Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: Årsrapport 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk. Årsrapport 2012"

Transkript

1 Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg Tlf.: Årsrapport 2012 Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Projekter og nye tiltag... 6 Arbejdsmarkedsprojekt... 7 ipad-projekt... 8 Digitalisering af sagsgange... 9 Kontrastsyn Blinde og svagsynede børn og unge Opgørelser Børneområdet Voksne blinde og svagsynede Fælles optællinger (børn og voksne) års oversigt Regnskab Lov om social service, oversigt Budget og regnskab Regnskabsbemærkninger Virksomhedsgrundlag Leveringsaftale Suppleringsaftale Lovgrundlag Synscentralens bestyrelse Normering og medarbejderforudsætninger Servicedeklaration Sagsforløb Ordforklaring

4 Forord 2012 har været et projekternes år. Årsrapporten er derfor stærkt præget af disse projekter, og det er ikke uden stolthed, at de lægges frem for offentligheden. Synscentralens egentlige projekt er naturligvis, at understøtte rammerne for et godt liv, selvom man helt eller delvist har mistet synet. Afsnittet om synshandicappede børn og unge er et smukt eksempel på dette arbejde, og det er en særlig glæde, at medarbejderne tænker de internationale konventioner med i arbejdet. Det er en meget lang proces, at få en international handicapkonvention ud af FN systemet og ind i hverdagen hos det menneske, der står ansigt til ansigt med borgeren. Afsnittet om kontrastsyn har potentiale til at ændre ved måden vi måler den faktiske brugbarhed af vores syn. Det store arbejdsmarkedsprojekt er nok det mest grundige af sin art i Danmark. Projektet viser, at det nytter at sætte dedikerede resourcer ind på at få synshandicappede i beskæftigelse eller uddannelse. Den viser også, at der er overraskende få arbejdessøgende synshandicappede og at der er nogle på pension, der ønsker at udnytte deres arbejdsevne, omend den er begrænset. Synscentralen vil fortsat have fokus på også denne side af det gode liv. Tak til bestyrelsen, for et dejligt og muntert samarbejde, og ikke mindst til de fantastisk dygtige, kloge - og til tider hårdt prøvede medarbejdere på Synscentralen. Hans Jørgen Wiberg Bestyrelsesformand 4

5 Indledning Det arbejde, som medarbejderne på Synscentralen leverer, betyder, at der først og fremmest er blinde eller svagsynede borgere, der får hjælp til at leve et liv på mere lige og rimelige vilkår. I de bedste tilfælde får de et syn tilbage, der betyder, at de ikke længere har et synshandicap. Eller de får en hjælp, der kompenserer bedst muligt for det nedsatte syn, hvorved de bliver mere selvhjulpne og dermed mere uafhængige af hjælp. Det medfører også en mindre samfundsøkonomisk udgift. Nogle eksempler: Den svagsynede borger, der får udmålt en brille, der giver normalt syn igen, skal selv betale sin brille og er ikke længere berettiget til tilskud til (eller har brug for) hjælpemidler. Og risikoen for faldulykker med efterfølgende hospitalsindlæggelse reduceres. Den blinde eller svagsynede borger, der har mistet sit arbejde (eller er på nippet til det) hjælpes til at fastholde/finde et arbejde og er ikke længere en borger, der skal leve på offentlig forsørgelse. De synshandicappede borgere, der får hjælp til at kunne kommunikere og bruge computer, selv om de dårligt kan se skærmbilledet, kan nu betjene sig af offentlige tilbud v.hj.a. kompenserende IT-udstyr. De er ikke længere afhængige af fysisk hjælp ved kontakt til det offentlige. Med sin digitaliseringsstrategi forventer det offentlige at kunne spare ressourcer ved, at borgerne fra 2015 skal betjene sig af internettet, når de henvender sig. Den blinde eller svagsynede borger, der lærer at færdes selvstændigt igen ved at få mobilityundervisning, behøver ikke længere hjælp i samme omfang som tidligere til at færdes. Blinde og svagsynede børn og unge får hjælp til at få en ordentlig skolegang og efterfølgende uddannelse, også med sigte på at få job og blive selvforsørgende. For den enkelte synshandicappede borger er det allervigtigste dog ganske givet: En forbedret livskvalitet. Når man igen kan gøre noget, som man har måttet opgive, fordi det ødelagte syn forhindrede én i at gøre, som man plejer. Afværgelse af den sociale isolation, man risikerer som følgesvend af det at miste sit syn: Man føler, at man ikke længere kan sidde med ved bordet, fordi det er svært at spise pænt. Man kan ikke invitere gæster, fordi man ikke længere kan lave mad selv. Man kan ikke deltage i sociale sammenkomster, spille banko eller kort, fordi man ikke kan se hvad man spiller. Disse og mange andre lignende forhold kan betyde, at man som menneske oplever at være til overs. Af den grund er det vigtigt at hjælpe den synshandicappede borger mere af den grund, end af samfundsøkonomiske grunde. Men, når det nu er åbenlyst, at der også er en samfundsøkonomisk gevinst ved den hjælp, som Synscentralen yder blinde og svagsynede borgere, så er begrundelserne så meget desto stærkere for at fastholde og udbygge en velfunderet faglig indsats. Selv om organiseringen af kommunernes hjælp til blinde og svagsynede borgere gennem leveringsaftalen med Synscentralen sikrer kvalificeret og hurtig hjælp, så er Synscentralen i samarbejdet med kommunerne altid på udkik efter forbedringer. Den igangsatte digitalisering af arbejdsgangene vedr. hjælpemidler har været en stor udfordring og her er der rum til forbedringer, som vi i det kommende år arbejder på at få på plads. Nærværende årsrapport skal læses i lyset af ovenstående. Hans Nørgaard forstander Det er vanskeligt at opgøre den samfundsøkonomiske besparelse, der er i alle disse forhold, - men at den er der, er utvivlsomt. 5

6 Projekter og nye tiltag 2012 har budt på en række projekter og nye tiltag: I 2011 fik Synscentralen tilsagn fra TrygFonden om støtte til at gennemføre et arbejdsmarkedsprojekt. Projektets hovedfase er gennemført i 2012 og afrapporteres i begyndelsen af Ved afslutningen af projektperioden er der efterladt forskellige uafsluttede forløb og bestyrelsen har derfor besluttet at sætte som mål for Synscentralens arbejdsmarkedsindsats, at der ved udgangen af 2013 ikke vil være arbejdssøgende synshandicappede, der ikke har et arbejde. De nye teknologier i form af Smartphones, tablets m.m. efterspørges af brugergruppen i stigende omfang som kompenserende hjælpemiddel. Synscentralen har derfor i 2012/13 iværksat en nærmere undersøgelse af mulighederne for et af produkterne ipad - et projekt, som er støttet af Erindringsmøntsmidlernes Fond. I 2011 indgik Synscentralen nye aftaler med de eksterne optikere, som Synscentralen samarbejder med. Aftalerne er dels en prisaftale og dels en aftale om overgang til digitaliseret arbejdsgang. Aftalerne er udarbejdet i samarbejde med Synsrådgivningen ved CSU i Slagelse og i Roskilde. Det betyder, at der i Region Sjælland nu er ensartede retningslinjer og ansøgningsskemaer ved ansøgning om specialoptik, hvilket alt andet lige gør sagsbehandlingen på tværs af synsrådgivningernes dækningsområder nemmere. Omlægningen til digitaliseret sagsgang har også involveret de eksterne optikere, idet fremsendelse af ansøgninger til udredning på Synscentralen og videresendelse til kommunernes sagsbehandlere skal ske via sikker mail. Det er en stor opgave at omlægge til digitaliseret arbejdsgang, både for optikerne, for Synscentralen og for kommunernes sagsbehandlere, og i skrivende stund er processen ikke færdig. 6

7 Arbejdsmarkedsprojekt Synscentralen i Vordingborg besluttede i 2011 at sætte særligt fokus på arbejdsmarkedsområdet. Erfaringerne gennem 30 års arbejde med rådgivning og undervisning af blinde og svagsynede fortæller, at det er særligt vanskeligt at skaffe sig arbejde, når man er blind eller svagsynet. Dette dokumenteres endvidere af en aktuel undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) 1, som peger på, at voksne blinde og svagsynede er en gruppe, der møder mange barrierer i samfundet, og at det bl.a. betyder ringere mulighed for beskæftigelse end for befolkningen i almindelighed. Rapporten peger på flere mulige årsager til den tiltagende marginalisering på arbejdsmarkedsområdet: Samfundet er blevet mere komplekst og forandres hastigt. Arbejdspladserne forandres også med større hast end tidligere. Synshandicappet, frem for de faglige og menneskelige kompetencer og ressourcer, kommer let til at stå i forgrunden, når en blind eller svagsynet person søger arbejde. Dette forhold, kombineret med uvidenhed om kompensationsmulighederne, betyder, at det er ganske vanskeligt for synshandicappede overhovedet at nå frem til en jobsamtale. For at overkomme disse barrierer viser flere undersøgelser og praksisforløb, at en isbryderordning eller mentorordning er en af mulighederne for at bryde disse barrierer. Mentor skal være en person, der har grundigt kendskab til synshandicap og kompensationsmuligheder samt viden om arbejdsmarkedsreglerne. Indsats Synscentralen iværksatte derfor et projektforløb med følgende sigte: Der foretages en screening af alle (550) blinde og svagsynede mellem 18 og 64 år, som Synscentralen har kendskab til. Målet var at få et overblik over forsørgelsesgrundlaget i gruppen og få kendskab til, hvor mange i denne gruppe, der ikke er i job, men som ønsker det. Der etableres en mentorordning, hvor opgaven bliver at hjælpe nogle af de personer, som 1 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 10:17. Blinde og stærkt svagsynede. Barrierer for samfundsdeltagelse screeningen har vist ønsker et arbejde, ind i et jobsøgningsforløb og med ansættelse som endemålet. Der søges et tættere samarbejde mellem jobcentres fagekspertise og Synscentralens ekspertise om synshandicap og kompensationsmuligheder. Generering af metoder for mere effektfulde indsatser. Gennemførelsen af projektet er varetaget af en seniormedarbejder (synskonsulent) med grundigt kendskab til området. Projektets finansieres af en bevilling på kr. fra Tryg Fonden. Resumé Synscentralens screening af forsørgelsesgrundlaget for gruppen af blinde og svagsynede i aldersgruppen viser at: 5,6 % af gruppen har arbejde på almindelige vilkår 4,5 % har fleksjob 1,0 % er jobsøgende 5,5 % er i skole/uddannelse 0,4 % modtager kontanthjælp 83,0 % modtager pension Som opfølgning på screeningen af gruppen har den målrettede indsats i væsentlig grad medført, at antallet af arbejdssøgende er faldet fra 23 personer i feb til 5 personer i november Desuden har det været en del af projektet at forstærke samarbejdet med jobcentrene med henblik på at forstærke synergien i en fælles indsats overfor målgruppen. Jobcentrenes generelle ekspertise på arbejdsmarkedsområdet, kombineret med den synsfaglige viden på Synscentralen (synskonsulent, optiker og øjenlæge, også kaldet den 3-benede model), kan sikre grundlaget for at træffe kvalificerede valg, når det drejer sig om at sikre blinde og svagsynede i arbejde. I mange tilfælde vil det være nødvendigt med en håndholdt indsats/isbryderfunktion, som skal varetages af en synskonsulent i tæt samarbejde med jobcentrene personer i februar 2012 og 5 tilkomne i projektperioden 7

8 Rapporten kan i sin fulde længde læses på Synscentralens hjemmeside: hvorfra den også kan downloades. ipad projekt Synscentralen har ansøgt og fået bevilliget midler fra Erindringsmøntmidlernes Fond til et projekt, der skal undersøge, om blinde/svagsynede børn og unge via en ipad kan få en forbedret og mere tilgængelig adgang til bl.a. elektroniske bøger, netmedier og skolematerialer. Blinde og svagsynede kan ikke kommunikere skriftligt eller elektronisk uden, at der stilles særlige IT -systemer til rådighed, som kræver en intensiv undervisning og træning i brugen heraf. Med ipad er der lanceret en teknologi på markedet, hvor forstørrelse og tale er indbygget i mediet. Tilsyneladende er funktionerne bygget op på en så logisk og instruktiv måde, at det er sandsynligt, at blinde og svagsynede er i stand til at anvende denne teknologi umiddelbart og med et begrænset antal instruktions- og undervisningstimer. Vi har indkøbt og udlånt ipad til fire elever, der er henholdsvis blinde og svagsynede. Lige før sommerferien 2012 fik de ipad en udleveret og en kort introduktion. Sommerferien havde de til selv at eksperimentere med den. Lige efter sommerferien blev de, sammen med seks andre elever, som selv har købt ipad, inviteret til en temadag på Synscentralen, hvor de fik et oplæg og introduktion til forskellige app s og steder, hvor der kan hentes undervisningsmaterialer. Fem måneder senere, den 22. januar 2013, mødes vi igen for at udveksle erfaringer. Projektet afsluttes endeligt i løbet af foråret 2013 med en evaluering, som skal deles med det synsfaglige netværk i Danmark. 8

9 Digitalisering af arbejdsgange Omlægning af papirarbejdsgange til digitaliserede arbejdsgange har i høj grad præget Omlægningen er sket med baggrund i nye procedurer vedr. udredninger og bevillinger af synshjælpemidler, som Synscentralen har aftalt med de kommuner, som Synscentralen har leveringsaftaler med. Det har været et fælles ønske for Synscentralen og de kommunale sagsbehandlere at få så hurtig en arbejdsgang som muligt til at sikre synshandicappede borgere den bedst mulige hjælp. Procedurerne i sagsgangen er aktuelt følgende: Den blinde eller svagsynede borger henvender sig til Synscentralen med et ønske om hjælp til at kunne kompensere for det nedsatte syn. Hjælpen kan bestå i afprøvning af hjælpemidler, der forbedrer synsevnen, i rådgivning om andre måder at indrette sine gøremål på eller i undervisning af synskompenserende metoder, f.eks. at læse punktskrift, at lære at færdes selvstændigt med en mobilitystok m.m. Brillebårne hjælpemidler udredes i vid udstrækning hos lokale optikere for så vidt angår medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser. For at få en hurtig sagsgang i disse sager, har Synscentralen gennem det forløbne år arbejdet på at opbygge et system med de samarbejdende optikere, således at ansøgninger til udredning og videresendelse til kommunerne sker digitalt med sikker mail. Denne arbejdsgang er ikke helt på plads hos alle optikere i skrivende stund, men bliver det forhåbentlig i løbet af det kommende år. Det har vist sig vanskeligere end forudset for de lokale optikere at etablere en mail som sikkerpost. Det er en betingelse for at kunne sende personfølsomme oplysninger, at der anvendes sikker-mail. Synscentralen har derfor etableret egen sikker-mail, som modtager sikker-mail fra optikerne og kommunernes sagsbehandlere. Omlægningen har ligeledes betydet, at Synscentralens journalsystem har måttet rettes til, så det er i stand til at lagre pdf-filer, som i stigende grad bliver en dokumentform, der modtages fra kommuner og andre samarbejdspartnere. Det betyder også, at papirjournaler i stigende grad erstattes af elektroniske journaler og at det på sigt kan effektivisere arbejdsgangene internt på Synscentralen. Indtil videre har det imidlertid kostet en del tid at foretage omlægningen til digitale arbejdsgange - dels fordi nye arbejdsrutiner altid koster tid, og dels fordi de nuværende IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter den igangværende omlægning. Når det er udredt, hvilket hjælpemiddel (hjælpemidler), der er bedst egnet, sendes denne udredning med sikker post til borgerens kommunale myndighedsafdeling, hvor sagsbehandleren tager stilling til borgerens ønske om hjælpemiddel ud fra Synscentralens udredning herom. Sagsbehandlerens afgørelse sendes til borgeren, og Synscentralen orienteres. I bevillingstilfælde iværksættes et udlån. Ved afslag hjemtager Synscentralen det afprøvede hjælpemiddel. 9

10 Digitaliseringen og konsekvenser for blinde og svagsynede Der blev i juni 2012 indgået aftale mellem KL og regeringen om, at der kan hentes betydelige potentialer i kommunerne ved øget brug af digital post og fjernprint ved forsendelser fra kommune til borgerne og virksomheder. I alt 547 mio kr. i den samlede kommunale sektor fra Potentialer ved reducerede udgifter til porto og materialer modregnes i det kommunale bloktilskud. Synscentralen har en jævn strøm af henvendelser fra borgere, der ønsker hjælp til igen at kunne bruge computeren på trods af nedsat eller helt mistet syn. Det er tydeligt, at Synscentralens brugere nu i langt højere grad end tidligere er digitale brugere. De bruger , søger informationer på nettet, de har netbank, bruger skat.dk, borger.dk og mange andre muligheder på nettet. I 2013 er der beregnet et nettopotentiale på i alt 212 mio. kr. for den samlede kommunale sektor. Potentialerne er udregnet bl.a. med udgangspunkt i, at 80% af borgerne og 100% af virksomhederne er tilmeldt digital post i 2015, og 90% af alle forsendelser fra kommunerne kan sendes via digital post. 1. december 2012 blev det obligatorisk for borgere at betjene sig digitalt når de skal søge om plads i dagtilbud, skole, SFO, sundhedskort og melde flytning. Det er næppe alle Synscentralens brugere der har brug for hele paletten, men at bestille et sundhedskort som blind eller svagsynet er en særlig udfordring. Godt nok er der mulighed for personlig hjælp hos borgerservice, men de fleste af Synscentralens brugere føler presset og vil også meget gerne selv kunne betjene sig af de digitale løsninger på trods af deres synshandicap. De fleste kan også fortsætte deres brug af computer, men vel af mærke kun hvis de lærer at betjene sig af de specielle handicapkompenserende programmer lavet til blinde og svagtseende samt selvfølgelig modtager undervisning i at bruge disse. Der bliver for tiden udbudt kurser i EDB på folkebibliotekerne, men desværre kan Synscentralens brugergruppe ikke deltage i disse, da der i konceptet ikke er taget hensyn til borgere med synshandicap. Vi har dog i et enkelt tilfælde i vort sydlige distrikt hjulpet biblioteket med udlån af stor skærm og installation af skærmforstørrelsessoftware, så en synshandicappet borger kunne deltage i et sådant ITkursus med henblik på at kunne betjene sig af digitale løsninger hos kommunen i banken etc. 10

11 Kontrastsyn På Synscentralen har vi i flere år været opmærksomme på kontrastsynets store betydning for det funktionelle syn. I 2012 har vi i vores arbejde haft skærpet fokus på dette meget vigtige parameter. Hvad er kontrastsyn? Øjets kontrastsyn kan defineres som øjets evne til at skelne konturer fra hinanden. Ved nedsat kontrastsyn er synet tåget og uklart. Øjets evne til at se kontraster forringes ved øjenforandringer som fx AMD, grå stær eller ved brug af forkerte briller. Borgere, der ser 6/18 eller derunder, defineres som svagsynede eller blinde. Borgere, der ser bedre end denne grænse, kan have nedsat kontrastsyn, hvilket forklarer at de oplever at se dårligt. Borgere der ikke er defineret som svagsynede, dvs. med visus 6/18 kan have nedsat kontrastsyn, hvilket forklarer, hvorfor denne gruppe ofte oplever at se dårligt. Måling af kontrastsyn er derfor vigtig at foretage, idet dets resultat fortæller mere om borgerens funktionelle syn end måling udført på en almindelig synstavle. Konsekvens af nedsat kontrastsyn Nedsat kontrastsyn kan have store samfundsmæssige konsekvenser menneskeligt som økonomisk. Forskning viser 3, at op til 50% af faldulykker blandt ældre mennesker skyldes nedsat kontrastsyn. Ifølge Sundhedsstyrelsen i Danmark er der årligt registrerede faldulykker blandt ældre mennesker. Heraf indlægges pga. knoglebrud og 1350 dør som følge af deres fald. Nedsat kontrastsyn forringer ligeledes evnen til at føre bil sikkert og forsvarligt. Studier viser bl.a., at ældre med nedsat kontrastsyn har 8 gange højere risiko for at blive involveret i en trafikulykke end folk med normalt kontrastsyn. På Synscentralen har 1498 svagsynede borgere med en gennemsnitsalder på 76 år fået testet deres kontrastsyn i forbindelse med brilleudmåling. Af disse kunne 461 løftes ud af 3 Age and Ageing Visual problems and falls. R. Harwood svagsynsområdet og derved opnå normalt syn alene ved hjælp af nye briller. Resultatet af målingen af gruppens kontrastsyn viste, at 41,5% havde invaliderende dårligt kontrastsyn. Som forventet var der stor spredning af kontrastsynet i gruppen, der opnåede normalt syn, dvs. syn > 6/18, men det er tankevækkende, at 41,5% havde så ringe kontrastsyn, at de i stedet burde betragtes som svagsynede fremfor normalt seende, til trods for at de havde optimale briller. Dette giver anledning til at overveje om visiteringsgrundlaget for svagsynsgrænsen burde suppleres med måling af kontrastsynet, således at personer med invaliderende nedsat kontrastsyn kan sidestilles med personer, der ser 6/18. Forskning viser 4, at 1,20 er grænsen for hvornår kontrastsynet betragtes som kritisk. Nedsat kontrastsyn kan afhjælpes med korrekt udmålte briller, rigtig belysning i hjemmet samt afmærkning af trappetrin og andre niveauforskelle, der kan være svære at se. Den synspædagogiske indsats som følge af vores viden om nedsat kontrastsyn. Når synskonsulenterne skal møde en borger efter optikerens undersøgelse, får de oplyst diagnose, synsstyrke og ikke mindst resultat af kontrastsynsmålingen. Informationen om kontrastsynet giver os et billede af borgerens reelle, funktionelle syn, som kan være langt dårligere, end hvis det alene var blevet målt som synsstyrke på synstavlen. Hvis målingen viser, at borgerens evne til at skelne kontraster er nedsat, giver det som oftest anledning til information og undervisning. Det kan være en stor fordel at inddrage pårørende til borgeren, så de efterfølgende kan støtte borgeren i eventuelle tiltag i det daglige. Nedsat kontrastsyn betyder ofte, at borgeren ved læsning vil foretrække det kolde/hvide lys i læselampen, da dette lys skaber en bedre 4 Owsley C, Stalvey BT, Wells J, Sloane ME, McGwin G Jr. Visual risk factors for crash involvement in older drivers with cataract. Arch Ophthalmol Jun; 119 (6):

12 kontrastforskel mellem tekst og baggrund i forhold til det gule/varme lys. Som eksempel kan nævnes avislæsning, hvor den typiske avis er skrevet på gråligt genbrugspapir, og der samtidig er sparet så meget på tryksværten, at bogstaverne ikke er helt sorte. Her vil borgeren med nedsat kontrastsyn oftest opleve, at det kolde /hvide lys skaber markant større kontrastforskel og dermed læsbarhed ved at papiret fremstår mere hvidt og teksten mere sort. Til skrivning kan vi vejlede borgeren i at anvende meget hvidt papir (eksempelvis kopipapir) og sort tusch, evt. også særligt papir med sorte linjer, for at skabe god kontrastforskel. Vi har eksempler på borgere, som ud fra deres synsstyrke alene burde kunne bringes til at læse med f.eks. en lup med 3-4 ganges forstørrelse og god belysning, men hvor det ikke lykkes. Her kan forklaringen være, at kontrastsynet er så stærkt nedsat, at det næsten er ophævet. I disse tilfælde kan CCTV være eneste mulighed for at afhjælpe borgerens læseproblem, fordi man med CCTVets teknologi kan skabe maksimal kontrastforskel. F.eks. kan avisen blive gengivet knivskarpt på CCTV-skærmen. Undervisning i anvendelse af gode kontraster i dagligdagen har til formål at få borgeren til bevidst at skabe sig bedst mulige kontrastforskelle ved synskrævende aktiviteter, som fx madlavning: At snitte det hvide løg på et mørkt skærebræt, hælde kaffe i en hvid kop, spise tykmælk af en mørk tallerken, adskille den hvide tallerken fra den hvide dug med en farvet dækkeserviet osv. Derudover kan mange borgere hjælpes ved at fx komfurets eller vaskemaskinens knapper forsynes med kontrastskabende markering. Med et nedsat kontrastsyn har man brug for mere lys end tidligere ved synskrævende aktiviteter, og man kan med fordel få råd og vejledning af synskonsulenten om optimal belysning i hjemmet. Måske kan en kuvertlampe betyde, at man igen siger ja tak til invitationer, fordi man med sit medbragte ekstra lys nu kan se maden på tallerkenen. Den vigtige information om kontrastsynet gør, at man som synskonsulent har en forklaring på, hvorfor det - trods relativ god synsstyrke - kan være nødvendigt med større foranstaltninger fx CCTV for at opretholde funktionel læsning. Når evnen til at skelne kontraster er nedsat, vil det ofte betyde, at borgeren har sværere ved at se de skygger, som niveauforskelle laver. Det er derfor yderst vigtigt, at borgeren bliver vejledt om sammenhængen mellem det nedsatte kontrastsyn og risikoen for faldulykker. I nogle tilfælde kan en markeringsstok være et godt hjælpemiddel, idet borgeren hermed - udover at markere sit svagsyn - ved usikkerhed kan mærke efter med stokken, om han fx står foran en niveauforskel. Nogle niveauforskelle, fx trappetrin, kan med fordel afmærkes med en kontrastfarve. Ikke mindst kan kontrastskabende filterbriller for mange være en stor hjælp. 12

13 Blinde og svagsynede børn og unge Synscentralens mission på børne- og ungeområdet er at sikre synshandicappede børn og unges udvikling og læring. Målet er, at disse børn udvikler sig og lærer i samme takt som jævnaldrende børn, således de kan følge de ordinære institutioner og skoler og på sigt kan tage en uddannelse og få et job. Når børn og unge under 18 år er indmeldt i Synsregisteret, er de lovgivningsmæssigt at betragte som et barn/ung med et handicap og har dermed ret til bistand efter Serviceloven og Folkeskolelovens paragraffer om specialpædagogiske bistand 5 En synsnedsættelse er et indgribende vilkår og har vidtrækkende konsekvenser for børnenes udvikling og læring. Normalt seende børn får estimeret 75 % af deres sanseinformationer fra synssansen. Når synet er nedsat eller helt fraværende mangler barnet derfor en meget stor del af de informationer, som skal bidrage til, at de opdager, hvad der er i omgivelserne, udvikle deres begrebsverden og sociale relationer. Det kræver en særlig indsats at stimulere, guide og støtte for at sikre barnets udvikling og læring. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på at følge barnets udvikling, så forsinket udvikling og/eller fejludvikling af barnet med synsnedsættelse undgås. Spædbørn Øjets sanseceller modnes og udvikler sig gennem barnets første 1½ år. Denne færdigudvikling af synet sker kun, hvis synet stimuleres. Børn, der fra fødslen har nedsat syn, er derfor ikke i samme grad nysgerrige på at bruge deres syn. De bliver hurtigere utrygge, fordi de ikke kan se, hvad der foregår, de trækker sig og bliver ofte passive. Synskonsulenter for småbørn tilbyder vejledning af forældre og institutionspersonale i at stimulere barnets synsudvikling og generelle udvikling. F.eks. skal spædbarnet fra fødslen stimuleres med legetøj i sort/hvide farver, efterfulgt af legetøj i farvemættede klare farver, ensfarvet med få detaljer i kontrastfarver. Det skal sikres, 5 at barnet udvikler jævne øjenbevægelser, kan bevæge øjnene i alle retninger samt følge genstande i bevægelse. Småbørn Når barnet med synsnedsættelse når børnehavealderen, er det vigtigt, at personale i institutionen vejledes i forhold til, at barnet ikke lærer almindelige daglige aktiviteter ved imitation af voksne og andre børn i samme grad som fuldt seende børn. Det kræver, at de voksne giver barnet mulighed for særlige forevisninger, hvor der er mulighed for at være tilstrækkelig tæt på til at kunne se og træne f.eks. finde eget tøj og fodtøj i garderoben, lukke skoene og lyne lynlåsen mm. Et meget vigtigt område i børnehavealderen er at lære at opbygge sociale relationer, afkode andre børns reaktioner, når man ikke kan se ansigtsmimik og kropssprog. Skolebørn I skolealderen er det altafgørende for eleven med synsnedsættelse, at alle undervisningsmaterialer er tilgængelige i forstørrelse, punkt eller som lyd for at kunne følge undervisningen og tilegne de faglige færdigheder, der er aktuelle for klassetrinnet. Men mindst lige så vigtigt er det, at eleven føler sig tryg og trives i sit skoletilbud. Her er gode sociale relationer til andre elever og lærerne også en forudsætning. Ved afslutningen af folkeskolen er vejledningen vedr. kompenserende tiltag som ekstra forberedelsestid, hjælpemidler og hjælper til afgangsprøverne vigtig. Ligesom vejledning i forbindelse med valg af efterskole og/eller ungdomsuddannelse, samt mulighederne for støtte og kompensationsmuligheder i disse skole- og uddannelsestilbud. Gennem hele barndommen og ungdomstiden er forudsætningen for udvikling og læring, at barnet/den unge trives. Uden trivsel: Begrænset læring og udvikling. Synskonsulentens vejledning og undervisning skal sikre, at barnet med synsnedsættelse, dets forældre, pædagogisk personale og lærere klædes på til at løfte denne specielle opgave, så barnet på sigt får samme muligheder for uddannelse og arbejde som andre børn. 13

14 Børn med nedsat synsfunktion, samt med multiple funktionsnedsættelser Børn med flere funktionsnedsættelser, som også har en synsnedsættelse, er ofte endnu mere afhængige af, at de voksne omkring dem er opmærksomme på deres synsnedsættelse. Har barnet ikke et verbalt sprog, så det verbalt kan tilkendegive, hvad det kan se, er det vigtigt, at voksne gøres opmærksomme på, hvilke andre signaler der fortæller noget om barnets synsfunktion. De børn, som har en psykisk udviklingshæmning har ofte et udviklingsniveau både i synsudvikling og generel udvikling svarende til mellem 0 og 48 måneder til trods for en højere alder. Her er det vigtigt, at synskonsulenten er med til at udrede, hvor barnet befinder sig udviklingsmæssigt, så de udfordringer barnet stilles overfor er relevante, i forhold til at sikre en videre udvikling. F.eks. har barnet måske endnu ikke gennemløbet hele den tidlige synsudvikling og skal derfor stimuleres med relevante materialer i det rette tempo 6. Også her er målet, at barnet opnår den størst mulige grad af selvstændighed og udvikling. Ikke alene skal synskonsulenten være med til at sikre, at børn med nedsat synsfunktion får udvikling, læring, optimalt udbytte af skolegangen og støtte i ungdomsuddannelserne med uddannelse og job til følge, men også sikre, at vi lever op til de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, nemlig menneskerettighedskonventionen 7, børnekonventionen 8 og handicapkonventionen 9. 6 Udredning og indsats vedrørende børn og unge med nedsat synsfunktion, 2011, (www.dths.dk) 7 FN's verdenserklæring om menneskerettigheder (1948), Danmarks Grundlov (1953) (http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder/danmark+o g+menneskerettigheder/menneskerettighedernes+gennemf%c3 %b8relse+i+dansk+ret) 8 FN s Børnekonvention (1989), ratificeret i Danmark i 1991, (http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen) 9 FN s internationale handicapkonvention (2006), ratificeret i Danmark i 2009 (http://www.clh.dk/?id=1273) 14

15 Opgørelser Børneområdet Aldersgruppe Antal børn med flere Antal børn alene med I alt funktionsnedsættelser nedsat synsfunktion 0-6 år år I alt Høring Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelse Vedrørende høringssager: Synscentralen får en del henvendelser fra skoler, institutioner og forældre, hvor der er mistanke om, at en synsnedsættelse har indvirkning på barnets udvikling og indlæring. Synscentralen sikrer sig i disse sager altid, at barnet er undersøgt hos en øjenlæge, og at der efterfølgende er iværksat optisk udredning. Sagen optages som høringssag, indtil det er udredt, hvorvidt der er tale om en synsnedsættelse af en karakter, der berettiger til hjælp fra Synscentralen og evt. indmeldelse i Synsregistret. Af 27 høringssager i 2012 førte 5 til, at Synscentralen optog vejledning og tilmeldte børnene til Synsregistret, 18 er stadig under udredning og en væsentlig del heraf forventes indmeldt. 10 høringssager er afvist/henlagt. I forbindelse med afvisning af en sag, udreder Synscentralen altid den aktuelle viden om forholdet således, at man ikke forlader os med uforrettet sag. Visus Antal -lys - 2/60 9 3/60 6/60 15 > 6/60 71 I alt excl. Uoplyst 95 Uoplyst/kan ikke måles 9 I alt 104 Antallet af børn fordelt på synsstyrke (visus). Antallet af uoplyst vedrører børn, der ikke er endeligt udredt af Statens Øjenklinik eller børn, hvor synsstyrken er vanskelig at udmåle. Der er dog ikke tvivl om, at børnene har nedsat synsfunktion indenfor de grænser, som Synscentralen visiterer efter. Besøg Indkaldelser Antal kontakter i form af besøg eller indkaldelser Synskonsulenternes direkte kontakt med børn, forældre, skoler og institutioner finder bl.a. sted ved besøg eller ved indkaldelse til undersøgelse hos Synscentralens optiker med efterfølgende samtale med synskonsulenten. Ud over de nævnte kontakter ved besøg og indkaldelser, finder en hel del kontakt sted via telefon, mail, på kurser for lærere, forældre og børn og ved aktivitetstilbud til børnene, som eksempelvis den årlige Computer Camp på Synscentralen.

16 Kommune Befolknings-antal Antal synshandicappede børn Promille af befolkningstal Faxe ,37 Guldborgsund ,37 Lolland ,34 Næstved ,52 Vordingborg ,20 Ekstern kommune 2 I alt ,39 Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommuner Det gennemsnitlige antal børn med nedsat synsfunktion, som Synscentralen har kontakt med, udgør 0,39 promille af befolkningsgrundlaget. Tallet er nogenlunde uændret fra tidligere år. Gennemsnittet for Region Sjælland er iflg. årsberetning 2011 fra Kennedy Centret/Statens Øjenklinik 0,38 promille. 16

17 Voksne blinde og svagsynede Antal henvendelser pr år (personer over 17 år) Efter at have ligget ret konstant i over 10 år, begyndte antallet af henvendelser at stige i Dette var samtidig med, at Serviceloven flyttede bevillingskompetencen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicappede til amterne (fra kommunerne). Fra 2006 opgøres på CPR-nr., dvs. én henvendelse pr. CPR pr. år. Henvendelse ved Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Selv , , , , ,6 Familie 84 10, , , , ,1 Øjenlæge , , , , ,3 Optiker 97 11, ,4 41 4,0 31 3,3 47 5,1 Samarbejdspartnere 21 2,3 39 4,2 Socialforvaltningen ,3 67 7,8 99 9,7 48 5,1 30 3,3 SC opfølgning 67 7,2 28 3,0 Plejehjem 24 2,6 25 2,7 Dansk Blindesamfund 55 6,5 21 2,4 56 5,5 32 3,4 20 2,2 Bo- Naboskaber 15 1,6 13 1,4 Refsnæsskolen 7 0,8 0 0,0 0 0,0 - - Blindeinstituttet 5 0,6 3 0,4 3 0,3 - - Andre 33 3,9 34 4,1 82 8,0 32 3,4 38 4,1 I alt , , , , ,0 Hvem foretager henvendelsen? (personer over 17 år) Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet er svagsynethed eller blindhed. Fra 2011 har vi udvidet med kategorierne Plejehjem og Bo- naboskaber (disse indgik tidligere i Socialforvaltningen ), samt kategorien Samarbejdspartnere herunder hører nu Blindeinstituttet og Refsnæsskolen, mens mange øvrige blev tastet som Andre. SC opfølgning er også en ny kategori, som førhen blev tastet enten som Andre eller som gentagelse af den oprindelige henvendelse. Blindekonsulent udgår, er erstattet med Dansk Blindesamfund. Personer, der i årets løb alene har modtaget vejledning pr. telefon, er ikke med i antal henvendelser. 17

18 Kommune Antal % Faxe 91 9,9 Guldborgsund ,2 Lolland ,2 Næstved ,5 Vordingborg ,2 I alt ,0 Henvendelser fordelt på kommuner (personer over 17 år) Diagnose Antal % af alle % Forklaring til diagnose Degeneratio Maculae Senilis ,6 53,9 Degeneration af den centrale del af nethinden Glaucoma 57 6,2 6,5 Grøn stær (forhøjet tryk i øjet) Diabetes Mellitus 42 4,6 4,8 Synsnedsættelse p.g.a. sukkersyge Atrofia N. Optici 27 2,9 3,1 Synsnervesvind Cataracta 23 2,5 2,6 Grå stær (uklar linse) Apopleksi cerebri 20 2,2 2,3 Slagtilfælde Retinitis Pigmentosa 18 2,0 2,0 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt) Øjenmuskelparese 16 1,7 1,8 Lammelse af øjenmuskler Myopia 15 1,6 1,7 Udtalt nærsynethed Pseudofaki 15 1,6 1,7 Kunstige linser Hemianopsia 14 1,5 1,6 Synsfeltdefekter, neurologisk Udviklingshæmmet 11 1,2 1,2 - Amotio Retinae 10 1,1 1,1 Nethindeløsning Dystrofia Maculae Juvenilis 10 1,1 1,1 Arvelig lidelse i nethindens gule plet Corneadystrofi 9 1,0 1,0 Hornhindelidelse Nystagmus 8 0,9 0,9 Urolige øjne Keratokonus 6 0,7 0,7 Kegleformet hornhinde Afakia 5 0,5 0,6 Manglende øjenlinse Arterie occl 5 0,5 0,6 Blodprop Corneatransplantat 4 0,4 0,5 Transplanteret hornhinde Occlusio v. Centralis Retinae 4 0,4 0,5 Blodprop i nethindekar Uveitis 4 0,4 0,5 Regnbuehindebetændelse CVI 3 0,3 0,3 Hjernebetinget synsnedsættelse ROP 3 0,3 0,3 Kuvøse/iltbetinget nethindeskade Strabismus 3 0,3 0,3 Skelen Albinismus 2 0,2 0,2 Nedsat syn p.g.a albinisme (manglende farvepigment) Amblyopia Cerebralis 2 0,2 0,2 Hjernebetinget synsnedsættelse Dystrofia retinae cong 2 0,2 0,2 Nethindelidelse Amblyopia 1 0,1 0,1 Dovent øje, f.eks. som følge af skelen Keratitis 1 0,1 0,1 Betændelse i hornhinden Keratopati 1 0,1 0,1 Uklar hornhinde Andet 50 5,4 5,7 Uoplyst 15 1,6 1,7 Afventer 40 4,3 I alt ,7 I alt ecxl. afventer diagnose ,9 Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer over 17 år) Forskellige diagnoser påvirker synet forskelligt og kræver forskellig indsats. 18

19 Visus 2012 % fordeling ekskl. afventer Antal % af i alt lys - 1/ ,7 7,3 12,4 6,7 7,4 10,4 8,5 8,9 9,4 >1/60-3/ ,3 12,5 12,3 7,0 8,4 10,3 10,1 10,9 11,1 > 3/60-6/ ,7 22,9 20,9 19,5 17,3 13,0 13,8 15,1 12,6 > 6/60-6/ ,0 42,1 41,8 51,2 39,3 36,3 34,9 33,3 34,5 > 6/ ,0 13,7 7,8 9,1 11,5 27,0 30,1 29,1 30,2 Uoplyst 19 2,1 1,4 4,8 6,5 16,1 3,0 2,7 2,7 2,2 Afventer 66 7,2 I alt ,0 99,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,1 100,0 100,0 Fordeling af henvendelser på visus (synsstyrke) (personer over 17 år) Antal personer der har modtaget IT-assistance IT-assistancer Kurven viser udviklingen i antallet af personer, der har modtaget assistance vedr. IT. Dette kan være ydelser i form af udredning/bevilling, teknisk support eller undervisning m.v. samt forskellige kombinationer af disse. Mindre assistancer, der alene klares pr. telefon, er ikke talt med. Fælles optællinger (børn og voksne) Kommune Befolkningsantal Antal registrerede synshæmmede Synshæmmede: %-del af Befolkning 65 år og derover: %-del af befolkning Faxe ,65 % 19,17 % Guldborgsund ,10 % 23,51 % Lolland ,28 % 25,34 % Næstved ,82 % 18,67 % Vordingborg ,00 % 23,21 % I alt ,97 % 21,72 % Demografi Det fremgår, at jo større andel af ældre, jo større andel vil der være af blinde og svagsynede. 19

20 % af målgruppen Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til personer. Synscentralen har pr kendskab til blinde og svagsynede personer = 97 % af den potentielle målgruppe. Aldersgruppe Antal % 0-6 år 26 2, år 78 7, år 27 2, år , år , år ,5 90 år og op ,5 I alt ,0 Antal blinde og svagsynede, der i 2012 har modtaget undervisning/assistance fra Synscentralen fordelt på alder Tallene er alene opgjort for de ydelser, der er leveret direkte af Synscentralen. Ansøgninger om proteser og ansøgninger fra eksterne optikere er ikke medregnet. Risikoen for at blive ramt af blindhed eller svagsynethed stiger med alderen. Øjenlidelse Imødekommet Afslået I alt 1. Uregelmæssig hornhinde Defekter i regnbuehinden Løs øjenlinse Smertende øjenlidelser Stærkt skæmmende øjenlidelser Sygdomsbetinget dobbeltsyn Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed Ekstreme optiske synsfejl Børn og unge registreret i synsregistret Andre medicinsk-optisk definerede Børn under 10 år, brillestyrke > Andre efter indstilling fra KCSØ 2 2 Varigt synshandicap Uoplyst I alt Ansøgninger fra ekstern optiker, der er behandlet i

21 38 års oversigt Småbørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen Soc. pæd. bistand, Refsnæsskolen Skolebørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen Børn optaget på Refsnæsskolen Voksne Nyhenvendelser Genhenvendelser Alle blinde og svagsynede Samlet antal forløb ekskl. Serviceloven * Samlet antal registreret Alene bevillinger i.h.t. Serviceloven (antal cpr.nr) Antal proteser Samlet antal forløb inkl. serviceloven Antal afviste Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser * Tallet i 85 er fra 86 21

22 Regnskab Regnskab og finansieringsmodel Synscentralens leverings- og suppleringsaftale bygger på forlods aftalte kriterier. Gennem disse aftaler beslutter kommunen sine ydelser på området. Aftalerne omhandler antal registrerede blinde og svagsynede i kommunen. Budgettet omhandler således det registrerede antal blinde og svagsynede på aftaletidspunktet. Herudover behandler Synscentralen ansøgninger i henhold til Medicinsk- optisk definerede varige øjenlidelser for personer, der ikke er svagsynede eller blinde, samt øjenproteser. Lov om social service: oversigt Hjælpemidler: Tildeling af optiske eller optikstøttende hjælpemidler samt særlige informationsteknologiske hjælpemidler foretages i henhold til Servicelovens 112 og 113. Serviceloven, hjælpemidler Briller og kontaktlinser 22 Regnskab *1) *1) *1) *1) Håndholdt optik CCTV *4) *5) Øjenproteser Statens Øjenklinik Øvrige hjælpemidler Optiske hjælpemidler i alt ,440 IT 112 (tidligere 97) IT 113 (tidligere 98) Service & rep *2) *2) *2) *2) 1 IT-hjælpemidler i alt Befordring Total *3) ,940 (beløb i 1000-kr) *1) I beløbet indgår udgifter til tolk. I 2008: kr. I 2009: kr. I 2010: 2000 kr. I 2011: 3000 kr. *2) Udgiften konteres under de respektive paragraffer (112 og 113). *3) Beløbet indeholder en difference ( kr) i.f.m. oprindelig budgetlægning. *4) Heri indgår indkøb for (tilbud) til anvendelse i *5) Heri indgår indkøb for (tilbud) til anvendelse i 2012

23 Budget 2012 (Leveringsaftale for 2012) Antal registrerede synshandicappede pr. 1. januar 2011 Drift Hjælpemidler Hjælpemidler skole Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg I alt Takster (beløb i 1000-kr): Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven. Regnskab 2012 Leveringsaftale Opgørelse på baggrund af 2012 Budget Forbrug Balance Synscentralen drift: hjælpemidler skole: Serviceloven Indtægt - suppleringsaftalen Mindreforbrug (beløb i 1000-kr) Forholdsmæssig returbetalingssats: 623,14 Fordelingsnøgle Mindreforbrug Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg 419 * I alt (beløb i kr) * Returbetaling til Vordingborg kommune er sket i henhold til budgetmæssige reguleringer. Suppleringsaftale 2012 Antal registrerede blinde og svagsynede pr ADL-hjælpemidler, digitale afspillere m.v. Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg (beløb i kr) Udover de konkrete indkøb af hjælpemidler, som det fremgår af ovenstående tabel, er der udlånt genbrugshjælpemidler til en samlet nyværdi af kr I alt 23

24 Bevilling af øjenproteser År Glas Acryl I alt Udgift Øjenproteser Hjælpemidler til blinde og svagsynede børn Hjælpemidler til børn samlet for alle 5 kommuner Kr. Nyindkøb Genbrug (opgjort i nyværdi) I alt

25 Regnskabsbemærkninger 2012 Hjælpemidler, Serviceloven Budget på dette område er et estimat, som udover briller og kontaktlinser, optikunderstøttende hjælpemidler, synsforstærkeranlæg (CCTV) og IT-baserede kommunikationsudstyr til blinde og svagsynede dækker hjælp til briller, kontaktlinser og proteser til personer med medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse. Sidstnævnte omhandler 14 specifikke diagnoseområder, som ikke alle medfører svagsynethed eller blindhed. På hjælpemiddelområdet betyder genbrugsordningen og stordriftsfordelene, at vi er i stand til at udnytte hjælpemidlerne til det yderste og dermed udskyde nyindkøb Her skal fremhæves, at alle fem kommuner indgår i denne genbrugsordning i et enkelt og smidigt koncept. Ikke mindst kommer dette til udtryk i suppleringsaftalen, hvor udgiften i 2012 var kr. I juni 2011 blev aftalerne med optikerne om levering af briller m.m. justeret, og det har bidraget til reduktion af udgifterne på området. Periode Beløb i kr Hjælpemidler, børneområdet Synshjælpemidler til skolebørn er karakteriseret ved at være få, men til tider ganske kostbare. Til en blind skolebegynder således mellem kr Beløbet kan svinge meget fra år til år, hvilket også fremgår af opgørelsen. Derfor indeholder leveringsaftalen på dette område og kun på dette en solidarisk, objektiv fastsættelse af beløb i forhold til antal indbyggere. Den samlede udgift for de fem kommuner var således i 2012 lavere end i de foregående år. Fokusområde i uddannelse og erhverv Aflønning af ekstern konsulent til varetagelse af dette område er sket over Synscentralens almindelige drift for så vidt angår Bevillingen fra Trygfonden til dette projekt på kr er givet i 2011, og er kommet til udbetaling i 2012, hvor projektet formelt er afsluttet. Beløbet dækker løn samt administration af hele projektet. Efter afslutningen af projektet resterer der konkrete opgaver, hvor bestyrelsen har vedtaget, at der fortsat aflønnes ekstern konsulent til opsamling af disse opgaver. ipad-projekt Dette projekt er omtalt i begyndelsen af denne årsrapport og Erindringsmøntsmidlernes Fond har bidraget til projektet med et samlet beløb på kr., hvoraf halvdelen er kommet til udbetaling i 2012, og den sidste halvdel kommer til udbetaling, når projektet afsluttes i

26 Virksomhedsgrundlag Synscentralen er kommunens ydelser til blinde og svagsynede i Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommune. Virksomhedsgrundlaget er indgåede leveringsaftaler. Organiseringen i det fælleskommunale koncept er: Bestyrelse med politisk udpegede repræsentanter for hvert byråd. Direktører/chefer i kommunerne/underskrivere. Faglig følgegruppe med repræsentanter for kommunernes sagsbehandlere. Synscentralens virksomhed beror på forlods aftalte kriterier og lovbundne ydelser. Den tværfaglige medarbejdergruppe med øjenlæge, optiker og synskonsulent sikrer dels, at betingelserne for tilskud i henhold til Lov om social ydelse 112 er opfyldt m.v. og dels, at det synsfaglige grundlag for rådgivning, vejledning og undervisning er i orden. Leveringsaftalerne sikrer, at Synscentralen på vegne af kommunen kan yde hurtig og effektiv hjælp til den blinde/svagsynede borger med et minimum af administration. Med bestyrelsen og følgegruppen sikrer vi os, at det sker i overensstemmelse med den enkelte kommunes serviceniveau. Leveringsaftale 2012 Aftalegrundlag: Aftalen omhandler alle aktuelle ydelser til blinde og svagsynede borgere i kommunen. Aftalen skal læses i sammenhæng med: Synscentralens Årsrapport 2010 (bilag), som indeholder Ydelseskatalog og Servicedeklaration. Lovgrundlag: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne, hvor der er parallelitet i forhold til kommunal forankring. Kapitel 6: Rådgivning og vejledning 11, stk.3. Taksten kan fastsættes som en årlig ydelse fra den enkelte kommune, hvis der aftales mellem regionsrådet og den pågældende kommunalbestyrelse. Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne. 7. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation til voksenspecialinstitutioner. 3. De fornødne læremidler, herunder undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, stilles gratis til rådighed for deltagerne, jf. lovens 4, stk. 2. Vedr. 3 drejer det sig i overvejende grad om optiske, optikunderstøttende samt computerbaserede hjælpemidler jf. Lov om social service 112 og 113, som også omfatter øjenproteser. Visitation: Synscentralen sikrer gennem visitation, at brugeren på baggrund af den øjenlægelige, optometriske og pædagogiske vurdering opfylder betingelserne for at modtage Kommunens/Synscentralens rådgivning, vejledning og undervisning og iværksætter disse tilbud på samme niveau som siden 2005 og indenfor tilsvarende økonomiske ramme. at brugeren er tilskudsberettiget jf. Lov om social service og foretager udlån af synshjælpemidler, der er tilskudsberettigede. Ved en samlet takst sikrer kommunerne, at Synscentralen på vegne af disse fortsat kan råde over de nødvendige synshjælpemidler, varetage genbrugsdepot og sikre indkøbsaftaler med leverandører, herunder samarbejdsaftaler med lokale optikere. 26

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet?

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? af PETER LEBECH forstander SYNSCENTRaLEN, VORDINGBORG Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? Det er en dyb personlig krise helt eller delvist at miste synet uanset alder. Denne artikel kan måske hjælpe

Læs mere

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk. Årsrapport 2013

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk. Årsrapport 2013 Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk Årsrapport 2013 Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune Indholdsfortegnelse

Læs mere

Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog

Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog Blinde og svagsynede børn og unge 0 18+ år Ethvert barn, der konstateres at være blind eller svagsynet efter en bestemt definition (visus = 6/18 eller tilsvarende)

Læs mere

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013 Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra Synscentralen Javel, men hvor dårligt skal synet være? 10 En undersøgelse fra Synscentralen i Vordingborg viser, at blandt ældre

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

Synscentralen - Vordingborg

Synscentralen - Vordingborg Synscentralen - Vordingborg August 2014 Synscentralen har indgået følgende aftale med et antal optikere i de 5 kommuner, som Synscentralen har leveringsaftaler med: Prisaftale / indkøbsaftale vedr. synshjælpemidler

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Indhold. Indledning... 4

Indhold. Indledning... 4 2 Indledning... 4 Udredninger på børneområdet... 6 105 Udredning af synsnedsættelse hos børn... 6 102 Udredning af behov for talepædagogisk specialrådgivning til småbørn... 7 101-106 Udredning af behov

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus

Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus Årsrapport 2014 Syn Børne-/ungeområdet Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus (CSH) er et specialiseret center i Aarhus kommune, som leverer ydelser til Aarhus kommune

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 1-2014 Indholdsfortegnelse FAKTAARK... 1 DIGITAL POST... 1 fra det offentlige... 1 til... 1 BORGERNE... 1 VERSION 1-2014... 1 DIGITAL POST

Læs mere

Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013

Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013 Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013 Med støtte fra Erindringsmøntsmidlerne har Synscentralen i 2012-13 gennemført et projekt med blinde og svagsynede elevers brug af ipad

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette Warburg og Ruth Riise Videncenter for Synshandicap 1 Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Ydelseskatalog. Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus (CSH) tlf. 70 25 04 22 email: lv.hmc@aarhus.dk. tlf. 70 25 04 22 email: bina@aarhus.

Ydelseskatalog. Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus (CSH) tlf. 70 25 04 22 email: lv.hmc@aarhus.dk. tlf. 70 25 04 22 email: bina@aarhus. Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus (CSH) skatalog CSH består af: Afdelingsleder: Afdelingsleder: Hjemmeside: Email: Adresse: Syn, Mobilitet og Kommunikation Lisbeth Valum tlf. 70 25 04 22 email: lv.hmc@aarhus.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

DIGITAL POST TIL BORGERNE

DIGITAL POST TIL BORGERNE FAKTAARK DIGITAL POST TIL BORGERNE Indholdsfortegnelse OM DIGITAL POST... 2 Obligatorisk Digital Post i 2013 og 2014... 2 Hvad kalder vi Digital Post-løsningen?... 2 Fysisk brev med information om obligatorisk

Læs mere

VÅD AMD alderspletter på nethinden

VÅD AMD alderspletter på nethinden VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Korr. budget. Opr. Budget

Korr. budget. Opr. Budget Resultat på drift Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre Forven tet s-% (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 145.491 150.475 78.553 150.475 0 100% Budgetramme 1 149.376 154.464 78.141

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 28. december 2012. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 28. december 2012. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven Lovtidende A 2012 Udgivet den 28. december 2012 23. december 2012. Nr. 1432. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven I medfør af 112, stk. 5, og 113,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

øå#w!l^,^ /palig hy'pen

øå#w!l^,^ /palig hy'pen LANDSFORENINGEN AF FORÆI-DRE TEL BLINDE OG SVAGSYNEDE Claus Sørensen, Havbovej 28,2665 Vallensbæk Strand. Tlf. 5081 8048 - claus@webzone.dk - www.lfbs.dk CVR-nr. 32521362 - Dansk Bank 1551-3077799 Ministeriet

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen. voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune

Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen. voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen fra ung til voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune Dagsorden Introduktion / kort præsentation Inddragelse af

Læs mere

Samarbejdsaftale III

Samarbejdsaftale III Revideret oktober 2013 Samarbejdsaftale III mellem Viborg Kommune og Skive Kommune omhandlende Center for Kommunikation & Undervisning - CKU Siden kommunalreformen i 2007 har der været et målrettet, løsningsfokuseret

Læs mere

Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse

Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse 1. januar 2015 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening NB: Informationer vedrørende Digital Post findes i et særskilt faktaark på For myndigheder på www.borger.dk/kampagne

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes Diabetesforeningen, 2004 1. oplag, april 2004 :: 8.000 stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Rikke Hougaard Zeberg Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen 3. Februar 2014 1 DIGITALISERING EN NØDVENDIG VISION Den brændende platform Danmarks konkurrenceevne

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere