Vi er de mest innovative på vores felt. Cathrine og Christian er vilde med it-teknologi:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi er de mest innovative på vores felt. Cathrine og Christian er vilde med it-teknologi:"

Transkript

1 Nr Vi er de mest innovative på vores felt Cathrine og Christian er vilde med it-teknologi: t Suh fortæller om identitet og job side 8 Louise er nyuddannet, ny i jobbet og i rollen som mor side 10 Karsten er SOSU: Mand nok til et kvindejob side 14 Chikane kunne ikke vælte Aase side 21 TEMA KØN OG IDENTITET SIDE 8-15

2 Kristelig Fagbevægelse Klokhøjen Aarhus N Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Jonas Norgaard Mortensen tlf: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer fem gange om året. Krifa Magasinet 2/2013 er udgivet 9. april Næste nummer udkommer 18. juni Forside: Cathrine Andersen og Christian Rasmussen Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Den lille forskel Er mænd tøsedrenge, hvis de arbejder i et fag, hvor der er flest kvinder? Kan en kvindelig mekaniker være for mandig? Er der mere mand over nogle fag, mens andre er forbeholdt kvinder? Kan vi ikke bare være dem, vi er og få den uddannelse og det job, vi gerne vil have uden hensyn til vores køn? I dette magasin stiller vi skarpt på køn og identitet på arbejdsmarkedet. Mød Karsten, der fortæller, hvorfor han skiftede en travl tilværelse som salgschef ud med et job som social- og sundhedshjælper. Kom med på besøg hos en psykolog, der kikker bag det, der former vores identitet som mand og kvinde. Læs en kønsforskers bud på, hvorfor vi stadig har et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Passer det, at piger er klogere end drenge, og derfor nu får de højeste uddannelser. Derudover kan du i magasinet læse om Jan, der kom fem timer for sent med en lægeerklæring og blev bortvist fra sit arbejde. Oplever du, at din chef er på nakken af dig, giver Krifas jobtrivselskonsulenter dig gode råd. Vi fortæller også, hvorfor det stadig er vigtigt at kæmpe for retten til frit at vælge fagforening. God læselyst Jonas Norgaard Mortensen Ansvarshavende redaktør KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Formand Søren Fibiger Olesen Mobil: ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE Klokhøjen 4,8200 Aarhus N ØVRIGE KUNDETILBUD KRIFA JURA KRIFA FORSIKRING KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER BALLERUP...Energivej 15, Ballerup BORNHOLM...Store Torv, 15A, 1. sal, 3700 Rønne BRØNDBY... Sdr. Ringvej 35A, Brøndby ESBJERG...Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN...Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ HERNING...Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD...Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK...Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING...Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED...Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS...Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE...Ro's Torv 53, Roskilde SØNDERJYLLAND...Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED...Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG...Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg AARHUS...Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N

3 VI LEVER VORES DRØM Unge nyuddannede har succes. For de er ikke bange for at lave fejl og tage chancer. DIN IDENTITET SMITTER AF PÅ JOBBET For vi ønsker anerkendelse og at være værdifulde. HVERDAGEN ER ANDERLEDES END DRØMMENE Som nyuddannet, ny i jobbet og i rollen som mor, føler Louise sig to skridt bag mændene. HAR DU CHEFEN PÅ NAKKEN? Mange bliver stressede af dårlig ledelse. Få hjælp af Krifas jobtrivselskonsulenter. CHIKANE KUNNE IKKE VÆLTE AASE Hun oplevede fagforeningspres i 70 erne og er oprørt over at det stadig findes. JURA PÅ JOBBET Må din arbejdsgiver bestemme, hvad du laver i din fritid? MAND I KVINDEJOB KARSTEN SKIFTEDE JOB FRA BUTIKSCHEF TIL SOSU-HJÆLPER. SIDE14

4 UNGE IVÆRKSÆTTERE Vi lever vores drøm ud Tekst: Lars Stig Madsen, Foto: Highlight 4 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

5 UNGE IVÆRKSÆTTERE De er unge ge, ny udda dann ed e og vi lde me d it-t -tek ekno logi. Og så er de ikk kke bang nge for at lav e fe jl og tage cha hanc er. I dag kan de leve af den netba sere rede fildel in gs-tje jene ste, de lanc ncered ede fo r halv andet år sid iden, og som ha r br ug ere i 140 land nde. Mød fo lken ene ba g Ca nvasdr Drop opr. Top 100 Canv nvas Dr op r har vund et en pris hos IBM, er nomi nere t ti l e-ha hand elsp spri sen i Da nmar ark og nom omin iner et til at væ re i to p bl andt de mest inn nnov ativ ive vi rkso mh eder er i hel e verd rden en. 28-årige Christian Rasmussen er den ene part af virksomheden CanvasDropr. Sammen med 25-årige Cathrine Andersen driver han et site på nettet, et virtuelt møderum og samarbejdsværktøj, hvor kreative medarbejdere i virksomheder rundt om i verden kan logge sig på og samarbejde om visuelle elementer som for eksempel billeder og videoer. Butikken uden varer Da alt foregår på nettet, skal man lede længe efter salgsafdelingen og håndgribelige produkter hos CanvasDropr. Cathrine må forklare: - Billedligt talt er vores produkt ligesom at have et mødebord, hvor jeg for eksempel skubber et oplæg ind på bordet, så alle kan se det. Har jeg så lyst til at tegne en cirkel rundt om et bestemt område, kan jeg gøre det. En hurtig måde at udveksle forskellige visuelle ting på. For eksempel at danne sig et overblik over forskellige forsider på et katalog. En ide fødes Ideen til CanvasDropr fik Christian, da han var ved at være færdig med sin uddannelse som civilingeniør i softwareteknologi. - Jeg skulle udveksle nogle billeder med mine venner. Men der var ikke en smart måde at gøre det på. Derfor lavede jeg prototypen til det første program til CanvasDropr. Og det var i den forbindelse, at jeg mødtes med Cathrine, der er uddannet inden for international jura og økonomi. Vi fandt ud af, at vi ville lave en forretning ud af det. Ramt noget rigtigt Efter det har været i drift i knap halvandet år, kan Christian og Cathrine i dag tjene penge på deres produkt, der har brugere i 140 lande. - Det er svært at sige, hvad vi har ramt rigtigt. Men det handler meget om hurtigt at få en fornemmelse af en hjemmeside, om man kan lide den eller ikke. Førstehåndsindtrykket er det, der hænger fast, forklarer Christian og tilføjer, at de i dag har flere konkurrenter, der hurtigt kan kopiere opdateringerne på CanvasDropr. Men det giver ikke søvnløse nætter hos de to iværksættere. - Det giver os ekstra mod. Men heldigvis har det vist sig, at vi er de mest innovative inden for vores felt, kommer det målbevidst fra Cathrine. Og at der er noget om snakken, ses blandt andet af, at de har vundet en pris hos IBM, er nomineret til e-handelsprisen i Danmark og nomineret til at være i top-100 blandt de mest innovative virksomheder i hele verden. Supplerer hinanden Som forretningspartnere supplerer Cathrine og Christian hinanden. Christian fortæller: - Jeg har tidligere lavet it-programmer, hvor jeg bare sad og ventede og håbede på, at der kom nogle brugere. Men da Cathrines kompetencer kom ind i billedet, skete der noget. Hun viste, at der kunne være en anden tilgang til at få et produkt ud. Og deres metode til at få Canvas- Dropr ud på var utraditionel. Kort efter de var færdige med deres uddannelser, tog de 14 dage til Asien for at dele nøgleringe ud på gader og universiteter. Det skabte en masse omtale, og i løbet af de næste uger havde CanvasDropr brugere i 30 lande. At turde satse og få succes For at nå så langt, som de to iværksættere er kommet, skal man turde satse. Christian fortæller: - Det har ikke været mit ypperste (fortsættes næste side) APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 5

6 UNGE IVÆRKSÆTTERE Efter CanvasDropr har været i drift i knap halvandet år, kan Christian Rasmussen og Cathrine Andersen i dag tjene penge på deres produkt, der har brugere i 140 lande. (fortsat fra forrige side) mål at komme til at leve af det. Mit mål har været at kunne have frihed. Men vi havde ikke fået succes, hvis vi havde været bange for at prøve. Cathrine indskyder, at de ikke var nervøse for at tage det første skridt. - Folk så, at vi mente det, og var imponerede. Vi gik ind i det med liv og sjæl og brugte en masse tid på produktet, der nærmest er vores hobby. For interessen har været større end ønsket om at tjene penge. Ud over et kontor i Danmark har de to iværksættere også et i New York, da mange af deres kunder er i USA. Og drømmen er at tage derover. - Det er ikke for at stikke af. Danmark er et udmærket land at være it-iværksætter i, pointerer Christian, der tidligere har være it-konsulent. - Det kommer jeg aldrig til igen. For jeg har en frihed nu, hvor jeg bliver belønnet, når jeg lægger nogle kræfter i det. Jeg kan mærke det rush, jeg får, når vi for eksempel får 1000 brugere på en time. De følelser, havde jeg ikke i de år, jeg arbejdede som traditionel konsulent. Mand og kvinde De to er gode venner og forretningspartnere, og der er visse fordele ved at være begge køn i en it-virksomhed. - Når folk opdager, at vi er et makkerpar, synes de, at det er interessant, at der er en pige med. Jeg har det fint i en it-verden, hvor der er flest mænd. Jeg oplever ikke, at de ser mig som pige, men mere de kvalifikationer, jeg har, siger Cathrine. - Cathrine og jeg har en god kemi, hvor der både er plads til indfølingsevne og handlekraft. Vi går ofte på kompromis. Havde vi været to mænd, kunne vi måske mere slås om, hvem der skulle bestemme. Gode råd til at komme i gang fra Cathrine og Christian Lær de rigtige mennesker at kende, så de kan hjælpe dig videre i den branche, du gerne vil ind i. Glem skolen og alt, hvad du har lært. Lad det ikke styre dig, men hav den teoretiske viden i baghovedet. Så er der plads til at være innovativ. Brug ikke to år på for eksempel at udvikle et it-produkt, som der måske ikke er nogen, der vil bruge. Læg det ud. Inddrag brugerne. Få dem med til at præge udviklingen, så de bliver ambassadører for det. 6 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

7 Friheden i fremgang, men synspu n kt kr fa Af: Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse Har det været syv fede år de syv år, der er gået, siden eksklusivaftalerne blev gjort ulovlige i foråret 2006? Både ja og nej, for færre bliver udsat for fagforeningspres, men nogle bliver det stadigvæk. Da eksklusivaftalerne stadig var lovlige, følte hver femte lønmodtager sig presset til at være med i en bestemt fagforening. Det er nu faldet til, at det er hver syvende. Men det svarer faktisk til personer. Det er mange og for mange. Det er en menneskeret frit at kunne vælge, hvilke foreninger også fagforeninger man vil være med i, og hvilke man ikke vil være med i. Menneskerettigheder er fundamentale og skal ikke blot gælde for så mange som muligt. De skal gælde for alle. Og hvis ikke de gør det, er det et problem. kan se frem til at blive fyret, hvis ikke man er med i bestemt fagforening. Det er fagforeningspres, når valg af fagforening betyder, at man får mindre i ny løn end kolleger i en anden fagforening. Det er konkrete problemer for konkrete mennesker. Det er uacceptabelt. Frihedskampen fortsætter Fagforeningsfriheden har bredt sig. Men den er ikke helt udbredt endnu. Derfor fortsætter vi frihedskampen. Vi mener, at næste skridt kan være en udvidelse af forskelsbehandlingsloven. Nu forbyder den diskriminering på grund af alder, race, tro, politisk overbevisning osv. Vi mener, den skal udvides til også at forbyde Fagforeningsfriheden har bredt sig. Men den er ikke helt udbredt endnu. Derfor fortsætter vi frihedskampen. Mobbes og diskrimineres Fagforeningspresset sker på forskellige måder. Det er fagforeningspres, når en tillidsrepræsentant er med til en jobsamtale og direkte eller indirekte siger, at man ikke skal regne med at få jobbet, hvis ikke man er med i den rigtige fagforening. Det er fagforeningspres, når kolleger beslutter at fryse en kollega ud, fordi han eller hun har valgt en anden fagforening end dem. Det er fagforeningspres, når en tillidsrepræsentant truer med, at man diskriminering på grund af valg af fagforening. Det forslag skal Folketinget tage stilling til i den kommende tid, for de konservative har netop foreslået, at forskelsbehandlingsloven også kommer til at forbyde fagforeningsdiskriminering. Det vil give os endnu et juridisk værktøj til at forsvare vores kunder. Men vi står heller ikke tomhændet nu. Så kontakt os, hvis du udsættes for fagforeningspres, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dig. APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 7

8 TEMA KØN OG IDENTITET Suh Jacobsen Cand.psych. fra Københavns Universitet, 2000 Privatpraktiserende psykolog siden 2005 Brevkasseredaktør på Ugeavisen "Udfordringen" Kursusleder og foredragsholder Skal du snakke med min mor? spørger den lille dreng, der lukker op. Suh Jacobsen kommer og byder velkommen. Hun er psykolog og har sin praksis i sit hjem. Et par krus kaffe kommer frem. Og snakken kan begynde. Lille spejl på væggen der Hvordan er jeg egentlig blevet til den, jeg er. Hjælpsom, stræbsom eller noget midtimellem. En psykolog kommer med et bud på, hvad der er med til at forme vores identitet. Tekst og foto: Lars Stig Madsen, Mange facetter - Det interessante i mit arbejde er at hjælpe mennesker til at forstå de mange forskellige facetter, en problemstilling eller et emne har, indleder Suh Jacobsen og tilføjer: - Hvordan vores identitet er skruet sammen, har også mange facetter. Ifølge Suh Jacobsen er noget af det, der former vores identitet, hvordan vi er vokset op, og hvilke rollemodeller vi havde som børn og unge. - Familien repræsenterer i opvæksten på en måde også verdenen udenfor. Fars og mors relationer til familie, venner, naboer og læreren i skolen bliver en rollemodel for, hvordan man gør. - De indtryk tager de unge med, når de skal ud i verden. Det danner bund for vores identitet. Vi kan for eksempel være grundlæggende mistænkelige over for andre. Eller vi kan være åbne og tillidsfulde alt efter, hvordan vi oplevede vores forældre var. Hjemmet på godt og ondt Børn bliver også præget af de medarbejdere, der er i institution og skole. Men basen er stadig hos deres forældre. - Børn tager deres fortællinger og oplevelser med hjem for at blive vur- 8 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

9 KØN OG IDENTITET TEMA I teorien er det ret simpelt. For det handler om, at vi ønsker anerkendelse og at være værdifulde. deret: Var det her godt eller skidt? Ens opvækst kan også blive præget af en ulykke, for eksempel at man mister en bror eller søster. Om man kommer styrket ud af en sådan krise eller ej, kommer an på, hvordan man gennemlever den. Og det afhænger af, hvilke ressourcer det nære miljø byder på. - Vores biologi kan lægge nogle dispositioner i os, for eksempel at være særlig følsom eller at have nemmere ved at blive depressiv. I ordet disponeret ligger der, at det ikke nødvendigvis bryder ud, hvis vi har optimale rammer. - Det tankevækkende er, at uanset om vi har haft dårlige eller gode oplevelser i opvæksten, er det typisk de mønstre, vi tager med os, hvad enten vi vil det eller ej. På godt og ondt. Rollen på jobbet Ens identitet smitter også af på den måde, man er på jobbet på. Det handler om, at vi ønsker anerkendelse og at være værdifulde. - Vi er bange for at blive afvist. Det stammer ofte helt tilbage fra barndommen. For i løbet af opvæksten finder vi ud af, hvad det er, der gør, at folk synes om os. At mor bliver glad, og far roser mig. Meget af det er også med til at præge de valg, vi tager i forhold til for eksempel uddannelse, og hvilke ting vi fokuserer på. - Hvis piger kan lide at blive rost og anerkendt, når de er yndige og tager sig af deres små søskende, så vil de måske primært forfølge de feminine værdier og omsorgsrollen og vælge at blive for eksempel sygeplejerske. I anerkendelsen ligger også en personlig gevinst: Jeg bliver tilfreds med den, jeg er, når jeg yder omsorg for andre, fordi jeg forbinder det med anerkendelse. - På samme måde for mange drenge, når de bliver rost for at løbe stærkt og vise styrke. De får oplevelsen af, at det er rart, når de forfølger de maskuline værdier. Så kan det være, de vælger at blive brandmand eller politibetjent. Gør det, du har det godt med Men hvad så med piger, der får ros for at være maskuline, og drenge for at være mere feminine og omsorgsfulde? - Det vigtigste er, at vi gør noget, vi har det godt med at gøre. Men det kan også komme til at låse os fast. Hvis en kvinde får meget anerkendelse for at være en drengepige, kan hun have det svært med de feminine sider af sig selv. For eksempel har nogle kvinder svært ved at bede om hjælp eller at være sårbare af samme grund. - Når alt kommer til alt, er det i virkeligheden lige meget, om man er en maskulin kvinde eller en feminin mand eller omvendt. Det handler om, at du skal kunne se dig selv i spejlet og være tilfreds med den, du er, og ikke prøve at være den, som andre måske fortæller, at du burde være! - Det er o.k. at udforske de forskellige sider af os selv. Kvinder kan være ekstremt handlekraftige, ligesom mænd kan være enormt følelsesmæssigt intelligente. Men samfundet halter stadig bagefter med at anerkende dette. Her bliver der i stedet ofte henvist til stereotyper på, hvordan rigtige kvinder og rigtige mænd skal være. For det sælger: Det handler om at skabe et kunstigt behov hos forbrugeren, så vi er villige til at bruge penge på at se ud og være på en bestemt måde. Angsten for ikke at være attråværdig og værdsat kan få os til at gøre næsten hvad som helst for at udfylde rollen, som andre har udstukket som den perfekte. Og det er rigtig skidt. Vi skal supplere hinanden - Det feminine og maskuline skal supplere hinanden. Vi skal holde op med at være bange for konkurrencen. Vi bør stræbe efter et samfund og et menneskesyn, hvor vi kikker efter fordelene ved det, de andre har, og ikke føler os truede og bange. Så vil meget være opnået i familierne, på arbejdspladserne og i samfundet som helhed. - Kønskampen om, hvem der er bedst og klogest, burde ikke være der. Det er absurd at sammenligne mænd og kvinder, for vi er så forskellige. Se det som noget vidunderligt. Vi skal ikke lave kvinder om til mænd og mænd til kvinder, det ville være kedeligt. Hvis vi kunne komme derhen, hvor vi ser nuancerne Vor Herre har skabt os med, så ville det være fantastisk. Drengen i døren Samtalen med Suh Jacobsen er ved at være slut. På vej ud ser jeg igen husets søn. Han har besøg af en kammerat. De leger med tog og balloner. APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 9

10 TEMA KØN OG IDENTITET Hverdagen er ANDERLEDES end i drømmene Nyuddannet, ny i job og ny i rollen som mor. De nye kasketter gør det ikke lettere at jonglere mellem arbejdsliv og privatliv. For Louise Kristensen er det svært at leve op til idealerne, når hun samtidig føler, at hun er et skridt efter mændene. Tekst og foto: Line Højen Væggemose, Drømmen om en karriere, et lederjob inden hun fyldte 40 år og et hjem fuldt af overskud og glade børn har altid været der. Louise Kristensen har ambitioner for sit arbejdsliv. Det har hun også for sit familieliv, men det er svært at leve op til drømmene. - Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle køre karrieremæssigt med klatten, være et godt forbillede for mine børn og komme hjem fra karrierejobbet med overskud og positivitet. Nogle gange ser hverdagen bare anderledes ud, end den gjorde i drømmene. - Det er sådan, jeg gerne vil have det til at være. Men det kan være svært, og jeg har dage, hvor jeg ikke har det overskud, fortæller Louise. To skridt bagefter mændene Louise Kristensen er 31 år og blev færdiguddannet i mediekommunikation fra Aalborg Universitet i I mellemtiden har hun fået to børn og har søgt et hav af job uden at få en fast stilling. I dag er hun ansat i en midlertidig stilling i virksomheden innovisio. - I min jobsøgning har jeg en følelse af, at mænd i samme situation som mig er et skridt foran, fortæller Louise. - Det er en følelse af, at arbejdsgiveren automatisk tænker, at det er mig, der tager tjansen derhjemme og bliver hjemme hos børnene, når de er syge, siger Louise. Splittet mellem idealerne Louise oplever, at hun som kvinde står i en anden virkelighed end sin kæreste og måske mænd generelt. - Jeg har et andet idealbillede end min kæreste. Han har den holdning, at så længe børnene har det godt og er glade, er det ikke noget problem, at de er lang tid i institution. Jeg har konstant dårlig samvittighed. Uforudsigeligheden i hverdagen med børn kan godt være en udfordring, når man står som ny i et job og gerne vil vise, at man er værd at satse på. - Jeg synes for eksempel, det er hårdt, når børnene er syge. Jeg vil gerne være der for mine børn, men jeg vil jo også gerne passe mit arbejde. Her bliver jeg nødt til at træffe nogle beslutninger, som jeg helst ikke vil, siger Louise. Det kan være forvirrende at finde sit eget ståsted midt i idealerne, drømmene og holdningerne i samfundet. Hvad er det for et liv, jeg gerne vil leve? 10 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

11 KØN OG IDENTITET TEMA Kvindeligt forbillede - Det er vigtigt for mig at vise min datter, at man kan, hvad man vil, hvis man gør nok for det. Jeg vil gerne være et kvindeligt forbillede for hende, så hun ikke føler sig fastlåst i en bestemt rolle på grund af sit køn. Selv bliver Louise påvirket af en masse holdninger rundt omkring i samfundet og blandt veninder. - Som nybagt mor kan man i medierne læse om, hvor meget børnene har brug for deres mødre. Samtidig sidder jeg på den ene side med et billede af mig selv som karrierekvinde og på den anden side et idealbillede af mig selv på deltid med god tid til mine børn hver dag. - Mit mål er nok ikke et deltidsjob, men når det så er sagt, så vil jeg gerne sætte min karriere lidt på standby, mens jeg har små børn. De fleste dage i hvert fald, siger Louise. Råd fra jobrådgiverne Hvis du som kvinde føler, at du har din manglende erfaring og din titel som småbørnsmor imod dig, er her et par gode råd fra Simon Bang og Marianne Tinggaard, der rågiver kunder i Krifa i jobsøgning. Hvordan skal en kvinde gribe det an, hvis hun på forhånd føler, at hun er et skridt bagefter mandlige ansøgere alene på grund af sin rolle som småbørnsmor? - Hun skal fokusere på sine kompetencer. Er det de rigtige kompetencer til jobbet, skal hun fremhæve dem. Hvis hun kan møde krav om fleksibilitet i jobbet, skal hun fremhæve disse muligheder og nedtone formuleringer om, at hun ikke kan møde kravene. Mange kvinder lægger automatisk et familiefokus fra begyndelsen af deres ansøgninger. Flyt fokus selvom familien og børnene er vigtige, skal man iscenesætte sig selv som arbejdskraft frem for familiemenneske. Hvis en yngre kvinde får spørgsmålet: Hvad tænker du om at varetage dette ret krævende job, når du har små børn?, hvad vil du så opfordre hende til at svare? - Hun skal overveje med sig selv, hvor fleksibel hun egentlig er. Derefter svare arbejdsgiver ud fra de muligheder, hun har for at være fleksibel. Hvis man som ansøger virkelig er hooked på jobbet og forstår, hvad det kræver, så kan man for det meste også finde nogle løsninger. Hvis man som nyuddannet og jobsøgende kvinde er ramt af håbløshed i forhold til at finde et job, hvad skal man så gøre? - Vikariater og praktik er en mulighed for at få foden indenfor, når man er nyuddannet. Herved får man chancen for at vise, hvem man er, og komme i betragtning til et fast job. Ansøgninger bør ikke stå alene, men kombineres med kontakter til netværk og direkte kontakt til arbejdsgivere. Det giver mulighed for at blive valgt ud fra personlighed og kompetencer frem for alder og køn. Ring på og få en aftale med en af Krifas jobrådgivere eller book en karrieresamtale på krifa.dk/fs/karriere. APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 11

12 TEMA KØN OG IDENTITET Det kønsopdelte arbejdsmarked Det danske arbejdsmarked er ekstremt kønsopdelt. Men vi kunne få meget ud af at udnytte forskellene mellem kønnene i stedet for at se dem som en trussel, mener Karen Sjørup, der er forsker på Roskilde Universitetscenter. Tekst: Lars Stig Madsen, Foto: Shutterstock Ifølge Karen Sjørup er det historisk betinget, at det danske arbejdsmarked er ekstremt kønsopdelt, hvor de fleste mænd er ansat i den private sektor, og flertallet af kvinder er ansat i den offentlige sektor. - Det skyldes den måde, vores velfærdsstat udviklede sig på, da kvinderne søgte ud på arbejdsmarkedet. Det var ikke en naturgiven ting. Men det var typisk for den generation, at kvinderne uddannede sig som sygeplejersker og socialrådgivere. En arbejdskultur til forskel Der ligger også forskellige arbejdskulturer bag forskellene kønnene imellem. - Mænd er generelt mere risikovillige og aggressive i forhold til, hvordan de tackler deres karriere og lønfastsættelse. Kvinder tænker mere, at de er dækket af overenskomsten og derfor ikke fortæller, hvor gode de er. Gennem arbejdstidsstudier har Karen Sjørup undersøgt, at familievenlige arbejdstider typisk bliver brugt af kvinder. - Kvinder lægger vægt på at være hjemme ved barnets fødselsdag, hvor manden ikke har tid til at komme før et bestemt klokkeslæt. Mænd har ofte højere fleksibilitet i arbejdet. Men modsat kvinder bruger de fleksibiliteten til at arbejde mere, få fryns eller konkurrencefordele. Men sjældent til mere tid derhjemme. Undersøgelser viser, at kvinder har tilbøjelighed til at lave det, der skal laves i familien på et bestemt tidspunkt. Mens mænd typisk bringer børnene i institution, fordi de kan gøre det på vej til arbejde, er det kvinderne, der henter børnene. - Kvinder, der skal nå meget og har en høj uddannelse, har også nogle selvkontrollerende normer, der siger, at børn ikke har godt af at være i en daginstitution længere end til kl , påpeger Karen Sjørup. Køn på arbejdspladsen Selvom vi gerne vil lægge vores seksualitet derhjemme, så tager vi den med ud på arbejdsmarkedet. Vi performer vores køn gennem vores arbejde. For der er ikke mange af os, der har lyst til at blive kaldt mandekvinder eller det modsatte. - De fleste kønsforskere betragter alt, der ligner kønsforskelle, som noget socialt konstrueret. Vi gør det med det tøj, vi tager på, og den måde, vi omgås hinanden på. Man søger ind i kønskulturer, hvor man forstærker opfattelsen af sit køn. Det handler om, at vi laver nogle stereotyper, som kvinder og mænd. Vi føler tryghed og genkendelighed i det. Drengene mod pigerne Kvinder har foretaget en lang rejse i forhold til deres mødres generation. Og de har i dag større magt i civilsamfundet. - Men vi bygger stadig en kønsopdeling op, bare på et nyt niveau. Når kvinder kommer i ledelsen, kommer de typisk i HR-funktioner eller kommunikationsfunktioner. For kvinder regnes for at være de bløde, og mænd de hårde, der er økonomi- og strategiorienterede. Statistikken siger, at der i ingeniørfagene er et flertal af mænd. Blandt fag inden for samfundsvidenskab er der næsten ligestilling, mens der er flest mænd i de økonomiske dele og flest kvinder i de sociologagtige samfundsfag. Tidligere havde det at være læge og præst høj status blandt mænd. Men i begyndelsen af industrialiseringen blev ingeniørfaget idealet. - Mange drenge søger også ind i håndværksfag. Før finanskrisen kunne en rask mand med en 9. klasses eksamen eller relativt let komme ind i et håndværk. Det kan man ikke længere, og det skaber store nederlag blandt drengene. Karen Sjørup konstaterer, at man har en tendens til at overdrive, hvor meget pigerne har flyttet sig i forhold til drengene. 12 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

13 KØN OG IDENTITET TEMA - For eksempel er der på uddannelsen til folkeskolelærer 4600 mænd og 7800 kvinder. Typisk er der en overvægt af kvinder inden for fag, hvor man skal have et højt gennemsnit for at komme ind som for eksempel lægestudiet, hvor en tredjedel er mænd. På de videregående uddannelser er der i gennemsnit 40 procent mænd. Ulighederne Karen Sjørup påpeger, at lønnen i mandefag er væsentligt højere end lønnen i kvindefag. - For eksempel får en tømrer med en erhvervsuddannelse højere løn end sygeplejersker, der har en længere uddannelse. Mænd er også bedre til at få løntillæg. Mange mænd har den opfattelse, at de skal kunne forsørge kvinderne, selv om kvinden i en tredjedel af alle familier tjener mere end manden. - Det er også paradoksalt, at for "Det kunne være skønt, hvis vi udnyttede forskelligheder kønnene imellem og ikke så dem som en trussel." eksempel støj og belastninger behandles forskelligt i mande- og kvindefag. En pædagog skal holde til et højt støjniveau i en institution, mens det samme støjniveau i en industrivirksomhed ikke accepteres. Hjemmehjælpere, der har store fysiske belastninger hos ældre borgere, bliver der ikke taget hånd om på samme måde som for eksempel fysiske belastninger hos renovationsarbejdere. Visionen for fremtiden Karen Sjørup har en vision for fremtidens arbejdsmarked. - Jeg håber, at arbejdsmarkedet på alle måder bliver mere mangfoldigt. Tænk, hvis der for eksempel var en sort mandlig plejer, der spillede og dansede med de gamle på plejehjemmet. Det kunne være skønt, hvis vi udnyttede forskelligheder kønnene imellem og ikke så dem som en trussel. Det ville vi få en masse ud af. Karen Sjørup Har arbejdet med køn og arbejdsmarked de seneste 30 år. Underviser på RUC i socialvidenskab. Lavet undersøgelser omkring tidsforbrug i familie og arbejde. Været med i Lønkommissionen. Er med i flere EU-projekter om køn og arbejdsmarked. - De fleste kønsforskere betragter kønsforskelle, som noget socialt konstrueret. Noget, vi gør med det tøj, vi tager på, og den måde, vi omgås hinanden på, siger Karen Sjørup. APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 13

14 TEMA KØN OG IDENTITET "Måske er mænds forfængelighed for fin til den slags arbejde. Man kan sagtens stå og være beskidt med en hammer, men det her er beskidt på en anden måde" Mange mænd vil nok være for forfængelige Han skiftede fra en travl tilværelse som butikschef til arbejdet som social- og sundhedshjælper. Karsten Bruun Gorritzen mener ikke, hans arbejde er særligt for kvinder. Alligevel tror han, de færreste mænd har, hvad der skal til Tekst: Anne Bjerregaard Bang, Foto: Highlight Der er oplevelsen med den 72-årige kvinde. En borger, der netop var blevet skilt fra sin mand og som ikke i hele sit liv havde kendt andre mænd. Hun syntes, det var mærkeligt, at det var Karsten, der var på arbejde den dag. Det plejede jo at være en dame, der kom. De satte sig ved spisebordet i hendes ældrebolig og talte sammen. Hun spillede lidt på sit klaver. De lærte lidt mere om hinanden. Faktisk gik al den tid, hjemmeplejen havde sat af, til den snak ved spisebordet. Men inden Karsten gik, fik han lov til at give hende det bad, han var kommet for. Fra salg til sosu Karsten Bruun Gorritzen er 39 år og nyuddannet social- og sundhedshjælper. Det er ikke meget mere end et år siden, at han eftertrykkeligt skiftede spor fra en stressende arbejdsdag som butikschef i først en hvidevareforretning og siden et køkkenfirma og over i den offentlige sundhedssektor. Karsten Bruun Gorritzen er uddannet social- og sundhedshjælper fra Social- og sundhedsskolen Hernings undervisningssted i Holstebro. Han dimitterede 28. februar 2013 og søger lige nu arbejde som handicaphjælper, indtil han håber at starte på ergoterapeut-uddannelsen til september. Karsten bor med sin kone og sine to døtre i Holstebro, og hans kone er ligeledes blevet omskolet fra receptionist til først sosuhjælper og er nu i gang med sosu-assistent-uddannelsen. 14 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

15 KØN OG IDENTITET TEMA - Jeg trak stikket en dag, hvor min chef havde sendt en mail rundt og navngivet, hvem der var bagud med salg. Man skal gå glad på arbejde og komme glad hjem igen, og den mail var dråben, der fik bægeret til at flyde over, siger Karsten. Med mennesker i fokus Han endte med at være helt nede og vende med en depression i to år. Mange år med salgsfokus og selvstændig virksomhed havde tæret på psyken, selvopfattelsen og familien. Han kom tilbage til sit gamle arbejde igen, men blot for at erfare, at kroppens signaler stadig var de samme. Der skulle ske noget helt nyt. - Det skulle være noget med mennesker i fokus. Jeg overvejede pædagog, men det endte med socialog sundhedsskolen, fordi jeg tænkte, at det halvandet år var til at overskue. Hvis det ikke var mig, kunne jeg altid finde noget andet. Udfordringerne er ens uanset køn Men det var i høj grad ham. Skolen havde sat Karsten på et hold med syv andre mænd som modvægt til 42 kvinder. Og som den sælger, han var, satte han sig fra første dag ved det allerforreste bord i klasselokalet og fik øjenkontakt med underviserne. Involverede sig, fordi det var spændende og relevant. Han blev færdig med et snit på 11. Og han er ikke bange for at sige, at han er rigtig god til sit nye arbejde. Men ikke fordi han er mand. - Selvfølgelig har jeg større muskler end mine kvindelige kolleger, når jeg flytter på en borger. Men når man for første gang skal lave nedre hygiejne på en borger, er det en ny situation, uanset hvilket køn man har, siger Karsten. Mange mænd var stået af Han vil dog godt gå så langt som til at sige, at netop den del nok havde taget pippet fra en hel del mænd. - Måske er mænds forfængelighed for fin til den slags arbejde. Man kan sagtens stå og være beskidt med en hammer, men det her er beskidt på en anden måde. Der kan jeg mærke en barriere, siger Karsten og hentyder til sine mandlige bekendte. Hans tidligere kolleger blev ikke så overraskede, da han fortalte, han skulle være social- og sundhedshjælper. - Men de skulle ikke have noget af at blive pensionister, hvis det betød, der var mig, der kom og tørrede røv på dem, siger Karsten med et grin. Døgnet fik flere timer Den del har han det efterhånden selv helt afslappet med. Det er blevet rutine, og han er professionel omkring sit arbejde. Og så er han glad for det. Hans ældste datter på otte år har bemærket, at far sover meget mindre, end han gjorde før. Og selvom Karsten som social- og sundhedshjælper også arbejder 37 timer i ugen, føler han, at døgnet har fået flere timer. Han har fået meget mere overskud til eksempelvis sit hverv som spiller og træner i håndboldklubben NSK ved Holstebro, hvor han selv spiller og er træner. Vil mane fordomme i jorden I klubben mente holdkammeraterne at han skulle give en omgang, fordi han var blevet sosu. Vel at mærke for at fejre hans nye job. - Det siger det vel i bund og grund meget godt. Der er også nogle på holdet, der er pædagoger. Vi vægter ikke så højt, hvad folk laver. De synes, det er sejt, jeg har taget springet, og at jeg er ærlig om, hvad jeg vil med mit liv. Når alt kommer til alt, er det jo mig, der skal leve det, og møder jeg fordomme omkring det, må jeg mane dem i jorden. APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 15

16 JOBTRIVSEL Har du chefen på nakken? Hvert tredje opkald til Krifas jobtrivselskonsulenter handler om dårlig ledelse. For mange er det svært at trække grænser, fordi bolden er på chefens banehalvdel. Tekst: Rebekka Torp Boileau, Foto: Colourbox - Mange bliver stressede på grund af dårlig ledelse. De ved ikke, hvor de har deres leder. De er usikre på, om der sker ændringer i deres arbejde, eller om de er på vej til at miste det, fortæller jobtrivselskonsulent, Eva Jødal. Hun taler ofte med kunder, der har det svært på grund af en utilregnelig leder. - Nogle ledere behandler deres medarbejdere som en skoleklasse. Jeg talte med en kunde, der arbejdede i forretning. En gang om ugen blev der lagt et ugebrev frem på frokostbordet. Hvis folk ikke havde læst brevet, straffede han dem ved at give dem opgaver som fx at gøre toiletter rene, fortæller Eva Jødal. Arbejdsgivers marked Men ofte har medarbejderen svært ved at sige fra. - Jeg hører fra flere kunder, som får at vide, at hvis de ikke kan lide lugten i bageriet, kan de bare smutte. Det er arbejdsgivers marked, konstaterer jobtrivselskonsulent Eva Jødal. Hun oplever, at lederne har fået mere frit spil til at gøre, hvad de vil, mens medarbejderne ikke siger fra, fordi de er bange for at miste deres arbejde. - Krisetider har skabt pressede ledere, som nogle gange trækker deres frustrationer ned over medarbejderne. Det betyder, at de ofte bliver mere kontrollerende. Men så føler medarbejderne ikke, at de bliver mødt med tillid, og det er demotiverende. Du pjækker bare! De fleste får beskeden God bedring, når de sygemelder sig hos chefen. Men det er desværre ikke alle, der får den besked, fortæller Eva Jødal. - Chefen gør det svært for dem og siger: Hvem har du så tænkt dig skal tage din vagt? Kan du ikke bare tage et par panodiler og komme på arbejde?. I den situation er det vigtigt, at du kender dine rettigheder og ved, om du har ret til løn under sygdom. - I udgangspunktet er der ikke nogen, der melder sig syge uden at være det. Så når du er syg, skal du selvfølgelig have lov til at sygemelde dig uden at have dårlig samvittighed. Det er vigtigt at fortælle din leder, hvis du oplevede situationen som ubehagelig. Har du talt med chefen? Når Eva Jødal taler med kunder, som oplever dårlig ledelse, er der mange, som ikke har talt med deres chef om situationen. Det undrer jobtrivselskonsulenten. - Ved chefen ikke, hvordan du oplever situationen, kan han ikke gøre noget ved det. Fortæl dine ønsker, og hvordan du oplever en bestemt situation. Du kan selvfølgelig ikke bestemme, hvordan chefen handler ud fra det. Men det er vigtigt, at du ved, hvor din grænse går, siger Eva Jødal. Hun mener, at det er vigtigt at kommunikere grænser og ressourcer. - Du kan også kalde på din chefs respekt ved fx at sige: Når du taler sådan til mig, så føler jeg mig nedgjort. Jeg tror ikke, at det er sådan, du mener det, forklarer Eva Jødal. Du kan også gå til din tillidsrepræsentant, hvis du har sådan en på din arbejdsplads. Gå ind i en konstruktiv dialog med din chef, hvis du er ked af den måde, du bliver behandlet på. 16 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

17 JOBTRIVSEL Fra brevkassen På krifa.dk/brevkasse finder du Jobtrivsels brevkasse, hvor du anonymt kan skrive ind og få gode råd, hvis du har ondt i arbejdslivet. Her er et uddrag af et anonymiseret brev. Min chef truer med fyring Jeg arbejder på en grillbar, hvor jeg gennem længere tid har været meget ked af at gå på arbejde. Minimum en gang om ugen bliver jeg truet med at blive fyret. Et eksempel: En dag smurte jeg smørrebrød. Min chef sagde, at jeg havde glemt ristede løg på nogle madder. Jeg svarede, at det var med vilje, for jeg havde pyntet dem med noget andet. Så fik jeg at vide, at hvis jeg ikke passede mit arbejde, så kunne hun finde en anden. Der var jo mange, der gerne ville have mit job. Jeg tager på arbejde med ondt i maven og kvalme og hovedpine, fordi jeg hver dag er bange for, om det nu er i dag, jeg bliver fyret. Venlig hilsen Line Kære Line Det lyder meget ubehageligt. Har du mod på det, vil jeg foreslå dig følgende: Fortæl din chef, hvad det gør ved dig. Sig for eksempel: Jeg synes, det er meget fint, at du fortæller mig, når der er noget, jeg kunne gøre bedre. Men jeg vil bede dig om ikke at sige til mig, at I bare kan finde en anden til mit job. Det gør mig rigtig ked af det. Hvordan din arbejdsgiver reagerer, kan hverken du eller jeg forudsige. Men uanset hvad skal du holde fast i din dagsorden, nemlig at det sårer dig. Hvis ikke hun tager det til efterretning, skal du overveje, om du vil blive ved med at arbejde der. Kontakt vores juridiske center for at få faglig vejledning, inden du eventuelt vælger at sige op Fem gode råd Få en konstruktiv dialog med chefen Reagér ikke i vrede Situationen bliver værre, hvis du reagerer med din frustration eller vrede. Brug tid på at køle ned, så du bevarer overblikket, når du skal tale med din chef. Vær konkret Vær præcis, når du skal fortælle din chef, hvad der går dig på. Bed også din chef om at være konkret. Undgå generaliserende ord som altid og aldrig. Forklar situationen Fortæl hvordan det påvirker dig, når chefen opfører sig på en bestemt måde. Forklar hvordan det går ud over din motivation og arbejdskvalitet. Fortæl hvad du vil have Undgå kritik af din chef, men fokusér i stedet på hvad du gerne vil have. Fx Jeg vil gerne have, at du fortæller mig ændringer i god tid i stedet for Du fortæller mig aldrig om ændringer. Chefen er også kun et menneske Lige som alle andre laver din chef fejl og kan komme til at reagere forkert. Vis, at du kan indrømme fejl. Så bliver det også nemmere for chefen at indrømme sine. Ring til Jobtrivsel Har du det svært, fordi din chef er efter dig? Ring på tlf fra kl til på alle hverdage, eller til vores Jobtrivsel Hotline hver onsdag fra kl på tlf Held og lykke med samtalen! Venlig hilsen Jobtrivsel APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 17

18 FAGLIG HJÆLP Bortvist på grund af en sygemelding Jan Jurtz blev bortvist, da en lægeerklæring i forbindelse med en sygemelding kom få timer for sent til chefen Tekst og foto: Lars Stig Madsen, Der havde ikke været problemer i Jan Jurtz ansættelse i de 10 år, han havde haft et fleksjob som pedel på et seminarium. Men fyring af hans daglige leder, opsigelser af kolleger og ansættelse af nye folk havde de seneste år sat sit præg på arbejdspladsen. - Jeg oplevede, at nye kolleger kom ind og fik en højere løn end mig, der havde været der i 10 år. Over for ledelsen gav jeg udtryk for, at jeg var uenig i dette. Så jeg blev indkaldt til møde og fik en skriftlig advarsel. Den gik ikke på min uenighed, men på at jeg pludselig ikke passede mit arbejde og i øvrigt var for lang tid om det. Jeg var rystet, og syntes, at det var groft at få det at vide efter 10 års ansættelse, fortæller Jan. Gik psykisk ned Oven på advarslen gik Jan psykisk ned og sygemeldte sig. På et tidspunkt blev han indkaldt til sygesamtale. Jan meddelte ledelsen, at han var for syg til at møde op. - Det ville de have en lægeerklæring på. Så jeg kontaktede min læge. Jeg forstod det sådan, at lægen sendte erklæringen. Men det skete ikke, da den skulle betales kontant, hvilket jeg ikke var klar over, fortæller Jan. Jan fik sendt erklæringen som anbefalet brev. Men den kom fem timer for sent frem til arbejdsgiveren. Et forlig Jan blev derfor bortvist, fordi lægeerklæringen kom for sent. - Jeg var chokeret. For mig var en bortvisning meget streng, blot fordi en lægeerklæring kom få timer for sent. Jeg havde jo altid passet mit arbejde. Jeg kontaktede derfor Kristelig Fagforening, der ikke mente, at bortvisningen var korrekt. Efterhånden som Kristelig Fagforening skrev frem og tilbage med Jans arbejdsgiver, kom der forskellige økonomiske tilbud på bordet for at få afgjort sagen. Men Jan afslog dem. - Jeg ønskede ikke en kæmpe erstatning. Jeg ville bare have retfærdighed. Og det mente jeg ville være at få seks måneders opsigelse og feriepenge, som jeg ville have fået, hvis jeg var blevet opsagt og ikke bare bortvist. Lige inden Kristelig Fakta om sygemeldinger Advokat (L) Mathias Staugaard Nielsen fra Krifa understreger, at det er medarbejderen selv, der har ansvaret for, at en lægeerklæring når frem i tide. - Mange lader deres praktiserende læge sende erklæringen. Men det er ens eget ansvar, at den når frem til den fastsatte frist. Kommer erklæringen for sent, vil det som udgangspunkt være det samme, som hvis man var ulovlig udeblevet fra sit arbejde. Og det kan være bortvisningsgrund. - Derfor kan det være nødvendigt at få en ven eller pårørende til at aflevere erklæringen fysisk til arbejdsgiver. For at være helt sikker. Fagforenings advokat skulle i retten mod min arbejdsgiver, indgik de et forlig, hvor jeg fik de seks måneders opsigelse og feriepenge. Jeg er fuldt ud tilfreds med sagens udfald og den behandling, jeg fik hos Kristelig Fagforeningen fortæller Jan, der i dag er gået på efterløn. 18 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

19 Vi er med i hele dit arbejdsliv, hvis du.. er på jagt efter nyt job.. er blevet opsagt Hvis du er blevet opsagt, men endnu ikke fratrådt, kan du få en samtale med vores jobrådgivere. krifa.dk/jobraadgivere.. snart skal til lønsamtale Når du er kunde hos Kristelig Fagforening, kan du inden din lønforhandling ringe til os og få gode råd af en lønspecialist. krifa.dk/loenforhandling Vi hjælper dig videre til dit næste job. Vi har mange tilbud til dig. krifa.dk/jobsoegning.. mangler inspiration og sparring Vi har forskellige typer karriererådgivning til dig. Du får en samtale med en professionel konsulent om dit jobliv med fokus på fremtiden. krifa.dk/karriere.. lige har fået nyt job Tag os med på råd, når du skifter job. Vi har en stor erfaring med at hjælpe dig godt videre og tjekke din ansættelseskontrakt og give dig et løntjek. krifa.dk/kontrakt.. mistrives på jobbet Når arbejdslivet gør ondt, kan vores jobtrivselskonsulenter give dig gode råd med på vejen. krifa.dk/jobtrivsel

20 FAGFORENINGSFRIHED 114 års kamp for fagforeningsfrihed fortsætter Mange års arbejde for den enkeltes ret til selv at vælge sin fagforening har på papiret båret frugt. Men virkeligheden er desværre stadig en anden. Tekst: Erik Bertelsen, tidl. politisk konsulent i Krifa Grundtvig skrev engang om frihed, at det er et Ord saa glat som en Aal. Selv om Grundtvig nok ikke tænkte på frihed til frit at vælge fagforening, så passer hans ord godt på Kristelig Fagbevægelses lange kamp for frihed på det danske arbejdsmarked. Ved stiftelsen i 1899 var et af målene, at hævde samvittighedsfrihed og modarbejde al organisationstvang. Personlig mobning Desværre har mange oplevet organisationstvang gennem årene, og for nogle har det haft store personlige konsekvenser. Chikane og mobning har haft mange ansigter gennem tiden. Mere humoristiske situationer findes der da også. Som da en kunde i Kristelig Fagbevægelse for mange år siden en søndag eftermiddag trygt kom spadserende hen ad gaden i en provinsby. En ung mand gik forbi og råbte af sine lungers fulde kraft Judas! Kunden tog elskværdigt hatten af og svarede: Det glæder mig at erfare deres navn, mit navn er XX. Frihed til selv at vælge Helt tilbage i 1932 slog en Højesteretsdom fast, at det offentlige ikke må forskelsbehandle ansatte på grund af fagligt tilhørsforhold. Adskillige domme har gennem tiden fastslået denne ret. Alligevel kender vi til skræmmende historier om urimelig fagforeningstvang. Som da færgefarten til Læsø stod stille i flere uger, fordi en fagforening blokerede et garnspinderi og tog færgefarten til øen som gidsel. Avisomtaler fra dengang fortæller, at en virksomhed på Fyn, der handlede med garnspinderiet, som en følge af konflikten var udsat for en stor pyromanbrand. Eller da en sygehjælper fastholdt sin ret til at være kunde i Kristelig Fagbevægelse, og hospitalsvæsenet på Fyn derfor lukkede helt ned i flere uger. Fagforeningstvang er ulovlig Først i 2006 kom dødsstødet til fagforeningstvang helt officielt, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog, at det er ulovligt at lave aftaler, der tvinger ansatte ind i en bestemt faglig organisation. Folketinget måtte som følge af dommen forbyde, at arbejdsgivere forlanger medlemskab af en bestemt fagforening. Men fagforeningsfrihed er stadig med Grundtvig in mente et ord så glat som en ål, og der er stadig noget at kæmpe for. Reel frihed Reel fagforeningsfrihed har vi først den dag, det bliver forbudt at mobbe og chikanere personer, der har valgt den fagforening, de selv ønsker. Det bør gælde ved ansættelse, under ansættelsen og i forbindelse med afskedigelse. Men der er også brug for, at tillidsfolk og ansatte i fagforeningerne tør sige, at de ikke kan acceptere, at ansatte mobbes, fordi de har brugt deres ret til frit at vælge fagforening. Der er brug for mod og en holdningsændring. Ganske som for 114 år siden. "Reel fagforeningsfrihed har vi først den dag, det bliver forbudt at mobbe og chikanere personer, der har valgt den fagforening, de selv ønsker." 20 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

21 FRIHED PÅ ARBEJDSMARKEDET Chikane kunne ikke vælte Aase For cirka 40 år siden oplevede Aase, hvordan det er at blive chikaneret på grund af sit valg af fagforening. Derfor bliver hun oprørt, når der i dag stadig er mangel på frihed på arbejdsmarkedet. Tekst og foto: Rebekka Torp Boileau, - Du er uønsket, hvis du ikke melder dig ind i vores fagforening. Det var den besked, der en dag ventede Aase Christie Lund-Jensen, da hun mødte ind på arbejdet. Hun var ansat som køkkenleder i et vikariat i en børnehave. Kollegaerne hentydede til Aases medlemskab af Kristelig Fagbevægelse. Selvom det er 40 år siden, så husker 87-årige Aase tydeligt situation. - Kollegaerne lagde beskeden anonymt. De ville ikke arbejde sammen med mig, fordi jeg var i det, de kaldte for en gul fagforening. Jeg sagde hurtigt op, jeg brød mig ikke om den holdning, fortæller hun. Ubehagelige opkald Efter mange år som hjemmegående, skulle Aase i begyndelsen af 70 erne ud på arbejdsmarkedet. Efter korte ansættelser på kontor og i forretning var hun blevet medlem af HK. Men da hun skulle til at lave mad i en børnehave, rådede HK hende til at blive medlem af Husligt Arbejder Forbund. - Det var jeg ikke meget for, da jeg var imod det, de stod for. Men jeg skulle have en sikkerhed. Jeg gik ned på deres kontor og sagde, at jeg gerne ville være medlem af deres a-kasse. Det kunne jeg ikke få lov til uden, at jeg også meldte mig ind i fagforeningen. Det havde jeg ikke lyst til. I stedet for kontaktede hun Kristelig Fagbevægelse, hvor hun blev medlem af a-kassen uden at blive tvunget ind i fagforening. - Der gik dog ikke længe, så meldte jeg mig også ind i fagforeningen, fortæller Aase. Efter hun havde forladt vikariatet i børnehaven, hvor hun blev chikaneret, fik Aase arbejde som køkkenleder i en anden børnehave i Aarhus. - En dag kom min nye leder og sagde, at der var telefon til mig. Det var en herre fra Huslig Arbejder Forbund, som var utilfreds med, at jeg havde meldt mig ind i Kristelig Fagforening. Han skældte mig ud og sagde, at jeg ikke kunne tillade mig at melde mig ind i en anden fagforening. Aase regnede med, at det var sidste gang, hun skulle høre fra den fagforening. Men i månederne efter blev de ved med at ringe til arbejdspladsen og spørge efter Aase. - Til sidst tænkte jeg på, om jeg skulle forlade jobbet, så chikanerierne kunne stoppe. Men så tog min leder affære. En dag kom hun ned til mig og sagde: Så nu ringer de ikke igen. Jeg har sagt, at det måtte stoppe. Strejke, nej tak! Aase arbejdede som køkkenleder i børnehaven i 10 år, inden hun gik på efterløn. I den tid var det vigtigt for hende at være medlem af en fagforening, der vægtede dialog i stedet for strejke. - Jeg tænkte på min arbejdsplads. Hvad skulle de gøre, hvis jeg pludselig skulle strejke? Hvad skulle de stille op med 53 børn og 10 voksne, der skulle have mad? Aase mener, at man skal i dialog med sin arbejdsgiver. Det oplevede hun som en styrke i forholdet til sin egen leder. Hun bliver frustreret, når hun hører, at der stadig er folk, der bliver mobbet på grund af deres fagforeningsvalg. - Jeg synes, at det er fuldstændig uhørt, at sådan noget stadig foregår. Som der står med lov skal land bygges, og når man gør noget inden for lovens rammer, så skal andre ikke komme og genere. APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 21

Vi er de mest innovative på vores felt. Cathrine og Christian er vilde med it-teknologi: et værdifuldt valg. side 4 TEMA. side 8. side 11.

Vi er de mest innovative på vores felt. Cathrine og Christian er vilde med it-teknologi: et værdifuldt valg. side 4 TEMA. side 8. side 11. et værdifuldt valg Nr. 2. 2013 DIN IDENTITET SMITTER AF PÅ JOBBET Vi ønsker anerkendelse og at være værdifulde side 8 FAR TIL FIRE PÅ BARSEL: - Det er til fordel for arbejdspladsen side 11 KARSTEN ER SOSU:

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30

André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30 Side 1 af 7 KØB ABONNEMENT Lån penge, 5.000-400.000 Unde Nem udbe Lån u BILLUND André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, ABJ@JV.DK Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30 ME 1 2 André

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere