Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole Specialskole

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kvalitetsrapportens indhold... 3 Kvalitetsrapportens formål... 3 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder... 4 Kommunale projekter... 5 Skolens profil... 5 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering... 6 Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole... 6 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser... 7 Elevtal... 7 Elev-lærer ratio... 7 Anvendelse af lærernes arbejdstid... 7 Elevfravær... 8 Planlagte undervisningstimer...10 Undervisningens gennemførelse...11 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...12 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater (og overgang til ungdomsuddannelse)...13 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...13 De nationale test...13 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner...14 Samkøring af uddannelsesplan og elevplan...15 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...16 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...17 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...17 Undervisningskompetencer / linjefag...17 Kompetencer i specialpædagogik...18 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...19 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...20 Samarbejdspartnere...20 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...20 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...21 Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde...21 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner...23 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...24 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...24 Kapitel 7: It og medier i skolen...26 Hardware...26 It-infrastruktur...26 Anvendelse af it og medier...27 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It og medier i skolen...29 Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...30 Sundhedsfremmende initiativer...30 Fysisk aktivitet i skole/sfo...30 Elevernes trivsel...31 Anvendelse af naturskolearrangementer...32 Uderummet som læringsmiljø...32 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...33 Kapitel 9: Høringssvar...34

3 3 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013. I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver tildelt ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor på resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev. Budgettildeling fremgår af bilag A i hovedrapporten. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for: 19 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt Xclass - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 3 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører under Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats og faglige resultater Overgang til ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It og medier i skolen Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer Kvalitetsrapportens formål Kommunerne skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunernes redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

4 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune har dispensation fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og skole- og fritidschefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013 er blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og Center for Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 29. januar Tidsplanen fremgår af bilag C i hovedrapporten. Med udgangspunkt i de overordnede rammer er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling. I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket skyldes, at tabeller er udeladt, da de vedrører områder, der ikke er relevant for skolen. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i skole- og fritidschefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/ Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er: Styrket faglighed Almen-specialområdet Sundhed Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. 2 Udviklingsaftale for Center For Skole : 3 Kvalitetsrapport (Hovedrapport) 2010/2011: pdf De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider

5 5 Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført eller er i gang med et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af bilag D i hovedrapporten. Skolens profil Havrebjerg heldagsskole består af heldagsskolen, som er beliggende i den tidligere landsbyskole i Havrebjerg. Skolen råder rent bygningsmæssigt over selve skolebygningen samt en tidligere lærerbolig beliggende i umiddelbar nærhed af skolebygningen. Normeringen er på 22 elever. Under Havrebjerg heldagsskole er der i 2002 oprettet en dagbehandlingsafdeling beliggende på Skovsøgård i den østlige bydel af Slagelse. Her er der oprettet pladser til 12 elever. Formål for heldagsskolens virksomhed Formålet med iværksættelse af et heldagsskoletilbud på Havrebjerg heldagsskole er at etablere et sammenhængende observations-, undervisnings- og socialpædagogisk tilbud, der er et alternativ til eneundervisning og/eller anbringelse uden for eget hjem. Heldagsskoletilbuddet indgår således som et væsentligt led i kommunens samlede forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet. Den tilrettelagte undervisning og socialpædagogiske indsats skal sigte imod, at børnene så vidt muligt sættes i stand til at vende tilbage til de eksisterende skole- og fritidstilbud, subsidiært andre socialpædagogiske tilbud. Forældre-/familiearbejdet indgår som en integreret del af skolens virksomhed og tager sigte på at skabe en bedre funktion for barnet og familien Formål for Bjældens virksomhed Hovedformålet med oprettelsen af en dagbehandlingsafdeling under Havrebjerg heldagsskole er at etablere et sammenhængende behandlings-, undervisnings- og pædagogisk tilbud som alternativ til eneundervisning og/eller anbringelse uden for eget hjem. Dagbehandlingstilbuddet er et led i kommunens arbejde på Børne- og ungeområdet. Bjælden udøver behandlende virksomhed overfor børn, der har følelsesmæssige vanskeligheder af en karakter, der bedst kan afhjælpes i et mindre miljø. Bjælden arbejder miljøterapeutisk, således at børnene gennem et struktur og kontakt tilbud udvikler identitet og selvfølelse og derved opnår en nemmere og bedre dialog med omgivelserne. Bjælden inddrager i høj grad forældrene/familien. Værdier Skolens værdier er overordnet Slagelse kommunes værdier: Kompetent, tydelig, modig og med glæde. Derudover har vi følgende værdier: Relationer, tryghed, troværdig, anerkendende, meningsfyldt og ansvarlig.

6 6 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering Et at skolens centrale indsatsområder har været en fortløbende indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. I skoleåret 2012/13 har vi i en længere periode været uden en tilknyttet psykolog fra PPR, hvilket har betydet, at der ikke har været gennemført supervision før i slutningen af skoleåret, hvor der igen blev skiftet psykolog. Supervision fra PPR Slagelse kommune har derfor ikke været tilfredsstillende i dette skoleår. Derudover har vi af egne midler købt ekstern supervision af cand. psyk. og specialist i klinisk børnepsykologi Lars Rasborg 6 gange i løbet af skoleåret til alle 3 team. Forløbet evalueres hvert år gennem skolens APV. Resultatet har været meget positivt. Sygefraværet er på niveau med de øvrige skolers. Der er et fortløbende udviklingsarbejde i gang omkring den samlede indsats omkring den enkelte elev. Vore konferenceoplæg og individuelle handleplaner er under konstant kritisk revurdering, selv om strategien er fastholdt i at konferenceoplægget er status og evaluering, hvorimod handleplanen er mere fremadrettet og en meget mere detaljeret beskrivelse. Også handleplanen indeholder en evaluering af målbeskrivelsen fra forrige handleplan. Vi har nået målsætningen om, at alle elever skal have computer til rådighed i undervisningen. Et udviklingsområde fremover bliver at inddrage it i alle fag, hvilket er en vanskelig opgave, idet der fortsat er behov for at der udvikles specialpædagogiske undervisningsprogrammer inden for mange fagområder. I skoleåret 2012/13 har der været afsat tid på hvert personalemøde pædagogisk rådsmøde til vidensdeling bl.a. i erfaringer med it baseret undervisning. Der er fortsat behov for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Dette er drøftet på personalemøder og under MUS-samtalerne. Der er således behov for at uddanne medarbejderne inden for det specialpædagogiske felt ligesom kompetenceudvikling inden for pædagogiske metoder i forhold til behandlingsarbejdet prioriteres. Med de positive erfaringer vi har høstet siden skoleåret 2010/11 vedr. flere idrætstimer og generelt flere fysiske aktiviteter, vil det fremadrettet være et indsatsområde for Havrebjerg heldagsskole/bjælden. Vi har således fastholdt, at der minimum afsættes 4 timer til idræt og bevægelse. I skoleåret 2011/12 og 2012/13 har skolen deltaget i bevægelsesprojektet og det fælleskommunale netværk Vi har i 2012/13 udsluset 16 % af vore elever til alm. klasser, efterskoler og ungdomsuddannelser (jf. formålsbeskrivelsen). Dette betragter vi som en stor succes. Denne udvikling ønsker vi at fastholde gennem de erfaringer vi har gjort, og gennem den udslusningsstrategi (venskabsklasser) vi har udviklet i samarbejde med forskellige skoler i Slagelse kommune. Igen i år har vi afviklet folkeskolens afgangsprøver for 4 elever. Resultaterne tæller for sig selv med lidt over 5 i gennemsnit. Noget andet er hele udskolingsforløbet som er særligt tilrettelagt med erhvervs- og uddannelsesvejledning, brobygning og omfattende erhvervspraktikforløb. Dette har vi haft så stor succes med, at vi fastholder forløbet med start i 7. klasse. Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole Et indsatsområde vil være at gennemføre fusionen med Attekærgård heldagsskole. Dette indsatsområde vil være primært og vare mindst 2 skoleår (2013/14 og 2014/15). Derudover vil den nye folkeskolereform og tjenestetidsaftalen for lærerne betyde en stor omstillingsproces også for Havrebjerg heldagsskole med start i kommende skoleår. Vi vil forsøge at fastholde tidligere indsatser som beskrevet i foregående: Kompetenceudvikling Evaluering It i undervisningen, herunder smart-phone projektet for en mindre elevgruppe Forældresamarbejde

7 7 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1 viser antal elever, klasser og den gennemsnitlig klassekvotient for skolen og for kommunens specialskoler samlet i skoleåret 2012/2013. Data er indhentet fra Tabule og er fra den 5. september 2012 Specialskolerne løfter forskellige opgaver, og derfor kan klassekvotienterne ikke være direkte sammenlignelige mellem skolerne. Tabel 1 Antal klasser/ hold Antal elever Klassekvotient Skolen ,9 Kommunens specialskoler ,3 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for antal elever pr. lærerårsværk (pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio for skolen og gennemsnittet for kommunens specialskoler i skoleåret 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Specialskolerne løfter forskellige opgaver, og derfor kan elev-lærer ratio ikke være direkte sammenlignelige mellem skolerne. Tabel / / /2011 Skolen 3,9 4,0 4,0 Kommunens specialskoler 4,4 3,9 4,4 Skoleledelsens kommentar: Hverken på Havrebjerg heldagsskole eller Bjælden er eleverne inddelt i klasser, men derimod på hold. Der er således 4 hold på Bjælden og 4 hold på Havrebjerg heldagsskole. Hvert hold rummer således som oftest elever på flere klassetrin. Anvendelse af lærernes arbejdstid Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner)

