Interview med to af OR-verdenens skarpe hjerner

Transkript

1 ISSN Nr. 1 marts 2002 Krarup om EURO Side 10 Interview med to af OR-verdenens skarpe hjerner Reportage fra INFORMS 2001 Introduktion til Operationsanalyse Boganmeldelse Sandbjerg

2 DORSPRIS TIL BEDSTE SPECIALE DORS formand Søren K. Nielsen (th.) sammen med vinderen af DORS-prisen 1998/1999 Claus Gareissen (midtfor) og medlem af bedømmelsesudvalget Claus Carøe. DORS genoptog for få år siden traditionen med at tildele en pris til et operationsanalytisk speciale. DORS-prisen uddeles hvert andet år og er på 2500 kr. I december 2001 blev prisen for det bedste speciale afleveret i perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 1999 uddelt. DORS modtog 4 specialer, som alle var karakteriseret af at være gode og gennemarbejdede specialer, som hver behandler forskellige emner inden for operationsanalyse. Det var derfor ikke en let opgave for bedømmelsesudvalget at finde vinderen, men som ved alle andre konkurrencer skulle der findes en vinder. De fire indstillede specialer var: 1. Eksakte metoder til løsning af Set Partitioning Problemer af Kent Høj Andersen og Carsten Odgaard. 2. Crew Assignment af Bo Valdemar Vaaben. 3. Løsning af det todimensionale guilliotinepladeudskæringsproblem vha. kolonnegenerering af Claus Rosendal Gareissen. 4. Sekvensplanlægning i en Jop Shop af Charlotte Manfeldt Hansen, Marianne Hanne og Pia Constance Larsen. Specialerne blev vurderet udfra følgende kriterier: Formålet med opgaven. Er der på behørig vis givet en udførlig beskrivelse af formålet med specialet. Modtager fundering. Er der på behørig vis opstillet kriterier for, hvilke forudsætninger og begreber modtageren skal være i besiddelse af for at kunne forstå specialet. Introduktion. Er der på behørig vis givet en introduktion til emnet og specialets indhold, og er der givet en skitse over resultater, der p.t. er opnået. Sammenfatning og konklusion. Er der på behørig vis givet passende afsnits-/kapitelsammenfatninger, og opsummeres hvilke nye resultater, som opnås i specialet. Derudover så bedømmelsesudvalget, idet dets medlemmer ikke er specialister udi ethvert af de indsendte spcialeemner, på hvordan specialerne overordnet set ``virkede. Der blev bl.a. lagt følgende betragtninger ned over de indsendte specialer: Grundighed. Er specialet grundigt gennemarbejdet? Er der en god blanding mellem den præsenterede teori og den anvendte analyse? Soliditet. Virker arbejdet i specialet solidt; er der gået tilbunds med de enkelte emner, som specialet behandler? Originalitet. Udmærker specialet sig ved på original vis at præsentere emnet og den tilhørerende teori og endelig, gives der originale bidrag til litteraturen i specialet? Bedømmelsesudvalget fandt, at Claus Rosendal Gareissens speciale ``Løsning af det todimensionale guilliotine-pladeudskæringsproblem vha. kolonnegenerering udmærkede sig ved på fornem vis at opfylde alle de opstillede kriterier. Claus Rosendal Gareissens speciale giver et meget sobert overblik over emnet udskæringsproblemer og anviser helt nye metoder til løsning af pladeudskæringsproblemet, som performer bedre end hidtil kendte. Der er således tale om et originalt stykke arbejde, som også er kendetegnet ved at være både umådelig grundigt og solidt. Bedømmelsesudvalget bestående af Søren Nielsen (DTU), Claus C. Carøe (Nordea) og Tor Beltov (SDU) indstillede derfor, at Claus Rosendal Gareissen modtager af DORS-prisen 1998/1999. På vegne af bedømmelsesudvalget Tor Beltov Formand DORS-prisen 2000/2001 DORS-prisen tildeles hvert andet år til en operationsanalytisk afgangsopgave fra en højere læreansalt i Danmark. Prisen tildeles et speciale der på højt niveau omhandler operationsanalyse. Med prisen følger en check på 2500,- kr. mod at vinderen/vinderne skriver et indlæg om sin/deres speciale til ORbit. Det er nu atter tid til at indsende forslag til kandidater til prisen. Indstillingen sker ved skriftligt at fremsende en kort begrundelse (max. en A4-side) for indstillingen samt en kopi af afgangsopgaven. Alle DORS medlemmer og akademisk ansatte kan indstille et afgangsprojekt. Det indstillede afgangsprojekt skal være afleveret i perioden fra den 1. januar 2000 til 31. december Alle indstillinger bringes i ORbit. 2Bedømmelseskommiteen udpeges af DORS bestyrelse. Indstillingen skal være DORS sekretariat i hænde senest onsdag den 1. maj Indstillingerne sendes til: DORS IMM, bygning 305 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kongens Lyngby Spørgsmål i forbindelse med DORS-prisen bedes rettes til DORS formand: Søren K. Nielsen egruppen Fruebjergvej København Ø president@dorsnet.dk Tlf

3 LEDER af formand & redaktør Velkommen S å blev det endelig tid til lanceringen af det nye DORSnyt. Som det fremgår har bladet skiftet navn til ORbit. Navneskiftet skal markere overgangen til et mere moderne medlemsblad. Foruden det nye og inspirerende layout håber vi også på, at den nye redaktionelle linie vil blive positivt modtaget blandt bladets læsere. DORS formand Søren Nielsen En god del af det indhold, der har været i tidligere numre, har ret beset udelukkende henvendt sig til medlemmer med tæt tilknytning til operationsanalyse-miljøerne på universiteterne. Den nye linie, vi gerne vil stå for, skal sikre, at indholdet også er interessant for de medlemmer, der ikke har deres daglige færden på universiteterne, men f.eks. nu sidder i en virksomhed og arbejder med optimeringsproblemer. Fremtidens artikler skal i højere grad formidle og inspirere end præsentere et færdigt stykke forskning. I det nye blad håber vi derfor at få en større bredde i indholdet. LEDER Vores mål er med tiden at udgive 4 numre årligt. I første omgang vil ORbit udkomme hvert halve år, men i takt med at indholdet udvides, håber vi på hyppigere udgivelser. Vi er igang med overvejelser omkring introduktion af annoncer, diskussionsforum, kommentarer fra danske ope-rationsanalytikere o.lign. Der arbejdes allerede aktivt i redaktionen med at skabe egentlige temanumre. Redaktionen er åben overfor nye forslag og modtager meget gerne ideer og bidrag til bladet. Dette nummer rummer en del af de elementer, vi gerne vil lægge vægt på i fremtiden. Der er en introduktion til begrebet operationsanalyse og interviews med to af landets professorer inden for operationsanalyse i Danmark. Artiklen om EURO giver en introduktion til det omfattende arbejde, der foregår inden for operationsanalyse på europæisk plan. Ligeledes fortsætter vi med boganmeldelser og opslag i forbindelse med konferencer og arrangementer i DORS. Vi byder Jer derfor velkommen til den første udgave af ORbit. Vi håber i redaktionen på en fremtidig dialog med Jer, som kan være med til at gøre ORbit til et dynamisk og inspirerende blad også i fremtiden. God fornøjelse. Formanden har ordet... D et er en meget flot kraftpræstation af de ansvarshavende redaktører René Munk Jørgensen og Jesper Larsen, der har gjort det muligt, at formanden nu kan udtrykke sig under så fornemme rammer i dette første nummer af ORbit. Mærk kvaliteten, nyd den flotte opsætning og læs de spændende og levende artikler. Der er ingen tvivl om, at ORbit i sig selv vil bidrage mærkbart til at udbrede kendskabet til og anvendelsen af operationsanalytiske metoder i Danmark. Artiklerne i dette første nummer af ORbit giver således tilsammen en aktuel og grundig - men samtidig let tilgængelig - introduktion til operationsanalysen og dens rum - i Danmark og internationalt. Tak til skribenterne professor Jakob Krarup, Michael Løve, Niklas Kohl, Jesper og René - samt til de interviewede professor Oli B.G. Madsen og professor David Pisinger. Siden sommeren, hvor det sidste DORSnyt udkom, har Carl Bro, Accenture, Nykredit, Carmen og Forsvarets Forskningstjeneste stillet op på DORS arrangementer og fortalt om deres anvendelse af og erfaringer inden for operationsanalysen. Vi er meget taknemmelige for virksomhedernes deltagelse, og der er ingen tvivl om, at ikke mindst de mange studerende, som møder op til arrangementerne, har fået nogle nye gode OR input - men også en introduktion til en spændende og måske kommende arbejdsplads. Forårets arrangementer er i støbeskeen - men allerede nu ligger vores arrangement på Sandbjerg fast som annonceret inde i bladet. Kontakt DORS hvis du vil deltage - og endnu bedre, hvis du også gerne vil præsentere praktiske eller teoretiske resultater/erfaringer inden for operationsanalysen. Til sidst skal det fremhæves, at DORS - som det også fremgår af Jakob Krarups artikel - fylder 40 år i august i år. Vi kommer naturligvis til at fejre dette på behørig vis - men mere om dette på et senere tidspunkt. [jla/rmj] Søren K. Nielsen Medlemsblad for Dansk Selskab for Operationsanalyse Redaktion: Ansv. Rene Munk Jørgensen (rmj) Jesper Larsen (jla) IMM, bygn DTU DK-2800 Kgs. Lyngby Telefon: Fax: orbit@dorsnet.dk Tryk: Paritas Grafik A/S Oplag: 500 Næste deadline: 20. juni 2002 Teknisk assistance: Morten Reitoft 3

4 ARTIKEL Introduktion til operationsanalyse Af: Jesper Larsen IMM, DTU Richard Petersens Plads Kgs. Lyngby jla@imm.dtu.dk 4 Operationsanalyse (på britisk-engelsk Operational Research og på amerikansk-engelsk Operations Research - forkortet OR) kan defineres som brugen af videnskabelige metoder til beslutningsstøtte i forbindelse med design, analyse og forbedring af performance af et system. De betragtede systemer kan være meget forskellige. Det kan f.eks. være finansielle eller industrielle systemer. Uanset kontekst kan praktisk talt alle sådanne systemer studeres via den systematiske ramme som en videnskabelig metode giver. Operationsanalyse inkorporerer analytiske metoder fra mange forskellige discipliner. Herved kan de bringes til anvendelse på en rationel måde for at hjælpe beslutningstagere med at løse problemer og kontrollere et systems eller en organisations operationer på den bedst mulige måde. Operationsanalysens værktøjer kan bruges til at optimere et allerede kendt systems performance eller til at undersøge performance for et system, der endnu er dårligt beskrevet eller marginalt analyseret, måske for at identificere hvilke aspekter af systemet, der kan kontrolleres (og i hvilken grad), og hvilke, der ikke kan kontrolleres. Under alle omstændigheder bringes matematiske, beregningsmæssige og analystiske metoder og devices i anvendelse for at opnå information og indsigt; i den sidste ende er det en beslutningstager af kød og blod, der skal gøre brug af den opnåede viden og implementere, hvad man har lært gennem den analytiske proces for at opnå den mest favorable performance af systemet. Ideerne og metoderne bag operationsanalyse har taget form igennem hele videnskabernes og matematikkens historie, men siden den industrielle revolution er disse blevet mere synlige og stadig kraftigere. Selvstændig disciplin Operationsanalyse blev en selvstændig disciplin i dagene op til 2. verdenskrig. I 1930 erne var det britiske militær travlt optaget af oprustning, samt udvikling af nye våbensystemer og hjælpemidler i forbindelse med militære operationer. Den militære oprustning var af en hidtil uset størrelse, og det blev klart, at der foruden isenkrammet også var brug for udvikling af metoder til at sikre og administrere den mest fordelagtige placering af mænd og materiel. Nogle af de tidligste undersøgelser førte til udviklingen af radaren og brugen heraf til at spore og følge fly. Projektet krævede samarbejde mellem det britiske militær og et utal af forskere. I 1938 døbte de videnskabelige eksperter deres del af projektet operational research. Termen operations analysis blev hurtigt anvendt af det amerikanske militær som en betegnelse for det arbejde, som forskellige grupper af analytikere (ofte fra forskellige grene af naturvidenskaben og de ingeniør-videnskabelige discipliner) udførte under krigen. Krigstidens militære operationer og støtte-aktioner inkluderede bidrag fra mange viden-skabelige felter. F.eks. var kemi essentiel i udvik-lingen af processer til optimering af høj-oktan brændstof; fysik blev brugt i forbindelse med udvikling af systemer til detektion af fly og ubåde; og statistikere bidrog med viden inden for bla. spilteori. Til at koordinere effektiviteten af de mange forskellige videnskabelige områder udviklede matematikere kvantitative management teknikker i forbindelse med allokering af knappe ressourcer (råmaterialer, reservedele, tid og mandskab) inden for alle kritiske aktiviteter for at opnå de militære og industrielle mål. Efter krigen Den videnskabelige forskning om, hvordan militære operationer gennemføres bedst muligt, havde stor succes, og efter krigens afslutning blev den opbyggede viden hurtigt kanaliseret ud i amerikansk og britisk industri, i finansverdenen og regeringsorganisationer. Samtidig gjorde de første elektroniske datamater det muligt at foretage komplekse beregninger i forbindelse med de operationsanalytiske teknikker. Teknikker udviklet til andre formål blev nu praktisk anvendelige og profitable for handel og industri. I de tidlige 50 ere var interessen for emnet så udbredt både i den akademiske verden og i industrien, at faglige organisationer blev dannet for at understøtte og udbrede udviklingen og udvekslingen af nye ideer. Den første operationsanalyseforening var det britiske Operational Research Society. I USA opstod to uafhængige organisationer the Operations Research Society of America (ORSA) og The Institute of Management Science (TIMS) og indtil deres fusion i 90 erne fungerede de hver for sig på trods af stort overlap i medlemmer og med stort set enslydende formålsparagraf. Ved deres fusion dannedes INFORMS (Institute for Operations Research and the Management Sciences) der i dag er verdens største faglige organisation inden for operationsanalyse. Nationale selskaber er opstået i mange andre lande og disse samarbejder i IFORS (the International Federation of Operational Research Societies). Inden for INFORMS er der mange forskellige special-interest grupper, ligesom visse delområder inden for operationsanalyse har ført til dannelse af selvstændige selskaber med fokus på f.eks. simulering, decision science og kunstig intelligens.

5 Introduktion til operationsanalyse Ovenstående viser den typiske arbejdsgang i forbindelse med en operationsanalytisk opgave med den matematiske model som det centrale opdrejningspunkt. Den matematiske model Desuden har specielt matematikere og dataloger mange fælles interesser med operationsanalytikere. Operationsanalyse er i dag et stort felt, der er under stadig udvikling. Centralt for operationsanalysen er konstruktionen af en matematisk model. En model er en simplificeret og idealiseret repræsentation af et virkeligt objekt, en proces eller et system. De udviklede modeller kaldes matematiske modeller, fordi byggeklodserne i modellerne er matematiske strukturer som ligninger, uligheder, matricer, funktioner, og operatorer. Under udviklingen af en model bruges disse matematiske konstruktioner til at opfange og beskrive de vigtigste karakteristika af det emne der skal analyseres. For eksempel, et»finansielt balance sheet«kan være en model for den finansielle position for en virksomhed og matematiske formler kan beskrive et markeds aktivitet. Matematiske modeller kan se meget forskellige ud afhængig af problemets struktur, ligesom et problem kan beskrives med forskellige modeller. Første skridt ved konstruktionen af en model er ofte at finde et område, der trænger til en analyse eller forbedring af eksisterende resource-beskrivelse. Efter at have identificeret et emne og et potentiale skal man bestemme, hvilke kontrollérbare og ikke kontrollérbare parametre modellen kan indeholde samt identificere mål og begrænsninger for modellen. Disse begrænsninger kan være fysiske, finansielle, politiske eller menneskelige faktorer. Næste skridt er at skabe en model, der implicit og eksplicit favner alternative muligheder samt at indsamle data som karakteriserer det givne system, der skal beskrives. Processen med at løse modellen afhænger af typen af den opstillede model. Det kan være, at vi skal bruge en matematisk metode til at bestemme den bedste løsning, eller vi kan blive nødt til at bruge nogle kvantitative metoder til at estimere systemets opførsel. Erkendelsen af, at ens datamateriale kun er tilnærmelsesvis rigtigt, og at modellen måske ikke modellerer alle aspekter perfekt i forhold til den virkelige verden, bør altid føre til en nøje analyse af, om modellens løsning er praktisk anvendelig, og om modellen er fleksibel nok til at de gennemførte analyser forbliver valide. Det at finde en optimal løsning for en model vil ofte kun være en del af processen. Efterfølgende må man reevaluere nuværende praksis, søge efter måder at forbedre systemet eller organisationen og betragte trends i data, der måske ikke eksplicit fremgår af løsningen til modellen. Det kræver gode evner og megen erfaring at bestemme, hvilket detaljeringsniveau man skal indbygge i ens model. En meget præcis repræsentation af et system kan opnås ved en stor og kompliceret matematisk model, men hvis modellen indeholder for mange detaljer, kan den blive for kompleks og uoverskuelig. Det kan føre til, at det er umuligt at analysere eller løse problemet. Derfor vil en operationsanalytiker oftest ikke forsøge at opnå mest mulig realisme i sin model. På den anden side kan en for simpel model mangle muligheden for at rumme en tilstrækkeligt nøjagtig repræsentation af det virkelige problem, hvorved en analyse af modellen vil føre til et resultat der ikke kan omsættes til den praktiske situation, som søges modelleret. Det er besnærende at forveksle detajlerigdom (præcision) med nøjagtighed. Disse to begreber er ikke identiske, selv om mange nok vil være af den opfattelse at jo mere detajleret eller kompleks en model er, jo mere nøjagtig afspejler den virkeligheden. Dette er dog ikke tilfældet: Ikke alle detajler er korrekte og ikke alle detaljer er relevante. Tilgængeligheden til kraftige moderne datamater og (stadig mere) brugervenligt software til at bygge modeller, nærmest opfordrer til kompleksitet og brug af detaljer, eftersom der ikke synes at være en grænse for, hvor meget der kan inkluderes i en model uden problemer. Det er muligt at bygge modeller, der er realistiske og simple og dermed er sandsynligheden for at fokus forbliver på formålet med modellen meget større. Det bedste er en model, der er et praktisk kompromis mellem at repræsentere et virkeligt system så realistisk som muligt samtidig med, at modellen kan forstås, og at modellen kan løses. Det kan derfor ikke komme som en overraskelse, at det at udvikle en matematisk model i sig selv er en iterativ process, hvorfor en model kan se meget forskellig ud i udviklingen frem imod en brugbar model. I en del situationer vil man prøve at løse modellen inden man kan vurdere om modellen er brugbar eller ej, og hvis ikke, hvor i udviklingen af modellen der skal fokuseres. Meningen med at udvikle modeller af virkelige systemer er at opbygge eller 5

6 Introduktion til operationsanalyse videreudvikle en forståelse af disse; man vil gerne kunne forudsige systemets opførsel, bestemme flaskehalse i det nuværende system og eventuelt foreslå beslut-ninger angående udvikling, fremstilling, eller ænd-ring af det system, der beskrives af modellen. En grundig indsigt i en model kan gøre det unødvendigt at opbygge og eksperimentere med virkelige systemer, hvilket kan spare mange ressourcer. Operationsanalyse beskæftiger sig med beslutningstagning via beslutningsstøtte. At tage beslutninger er en menneskelig proces, og i denne proces støtter vi os ofte på fakta såvel som intuition. Intuition kan være meget godt i forbindelse med personlige beslutninger, men ved beslutninger foretaget inden for politik, erhvervsliv og offentlige institutioner vil man ofte ramme mange mennesker og derfor har man brug for mere end intuition at bygge sin beslutning på. En mere systematisk tilgang er nødvendig. Matematiske modeller, der kan analyseres efter velfunderede principper og beregnes via velbegrundede algoritmer, vil blive mødt med tillid og er lettere at begrunde overfor mennesker som bliver berørt af beslutningen. Erfaring i modellering afslører, at selvom kvantitative metoder er baseret på matematisk sandhed og logisk valide processer, kan sådanne modeller aftvinge respekt fra ledelsen. Problemer og systemer kan repræsenteres af matematiske modeller og disse formuleringer kan løses på forskellige måder, men de endelige beslutninger træffes af mennesker som er ansvarlige for den organisation de sidder i og de mennesker, der er en del heraf. Ideelt set bør disse menneskelige hensyn såvel som teknologiske og finansielle mål og begrænsninger bygges ind i modellen på en fair og ærlig måde. Før man bruger tid og energi på at løse og analysere et problem eller et system, bør man stille sig selv en række spørgsmål: Behøver problemet at blive løst? Er det muligt at beskrive hvad det RIGTIGE problem er? Findes der en målgruppe, der har interesse i, at en model bliver udviklet og analyseret? Vil nogle forsøge at implementere løsningen? Hvor mange ressourcer er det værd at bruge for at løse problemet? Er der vilje til at stille den rette mængde ressourcer til rådighed for projektet? Vil løsningen skabe andre problemer/ udfordringer? Disse er svære spørgsmål at besvare, men det er samtidig problemstillinger, man som operationsanalytiker skal være klar til at konfrontere. Aktuelt om DORS februar 2002 Kontingent (1.jan. til 31.dec. 2002) Personlige medlemmer (incl. ph.d.-studerende): Studerende: Firmamedlemmer: Institutmedlemmer: 250 kr. 100 kr kr kr. Indbetales på Giro (reg.nr. 1199) Sekretariat DORS IMM, Bygning 321 Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kgs. Lyngby dors@dorsnet.dk Internet Medlem af flg. internationale organisationer EURO The Association of European Operational Research Societies IFORS International Federation of Operations Research Societies Firmamedlemmer Carl Bro a/s, IT og Telekommunikation Elkraft a.m.b.a. Forsvarets Forskningstjeneste COWI Hans Tørsleff Management Systems PricewaterhouseCoopers Carmen Consulting Denmark Institutmedlemmer Afdeling for Operationsanalyse, KU Datalogisk Institut, KU Center for Trafik og Transport, DTU Informatik og Matematisk Modellering, DTU Afdelingen for Operationsanalyse, AU Institut for Organisation og Ledelse, SDU Handelshøjskolen i Århus 6

7 INTERVIEW Mød Danmarks nye professor i optimering Professor David Pisinger Danmark fik i september en ny professor i optimering og operationsanalyse. På Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) er algoritme-gruppen blevet en professor rigere, og kan således mønstre to. Istedet for lektor er David Pisinger professor m.s.o. (med særlige opgaver - dvs. et 5-årigt professorat). På trods af en stadig ung akademisk karriere har DIKU forfremmet en aktiv forsker med en allerede lang publikationsliste. David er desuden kendt som en dygtig og motiverende underviser - en kvalitet der blev anerkendt i 2000 da David fik undervisningsprisen for naturvidenskab på Københavns Universitet. Derfor måtte bladets redaktører opsøge den nye professor for at få et interview. Davids kontor ligger i en stille krog på 3. sal DIKUs marmorbeklædte bygning på hjørnet af Universitetsparken og Nørre Alle. Inden for er skrivebordene godt belagt med bunker af papirer og bøger. Hvis forskere kunne adoptere operationsana-lytiske problemstilling er der næppe tvivl om at rygsæk-problemet (knapsack problemet) ville kalde David for far. På det seneste har Davids fokus bredt sig til bla. VLSI-relaterede problemer, hvilket er problemer i forbindelse med design af chips. Født i Prag i Tjekkiet i 1966 kom han til Danmark allerede i I 1990 blev David kandidat i datalogi og matematik. Allerede i 1992, efter et kort ophold i konsulentvirksomheden SPS vendte han dog tilbage til DIKU, hvor han startede som ph.d.-studerende med professor Jakob Krarup som vejleder. I 1995 blev David adjunkt og allerede i 1997 kom forfremmelsen til lektor. Som nyligt udnævnt professor for Algoritmik-gruppen på DIKU er du med til at lægge retningslinierne for gruppens fremtid. Hvad er dine visioner for DIKUs algoritmik-gruppe? Gruppen skal være internationalt synlig med høj publikationsaktivitet og førende forskning inden for en række områder. På nuværende tidspunkt er gruppens medlemmer allerede internationale eksperter inden for hvert deres specifikke områder (pakning, lokalisering, Steiner problemer, m.m.). I spændingsfeltet mellem disse områder er der mulighed for at skabe virkelig store opdagelser. Det vil også være interessant at udforske grænseområdet mellem optimering og andre felter som f.eks. constraint programmering, HCI, bioinformatik, m.m. Algoritmik-gruppen har et stort behov for flere ph.d.-studerende, så det er min intention at bruge en del kræfter på at skaffe disse, gerne gennem ekstern finansiering. På undervisningssiden er det målet at introducere algoritmik og optimering så tidligt i datalogistudiet som muligt, således at man kan nå længere på kandidatuddannelse. Dette er allerede delvist nået ved, at studerende på den nye fuldtidsdatalogi uddannelse får algoritmik på 2. år og introduktion til optimering på 3. år. Med din udnævnelse er I nu to professorer i gruppen. Hvordan ser du på det fremtidige samarbejde og arbejdsfordelingen mellem jer? Jakob Krarup er en af grundlæggerne af operationsanalyse i Danmark, og det er både inspirerende og lærerigt at være professor sammen med ham. Jakob holder meget af pleje de eksterne relationer til bl.a. EURO og IFORS, hvor han har gjort det godt. Jeg vil derfor nok i første omgang koncentrere mig om de interne aktiviteter, som f.eks. at skaffe yderligere forskningsmidler til gruppen, at skaffe flere ph.d.-stipendier, invitere prominente udenlandske gæster samt at forny vores seminar, så vi på skift fremlægger hotte emner fra forskningens verden. Foruden af være professor er du jo også viceinstitutleder for DIKU, ligesom du sidder i fakultetets IT-strategiudvalg. Dette betyder sikkert mange administrative opgaver. Bliver der tid til din egen forskning, og hvilke emner vil du gerne arbejde med? Til din liste af opgaver kan jeg tilføje, at jeg sidder i DIKU s studienævn, er bestyrelsesformand for NIK (Naturvidenskabeligt IT-Kompetencecenter), medlem af rektors IT-strategiudvalg, samt medlem af følgegruppen for KU-portal projektet. Naturligvis betyder dette, at jeg bruger en del tid på administrative opgaver, men det har været temmelig gennemslagskraftigt at kunne påvirke Københavns Universitets IT-arbejde på alle niveauer. Det er dog min tanke at neddrosle de administrative aktiviteter. For tiden foregår forskningen primært i de sene aftentimer, hvilket ikke er optimale forhold, men i 2001 har jeg indsendt 7 artikler til førende tidsskrifter, så lidt aktivitet er der stadig. Jeg er p.t. ved at skrive en bog om Knapsack problemer med Ulrich Pferschy og Hans Kellerer fra Graz. Dette skulle gerne blive et punktum for min knapsack-lidenskab. Nye områder omfatter bl.a. optimering af VLSI kredsløb, hvor min egen erfaring inden for pakning kan kombineres med Pawel Winter og Martin Zachariasens 7

8 Danmarks nye professor i optimering 8 erfaringer inden for netværksdesign. Jeg kan også se store udfordringer i at kombinere heltalsprogrammering med teknikker fra con-straint programming. Sammen med min ph.d.- studerende Mikkel Sigurd har vi f.eks. vist, hvorledes constraint programming kan bruges til at generere minimale lovlige uligheder i en branch-and-cut algoritme. Er øget samarbejde med industrien vejen frem for algoritmik-gruppen, eller skal teorien fortsat være gruppens varemærke? Samarbejde med industrien er godt, men man skal passse på, at det ikke er industriens kortsigtede behov der alene styrer forskningen. Jeg ser gerne at vi samarbejder med industrien omkring specialeprojekter og konkrete forskningsprojekter. Men den ideelle form for samarbejde ville være at udvikle kom-mercielle softwarepakker på basis af aktuel forskning, der kan anvendes i industrien. Hvilke projekter skal gruppen profilere sig på fremover? Gruppen skal stadig profilere sig på de områder, hvor den har ledende ekspertise (lokalisering, pakning, netværksdesign) samtidig med, at vi vil se nye forskningsområder opstå i krydsfeltet mellem disse discipliner. Som allerede nævnt ovenfor er optimering af VLSI kredsløb et område, der kræver viden om lokalisering, pakning og netværksdesign. Også inden for bioinformatik vil der være store udfordringer, ikke mindst fordi fakultetet planlægger at starte en ny uddannelse i bioinformatik fra sommeren Det ville være spændende at være med til at opbygge denne uddannelse. Det er ikke nogen hemmelighed at algoritmikdelen i gruppen har været forsømt i nogle år, men såfremt det er muligt at tiltrække dygtige folk, håber jeg, at gruppen igen kan profilere sig som både en algoritmik- og optimeringsgruppe. Udvikling af kommercielle softwarepakker baseret på den aktuelle forskning kommer forhåbentlig også til at spille en vigtig rolle. F.eks. er der et stort behov i industrien for at løse komplicerede paknings- og udskæringsproblemer. Med de nyeste heuristikker og eksakte algoritmer kan udnyttelsesgraden forbedres med en 5-10 procent i forhold til kommercielle produkter. Men det er vigtigt at alliere sig med store softwarevirksomheder i den slags projekter, så ikke al tid går med at udvikle brugergrænseflader. Med tre operationanalyse-institutter placeret i Storkøbenhavn kunne man forvente, at der er grobund for adskillige store fælles aktiviteter i fremtiden. Hvad vil du gøre for at sikre og evt. udbygge samarbejdet? Den første ARCO workshop blev holdt på DIKU, og jeg mener fortsat at DIKU skal spille en meget central rolle i ARCO samarbejdet mellem»operationsanalysen har behov for det praktiske og eksperimentelle arbejde for ikke at glide ud ad en teoretisk tangent«operationanalyse-institutterne i Storkøbenhavn såvel som i Skåne og Odense. I september/ oktober 2001 søgte vi sammen med Jens Clausen, Jørgen Tind og Joan Boyar forsk-ningsrådene om støtte til etablering af Center for Applied Research in Combinatorial Optimization. Endvidere søgte vi støtte til etablering af en fælles Ph.D.-skole. Desværre havde forskningsrådene ikke midler til at støtte centret, men vi håber stadig at Ph.D. skolen bliver en realitet. På undervisningssiden skal vi også i højere grad samarbejde omkring kurser, således at vi i fællesskab kan tilbyde en bred vifte af avancerede kurser. DIKU samarbejder allerede med DTU omkring et kursus inden for metaheurstikker og med Lund omkring approximations algoritmer og computational biology. Endvidere arbejder vi kraftigt på at lave et fælles kursus i Introduktion til optimering sammen med IMF (Institut for Matematiske Fag, KU), der skulle starte allerede i efteråret Ved at tilbyde alle studerende det samme introducerende kursus, får de dermed nem adgang til en bred vifte af videregående kurser på begge institutter. Kan den store afstand i faglig baggrund ikke blive et problem i forbindelse med fælles undervisning af datalogi- og mat-øk-studerende? Naturligvis er det vigtigt at finde et niveau og indhold, som tilgodeser både datalogi- og MAT- ØK-studerende. Men jeg tror at MAT-ØK studerende kan få glæde af også at stifte bekendtskab med den mere algoritmiske og pragmatiske stil fra datalogi, mens datalogi studerende kan have glæde af en matematisk indfaldsvinkel og økonomiske anvendelser. Det afgørende plus er dog, at introduktion til optimering vil udgøre et fælles fundament, som kan give adgang til en bred vifte af videregående kurser på begge institutter. Dermed vil de studerende kunne tilrettelægge et mere interessant studie på tværs af institutterne. Hvorfor er man ikke startet på fælles kurser og samarbejde om undervisning før nu? Der har igennem lang tid været samarbejde om kurser mellem DIKU, DTU, IMF og Lund, så tanken var ikke ny. At samarbejdet omkring introduktion til optimering netop kom igang nu skyldtes at kurset alligevel skulle flyttes til et tidligere semester på det datalogiske fuldtidsstudium, ligesom IMF havde behov for eksterne undervisningsressourcer. Hvad ser du som de vigtigste forskelle mellem de tre operationsanalyse-institutter i Storkøbenhavn? IMM på DTU er grundet tilknytningen til ingeniørstudierne den mest anvendelsesorienterede af de tre institutter, og IMM har også det mest veletablerede samarbejde

9 Danmarks nye professor i optimering med industrien. Omvendt er OR-gruppen på IMF mere teoretisk orienteret. DIKU ligger et sted midt imellem, hvilket er en rigtig god position da vi dermed kan samarbejde til begge sider. Er der i længden plads til 3 OR-miljøer i København? Vi diskuterede noget tilsvarende dengang ARCO blev oprettet. Her var det visionen at samle alle forskningsgrupperne i et center, der dermed ville få massiv international gennemslagskraft. Men konklusionen blev, at forskningsgrupperne skal være der, hvor de studerende er. Således forholder det sig også med de tre OR-miljøer i København: Vi er nødt til at være fysisk synlige på de konkrete uddannelsessteder, men kan så samarbejde omkring både forskning og undervisning. Der er ikke hemmelighed at DIKU har mistet en del folk til IT-højskolen. Hvilken betydning mener du IT-højskolen har for algoritmik-gruppen og operationsanalyse? Lad mig starte med at banke under bordet: Hidtil har ingen videnskabelige medarbejdere forladt DIKU i 2001 og faktisk er folk begyndt at vende tilbage til instituttet. Men oprettelsen af IT-højskolen fik rusket op i folk på DIKU, således at nye ideer fik en chance. Oprettelsen af fuldtidsdatalogiuddannelsen er blot et eksempel på de nye vinde. Jeg ser gerne, at algoritmikgruppen på DIKU i højere grad samarbejder med algoritmikgruppen på IT-højskolen, da de har nogle dygtige forskere. På selve optimerings- og operationsanalysesiden, tror jeg at IT-højskolen kun kommer til at spille en marginal rolle. Hvordan ser du fremtidige muligheder for operationsanalyse i Danmark? Trods en ihærdig indsats fra DORS side er operationanalyse ikke videre synligt i det danske samfund - måske grundet et intetsigende navn. Fremtidsmulighederne for operationsanalyse i Danmark ligger i at tænke internationalt, f.eks. ved at udvikle softwarepakker, der kan sælges på verdensmarkedet. For en virksomhed, der arbejder med operationsanalyse i Danmark, gælder det om at finde sin unikke kerne-kompetence og at markedsføre denne internationalt. En stor hindring for udbredelse af operations-analyse i Danmark er, at der er mange små nichevirksomheder som ikke har format til at have en operationsanalyseafdeling. Det er derfor vigtigt at finde en model hvor flere små virksomheder deles om en operationsanalyseafdeling. Hvordan synliggøres de muligheder der ligger i operationsanalyse set i relation til den danske industri? Vi skal benytte ISMP konferencen i København 2003 til at sætte fokus på området. Det er ikke hver dag, der kommer en konference med 1500 forskere til Danmark, så pressen må have en vis interesse i at formidle hvad operationsanalyse kan bruges til. Samtidig kunne man overveje at invitere en række større danske virksomheder til konferencen og at afholde nogle arrangementer for industrien parallelt med konferencen. Hvordan ser du udviklingen inden for operationsanalyse generelt? Som al anden forskning er operationsanalyse ved at blive meget specialiseret. Engang kunne en forsker spænde over alle områder, nu er man nødt til at koncentrere sig om et snævert område. Dette kan komme til at skabe en kløft mellem forskning og industri, idet industrien vil have behov for en bred vifte af kompetencer, mens forskningen vil være specialiseret. Jeg ser også en tendens til at matematikere overtager stadig større dele af operations-analysen; specielt er det synd at nogle af topkonferencerne (som f.eks. IPCO) efterhånden kun accepterer teoretiske resultater. Operations-analysen har behov for det praktiske og eksperimentelle arbejde for ikke at glide ud ad en teoretisk tangent. Det er derfor vigtigt, at ledende konferencer og tidsskrifter afsætter en vis kvota til eksperimentelt arbejde. I de sidste mange år har man jævnligt forudsagt at operationsanalysens gennembrud elller død lå lige om hjørnet. Hvad er din holdning? Operationsanalysen har haft sit gennembrud, men formentlig i en anden form end vi havde forventet. Optimeringsalgoritmer præger alt i vores hverdag, lige fra at finde en busforbindelse fra DTU til DIKU på Rejseplanen til styringen af ABS-bremserne i bilen. Operationsanalysen er blevet indkapslet i produkterne, så det er ikke kloge OR-mænd i hvide kitler som forbrugerne møder i deres hverdag. Indkapslingen betyder at operationsanalysen indgår langt flere steder end man kunne have forestillet sig for et årti siden, men den manglende synlighed gør det svært for os at rekruttere studerende og forskere. Udfordringen i de kommende år bliver derfor at gøre omverdnen bekendt med operationsanalysens spændende verden. [jla,rmj] 9

10 ARTIKEL EURO for begyndere... af: Prof. Jakob Krarup DIKU Universitetsparken København Ø krarup@diku.dk 10 ethvert nummer af DORSnyt er der på sidste I side under»aktuelt om DORS«noteret følgende: Medlem af flg. internationale organisationer: EURO, The Association of European Operational Research Societies, IFORS, International Federation of Operations Research Societies Bortset fra lejlighedsvise annonceringer af EUROof IFORS-arrangementer stopper historien gerne her, og begge organisationer forekommer vel lige så fjerne og uvedkommende som fx. den Europæiske Union synes at være for mange danskere. Man kunne lade denne tingenes tilstand forblive således og blot glæde sig over at danske OR-folk - med eller uden DORS - alligevel finder vej, når EURO eller IFORS har noget at byde på. Alternativt kan bestyrelsen for DORS med mellemrum bede DORS-repræsentanten i de to forsamlinger skrive lidt i DORSnyt om hvad det hele går ud på og hvad der i øvrigt foregår. Som DORS-formand ( ) varetog jeg begge repræsentationer og fortsatte ligeledes fra Med hensyn til at orientere baglandet har disse hverv ikke været belastende; seneste artikel»hvad er EURO?«udkom i DORSnyt 65 (1986). Forsømmelighed fra min side eller manglende tilskyndelse fra skiftende DORS-bestyrelser? I hvert fald har den nuværende bestyrelse udbedt sig en lille opsats om»euro for begyndere«, som hermed gives. Forhistorien Et nyt fagområde dukker op og vil, hvis ideerne er bærekraftige, med tiden kræve sine egne institutioner. Således gik det også OR, der som bekendt blomstrede op under trykket af 2. verdenskrig som et af midlerne til at effektivisere brugen af knappe ressourcer og koordinere en multinational indsats. Ved krigens slutning blev den lærte lektie overført til alskens andre planlægningsproblemer af både militært og civilt tilsnit; OR fik et solidt, teoretisk grundlag og blev en akademisk disciplin. Med England som foregangsland, hvor Operational Research Club efter et halvt års drøftelser blev en realitet i 1948, fulgte stiftelsen af en række nationale selskaber i både Europa og USA samt i 1959 af den internationale paraplyorganisation IFORS. Sideløbende hermed dukkede de første egentlige OR-tidsskrifter op, herunder det engelske Operational Research Quarterly (1950), det amerikanske Operations Research (1952) og det tyske Unternehmensforschung (1956). Med al respekt for køteoriens grundlægger Agner Krarup Erlang ( ), om hvis levnedsløb og værk man kan læse i [1], kan blandt tidlige milepæle i udviklingen på hjemlig grund nævnes Svend Fredens ( ), der i 1957 overtog professoratet i driftsøkonomi ved Aarhus Universitet og var drivkraft ved oprettelsen af Institut for Operationsanalyse sammesteds. Under Akademiet for de Tekniske Videnskaber blev Regnecentralen (RC), Dansk Institut for Matematikmaskiner, oprettet i 1955, DASK blev bygget, og omkring stod man overfor opgaver, hvor nogle RC-folk måtte finde ud af, hvad lineær- og dynamisk programmering egentlig handlede om og eventuelt kunne bruges til. Med cand. polit. Aage Melbye som den centrale figur omfattede disse»nogle«bl.a. en håbefuld elektroingeniørstuderende, der var utilpasset i sit studium og endnu fjernt fra sit faglige ståsted. Tiden var efterhånden også moden til at udgive en dansksproget lærebog om OR. Amanuensis Erik Johnsens»Introduktion til Operationsanalyse«fra 1962 [4] må givetvis have været den første af sin art. Ved DTH blev landets første professorat i anvendt matematik ved Richard Petersens pensionering delt i tre, og dr. phil. Arne Jensen kunne i 1963 tiltræde som professor i matematisk statistik og OR ved det nyoprettede IMSOR/DTH, forløberen for det nuværende IMM/DTU. Med en ph.d.-grad i operationsanalyse fra Case-Western Reserve University i bagagen tog Peter Pruzan i 1964 fast ophold i Danmark. Efter en periode ved IBM og senere ved IMSOR blev han i 1967 medstifter af og direktør for Operations Analysis Corporation, landets første konsulentvirksomhed med OR som speciale. Den 21. august 1962, samledes i alt 15 OR-interesserede på ejendommen»rolighed«i Vedbæk og satte deres underskrift på en erklæring om stiftelse af Dansk Selskab for Operationsanalyse. Desuden konstituerede den nyudnævnte bestyrelse sig med Arne Jensen som formand, Erik Johnsen som sekretær og Aage Melbye som kasserer. Kontingentet for personlige medlemmer blev fastsat til 40 kr. First International Conference on Operational Research blev afholdt i Oxford i Mødet samlede 250 deltagere fra 21 lande og, som det hedder i indledningen til kongresberetningen [3],»The Conference was probably the forerunner of periodic conferences on operations research.«. Visionen blev til virkelighed,»oxford 1957«blev i bakspejlet til»ifors 1«og dermed indledningen til den kongresrække, som IFORS som sin væsentligste aktivitet fra og med 1960 har forestået hvert tredie år. Den seneste fandt sted i 1999 (Beijing) hvor de ca deltagere foruden at drukne i regn på den kinesiske mur kunne fejre IFORS 40-års fødselsdag.

11 EURO for begyndere... k År Sted Antal deltagere Bruxelles Stockholm Amsterdam Cambridge Lausanne Wien Bologna Lissabon Paris Beograd Aachen Helsinki Glasgow Jerusalem Barcelona Bruxelles Budapest Rotterdam? IFORS er formelt styret af skiftende komitéer under forsæde af en præsident, herunder også Arne Jensen der præsiderede i I praksis ligger meget af styringen og sikringen af kontinuiteten imidlertid hos selskabets sekretær, der ikke er åremålsansat. Således var IFORS i 21-års perioden næsten personificeret i Helle Welling, der desuden var/er sekretær ved IMSOR/ IMM er atter et IFORS-år. Med temaet»or in a globalised, networked world economy«vil IFORS være i Edinburgh den 8-12 juli 2002 (se over 1100 abstracts er allerede modtaget og 15. marts 2002 er tidsfristen for early registration. Både Israel og USA (Hawaii) har lagt billet ind på arrangementet af IFORS Stemmesedler er cirkuleret - og man kan så gætte på resultatet. Nationale selskaber har såvist en lokal mission, men er i visse sammenhænge for små. Omvendt kan synligheden af en global sammenslutning som IFORS, der kun optræder et eller andet sted på kloden hvert tredie år, forekomme utilstrækkelig og nødvendiggøre et behov for»noget«mellem småt og stort. Erkendelsen heraf førte til etablering af de såkaldte regional groupings, der, pånær ganske få undtagelser, i praksis kan opfattes som geografisk sammenhørende delmængder af IFORS. Resultatet blev i første runde stiftelsen af EURO (1975), som groft sagt er den europæiske del af IFORS, dog også med Israel, Ægypten og senere også Sydafrika som medlemmer. Dernæst fulgte ALIO (Latino-Iberia- Americana, 1982), APORS (Asian-Pacific, 1985) og endelig NORAM (North American, 1987). Disse fire delmængder er kun næstendisjunkte, idet Spanien og Portugal er medlemmer af både EURO og ALIO. Mindre grupperinger kan også forekomme; DORS har således ved flere lejligheder deltaget i arrangement af NOAS-kongresserne med de fem nordiske lande som målgruppe. Et lignende mønster kan findes i tysksprogede kongresser organiseret i fællesskab af Tyskland, Østrig og den tysktalende del af Schweiz. EJOR, European Journal of OR Beslutningen om at søsætte EJOR blev taget ved en række møder i forsommeren 1975, og første nummer blev udgivet af Elsevier/North-Holland i januar Under to redaktørhold er EJOR fra sin beskedne start efterhånden vokset til at være verdens største OR-tidsskrift, i hvert fald hvad angår antallet af trykte sider pr. år. Regular issues veksler med Feature issues, hvor sidstnævnte ofte følger i kølvandet på forskellige EURO-begivenheder og hyppigt gæsteredigeres af disses arrangører. Alle numre indledes med et Invited Review, der ikke nødvendigvis bringer nyt stof i form af fx. nye teoretiske landvindinger, men samler trådene inden for et aktuelt område, gerne med status over allerede afklarerede og endnu åbne spørgsmål. EJOR, ofte anset som EUROs flagskib, er et generelt OR-tidsskrift, der henvender sig til (og bør kunne fordøjes af) enhver med interesse for fagområdet. Praktiske anvendelser er særligt velkomne, og der stiles i den redaktionelle linie ikke efter en særlig europæisk orientering; ca. halvdelen af artiklerne skrives af ikke-europæiske forfattere. Desværre for bibliotekerne (men, som det senere vil fremgå, til glæde for EURO) er abonnementsprisen skyhøj. Artikler kan dog nu downloades fra webstedet EURO-k kongresserne IFORS opererer som nævnt med kongresser hvert tredie år som sin hovedaktivitet. Disse er i de senere år suppleret med en række Special Conferences for snævrere fora. IFORS publikationerne omfatter to tidsskrifter, International Abstracts in Operations Research (IAOR) og International Transactions in Operations Research (ITOR). Dertil kommer IFORS Bulletin og The OR For Developing Countries Newsletter. Under værtsskab af et nationalt OR selskab afholdes EURO-k kongresserne, k = 1,2,..., i alle ikke-ifors-år. Som det fremgår af tabellen til venstre er denne praksis opretholdt efter startens indsvingninger siden EURO-5,9,12 blev absolut ikke uden problemer organiseret i samarbejde med det amerikanske The Institute of Management Sciences (TIMS), der i 1991 blev sammensluttet med OR Society of America (ORSA) i det nuværende INFORMS. Det var ikke morsomt som EURO-præsident ( ) at byde velkommen ved det katastrofale Beograd-møde, hvor næsten alt, hvad der kunne gå galt, også gjorde det (Murphy s Law). Deltagerskaren udfyldte blot et beskedent hjørne af et kolossalt og ellers tomt kongrescenter; indbetalinger udeblev eller forsvandt og EUROs økonomi var alvorligt truet. Det var til gengæld en god oplevelse at fungere som programrådsformand ved EURO-3 og endnu mere at gentage denne funktion ved EURO-17 (EURO 2000), hvor årtusindskiftet og EUROs 25-års fødselsdag kunne fejres behørigt. EURO-kongresser spænder sædvanligvis over tre julidage (søndag aften til onsdag eftermiddag) og byder typisk på en festlig åbning, 1-2 plenarforedrag, et antal invite- 11

12 EURO for begyndere... k År Sted Istanbul Rhodos ? rede semi-plenary speakers samt bidrag fra deltagerne. Med»OR for a United Europe«som overordnet tema indledtes EURO-17 efter de traditionelle velkomstord med korte indlæg fra to ungarske ministre samt et tankevækkende (af flere opfattet som ret provokerende) foredrag af J.P. Brans om»or, ethics and decision«. Annonceret som IFORS Distinguished Lecture blev det andet plenarforedrag holdt af G.L. Nemhauser over emnet»large-scale discrete optimization in airline scheduling«. Det faglige program bød endvidere på 20 inviterede foredrag samt 478 andre præsentationer fordelt over 40 emner og forelagt i op til 24 parallelle sessioner. Det typiske sociale program for alle fuldt betalende deltagere med ledsagere starter med et afslappet get-together arrangement (drinks, snacks) i forbindelse med søndag aftens registrering og udlevering af kongresmateriale. Mandag aften er der gerne reception, ofte med borgmesterord på det lokale rådhus, og tirsdag aften er afsat til en banket med (helst) ultra-korte taler, prisuddelinger og deslige. Der var en overgang frygt for, at EURO-kongressernes betydning ville blive mindsket under internettets fremmarch, men denne frygt synes at være gjort til skamme. Man skal ikke ved en kongres, der henvender sig bredt til alle, forvente sensationelle, faglige nyheder. En EURO-kongres giver derimod god adgang til at orientere sig om, hvad der rører sig tiden, også udenfor ens eget faglige ståsted. En anden væsentlig bevæggrund til at deltage er, at alle dem man gerne vil træffe, formodentlig også vil være til stede. EURO-kongresser er derfor også ramme om møder i EUROs styrende organer, i programrådet for den næste EURO-kongres, i en række tidsskrifters redaktionskomitéer og i (nogle af) EUROs arbejdsgrupper. Sidst men ikke mindst: de helt uformelle møder med fagfæller og venner som på både kort og langt sigt kan være det mest betydningsfulde man tager med sig hjem. En lille advarselslampe bør tændes for dem, der måtte overveje at påtage sig hvervet som programrådsformand for en EURO-kongres. Blandt pligterne nævnt i kontrakten mellem EURO og værtsnationen er også at gæsteredigere et særnummer af EJOR med et udvalg af de forelagte arbejder. Denne del er ikke morsom; der høstes kun utak fra det flertal af bidragydere, hvis arbejder kasseres, og slagsmålet med upålidelige referenter er højst frustrerende. Desuden anses redigerede værker ikke for særligt meriterende, når ens videnskabelige produktion skal vurderes. David Pisinger, nyudnævnt professor ved DIKU (se interview andersteds i dette nummer af DORSnyt) og medlem af programrådet for EURO 2000, var så venlig at bistå også med denne besværlige del post festum. Resultatet blev et EURO 2000 Feature Issue of EJOR [7], der i første række skulle rumme»or, ethics and decision«, samt et udvalg af de semi-plenare indlæg. Da dette næppe ville give stof til et helt nummer inviteredes desuden artikler om praktiske anvendelser af OR. 11 sådanne arbejder er optaget i [7]. Yderligere 7 artikler blev af referenter og redaktører bedømt som publikationsværdige, men opfyldte ikke fuldt ud kriteriet om»praktiske anvendelser«. Disse artikler er i stedet samlet i et særnummer af CEJOR, Central European Journal of Operations Research [8]. Listen over EURO-k kongresser forventes at fortsætte som angivet i tabellen til venstre. I betragtning af at EURO ikke har været i Skandinavien siden 1976 er der i årenes løb lagt et mildt pres på DORS som eventuelt host society. Blandt mange incitamenter er det rent kontante (Beograd 1989 var i den sammenhæng en enlig svale): deling af overskuddet med EURO efter nærmere aftale. Sideløbende med EURO/IFORS finder vi imidlertid The Mathematical Programming Society, der foruden udgivelse af Mathematical Programming i lighed med IFORS organiserer symposier hvert tredie år. Ca samledes i Lausanne i 1997 for med G.B. Dantzig i spidsen at fejre 50-året for Simplex algoritmen og dermed for den lineære programmings indtog. Færre fandt vej til 2000-symposiet i Atlanta og færre må forventes at møde op i København i sommeren 2003, hvor værtsskabet er overdraget til Danmark. Alligevel vil 2003-symposiet blive en stor sag og selv om der ikke er totalt sammenfald mellem målgrupperne vil det nok være betænkeligt at forestille sig EURO-21 afholdt her tre år efter. Til gengæld har Island, antagelig i konkurrence med Tjekkiet, udtrykt interesse for dette arrangement og DORS har foreløbig valgt med en hensigtserklæring at støtte det islandske initiativ. EUROs arbejdsgrupper Blandt EUROs såkaldte instrumenter er kongresserne og EJOR vel de mest synlige. Til det oprindelige instrumentsæt hører imidlertid også EUROs arbejdsgrupper (EURO Working Groups, EWGs) hvoraf nogle blev etableret allerede i 1975 ved stiftelsen af EURO. Listen over aktive grupper, her sorteret efter stiftelsesår kan ses på den følgende side. De 22 grupper, hvoraf nogle naturligvis udviser mere udfarende kraft end andre, lever hver især deres eget liv som specialiserede selskaber under EURO med op til 450 medlemmer, med egne workhops, konferencer, nyhedsbulletiner, websteder og selvstændig økonomi. Ethvert medlem af et nationalt selskab kan efter ønske tilslutte sig en eller flere arbejdsgrupper. Grupperne har pligt til løbende rapportering og finansiel støtte fra EURO kan komme på tale, men bortset derfra kan forbindelsen være ret løs. Ikke alle lytter til EUROs opfordring til at afholde gruppemøder i dagene op til en EURO kongres og ikke alle påtager sig ansvaret for en eller flere streams når et kongresprogram skrues sammen.

13 EURO for begyndere... En redegørelse for arbejdsgruppernes tidlige historie ( ) kan findes i [5]. Den nyeste rapport [2] fører historien op til næsten-dato. 1983: Tre nye instrumenter Multicriteria aid for decisions EUROFUSE, Fuzzy sets OR applied to health services EUROBANKING EWGLA, Locational analysis ESIGMA, Multicriteria analysis Project management and scheduling Financial modelling ECCO, European Chapter on combinatorial optimisation DSS, Decision support systems Transportation Group decision and negotiation support Modelling of economies and societies in transition WATT, Automated time tabling Environmental planning Parallel processing in OR Data envelopment analysis and performance measurement Distributed decision making Methodology for complex societal problems EUROPT, Continuous optimisation Human centered processes Experimental economics Hans-Jürgen Zimmermann anses med rette som»the father of EURO«. Han var midtpunkt i forhandlingerne, der førte frem til EURO-1 (1975), hvor EURO blev stiftet, og blev naturligt nok valgt som EUROs første præsident. Selve organisationen af EURO-1 var imidlertid lagt i hænderne på Jean-Pierre Brans, uden sammenligning den største ildsjæl i EUROs historie og den eneste der har præget hele forløbet fra allerførste færd. Som præsident ( ) foreslog Brans tre nye instrumenter, a) EUROs guldmedalje, b) sommerskolerne, og c) Mini EUROkongresserne. a) EUROs guldmedalje En tildeling af denne medalje anses som den største europæiske udmærkelse inden for OR. Forud for enhver EUROkongres kan kandidater bringes i forslag af de nationale OR-selskaber, der nedsættes en jury, og navnet på the chosen one hemmligholdes intil kongressens åbning. Efter medaljeoverrækkelsen kvitteres med et plenarforedrag og prismodtageren kan resten af sine dage deltage i EURO-kongresser uden erlæggelse af kongresafgift. b) Sommerskolerne EUROs bedste idé nogensinde: de årlige sommerskoler siden senere suppleret med regelmæssige vinterskoler - for udvalgte, begavede yngre forskere. Forud for hver skole annonceres et emne, og hvert EURO-medlem kan udpege en kandidat med stof til en ikke-publiceret artikel om det annoncerede emne. Blandt de foreslåede navne vælges ca. 20 til deltagelse, og EURO afholder alle udgifter (eksklusive rejsen til og fra) under de sædvanligvis 16 dages ophold. Korttidsvirkningen er erfaringsudvekslingen»på stedet«og den inspiration, der umiddelbart kan hentes, også under omgangen med seniorforskere. Den endnu mere værdifulde langtidseffekt er opbygningen og styrkelsen af et personligt netværk på tværs af geografiske barrièrer, en effekt, der senere kan måles ved forskningssamarbejde dokumenteret i fællesartikler og - foreløbig dog kun i et enkelt tilfælde - et ægteskab. Ingen yngre forsker kan inviteres mere end en gang. Hold øje med annonceringen (internet, fagtidsskrifter) og lad ikke chancen gå forbi.»vaut le voyage!«. c) Mini EURO-kongresserne Hvor EURO-kongresserne er åbne for ethvert OR-emne, henvender Mini-ditto sig til snævrere kredse. J.-P. Brans står selv som organisator af 12th Mini EURO Conference, Brussels, 2-5 April 2002, hvor emnerne er decision support systems, electronic and mobile commerce, multicriteria decision aid, human centered processes, and ethical dilemmas in decision-making Man pensioneres ved belgiske universiteter som 65-årig. Brans står for tur i juli 2002 og erklærer ovenstående for sit livs sidste kongresarrangement. Datoerne er ikke hensigtsmæssige for danskere, der i modsætning til så mange andre ikke har påskeferie efter selve påskedagene. Overvej alligevel sagen! Styrelse og finansiering EUROs medlemmer er de nationale OR-selskaber i Europa og Mellemøsten, som tillige er medlemmer af IFORS. Dertil kommer Sydafrika, der vel geografisk ligger fjernt fra alle regional groupings, men hvor der er årelang tradition for deltagelse i EUROs arrangementer. P.t. har EURO 28 medlemmer. Blandt kandidater til optagelse står de baltiske lande øverst på listen. EURO Council er EUROs øverste styrelse omfattende en repræsentant og en substitut for hvert OR-selskab. ORbits redaktør Jesper Larsen er af DORSs bestyrelse netop udpeget som substitut og bydes herved velkommen. EURO Council samles dagen før enhver EURO-k- eller IFORSkongres. Løbende forretninger mellem de årlige møder ekspederes pr. post. Den daglige ledelse varetages af EURO Executive Committee hvis seks medlemmer efter nærmere regler vælges af EURO Council. Funktionstiden på alle poster er to år. Forbindelsesleddet mellem EURO og IFORS er EURO Vice President of IFORS, der som øvrige IFORS-officerer er valgt for en treårig periode. Jean-Pierre Brans

14 EURO for begyndere... Jakob Krarup (midt for) og kone iført de to eneste eksisterende EURO t-shirts under EURO 1995 i Jerusalem. 14 I mange år stod et permanent sekretariat øverst på ønskesedlen. Dette er nu en realitet: EURO Office (Philippe van Asbroeck) Université Libre de Bruxelles Boulevard de Triomphe CP 210/01 B-1050 Brussels, Belgium euro@ulb.ac.be Blandt meget andet fungerer van Asbroeck som redaktør for EURO Bulletin som med mellemrum også bringer en oversigt over EURO i sin helhed i form af en EURO Brochure, jfr. [9]. EUROs medlemmer betaler et årligt IFORS-kontingent, hvis størrelse defineres af antallet af individuelle medlemmer i hvert selskab. EURO opkræver ikke kontingent, men har op til 1990 måttet finansiere sine aktiviteter af de overskud, som EURO-k kongresserne kunne give. God vilje alene rækker imidlertid ikke, når kassen er ved at være tom. Alle så skriften på væggen efter Beograd-kongressen og nødvendigheden af at sikre andre og mere stabile finansieringskilder, specielt med henblik på de udgiftstunge sommer- og vinterskoler. Man foreholdt EJORs udgiver, Elsevier/North-Holland, urimeligheden i at alt stof blev leveret af OR-folk uden udgift for udgiveren, som blot stoppede et ikke ubetydeligt overskud i egen lomme. Efter endeløse tovtrækkerier, herunder trusler om skift til et andet forlag, lykkedes det i marts 1990 omsider at underskrive en 10-års kontrakt om overskudsdeling. Detaljer om denne holmgang og det opmuntrende udfald kan findes i [6]. EURO-logo Bortset fra sit logo (af uvis oprindelse) har EURO ikke dyrket ydre kendetegn i større målestok. Den danske stoftrykker Ingetoft blev dog i 1989 bedt om trykke et par hundrede EURO-slips og ditto-tørklæder som blev uddelt i Beograd og med tiden ret efterspurgte. På bestilling af den daværende Executive Committee blev både slips og tørklæder genoptrykt forud for 20-års fødselsdagskongressen (Jerusalem, 1995). Min hustrus og min baggage blev således forøget med 42 kg, og toldbehandlingen i Ben Gurion lufthavnen var ikke just imødekommende. Både slips og tørklæder efterspørges i stadig stigende grad, men er efter Ingetofts død for et par år siden nu blevet skattede samlerobjekter. - og det personlige Bortset fra»peter Pruzan som medforfatter«kan jeg ikke pege på nogen anden faglig aktivitet, der har strakt sig over så mange år og budt på så mange glæder som mit EURO-engagement. Den lykkeligste følgevirkning af fagfællesskab og mangeårigt samarbejde er varigt venskab, som gerne må strække sig ind i familierne på begge sider. Netop således er det gået; hjemmet har i årenes løb været åbent for hærskarer af EURO-folk, og både venskab og gæstevenskab er i rigt mål gengældt min familie og mig under udlandsophold. Formelt har adgangsbilletten været kasketten med Representative, DORS, så der er rigelig grund til herved at takke DORS for ikke at være blevet udskiftet på posten; tværtimod er billetten netop fornyet. - og en efterlysning Under en telefonsamtale med OR-professor Jørgen Tind om Svend Fredens rolle i den tidligste udvikling kom vi til at tale om selve stiftelsesdokumentet fra august Vi mener, at dette dokument er første side i en DORS-protokol (vistnok i folioformat og brun indbinding) i hvilken selskabets sekretærer gennem en årrække indføjede håndskrevne referater af bestyrelsesmøderne. Vi erindrer desuden begge, at protokollen blev fremvist ved 25-års fødselsdagsmiddagen på»rolighed«. Hvor er dette vidnesbyrd om DORSs tidligste historie? Den nuværende bestyrelse kender intet til sagen, men ser naturligvis gerne at alle sådanne arkivalier opbevares på passende vis. Referencer [1] E. Brockmeyer, H.L. Halstrøm, Arne Jensen, The Life and Works of A.K. Erlang, Transactions of the Danish Academy of Technical Sciences 2, [2] R.E. Burkard (ed.),»special issue devoted to the EURO Working Groups«, EURO Bulletin 10(2) (2001). [3] M. Davies, R.T. Eddison, T. Page (eds.), Proceedings of the First International Conference on Operational Research, The English Universities Press, [4] E. Johnsen, Introduktion til Operationsanalyse, Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfond, [5] J. Krarup,»Profiles of the European working groups«, EJOR 15 (1984) [6] J. Krarup,»EURO on the threshold to the nineties«, EURO Secretariat, Bruxelles, [7] J. Krarup, D. Pisinger (eds.),»or for a United Europe«, Feature Issue of EJOR. Udkommer i april [8] J. Krarup, D. Pisinger (eds.),»euro 2000«, Special Issue of CEJOR. Udkommer i foråret [9] A. Tsoukias, P. van Asbroeck (eds.),»brochure«, EURO Secretariat, Bruxelles, 2000.

15 ARTIKEL INFORMS En reportage fra Miami af: Niklas Kohl Carmen Consulting Danmark Fruebjergvej København Ø niklas.kohl@carmen.se Artiklens forfatter (tv.) sammen med kollegaerne Tomas Liden (midten) og Martin Joborn (th). En gang imellem skal man tage sig tid til at gøre noget som er virkelig interessant. Et af de faglige højdepunkter for praktiserende operationsanalytikkere er INFORMS konferencen, som i efteråret 2001 blev holdt i Miami. INFORMS er den amerikanske variant af DORS og den årlige konference tiltrækker over 1000 universitetsfolk og folk fra erhvervslivet. De fleste er selvfølgelig amerikanere, men også hundredevis af europæere og asiater, især kinesere, deltager. I år havde mit firma, Carmen Consulting, valgt at stille med fire mand herunder undertegnede. Som det vil være en del læsere bekendt arbejder vi på Carmen primært med flyselskaber og togselskaber. På trods af den aktuelle krise i flybranchen var der dog et meget stort antal yderst relevante præsentationer blandt andet indenfor områderne crew scheduling (besætningsplanlæging), fleet assignment (omløbsplanlægning), operations (planlægning på day-of-operations ) og revenue management (kunsten at vride så mange penge ud af kunderne som muligt). Martin Joborn og Tomas Lidén fra vores Stockholm kontor og Bo Vaaben og jeg selv fra København kontoret præsentede nogle af vores seneste projekter. Selvom der vel ikke er tale om frontforskning i snæver akademisk forstand, er der altid interesse for at høre om praktiske projekter. Flere af vores konkurrenter var da også tilstede på konferencen og vi fik lejlighed til at få et lille indblik i hvad de er igang med. Det er måske lidt overraskende, at man også helt uformelt kan snakke med konkurrenterne om hvordan det går og hvilke problemer de for tiden anser for at være de mest interessante og relevante men sådan er det faktisk i høj grad. Nu skal man jo ikke snævert fokusere på de ting man selv arbejder med lige nu. En af de gode ting ved INFORMS er, at der er ca. 40 parallelle sessioner at vælge imellem. Og i modsætning til visse andre store konferencer, er hovedparten af præsentationerne virkelig gode og interessante. Så hvis man vil snuse lidt til et nyt emne får man en fin intro ved at gå til nogle andre præsentationer. Denne gang havde jeg valgt at gå til en del revenue management præsentationer. I USA anvendes revenue management indenfor ganske mange brancher, herunder noget så eksotisk som krydstogter, teater, hospitaler og opera. Så hvis der er nogen af DORS læsere som står og har brug for at forbedre indtægtssider ja så ved I nu, hvem som kan alle de seneste tricks fra USA. For min personlige fornøjelses skyld gik jeg også til en militær OR session. Sessionen hed hunters and killers. Imidlertid var de planlagte præsentationer blevet aflyst til fordel for en plenum diskussion om hvad OR kan bidrage med i krigen mod terrorismen. Min helt personlige konklusion efter have hørt en flok halvfede midaldrende miltærfolks syn på sagen er, at OR s bidrag nok bliver ret beskedne. I forbindelse med konferencen er der også en hal hvor især forlag og software virksomheder præsenterer deres varer. Det er et godt sted at skaffe sig overblik over det seneste indenfor f.eks. solvere, modelleringssprog, forskellige Excel plugin s og OR litteratur og tidsskrifter. Mange udleverer gratis demo-versioner af deres programmer, så jeg har skaffet mig underholdning til en dejlig lang juleferie. En af de lidt spændende ting jeg faldt over er nogle Excel plug-in s, man kan bruge til at lave såvel stokastisk simulation som stokastisk optimering. Det kan man bl.a. bruge til at prisfastsætte finansielle instrumenter og til investeringsplanlægning. INFORMS er også et sted hvor man møder gamle bekendte og træffer nye, som man måske kan have glæde af i fremtiden. Skægt nok hører man også om danskere, man aldrig tidligere har hørt om, som åbenbart beskæftiger sig med OR. Denne gang var der bl.a. en hel gruppe fra Handelshøjskolen i København som holdt en session om Managing R&D Organization. Nu er jeg ikke så vild med det som man kalder blød OR, så jeg holdt mig på afstand. Alt i alt var INFORMS konferencen i år den bedste jeg hidtil har været til og de tidligere har ikke været dårlige. At tilbringe omkring 20 timer fastkilet bag i et Lufthansa fly kunne man jo godt være foruden. Det ville unægteligt være rart hvis arrangementer af samme kvalitet kunne holdes i Europa. På den anden side er det nu også sundt at komme over og se lidt på amerikanerne. Når det handler om at omsætte teori til praksis er der meget vi kan lære af dem. 15

16 INTERVIEW CTT er en spændende, udadvendt og udfordrende arbejdsplads Centerleder Oli B. G. Madsen. DORS har fået en nyt institutmedlem. Det er Center for Trafik og Transport. CTT er den mindste enhed på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med blot 31 ansatte fordelt på 6 faste VIP, 12 projektansatte VIP, 7 ph.d.-studerende og 6 TAP. Centret blev oprettet i 1999, og har siden 1. maj 2000 været ledet af Professor dr. techn. Oli B. G. Madsen. CTT underviser og forsker inden for en lang række trafik og transportproblemer, og er opdelt i følgende 4 grupper: Beslutningsmodeller Logistik og optimering Trafikmodeller Vejteknik CTT deltager på nuværende tidspunkt i 35 forskellige projekter, hvoraf ca. 1/3 er inter-nationale. Projekterne spænder fagligt meget vidt, hvorfor de videnskabelige medarbejdere også har en meget forskelligartet baggrund. Udover ingeniører med forskellige specialer, har CTT en psykolog, matematik-økonomer og en jurist med international transportjura som speciale ansat. Målet for CTT er at blive internationalt førende inden for nogle udvalgte områder så som ruteplanlægning med tidsvinduer, kollektive transportformer, rea-listiske og brugbare trafikmodeller samt neutrale og seriøse vur-deringsmetoder. En stor del af CTTs forskning og undervisning benytter sig kraftigt af den nyeste udvikling inden for GIS. På det mere byggetekniske og praktiske plan råder CTT over en vejprøvemaskine, som på nuværende tidspunkt benyttes til at afprøve vulkanske vejmaterialer. Trods CTTs forholdsvis ringe størrelse, afsluttes ca. 15 eksamensprojekter om året på centret, og undervisningsudbuddet er ca. 200% af det normerede. Der opleves dog en meget stor interesse for området blandt de studerende på DTU, som meget gerne så undervisningsudbuddet yderligere udvidet. På sigt er det tanken, at CTT skal udvide sit samarbejde med Danmarks Transport Forskning, hvorved der kan opnås et blomstrende forskningsmiljø i en større sammenhæng, og i takt med den stigende interesse for Centrets hovedområder arbejdes der på at udvide staben af videnskabelige medarbejdere. Arbejdsmæssigt har du jo brugt hele dit liv på IMSOR/IMM. Hvordan opleves skiftet til CTT? Det er selvfølgelig en væsentlig ændring efter at have været på IMSOR/IMM i 33 år. Men det er gået meget fint og mine nye kolleger har været utrolig åbne over for mig, selvom jeg kommer som leder og kommer udefra. Jeg opfatter det som en stor udfordring og fagligt er det jo heller ikke en helt anden boldgade. Hvilke fordele/ulemper ser du i din baggrund som hård operationsanalytiker i forhold til det vel nok mere bløde CTT? Nu er CTT jo ikke mere så blød som tidligere. Der er blevet ansat andre kvantitativt orienterede personer. Jeg tror, man kan opnå en meget fin balance mellem det bløde og hårde og kombinere det i spændende samarbejder. Man skal nok snarere passe på, at det ikke tipper for meget over til fordel for de hårde discipliner. Hvilke muligheder for samarbejde internt på CTT ser du i relation til den gruppeopdeling der findes? På CTT arbejder man bl.a. med logistik, transport, trafikmodeller, trafikplanlægning, geografiske informationssystemer og anvendelse af multimålsætningsmodeller på trafikproblemer. Alle de nævnte områder rummer store muligheder for samarbejde, og der er allerede etableret en række fælles projekter, bl.a. i forbindelse med det af CTT ledede Center for Logistik og Godstransport. I forhold til ATV-mødet den 15. januar 2001 er der store problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft inden for transportforskningen. Hvordan oplever du denne problemstilling? Der er selvfølgelig rekrutteringsproblemer, men jeg tror, de kan overvindes når det rygtes, at CTT er en spændende, udadvendt og udfordrende arbejdsplads, samtidig med at der efterhånden uddannes flere kandidater. Oli B. G. Madsen Elektroingeniør fra DTU Ph.d. i operationsanalyse Dr. techn. i transportoptimering Ansat på DTU afbrudt af perioder med forskning og undervisning på University of Auckland (New Zealand) og Massachusetts Institute of Technology (USA) Centerleder på CTT 16

17 Den nye leder af Center for Trafik og Transport CTT deltog aktivt i konferencen TRIS- TAN IV, som blev afholdt på Azorerne, Portugal. Glæden var stor, da det blev opdaget, at man på Azorerne reklamerede aktivt for CTT ved at lade navnet indgå i samtlige kloakdæksler. På billedet ses Oli B. G. Madsen samt forskningsprofessor og vice-centerleder Otto Anker Nielsen. Institut (KU). Samarbejderne inden for DTU og med erhvervslivet har allerede været nævnt. CTT kører en del projekter i samarbejde med Transportrådet. Føler du at CTT er for afhængig heraf, og hvordan ser du som helhed på Transportrådets forskningsudbud? CTT har en markant større egenfinansiering end andre universitets-institutter. Hvilke konsekvenser har det for CTT? CTT bliver lige nu finansieret 70% af eksterne midler. Dette giver for det første en ret stor frihed i forhold til DTU, men samtidig også en stor sårbarhed, hvis midlerne pludselig falder væk. Nogle af konsekvenserne vil nok vise sig, når den nye regerings besparelser bliver endeligt besluttet i den nærmeste fremtid. På CTT kunne vi ønske os en ekstern finansieringsprocent på ca. 60. Hvilke relationer til den danske industri forventer du at kunne skabe på CTT? Vi har allerede et samarbejde med danske erhvervsvirksomheder, f.eks. COWI, TetraPlan og Atkins Denmark. Jeg ser gerne et udbygget samarbejde med f.eks. Mærsk, SAS og Arla Foods. Hvilke relationer til Danmarks TransportForskning forventer du at kunne skabe på CTT? Også her har vi allerede et samarbejde inden for trafikmodeller og via det af CTT ledede Center for Logistik og Godstransport. Jeg forventer en udbygning af samarbejdet især inden for trafikmodeller. I hvor høj udstrækning samarbejder CTT med overlappende grupper på DTU? CTT samarbejder forskningsmæssigt bl.a. med IMM, MEK og DTU-BYG. Undervisningsmæssigt samarbejder CTT bl.a. med IMM og DTU-BYG. Hvordan samarbejder CTT med resten af den danske OR-verden? Via Centret for Logistik og Godstransport samarbejder CTT med grupper på Økonomisk Institut (KU), RUC, og Handelshøjskolerne i København og Århus. Desuden samarbejdes med Datalogisk Da det desværre er meget sandsynligt, at den nye regering nedlægger Transportrådet, er sidste del af dette spørgsmål nok ikke relevant mere. Vedrørende første del af spørgsmålet, så synes jeg ikke, at afhængigheden var for stor (15-20% af forskningen), men hvis alt pludselig forsvinder fra den ene dag til den anden giver det selvfølgelig problemer. Hvordan ser du fremtidige muligheder for operationsanalyse i Danmark? Operationsanalysen har stadig store muligheder i Danmark, men den skal nok sælges lidt bedre, så en bredere personkreds bliver fortrolig med begrebet. Selve navnet har aldrig været særlig salgbart. OR burde bl.a. anvendes meget mere i den meget omtalte hospitalssektor f.eks. med hensyn til vagtplanlægning, usikkerhedsbetragtninger og indkaldelse af patienter. Hvordan synliggøres de muligheder der ligger i operationsanalyse set i relation til den danske industri? Mulighederne synliggøres bedst ved eksemplets magt. Gode, vellykkede cases skal omtales meget mere. Man kunne eventuelt i formidlingsøjemed prøve at anvende de tilgængelige INFORMS videoer om vellykkede udenlandske cases som supplement til gode danske cases. Hvordan ser du udviklingen inden for operationsanalyse generelt? Der har været en rivende udvikling inden for OR både med hensyn til modeller, løsningsmetoder og gode resultater. Eksempelvis er det jo imponerende, så store modeller man i dag kan løse inden for lineær programmering, heltalsprogrammering og netværksmodeller. Jeg kan også nævne Constraint Programming. Denne udvikling vil fortsætte i rivende tempo, og man vil kunne formulere og løse mere og mere realistiske og komplicerede problemer. [jla/rmj] 17

18 EURO summerschool / Eksamensprojekter hos Carl Bro A/S Supply Chain Management and Advanced Planning - EURO Summer Institute (ESI XX) EURO afholder i år Summerschool i Grainau i Tyskland. Temaet bliver denne gang Supply Chain Management. DORS indstiller den danske kandidat til EURO, der herefter foretager den endelige udvælgelse. Deadline for indsendelse af paper til DORS er 15. marts Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Allan Larsen (ala@imm.dtu.dk). Grainau, Germany, August 23 - September 1, 2002 Theme Supply Chain Management and Advanced Planning Scope Nowadays competition not only between individual companies but also between entire supply chains is getting into the focus of business leaders. Supply Chain Management which deals with the integration of organizational units and coordination of flows along a supply chain offers potentials for lead time reductions, customer service enhancements, and improved cost effectiveness and hence is seen as a major source of competitive advantage. How can OR contribute? One way is to further develop Advanced Planning Systems and concepts such as e-procurement. But there are many more facets and issues in Supply Chain Management - and we are very interested in your contribution, regardless whether it is more conceptual, model based or algorithmic. EURO Summer and Winter Institutes (ESWI) are organized to encourage good social and working relationships among promising young OR scientists in Europe. One important purpose of a EURO Institute is to establish a network of promising young researchers (normally aged 25-35) who will continue to work together in future, e.g. as a working group. The participation is limited to a group of about 25. Participation is an honor and a person can be a participant in an ESWI only once in her/his career. Applicants should submit an unpublished paper within the theme of the Institute together with their curriculum vitae to their National OR Society. Each National Society of EURO will then select one (eventually two) candidate(s) and submit the information to the chairperson of ESI XX. The scientific committee will make the final choice of the participants. Activities At the Institute there will be lectures given by invited speakers, but the main emphasis will be on the participants presentations and on the discussion about the papers. A special issue of EJOR (European Journal of Operational Research) will be prepared based on papers presented at the Institute. EURO considers the social activities to be most important for the success of the ESI, since it is through these activities that friendships can develop and a scientific network can be established for cooperation in the future. For this purpose, the organizers of this German ESI will prepare a varied social program including tours and visits (like Zugspitze or Schloss Neu Schwanstein). Location and expenses ESI 2002 will take place in Grainau, a lovely village with a magnificent view of the German Alps. The cost of stay at the ESI (scientific program, accommodation, meals, and social activities) is covered by EURO, the German OR Society, and other sponsors. The participants will have to cover the costs of travel to Grainau. Announcement of selected participants by the Scientific Committee of the ESI XX is May 2nd, [rmj] Eksamensprojektideer fra Carl Bro Samtidig med opgraderingen af DORSnyt til ORbit har Carl Bro som en af landets førende virksomheder i forbindelse med anvendelse af operationsanalyse og optimering også opgraderet deres eksamensprojekt folder. Den nye folder er en markant udvidelse i omfang og emneområder i forhold til den første. Der er mange fordele for studerende ved at lave projekt ved Carl Bro. Man vil arbejde med konkrete problemstillinger og får oplevet, at de ting, man har lært på universitetet, faktisk kan bruges i den virkelige verden. Man vil sandsynligvis også opleve, at problemstillingerne sjældent er så simple som i lærebøgerne. Det er en god mulighed for at komme i kontakt med erhvervslivet, og få et indblik i hvordan arbejdet som IT-konsulent er. Morten G. Madsen, der er ansvarlig for folderen, udtaler:»der er flere grunde til at Carl Bro udbyder projekter for studerende. Det kan give et vigtigt input til at løse konkrete problemer. En vigtig del af en konsulents arbejde er at være på forkant med situationen. Her er studenterprojekterne et vigtigt element for Carl Bro, for via dem kan nye idéer afprøves, og projekterne kan dermed bibringe værdifuld information og erfaringer«. Yderligere information kan fås på DORS hjemmeside, eller via Morten Madsen på telefon eller via på mgm@carlbro.dk. [jla] 18

19 Operationsanalysedage på Sandbjerg Gods maj 2002 Dansk Selskab for Operationsanalyse (DORS) indbyder alle interesserede til at deltage i et weekendseminar på Sandbjerg Gods den 3. og 4. maj Sandbjerg Gods er Aarhus Universitets kursusejendom beliggende i særdeles naturskønne omgivelser på Als i Sønderjylland. Arrangementet er opfølgeren til det succesrige arrangement i september Formål At samle interessede i operationsanalyse i inspirerende omgivelser samt give indsigt i hvad der rører sig inden for operationsanalysen idag - både på universiteterne og i erhvervslivet. Målgruppe Alle med interesse for operationsanalyse. Call for papers Alle der arbejder med operationsanalyse indbydes til at give en præsentation på ca. 30 minutter. Ved arrangementet lægges der vægt på såvel den praktiske som den teoretiske side af OR. Fredag d.3/5 Foreløbigt program Ankomst og indlogering Frokost Præsentationer Festmiddag Lørdag d.4/ Morgenmad 9.00 Præsentationer Frokost Præsentationer Afslutning Der vil yderligere blive indlagt formiddags- og eftermiddags te/kaffe pauser, hvor der også vil være mulighed for at strække benene. Tilmelding Senest fredag 15. marts Pris for hele arrangementet inklusiv fuld forplejning, festmiddag og overnatning fredag : 1150 kr. Tilmelding og praktiske spørgsmål kan rettes til Philip Melchiors, sandbjerg@dorsnet.dk. Praktisk information Transport: Der afgår Intercity tog med ankomst i Sønderborg. Fra banegården til Sandbjerg gods er der 6 km i taxa. Ydermere ligger Sønderborg lufthavn kun 11 km fra Sandbjerg Gods. Kørselsvejledning: Med bil nordfra ad E45: Motorvejsafkørsel nr. 71 (Aabenraa syd) mod Sønderborg (vej nr. 41). I rundkørslen 9 km før Sønderborg drejes af mod Øster Sottrup og umiddelbart derefter mod Nydam Mose og Sandbjerg (4 km). Med bil sydfra ad E45: Motorvejsafkørsel nr. 75 (Kruså) mod Sønderborg (vej nr. 8) over Gråsten, Nybøl til Vester Sottrup, herfra 3 km til Sandbjerg. Med bil østfra via Bojden-Fynshav: Ad vej nr. 8 over broen ved Alssund. Herefter mod Aabenraa ad vej nr. 41. I Ragebøl 4,2 km fra Sønderborg, skilt mod Sandbjerg (3 km).

20 Operations Management: Decision Making in the Operations Function Af Roger G. Schroder Forlag: McGraw-Hill 4. udgave (1997) ISBN Af: Michael Løve Coop Danmark Logistik Dette er ikke bog om operationsanalyse. Så hvis interessen stopper der, er der ingen grund til at gå videre med denne anmeldelse. Operations Management, som vel bedst kan oversættes til produktionsledelse, handler derimod bredt om alle de beslutninger, som tages i forbindelse med produktionsstyring, herunder også de beslutninger, som kan understøttes af operationsanalyse. Forfatteren Roger G. Schroder opfatter selv produktionsledelse som et selvstændigt, organisatorisk element på lige fod med f.eks. marketing og økonomi. Bogen er bygget op over de 5 kerneområder, som produktionsledelse indeholder, nemlig kvalitetsstyring, proces design, kapacitetsplanlægning, lagerstyring og ledelse af arbejdsstyrken. Med så mange store områder i én bog giver det sig selv, at den sigter bredt. Bogen bliver nu ikke dårlig af den grund. Den redaktionelle linie i ORbit forsøger netop selv at favne lidt bredere, og set i det lys er denne bog interessant nok. Den giver en god oversigt over de områder inden for produktionsstyring, hvor operationsanalysen kan bruges. Den første del i bogen kvalitetsstyring er nok et af de områder, hvor undertegnede i hvert fald aldrig har set operationsanalyse anvendt, så det vil jeg forbigå i stilhed. Næste del om procesdesign beskriver forskellige produktionstyper, f.eks. line-flow, job-shop og projekt. Der er også en beskrivelse af procesdesign inden for service-virksomheder samt et mere overordnet kapitel om procesanalyse og -layout. 3. del om kapacitetsplanlægning omfatter bl.a. forecasting, placering af faciliteter og planlægning på kort og lang sigt. Lagerstyring handler groft set om hvor meget en virksomhed bør have på lager, men ikke noget om, hvordan selve lageret kan bygges op. ulemper ved f.eks. lineær programmering kontra simulering på en nem og forståelig måde. Gennemgående er det, at operationsanalysen - som den forstås i DORS regi - nævnes på lige fod med mange andre metoder inden for produktionsledelse, og det synes jeg egentlig at Roger G. Schroder gør godt. Naturligvis er der også et par minusser ved bogen. For det første er de ellers spændende eksempler hentet fra den håndfuld af virksomheder, som altid synes at forekomme i amerikansk universitetslitteratur. Det drejer sig altid om bilfabrikanter, flyfabrikanter samt forskellige andre kolossale virksomheder, hvis relevans ikke berettiger den hyppighed hvormed de nævnes. Det ville være rart med nogle flere eksempler fra almindelige virksomheder. Og på den måske useriøse side, så irriterer det mig, at de inkluderede fotos tilsyneladende stammer helt tilbage fra 1981, hvor bogen først blev udgivet. Det giver en følelse af, at bogen ikke er særlig up-to-date. Konklusion: En god bog om produktionsledelse mere generelt, hvis man har behov for at sætte operationsanalysen lidt i perspektiv. OR I PERSPEKTIV Den sidste del af bogen om ledelse af arbejdskraft handler om ledelse og motivation generelt samt lidt om, hvordan man kan måle arbejdskraftens effektivitet. Igennem alle disse kapitler nævnes flere klassiske operationsanalytiske løsningsmetoder. Bl.a. layoutdesign ved brug af heuristikker, placering af en eller flere faciliteter ud fra vareflow og afstande samt en generel beskrivelse af lineær programmering og nogle eksempler på anvendelse. Der gennemgås også fordele og