Sakkarose- & Laktoseintolerans

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sakkarose- & Laktoseintolerans"

Transkript

1 Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle sukker og mælk Sakkarose- & Laktoseintolerans

2 Indholdsfortegnelse: Hvad er sakkarose og laktose...3 Hvad er sakkarose- og laktoseintolerans...3 Symptomer...3 Kostvejledning...4 Gode råd...4 Varedeklarationer...5 Produkter uden laktose...6 Produkter til erstatning af sukker...6 Skemaer, hvad kan spises dagligt og hvad bør udelades...7 Mad til små børn...9 Bagning og bageopskrift Sakkarose- og laktoseintolerans blandt inuit De 10 kostråd Sakkarose- & Laktoseintolerans Denne pjece er udarbejdet af: Kliniske diætister Ulla Uhrskov & Lillian Andersen, Dronning Ingrids Hospital Pjecen er redigeret 2012 Udgiver: Departementet for Sundhed og Infrastruktur & Ernærings- og Motionsrådet Layout & Produktion: Info Design aps Nuuk Kostvejledning ved sakkarose- & laktoseintolerans

3 Denne pjece er til dig, der har problemer med at tåle både sukker og mælk, hvor lægen har fundet ud af, at årsagen er sakkarose- og laktoseintolerans. Pjecen er en vejledning i, hvordan du kan mindske dine maveproblemer ved at undgå de fødevarer, der har et højt indhold af sakkarose og laktose. Denne pjece handler ikke om sukkersyge (diabetes), der er en helt anden syg dom eller mælkeallergi (hvor det er mælkeproteinet du ikke kan tåle). Hvad er sakkarose? Sakkarose er det samme som sukker og melis. Sakkarose findes naturligt i mange fødevarer for eksempel i frugt og nogle grøntsager. Sakkarose tilsættes også mange forarbejdede fødevarer. Hvad er laktose? Laktose er det samme som mælkesukker og findes kun i mælk og mejeriprodukter. Hvad er sakkarose- og laktoseintolerans Når vi spiser sukker eller fødevarer med naturligt indhold af sakkarose eller laktose, transporteres det via mavesækken ned i tyndtarmen. I tyndtarmen spaltes sakkarose og laktose til mindre sukkerstoffer (monosakkarider) ved hjælp af enzymerne sakkarase og laktase. Monosakkariderne optages i tyndtarmen og føres med blodet rundt i kroppen, hvor de omdannes til energi. Sakkaroseintolerance betyder nedsat evne til at fordøje sakkarose og laktoseintolerans betyder nedsat evne til at fordøje laktose. Ved laktose- og sakkaroseintolerans er mængden af enzymerne laktase og sakkarase nedsat. Når laktosen og sakkarosen ikke bliver delt, vil det blive i tyndtarmen. Det trækker væske ind i tarmen og kan give diarré. I tyktarmen vil sakkarose og laktose blive nedbrudt af bakterier og danne nogle irriterende stoffer, der kan give maveproblemer som for eksempel luft i maven, oppustethed, mavekneb og diarré. Tilstanden kan være ubehagelig, men er ikke farlig for voksne. Børn med sakkarose- og laktoseintolerans kan få vækst- og trivselsproblemer, hvis sakkarose og laktose ikke begrænses i kosten. Sakkaroseintolerance er arvelig. Derfor bør forældre være ekstra opmærksomme på deres børn, hvis der findes sakkaroseintolerance i familien. Sakkaroseintolerance er medfødt. Symptomerne viser sig ofte, når spædbørn begynder at få almindelig mad. Laktoseintolerans begynder ofte i barnealderen, men mange opdager først, at de har laktoseintolerans efter de er blevet voksne. Laktoseintolerans starter sjældent i spædbarnealderen, men hvis det gør, anbefales mælkeerstatningsproduktet Profylac (se side 6). Du bør altid kontakte lægen, hvis du har mistanke om, at du eller dit barn har laktoseintolerans. Alle spædbørn er i stand til at fordøje laktose, så de kan leve af mælk alene også selvom, modermælk indeholder dobbelt så meget laktose som komælk. Som en naturlig proces i barnealderen mister vi evnen til fordøje store mængder laktose. Nogle mere end andre. Laktoseintolerans udvikles oftest i 2-4 års alderen, men det er set hos spædbørn. Symptomer hos børn Hos spædbørn kan sakkarose- og laktoseintolerans give symptomer som diarré, gylpen, Kostvejledning ved sakkarose- & laktoseintolerans 3