8 8 Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. undervisning) og afgangsprøver. Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (specialskoler). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og Den samlede opgørelse for specialskoler 2010/2011 indbefatter Attekærgård Heldagsskole, Havrebjerg Heldagsskole og Storebæltskolen. Den samlede opgørelse for specialskoler 2012/2013 indbefatter Attekærgård Heldagsskole, Havrebjerg Heldagsskole, Storebæltskolen, Klostermarken Skole og Rosenkilde Skole. Tabel 3 Gns. Skolen 2012/2013 Gns. Specialskoler 2012/2013 Gns. Skolen 2010/2011 Gns. Specialskoler 2010/2011 Undervisning 40,6 % 42,2 % 38,1 % 37,3 % Opgaver i tilknytning til undervisning 54 % 45,5 % 47,4 % 40,8 % Andre opgaver 5,4 % 12,2 % 14,5 % 21,9 % I 2011/2012 deltog Slagelse Kommune i KL s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt under de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i partnerskabet. Elevfravær Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev Dropout-projektet igangsat i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på begyndende og bekymrende elevfravær. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt Dropout-team, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager 4. I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag. 4 Om Dropout-indsatsen samt Vejledning til håndtering af bekymrende fravær : r/default.asp

9 9 Tabel 4.1 viser elevfravær på skolen og i kommunen(alle skolerne), fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær på grund af sygdom. Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden at der foreligger en meddelelse fra hjemmet. Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær af andre årsager end sygdom og altså en tilladelse fra hjemmet. Fravær i alt Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Tabel 4.2 viser, i hvilken grad skolen anvender Vejledning til håndtering af bekymrende fravær. Tabel 4.1 Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2012/2013 6,6 % 0,4 % 3,2 % 10,2 % Gns. Kommunen (alle skoler) 4,5 % 1,4 % 1,6 % 7,5 % 2012/2013 Skolen 2010/2011 3,8 % 2,2 % 2,8 % 8,7 % 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Gns. Kommunen (alle skoler) 2010/2011 Tabel 4.2 Vejledning til håndtering af bekymrende fravær anvendes I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsens kommentar: Der er en sammenhængende indsat generelt på elevfravær, idet alt fravær medfører som minimum en samtale med forældre. Dette har medført en kraftig reduktion i ulovligt fravær. Generelt er skolens elever langt mere sårbare og skrøbelige end tidligere visiteret og dette kan også ses i forhold til sygefravær og lovlig fravær. Langt de fleste elever og deres forældre har jævnligt samtaler/møder med læger og psykiatere tilknyttet børnepsykiatriske afdelinger eller privatpraktiserende. Det er bemærkelsesværdigt, at der hverken på Havrebjerg heldagsskole eller Bjælden er Drop out elever.

10 10 Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2012/2013 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2012/2013. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal. Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde vejledende timetal. Forskelle mellem vejledende og planlagte timetal fremgår af højre kolonne i tabel 6. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal 2012/2013 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal (900) ,5 187, ,5 67, ,5 82, ,5 67,

11 11 Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser en opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleårene 2012/2013 på skoleniveau og kommuneniveau for henholdsvis specialskoler og almenskoler. Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner i perioden 1.august 2012 til 1.april Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager undervisning. Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne Undervisning gennemført med planlagt lærer og Undervisning gennemført med vikar er slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende. Tabel 7 Skolen kl. Gns Specialskoler kl. Gns almenskoler kl. Lektioner gennemført med planlagt lærer eller vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt 99,8 % 99,9 % 99,2 % 0 % 0 % 0,19 % Lektioner, der aflyses 0,2 % 0,13 % 0,6 % Skoleledelsens kommentar: Undervisningen afvikles i videst muligt omfang af de faste medarbejdere. Hver gruppe af elever har tilknyttet en lærer og en pædagog, som samarbejder om planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Såfremt en af de to medarbejdere har forfald, overtager den anden sammen med evt. en anden fast medarbejder fra skolen undervisningen. Er begge medarbejdere fraværende er det en medarbejder fra skolen sammen med en vikar der overtager undervisningen. Det er således ganske få gange, at undervisningen bliver aflyst og dette primært i de ældste klasser. Der vil således i høj grad være en fortsættelse af den planlagte undervisning ved fravær, idet teamkolleger velinformeret om den planlagte undervisning. Skoleledelsen koordinerer ved fravær og sikrer, at det som oftest er teamkollegaen, der tager over ved fravær af lærer eller pædagog. Ved længerevarende fravær satses der på fast vikar under forløbet i et samarbejde med teamkollega.

12 12 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Som det fremgår af skolens undervisningstimetal, ligger det over det vejledende timetal. Eleverne på Havrebjerg heldagsskole/bjælden har således flere undervisningstimer i de praktiske fag som idræt, svømning og sløjd. Skolens fag afspejler således også det pædagogiske arbejde i forhold til at satse på alle de kompetencer hvorigennem børnene kan få succes og opleve selvværd og dermed få større selvtillid. Stort set alle planlagte undervisningslektioner gennemføres. Dette gennemføres ved, at der er tilknyttet lærer og pædagog til hver elevgruppe. Undervisningen er et teamsamarbejde mellem disse to, og skulle den ene få forfald, overtager den anden den planlagte undervisning. Der vil således ikke være mange undervisningslektioner, der kun varetages af en ekstern vikar. De gennemsnitlige udgifter pr. elev afspejler den specialpædagogiske indsats, uanset om det er undervisning i motoriske færdigheder, som er en særlig indsats i forhold til især mange elever med ADHD, men også læseindsats med forholdsvis dyre materialesamlinger som f.eks. VAKS materialet og CD-ord 8. De fleste lærere vil have tillagt undervisningslektioner, hvilket er udtryk for en prioritering i forhold til den tid der er afsat til det udvidede forældresamarbejde, kontaktelevopgaven, kurser, lejrskoler og tilsynsopgaver m.m. Elevfraværet ligger højt. Der er flere årsager hertil. En af de vigtigste årsager er en del ret så psykisk skrøbelige elever, som af mange forskellige årsager har flere fraværsdage en alm. elever. Mange elever med ADHD sover uroligt om natten og langt de fleste af eleverne med ADHD er medicineret, og skal jævnligt til lægekonsultation i henholdsvis Holbæk eller Næstved. Vi har således prioriteret indsatsen i forhold til fravær, som vi vurderer, er ulovligt fravær. Hver dag hvor en elev er fraværende, er der kontakt til hjemmet, idet udgangspunktet er at forældre ringer til skolen inden skolestart og orienterer kontoret om årsagen til fraværet. Det er således en af de vigtigste opgaver for kontaktlæreren inden for rammen af det udvidede forældrearbejde. Heller ikke i skoleåret 2012/13 har nogen af vore elever været på listen over drop-out elever. Elevgrupperne er sammensat i grupper på 2 til 6 elever, hvor det er muligt at tage hensyn til den enkelte elevs samlede problematik. Til hver gruppe er der tilknyttet en lærer og en pædagog.

13 13 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater (og overgang til ungdomsuddannelse) Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læseindlæring i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013? Havrebjerg heldagsskole/bjælden bruger i forhold til læseindlæring normalt specialpædagogiske værktøjer, såsom CD-ord 8, VAKS-materiale, interaktive tavler m.v. Der er planlagt læseuger på alle trin (grupper). Læseplaner indgår som vejledende i forhold til den specialpædagogiske indsats i faget dansk, herunder læsning og de øvrige fag. De nationale test Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Tabel 10 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad de nationale test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen.

14 14 Tabel 10 Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsens kommentar: Nationale test er relevant for de fleste af vore elever, og som udgangspunkt skal alle gennemføre. der vil være elever, som ikke kan gennemføre testen, hvorfor vi må evaluere på anden vis. Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens obligatoriske emner på klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet med UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. UEA-orientering på klassetrin er skolernes ansvar. Ungdommens uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen. I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEAorienteringen for henholdsvis kl., kl. og kl. for at understøtte denne undervisning 5. I tabel 12 har skoleledelsen angivet, i hvilken grad de vejledende UEA-handleplaner anvendes, samt i hvilken grad UU bistår med undervisningen. 5 Vejledende UEA-handleplaner: %20Handleplaner/Sider/default.asp

15 15 Tabel 12 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen klasse Samkøring af uddannelsesplan og elevplan I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan skulle samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det administrative arbejde for lærer og UU-vejleder og dels at tydeliggøre samspillet med redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen. I Slagelse Kommune anvender vi it-systemet MinUddannelse som knytter de to planer sammen. Formelt set er det stadig skolen der har ansvaret for elevplanen, og UU der har ansvaret for uddannelsesplanen. Af tabel 13 fremgår skoleledelsens vurdering af samkøring af uddannelsesplan og elevplan. Tabel 13 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne Det vurderes, at samspillet mellem elevog uddannelsesplan er blevet nyttiggjort Skoleledelsens kommentar: Da der udarbejdes handleplaner 2 gange hvert skoleår (ved efterårs- og forårskonferencen), har vi valgt, at der ved efterårskonferencen skal udarbejdes en elevplan i "Min uddannelse". Dette har betydet en lidt mindre arbejdsbyrde, idet den halvårlige individuelle handleplan er langt mere omfattende.

16 16 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Havrebjerg heldagsskole/bjælden anvender Slagelse kommunes vejledende læseplaner til at understøtte læseindsatsen, som tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets faghæfte i dansk. Da undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger er den meget individualiseret og specialpædagogisk orienteret. En del af eleverne har store læseproblemer og her tilrettelægges ofte læseundervisning, som metodisk er velegnet til ordblinde elever (VAKS-materialet eller it baseret programmer som CD-ord 8). Læsetest benyttes såfremt det vurderes nødvendigt for at få et mere nuanceret billede af den enkelte elevs læsefærdigheder. Også her har vi flere gange trukket på kommunens konsulenter i forhold til mere specifikke problemstillinger. Alle elever tilmeldes som udgangspunkt til de nationale test. Der bliver brugt tid til at forberede eleverne på testen. Mange elever understøttes i testforløbet. Enkelte elever magter ikke testsituationen. Testresultaterne vurderes enkeltvis i forhold til resultatet, og den støtte eleven har modtaget under forløbet. Forældrene orienteres både skriftligt og mundtligt om testresultatet. I skoleåret 2012/13 gennemførte alle den nationale test. De fleste med et målbart resultat. Hvert år afholdes en læseuge/boguge, hvor al undervisning er målrettet læsning. Her tilrettelægges et læseforløb tilpasset grupper af elever eller enkelte elever med udgangspunkt i deres læseforudsætninger. En anderledes uge, hvor læsning bredes ud til at være meget mere end læsning i bøger. Igen i år har vi haft afgangselever på 9. Klassetrin. Alle har gennemført FSA i en række fag med et overraskende godt resultat. Der er i samarbejde med UU iværksat en særlig indsats omkring uddannelses- og erhvervsvejledningen. Specielt er der iværksat et stort arbejde omkring erhvervspraktik på uddannelsessteder som Selandia, ligesom der er opdyrket praktiksteder i virksomheder der er indstillet på at modtage elever, som kan have en særlig problematik. Dette udviklingsarbejde fortsætter i kommende skoleår med den klare målsætning, at alle elever der afslutter 9. Klasse kommer videre i en ungdomsuddannelse. I år er alle udslusede elever (6) fortsat i et uddannelsesforløb.

17 17 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole og Fritid tilbudt skolerne deltagelse i en række centrale netværk og kurser som understøtter Center for Skole og Fritids indsatsområder. En oversigt over centrale netværk og kurser fremgår af hovedrapporten. Tabel 15 viser det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling på skolen og i kommunen (specialskoler) i skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013, uanset om det har været finansieret af skolen selv eller af Center for Skole og Fritid. Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Pædagogiske medarbejdere 2012/ / /2011 Skolen Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling Kommunen (specialskoler) Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling 32,1 26, Undervisningskompetencer / linjefag I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag. I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og 2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget.

18 18 Tabel / / 2011 Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Har linjefag 37,5 % 0 % 37,5 % 100 % 20 % 16,7 % 100 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 62,5 % 100 % 62,5 % 0 % 80 % 83,3 % 0 % Har linjefag 44 % 50 % 33 % 100 % 20 % 11 % 83 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 56 % 50 % 67 % 0 % 80 % 89 % 17 % Kompetencer i specialpædagogik I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil. I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere har specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der varetog særlig specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere. Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere, der har/ikke har kompetencer i specialpædagogik. Desuden fremgår kommunegennemsnittet for henholdsvis specialskoler og almenskoler. Tabel 17 Skolen Gns. specialskoler Gns. almenskoler Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene 18,8 % 44,4 % 10,9 % 81,3 % 42,9 % 9,9 % 0 % 12,9 % 79,2 %

19 19 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Der afsættes generelt mange ressourcer til kompetenceudvikling af medarbejdere på Havrebjerg heldagsskole/bjælden. Årsagen hertil er, at der er et kursus/videreuddannelsesbehov på det faglige område (undervisningen i det enkelte fagområde), det specialpædagogiske område og endeligt på det pædagogiske/psykologiske område (den behandlingsmæssige indsats). Der har således været lagt en basisuddannelse via heldagsskolekurserne på DPU (5 1 uges kurser) for alle medarbejdere. Derudover har vi hvert år afsat timer/medarbejder til interne kurser/pædagogiske dage. Svømmekurser har været obligatorisk for 4-5 medarbejdere hvert skoleår. Største indsats har været individuelle kursusønsker målrettet elevproblematikker (ADHD, OCD m.v.). Hvert år drøftes medarbejdernes kompetenceudvikling på MUS samtalen. Fremadrettet er der nu lagt en overordnet strategi, således at målet for videreuddannelse for medarbejderne er en PD i specialpædagogik. Desuden er der nu overvejelser om terapeutuddannelser inden for miljøterapi, narrative metode, Marte Meo m.fl. Besparelserne på heldagsskolerne medfører desværre en voldsom opbremsning i mulighederne for at gennemføre en mere omfattende uddannelsesprogram for de ansatte. Inden for lederuddannelsen er videreuddannelse/kurser inden for især den behandlingsmæssige indsats vigtig for at kunne vejlede og rådgive medarbejdere på de ugentlige teammøder, specielt målrettet i forhold til den enkelte elev. Afdelingslederen på Bjælden skal i kommende skoleår i gang med en PD i ledelse.

20 20 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Samarbejdspartnere Af tabel 19 fremgår skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad skolens generelle behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt. Tabel 19 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Psykologer Skolekonsulenter SSP UU Sagsbehandlere Sundhedsplejerske Motorikkonsulenter Tale-høre konsulenter Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand Helt centralt for elevernes trivsel og vurderingen heraf er den ugentlige elevsamtale, som gennemføres af kontaktlæreren (den medarbejder, som har hele familiearbejdet i forhold til kontakteleven som ansvarsområde). Her drøftes hver uge de mål, der er sat i forhold til den faglige, sociale og følelsesmæssige udvikling. Hver uge på teammødet har teamet mulighed for at drøfte den enkelte elevs udvikling og dermed trivsel. Derudover vil enkelte elevers problematik ofte blive genstand for supervision. Dette er også et væsentligt tema i samtalerne med forældrene mindst en gang om ugen og mere grundigt på de halvårlige konferencer. I forhold til UVM vurderingen, har vi benyttet dcums Termometeret, som redskab til at kortlægge elevernes egen vurdering af deres trivsel. Næste trivselsundersøgelse finder sted i skoleåret 2013/14, hvor en evt. sammenlægning med Attekærgård heldagsskole kan blive en del af undersøgelsen. Som beskrevet andetsteds, benytter skolen kommunens konsulenter til mere specifikke opgaver, hvilket vi kun har positive erfaringer med. De bedste erfaringer har vi fra eksempler, hvor vi samler flere eksperter for at få så bred en viden som muligt i forhold til at sætte hele barnets udvikling i perspektiv. Som tidligere beskrevet har vi udviklet en inklusionsstrategi, som har sit bærende princip i udviklingen af venskabsklasser, som senere kan være basis for udslusningsklasser. Indtil og med dette skoleår, har vi haft ressourcer til at en medarbejder fra Havrebjerg heldagsskole/bjælden i perioder har kunnet følge eleven i venskabsklassen og evt. senere i udslusningsklassen. Med de seneste besparelser vil det fremover hovedsageligt være modtagende skole, som skal afsætte de nødvendige ressourcer til denne proces.

21 21 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde I kvalitetsrapporten skal indgå oplysninger om samarbejdet mellem skole og hjem. I 2011 blev indgået en lokal lærertidsaftale, hvor ressourcer til skole-hjem samarbejdet (forældremøder, forældrearrangementer og forældrekonsultationer) blev taget ud af lærernes timer til opgaver i tilknytning til undervisningen. Det betød, at lærerne ikke var forpligtet til at deltage i disse aktiviteter med mindre der var afsat særskilt tid til det. Derfor er det i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 muligt at angive, hvor meget tid der gennemsnitligt blev anvendt pr. lærer til skole-hjem samarbejdet. Tabel 22 viser henholdsvis skolens gennemsnitlige timeforbrug pr. lærer til skolehjemsamarbejdet for 2011/2012 og 2012/13 samt gennemsnittet for specialskoler. Gennemsnittet for specialskoler i 2011/12 vedrører Heldagsskolen under Broskolen, Attekærgård Heldagsskole, Havrebjerg Heldagsskole og Storebæltskolen. Gennemsnittet for specialskoler i 2012/2013 vedrører Heldagsskolen under Broskolen, Attekærgård Heldagsskole, Havrebjerg Heldagsskole, Storebæltskolen og Klostermarken Skole. Tabel 22 Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer til skole-hjem samarbejde Skolen 2012/2013 Gns specialskoler 2012/2013 Skolen 2011/2012 Gns specialskoler 2011/ , ,5 Organisering og evt. særlig indsats vedrørende skole-hjem samarbejdet: Beskrivelse af forældresamarbejdet på Havrebjerg heldagsskole og Bjælden Indledning: For at systematisere, beskrive, konkretisere og synliggøre arbejdsopgaven vedr. familiearbejdet, er følgende arbejdsbeskrivelse blevet udarbejdet med udgangspunkt i en dialog i personalegruppen, skolens og Slagelse kommunes værdigrundlag og kontaktpersonopgaven på Havrebjerg heldagsskole og Bjælden. Der skelnes mellem familiearbejdet, som bredt forstået er lig med det udvidede familiearbejde og så elevkontaktopgaven, som er målrettet eleven. Målet for forældresamarbejdet er at skabe et for eleverne trygt og udviklende læringsog behandlingsmæssigt miljø. Gennem et forholdsvis højt informationsniveau og et godt forældresamarbejde, hvor vi bestræber os på at fortælle om succesoplevelser, sejre og det der er svært for eleven, håber vi med fælles hjælp at kunne skabe positive forandringer for eleven og familien. Vores tilgang er anerkendende, støttende, vejledende og udfordrende med fokus på det enkelte barns/forældrenes ressourcer.

22 22 Det er holdningen på Havrebjerg heldagsskole og Bjælden, at lærings og behandlingsmiljøet skal tilrettelægges således, at den enkelte elev oplever, at den ydre struktur skaber ro og høj grad af forudsigelighed, hvorved eleven kan frigøre indre ressourcer til læring og personlig udvikling. Denne struktur kommunikeres og drøftes med forældre og andre der har berøring med eleven, således at der optimalt sikres en fælles forståelse af målet for elevens sociale, følelsesmæssige og faglige udvikling. Familiearbejdet: Der er til det udvidede familiearbejde afsat 37,5 timer/år (gennemsnit) til den medarbejder, som er kontaktpersonen til hjemmet. Kommunikation og information kan ske pr. telefon, kontaktbog, mail eller forældreintra m.v. Dette aftales individuelt med forældrene. Ud over at afholde møder med forældre efter behov, afholdes der hvert halve år en konference, hvor der udarbejdes et konferenceoplæg, som er en beskrivelse og status af det sidste halve års forløb. Desuden udarbejdes der en individuel handleplan (elevplan), som er en beskrivelse af barnets potentialer og nærmeste udviklingszoner fagligt, socialt og følelsesmæssigt. Der er således fokus på det enkelte barn, dets personlighed og evner, og de sociale og dermed familiemæssige systemer, der er omkring barnet. I det daglige prioriteres det højt at der er en gensidig information omkring barnets oplevelser som kan udvikle eller begrænse barnets motivation for at lære. Derfor forventes det også, at forældre kontakter skolen, hvis der har været begivenheder i hjemmet eller fritiden, der efterfølgende kan tænkes at påvirke barnet på skolen. På samme vis vil kontaktpersonen eller andre medarbejdere kontakte hjemmet, hvis barnet har haft oplevelser, som kan have påvirket barnet positivt eller negativt Elevsamtaler: Der er afsat gennemsnitlig 15 timer om året til elevsamtaler med barnets kontaktperson. Formålet med elevsamtalerne er at drøfte aktuelle indsatsmål og evaluere disse med udgangspunkt i barnets forudsætninger for at deltage i en sådan samtale. Ofte vil samtalen udvikles i en konkret og praktisk relation, hvor barnet får mulighed for at snakke om de emner, som her og nu har betydning for barnet. Elevsamtalerne er som udgangspunkt fortrolige, undtagen herfra er oplysninger, som er omfattet af medarbejdernes underretningspligt til de sociale myndigheder.

23 23 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner For hver elev i klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende evaluering af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes elevplan og uddannelsesplan, og på 10. klasse er der alene krav om en uddannelsesplan. Det formelle ansvar for elevplanerne er skolen, og det formelle ansvar for uddannelsesplanerne er Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU). Elevplaner/uddannelsesplaner er et vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjem samarbejdet. I 2011 blev det besluttet, at både elevplaner og uddannelsesplaner skal udarbejdes i den elektroniske platform "Minuddannelse.dk", og at der fremadrettet skal være fokus på kvaliteten af indholdet Af tabel 23 fremgår, hvordan skolen anvender elev- og uddannelsesplanerne. Tabel 23 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Elev- og uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen Eleverne inddrages ved opstilling af operationelle læringsmål (præcise, realistiske, tidsbestemte og målbare) på baggrund af elev- og uddannelsesplanerne Elev- og uddannelsesplanerne indgår i skole-hjem samtalen Skoleledelsens kommentar: Skolen udarbejder en omfattende individuel handleplan (elevplan) 2 gange om året, som drøftes med forældre m.fl. ved efterfølgende konference (også 2 gange om året). Elevsamtaler gennemføres en gang om ugen i gennemsnit, hvor målsætninger for undervisning og personlig udvikling drøftes.

24 24 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen Tabel 24 viser, om skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges, og hvilke metoder der anvendes, der hvor det er muligt at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Tabel 24 Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres Der anvendes systematisk og løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav Der anvendes systematisk og løbende redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. portfolio, elevlogbøger, elevinterviews, målcirkler, kan/kan næsten, rød-gul-grøn Ja Nej Skoleledelsens kommentar: Elevernes udbytte af at være på Havrebjerg heldagsskole/bjælden evalueres løbende på ugentlige teammøder. 2 gange om året udarbejdes konferenceoplæg og individuelle handleplaner (elevplaner) som drøftes på konferencer med forældre m.fl. Der er derigennem oparbejdet værktøjer til systematisk evaluering af elevens samlede udvikling. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Der er afsat 37,5 timer/skoleår til forældrearbejdet/elev. En medarbejder vil normalt have 2 kontaktelever og stå for forældrearbejdet i forbindelse hermed. Da vi har et udvidet forældresamarbejde betyder det at vilkårene er sat af elevens, forældrenes og vore ønsker til et sådant samarbejde. Der er i mange tilfælde flere samarbejdspartnere i et forældrearbejde (sagsbehandlere, psykologer, familierådgivere, konsulenter m.fl.). Der er særlige vilkår i.f.t. så omfattende et samarbejde, hvor især rådgivningen og vejledningen med fokus på eleven kræver særlige kompetencer. Disse kompetencer må nødvendigvis gives medarbejderne gennem videreuddannelse og kurser. Centralt er supervisionen fra PPR og ekstern supervision (se sammenfattende vurdering). Der afsættes 15 timer/skoleår til elevsamtaler/elev. Kontaktlæreren tilrettelægger selv elevsamtalerne, der er skemalagt med ca. 20 min./elev hver uge. Elevsamtalernes indhold er en drøftelse af hele barnets udvikling dog afgrænset fra uge til uge hvad der aktuelt er væsentligt at drøfte. Hele elevens trivsel er blot én af mange fokuspunkter. Elevernes udbytte af at være på Havrebjerg heldagsskole/bjælden evalueres løbende på det ugentlige teammøde. 2 gange om året udarbejdes konferenceoplæg og individuelle handleplaner (elevplaner), som drøftes på et møde med forældre m.fl. (se endvidere afsnit om nat. test). I samarbejde med UU udarbejdes for Kl. elever uddannelsesplaner.

25 25 Hele informations- og kommunikationsdelen foregår på lærerintra. De mest centrale dele er. Elevplanen Elev loggen Medarbejderinfo Opslagstavlen Vigtige dokumenter Årsplanen Mail Forældreintra bliver en større og større faktor i den almindelige informations og kommunikation mellem skole og hjem, men fortsat er samarbejdet med hjemmet primært gennem direkte personlig kontakt pr. telefon.

26 26 Kapitel 7: It og medier i skolen Hardware Tabel 25.1 viser antal elever på skolen pr. nyere computer og interaktiv tavle i 2010/2011 og 2012/2013, samt antal elever på skolen pr. tablets for 2012/2013. Desuden fremgår det kommunale gennemsnit (alle skoler). Kun udstyr, der er under 5 år og har internetopkobling, er medtaget. Antallet er opgjort pr. marts 2011 og Tabel 25.1 Antal elever pr. Computer Antal elever pr. interaktiv tavle Antal elever pr. elevtablets Skolen 2012/2013 Kommunen Alle skoler 2012/2013 Skolen 2010/2011 Kommunen Alle skoler 2010/ ,8 1 2,1 3,1 18, ,1 0 17,7 - - Tabel 25.2 viser andel af lærere med central finansieret lærer-pc og skolefinansieret lærer- PC for 2012/2013 for henholdsvis skolen og i kommunen (alle skoler), opgjort i marts Tabel 25.2 Lærere med central finansieret PC Lærere med skolefinansieret PC Skolen 2012/2013 Kommunen Alle skoler 2012/ % 72,29 % 0 % 11,9 % It-infrastruktur Tabel 26.1 viser, om skolens it-infrastruktur er blevet opgraderet i 2012/2013 med central finansiering. Tabel 26.1 Ja Nej Skolens it-infrastruktur er blevet opgraderet i skoleåret 2012/2013 med central finansiering