problemer, er der dog samtidig en gruppe, som på alle måder klarer sig godt. Vi er som team meget opmærksomme på, at denne gruppe ikke stigmatiseres unødigt på baggrund af, at de er i Specialteamet. Dynamisk og progressiv Specialteamet er et projekt, og som sådan bør det også være dynamisk og progressivt. Jeg ser det derfor i høj grad også som min opgave at have øje for, hvor der måtte være behov, der synes udækkede. Et oplagt område at tage fat på for nuværende - skønt det teknisk set ikke hører under Specialteamet, men Ungerådgivningen generelt - er den gruppe af unge, som er idømt ungdomssanktion. Netop den gruppe udvikler sig ofte meget, mens de er anbragt i social-pædagogisk regi, men desværre er de lyn-hurtigt tilbage i gamle gænger, når de vender tilbage til området i den sidste fase af sanktionen. Jeg vil typisk komme på banen i den sidste del af anbringelsesfasen, hvor jeg sammen med koordinatoren og ungerådgiveren vil besøge den unge for at afdække dennes behov for uddannelse og/eller beskæftigelse, når de kommer hjem. Målet er, at den unge vender hjem til en hverdag med lige så faste og strukturerede rammer, som de kom fra. Beskæftigelse i form af enten uddannelse eller arbejde er alfa og omega i denne proces. 9

10 I vil derfor også løbende blive orienteret om arbejdet i Specialteamet og opfordres hermed desuden til at melde jer på banen med jeres forslag, idéer og erfaringer. Jeg vil slutte med at henvise til den seneste Rambøll-rapports konklusioner om, at vejledning bør differentieres i forhold til den enkeltes behov, hvortil kun kan siges, at UU Århus-Samsø er på forkant med udviklingen. Med en fremskudt post i ikke blot socialforvaltningen, men på et socialcenter - som vel at mærke også er fysisk placeret midt i Specialteamets målgruppe-område er virkelig nytænkende, og altså ganske i tråd med, hvad der peges på i ovennævnte rapport. Møde og workshop i Globus1 et samarbejde med Vejledningscentret i Gellerup Af Christian Bang Kristensen, konsulent UU Århus-Samsø Mere end 150 forældre mødte frem onsdag aften den i Globus1 i Brabrand dels for at høre Viggo Munk, leder af UU Århus-Samsø tale om de unges uddannelsesvalg, dels for at drøfte forældrerollen med hinanden og med uu vejledere. Arrangementet var et helt nyt initiativ, der opstod i samarbejdet med Vejledningscentret i Gellerup om Erhverv At få afklaret gensidige forventninger er forudsætning for succes. Forældrene er vigtige samarbejdsparter for uu vejlederne, uanset om man har dansk eller anden etnisk baggrund. Manglende kendskab til det danske skole- og uddannelsessystem kan i høj grad medvirke til at komplicere de unges valgproces, der kan være vanskelig nok endda. Forældres usikkerhed på egne ressourcer kan også medvirke til at gøre en samtale med uu vejlederen om den unge mindre vellykket. Derfor er dialogen mellem forældre og uu vejledere overordentlig vigtig. I samarbejde med Vejledningscentret blev der forud for arrangementet indkredset en række fokuspunkter, som dels skulle belyses i foredraget, dels uddybes grundigt i workshopperne. Integrationsudvalget i Århus Kommune har givet økonomisk støtte til forældrearrangementet. På Vejledningscentrets hjemmeside kan man læse mere om arrangementet og bl.a. også se forældrekommentarer. Starten på en proces I UU Århus-Samsø ser vi dette møde med forældrene som starten på en proces, hvor uu vejlederne kan møde forældrene på hjemmebanen. Det er vigtigt for alle parter, at samarbejdet opleves som ligeværdigt. Der er på nuværende tidspunkt lavet aftale med Vejledningscentret om fortsættelse af møderne, der kommer til at foregå i sproggrupper i workshopform. Elever og forældre er tilfredse med informationsmøder om ungdomsuddannelserne Af Christian Bang Kristensen, konsulent UU Århus-Samsø Ved en stikprøveundersøgelse efter det første informationsmøde i UU Århus-Samsø tilkendegiver både elever og forældre stor tilfredshed med informationsmødet. På en skala fra 1 5, hvor 5 er højest, scorer den samlede tilfredshed med informationsmødet 3,9. 10

11 Afsluttende i undersøgelsen stilles eleverne et centralt spørgsmål om, hvorvidt de oplever, at mødet har bidraget til sikkerhed på deres valg af uddannelse. På 1 5 skalaen scorer elevernes vurdering i gennemsnit 3,8. Hvor sikre er eleverne på, hvad de vil efter sommerferien I starten af undersøgelsen bedes eleverne vurdere, hvor sikre de er på valg af uddannelse efter sommerferien. Besvarelserne fordeler sig således: 39 % er helt sikre, 49 % er lidt usikre, 12 % er enten meget usikre eller ved slet ikke. Når elevernes svar på undersøgelsens spørgsmål om tilfredshed med mødets informationer ses i sammenhæng med deres egenvurdering af sikkerhed på uddannelsesvalget fremgår det, at de sikre og de lidt usikre elever generelt vurderer udbytte og tilfredshed højere end de meget usikre og ved slet ikke. Der er mest interesse for de gymnasiale uddannelser Eleverne kan vælge at høre om to forskellige uddannelsesretninger fordelt på to runder på mødet. Fordeling af elevernes valg i pct.: Valgt uddannelsesretning runde 1 runde 2 Det almene Gymnasium 46 % 40 % Teknisk Gymnasium 24 % 31 % Handelsgymnasiet 16 % 20 % Tekniske Erhvervsuddannelser 10 % 8 % Merkantile Erhvervsuddannelser 2 % 0 % Social- og sundhedsuddannelser 1 % 0 % Højere Forberedelseseksamen 1 % 1 % Statistisk grundlag for undersøgelsen Til informationsmødet var tilmeldt i alt 313 (127 elever og 186 forældre). Undersøgelsen omfatter besvarelser fra 92 elever (39 drenge og 53 piger) og 100 forældre. Eleverne fordeler sig med 90 fra 9. klasse og 2 fra 10. klasse. 9. klasseeleverne udgør ca. 3 % af årgangen. 10. klasseelevernes besvarelser er ikke repræsentative for årgangen. 98 % af eleverne havde forældre med til mødet. Hele rapporten over undersøgelsen kan læses på Faktaboks Informationsmøderne er et tilbud til alle elever på 9. og 10. klassetrin og deres forældre i Århus og Samsø kommuner om en samlet præsentation af uddannelsesmulighederne efter grundskolen. UU Århus-Samsø holder 15 informationsmøder, hvoraf et foregår på Samsø og tre er særligt tilrettelagt for tosprogede. Informationsmødets form Interesserede elever og forældre tilmelder sig mødet og vælger at høre nærmere om en eller to ungdomsuddannelser: Tekniske erhvervsuddannelser, merkantile erhvervsuddannelser, social- og sundhedsuddannelserne, handelsgymnasiet, teknisk gymnasium, det almene gymnasium og højere forberedelseseksamen. Mødet indledes med en generel introduktion for alle (ca. 30 minutter): - Uddannelsesvalget som en proces, - information om 10. klasse, - vejledning i grundskolen og bagefter, - forældrerollen. Derefter fordeler deltagerne sig på første runde (ca. 45 minutter) med den valgte uddannelsesretning og efterfølgende på en evt. anden runde. 11

12 I hver runde orienteres der om: - uddannelsens struktur længde og opbygning, - specifikke adgangskrav, - krav til uddannelsen lektier og mødepligt, - hvad kvalificerer uddannelsen til job/videreuddannelse, - hverdagen på uddannelsesstedet. Endelig afsluttes mødet med evaluering. Deltagerantal I alt har 1087 elever og 1292 forældre deltaget i årets informationsmøder. Elevdeltagelsen udgør 29 % af det samlede elevtal på 9. og 10. klassetrin i folkeskolerne og de frie grundskoler (3710 elever). I 2007 og 2006 deltog 25 % af eleverne. Generation Y Indtryk fra en konference på CEFU (Center for Ungdomsforskning) Af Lone Grosen, uu vejleder og koordinator og Anders Skov, uu vejleder For flere hundrede år siden er en handelsmand på vej til centrum i en by. På vejen ind til byen møder han en anden mand, som sidder og hugger sten ud i et bestemt mål. - Hvorfor hugger du de sten ud?, spørger handelsmanden - Jeg får 2 øre pr. sten, og så kan jeg købe mad til min familie svarer den stenhuggende mand. Handelsmanden går videre mod byen og møder endnu en mand, som sidder og hugger sten ud i samme mål. - Hvorfor hugger du de sten ud?, spørger handelsmanden - Hvis man lægger stenene ovenpå hinanden med noget cement imellem, kan de bruges til at bygge mure med, svarer manden. Handelsmanden går igen videre mod byen og møder nu en tredje mand, som sidder og hugger sten ud i samme mål. - Hvorfor hugger du de sten ud?, spørger handelsmanden - Inde i byen er vi ved at bygge en kæmpe katedral, hvor stenene skal bruges. Når Katedralen er færdig, vil den stå stor og mægtig i bymidten, og det vil blive fantastisk flot at sidde i katedralen og høre god sang med en fantastisk akustik. Det var en af de historier, som Maria Petræus, der er HR manager i et stort transportfirma, brugte i sit foredrag om generation Y, der afsluttede en spændende konference om samme emne. Hendes pointe med historien var, at hvis man skal have nutidens unge til at hugge sten, skal de være med i processen om at bygge en katedral. - Man skal ikke bruge unge som kulier, da det er det, de er dårligst til, fortsatte hun. Hendes pointe var, at det i dag, grundet manglen på arbejdskraft, nødvendigvis er arbejdsmarkedet, som må indrette sig på ungdommen og ikke omvendt. Hvis man skal motivere nutidens unge til at arbejde, er det ifølge Maria Petræus ikke nok at give de unge en konkret opgave. De skal have helheden med. Hun mener desuden, at mange firmaer godt kan pakke de guldure, som normalt gives til medarbejdere ved 25 års jubilæum, væk. Hvis guldurene skal frem igen, må det være, når en person får sin 25 ende nye arbejdsplads. Nutidens unge vil ikke komme til at være i samme arbejde, men vil hele tiden søge nye opgaver og udfordringer for at prøve noget nyt. Konferencen startede med et spændende foredrag af Niels Kryger, som er lektor, ph.d. ved DPU Institut for Pædagogik. Hans foredrag hed Nultolerancens retorik hvordan fremstilles unge i medierne, baggrund og analyse? Hans pointe i foredraget var, at nutidens unge, som også kaldes curlingbørn, da der ofte bliver fejet foran dem, så de kan glide let og elegant gennem livet, har rigtig mange muligheder, og at mange unge også griber efter - og fanger disse muligheder. Men curlingbørn bliver ifølge Niels Kryger også sendt af sted i en bestemt retning, og de børn, som ikke kommer af sted 12

13 i den rigtige retning, har samfundet ingen tolerance overfor. Nutidens unge bliver opdraget til at skabe sig selv men der er nultolerance, hvis de skaber sig på den forkerte måde, var Niels Krygers afsluttende konklusion. De spændende oplæg blev krydret med debatter i workshops, hvor deltagerne, som kom med vidt forskellige baggrunde, havde mulighed for at diskutere de enkelte oplæg. Vi fik i den ene gruppe, hvor både rigspolitiet, forsvaret og folk fra Integrationsministeriet var repræsenteret, en god lang diskussion om Birthe Rønn Hornbechs seneste udmeldinger i pressen i forhold til nultolerancebegrebet. Alt i alt var det en meget spændende dag, hvor det var opløftende at SE unge mennesker som en ressource frem for en forkælet ungdom, for vi har selv dannet den fremtid, de skal leve i. Status på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) Af Keld Andersen, koordinator i UU Århus-Samsø Ved indgangen til 2009 indgår 55 unge i STU. For 38 unge er status: Plan godkendt / i gang med 7 unge har status som: Visiteret, men afventer start på plan 10 unge kategoriseres som: Modtaget ansøgning / afventer afklaring og visitation UU har i løbet af 2008 haft mange henvendelser, der har krævet en vejledningsindsats i form af afklarende samtaler, hvor forløbet ikke efterfølgende er blevet fulgt op med en egentlig ansøgning. I de fleste tilfælde fordi den unge alligevel ikke tilhørte den målgruppe, som uddannelsen er beregnet på. UU s vejledning har i de tilfælde kunnet pege på andre muligheder i uddannelsessystemet. Da vi i UU Århus-Samsø i januar 2008 fik en mere fokuseret indsats på denne nye opgave, lød et kvalificeret overslag på, at den nye lov om STU ville afføde, at der i UU Århus-Samsø skulle udarbejdes ca. 60 uddannelsesplaner omfattende uddannelsens 3 år. Det kom næsten til at holde stik og det har været en ny opgave, som UU Århus-Samsø har lagt mange ressourcer i. Faktaboks (Fra ug.dk) Unge under 25 år, der af fysiske eller psykiske grunde ikke selv med specialpædagogisk støtte vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår, kan deltage i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse af 3 års varighed. Ungdomsuddannelsen indeholder både undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktikophold i virksomheder og institutioner. Uddannelsen indledes med et afklaringsforløb på op til 12 uger, hvor den unge sammen med en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og sine forældre laver en uddannelsesplan for forløbet. Udgangspunktet er den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Uddannelsesplanen kan justeres efter behov og mindste en gang om året. Afklaringsforløbet kan indeholde elementer af undervisning fra efterskoler, højskoler, husholdningsog håndarbejdsskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, daghøjskoler og værksteder og andre institutioner. Ved afslutningen af den unges uddannelse, udleveres et såkaldt kompetencepapir, som indeholder en beskrivelse af de skole- og praktikforløb, den unge har deltaget i. Gennemføres kun noget af uddannelsesforløbet, får den unge et kompetencepapir for det, der er gennemført. 13

14 Flere timer til gæstelærere i skolerne Af Christian Bang Kristensen, konsulent UU Århus-Samsø Børn & Unge i Århus har med virkning fra januar 2009 forbedret gæstelærerordningen til skolernes brug af gæstelærere i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (uea undervisningen). Det er den særlige aftale med LO-Skolekontaktudvalg, der er blevet udvidet fra 500 til 700 årlige timer. Aftalen gør det i et vist omfang gratis for skolerne at bruge gæstelærere fra LO. LO-Skolekontaktudvalg tilbyder undervisning i en række emner om arbejdsmarkedsforhold. I 2007 udviklede gæstelærer Leo Thinesen et nyt produktionsspil - LO-Food, som er blevet meget efterspurgt på skolerne. Spillet er målrettet elever på klassetrin og organiseres som et cateringfirma, der skal producere sund mad, som leveres til skolens kantine. Leo Thinesen fortæller til Nyhedsbrevet, at det vigtigste i produktionsspillet er elevernes oplevelser i forbindelse med at skrive ansøgning, være til jobsamtale og spændingen om udfaldet af samtalen. Det er selvfølgelig også sjovt at producere sund mad og have nye roller sammen med kammeraterne i en til tider stresset virksomhed med vigtige deadlines. Når klokken ringer, skal maden være klar til salg! I indeværende skoleår er der aftaler om 8 produktionsspil på 7 forskellige skoler. Senest på Solbjergskolen den 11. og 12. december. Billedet viser Mathilde og Stephanie fra 7A i køkkenet, hvor de producerer sunde boller til frokosten. Hvis en skole ønsker besøg af en gæstelærer, vil den lokale uu vejleder være behjælpelig, eller man kan kontakte LO-Skolekontaktudvalg direkte via Arbejdet med UVdata Af Bjarne Togsverd, koordinator i UU Århus-Samsø Vejlederne i UU Århus-Samsø har taget godt imod det nye IT-system, som har været anvendt siden De er kommet over den fase, hvor det hele var nyt til nu, hvor programmet er blevet et godt redskab til at holde styr på de unge. Der foregår løbende en kvalitetssikring af data, hvilket er blevet gjort lettere og sikrere med den elektroniske tilbagemelding. Lige nu arbejder vi og produktionsskolerne i Århus på også at få produktionsskolerne på den elektroniske platform Tilbagemelding.dk. Det vil lette begge parters arbejde. Produktionsskolerne melder ind på Tilbagemelding.dk om start og stop uden at spekulere på hvilket UU, der skal have beskeden. UU Århus-Samsø og områdets andre UU er får til gengæld en hurtig og sikker information, der placeres på den enkelte unges stamkort, uden at vejlederen har foretaget sig noget. Alt sammen tidsbesparende på sigt så vejlederne kan flytte energien fra det administrative og til det at vejlede. KORT NYT: Forandringer i sekretariatet I forbindelse med omlægning af arbejdet i sekretariatet er en del af opgaverne nu samlet tematisk hos forskellige medarbejdere. Opgaver vedrørende personale: Løn, ansættelse og arbejdsbeskrivelser varetages af Kirsten Møller og Alice Jansson. 14

15 Opgaver vedrørende økonomi og kvalitet/statistik varetages af Anita Christensen. PR og redaktion af Nyhedsbrevet varetages af Christian Bang Kristensen. Arbejdsmiljøeksperimentariet et tilbud til 7. klassetrin LO-Skolekontaktudvalg og UU Århus-Samsø inviterer 7. klasserne og deres klasselærere til en dag i arbejdsmiljøeksperimentariet, som opstilles på Frydenlundskolen i uge 9 og 10. I eksperimentariet kan eleverne gøre praktiske erfaringer og lære om arbejdsmiljø under kyndig vejledning af gæstelærere fra LO-Århus. Invitationen er sendt til skolerne, og der er tilmeldingsfrist senest den 6. februar 2009 til LO Århus. Ny hjemmeside på vej En ny hjemmeside er under udarbejdelse i UU Århus-Samsø. Hvis alt går, som det skal, vil den være klar til at gå i luften i uge 8. Hjemmesiden får ny adresse vi sender den ud snarest. BILAG se nedenfor: Samarbejdsnetværk for UU Århus-Samsø Næste nyhedsbrev udkommer i april

16 16