4 hyppige skrigeture, hyppige infektioner, vægttab eller vækststandsning. Nogle spædbørn kan være meget stille, inaktive, irritable og klynkende. Langvarig diarré kan være livsfarligt for små børn, da der mistes meget væske via afføringen, det kan give risiko for dehydrering (udtørring af kroppen). Ved diarré mistes også mange næringsstoffer i afføringen og det kan give risiko for underernæring og resultere i nedsat modstandskraft overfor infektioner som for eksempel bronkitis, lungebetændelse, mellemørebetændelse og halsbetændelse. Ved at begrænse indholdet af sakkarose og laktose i kosten forsvinder maveproblemerne allerede efter få dage. Du bør altid kontakte lægen, hvis du har mistanke om, at du eller dit barn har sakkaroseog/eller laktoseintolerans. Kostvejledning Det er vigtigt for alle at spise en varieret kost for at sikre, at kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for. Når du/dit barn har fået stillet diagnosen, anbefales du/dit barn i den første periode helt at undgå mad og drikkevarer med et højt indhold af sakkarose og laktose, indtil du/dit barn er symptomfri. Skemaerne på side 7-8 kan være en hjælp i dagligdagen til at finde ud af hvilken mad, du kan spise dagligt og hvilken mad, du bør undgå at spise. Det kan være nødvendigt at læse varedeklarationer, for at finde ud af hvad maden indeholder. Læs om varedeklarationer på side 5-6. Efter at være blevet symptomfri, kan du/dit barn begynde at spise ganske lidt af de fødevarer, der har et højere indhold af sakkarose og laktose. Begynd med de fødevarer, der er sværest at undvære. Spis dem altid sammen med anden mad med lavt indhold af sakkarose. Det forsinker transporten af sakkarose fra mavesækken til tyndtarmen, derved tåles sakkarosen ofte bedre. Det er meget individuelt, hvor meget laktose og sakkarose der tåles. Derfor anbefales det, at prøve sig frem med små mængder og kun med én ny fødevare ad gangen. Der er stor forskel på indholdet af laktose i de forskellige mejeriprodukter, så det er ikke ligegyldigt hvad man indtager og i hvilke mængder. Ost indeholder kun spor af laktose derfor kan ost oftest spises uden problemer. Det vil altid være en fordel at indtage mælk og mejeriprodukter sammen med anden mad i et måltid, hvis man har laktoseintolerance. På den måde forsinkes transporten af laktose fra mavesækken til tarmen, og derved tåles laktosen bedre. Yoghurt, Cultura, creme fraîche og andre syrnede mælkeprodukter tåles ofte bedre end almindelig mælk Gode råd Start med at undgå fødevarer med sakkarose og mælk og mejeriprodukter Begynd derefter med små mængder sakka rose- og laktoseholdige fødevarer og trap langsomt op, til du ved, hvor meget du kan tåle Spis altid sakkarose- og laktoseholdige fødevarer sammen med anden mad Drik kun mælk i forbindelse med et måltid Spis grøntsager og frugter frem for sukkerholdig mad/slik 4 Kostvejledning ved sakkarose- & laktoseintolerans

5 Hvis maveproblemerne ikke forsvinder, når du spiser mindre sakkarose og laktose, skal du gå til lægen igen. Vitaminer og mineraler Det anbefales at spise en multivitaminmineraltablet hver dag, da det kan være svært at få dækket behovet af alle vitaminer og mineraler, fordi frugt og grønt kun kan spises i små mængder. Vær opmærksom på at vitaminpiller og medicin som for eksempel flydende penicillin kan indeholde sakkarose. Calcium (kalk) Mælk er vores vigtigste kilde til calcium. Calcium bruges blandt andet til opbygning af knogler og tænder. Det kan være svært at få nok calcium, når mælkeprodukter begrænses. På side 7 kan du se, hvilke produkter du kan vælge i stedet for mælk. Ost Alle oste kan i de fleste tilfælde tåles, da de kun har spor af laktose. yoghurt skal man prøve sig frem med i små mængder til et måltid. Sødmælk tåles ofte bedre end skummetmælk og letmælk på grund af det højere indhold af fedt. Der er ingen forskel på, om det er mælk af mælkepulver eller langtidsholdbar mælk. Calciumtabletter anbefales alle, der kun tåler lidt mælk og mejeriprodukter. Især, hvis der ikke spises ret meget af de fødevarer, der indeholder meget calcium. Det er muligt at købe specielle calciumtyggetabletter til børn. Fysisk aktivitet som gåture, boldspil, løb med mere, styrker knoglerne. På varedeklarationen kan sukker hedde: sukker, rørsukker, roesukker, sakkarose, saccharose, sukrose, sucrose, strøsukker, sirup, honning, melis, karamel. Varedeklarationer Fødevarer, der indeholder sakkarose Sakkarose findes naturligt i mange fødevarer, men tilsættes også mange fødevarer i form af sukker. Du skal derfor lære at kigge godt på varedeklarationerne, for at finde ud af hvad maden indeholder. Undgå færdigfremstillede produkter, hvor der mangler oplysninger om indholdet af ingredienser. En undtagelse er den norske myseost (blød, brunlig ost) da den har et meget højt indhold af laktose. Mælk Mælk, der bruges i madlavningen, giver sjældent maveproblemer, men drikkemælk og Kig også efter ingredienser der har et højt naturligt indhold af sakkarose, for eksempel nødder, frugt og nogle grøntsager. Traditionel grønlandsk mad tåles af de fleste, da der ikke er tilsat sukker. Nedenstående er et eksempel på en varedeklaration, hvor ingredienser der indeholder sakkarose, er markeret med rødt. Kostvejledning ved sakkarose- & laktoseintolerans 5

6 Müsli med frugt Ingredienser: Havreflager, hvedeflager, sukker, vegetabilsk fedtstof, puffede hvedekerner, 11% tørrede frugter (rosiner, æbler, svesker), honning. Næringsindhold pr. 100 gram: Energi 1900 kj Protein 8,5 gram Fedt 13,0 gram Kulhydrat 74,0 gram, heraf sukker 29,0 gram Fødevarer, der indeholder laktose Fødevarer, der indeholder små mængder laktose tåles ofte, for eksempel fars, leverpostej, pølser og færdigretter. Retter, der indeholder meget laktose, for eksempel risengrød, nogle sovser og is kan give maveproblemer. Der kan i stedet bruges alternative mælkeprodukter. På varedeklarationen kan mælk hedde: mælk, surmælksprodukter, mælkepulver, skummetmælkspulver, tørmælk, sødmælkspulver, mælketørstof, valle, vallepulver, valleprotein, kaseinat, kasein og lactalbumin. Produkter uden laktose Der er efterhånden kommet en del laktosefrie produkter i butikkerne. Udbuddet svinger meget afhængig af hvor i Grønland du bor. Nedenfor er der eksempler på hvad der kan fås, spørg i din lokale butik. Naturli Alternativ til drikkemælk og fløde. Er lavet på soja, ris eller havre. Produkterne er laktosefri og fedtfattige. Vær opmærksom på at ikke alle produkter er tilsat calcium - se varedeklarationen. Arla laktosefri mælk Er komælk, hvor laktosen er fjernet. Mælken findes som let- og minimælk. Mælken indeholder calcium ligesom almindelig mælk. Arla laktosefri fløde En fløde, hvor laktosen er fjernet. Alpro Alpro laver blandt andet yoghurt baseret på soya. Produkterne er laktosefri. Profylac Laktosefri modermælkserstatning. Anbefales til børn under 3 år. Kan fås på recept gennem lægen. Coffee Mate Flødeerstatningsprodukt. Produktet er laktosefrit. Vær opmærksom på at der kan være sukker i nogle produkter se varedeklarationen. Produkter til erstatning af sukker Som erstatning for sukker, kan man i butikken købe kunstige sødemidler og druesukker. Begge dele kan bruges til at søde med i stedet for sukker. Vær opmærksom på doseringsvejledningen, da sødeevnen kan være forskellig fra sukker. Der er efterhånden kommet en del sukkerfrie produkter i butikkerne. Udbuddet svinger også her afhængig af hvor i Grønland du bor. Nedenfor er der eksempler på hvad der kan fås, spørg i din lokale butik. Vær opmærksom på at produkterne godt kan indeholde laktose. Cevera Fremstiller produkter uden sukkertilsætning. Sortimentet omfatter: marmelader, dessertfrugter, læskedrikkoncentrater, tomatketchup og survarer. 6 Kostvejledning ved sakkarose- & laktoseintolerans

7 FØDEVARER Mad med lavt indhold af sakkarose og/ Mad med højt indhold af sakkarose og/ eller laktose. Kan spises dagligt: eller laktose. Bør undlades i kosten: Kød Fisk Æg Kartofler Ris Pasta, spaghetti Brød Kager Knækbrød Kiks alle slags kød, dog ikke gravad kød, suaasat (uden løg), kukkarnaat (tørret blod) alle slags fisk, sukkerfri marinerede sild friske æg, pasteuriserede æg uden tilsat sukker kartofler alle slags ris alle slags pasta/spaghetti alle slags brød og boller uden sukker kager uden sukker alle slags knækbrød uden müsli og sukker riskager, Cream Crackers, Digistive uden sukker. Kig altid på varedeklaratioenen. gravad skinke, gravad filet, gravad sæl, gravad hval, blodpølse gravad laks, gravad ørred, marineret ør red, marineret sild, karrysild, ansjoser, ben fri sild pasteuriserede æggeblommer med sukker kartoffelmos lavet af pulver brød, boller og grønlandsk kage med sukker kager med sukker knækbrød med müsli og sukker alle kiks med sukker, f.eks. skibskiks, marie kiks, digestive Mel og gryn Morgenmad Mælk Is Ost alle slags mel og gryn havregryn, ymerdrys og øllebrød uden sukker se mælkealternativer, side 6. sodavandsis lavet af sukkerfri læskedrik alle slags ost uden sukker, frugt eller nødder cornflakes, guldkorn, havrefras, frosties, frost rice, chokopops, müsli, ymerdrys med sukker og andre produkter med sukker sødmælk, letmælk, skummetmælk, fløde, frugtyoghurt, koldskål, kakaomælk, piskeskum, kondenseret mælk og produkter med sukker og frugt produkter med sukker og frugt alle slags is med sukker og mælk/fløde oste med sukker, frugt og nødder, f.eks. pikantost og nogle andre oste med smag. Norsk myseost (blød brunlig ost) Kostvejledning ved sakkarose- & laktoseintolerans 7

8 FØDEVARER Mad med lavt indhold af sakkarose og Mad med højt indhold af sakkarose og laktose. Kan spises dagligt: laktose. Bør undlades i kosten: Grøntsager Frugt Fedtstof Færdigretter Snacks Søde sager Drikkevarer Babymad (fra butikken) kvan, agurk, tomat, flået tomat, tomatpuré, radise, champignon, salat, squash, persille, karse, fennikel, oliven, peberfrugt, avocado, hvidløg, blomkål, hvidkål, asparges, rå rødkål, grønkål, aubergine, spinat, bladselleri, porre, broccoli, bønner Sukkerfrie survarer, f.eks. syltede agurker, asier og rødkål. Der kan i forbindelse med et måltid spises lidt suppeurter (1-2 spiseskefulde) sortebær, blommer, rabarber og stikkelsbær Disse frugter indeholder sakkarose, små bidder kan måske tåles, hvis det spises sammen med anden mad. Frugterne der står først på listen, indeholder mindst sakkarose. hindbær, jordbær, blåbær, kirsebær, tyttebær, citron, kiwi, solbær, brombær, vindruer, rosiner, æbler, pære, honningmelon, figner, figenpålæg alle slags smør, margarine og olie saltstænger, popkorn, riskager, oliven druesukker, sødemidler, sukkerfri slik, sukkerfri mørk chokolade vand, sukkerfri læskedrik, sukkerfri sodavand, danskvand, tonicvand, tomatjuice, tørre vine, ren spiritus Afsnittet om Mad til små børn, side 9. Alle rodfrugter: gulerod, selleri, majroer, rødbede, pastinak og persillerod. Andre grøntsager som: ærter, løg, majs, rosenkål, gule ærter, kantarelsvampe, tørrede bønner og bønnespirer, o.a. ketchup, remoulade, sød sennep Survarer med sukker, f.eks. syltede agurker, asier, rødbeder og rødkål. grapefrugt, vandmelon, netmelon, mandarin, appelsin, banan, fersken, ananas o.a. tørrede frugter: æbler, svesker, dadler, abrikoser, frugtpålæg og frugtstænger marmelade, syltetøj, gele, frugt på dåse mandler, nødder og peanuts købe dressing, peanutbutter næsten alle færdigretter indeholder sakkarose, desserter, supper, sovse, middags retter, dåsemad chips se varedeklarationen sukker/melis, honning, slik, chokolade, tyggegummi, pålægschokolade, Nutella, is sodavand med sukker, saftevand, juice, hvidtøl, øl, ice-tea, cappuccino, søde vine færdigfremstillet pulver til vælling og grød, samt mos sødet med sukker, frugtmos og mos med gulerod, ærter, majs og selleri 8 Kostvejledning KOSTVEJLEDNING ved VED sakkarose- SAKKAROSE- & laktoseintolerans & LAKTOSEINTOLERANS 3

9 Mad til små børn Børn med sakkarose- og laktoseintolerans er meget følsomme overfor sakkarose og laktose. Derfor er det vigtigt at være meget opmærksom på madens indhold heraf. Laktoseintolerans starter oftest i barnealderen, men hos nogle børn kan det starte allerede, når barnet vænnes fra modermælken og begynder at drikke modermælkserstatning. Børn 0-6 måneder Den bedste mad for spædbørn fra 0-6 mdr. er modermælk, som opfylder alle barnets behov for næringsstoffer. Hvis det ikke er muligt at give modermælk, kan der gives sakkarose- og laktosefri modermælkserstatning. Nyfødte må ikke få sukkervand at drikke. Børn 6 måneder (evt. 4 måneder) Modermælk eller modermælkserstatning er stadig den vigtigste mad. Allertidligst fra 4 måneders alderen kan barnet begynde at spise skemad. Der kan gives vælling og grød af rismel, maizena eller hirse kogt på modermælk eller Profylac. Kostvejledning ved sakkarose- & laktoseintolerans 9

10 Øllebrød og havregrød må først gives til børn over 6 måneder, da det indeholder gluten, som kan irritere tarmen. Husk at komme 1 tsk. fedtstof fx olie eller smør i den hjemmelavede vælling og grød, for at få maden til at mætte og give tilstrækkelig energi. Barnet skal også vænnes til at spise mos. Kog kartofler med frosne eller friske grøntsager, for eksempel broccoli, blomkål eller grønne bønner, som har et lavt indhold af sakkarose (se skema side 8). Kartofler og grøntsager laves til mos med en gaffel eller en blender, bland en tsk. fedtstof, fx. olie eller smør i sammen med lidt modermælk eller Profylac. Når barnet begynder at få tænder kan der gives sutte- og gnavemad. Tørfisk (panertoq), tørret kød (nikkut), knækbrød, riskage uden salt, små stykker rugbrød med pålæg. Fra 9 måneder til 3 år Børnene spiser mere af den mad, som resten af familien spiser. Salt bør dog forsat undlades i kosten til omkring 1 års alderen. Fra 1 års alderen kan barnet drikke alternative mælkeprodukter, se side 6. Frem til 1 års alderen tilsættes 1 tsk. fedtstof til den hjemmelavede vælling, grød eller mos, for at sikre barnet får nok energi. Undgå salt i maden til børn under 1 år, da nyrerne ikke er færdigudviklede. Børn 6-9 måneder Børnene vænnes nu mere og mere til mad, som spises med ske. Modermælk og Profylac gives som drikkemælk og i maden. Vand kan gives for at slukke tørsten. Nu kan der gives øllebrød og havregrød. Der kan nu gives lidt kogt hakket kød eller kogt moset fisk, som blandes i kartoffel- eller grøntsagsmosen. Husk forsat at komme 1 tsk. fedtstof i den hjemmelavede vælling, grød og mos, for at få maden til at mætte og give tilstrækkelig energi. Barnet kan begynde at få suppe (suaasat) med ris, byggryn eller kartofler. Kød og fisk skal findeles og suppeurter begrænses. 10 Kostvejledning ved sakkarose- & laktoseintolerans

11 Bagning Et ofte stillet spørgsmål er: Er det så slut med kager og andre sødesager? Ikke nødvendigvis, men det kan være nødvendigt med nogle ændringer i opskriften, for ikke at få dårlig mave. Ofte indeholder boller, brød og grønlandsk kage sukker, men det kan sagtens undlades. Vil du gerne bage boller med sødme eller en kage uden sukker kan du bruge sødemiddel, som erstatning for sukker. Vær opmærksom på sødemidler oftest søder mere end almindelig sukker. Se derfor på varedeklarationen, så sukkeret i opskriften bliver erstattet med den rette mængde sødemiddel. Havreboller med rosin, æble og kanel (16-20 stk.) 1 pakke tørgær 6 dl lunkent vand 150 g (4 dl) havregryn 2 groftrevne æbler med skræl (200 g) 100 g rosiner 1 tsk stødt kanel 2 spsk olie 1 tsk salt 800 g (13½ dl) hvedemel Bland alle de tørre ingredienser sammen, inkl. gær. Tilsæt lunkent vand og de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt igennem til den er smidig. Stil den lunt til hævning, dækket med et klæde ca. 1 time. Slå dejen ned og del den til boller. Skal efterhæve på plade ca. 30 min. Pensl med vand eller med sammenpisket æg. BAGETID: Ca. 20 min. ved 225 C på midterste ovnribbe. Sakkaroseintolerans blandt inuit Sakkaroseintolerans findes stort set kun blandt inuit i de arktiske egne. Undersøgelser viser at ca. 5% af befolkningen i Grønland, har problemer med at tåle sakkarose. Laktoseintolerans er meget almindeligt i Grønland En stor del af jordens voksne befolkning har laktoseintolerans. Det er normalt, at enzymet laktase forsvinder, når børn fravænnes modermælk og mælkeprodukter. I de lande, hvor det gennem mange århundreder har været almindeligt, at voksne drikker mælk, fortsætter kroppen med at danne laktase. Tidligere undersøgelser i Grønland har vist, at omkring 55% af den voksne befolkning har laktoseintolerans i større eller mindre grad. I Danmark er det for eksempel kun 3-6 %, der har laktoseintolerans. Kostvejledning ved sakkarose- & laktoseintolerans 11

12 de 10 kostråd Ernæringsrådet Spis mindre sukker, slik, chips og kager Drik kaffe og the uden eller med mindre sukker. Frugt og brød mætter bedre end slik, chips og kager. Spis kun slik og chips 1 dag om ugen. 1 Spis varieret Det første og det vigtigste råd. 7 drik vand drik mindre saft og sodavand Nyd det friske kolde vand fra elven eller hanen. Saft og sodavand indeholder meget sukker og anbefales kun til særlige lejligheder. 2 Spis grønlandske fødevarer; ofte fisk og fiskepålæg Følg årets gang og skift mellem hav og landdyr. Brug landets bær og grøntsager. Benyt også fiskepålæg til frokost. 8 Spis ofte, men ikke meget Spis 3 hovedmåltider om dagen. Morgenmad er den bedste start på dagen. Spis også små måltider i løbet af dagen, et stykke frugt eller grønt, knækbrød eller tørfisk. 3 Spis frugt og grøntsager hver dag Ta et stykke frugt eller grønt med på arbejde eller i skole. Gør det til en regel altid at få grønt sager til den varme mad. Frugt og grønt fra frost er lige så godt som det friske. 9 Vær i bevægelse mindst en time om dagen Bevægelse kan være at gå/cykle til og fra arbejde, gå på jagt, gøre rent, dyrke sport, spille bold og meget andet. 4 Spis groft brød og gryn hver dag, ofte kartofler, ris eller pasta Rugbrød mætter bedre end hvidt brød som f.eks. franskbrød. Groft knækbrød er også godt. Skift i mellem ris, pasta og kartofler til de varme måltider. 10 tænk over, hvad du spiser Dine madvaner starter ved indkøbene. Køb sundt ind. Lav mad sammen med dine børn. Gør aftensmaden til familiens samlingspunkt. 5 Spis fedt med omtanke Spar på fedtet: Skrab fedtstof på brødet. Vælg mælk og ost samt kød og pålæg med lavt fedtindhold. Brug plantemargarine eller planteolie i madlavningen. GrAfISK ProduKtIoN: INfo design APS Hvad spiser vi? I gennemsnit: 75% af kalorieindtaget stammer fra importerede fødevarer, 25% fra grønlandske fødevarer! Ernæringsrådet Kostvejledning ved sakkarose- & laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle sukker. Sakkaroseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle sukker. Sakkaroseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle sukker Sakkaroseintolerans 1 Indholdsfortegnelse: Hvad er sakkarose...3 Hvad er sakkaroseintolerans...3 Symptomer...4 Kostvejledning...4 Gode

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Grøntsager og kostfibre

Grøntsager og kostfibre Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider

Læs mere

Diætiske retningslinjer

Diætiske retningslinjer Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

Kostplan 2. Trimester, Dag 1

Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål yoghurt naturel (200 ml) med 1 dl havregryn, en banan i skiver og 2 spsk rosiner Et stykke groft rugknækbrød med et tyndt lag smør Mellemmåltid kl.

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Kostvejledning ved Bulimi

Kostvejledning ved Bulimi Kostvejledning ved Bulimi Indledning Denne pjece indeholder et dagskostforslag, som du bør spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af bulimi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret

Læs mere

Indledning: Mål: Personalets holdning:

Indledning: Mål: Personalets holdning: Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Sundhedsfremmende appetit på livet

Sundhedsfremmende appetit på livet Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når

Læs mere

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Ernæring til unge Skøjteløbere. v. Diplom i Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Rikke Høyer

Ernæring til unge Skøjteløbere. v. Diplom i Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Rikke Høyer Ernæring til unge Skøjteløbere v. Diplom i Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Rikke Høyer Dagens program Hvorfor skal vi spise? Hvad er det vi spiser? De tre grundlæggende næringsstoffer Hvor lidt og hvor

Læs mere

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009 Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

- Når du vil tabe dig eller holde vægten

- Når du vil tabe dig eller holde vægten Søvn Brug derfor ikke mere end 2 timer sammenlagt foran en skærm (fjernsynet, computeren, tablet, telefon eller PlayStation) om dagen. Vi anbefaler at skærmtid først er efter kl. 18:00. Undgå at spise

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem

Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem Sundhedsfremmende appetit på livet Med pjecen ønsker vi at ruste dig og dine pårørende til at sikre den mest optimale ernæring efter

Læs mere

Kostplan 3. Trimester, Dag 1

Kostplan 3. Trimester, Dag 1 Kostplan 3. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål havregryn (2 dl) med skummetmælk (300 ml), en banan og 2 spsk rosiner Mellemmåltid kl. 10.00 Grøntsagsstænger af en gulerod, ¼ agurk og ½ peberfrugt

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

1 stk. fisk. 1 stk. kød. Yoghurt. Aftenmåltid Y-tallerken. Aftenmåltid energitæt. Burger. Ekstra grønt. Ekstra kartofler. Ekstra sovs.

1 stk. fisk. 1 stk. kød. Yoghurt. Aftenmåltid Y-tallerken. Aftenmåltid energitæt. Burger. Ekstra grønt. Ekstra kartofler. Ekstra sovs. 1 stk. fisk 1 stk. kød 1 stk. 1 g 75 2 1 stk. 52 g 546 7,8 HOV EDMÅLT ID 2 dl 744 6,6 Aftenmåltid energitæt 125 g kartoffel, 1 g grønt, 1 g kød, sovs 19 16,7 4,1 75 g kartofler, 5 g grønt, 7 g kød, 1 dl

Læs mere

KOSTGUIDE Distrikt Bogense Børnehuset Skoven & Dagplejen

KOSTGUIDE Distrikt Bogense Børnehuset Skoven & Dagplejen KOSTGUIDE Distrikt Bogense Børnehuset Skoven & Dagplejen Udarbejdet af forældrebestyrelsen i distrikt Bogense, august 2017. For at sikre at alle børn har brændstof til en dag i børnehave eller vuggestue,

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

02b KOLOSTOMI STOMI INFO. Spis godt Lev godt

02b KOLOSTOMI STOMI INFO. Spis godt Lev godt 02b KOLOSTOMI STOMI INFO Spis godt Lev godt Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Kostråd når du har fået ileostomi

Kostråd når du har fået ileostomi Information til patienten og pårørende Kostråd når du har fået ileostomi Regionshospitalet Viborg De kliniske diætister Gode råd om mad og drikke når du har ileostomi Mens du er indlagt Hvordan fungerer

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere