Vi er de mest innovative på vores felt. Cathrine og Christian er vilde med it-teknologi:

Transkript

1 Nr Vi er de mest innovative på vores felt Cathrine og Christian er vilde med it-teknologi: t Suh fortæller om identitet og job side 8 Louise er nyuddannet, ny i jobbet og i rollen som mor side 10 Karsten er SOSU: Mand nok til et kvindejob side 14 Chikane kunne ikke vælte Aase side 21 TEMA KØN OG IDENTITET SIDE 8-15

2 Kristelig Fagbevægelse Klokhøjen Aarhus N Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Jonas Norgaard Mortensen redaktion@krifa.dk tlf: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer fem gange om året. Krifa Magasinet 2/2013 er udgivet 9. april Næste nummer udkommer 18. juni Forside: Cathrine Andersen og Christian Rasmussen Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Den lille forskel Er mænd tøsedrenge, hvis de arbejder i et fag, hvor der er flest kvinder? Kan en kvindelig mekaniker være for mandig? Er der mere mand over nogle fag, mens andre er forbeholdt kvinder? Kan vi ikke bare være dem, vi er og få den uddannelse og det job, vi gerne vil have uden hensyn til vores køn? I dette magasin stiller vi skarpt på køn og identitet på arbejdsmarkedet. Mød Karsten, der fortæller, hvorfor han skiftede en travl tilværelse som salgschef ud med et job som social- og sundhedshjælper. Kom med på besøg hos en psykolog, der kikker bag det, der former vores identitet som mand og kvinde. Læs en kønsforskers bud på, hvorfor vi stadig har et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Passer det, at piger er klogere end drenge, og derfor nu får de højeste uddannelser. Derudover kan du i magasinet læse om Jan, der kom fem timer for sent med en lægeerklæring og blev bortvist fra sit arbejde. Oplever du, at din chef er på nakken af dig, giver Krifas jobtrivselskonsulenter dig gode råd. Vi fortæller også, hvorfor det stadig er vigtigt at kæmpe for retten til frit at vælge fagforening. God læselyst Jonas Norgaard Mortensen Ansvarshavende redaktør KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Formand Søren Fibiger Olesen Mobil: info@ ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE Klokhøjen 4,8200 Aarhus N ØVRIGE KUNDETILBUD KRIFA JURA KRIFA FORSIKRING KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER BALLERUP...Energivej 15, Ballerup BORNHOLM...Store Torv, 15A, 1. sal, 3700 Rønne BRØNDBY... Sdr. Ringvej 35A, Brøndby ESBJERG...Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN...Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ HERNING...Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD...Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK...Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING...Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED...Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS...Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE...Ro's Torv 53, Roskilde SØNDERJYLLAND...Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED...Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG...Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg AARHUS...Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N

3 VI LEVER VORES DRØM Unge nyuddannede har succes. For de er ikke bange for at lave fejl og tage chancer. DIN IDENTITET SMITTER AF PÅ JOBBET For vi ønsker anerkendelse og at være værdifulde. HVERDAGEN ER ANDERLEDES END DRØMMENE Som nyuddannet, ny i jobbet og i rollen som mor, føler Louise sig to skridt bag mændene. HAR DU CHEFEN PÅ NAKKEN? Mange bliver stressede af dårlig ledelse. Få hjælp af Krifas jobtrivselskonsulenter. CHIKANE KUNNE IKKE VÆLTE AASE Hun oplevede fagforeningspres i 70 erne og er oprørt over at det stadig findes. JURA PÅ JOBBET Må din arbejdsgiver bestemme, hvad du laver i din fritid? MAND I KVINDEJOB KARSTEN SKIFTEDE JOB FRA BUTIKSCHEF TIL SOSU-HJÆLPER. SIDE14

4 UNGE IVÆRKSÆTTERE Vi lever vores drøm ud Tekst: Lars Stig Madsen, Foto: Highlight 4 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

5 UNGE IVÆRKSÆTTERE De er unge ge, ny udda dann ed e og vi lde me d it-t -tek ekno logi. Og så er de ikk kke bang nge for at lav e fe jl og tage cha hanc er. I dag kan de leve af den netba sere rede fildel in gs-tje jene ste, de lanc ncered ede fo r halv andet år sid iden, og som ha r br ug ere i 140 land nde. Mød fo lken ene ba g Ca nvasdr Drop opr. Top 100 Canv nvas Dr op r har vund et en pris hos IBM, er nomi nere t ti l e-ha hand elsp spri sen i Da nmar ark og nom omin iner et til at væ re i to p bl andt de mest inn nnov ativ ive vi rkso mh eder er i hel e verd rden en. 28-årige Christian Rasmussen er den ene part af virksomheden CanvasDropr. Sammen med 25-årige Cathrine Andersen driver han et site på nettet, et virtuelt møderum og samarbejdsværktøj, hvor kreative medarbejdere i virksomheder rundt om i verden kan logge sig på og samarbejde om visuelle elementer som for eksempel billeder og videoer. Butikken uden varer Da alt foregår på nettet, skal man lede længe efter salgsafdelingen og håndgribelige produkter hos CanvasDropr. Cathrine må forklare: - Billedligt talt er vores produkt ligesom at have et mødebord, hvor jeg for eksempel skubber et oplæg ind på bordet, så alle kan se det. Har jeg så lyst til at tegne en cirkel rundt om et bestemt område, kan jeg gøre det. En hurtig måde at udveksle forskellige visuelle ting på. For eksempel at danne sig et overblik over forskellige forsider på et katalog. En ide fødes Ideen til CanvasDropr fik Christian, da han var ved at være færdig med sin uddannelse som civilingeniør i softwareteknologi. - Jeg skulle udveksle nogle billeder med mine venner. Men der var ikke en smart måde at gøre det på. Derfor lavede jeg prototypen til det første program til CanvasDropr. Og det var i den forbindelse, at jeg mødtes med Cathrine, der er uddannet inden for international jura og økonomi. Vi fandt ud af, at vi ville lave en forretning ud af det. Ramt noget rigtigt Efter det har været i drift i knap halvandet år, kan Christian og Cathrine i dag tjene penge på deres produkt, der har brugere i 140 lande. - Det er svært at sige, hvad vi har ramt rigtigt. Men det handler meget om hurtigt at få en fornemmelse af en hjemmeside, om man kan lide den eller ikke. Førstehåndsindtrykket er det, der hænger fast, forklarer Christian og tilføjer, at de i dag har flere konkurrenter, der hurtigt kan kopiere opdateringerne på CanvasDropr. Men det giver ikke søvnløse nætter hos de to iværksættere. - Det giver os ekstra mod. Men heldigvis har det vist sig, at vi er de mest innovative inden for vores felt, kommer det målbevidst fra Cathrine. Og at der er noget om snakken, ses blandt andet af, at de har vundet en pris hos IBM, er nomineret til e-handelsprisen i Danmark og nomineret til at være i top-100 blandt de mest innovative virksomheder i hele verden. Supplerer hinanden Som forretningspartnere supplerer Cathrine og Christian hinanden. Christian fortæller: - Jeg har tidligere lavet it-programmer, hvor jeg bare sad og ventede og håbede på, at der kom nogle brugere. Men da Cathrines kompetencer kom ind i billedet, skete der noget. Hun viste, at der kunne være en anden tilgang til at få et produkt ud. Og deres metode til at få Canvas- Dropr ud på var utraditionel. Kort efter de var færdige med deres uddannelser, tog de 14 dage til Asien for at dele nøgleringe ud på gader og universiteter. Det skabte en masse omtale, og i løbet af de næste uger havde CanvasDropr brugere i 30 lande. At turde satse og få succes For at nå så langt, som de to iværksættere er kommet, skal man turde satse. Christian fortæller: - Det har ikke været mit ypperste (fortsættes næste side) APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 5

6 UNGE IVÆRKSÆTTERE Efter CanvasDropr har været i drift i knap halvandet år, kan Christian Rasmussen og Cathrine Andersen i dag tjene penge på deres produkt, der har brugere i 140 lande. (fortsat fra forrige side) mål at komme til at leve af det. Mit mål har været at kunne have frihed. Men vi havde ikke fået succes, hvis vi havde været bange for at prøve. Cathrine indskyder, at de ikke var nervøse for at tage det første skridt. - Folk så, at vi mente det, og var imponerede. Vi gik ind i det med liv og sjæl og brugte en masse tid på produktet, der nærmest er vores hobby. For interessen har været større end ønsket om at tjene penge. Ud over et kontor i Danmark har de to iværksættere også et i New York, da mange af deres kunder er i USA. Og drømmen er at tage derover. - Det er ikke for at stikke af. Danmark er et udmærket land at være it-iværksætter i, pointerer Christian, der tidligere har være it-konsulent. - Det kommer jeg aldrig til igen. For jeg har en frihed nu, hvor jeg bliver belønnet, når jeg lægger nogle kræfter i det. Jeg kan mærke det rush, jeg får, når vi for eksempel får 1000 brugere på en time. De følelser, havde jeg ikke i de år, jeg arbejdede som traditionel konsulent. Mand og kvinde De to er gode venner og forretningspartnere, og der er visse fordele ved at være begge køn i en it-virksomhed. - Når folk opdager, at vi er et makkerpar, synes de, at det er interessant, at der er en pige med. Jeg har det fint i en it-verden, hvor der er flest mænd. Jeg oplever ikke, at de ser mig som pige, men mere de kvalifikationer, jeg har, siger Cathrine. - Cathrine og jeg har en god kemi, hvor der både er plads til indfølingsevne og handlekraft. Vi går ofte på kompromis. Havde vi været to mænd, kunne vi måske mere slås om, hvem der skulle bestemme. Gode råd til at komme i gang fra Cathrine og Christian Lær de rigtige mennesker at kende, så de kan hjælpe dig videre i den branche, du gerne vil ind i. Glem skolen og alt, hvad du har lært. Lad det ikke styre dig, men hav den teoretiske viden i baghovedet. Så er der plads til at være innovativ. Brug ikke to år på for eksempel at udvikle et it-produkt, som der måske ikke er nogen, der vil bruge. Læg det ud. Inddrag brugerne. Få dem med til at præge udviklingen, så de bliver ambassadører for det. 6 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

7 Friheden i fremgang, men synspu n kt kr fa Af: Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse Har det været syv fede år de syv år, der er gået, siden eksklusivaftalerne blev gjort ulovlige i foråret 2006? Både ja og nej, for færre bliver udsat for fagforeningspres, men nogle bliver det stadigvæk. Da eksklusivaftalerne stadig var lovlige, følte hver femte lønmodtager sig presset til at være med i en bestemt fagforening. Det er nu faldet til, at det er hver syvende. Men det svarer faktisk til personer. Det er mange og for mange. Det er en menneskeret frit at kunne vælge, hvilke foreninger også fagforeninger man vil være med i, og hvilke man ikke vil være med i. Menneskerettigheder er fundamentale og skal ikke blot gælde for så mange som muligt. De skal gælde for alle. Og hvis ikke de gør det, er det et problem. kan se frem til at blive fyret, hvis ikke man er med i bestemt fagforening. Det er fagforeningspres, når valg af fagforening betyder, at man får mindre i ny løn end kolleger i en anden fagforening. Det er konkrete problemer for konkrete mennesker. Det er uacceptabelt. Frihedskampen fortsætter Fagforeningsfriheden har bredt sig. Men den er ikke helt udbredt endnu. Derfor fortsætter vi frihedskampen. Vi mener, at næste skridt kan være en udvidelse af forskelsbehandlingsloven. Nu forbyder den diskriminering på grund af alder, race, tro, politisk overbevisning osv. Vi mener, den skal udvides til også at forbyde Fagforeningsfriheden har bredt sig. Men den er ikke helt udbredt endnu. Derfor fortsætter vi frihedskampen. Mobbes og diskrimineres Fagforeningspresset sker på forskellige måder. Det er fagforeningspres, når en tillidsrepræsentant er med til en jobsamtale og direkte eller indirekte siger, at man ikke skal regne med at få jobbet, hvis ikke man er med i den rigtige fagforening. Det er fagforeningspres, når kolleger beslutter at fryse en kollega ud, fordi han eller hun har valgt en anden fagforening end dem. Det er fagforeningspres, når en tillidsrepræsentant truer med, at man diskriminering på grund af valg af fagforening. Det forslag skal Folketinget tage stilling til i den kommende tid, for de konservative har netop foreslået, at forskelsbehandlingsloven også kommer til at forbyde fagforeningsdiskriminering. Det vil give os endnu et juridisk værktøj til at forsvare vores kunder. Men vi står heller ikke tomhændet nu. Så kontakt os, hvis du udsættes for fagforeningspres, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dig. APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 7

8 TEMA KØN OG IDENTITET Suh Jacobsen Cand.psych. fra Københavns Universitet, 2000 Privatpraktiserende psykolog siden 2005 Brevkasseredaktør på Ugeavisen "Udfordringen" Kursusleder og foredragsholder Skal du snakke med min mor? spørger den lille dreng, der lukker op. Suh Jacobsen kommer og byder velkommen. Hun er psykolog og har sin praksis i sit hjem. Et par krus kaffe kommer frem. Og snakken kan begynde. Lille spejl på væggen der Hvordan er jeg egentlig blevet til den, jeg er. Hjælpsom, stræbsom eller noget midtimellem. En psykolog kommer med et bud på, hvad der er med til at forme vores identitet. Tekst og foto: Lars Stig Madsen, Mange facetter - Det interessante i mit arbejde er at hjælpe mennesker til at forstå de mange forskellige facetter, en problemstilling eller et emne har, indleder Suh Jacobsen og tilføjer: - Hvordan vores identitet er skruet sammen, har også mange facetter. Ifølge Suh Jacobsen er noget af det, der former vores identitet, hvordan vi er vokset op, og hvilke rollemodeller vi havde som børn og unge. - Familien repræsenterer i opvæksten på en måde også verdenen udenfor. Fars og mors relationer til familie, venner, naboer og læreren i skolen bliver en rollemodel for, hvordan man gør. - De indtryk tager de unge med, når de skal ud i verden. Det danner bund for vores identitet. Vi kan for eksempel være grundlæggende mistænkelige over for andre. Eller vi kan være åbne og tillidsfulde alt efter, hvordan vi oplevede vores forældre var. Hjemmet på godt og ondt Børn bliver også præget af de medarbejdere, der er i institution og skole. Men basen er stadig hos deres forældre. - Børn tager deres fortællinger og oplevelser med hjem for at blive vur- 8 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

9 KØN OG IDENTITET TEMA I teorien er det ret simpelt. For det handler om, at vi ønsker anerkendelse og at være værdifulde. deret: Var det her godt eller skidt? Ens opvækst kan også blive præget af en ulykke, for eksempel at man mister en bror eller søster. Om man kommer styrket ud af en sådan krise eller ej, kommer an på, hvordan man gennemlever den. Og det afhænger af, hvilke ressourcer det nære miljø byder på. - Vores biologi kan lægge nogle dispositioner i os, for eksempel at være særlig følsom eller at have nemmere ved at blive depressiv. I ordet disponeret ligger der, at det ikke nødvendigvis bryder ud, hvis vi har optimale rammer. - Det tankevækkende er, at uanset om vi har haft dårlige eller gode oplevelser i opvæksten, er det typisk de mønstre, vi tager med os, hvad enten vi vil det eller ej. På godt og ondt. Rollen på jobbet Ens identitet smitter også af på den måde, man er på jobbet på. Det handler om, at vi ønsker anerkendelse og at være værdifulde. - Vi er bange for at blive afvist. Det stammer ofte helt tilbage fra barndommen. For i løbet af opvæksten finder vi ud af, hvad det er, der gør, at folk synes om os. At mor bliver glad, og far roser mig. Meget af det er også med til at præge de valg, vi tager i forhold til for eksempel uddannelse, og hvilke ting vi fokuserer på. - Hvis piger kan lide at blive rost og anerkendt, når de er yndige og tager sig af deres små søskende, så vil de måske primært forfølge de feminine værdier og omsorgsrollen og vælge at blive for eksempel sygeplejerske. I anerkendelsen ligger også en personlig gevinst: Jeg bliver tilfreds med den, jeg er, når jeg yder omsorg for andre, fordi jeg forbinder det med anerkendelse. - På samme måde for mange drenge, når de bliver rost for at løbe stærkt og vise styrke. De får oplevelsen af, at det er rart, når de forfølger de maskuline værdier. Så kan det være, de vælger at blive brandmand eller politibetjent. Gør det, du har det godt med Men hvad så med piger, der får ros for at være maskuline, og drenge for at være mere feminine og omsorgsfulde? - Det vigtigste er, at vi gør noget, vi har det godt med at gøre. Men det kan også komme til at låse os fast. Hvis en kvinde får meget anerkendelse for at være en drengepige, kan hun have det svært med de feminine sider af sig selv. For eksempel har nogle kvinder svært ved at bede om hjælp eller at være sårbare af samme grund. - Når alt kommer til alt, er det i virkeligheden lige meget, om man er en maskulin kvinde eller en feminin mand eller omvendt. Det handler om, at du skal kunne se dig selv i spejlet og være tilfreds med den, du er, og ikke prøve at være den, som andre måske fortæller, at du burde være! - Det er o.k. at udforske de forskellige sider af os selv. Kvinder kan være ekstremt handlekraftige, ligesom mænd kan være enormt følelsesmæssigt intelligente. Men samfundet halter stadig bagefter med at anerkende dette. Her bliver der i stedet ofte henvist til stereotyper på, hvordan rigtige kvinder og rigtige mænd skal være. For det sælger: Det handler om at skabe et kunstigt behov hos forbrugeren, så vi er villige til at bruge penge på at se ud og være på en bestemt måde. Angsten for ikke at være attråværdig og værdsat kan få os til at gøre næsten hvad som helst for at udfylde rollen, som andre har udstukket som den perfekte. Og det er rigtig skidt. Vi skal supplere hinanden - Det feminine og maskuline skal supplere hinanden. Vi skal holde op med at være bange for konkurrencen. Vi bør stræbe efter et samfund og et menneskesyn, hvor vi kikker efter fordelene ved det, de andre har, og ikke føler os truede og bange. Så vil meget være opnået i familierne, på arbejdspladserne og i samfundet som helhed. - Kønskampen om, hvem der er bedst og klogest, burde ikke være der. Det er absurd at sammenligne mænd og kvinder, for vi er så forskellige. Se det som noget vidunderligt. Vi skal ikke lave kvinder om til mænd og mænd til kvinder, det ville være kedeligt. Hvis vi kunne komme derhen, hvor vi ser nuancerne Vor Herre har skabt os med, så ville det være fantastisk. Drengen i døren Samtalen med Suh Jacobsen er ved at være slut. På vej ud ser jeg igen husets søn. Han har besøg af en kammerat. De leger med tog og balloner. APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 9

10 TEMA KØN OG IDENTITET Hverdagen er ANDERLEDES end i drømmene Nyuddannet, ny i job og ny i rollen som mor. De nye kasketter gør det ikke lettere at jonglere mellem arbejdsliv og privatliv. For Louise Kristensen er det svært at leve op til idealerne, når hun samtidig føler, at hun er et skridt efter mændene. Tekst og foto: Line Højen Væggemose, lhv@krifa.dk Drømmen om en karriere, et lederjob inden hun fyldte 40 år og et hjem fuldt af overskud og glade børn har altid været der. Louise Kristensen har ambitioner for sit arbejdsliv. Det har hun også for sit familieliv, men det er svært at leve op til drømmene. - Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle køre karrieremæssigt med klatten, være et godt forbillede for mine børn og komme hjem fra karrierejobbet med overskud og positivitet. Nogle gange ser hverdagen bare anderledes ud, end den gjorde i drømmene. - Det er sådan, jeg gerne vil have det til at være. Men det kan være svært, og jeg har dage, hvor jeg ikke har det overskud, fortæller Louise. To skridt bagefter mændene Louise Kristensen er 31 år og blev færdiguddannet i mediekommunikation fra Aalborg Universitet i I mellemtiden har hun fået to børn og har søgt et hav af job uden at få en fast stilling. I dag er hun ansat i en midlertidig stilling i virksomheden innovisio. - I min jobsøgning har jeg en følelse af, at mænd i samme situation som mig er et skridt foran, fortæller Louise. - Det er en følelse af, at arbejdsgiveren automatisk tænker, at det er mig, der tager tjansen derhjemme og bliver hjemme hos børnene, når de er syge, siger Louise. Splittet mellem idealerne Louise oplever, at hun som kvinde står i en anden virkelighed end sin kæreste og måske mænd generelt. - Jeg har et andet idealbillede end min kæreste. Han har den holdning, at så længe børnene har det godt og er glade, er det ikke noget problem, at de er lang tid i institution. Jeg har konstant dårlig samvittighed. Uforudsigeligheden i hverdagen med børn kan godt være en udfordring, når man står som ny i et job og gerne vil vise, at man er værd at satse på. - Jeg synes for eksempel, det er hårdt, når børnene er syge. Jeg vil gerne være der for mine børn, men jeg vil jo også gerne passe mit arbejde. Her bliver jeg nødt til at træffe nogle beslutninger, som jeg helst ikke vil, siger Louise. Det kan være forvirrende at finde sit eget ståsted midt i idealerne, drømmene og holdningerne i samfundet. Hvad er det for et liv, jeg gerne vil leve? 10 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

11 KØN OG IDENTITET TEMA Kvindeligt forbillede - Det er vigtigt for mig at vise min datter, at man kan, hvad man vil, hvis man gør nok for det. Jeg vil gerne være et kvindeligt forbillede for hende, så hun ikke føler sig fastlåst i en bestemt rolle på grund af sit køn. Selv bliver Louise påvirket af en masse holdninger rundt omkring i samfundet og blandt veninder. - Som nybagt mor kan man i medierne læse om, hvor meget børnene har brug for deres mødre. Samtidig sidder jeg på den ene side med et billede af mig selv som karrierekvinde og på den anden side et idealbillede af mig selv på deltid med god tid til mine børn hver dag. - Mit mål er nok ikke et deltidsjob, men når det så er sagt, så vil jeg gerne sætte min karriere lidt på standby, mens jeg har små børn. De fleste dage i hvert fald, siger Louise. Råd fra jobrådgiverne Hvis du som kvinde føler, at du har din manglende erfaring og din titel som småbørnsmor imod dig, er her et par gode råd fra Simon Bang og Marianne Tinggaard, der rågiver kunder i Krifa i jobsøgning. Hvordan skal en kvinde gribe det an, hvis hun på forhånd føler, at hun er et skridt bagefter mandlige ansøgere alene på grund af sin rolle som småbørnsmor? - Hun skal fokusere på sine kompetencer. Er det de rigtige kompetencer til jobbet, skal hun fremhæve dem. Hvis hun kan møde krav om fleksibilitet i jobbet, skal hun fremhæve disse muligheder og nedtone formuleringer om, at hun ikke kan møde kravene. Mange kvinder lægger automatisk et familiefokus fra begyndelsen af deres ansøgninger. Flyt fokus selvom familien og børnene er vigtige, skal man iscenesætte sig selv som arbejdskraft frem for familiemenneske. Hvis en yngre kvinde får spørgsmålet: Hvad tænker du om at varetage dette ret krævende job, når du har små børn?, hvad vil du så opfordre hende til at svare? - Hun skal overveje med sig selv, hvor fleksibel hun egentlig er. Derefter svare arbejdsgiver ud fra de muligheder, hun har for at være fleksibel. Hvis man som ansøger virkelig er hooked på jobbet og forstår, hvad det kræver, så kan man for det meste også finde nogle løsninger. Hvis man som nyuddannet og jobsøgende kvinde er ramt af håbløshed i forhold til at finde et job, hvad skal man så gøre? - Vikariater og praktik er en mulighed for at få foden indenfor, når man er nyuddannet. Herved får man chancen for at vise, hvem man er, og komme i betragtning til et fast job. Ansøgninger bør ikke stå alene, men kombineres med kontakter til netværk og direkte kontakt til arbejdsgivere. Det giver mulighed for at blive valgt ud fra personlighed og kompetencer frem for alder og køn. Ring på og få en aftale med en af Krifas jobrådgivere eller book en karrieresamtale på krifa.dk/fs/karriere. APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 11

12 TEMA KØN OG IDENTITET Det kønsopdelte arbejdsmarked Det danske arbejdsmarked er ekstremt kønsopdelt. Men vi kunne få meget ud af at udnytte forskellene mellem kønnene i stedet for at se dem som en trussel, mener Karen Sjørup, der er forsker på Roskilde Universitetscenter. Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Foto: Shutterstock Ifølge Karen Sjørup er det historisk betinget, at det danske arbejdsmarked er ekstremt kønsopdelt, hvor de fleste mænd er ansat i den private sektor, og flertallet af kvinder er ansat i den offentlige sektor. - Det skyldes den måde, vores velfærdsstat udviklede sig på, da kvinderne søgte ud på arbejdsmarkedet. Det var ikke en naturgiven ting. Men det var typisk for den generation, at kvinderne uddannede sig som sygeplejersker og socialrådgivere. En arbejdskultur til forskel Der ligger også forskellige arbejdskulturer bag forskellene kønnene imellem. - Mænd er generelt mere risikovillige og aggressive i forhold til, hvordan de tackler deres karriere og lønfastsættelse. Kvinder tænker mere, at de er dækket af overenskomsten og derfor ikke fortæller, hvor gode de er. Gennem arbejdstidsstudier har Karen Sjørup undersøgt, at familievenlige arbejdstider typisk bliver brugt af kvinder. - Kvinder lægger vægt på at være hjemme ved barnets fødselsdag, hvor manden ikke har tid til at komme før et bestemt klokkeslæt. Mænd har ofte højere fleksibilitet i arbejdet. Men modsat kvinder bruger de fleksibiliteten til at arbejde mere, få fryns eller konkurrencefordele. Men sjældent til mere tid derhjemme. Undersøgelser viser, at kvinder har tilbøjelighed til at lave det, der skal laves i familien på et bestemt tidspunkt. Mens mænd typisk bringer børnene i institution, fordi de kan gøre det på vej til arbejde, er det kvinderne, der henter børnene. - Kvinder, der skal nå meget og har en høj uddannelse, har også nogle selvkontrollerende normer, der siger, at børn ikke har godt af at være i en daginstitution længere end til kl , påpeger Karen Sjørup. Køn på arbejdspladsen Selvom vi gerne vil lægge vores seksualitet derhjemme, så tager vi den med ud på arbejdsmarkedet. Vi performer vores køn gennem vores arbejde. For der er ikke mange af os, der har lyst til at blive kaldt mandekvinder eller det modsatte. - De fleste kønsforskere betragter alt, der ligner kønsforskelle, som noget socialt konstrueret. Vi gør det med det tøj, vi tager på, og den måde, vi omgås hinanden på. Man søger ind i kønskulturer, hvor man forstærker opfattelsen af sit køn. Det handler om, at vi laver nogle stereotyper, som kvinder og mænd. Vi føler tryghed og genkendelighed i det. Drengene mod pigerne Kvinder har foretaget en lang rejse i forhold til deres mødres generation. Og de har i dag større magt i civilsamfundet. - Men vi bygger stadig en kønsopdeling op, bare på et nyt niveau. Når kvinder kommer i ledelsen, kommer de typisk i HR-funktioner eller kommunikationsfunktioner. For kvinder regnes for at være de bløde, og mænd de hårde, der er økonomi- og strategiorienterede. Statistikken siger, at der i ingeniørfagene er et flertal af mænd. Blandt fag inden for samfundsvidenskab er der næsten ligestilling, mens der er flest mænd i de økonomiske dele og flest kvinder i de sociologagtige samfundsfag. Tidligere havde det at være læge og præst høj status blandt mænd. Men i begyndelsen af industrialiseringen blev ingeniørfaget idealet. - Mange drenge søger også ind i håndværksfag. Før finanskrisen kunne en rask mand med en 9. klasses eksamen eller relativt let komme ind i et håndværk. Det kan man ikke længere, og det skaber store nederlag blandt drengene. Karen Sjørup konstaterer, at man har en tendens til at overdrive, hvor meget pigerne har flyttet sig i forhold til drengene. 12 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

13 KØN OG IDENTITET TEMA - For eksempel er der på uddannelsen til folkeskolelærer 4600 mænd og 7800 kvinder. Typisk er der en overvægt af kvinder inden for fag, hvor man skal have et højt gennemsnit for at komme ind som for eksempel lægestudiet, hvor en tredjedel er mænd. På de videregående uddannelser er der i gennemsnit 40 procent mænd. Ulighederne Karen Sjørup påpeger, at lønnen i mandefag er væsentligt højere end lønnen i kvindefag. - For eksempel får en tømrer med en erhvervsuddannelse højere løn end sygeplejersker, der har en længere uddannelse. Mænd er også bedre til at få løntillæg. Mange mænd har den opfattelse, at de skal kunne forsørge kvinderne, selv om kvinden i en tredjedel af alle familier tjener mere end manden. - Det er også paradoksalt, at for "Det kunne være skønt, hvis vi udnyttede forskelligheder kønnene imellem og ikke så dem som en trussel." eksempel støj og belastninger behandles forskelligt i mande- og kvindefag. En pædagog skal holde til et højt støjniveau i en institution, mens det samme støjniveau i en industrivirksomhed ikke accepteres. Hjemmehjælpere, der har store fysiske belastninger hos ældre borgere, bliver der ikke taget hånd om på samme måde som for eksempel fysiske belastninger hos renovationsarbejdere. Visionen for fremtiden Karen Sjørup har en vision for fremtidens arbejdsmarked. - Jeg håber, at arbejdsmarkedet på alle måder bliver mere mangfoldigt. Tænk, hvis der for eksempel var en sort mandlig plejer, der spillede og dansede med de gamle på plejehjemmet. Det kunne være skønt, hvis vi udnyttede forskelligheder kønnene imellem og ikke så dem som en trussel. Det ville vi få en masse ud af. Karen Sjørup Har arbejdet med køn og arbejdsmarked de seneste 30 år. Underviser på RUC i socialvidenskab. Lavet undersøgelser omkring tidsforbrug i familie og arbejde. Været med i Lønkommissionen. Er med i flere EU-projekter om køn og arbejdsmarked. - De fleste kønsforskere betragter kønsforskelle, som noget socialt konstrueret. Noget, vi gør med det tøj, vi tager på, og den måde, vi omgås hinanden på, siger Karen Sjørup. APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 13

14 TEMA KØN OG IDENTITET "Måske er mænds forfængelighed for fin til den slags arbejde. Man kan sagtens stå og være beskidt med en hammer, men det her er beskidt på en anden måde" Mange mænd vil nok være for forfængelige Han skiftede fra en travl tilværelse som butikschef til arbejdet som social- og sundhedshjælper. Karsten Bruun Gorritzen mener ikke, hans arbejde er særligt for kvinder. Alligevel tror han, de færreste mænd har, hvad der skal til Tekst: Anne Bjerregaard Bang, Foto: Highlight Der er oplevelsen med den 72-årige kvinde. En borger, der netop var blevet skilt fra sin mand og som ikke i hele sit liv havde kendt andre mænd. Hun syntes, det var mærkeligt, at det var Karsten, der var på arbejde den dag. Det plejede jo at være en dame, der kom. De satte sig ved spisebordet i hendes ældrebolig og talte sammen. Hun spillede lidt på sit klaver. De lærte lidt mere om hinanden. Faktisk gik al den tid, hjemmeplejen havde sat af, til den snak ved spisebordet. Men inden Karsten gik, fik han lov til at give hende det bad, han var kommet for. Fra salg til sosu Karsten Bruun Gorritzen er 39 år og nyuddannet social- og sundhedshjælper. Det er ikke meget mere end et år siden, at han eftertrykkeligt skiftede spor fra en stressende arbejdsdag som butikschef i først en hvidevareforretning og siden et køkkenfirma og over i den offentlige sundhedssektor. Karsten Bruun Gorritzen er uddannet social- og sundhedshjælper fra Social- og sundhedsskolen Hernings undervisningssted i Holstebro. Han dimitterede 28. februar 2013 og søger lige nu arbejde som handicaphjælper, indtil han håber at starte på ergoterapeut-uddannelsen til september. Karsten bor med sin kone og sine to døtre i Holstebro, og hans kone er ligeledes blevet omskolet fra receptionist til først sosuhjælper og er nu i gang med sosu-assistent-uddannelsen. 14 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

15 KØN OG IDENTITET TEMA - Jeg trak stikket en dag, hvor min chef havde sendt en mail rundt og navngivet, hvem der var bagud med salg. Man skal gå glad på arbejde og komme glad hjem igen, og den mail var dråben, der fik bægeret til at flyde over, siger Karsten. Med mennesker i fokus Han endte med at være helt nede og vende med en depression i to år. Mange år med salgsfokus og selvstændig virksomhed havde tæret på psyken, selvopfattelsen og familien. Han kom tilbage til sit gamle arbejde igen, men blot for at erfare, at kroppens signaler stadig var de samme. Der skulle ske noget helt nyt. - Det skulle være noget med mennesker i fokus. Jeg overvejede pædagog, men det endte med socialog sundhedsskolen, fordi jeg tænkte, at det halvandet år var til at overskue. Hvis det ikke var mig, kunne jeg altid finde noget andet. Udfordringerne er ens uanset køn Men det var i høj grad ham. Skolen havde sat Karsten på et hold med syv andre mænd som modvægt til 42 kvinder. Og som den sælger, han var, satte han sig fra første dag ved det allerforreste bord i klasselokalet og fik øjenkontakt med underviserne. Involverede sig, fordi det var spændende og relevant. Han blev færdig med et snit på 11. Og han er ikke bange for at sige, at han er rigtig god til sit nye arbejde. Men ikke fordi han er mand. - Selvfølgelig har jeg større muskler end mine kvindelige kolleger, når jeg flytter på en borger. Men når man for første gang skal lave nedre hygiejne på en borger, er det en ny situation, uanset hvilket køn man har, siger Karsten. Mange mænd var stået af Han vil dog godt gå så langt som til at sige, at netop den del nok havde taget pippet fra en hel del mænd. - Måske er mænds forfængelighed for fin til den slags arbejde. Man kan sagtens stå og være beskidt med en hammer, men det her er beskidt på en anden måde. Der kan jeg mærke en barriere, siger Karsten og hentyder til sine mandlige bekendte. Hans tidligere kolleger blev ikke så overraskede, da han fortalte, han skulle være social- og sundhedshjælper. - Men de skulle ikke have noget af at blive pensionister, hvis det betød, der var mig, der kom og tørrede røv på dem, siger Karsten med et grin. Døgnet fik flere timer Den del har han det efterhånden selv helt afslappet med. Det er blevet rutine, og han er professionel omkring sit arbejde. Og så er han glad for det. Hans ældste datter på otte år har bemærket, at far sover meget mindre, end han gjorde før. Og selvom Karsten som social- og sundhedshjælper også arbejder 37 timer i ugen, føler han, at døgnet har fået flere timer. Han har fået meget mere overskud til eksempelvis sit hverv som spiller og træner i håndboldklubben NSK ved Holstebro, hvor han selv spiller og er træner. Vil mane fordomme i jorden I klubben mente holdkammeraterne at han skulle give en omgang, fordi han var blevet sosu. Vel at mærke for at fejre hans nye job. - Det siger det vel i bund og grund meget godt. Der er også nogle på holdet, der er pædagoger. Vi vægter ikke så højt, hvad folk laver. De synes, det er sejt, jeg har taget springet, og at jeg er ærlig om, hvad jeg vil med mit liv. Når alt kommer til alt, er det jo mig, der skal leve det, og møder jeg fordomme omkring det, må jeg mane dem i jorden. APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 15

16 JOBTRIVSEL Har du chefen på nakken? Hvert tredje opkald til Krifas jobtrivselskonsulenter handler om dårlig ledelse. For mange er det svært at trække grænser, fordi bolden er på chefens banehalvdel. Tekst: Rebekka Torp Boileau, Foto: Colourbox - Mange bliver stressede på grund af dårlig ledelse. De ved ikke, hvor de har deres leder. De er usikre på, om der sker ændringer i deres arbejde, eller om de er på vej til at miste det, fortæller jobtrivselskonsulent, Eva Jødal. Hun taler ofte med kunder, der har det svært på grund af en utilregnelig leder. - Nogle ledere behandler deres medarbejdere som en skoleklasse. Jeg talte med en kunde, der arbejdede i forretning. En gang om ugen blev der lagt et ugebrev frem på frokostbordet. Hvis folk ikke havde læst brevet, straffede han dem ved at give dem opgaver som fx at gøre toiletter rene, fortæller Eva Jødal. Arbejdsgivers marked Men ofte har medarbejderen svært ved at sige fra. - Jeg hører fra flere kunder, som får at vide, at hvis de ikke kan lide lugten i bageriet, kan de bare smutte. Det er arbejdsgivers marked, konstaterer jobtrivselskonsulent Eva Jødal. Hun oplever, at lederne har fået mere frit spil til at gøre, hvad de vil, mens medarbejderne ikke siger fra, fordi de er bange for at miste deres arbejde. - Krisetider har skabt pressede ledere, som nogle gange trækker deres frustrationer ned over medarbejderne. Det betyder, at de ofte bliver mere kontrollerende. Men så føler medarbejderne ikke, at de bliver mødt med tillid, og det er demotiverende. Du pjækker bare! De fleste får beskeden God bedring, når de sygemelder sig hos chefen. Men det er desværre ikke alle, der får den besked, fortæller Eva Jødal. - Chefen gør det svært for dem og siger: Hvem har du så tænkt dig skal tage din vagt? Kan du ikke bare tage et par panodiler og komme på arbejde?. I den situation er det vigtigt, at du kender dine rettigheder og ved, om du har ret til løn under sygdom. - I udgangspunktet er der ikke nogen, der melder sig syge uden at være det. Så når du er syg, skal du selvfølgelig have lov til at sygemelde dig uden at have dårlig samvittighed. Det er vigtigt at fortælle din leder, hvis du oplevede situationen som ubehagelig. Har du talt med chefen? Når Eva Jødal taler med kunder, som oplever dårlig ledelse, er der mange, som ikke har talt med deres chef om situationen. Det undrer jobtrivselskonsulenten. - Ved chefen ikke, hvordan du oplever situationen, kan han ikke gøre noget ved det. Fortæl dine ønsker, og hvordan du oplever en bestemt situation. Du kan selvfølgelig ikke bestemme, hvordan chefen handler ud fra det. Men det er vigtigt, at du ved, hvor din grænse går, siger Eva Jødal. Hun mener, at det er vigtigt at kommunikere grænser og ressourcer. - Du kan også kalde på din chefs respekt ved fx at sige: Når du taler sådan til mig, så føler jeg mig nedgjort. Jeg tror ikke, at det er sådan, du mener det, forklarer Eva Jødal. Du kan også gå til din tillidsrepræsentant, hvis du har sådan en på din arbejdsplads. Gå ind i en konstruktiv dialog med din chef, hvis du er ked af den måde, du bliver behandlet på. 16 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

17 JOBTRIVSEL Fra brevkassen På krifa.dk/brevkasse finder du Jobtrivsels brevkasse, hvor du anonymt kan skrive ind og få gode råd, hvis du har ondt i arbejdslivet. Her er et uddrag af et anonymiseret brev. Min chef truer med fyring Jeg arbejder på en grillbar, hvor jeg gennem længere tid har været meget ked af at gå på arbejde. Minimum en gang om ugen bliver jeg truet med at blive fyret. Et eksempel: En dag smurte jeg smørrebrød. Min chef sagde, at jeg havde glemt ristede løg på nogle madder. Jeg svarede, at det var med vilje, for jeg havde pyntet dem med noget andet. Så fik jeg at vide, at hvis jeg ikke passede mit arbejde, så kunne hun finde en anden. Der var jo mange, der gerne ville have mit job. Jeg tager på arbejde med ondt i maven og kvalme og hovedpine, fordi jeg hver dag er bange for, om det nu er i dag, jeg bliver fyret. Venlig hilsen Line Kære Line Det lyder meget ubehageligt. Har du mod på det, vil jeg foreslå dig følgende: Fortæl din chef, hvad det gør ved dig. Sig for eksempel: Jeg synes, det er meget fint, at du fortæller mig, når der er noget, jeg kunne gøre bedre. Men jeg vil bede dig om ikke at sige til mig, at I bare kan finde en anden til mit job. Det gør mig rigtig ked af det. Hvordan din arbejdsgiver reagerer, kan hverken du eller jeg forudsige. Men uanset hvad skal du holde fast i din dagsorden, nemlig at det sårer dig. Hvis ikke hun tager det til efterretning, skal du overveje, om du vil blive ved med at arbejde der. Kontakt vores juridiske center for at få faglig vejledning, inden du eventuelt vælger at sige op Fem gode råd Få en konstruktiv dialog med chefen Reagér ikke i vrede Situationen bliver værre, hvis du reagerer med din frustration eller vrede. Brug tid på at køle ned, så du bevarer overblikket, når du skal tale med din chef. Vær konkret Vær præcis, når du skal fortælle din chef, hvad der går dig på. Bed også din chef om at være konkret. Undgå generaliserende ord som altid og aldrig. Forklar situationen Fortæl hvordan det påvirker dig, når chefen opfører sig på en bestemt måde. Forklar hvordan det går ud over din motivation og arbejdskvalitet. Fortæl hvad du vil have Undgå kritik af din chef, men fokusér i stedet på hvad du gerne vil have. Fx Jeg vil gerne have, at du fortæller mig ændringer i god tid i stedet for Du fortæller mig aldrig om ændringer. Chefen er også kun et menneske Lige som alle andre laver din chef fejl og kan komme til at reagere forkert. Vis, at du kan indrømme fejl. Så bliver det også nemmere for chefen at indrømme sine. Ring til Jobtrivsel Har du det svært, fordi din chef er efter dig? Ring på tlf fra kl til på alle hverdage, eller til vores Jobtrivsel Hotline hver onsdag fra kl på tlf Held og lykke med samtalen! Venlig hilsen Jobtrivsel APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 17

18 FAGLIG HJÆLP Bortvist på grund af en sygemelding Jan Jurtz blev bortvist, da en lægeerklæring i forbindelse med en sygemelding kom få timer for sent til chefen Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Der havde ikke været problemer i Jan Jurtz ansættelse i de 10 år, han havde haft et fleksjob som pedel på et seminarium. Men fyring af hans daglige leder, opsigelser af kolleger og ansættelse af nye folk havde de seneste år sat sit præg på arbejdspladsen. - Jeg oplevede, at nye kolleger kom ind og fik en højere løn end mig, der havde været der i 10 år. Over for ledelsen gav jeg udtryk for, at jeg var uenig i dette. Så jeg blev indkaldt til møde og fik en skriftlig advarsel. Den gik ikke på min uenighed, men på at jeg pludselig ikke passede mit arbejde og i øvrigt var for lang tid om det. Jeg var rystet, og syntes, at det var groft at få det at vide efter 10 års ansættelse, fortæller Jan. Gik psykisk ned Oven på advarslen gik Jan psykisk ned og sygemeldte sig. På et tidspunkt blev han indkaldt til sygesamtale. Jan meddelte ledelsen, at han var for syg til at møde op. - Det ville de have en lægeerklæring på. Så jeg kontaktede min læge. Jeg forstod det sådan, at lægen sendte erklæringen. Men det skete ikke, da den skulle betales kontant, hvilket jeg ikke var klar over, fortæller Jan. Jan fik sendt erklæringen som anbefalet brev. Men den kom fem timer for sent frem til arbejdsgiveren. Et forlig Jan blev derfor bortvist, fordi lægeerklæringen kom for sent. - Jeg var chokeret. For mig var en bortvisning meget streng, blot fordi en lægeerklæring kom få timer for sent. Jeg havde jo altid passet mit arbejde. Jeg kontaktede derfor Kristelig Fagforening, der ikke mente, at bortvisningen var korrekt. Efterhånden som Kristelig Fagforening skrev frem og tilbage med Jans arbejdsgiver, kom der forskellige økonomiske tilbud på bordet for at få afgjort sagen. Men Jan afslog dem. - Jeg ønskede ikke en kæmpe erstatning. Jeg ville bare have retfærdighed. Og det mente jeg ville være at få seks måneders opsigelse og feriepenge, som jeg ville have fået, hvis jeg var blevet opsagt og ikke bare bortvist. Lige inden Kristelig Fakta om sygemeldinger Advokat (L) Mathias Staugaard Nielsen fra Krifa understreger, at det er medarbejderen selv, der har ansvaret for, at en lægeerklæring når frem i tide. - Mange lader deres praktiserende læge sende erklæringen. Men det er ens eget ansvar, at den når frem til den fastsatte frist. Kommer erklæringen for sent, vil det som udgangspunkt være det samme, som hvis man var ulovlig udeblevet fra sit arbejde. Og det kan være bortvisningsgrund. - Derfor kan det være nødvendigt at få en ven eller pårørende til at aflevere erklæringen fysisk til arbejdsgiver. For at være helt sikker. Fagforenings advokat skulle i retten mod min arbejdsgiver, indgik de et forlig, hvor jeg fik de seks måneders opsigelse og feriepenge. Jeg er fuldt ud tilfreds med sagens udfald og den behandling, jeg fik hos Kristelig Fagforeningen fortæller Jan, der i dag er gået på efterløn. 18 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

19 Vi er med i hele dit arbejdsliv, hvis du.. er på jagt efter nyt job.. er blevet opsagt Hvis du er blevet opsagt, men endnu ikke fratrådt, kan du få en samtale med vores jobrådgivere. krifa.dk/jobraadgivere.. snart skal til lønsamtale Når du er kunde hos Kristelig Fagforening, kan du inden din lønforhandling ringe til os og få gode råd af en lønspecialist. krifa.dk/loenforhandling Vi hjælper dig videre til dit næste job. Vi har mange tilbud til dig. krifa.dk/jobsoegning.. mangler inspiration og sparring Vi har forskellige typer karriererådgivning til dig. Du får en samtale med en professionel konsulent om dit jobliv med fokus på fremtiden. krifa.dk/karriere.. lige har fået nyt job Tag os med på råd, når du skifter job. Vi har en stor erfaring med at hjælpe dig godt videre og tjekke din ansættelseskontrakt og give dig et løntjek. krifa.dk/kontrakt.. mistrives på jobbet Når arbejdslivet gør ondt, kan vores jobtrivselskonsulenter give dig gode råd med på vejen. krifa.dk/jobtrivsel

20 FAGFORENINGSFRIHED 114 års kamp for fagforeningsfrihed fortsætter Mange års arbejde for den enkeltes ret til selv at vælge sin fagforening har på papiret båret frugt. Men virkeligheden er desværre stadig en anden. Tekst: Erik Bertelsen, tidl. politisk konsulent i Krifa Grundtvig skrev engang om frihed, at det er et Ord saa glat som en Aal. Selv om Grundtvig nok ikke tænkte på frihed til frit at vælge fagforening, så passer hans ord godt på Kristelig Fagbevægelses lange kamp for frihed på det danske arbejdsmarked. Ved stiftelsen i 1899 var et af målene, at hævde samvittighedsfrihed og modarbejde al organisationstvang. Personlig mobning Desværre har mange oplevet organisationstvang gennem årene, og for nogle har det haft store personlige konsekvenser. Chikane og mobning har haft mange ansigter gennem tiden. Mere humoristiske situationer findes der da også. Som da en kunde i Kristelig Fagbevægelse for mange år siden en søndag eftermiddag trygt kom spadserende hen ad gaden i en provinsby. En ung mand gik forbi og råbte af sine lungers fulde kraft Judas! Kunden tog elskværdigt hatten af og svarede: Det glæder mig at erfare deres navn, mit navn er XX. Frihed til selv at vælge Helt tilbage i 1932 slog en Højesteretsdom fast, at det offentlige ikke må forskelsbehandle ansatte på grund af fagligt tilhørsforhold. Adskillige domme har gennem tiden fastslået denne ret. Alligevel kender vi til skræmmende historier om urimelig fagforeningstvang. Som da færgefarten til Læsø stod stille i flere uger, fordi en fagforening blokerede et garnspinderi og tog færgefarten til øen som gidsel. Avisomtaler fra dengang fortæller, at en virksomhed på Fyn, der handlede med garnspinderiet, som en følge af konflikten var udsat for en stor pyromanbrand. Eller da en sygehjælper fastholdt sin ret til at være kunde i Kristelig Fagbevægelse, og hospitalsvæsenet på Fyn derfor lukkede helt ned i flere uger. Fagforeningstvang er ulovlig Først i 2006 kom dødsstødet til fagforeningstvang helt officielt, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog, at det er ulovligt at lave aftaler, der tvinger ansatte ind i en bestemt faglig organisation. Folketinget måtte som følge af dommen forbyde, at arbejdsgivere forlanger medlemskab af en bestemt fagforening. Men fagforeningsfrihed er stadig med Grundtvig in mente et ord så glat som en ål, og der er stadig noget at kæmpe for. Reel frihed Reel fagforeningsfrihed har vi først den dag, det bliver forbudt at mobbe og chikanere personer, der har valgt den fagforening, de selv ønsker. Det bør gælde ved ansættelse, under ansættelsen og i forbindelse med afskedigelse. Men der er også brug for, at tillidsfolk og ansatte i fagforeningerne tør sige, at de ikke kan acceptere, at ansatte mobbes, fordi de har brugt deres ret til frit at vælge fagforening. Der er brug for mod og en holdningsændring. Ganske som for 114 år siden. "Reel fagforeningsfrihed har vi først den dag, det bliver forbudt at mobbe og chikanere personer, der har valgt den fagforening, de selv ønsker." 20 KRIFA MAGASINET APRIL 2013

21 FRIHED PÅ ARBEJDSMARKEDET Chikane kunne ikke vælte Aase For cirka 40 år siden oplevede Aase, hvordan det er at blive chikaneret på grund af sit valg af fagforening. Derfor bliver hun oprørt, når der i dag stadig er mangel på frihed på arbejdsmarkedet. Tekst og foto: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk - Du er uønsket, hvis du ikke melder dig ind i vores fagforening. Det var den besked, der en dag ventede Aase Christie Lund-Jensen, da hun mødte ind på arbejdet. Hun var ansat som køkkenleder i et vikariat i en børnehave. Kollegaerne hentydede til Aases medlemskab af Kristelig Fagbevægelse. Selvom det er 40 år siden, så husker 87-årige Aase tydeligt situation. - Kollegaerne lagde beskeden anonymt. De ville ikke arbejde sammen med mig, fordi jeg var i det, de kaldte for en gul fagforening. Jeg sagde hurtigt op, jeg brød mig ikke om den holdning, fortæller hun. Ubehagelige opkald Efter mange år som hjemmegående, skulle Aase i begyndelsen af 70 erne ud på arbejdsmarkedet. Efter korte ansættelser på kontor og i forretning var hun blevet medlem af HK. Men da hun skulle til at lave mad i en børnehave, rådede HK hende til at blive medlem af Husligt Arbejder Forbund. - Det var jeg ikke meget for, da jeg var imod det, de stod for. Men jeg skulle have en sikkerhed. Jeg gik ned på deres kontor og sagde, at jeg gerne ville være medlem af deres a-kasse. Det kunne jeg ikke få lov til uden, at jeg også meldte mig ind i fagforeningen. Det havde jeg ikke lyst til. I stedet for kontaktede hun Kristelig Fagbevægelse, hvor hun blev medlem af a-kassen uden at blive tvunget ind i fagforening. - Der gik dog ikke længe, så meldte jeg mig også ind i fagforeningen, fortæller Aase. Efter hun havde forladt vikariatet i børnehaven, hvor hun blev chikaneret, fik Aase arbejde som køkkenleder i en anden børnehave i Aarhus. - En dag kom min nye leder og sagde, at der var telefon til mig. Det var en herre fra Huslig Arbejder Forbund, som var utilfreds med, at jeg havde meldt mig ind i Kristelig Fagforening. Han skældte mig ud og sagde, at jeg ikke kunne tillade mig at melde mig ind i en anden fagforening. Aase regnede med, at det var sidste gang, hun skulle høre fra den fagforening. Men i månederne efter blev de ved med at ringe til arbejdspladsen og spørge efter Aase. - Til sidst tænkte jeg på, om jeg skulle forlade jobbet, så chikanerierne kunne stoppe. Men så tog min leder affære. En dag kom hun ned til mig og sagde: Så nu ringer de ikke igen. Jeg har sagt, at det måtte stoppe. Strejke, nej tak! Aase arbejdede som køkkenleder i børnehaven i 10 år, inden hun gik på efterløn. I den tid var det vigtigt for hende at være medlem af en fagforening, der vægtede dialog i stedet for strejke. - Jeg tænkte på min arbejdsplads. Hvad skulle de gøre, hvis jeg pludselig skulle strejke? Hvad skulle de stille op med 53 børn og 10 voksne, der skulle have mad? Aase mener, at man skal i dialog med sin arbejdsgiver. Det oplevede hun som en styrke i forholdet til sin egen leder. Hun bliver frustreret, når hun hører, at der stadig er folk, der bliver mobbet på grund af deres fagforeningsvalg. - Jeg synes, at det er fuldstændig uhørt, at sådan noget stadig foregår. Som der står med lov skal land bygges, og når man gør noget inden for lovens rammer, så skal andre ikke komme og genere. APRIL 2013 KRIFA MAGASINET 21