Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: Årsrapport 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk. Årsrapport 2012"

Transkript

1 Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg Tlf.: Årsrapport 2012 Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Projekter og nye tiltag... 6 Arbejdsmarkedsprojekt... 7 ipad-projekt... 8 Digitalisering af sagsgange... 9 Kontrastsyn Blinde og svagsynede børn og unge Opgørelser Børneområdet Voksne blinde og svagsynede Fælles optællinger (børn og voksne) års oversigt Regnskab Lov om social service, oversigt Budget og regnskab Regnskabsbemærkninger Virksomhedsgrundlag Leveringsaftale Suppleringsaftale Lovgrundlag Synscentralens bestyrelse Normering og medarbejderforudsætninger Servicedeklaration Sagsforløb Ordforklaring

4 Forord 2012 har været et projekternes år. Årsrapporten er derfor stærkt præget af disse projekter, og det er ikke uden stolthed, at de lægges frem for offentligheden. Synscentralens egentlige projekt er naturligvis, at understøtte rammerne for et godt liv, selvom man helt eller delvist har mistet synet. Afsnittet om synshandicappede børn og unge er et smukt eksempel på dette arbejde, og det er en særlig glæde, at medarbejderne tænker de internationale konventioner med i arbejdet. Det er en meget lang proces, at få en international handicapkonvention ud af FN systemet og ind i hverdagen hos det menneske, der står ansigt til ansigt med borgeren. Afsnittet om kontrastsyn har potentiale til at ændre ved måden vi måler den faktiske brugbarhed af vores syn. Det store arbejdsmarkedsprojekt er nok det mest grundige af sin art i Danmark. Projektet viser, at det nytter at sætte dedikerede resourcer ind på at få synshandicappede i beskæftigelse eller uddannelse. Den viser også, at der er overraskende få arbejdessøgende synshandicappede og at der er nogle på pension, der ønsker at udnytte deres arbejdsevne, omend den er begrænset. Synscentralen vil fortsat have fokus på også denne side af det gode liv. Tak til bestyrelsen, for et dejligt og muntert samarbejde, og ikke mindst til de fantastisk dygtige, kloge - og til tider hårdt prøvede medarbejdere på Synscentralen. Hans Jørgen Wiberg Bestyrelsesformand 4

5 Indledning Det arbejde, som medarbejderne på Synscentralen leverer, betyder, at der først og fremmest er blinde eller svagsynede borgere, der får hjælp til at leve et liv på mere lige og rimelige vilkår. I de bedste tilfælde får de et syn tilbage, der betyder, at de ikke længere har et synshandicap. Eller de får en hjælp, der kompenserer bedst muligt for det nedsatte syn, hvorved de bliver mere selvhjulpne og dermed mere uafhængige af hjælp. Det medfører også en mindre samfundsøkonomisk udgift. Nogle eksempler: Den svagsynede borger, der får udmålt en brille, der giver normalt syn igen, skal selv betale sin brille og er ikke længere berettiget til tilskud til (eller har brug for) hjælpemidler. Og risikoen for faldulykker med efterfølgende hospitalsindlæggelse reduceres. Den blinde eller svagsynede borger, der har mistet sit arbejde (eller er på nippet til det) hjælpes til at fastholde/finde et arbejde og er ikke længere en borger, der skal leve på offentlig forsørgelse. De synshandicappede borgere, der får hjælp til at kunne kommunikere og bruge computer, selv om de dårligt kan se skærmbilledet, kan nu betjene sig af offentlige tilbud v.hj.a. kompenserende IT-udstyr. De er ikke længere afhængige af fysisk hjælp ved kontakt til det offentlige. Med sin digitaliseringsstrategi forventer det offentlige at kunne spare ressourcer ved, at borgerne fra 2015 skal betjene sig af internettet, når de henvender sig. Den blinde eller svagsynede borger, der lærer at færdes selvstændigt igen ved at få mobilityundervisning, behøver ikke længere hjælp i samme omfang som tidligere til at færdes. Blinde og svagsynede børn og unge får hjælp til at få en ordentlig skolegang og efterfølgende uddannelse, også med sigte på at få job og blive selvforsørgende. For den enkelte synshandicappede borger er det allervigtigste dog ganske givet: En forbedret livskvalitet. Når man igen kan gøre noget, som man har måttet opgive, fordi det ødelagte syn forhindrede én i at gøre, som man plejer. Afværgelse af den sociale isolation, man risikerer som følgesvend af det at miste sit syn: Man føler, at man ikke længere kan sidde med ved bordet, fordi det er svært at spise pænt. Man kan ikke invitere gæster, fordi man ikke længere kan lave mad selv. Man kan ikke deltage i sociale sammenkomster, spille banko eller kort, fordi man ikke kan se hvad man spiller. Disse og mange andre lignende forhold kan betyde, at man som menneske oplever at være til overs. Af den grund er det vigtigt at hjælpe den synshandicappede borger mere af den grund, end af samfundsøkonomiske grunde. Men, når det nu er åbenlyst, at der også er en samfundsøkonomisk gevinst ved den hjælp, som Synscentralen yder blinde og svagsynede borgere, så er begrundelserne så meget desto stærkere for at fastholde og udbygge en velfunderet faglig indsats. Selv om organiseringen af kommunernes hjælp til blinde og svagsynede borgere gennem leveringsaftalen med Synscentralen sikrer kvalificeret og hurtig hjælp, så er Synscentralen i samarbejdet med kommunerne altid på udkik efter forbedringer. Den igangsatte digitalisering af arbejdsgangene vedr. hjælpemidler har været en stor udfordring og her er der rum til forbedringer, som vi i det kommende år arbejder på at få på plads. Nærværende årsrapport skal læses i lyset af ovenstående. Hans Nørgaard forstander Det er vanskeligt at opgøre den samfundsøkonomiske besparelse, der er i alle disse forhold, - men at den er der, er utvivlsomt. 5

6 Projekter og nye tiltag 2012 har budt på en række projekter og nye tiltag: I 2011 fik Synscentralen tilsagn fra TrygFonden om støtte til at gennemføre et arbejdsmarkedsprojekt. Projektets hovedfase er gennemført i 2012 og afrapporteres i begyndelsen af Ved afslutningen af projektperioden er der efterladt forskellige uafsluttede forløb og bestyrelsen har derfor besluttet at sætte som mål for Synscentralens arbejdsmarkedsindsats, at der ved udgangen af 2013 ikke vil være arbejdssøgende synshandicappede, der ikke har et arbejde. De nye teknologier i form af Smartphones, tablets m.m. efterspørges af brugergruppen i stigende omfang som kompenserende hjælpemiddel. Synscentralen har derfor i 2012/13 iværksat en nærmere undersøgelse af mulighederne for et af produkterne ipad - et projekt, som er støttet af Erindringsmøntsmidlernes Fond. I 2011 indgik Synscentralen nye aftaler med de eksterne optikere, som Synscentralen samarbejder med. Aftalerne er dels en prisaftale og dels en aftale om overgang til digitaliseret arbejdsgang. Aftalerne er udarbejdet i samarbejde med Synsrådgivningen ved CSU i Slagelse og i Roskilde. Det betyder, at der i Region Sjælland nu er ensartede retningslinjer og ansøgningsskemaer ved ansøgning om specialoptik, hvilket alt andet lige gør sagsbehandlingen på tværs af synsrådgivningernes dækningsområder nemmere. Omlægningen til digitaliseret sagsgang har også involveret de eksterne optikere, idet fremsendelse af ansøgninger til udredning på Synscentralen og videresendelse til kommunernes sagsbehandlere skal ske via sikker mail. Det er en stor opgave at omlægge til digitaliseret arbejdsgang, både for optikerne, for Synscentralen og for kommunernes sagsbehandlere, og i skrivende stund er processen ikke færdig. 6

7 Arbejdsmarkedsprojekt Synscentralen i Vordingborg besluttede i 2011 at sætte særligt fokus på arbejdsmarkedsområdet. Erfaringerne gennem 30 års arbejde med rådgivning og undervisning af blinde og svagsynede fortæller, at det er særligt vanskeligt at skaffe sig arbejde, når man er blind eller svagsynet. Dette dokumenteres endvidere af en aktuel undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) 1, som peger på, at voksne blinde og svagsynede er en gruppe, der møder mange barrierer i samfundet, og at det bl.a. betyder ringere mulighed for beskæftigelse end for befolkningen i almindelighed. Rapporten peger på flere mulige årsager til den tiltagende marginalisering på arbejdsmarkedsområdet: Samfundet er blevet mere komplekst og forandres hastigt. Arbejdspladserne forandres også med større hast end tidligere. Synshandicappet, frem for de faglige og menneskelige kompetencer og ressourcer, kommer let til at stå i forgrunden, når en blind eller svagsynet person søger arbejde. Dette forhold, kombineret med uvidenhed om kompensationsmulighederne, betyder, at det er ganske vanskeligt for synshandicappede overhovedet at nå frem til en jobsamtale. For at overkomme disse barrierer viser flere undersøgelser og praksisforløb, at en isbryderordning eller mentorordning er en af mulighederne for at bryde disse barrierer. Mentor skal være en person, der har grundigt kendskab til synshandicap og kompensationsmuligheder samt viden om arbejdsmarkedsreglerne. Indsats Synscentralen iværksatte derfor et projektforløb med følgende sigte: Der foretages en screening af alle (550) blinde og svagsynede mellem 18 og 64 år, som Synscentralen har kendskab til. Målet var at få et overblik over forsørgelsesgrundlaget i gruppen og få kendskab til, hvor mange i denne gruppe, der ikke er i job, men som ønsker det. Der etableres en mentorordning, hvor opgaven bliver at hjælpe nogle af de personer, som 1 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 10:17. Blinde og stærkt svagsynede. Barrierer for samfundsdeltagelse screeningen har vist ønsker et arbejde, ind i et jobsøgningsforløb og med ansættelse som endemålet. Der søges et tættere samarbejde mellem jobcentres fagekspertise og Synscentralens ekspertise om synshandicap og kompensationsmuligheder. Generering af metoder for mere effektfulde indsatser. Gennemførelsen af projektet er varetaget af en seniormedarbejder (synskonsulent) med grundigt kendskab til området. Projektets finansieres af en bevilling på kr. fra Tryg Fonden. Resumé Synscentralens screening af forsørgelsesgrundlaget for gruppen af blinde og svagsynede i aldersgruppen viser at: 5,6 % af gruppen har arbejde på almindelige vilkår 4,5 % har fleksjob 1,0 % er jobsøgende 5,5 % er i skole/uddannelse 0,4 % modtager kontanthjælp 83,0 % modtager pension Som opfølgning på screeningen af gruppen har den målrettede indsats i væsentlig grad medført, at antallet af arbejdssøgende er faldet fra 23 personer i feb til 5 personer i november Desuden har det været en del af projektet at forstærke samarbejdet med jobcentrene med henblik på at forstærke synergien i en fælles indsats overfor målgruppen. Jobcentrenes generelle ekspertise på arbejdsmarkedsområdet, kombineret med den synsfaglige viden på Synscentralen (synskonsulent, optiker og øjenlæge, også kaldet den 3-benede model), kan sikre grundlaget for at træffe kvalificerede valg, når det drejer sig om at sikre blinde og svagsynede i arbejde. I mange tilfælde vil det være nødvendigt med en håndholdt indsats/isbryderfunktion, som skal varetages af en synskonsulent i tæt samarbejde med jobcentrene personer i februar 2012 og 5 tilkomne i projektperioden 7

8 Rapporten kan i sin fulde længde læses på Synscentralens hjemmeside: hvorfra den også kan downloades. ipad projekt Synscentralen har ansøgt og fået bevilliget midler fra Erindringsmøntmidlernes Fond til et projekt, der skal undersøge, om blinde/svagsynede børn og unge via en ipad kan få en forbedret og mere tilgængelig adgang til bl.a. elektroniske bøger, netmedier og skolematerialer. Blinde og svagsynede kan ikke kommunikere skriftligt eller elektronisk uden, at der stilles særlige IT -systemer til rådighed, som kræver en intensiv undervisning og træning i brugen heraf. Med ipad er der lanceret en teknologi på markedet, hvor forstørrelse og tale er indbygget i mediet. Tilsyneladende er funktionerne bygget op på en så logisk og instruktiv måde, at det er sandsynligt, at blinde og svagsynede er i stand til at anvende denne teknologi umiddelbart og med et begrænset antal instruktions- og undervisningstimer. Vi har indkøbt og udlånt ipad til fire elever, der er henholdsvis blinde og svagsynede. Lige før sommerferien 2012 fik de ipad en udleveret og en kort introduktion. Sommerferien havde de til selv at eksperimentere med den. Lige efter sommerferien blev de, sammen med seks andre elever, som selv har købt ipad, inviteret til en temadag på Synscentralen, hvor de fik et oplæg og introduktion til forskellige app s og steder, hvor der kan hentes undervisningsmaterialer. Fem måneder senere, den 22. januar 2013, mødes vi igen for at udveksle erfaringer. Projektet afsluttes endeligt i løbet af foråret 2013 med en evaluering, som skal deles med det synsfaglige netværk i Danmark. 8

9 Digitalisering af arbejdsgange Omlægning af papirarbejdsgange til digitaliserede arbejdsgange har i høj grad præget Omlægningen er sket med baggrund i nye procedurer vedr. udredninger og bevillinger af synshjælpemidler, som Synscentralen har aftalt med de kommuner, som Synscentralen har leveringsaftaler med. Det har været et fælles ønske for Synscentralen og de kommunale sagsbehandlere at få så hurtig en arbejdsgang som muligt til at sikre synshandicappede borgere den bedst mulige hjælp. Procedurerne i sagsgangen er aktuelt følgende: Den blinde eller svagsynede borger henvender sig til Synscentralen med et ønske om hjælp til at kunne kompensere for det nedsatte syn. Hjælpen kan bestå i afprøvning af hjælpemidler, der forbedrer synsevnen, i rådgivning om andre måder at indrette sine gøremål på eller i undervisning af synskompenserende metoder, f.eks. at læse punktskrift, at lære at færdes selvstændigt med en mobilitystok m.m. Brillebårne hjælpemidler udredes i vid udstrækning hos lokale optikere for så vidt angår medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser. For at få en hurtig sagsgang i disse sager, har Synscentralen gennem det forløbne år arbejdet på at opbygge et system med de samarbejdende optikere, således at ansøgninger til udredning og videresendelse til kommunerne sker digitalt med sikker mail. Denne arbejdsgang er ikke helt på plads hos alle optikere i skrivende stund, men bliver det forhåbentlig i løbet af det kommende år. Det har vist sig vanskeligere end forudset for de lokale optikere at etablere en mail som sikkerpost. Det er en betingelse for at kunne sende personfølsomme oplysninger, at der anvendes sikker-mail. Synscentralen har derfor etableret egen sikker-mail, som modtager sikker-mail fra optikerne og kommunernes sagsbehandlere. Omlægningen har ligeledes betydet, at Synscentralens journalsystem har måttet rettes til, så det er i stand til at lagre pdf-filer, som i stigende grad bliver en dokumentform, der modtages fra kommuner og andre samarbejdspartnere. Det betyder også, at papirjournaler i stigende grad erstattes af elektroniske journaler og at det på sigt kan effektivisere arbejdsgangene internt på Synscentralen. Indtil videre har det imidlertid kostet en del tid at foretage omlægningen til digitale arbejdsgange - dels fordi nye arbejdsrutiner altid koster tid, og dels fordi de nuværende IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter den igangværende omlægning. Når det er udredt, hvilket hjælpemiddel (hjælpemidler), der er bedst egnet, sendes denne udredning med sikker post til borgerens kommunale myndighedsafdeling, hvor sagsbehandleren tager stilling til borgerens ønske om hjælpemiddel ud fra Synscentralens udredning herom. Sagsbehandlerens afgørelse sendes til borgeren, og Synscentralen orienteres. I bevillingstilfælde iværksættes et udlån. Ved afslag hjemtager Synscentralen det afprøvede hjælpemiddel. 9

10 Digitaliseringen og konsekvenser for blinde og svagsynede Der blev i juni 2012 indgået aftale mellem KL og regeringen om, at der kan hentes betydelige potentialer i kommunerne ved øget brug af digital post og fjernprint ved forsendelser fra kommune til borgerne og virksomheder. I alt 547 mio kr. i den samlede kommunale sektor fra Potentialer ved reducerede udgifter til porto og materialer modregnes i det kommunale bloktilskud. Synscentralen har en jævn strøm af henvendelser fra borgere, der ønsker hjælp til igen at kunne bruge computeren på trods af nedsat eller helt mistet syn. Det er tydeligt, at Synscentralens brugere nu i langt højere grad end tidligere er digitale brugere. De bruger , søger informationer på nettet, de har netbank, bruger skat.dk, borger.dk og mange andre muligheder på nettet. I 2013 er der beregnet et nettopotentiale på i alt 212 mio. kr. for den samlede kommunale sektor. Potentialerne er udregnet bl.a. med udgangspunkt i, at 80% af borgerne og 100% af virksomhederne er tilmeldt digital post i 2015, og 90% af alle forsendelser fra kommunerne kan sendes via digital post. 1. december 2012 blev det obligatorisk for borgere at betjene sig digitalt når de skal søge om plads i dagtilbud, skole, SFO, sundhedskort og melde flytning. Det er næppe alle Synscentralens brugere der har brug for hele paletten, men at bestille et sundhedskort som blind eller svagsynet er en særlig udfordring. Godt nok er der mulighed for personlig hjælp hos borgerservice, men de fleste af Synscentralens brugere føler presset og vil også meget gerne selv kunne betjene sig af de digitale løsninger på trods af deres synshandicap. De fleste kan også fortsætte deres brug af computer, men vel af mærke kun hvis de lærer at betjene sig af de specielle handicapkompenserende programmer lavet til blinde og svagtseende samt selvfølgelig modtager undervisning i at bruge disse. Der bliver for tiden udbudt kurser i EDB på folkebibliotekerne, men desværre kan Synscentralens brugergruppe ikke deltage i disse, da der i konceptet ikke er taget hensyn til borgere med synshandicap. Vi har dog i et enkelt tilfælde i vort sydlige distrikt hjulpet biblioteket med udlån af stor skærm og installation af skærmforstørrelsessoftware, så en synshandicappet borger kunne deltage i et sådant ITkursus med henblik på at kunne betjene sig af digitale løsninger hos kommunen i banken etc. 10

11 Kontrastsyn På Synscentralen har vi i flere år været opmærksomme på kontrastsynets store betydning for det funktionelle syn. I 2012 har vi i vores arbejde haft skærpet fokus på dette meget vigtige parameter. Hvad er kontrastsyn? Øjets kontrastsyn kan defineres som øjets evne til at skelne konturer fra hinanden. Ved nedsat kontrastsyn er synet tåget og uklart. Øjets evne til at se kontraster forringes ved øjenforandringer som fx AMD, grå stær eller ved brug af forkerte briller. Borgere, der ser 6/18 eller derunder, defineres som svagsynede eller blinde. Borgere, der ser bedre end denne grænse, kan have nedsat kontrastsyn, hvilket forklarer at de oplever at se dårligt. Borgere der ikke er defineret som svagsynede, dvs. med visus 6/18 kan have nedsat kontrastsyn, hvilket forklarer, hvorfor denne gruppe ofte oplever at se dårligt. Måling af kontrastsyn er derfor vigtig at foretage, idet dets resultat fortæller mere om borgerens funktionelle syn end måling udført på en almindelig synstavle. Konsekvens af nedsat kontrastsyn Nedsat kontrastsyn kan have store samfundsmæssige konsekvenser menneskeligt som økonomisk. Forskning viser 3, at op til 50% af faldulykker blandt ældre mennesker skyldes nedsat kontrastsyn. Ifølge Sundhedsstyrelsen i Danmark er der årligt registrerede faldulykker blandt ældre mennesker. Heraf indlægges pga. knoglebrud og 1350 dør som følge af deres fald. Nedsat kontrastsyn forringer ligeledes evnen til at føre bil sikkert og forsvarligt. Studier viser bl.a., at ældre med nedsat kontrastsyn har 8 gange højere risiko for at blive involveret i en trafikulykke end folk med normalt kontrastsyn. På Synscentralen har 1498 svagsynede borgere med en gennemsnitsalder på 76 år fået testet deres kontrastsyn i forbindelse med brilleudmåling. Af disse kunne 461 løftes ud af 3 Age and Ageing Visual problems and falls. R. Harwood svagsynsområdet og derved opnå normalt syn alene ved hjælp af nye briller. Resultatet af målingen af gruppens kontrastsyn viste, at 41,5% havde invaliderende dårligt kontrastsyn. Som forventet var der stor spredning af kontrastsynet i gruppen, der opnåede normalt syn, dvs. syn > 6/18, men det er tankevækkende, at 41,5% havde så ringe kontrastsyn, at de i stedet burde betragtes som svagsynede fremfor normalt seende, til trods for at de havde optimale briller. Dette giver anledning til at overveje om visiteringsgrundlaget for svagsynsgrænsen burde suppleres med måling af kontrastsynet, således at personer med invaliderende nedsat kontrastsyn kan sidestilles med personer, der ser 6/18. Forskning viser 4, at 1,20 er grænsen for hvornår kontrastsynet betragtes som kritisk. Nedsat kontrastsyn kan afhjælpes med korrekt udmålte briller, rigtig belysning i hjemmet samt afmærkning af trappetrin og andre niveauforskelle, der kan være svære at se. Den synspædagogiske indsats som følge af vores viden om nedsat kontrastsyn. Når synskonsulenterne skal møde en borger efter optikerens undersøgelse, får de oplyst diagnose, synsstyrke og ikke mindst resultat af kontrastsynsmålingen. Informationen om kontrastsynet giver os et billede af borgerens reelle, funktionelle syn, som kan være langt dårligere, end hvis det alene var blevet målt som synsstyrke på synstavlen. Hvis målingen viser, at borgerens evne til at skelne kontraster er nedsat, giver det som oftest anledning til information og undervisning. Det kan være en stor fordel at inddrage pårørende til borgeren, så de efterfølgende kan støtte borgeren i eventuelle tiltag i det daglige. Nedsat kontrastsyn betyder ofte, at borgeren ved læsning vil foretrække det kolde/hvide lys i læselampen, da dette lys skaber en bedre 4 Owsley C, Stalvey BT, Wells J, Sloane ME, McGwin G Jr. Visual risk factors for crash involvement in older drivers with cataract. Arch Ophthalmol Jun; 119 (6):

12 kontrastforskel mellem tekst og baggrund i forhold til det gule/varme lys. Som eksempel kan nævnes avislæsning, hvor den typiske avis er skrevet på gråligt genbrugspapir, og der samtidig er sparet så meget på tryksværten, at bogstaverne ikke er helt sorte. Her vil borgeren med nedsat kontrastsyn oftest opleve, at det kolde /hvide lys skaber markant større kontrastforskel og dermed læsbarhed ved at papiret fremstår mere hvidt og teksten mere sort. Til skrivning kan vi vejlede borgeren i at anvende meget hvidt papir (eksempelvis kopipapir) og sort tusch, evt. også særligt papir med sorte linjer, for at skabe god kontrastforskel. Vi har eksempler på borgere, som ud fra deres synsstyrke alene burde kunne bringes til at læse med f.eks. en lup med 3-4 ganges forstørrelse og god belysning, men hvor det ikke lykkes. Her kan forklaringen være, at kontrastsynet er så stærkt nedsat, at det næsten er ophævet. I disse tilfælde kan CCTV være eneste mulighed for at afhjælpe borgerens læseproblem, fordi man med CCTVets teknologi kan skabe maksimal kontrastforskel. F.eks. kan avisen blive gengivet knivskarpt på CCTV-skærmen. Undervisning i anvendelse af gode kontraster i dagligdagen har til formål at få borgeren til bevidst at skabe sig bedst mulige kontrastforskelle ved synskrævende aktiviteter, som fx madlavning: At snitte det hvide løg på et mørkt skærebræt, hælde kaffe i en hvid kop, spise tykmælk af en mørk tallerken, adskille den hvide tallerken fra den hvide dug med en farvet dækkeserviet osv. Derudover kan mange borgere hjælpes ved at fx komfurets eller vaskemaskinens knapper forsynes med kontrastskabende markering. Med et nedsat kontrastsyn har man brug for mere lys end tidligere ved synskrævende aktiviteter, og man kan med fordel få råd og vejledning af synskonsulenten om optimal belysning i hjemmet. Måske kan en kuvertlampe betyde, at man igen siger ja tak til invitationer, fordi man med sit medbragte ekstra lys nu kan se maden på tallerkenen. Den vigtige information om kontrastsynet gør, at man som synskonsulent har en forklaring på, hvorfor det - trods relativ god synsstyrke - kan være nødvendigt med større foranstaltninger fx CCTV for at opretholde funktionel læsning. Når evnen til at skelne kontraster er nedsat, vil det ofte betyde, at borgeren har sværere ved at se de skygger, som niveauforskelle laver. Det er derfor yderst vigtigt, at borgeren bliver vejledt om sammenhængen mellem det nedsatte kontrastsyn og risikoen for faldulykker. I nogle tilfælde kan en markeringsstok være et godt hjælpemiddel, idet borgeren hermed - udover at markere sit svagsyn - ved usikkerhed kan mærke efter med stokken, om han fx står foran en niveauforskel. Nogle niveauforskelle, fx trappetrin, kan med fordel afmærkes med en kontrastfarve. Ikke mindst kan kontrastskabende filterbriller for mange være en stor hjælp. 12

13 Blinde og svagsynede børn og unge Synscentralens mission på børne- og ungeområdet er at sikre synshandicappede børn og unges udvikling og læring. Målet er, at disse børn udvikler sig og lærer i samme takt som jævnaldrende børn, således de kan følge de ordinære institutioner og skoler og på sigt kan tage en uddannelse og få et job. Når børn og unge under 18 år er indmeldt i Synsregisteret, er de lovgivningsmæssigt at betragte som et barn/ung med et handicap og har dermed ret til bistand efter Serviceloven og Folkeskolelovens paragraffer om specialpædagogiske bistand 5 En synsnedsættelse er et indgribende vilkår og har vidtrækkende konsekvenser for børnenes udvikling og læring. Normalt seende børn får estimeret 75 % af deres sanseinformationer fra synssansen. Når synet er nedsat eller helt fraværende mangler barnet derfor en meget stor del af de informationer, som skal bidrage til, at de opdager, hvad der er i omgivelserne, udvikle deres begrebsverden og sociale relationer. Det kræver en særlig indsats at stimulere, guide og støtte for at sikre barnets udvikling og læring. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på at følge barnets udvikling, så forsinket udvikling og/eller fejludvikling af barnet med synsnedsættelse undgås. Spædbørn Øjets sanseceller modnes og udvikler sig gennem barnets første 1½ år. Denne færdigudvikling af synet sker kun, hvis synet stimuleres. Børn, der fra fødslen har nedsat syn, er derfor ikke i samme grad nysgerrige på at bruge deres syn. De bliver hurtigere utrygge, fordi de ikke kan se, hvad der foregår, de trækker sig og bliver ofte passive. Synskonsulenter for småbørn tilbyder vejledning af forældre og institutionspersonale i at stimulere barnets synsudvikling og generelle udvikling. F.eks. skal spædbarnet fra fødslen stimuleres med legetøj i sort/hvide farver, efterfulgt af legetøj i farvemættede klare farver, ensfarvet med få detaljer i kontrastfarver. Det skal sikres, 5 at barnet udvikler jævne øjenbevægelser, kan bevæge øjnene i alle retninger samt følge genstande i bevægelse. Småbørn Når barnet med synsnedsættelse når børnehavealderen, er det vigtigt, at personale i institutionen vejledes i forhold til, at barnet ikke lærer almindelige daglige aktiviteter ved imitation af voksne og andre børn i samme grad som fuldt seende børn. Det kræver, at de voksne giver barnet mulighed for særlige forevisninger, hvor der er mulighed for at være tilstrækkelig tæt på til at kunne se og træne f.eks. finde eget tøj og fodtøj i garderoben, lukke skoene og lyne lynlåsen mm. Et meget vigtigt område i børnehavealderen er at lære at opbygge sociale relationer, afkode andre børns reaktioner, når man ikke kan se ansigtsmimik og kropssprog. Skolebørn I skolealderen er det altafgørende for eleven med synsnedsættelse, at alle undervisningsmaterialer er tilgængelige i forstørrelse, punkt eller som lyd for at kunne følge undervisningen og tilegne de faglige færdigheder, der er aktuelle for klassetrinnet. Men mindst lige så vigtigt er det, at eleven føler sig tryg og trives i sit skoletilbud. Her er gode sociale relationer til andre elever og lærerne også en forudsætning. Ved afslutningen af folkeskolen er vejledningen vedr. kompenserende tiltag som ekstra forberedelsestid, hjælpemidler og hjælper til afgangsprøverne vigtig. Ligesom vejledning i forbindelse med valg af efterskole og/eller ungdomsuddannelse, samt mulighederne for støtte og kompensationsmuligheder i disse skole- og uddannelsestilbud. Gennem hele barndommen og ungdomstiden er forudsætningen for udvikling og læring, at barnet/den unge trives. Uden trivsel: Begrænset læring og udvikling. Synskonsulentens vejledning og undervisning skal sikre, at barnet med synsnedsættelse, dets forældre, pædagogisk personale og lærere klædes på til at løfte denne specielle opgave, så barnet på sigt får samme muligheder for uddannelse og arbejde som andre børn. 13

14 Børn med nedsat synsfunktion, samt med multiple funktionsnedsættelser Børn med flere funktionsnedsættelser, som også har en synsnedsættelse, er ofte endnu mere afhængige af, at de voksne omkring dem er opmærksomme på deres synsnedsættelse. Har barnet ikke et verbalt sprog, så det verbalt kan tilkendegive, hvad det kan se, er det vigtigt, at voksne gøres opmærksomme på, hvilke andre signaler der fortæller noget om barnets synsfunktion. De børn, som har en psykisk udviklingshæmning har ofte et udviklingsniveau både i synsudvikling og generel udvikling svarende til mellem 0 og 48 måneder til trods for en højere alder. Her er det vigtigt, at synskonsulenten er med til at udrede, hvor barnet befinder sig udviklingsmæssigt, så de udfordringer barnet stilles overfor er relevante, i forhold til at sikre en videre udvikling. F.eks. har barnet måske endnu ikke gennemløbet hele den tidlige synsudvikling og skal derfor stimuleres med relevante materialer i det rette tempo 6. Også her er målet, at barnet opnår den størst mulige grad af selvstændighed og udvikling. Ikke alene skal synskonsulenten være med til at sikre, at børn med nedsat synsfunktion får udvikling, læring, optimalt udbytte af skolegangen og støtte i ungdomsuddannelserne med uddannelse og job til følge, men også sikre, at vi lever op til de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, nemlig menneskerettighedskonventionen 7, børnekonventionen 8 og handicapkonventionen 9. 6 Udredning og indsats vedrørende børn og unge med nedsat synsfunktion, 2011, (www.dths.dk) 7 FN's verdenserklæring om menneskerettigheder (1948), Danmarks Grundlov (1953) (http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder/danmark+o g+menneskerettigheder/menneskerettighedernes+gennemf%c3 %b8relse+i+dansk+ret) 8 FN s Børnekonvention (1989), ratificeret i Danmark i 1991, (http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen) 9 FN s internationale handicapkonvention (2006), ratificeret i Danmark i 2009 (http://www.clh.dk/?id=1273) 14

15 Opgørelser Børneområdet Aldersgruppe Antal børn med flere Antal børn alene med I alt funktionsnedsættelser nedsat synsfunktion 0-6 år år I alt Høring Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelse Vedrørende høringssager: Synscentralen får en del henvendelser fra skoler, institutioner og forældre, hvor der er mistanke om, at en synsnedsættelse har indvirkning på barnets udvikling og indlæring. Synscentralen sikrer sig i disse sager altid, at barnet er undersøgt hos en øjenlæge, og at der efterfølgende er iværksat optisk udredning. Sagen optages som høringssag, indtil det er udredt, hvorvidt der er tale om en synsnedsættelse af en karakter, der berettiger til hjælp fra Synscentralen og evt. indmeldelse i Synsregistret. Af 27 høringssager i 2012 førte 5 til, at Synscentralen optog vejledning og tilmeldte børnene til Synsregistret, 18 er stadig under udredning og en væsentlig del heraf forventes indmeldt. 10 høringssager er afvist/henlagt. I forbindelse med afvisning af en sag, udreder Synscentralen altid den aktuelle viden om forholdet således, at man ikke forlader os med uforrettet sag. Visus Antal -lys - 2/60 9 3/60 6/60 15 > 6/60 71 I alt excl. Uoplyst 95 Uoplyst/kan ikke måles 9 I alt 104 Antallet af børn fordelt på synsstyrke (visus). Antallet af uoplyst vedrører børn, der ikke er endeligt udredt af Statens Øjenklinik eller børn, hvor synsstyrken er vanskelig at udmåle. Der er dog ikke tvivl om, at børnene har nedsat synsfunktion indenfor de grænser, som Synscentralen visiterer efter. Besøg Indkaldelser Antal kontakter i form af besøg eller indkaldelser Synskonsulenternes direkte kontakt med børn, forældre, skoler og institutioner finder bl.a. sted ved besøg eller ved indkaldelse til undersøgelse hos Synscentralens optiker med efterfølgende samtale med synskonsulenten. Ud over de nævnte kontakter ved besøg og indkaldelser, finder en hel del kontakt sted via telefon, mail, på kurser for lærere, forældre og børn og ved aktivitetstilbud til børnene, som eksempelvis den årlige Computer Camp på Synscentralen.

16 Kommune Befolknings-antal Antal synshandicappede børn Promille af befolkningstal Faxe ,37 Guldborgsund ,37 Lolland ,34 Næstved ,52 Vordingborg ,20 Ekstern kommune 2 I alt ,39 Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommuner Det gennemsnitlige antal børn med nedsat synsfunktion, som Synscentralen har kontakt med, udgør 0,39 promille af befolkningsgrundlaget. Tallet er nogenlunde uændret fra tidligere år. Gennemsnittet for Region Sjælland er iflg. årsberetning 2011 fra Kennedy Centret/Statens Øjenklinik 0,38 promille. 16

17 Voksne blinde og svagsynede Antal henvendelser pr år (personer over 17 år) Efter at have ligget ret konstant i over 10 år, begyndte antallet af henvendelser at stige i Dette var samtidig med, at Serviceloven flyttede bevillingskompetencen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicappede til amterne (fra kommunerne). Fra 2006 opgøres på CPR-nr., dvs. én henvendelse pr. CPR pr. år. Henvendelse ved Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Selv , , , , ,6 Familie 84 10, , , , ,1 Øjenlæge , , , , ,3 Optiker 97 11, ,4 41 4,0 31 3,3 47 5,1 Samarbejdspartnere 21 2,3 39 4,2 Socialforvaltningen ,3 67 7,8 99 9,7 48 5,1 30 3,3 SC opfølgning 67 7,2 28 3,0 Plejehjem 24 2,6 25 2,7 Dansk Blindesamfund 55 6,5 21 2,4 56 5,5 32 3,4 20 2,2 Bo- Naboskaber 15 1,6 13 1,4 Refsnæsskolen 7 0,8 0 0,0 0 0,0 - - Blindeinstituttet 5 0,6 3 0,4 3 0,3 - - Andre 33 3,9 34 4,1 82 8,0 32 3,4 38 4,1 I alt , , , , ,0 Hvem foretager henvendelsen? (personer over 17 år) Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet er svagsynethed eller blindhed. Fra 2011 har vi udvidet med kategorierne Plejehjem og Bo- naboskaber (disse indgik tidligere i Socialforvaltningen ), samt kategorien Samarbejdspartnere herunder hører nu Blindeinstituttet og Refsnæsskolen, mens mange øvrige blev tastet som Andre. SC opfølgning er også en ny kategori, som førhen blev tastet enten som Andre eller som gentagelse af den oprindelige henvendelse. Blindekonsulent udgår, er erstattet med Dansk Blindesamfund. Personer, der i årets løb alene har modtaget vejledning pr. telefon, er ikke med i antal henvendelser. 17

18 Kommune Antal % Faxe 91 9,9 Guldborgsund ,2 Lolland ,2 Næstved ,5 Vordingborg ,2 I alt ,0 Henvendelser fordelt på kommuner (personer over 17 år) Diagnose Antal % af alle % Forklaring til diagnose Degeneratio Maculae Senilis ,6 53,9 Degeneration af den centrale del af nethinden Glaucoma 57 6,2 6,5 Grøn stær (forhøjet tryk i øjet) Diabetes Mellitus 42 4,6 4,8 Synsnedsættelse p.g.a. sukkersyge Atrofia N. Optici 27 2,9 3,1 Synsnervesvind Cataracta 23 2,5 2,6 Grå stær (uklar linse) Apopleksi cerebri 20 2,2 2,3 Slagtilfælde Retinitis Pigmentosa 18 2,0 2,0 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt) Øjenmuskelparese 16 1,7 1,8 Lammelse af øjenmuskler Myopia 15 1,6 1,7 Udtalt nærsynethed Pseudofaki 15 1,6 1,7 Kunstige linser Hemianopsia 14 1,5 1,6 Synsfeltdefekter, neurologisk Udviklingshæmmet 11 1,2 1,2 - Amotio Retinae 10 1,1 1,1 Nethindeløsning Dystrofia Maculae Juvenilis 10 1,1 1,1 Arvelig lidelse i nethindens gule plet Corneadystrofi 9 1,0 1,0 Hornhindelidelse Nystagmus 8 0,9 0,9 Urolige øjne Keratokonus 6 0,7 0,7 Kegleformet hornhinde Afakia 5 0,5 0,6 Manglende øjenlinse Arterie occl 5 0,5 0,6 Blodprop Corneatransplantat 4 0,4 0,5 Transplanteret hornhinde Occlusio v. Centralis Retinae 4 0,4 0,5 Blodprop i nethindekar Uveitis 4 0,4 0,5 Regnbuehindebetændelse CVI 3 0,3 0,3 Hjernebetinget synsnedsættelse ROP 3 0,3 0,3 Kuvøse/iltbetinget nethindeskade Strabismus 3 0,3 0,3 Skelen Albinismus 2 0,2 0,2 Nedsat syn p.g.a albinisme (manglende farvepigment) Amblyopia Cerebralis 2 0,2 0,2 Hjernebetinget synsnedsættelse Dystrofia retinae cong 2 0,2 0,2 Nethindelidelse Amblyopia 1 0,1 0,1 Dovent øje, f.eks. som følge af skelen Keratitis 1 0,1 0,1 Betændelse i hornhinden Keratopati 1 0,1 0,1 Uklar hornhinde Andet 50 5,4 5,7 Uoplyst 15 1,6 1,7 Afventer 40 4,3 I alt ,7 I alt ecxl. afventer diagnose ,9 Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer over 17 år) Forskellige diagnoser påvirker synet forskelligt og kræver forskellig indsats. 18

19 Visus 2012 % fordeling ekskl. afventer Antal % af i alt lys - 1/ ,7 7,3 12,4 6,7 7,4 10,4 8,5 8,9 9,4 >1/60-3/ ,3 12,5 12,3 7,0 8,4 10,3 10,1 10,9 11,1 > 3/60-6/ ,7 22,9 20,9 19,5 17,3 13,0 13,8 15,1 12,6 > 6/60-6/ ,0 42,1 41,8 51,2 39,3 36,3 34,9 33,3 34,5 > 6/ ,0 13,7 7,8 9,1 11,5 27,0 30,1 29,1 30,2 Uoplyst 19 2,1 1,4 4,8 6,5 16,1 3,0 2,7 2,7 2,2 Afventer 66 7,2 I alt ,0 99,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,1 100,0 100,0 Fordeling af henvendelser på visus (synsstyrke) (personer over 17 år) Antal personer der har modtaget IT-assistance IT-assistancer Kurven viser udviklingen i antallet af personer, der har modtaget assistance vedr. IT. Dette kan være ydelser i form af udredning/bevilling, teknisk support eller undervisning m.v. samt forskellige kombinationer af disse. Mindre assistancer, der alene klares pr. telefon, er ikke talt med. Fælles optællinger (børn og voksne) Kommune Befolkningsantal Antal registrerede synshæmmede Synshæmmede: %-del af Befolkning 65 år og derover: %-del af befolkning Faxe ,65 % 19,17 % Guldborgsund ,10 % 23,51 % Lolland ,28 % 25,34 % Næstved ,82 % 18,67 % Vordingborg ,00 % 23,21 % I alt ,97 % 21,72 % Demografi Det fremgår, at jo større andel af ældre, jo større andel vil der være af blinde og svagsynede. 19

20 % af målgruppen Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til personer. Synscentralen har pr kendskab til blinde og svagsynede personer = 97 % af den potentielle målgruppe. Aldersgruppe Antal % 0-6 år 26 2, år 78 7, år 27 2, år , år , år ,5 90 år og op ,5 I alt ,0 Antal blinde og svagsynede, der i 2012 har modtaget undervisning/assistance fra Synscentralen fordelt på alder Tallene er alene opgjort for de ydelser, der er leveret direkte af Synscentralen. Ansøgninger om proteser og ansøgninger fra eksterne optikere er ikke medregnet. Risikoen for at blive ramt af blindhed eller svagsynethed stiger med alderen. Øjenlidelse Imødekommet Afslået I alt 1. Uregelmæssig hornhinde Defekter i regnbuehinden Løs øjenlinse Smertende øjenlidelser Stærkt skæmmende øjenlidelser Sygdomsbetinget dobbeltsyn Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed Ekstreme optiske synsfejl Børn og unge registreret i synsregistret Andre medicinsk-optisk definerede Børn under 10 år, brillestyrke > Andre efter indstilling fra KCSØ 2 2 Varigt synshandicap Uoplyst I alt Ansøgninger fra ekstern optiker, der er behandlet i

21 38 års oversigt Småbørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen Soc. pæd. bistand, Refsnæsskolen Skolebørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen Børn optaget på Refsnæsskolen Voksne Nyhenvendelser Genhenvendelser Alle blinde og svagsynede Samlet antal forløb ekskl. Serviceloven * Samlet antal registreret Alene bevillinger i.h.t. Serviceloven (antal cpr.nr) Antal proteser Samlet antal forløb inkl. serviceloven Antal afviste Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser * Tallet i 85 er fra 86 21

22 Regnskab Regnskab og finansieringsmodel Synscentralens leverings- og suppleringsaftale bygger på forlods aftalte kriterier. Gennem disse aftaler beslutter kommunen sine ydelser på området. Aftalerne omhandler antal registrerede blinde og svagsynede i kommunen. Budgettet omhandler således det registrerede antal blinde og svagsynede på aftaletidspunktet. Herudover behandler Synscentralen ansøgninger i henhold til Medicinsk- optisk definerede varige øjenlidelser for personer, der ikke er svagsynede eller blinde, samt øjenproteser. Lov om social service: oversigt Hjælpemidler: Tildeling af optiske eller optikstøttende hjælpemidler samt særlige informationsteknologiske hjælpemidler foretages i henhold til Servicelovens 112 og 113. Serviceloven, hjælpemidler Briller og kontaktlinser 22 Regnskab *1) *1) *1) *1) Håndholdt optik CCTV *4) *5) Øjenproteser Statens Øjenklinik Øvrige hjælpemidler Optiske hjælpemidler i alt ,440 IT 112 (tidligere 97) IT 113 (tidligere 98) Service & rep *2) *2) *2) *2) 1 IT-hjælpemidler i alt Befordring Total *3) ,940 (beløb i 1000-kr) *1) I beløbet indgår udgifter til tolk. I 2008: kr. I 2009: kr. I 2010: 2000 kr. I 2011: 3000 kr. *2) Udgiften konteres under de respektive paragraffer (112 og 113). *3) Beløbet indeholder en difference ( kr) i.f.m. oprindelig budgetlægning. *4) Heri indgår indkøb for (tilbud) til anvendelse i *5) Heri indgår indkøb for (tilbud) til anvendelse i 2012

23 Budget 2012 (Leveringsaftale for 2012) Antal registrerede synshandicappede pr. 1. januar 2011 Drift Hjælpemidler Hjælpemidler skole Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg I alt Takster (beløb i 1000-kr): Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven. Regnskab 2012 Leveringsaftale Opgørelse på baggrund af 2012 Budget Forbrug Balance Synscentralen drift: hjælpemidler skole: Serviceloven Indtægt - suppleringsaftalen Mindreforbrug (beløb i 1000-kr) Forholdsmæssig returbetalingssats: 623,14 Fordelingsnøgle Mindreforbrug Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg 419 * I alt (beløb i kr) * Returbetaling til Vordingborg kommune er sket i henhold til budgetmæssige reguleringer. Suppleringsaftale 2012 Antal registrerede blinde og svagsynede pr ADL-hjælpemidler, digitale afspillere m.v. Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg (beløb i kr) Udover de konkrete indkøb af hjælpemidler, som det fremgår af ovenstående tabel, er der udlånt genbrugshjælpemidler til en samlet nyværdi af kr I alt 23

24 Bevilling af øjenproteser År Glas Acryl I alt Udgift Øjenproteser Hjælpemidler til blinde og svagsynede børn Hjælpemidler til børn samlet for alle 5 kommuner Kr. Nyindkøb Genbrug (opgjort i nyværdi) I alt

25 Regnskabsbemærkninger 2012 Hjælpemidler, Serviceloven Budget på dette område er et estimat, som udover briller og kontaktlinser, optikunderstøttende hjælpemidler, synsforstærkeranlæg (CCTV) og IT-baserede kommunikationsudstyr til blinde og svagsynede dækker hjælp til briller, kontaktlinser og proteser til personer med medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse. Sidstnævnte omhandler 14 specifikke diagnoseområder, som ikke alle medfører svagsynethed eller blindhed. På hjælpemiddelområdet betyder genbrugsordningen og stordriftsfordelene, at vi er i stand til at udnytte hjælpemidlerne til det yderste og dermed udskyde nyindkøb Her skal fremhæves, at alle fem kommuner indgår i denne genbrugsordning i et enkelt og smidigt koncept. Ikke mindst kommer dette til udtryk i suppleringsaftalen, hvor udgiften i 2012 var kr. I juni 2011 blev aftalerne med optikerne om levering af briller m.m. justeret, og det har bidraget til reduktion af udgifterne på området. Periode Beløb i kr Hjælpemidler, børneområdet Synshjælpemidler til skolebørn er karakteriseret ved at være få, men til tider ganske kostbare. Til en blind skolebegynder således mellem kr Beløbet kan svinge meget fra år til år, hvilket også fremgår af opgørelsen. Derfor indeholder leveringsaftalen på dette område og kun på dette en solidarisk, objektiv fastsættelse af beløb i forhold til antal indbyggere. Den samlede udgift for de fem kommuner var således i 2012 lavere end i de foregående år. Fokusområde i uddannelse og erhverv Aflønning af ekstern konsulent til varetagelse af dette område er sket over Synscentralens almindelige drift for så vidt angår Bevillingen fra Trygfonden til dette projekt på kr er givet i 2011, og er kommet til udbetaling i 2012, hvor projektet formelt er afsluttet. Beløbet dækker løn samt administration af hele projektet. Efter afslutningen af projektet resterer der konkrete opgaver, hvor bestyrelsen har vedtaget, at der fortsat aflønnes ekstern konsulent til opsamling af disse opgaver. ipad-projekt Dette projekt er omtalt i begyndelsen af denne årsrapport og Erindringsmøntsmidlernes Fond har bidraget til projektet med et samlet beløb på kr., hvoraf halvdelen er kommet til udbetaling i 2012, og den sidste halvdel kommer til udbetaling, når projektet afsluttes i

26 Virksomhedsgrundlag Synscentralen er kommunens ydelser til blinde og svagsynede i Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommune. Virksomhedsgrundlaget er indgåede leveringsaftaler. Organiseringen i det fælleskommunale koncept er: Bestyrelse med politisk udpegede repræsentanter for hvert byråd. Direktører/chefer i kommunerne/underskrivere. Faglig følgegruppe med repræsentanter for kommunernes sagsbehandlere. Synscentralens virksomhed beror på forlods aftalte kriterier og lovbundne ydelser. Den tværfaglige medarbejdergruppe med øjenlæge, optiker og synskonsulent sikrer dels, at betingelserne for tilskud i henhold til Lov om social ydelse 112 er opfyldt m.v. og dels, at det synsfaglige grundlag for rådgivning, vejledning og undervisning er i orden. Leveringsaftalerne sikrer, at Synscentralen på vegne af kommunen kan yde hurtig og effektiv hjælp til den blinde/svagsynede borger med et minimum af administration. Med bestyrelsen og følgegruppen sikrer vi os, at det sker i overensstemmelse med den enkelte kommunes serviceniveau. Leveringsaftale 2012 Aftalegrundlag: Aftalen omhandler alle aktuelle ydelser til blinde og svagsynede borgere i kommunen. Aftalen skal læses i sammenhæng med: Synscentralens Årsrapport 2010 (bilag), som indeholder Ydelseskatalog og Servicedeklaration. Lovgrundlag: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne, hvor der er parallelitet i forhold til kommunal forankring. Kapitel 6: Rådgivning og vejledning 11, stk.3. Taksten kan fastsættes som en årlig ydelse fra den enkelte kommune, hvis der aftales mellem regionsrådet og den pågældende kommunalbestyrelse. Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne. 7. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation til voksenspecialinstitutioner. 3. De fornødne læremidler, herunder undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, stilles gratis til rådighed for deltagerne, jf. lovens 4, stk. 2. Vedr. 3 drejer det sig i overvejende grad om optiske, optikunderstøttende samt computerbaserede hjælpemidler jf. Lov om social service 112 og 113, som også omfatter øjenproteser. Visitation: Synscentralen sikrer gennem visitation, at brugeren på baggrund af den øjenlægelige, optometriske og pædagogiske vurdering opfylder betingelserne for at modtage Kommunens/Synscentralens rådgivning, vejledning og undervisning og iværksætter disse tilbud på samme niveau som siden 2005 og indenfor tilsvarende økonomiske ramme. at brugeren er tilskudsberettiget jf. Lov om social service og foretager udlån af synshjælpemidler, der er tilskudsberettigede. Ved en samlet takst sikrer kommunerne, at Synscentralen på vegne af disse fortsat kan råde over de nødvendige synshjælpemidler, varetage genbrugsdepot og sikre indkøbsaftaler med leverandører, herunder samarbejdsaftaler med lokale optikere. 26

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 www.visus.dk. Årsrapport

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 www.visus.dk. Årsrapport Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 www.visus.dk Årsrapport 2010 Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune. 2 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet?

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? af PETER LEBECH forstander SYNSCENTRaLEN, VORDINGBORG Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? Det er en dyb personlig krise helt eller delvist at miste synet uanset alder. Denne artikel kan måske hjælpe

Læs mere

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

Indhentning af øjenlægeoplysninger. Ansøgningsskema til briller og kontaktlinser. Ansøgning til kommunen

Indhentning af øjenlægeoplysninger. Ansøgningsskema til briller og kontaktlinser. Ansøgning til kommunen Ansøgning om svagsynsoptik - en pjece til optikere 1 2 Denne pjece er tænkt som en hjælp til dig som optiker, når en borger ansøger om briller og kontaktlinser efter lov om social service 112, eller efter

Læs mere

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk. Årsrapport 2013

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk. Årsrapport 2013 Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 476 Vordingborg Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk Årsrapport 213 Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013 Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra Synscentralen Javel, men hvor dårligt skal synet være? 10 En undersøgelse fra Synscentralen i Vordingborg viser, at blandt ældre

Læs mere

Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog

Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog Blinde og svagsynede børn og unge 0 18+ år Ethvert barn, der konstateres at være blind eller svagsynet efter en bestemt definition (visus = 6/18 eller tilsvarende)

Læs mere

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk. Årsrapport 2013

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk. Årsrapport 2013 Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk Årsrapport 2013 Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen.

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 8 Offentligt Ørnevej 2 4873 Væggerløse. Til Folketingets Socialudvalg Kære damer og herrer, jeg tillader mig at henvende mig til Dem i håb om at kunne få et svar

Læs mere

Perspektiver. Målgruppe og lovgrundlag Forekomster Sagsgang Brændpunkter Struktur og økonomi. 1: Indhold

Perspektiver. Målgruppe og lovgrundlag Forekomster Sagsgang Brændpunkter Struktur og økonomi. 1: Indhold Perspektiver Målgruppe og lovgrundlag Forekomster Sagsgang Brændpunkter Struktur og økonomi : Indhold % af befolkningen har et synstab på 6/8 eller mindre på bedste øje og evt. med brug af brille. 230

Læs mere

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk. Årsrapport 2015

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk. Årsrapport 2015 Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk Årsrapport 2015 Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ansøgning om svagsynsoptik

Ansøgning om svagsynsoptik Ansøgning om svagsynsoptik 1 Kommunikationscentret Denne pjece er tænkt som en hjælp til dig som optiker, når en borger ansøger om briller og kontaktlinser efter lov om social service 112, samt efter Hjælpemiddelbekendtgørelsen

Læs mere

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Tilbud til børn med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med synsnedsættelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid Hvad ser mit barn? Synsnedsættelse hos børn Denne pjece henvender sig først og fremmest til forældre til børn med synsnedsættelse. Det er imidlertid også vores håb, at den vil blive læst af professionelle,

Læs mere

Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr af 23/12/2012

Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr af 23/12/2012 Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr. 1432 af 23/12/2012 Hjælpemidler m.v. Kapitel 21 Hjælpemidler, boligindretning og befordring Hjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Tilbud til voksne med synsnedsættelser

Tilbud til voksne med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til voksne med synsnedsættelser 1 2 Hvem er vi? Synsafdelingen består af syv synskonsulenter og to optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område

Læs mere

Hvem henvender vi os til?

Hvem henvender vi os til? 1 Hvem er vi? SYN Synsafdelingen består af 5 synskonsulenter og 2 optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område samt special og svagsynsoptiske område. Hvem henvender vi os

Læs mere

1 Afprøvning af hjælpemidler og forbrugsgoder til svagsynede og blinde

1 Afprøvning af hjælpemidler og forbrugsgoder til svagsynede og blinde Beskrivelse af konkrete ydelser på synsområdet 1 Afprøvning af hjælpemidler og forbrugsgoder til svagsynede og blinde Målgruppe Svagsynede og blinde borgere, der på grund af væsentligt nedsat syn har vanskeligt

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn!

Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn! Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn! Men hvad er kontrastsyn? Og kan nedsat kontrastsyn afhjælpes? Henrik Holton Optiker, f.a.a.o. Synscentralen Vordingborg Måling at øjets kontrastevne

Læs mere

Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis. Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012

Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis. Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012 Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012 Henrik Holton 2012 Normalt syn Nedsat kontrastsyn Kontraster i hverdagen Trappe set nedefra Samme

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Rapport. Blinde og svagsynede i relation til arbejdsmarkedet i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune

Rapport. Blinde og svagsynede i relation til arbejdsmarkedet i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune Rapport Blinde og svagsynede i relation til arbejdsmarkedet i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune Synscentralen i Vordingborg 2012 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indledning og

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Kontrakt Specialundervisning og specialrådgivning m.v. til personer med tale-, høre-, syns- og mobilitetsvanskeligheder

Kontrakt Specialundervisning og specialrådgivning m.v. til personer med tale-, høre-, syns- og mobilitetsvanskeligheder Region Syddanmark 05. oktober 2012 Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Rytterkasernen 17, 5000 Odense C. Kontrakt 2013 Specialundervisning og specialrådgivning m.v. til personer med tale-, høre-,

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. E F TE SR N ÆS SYN S Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere TER RE F SN Efterskolen på Refsnæs C EN RSKOL E Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

AFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver

AFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver Figur 1 Snit i hornhinden Nedkrænget hornhinde Uklar linse Johnnie Jørgensen Optometrist Husum Special Optik Illustrationer: Mediafarm Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver AFAKE på et øje, straffes økonomisk?

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Synscentralen - Vordingborg

Synscentralen - Vordingborg Synscentralen - Vordingborg August 2014 Synscentralen har indgået følgende aftale med et antal optikere i de 5 kommuner, som Synscentralen har leveringsaftaler med: Prisaftale / indkøbsaftale vedr. synshjælpemidler

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 www.visus.dk. Årsrapport

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 www.visus.dk. Årsrapport Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 www.visus.dk Årsrapport 2009 Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune. Forord

Læs mere

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 www.visus.dk. Årsrapport 2007

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 www.visus.dk. Årsrapport 2007 Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 www.visus.dk Årsrapport 2007 Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune. Det

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom.

Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Synscentralen Storstrøms Amt Januar 2006 Baggrund Mange psykisk udviklingshæmmede

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015 9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Kvalitetsstandarder på høreområdet 2013

Kvalitetsstandarder på høreområdet 2013 Kvalitetsstandarder på høreområdet 2013 Høreapparater undervisning - instruktion Hovedområde Høreapparater undervisning instruktion Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ydelsestype Lov om Social Service 112 Høreapparater

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

IT Cafe for ældre, blinde og svagtseende borgere på Fyn. Afsluttende rapport

IT Cafe for ældre, blinde og svagtseende borgere på Fyn. Afsluttende rapport IT Cafe for ældre, blinde og svagtseende borgere på Fyn Afsluttende rapport 1 Med økonomisk støtte fra Ensomme Gamles Værn (EGV) har IT afdelingen ved Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Syn,

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Synsregisteret Årsberetning 2012

Synsregisteret Årsberetning 2012 April 212 Kennedy Centrets Øjenklinik Synsregisteret Årsberetning 212 Kennedy Centret er en del af Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Indledning Synsregisteret har eksisteret siden særforsorgens udlægning

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Udkast til kontrakt 2009. Specialundervisning og specialrådgivning m.v. til personer med tale-, høre-, syns- og mobilitetsvanskeligheder

Udkast til kontrakt 2009. Specialundervisning og specialrådgivning m.v. til personer med tale-, høre-, syns- og mobilitetsvanskeligheder Region Syddanmark 8. september 2008 Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Rytterkasernen 17, 5000 Odense C. Udkast til kontrakt 2009 Specialundervisning og specialrådgivning m.v. til personer

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

STU på Synscenter Refsnæs

STU på Synscenter Refsnæs Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere STU på Synscenter Refsnæs For unge blinde eller svagsynede Derfor! STU på Synscenter Refsnæs Indholdsfortegnelse Et STU-tilbud med syn på side 3 Formålet

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er? Hvem får? Symptomer på Hvad skyldes? Hvornår skal man opereres? Operation for Efter operationen Efterstær Hvem opererer?

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 1-2014 Indholdsfortegnelse FAKTAARK... 1 DIGITAL POST... 1 fra det offentlige... 1 til... 1 BORGERNE... 1 VERSION 1-2014... 1 DIGITAL POST

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Specialrådgivning og arbejdsredskaber... 35 297 Voksne med synshandicap i erhverv, specialrådgivning og indretning af arbejdsplads...

Specialrådgivning og arbejdsredskaber... 35 297 Voksne med synshandicap i erhverv, specialrådgivning og indretning af arbejdsplads... B 3 Indhold Indledning... 4 Rammeaftalen for 2015 og Visitationsaftalen... 4 Bilaterale aftaler... 4 2BUændret timetakst... 4 Dialog og samarbejde på tværs... 5 Individuelle forløb... 5 Det faglige fokus

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Notat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 50.56 Sundhed- og Forebyggelse

Notat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 50.56 Sundhed- og Forebyggelse SOCIAL OG SUNDHED Dato: 14. oktober 215 Notat Tlf. dir.: 4477 3288 E-mail: slo@balk.dk Kontakt: Susanne Lorentsen Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 5.56 Sundhed- og Forebyggelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Notat vedrørende kontrakt 2013 mellem de fynske kommuner og Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS)

Notat vedrørende kontrakt 2013 mellem de fynske kommuner og Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) Region Syddanmark 27. april 2012 Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Notat vedrørende kontrakt 2013 mellem de fynske kommuner og Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) 1. Indledning.

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Lov om specialundervisning

Lov om specialundervisning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om specialundervisning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål At afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagernes handicap (kompenserende specialundervisning).

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske funktionsevne

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT. Vurdering af hjemtagelse af tilbud fra Center for rehabilitering og specialrådgivning (CRS) Sidst revideret 20-02-2015

BAGGRUNDSNOTAT. Vurdering af hjemtagelse af tilbud fra Center for rehabilitering og specialrådgivning (CRS) Sidst revideret 20-02-2015 Sidst revideret 20-02-2015 Svendborg Kommune Social og Sundhed Myndighedsafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Telefon: 62 23 30 00 socmyn@svendborg.dk www.svendborg.dk BAGGRUNDSNOTAT Vurdering af hjemtagelse

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard For Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Byrådet den xxx

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard For Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Byrådet den xxx Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard For Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Byrådet den xxx Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Årsrapport 2012. Holbæk Kommune

Årsrapport 2012. Holbæk Kommune Årsrapport 2012 Holbæk Kommune CSU-Slagelse Norgesvej 14 4200 Slagelse Tlf. 58 57 57 60 csu-slagelse@slagelse.dk www.csu-slagelse.dk Indholdsfortegnelse 4 Indledning 5 Indbyggertal - Vestsjælland 6 Høreafdelingen

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS

Læs mere

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Ishøj Kommune 1 Vi er glade for, at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard på området for genanvendelige

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103

KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103 KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Indhold. Indledning 4

Indhold. Indledning 4 2 Indledning 4 Udredninger på børneområdet... 6 105 Udredning af synsnedsættelse hos børn... 6 101-106 Udredning af behov for kommunikationshjælpemidler til børn... 7 Børn med synsvanskeligheder... 8 Basispakker...

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

INDHOLD. Rød = Udgår, men kan tilkøbes

INDHOLD. Rød = Udgår, men kan tilkøbes SYNSAFDELINGEN Ydelseskatalog 2012 INDHOLD S 1 Rådgivning og vejledning af borgere over 18 år, der har en alvorlig synsnedsættelse... 3 S 2 Rådgivning og vejledning samt specialrådgivning for borgere med

Læs mere