Leder: Hvor skal DOFT hen med OK 15?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leder: Hvor skal DOFT hen med OK 15?"

Transkript

1 DOFT S NYHEDSBREV 5. FEBRUAR 2014 Leder: Hvor skal DOFT hen med OK 15? Kan man tage den milde danske vinter som udtryk for, at OK forhandlingerne også er på vej mod lunere tider? Måske, hvis vi sammenligner med Ser man på de faktuelle ting, kunne det også godt passe. Regeringen har for 2014 store forventninger til en bedring i landet økonomi, og i forbindelse med de igangværende OK forhandlinger på det private arbejdsmarked har selv arbejdsgiverne for første gang i lang tid uopfordret givet udtryk for, at det går fremad. Det giver lige nu de privatansatte forventninger om en reallønsfremgang, der kan mærkes. Nu er der ganske vist et år til OK-forhandlingerne på det offentlige område skal gennemføres, men resultaterne på det private arbejdsmarked i år vil have stor indflydelse på, hvad vi på det offentlige område kan forvente. En større lønfremgang på det private område vil have indflydelse på reguleringsordningen, der både sørger for, at lønudviklingen på det offentlige område ikke sakker for meget bagud i forhold til det private område og samtidig giver et fingerpeg om, hvor meget der vil være at forhandle om ved OK 15 på det offentlige område. Men hvad skal vi så bruge de midler til, der er til forhandling? Det er op til medlemmerne af DOFT, via jeres lokale bestyrelser, at tage stilling til. Forhandlingsudvalget i DOFT har givet vores bud videre til lokalbestyrelserne, og vi venter nu spændt på, hvad I vurderer, der er vigtigst. Tid til fornyelse Fra centralt hold har Akademikerne (AC) spillet ud med nogle kerneområder, hvor AC s forhandlingsudvalg ser de bedste muligheder for at kunne forhandle et resultat hjem på det generelle område. Det kan selvfølgelig virke begrænsende på initiativrigdommen hos den enkelte, men de tidligere års skarpe og langvarige sorteringsforløb, med kun knappe midler til rådighed, har ofte betydet, at det enkelte medlem har haft svært ved at genkende sine egne input. De udmeldte og mest relevante kerneområder for tandlæger er: Arbejdstiden, det psykiske arbejdsmiljø, TR-rollens forvandling fra kontrolagent til forandringsagent og reguleringsordningen samt en øremærket barsel for mænd. Men mon ikke der nu er muligheder for fornyelse og brug for at tænke ud over de daglige begrænsninger? Kan vi drage nytte af regeringens mål om en tillidsreform i den offentlige sektor? Set i effektivitetens lys - hvad f.eks. med Work smarter not harder? Er det noget, vi kan omsætte til OK krav? For blot at nævne nogle emner, der kunne tænkes over. Hvad skal vi så bruge de midler til, der er til forhandling? Det er op til medlemmerne af DOFT, via jeres lokale bestyrelser, at tage stilling til. Vores modpart KL er sammen med regeringen og regionerne også i gang med at positionere sig i forhold til OK 15. Der er netop nu en lind strøm af kommissioner, der udtaler sig om problemerne i fremtidens velfærdssamfund og peger i retning af, hvad vi kan forvente af modkrav. Produktivitetskommissionen peger på, at vores overenskomster på det offentlige område er for komplicerede i forhold til det private område og på den måde en barriere for at gøre den offentlige sektor mere smidig og effektiv. Der er dog ingen, der hidtil har udtalt sig om, hvor der konkret skal ændres for at opnå større effektivitet, bortset fra vores eget område, hvor KL ønsker frihed til at kunne ansætte en ikke tandlæge som administrativ leder af den kommunale tandpleje. Kunne DOFT her byde ind med mere innovative forslag til effektiviseringer med afsæt i vores overenskomst? I det hele taget kunne der være brug for at få åbnet modpartens øjne for de allerede eksisterende muligheder for lokale tilpasninger, der kan øge produktiviteten. Lokalløn under pres KL vil sikkert også, sekunderet af Produktivitetskommissionen, stå frem med en gentagelse fra OK 13 om at afsætte flere penge til lokal løndannelse som et middel til at øge produktiviteten. Det klinger dog meget hult, eftersom organisationerne har måttet konstatere, at kommunerne i sparede 15 milliarder mere, end aftalen med regeringen gik ud på. En spareiver, der ser ud til at fortsætte i den nuværende OK-periode med meget små eller slet ingen midler til forhandling af lokalløn - og oven i købet med en opfordrende skriftlig udmelding til ledere om at undlade forhandling overhovedet. Dette er klart ulovligt i forhold til de gældende aftaler og er også et voldsomt tilbageskridt for lokalløn. Konsekvensen er i realiteten, at de 10 procent, som tandlægerne indbetalte i år 2000 som startkapital for lokal løndannelse, lige så stille er ved at blive inddraget af kommunerne. Herudover har KL et langsigtet projekt, som peger mod at reducere det kollektive lokale element i den lokale løndannelse i retning af mere individuelle forhandlinger mellem ansatte og ledelse. Her er der ved OK 13 åbnet op for muligheden for at aftale en forsøgsordning på overtandlægeområdet i den enkelte kommune. Selvom en forsøgsordning på dette område og på det store AC-område næppe er noget, der benyttes særlig meget, vil KL ganske

2 givet, i sin iver efter forenkling, gentage kravet for hele tandlægeområdet. Hvordan skal DOFT reagere på dette, og hvor kan eller skal TR finde sin rolle i den form for lønforhandling? Vil vi opgive dele af det lokale kollektive aspekt i vores løndannelse med de fordele og ulemper, det kunne have for den enkelte og for gruppen som helhed? Et skræmmebillede kunne være, at det ville blive virkeliggørelsen af finansminister Bjarne Corydons konkurrencesamfund. Et princip, der også hyldes af produktivitetskommissionen, til trods for at løn i mange undersøgelser ligger langt nede i rækken af motivationsfaktorer for den enkeltes opfattelse af, hvad der skaber et godt job! Tilbage vil så kun være DOFT s løndatabase, der vil kunne sikre, at aftalen bliver udsat for et objektivt og sammenligneligt tjek, inden den endelige underskrift på aftalen i sekretariatet Endelig har KL gjort sig nogle tanker om kravene blandt andet til fremtidens tandlæger. De kan ses her: Skulle vi udfordre KL på deres krav og hente inspiration der til overenskomstkrav, som falder i tråd med kravene og derfor kan udmøntes i løn eller andre goder? Uanset disse spådomme er det en kendsgerning, at DOFT har startet processen frem mod OK 15. Forhandlingerne sker mellem to parter, så et velforberedt DOFT med mange kort på hånden er et godt udgangspunkt for OK 15. Engagér dig og vær med til at løse opgaven for din egen og for den kommunale tandplejes skyld. Uden en god overenskomst kan det være svært at rekruttere tandlæger til KTP til en fremtid, hvor det samlede antal af erhvervsaktive tandlæger i Danmark vil falde med omkring 20 procent over 10 år. Carsten Christensen Formand for Forhandlingsudvalget Skriv her, hvis du har en kommentar

3 Status på bedstes tænder Den 5. november skød DOFT og FOA projektet "Bedste skal ha' børstet tænder" i gang. Projektet, hvor 13 kommunale tandplejer er tilmeldt, har til formål at forbedre tandsundheden blandt mere end 1000 plejehjemsbeboere. Der sker blandt andet via undervisning af personalet. Vi er nu nået midtvejs i det fire måneder lange projekt., så hvordan er det gået? Redigeret af Lene Outzen Foghsgaard. Kitte Nottelmann, overtandlæge i Brøndby Kommunale Tandpleje. Medarbejderne er meget enige om, at det er et virkelig godt projekt. De oplever helt konkret, at både personale og beboere er meget glade for deres besøg. De har lavet en tandbørsteplan, hvorefter alle får børstet af os i gang om måneden og denne plan følger vi slavisk, så personalet kan regne med, at vi kommer. I den forbindelse er der udnævnt en tandplejeansvarlig i hvert hus, og det er denne kontaktperson, vi taler med, når vi kommer for at høre, om der har været særlige problemer, som vi kan hjælpe med. Styrkede relationer Vi bliver godt modtaget og mærker, at beboerne er glade for, at vi kommer. Vi oplever også, at lederen på plejecentret er meget positivt indstillet overfor dette projekt, og at hun gør, hvad hun kan for at følge op på det. Projektet har således helt klart styrket relationen imellem plejepersonalet og os. Undervisningen gik rigtig godt, og flere blandt personalet har givet udtryk for, at de var overaskede over, hvor galt det kan gå, hvis beboernes tænder ikke bliver ordentligt rengjort. Der er nu en forståelse for, hvor vigtig en opgave vi udfører og motiverer dem til at udføre dagligt. Vi havde i forvejen et projekt på det pågældende plejehjem med at børste regelmæssigt, men at der sættes ekstra fokus på opgaven med dette projekt, synes vi er dejligt. Vi har selvfølgelig en forventning om og også en tro på, at der kommer nogle gode sundhedsmæssige resultater ud af projektet, men ellers er det også et godt resultat i sig selv, at samarbejdet med plejecentret er blevet forbedret. Lisbeth Larsen, tandlæge i Tandplejen - Børn Unge Fritid, Ordrup Distriktstandklinik.

4 I Gentofte kommune har et enkelt plejehjem takket ja til tilbuddet, så der tog hele "omsorgen" (tre teams) hen og optog data først i november. Det drejede sig om 31 beboere. 15 af disse beboere havde proteser, hel- eller delproteser, og 60 procent af disse proteser fik højeste score (synligt plaque på både protesebasis og på støtteflader), kun hos to beboere var protesen (proteserne) helt plaquefri. Overraskende overblik Det var noget af en øjenåbner for både os og personalet sammen at se på beboerne den dag flere blandt personalet havde gjort sig meget umage med netop proteserengøringen og først ved direkte inspektion sammen kunne de se, at det ikke var i orden - for os i omsorgstandplejen fik vi et overblik over beboernes tandsundhed, som vi ikke før havde gjort os klart og det fik os til at tage vores behandlingsniveau i omsorgen helt generelt op til revision. Vi har efterfølgende haft seks undervisningsseancer på plejehjemmet, medinddragende aftenholdet, netop i dag har vi et undervisningsopsamlingshold. Koncentreret undervisning Det har krævet mange ressourcer at koncentrere sig så meget om et enkelt plejehjem. Vi er tilfredse med, at ikke flere tilmeldte sig, men vi har også tænkt, at vi efterhånden vil se på de andre plejesteder på samme måde, ikke nødvendigvis med nedskrevne målinger, men ved koncentreret undervisning og ikke mindst ved et samlet tjek af hele beboergruppen for at danne os et overblik over stedets klientel. Det giver et andet indtryk end den individuelle undersøgelse, vi normalt foretager, uafhængig af hvilke plejebolig/hjemmeadresse den enkelte omsorgsbeboer bor på. Til sidst skal lige nævnes, at blødningsindekserne var en svær måleenhed, vi fandt ikke meget blødning ved sonderingen i pocherne, men trods det var der bare utroligt meget plaque overalt på tænder og tandkød vi tænker derfor, at blødningsindekset ikke er en særlig brugbar metode, hvis vi vil måle mundhygiejneforbedringer. Stina Boisen, tandplejer, Odder Kommunale Tandpleje. Der har været en masse positive reaktioner fra personale og beboere, og vi er blevet godt modtaget på alle plejecentre. Undervisningen er gået godt, og har både været i større forsamlinger og som cafemøder i forbindelse med teammøder. Der har været en god dialog og sparring på tværs af os og personalet, og for os er den del vigtig. Der har tidligere været undervisning for alle ansatte fra Tandplejens side, og vi er vant til den gode kontakt og det tværfaglige samarbejde så en opdatering med det nye materiale har været rigtig fint. Vi afslutter de sidste undervisningsgange i denne uge. Tidlig opsporing De ældre har reageret meget positivt på vores besøg, og den største aha-oplevelse har været at hilse på de ældre, som endnu ikke er tilmeldt omsorgstandplejen, men som er bosiddende på plejecentrene. At få den gode dialog med personale og beboere om tandplejevaner og informere om vigtigheden i daglig hygiejne. Det er en gruppe patienter, som først visiteres til os, når de et stykke tid har været for dårlige til at opretholde egen mundhygiejne, og på denne

5 måde har vi fået dem i tale på et tidligere tidspunkt. Vi fornemmer, at de ældre har taget vores informationer til sig, og flere har udtrykt, at de er glade for at være med i projektet. Alle har modtaget os positivt, og vi har fået lov til at registrere samtlige ældre, vi har besøgt. Boostet faglighed Materialet, vi har fået tilsendt, er meget indbydende og fremstår professionelt, så det har været en fornøjelse at udlevere plancher og undervise ud fra de slides, der fulgte med. Det booster fagligheden, at materialet er i orden, og det sender nogle kvalitetsbevidste signaler til vores brugere. Ved tidligere undervisning har vi lavet en tandpleje mappe, hvor al vigtig information fra Tandplejen er samlet. Samtidig har vi lavet aftaler med hver enhed om en ressourceperson, som er den primære person, der sørger for at holde fokus på mundpleje, både i forhold til vikarer og elever. Denne mappe opdateres i denne runde med de nye plancher og slides, der er fulgt med projektet. Det har givet en masse fokus på de ældres tænder at deltage i projektet, og det tætte samarbejde vi har i det daglige med personalet, har vi arbejdet videre på. Det har været en stor fornøjelse for os alle at være med, og vi glæder os til at komme ud til sidste runde screening. Dorthe Nilsson (øverst) og Lone Mehlsen, tandplejere, Albertslund Kommunale Tandpleje. Vi har fået omtale i lokalavisen, på kommunens intranet, personaleblad og på DOFT's egen hjemmeside. På plejehjemmene har vi afholdt flere undervisningsseancer for personalet og er blevet overraskende godt taget imod. Det var dejligt, at personalet viste stor interesse, og at vi senere har fået positiv respons på vores undervisning. Desværre kan vi endnu ikke registrere en forbedret mundhygiejne på de beboere, vi har til undersøgelse, behandling. mv., men vi tror dog stadig på at det vil kunne lykkes. De personaler, der inden projektet var interesseret i at pleje beboernes tænder godt, er blevet endnu mere bevidste om vigtigheden af god mundpleje, men det er svært at få de øvrige plejere med på vognen! Der har været nogle sosu-elever med til undervisningen, og de har heldigvis "set lyset". Vi underviser også sosuelever i 2. praktikperiode her i Albertslund, og man kan her mærke, at de har mere fokus på forebyggelse. Det tegner lysere for fremtiden.i 2. praktikperiode her i Albertslund, og man kan her mærke, at de har mere fokus på forebyggelse. Det tegner lysere for fremtiden. Marianne Bjerke, overtandlæge, Allerød Kommunes Tandpleje.

6 Den første interesse på plejehjemmene var meget forskellig. Der, hvor der var mangel på interesse, kom der et påbud oppe fra om at deltage. Vi blev taget godt imod rundt om på hjemmene til eventdagen, på et af plejecentrene med deltagelse af formanden for ældre- og sundhedsudvalget, og efterfølgende til registreringsdagene. På Registreringsdagen blev vi taget rigtig godt imod af de ældre. Undervisningen er blevet afholdt. Der har været interesse for emnet og stor deltagelse fra de fremmødte under undervisningen. Øget fokus på omsorgstandpleje Samarbejdet er fortsat godt og uændret på det "gamle" plejehjem. På et nyopført plejehjem har det været en god indgang til et samarbejde, og vi er blevet en del af deres hverdag. Mundhygiejnen var høj allerede inden projektstart, men vi håber selvfølgelig på en fremgang. Der er jo altid plads til forbedring. Fokus på mundhygiejnen blandt personalet virker til at være øget. Der er blandt plejehjemmenes personale kommet en øget fokus på omsorgstandplejen, og vi fornemmer en stigning i tilmeldinger. Pia Schack Nielsen, klinikassistent. Omsorgstandplejen, Hillerød Kommunale Tandpleje. Projekt Bedste skal ha' børstet tænder er blevet godt modtaget i Hillerød Kommune. Der er en meget seriøs holdning til planlægning og udførelse af projektet. Tre plejecentre har meldt sig, og de tre andre plejecentre vil gerne kobles på projektet senere. Lederen fra hjemmeplejen er også interesseret. Et af plejecentrene har efter vores undervisning besluttet at arbejde med mundhygiejnen de næste to år i virksomhedsplanen. Der er i det hele taget et godt samarbejde med plejecentrene og beboerne. Vi synes personalet er aktive, når vi holder foredrag, og der er kun ganske få beboere som ikke ønsker at deltage. Dog har demensafsnittet på det ene plejecenter meldt fra. De mener ikke, de ældre kan gennemføre projektet. Personalet deltager alligevel i undervisningen. Vi fornemmer, at mundhygiejnen er blevet bedre. De målinger, vi tager, svarer ikke til det forventede billede. Måske har det hjulpet, at der er sat fokus på problemet, mere end at det er selve foredraget og målingerne, som har hjulpet. Vi oplever faktisk, at tænderne er bedre renholdt end proteserne. Derfor forventer vi ikke de store forbedringer, når vi laver slutmålinger. Der er sket en klar forbedring af vores samarbejde på især det ene plejecenter. Dette er til stor glæde i vores daglige arbejde i omsorgstandplejen. Diana Joel, overtandlæge, Stuer Kommunale Tandpleje.

7 I Struer Kommune er det kun ét stort plejecenter med i den fulde pakke, og her er der en forbedring ift. personalets tilgang ikke fordi mundhygiejnen er blevet fantastisk, men de er mere lydhøre og villige. Undervisningen på de andre plejecentre og plejehjem har været noget forskellig, der var tydelig forskel på stemningen og engagementet de steder, hvor lederen har deltaget aktivt, og de steder hvor de ikke har været med. Dette både i forbindelse med undervisningen og det efterfølgende. Bedstes tænder i medierne Danske Kommuner bragte for nylig to gode artikler om tandsundheden blandt ældre på plejehjem - inspireret af "Bedste skal ha' børstet tænder" kampagnen. Læs artiklerne her

8 Udpluk af lokal omtale af kampagnen Lokalavisen har været i Allerød Helsingør Kommune skriver om kampagnen Fra Albertslund lokalavis Fra TV2 Nord: Tandbørstning kan redde liv FOA lagde følgende på deres hjemmeside ved kampagnestart Læs hvad FOA skriver om kampagnen Læs også på FOA's hjemmeside - tema om mundhygiejne

9 Der er åben for tilmelding til temadagen om nudging og tandsundhed! - Et skub i den rigtige retning. På denne dag vil du få indsigt i hvad nudging er, og inspiration til hvordan nudging kan være med til at skubbe børn og unge i retning af at blive bedre til at tage hånd om egen tandsundhed. I løbet af dagen vil der være mulighed for at inddrage egne erfaringer i teamet og sammen få ideer til, hvordan nudging kan bruges i praksis på jeres klinik. Tid: Tirsdag den 4. marts Kl Sted: Hotel H.C. Andersen, Radisson Blu, Odense. Tilmeldingsfrist: 3. marts. Find programmet her Udpluk fra programmet: Hvad er nudging, og hvordan kan nudging bidrage til sundhedsfremmende adfærd? Om teorien bag og eksempler på praksis. Eksempler på nudging, og hvordan nudging har været brugt inden for andre dele af sundhedsområdet. Inspiration fra Horsens Hospital, hvor 10 medarbejdere er blevet uddannet til top-nudgere. Vi hører om de overvejelser og ideer, som har været med til at inddrage patienterne aktivt i hospitalets hverdag. Hvordan vil nudging I praksis kunne bruges i forhold til at fremme børn og unges tandsundhed. Gennemgang af metoder til at fremme den ønskede adfærd i forhold til at øge tandsundheden hos børn og unge. Inspiration fra andre kommunale tandplejer. "Et nudge er et velment puf i den rigtige retning. I praksis kan det fx være farvede fodspor på fortovet, der fører til en skraldespand...nudging er et nyt værktøj til adfærdsændring." Uddrag fra programmet.

10 DKTE-opgave: Forsinket eruption i det permanente tandsæt: Hvordan diagnosticerer vi det i praksis, og hvordan håndterer vi det? Et systematisk litteraturstudie med to kasuistikker. Marianne Selsmark (øverst), Gribskov Tandpleje og Anita Skjødt, Syddjurs Kommunale Tandpleje. Vejleder: Professor Sven Kreiborg. Vi har begge oplevet at stå på klinikken og været i tvivl om, hvorvidt barnets dentale alder var i overensstemmelse med den dentale eruption. Derfor har vi valgt at arbejde med emnet. Det var været en lærerig proces at gennemgå litteraturen, der har bidraget til en forståelse af, hvorfor det er så vigtigt at kende til teorien omkring eruptionsmekanismerne for at kunne stille en korrekt diagnose med efterfølgende behandling. Vores opgave er en beskrivelse af udviklingen af tanden i den normale permanente dentition, fra en teoretisk del, der omhandler de vigtigste eruptionsmekanismer - og hvad det er vi skal være opmærksomme på - frem til det stadie, hvor tanden er i okklusion. Der fokuseres i opgaven på de mange lokale og generelle årsager til forsinket eruption, og der præsenteres enkelte syndromer med forstyrret eruption. Derudover fremlægger vi to kasuistikker af et to brødre, begge med skelettale afvigelser og forsinket frembrud af tænder. Afslutningsvis har vi udarbejdet nogle opmærksomhedspunkter til brug i hverdagen på klinikken. Hele opgaven kan læses her

11 Sommerskole for tredje gang... Ideen om DOFT Sommerskole var på tegnebrættet et par år, før vi i 2012 realiserede ideen og indbød studerende fra de to skoler til en til to ugers frivillig praktik i kommunal tandpleje. Ni studerende tog i mod tilbuddet i 2012, sidste år tog 22 af sted, og vi regner med et endnu større antal til sommer. Vil du tilmeldes som Sommerskolevært, klik her

12 Tuberkulose i tandplejen en smittefaktor? Hvad med de offentlige tandplejer som tager sig af asylansøgere Hvad skal de passe på? Af Trygve Engel, medlem af AMG: På det seneste har antallet asylsøgere og flygtninge i Danmark med potentiel TBrisiko øget. TB- Tallene de seneste par år har således været: 2009 ~ ~ ~ ~ 407 En avisdebat for nylig førte til en større diskussion om smittefaren omkring TB, som undertegnede i AMG af egen kraft har foretaget en mindre undersøgelse omkring. Baggrund Den 21. oktober i år beskrev dagbladet Politiken et hul i det danske beredskab overfor tuberkulose. Årsagen var, at en asylsøger fra Ingusetien i tre måneder havde gået rundt med en særlig smittefarlig tuberkulose, som var multiresistent overfor antibiotika. Nu var vedkommende indlagt på Rigshospitalet. Ingen vidste om han havde smittet andre, bl.a. sin egen familie, eller om han selv ville overleve. I den sammenhæng udtalte overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling på Riget, Søren Thybo, at det danske beredskab overfor tuberkulose var alt for ringe, og at man rutinemæssigt burde screene alle asylansøgere fra højrisikoområder som Rusland og Østeuropa og landene syd for Sahara. I Danmark bliver asylansøgere mødt med et frivilligt tilbud om helbredstjek, mens Norge har rutinetjek af alle. Daværende sundhedsminister Astrid Krag udtalte til Politiken samme dag, at den norske ordning ikke var nogen garanti for effektivitet, da man reelt kun fik screenet 50 procent af de nyankomne flygtninge. Hun afventer i øvrigt et notat fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen om fordele og ulemper ved screening af TB. Det er relativt dyrt at skulle opfange tuberkuloseramte, mener nogle. I Norge laves der både blodprøve, hudtest og tages røntgen på asylsøgere, og man bruger 1,6 mill. kr. årligt på at teste 6000 personer under 35 år. Overlæge Ebbe Munk Andersen, Røde Kors Asylafdeling, siger dog til Politiken, at blot en blodprøve ville fange mange flere end for nærværende. Det vil dog stille visse krav til behandling fra Sundhedsvæsenet, da visse asylansøgere både ryger hurtigt videre til andre asylcentre, sluses hurtigt ud i samfundet eller måske går under jorden. Læge og PhD, Zaza Kamper Jørgensen fra Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed påpegede i øvrigt, at der også kom andre her til landet, som ikke er asylsøgere eller flygtninge. Det kunne være familiesammenførte og studerende. Samtidig mener hun, at det burde være ligeså interessant at opspore vores egne risikogrupper fra a) det grønlandske miljø, b) det somaliske miljø og c) blandt de danske hjemløse. Interview med overlæge Troels Lillebæk fra Statens Serums Institut (SSI), ved Trygve Engen, AMG:

13 Er der tandlægeeksempler på smitte? Nej, det kan jeg ikke mindes. Hvis der havde været flere tilfælde blandt tandlæger som erhvervskategori, ville vi have bemærket det. Personer med lunge-tb vil normalt være syge og være relativt hårdt ramt og svækkede og være generet af akutte hosteanfald og harken. Det vil næppe være dem, som kommer til jer. Folk, som i den grad hoster og harker, bør man (som mange sikkert også praktiserer) på forhånd advisere om ikke at gå til tandlæge, førend de er raske. Det samme bør asylcentrene gøre. Resultater viser i øvrigt, at 1/3 af jordens befolkning er/har været inficeret med tuberkulosebakterien, og hos dem kan man påvise antistoffer imod TB. Men det er afgørende forskelligt fra at have sygdommen og være smittefarlig. Latent infektion smitter ikke. Hvordan med helbredstjek på flygtninge/indvandrere. Er der screening i lejrene? I Sandholmlejren er det kutyme at screene for bl.a. tuberkulose efter ankomsten, men det sker ikke aktuelt for eks. familiesammenførte, studerende, og arbejdskraft, som kommer udenom Sandholm. Tag evt. en dialog med det lokale asylcenter om dette. Hvis man er under behandling, hvor længe er man så smittefarlig? Hvis man har smitsom lungetuberkulose, dvs. mikroskopi-positiv lungetuberkulose, vil personer allerede være smittefrie efter 14 dages behandling. Herefter kan en tandlæge behandle tuberkulosepatienter uden risiko. Men det er jo få personer, som er ramt, og givetvis få personer igen, som skal have lavet noget akut. Givetvis ville flere kunne behandles medicinsk og komme ind i en TB-behandling, førend nødvendig tandbehandling finder sted. Ramte børn er langt fra så smittefarlige som voksne og udvikler det på en mindre smittefarlig måde. Hvordan med personlige værnemidler overfor TB? "Vores traditionelle ansigtsmasker er ikke særligt brugbare overfor tuberkulose i selve den smittende fase med hoste og harken. Den typiske ansigtsmaske, der skal bindes bag nakken er ikke effektiv nok og kan være en falsk tryghed. For effektive masker skal man benytte masker af kvalitetstypen P2, dvs faste masker med særlig membran. De er ikke videre behagelige masker at benytte, og er relativt dyre stykket (ca. 25 kr.). I de fleste tilfælde kan tandbehandling formentlig udskydes de 14 dage det max. kan dreje sig om." Arbejdsskadestyrelsens Statistik AMG har i forbindelse med debatten spurgt Arbejdsskadestyrelsen (ASS) om man kunne udrede nogle tal fra de årlige anmeldte arbejdsskader. ASS statistiker Mustapha El-Ahmad udtaler i en mail den , at man på AMG's forespørgsel specifikt har undersøgt anmeldte arbejdsskader i tandlægegruppen i tidsrummet for tuberkulose/lungetuberkulose. Det korte svar er, at der ikke har været nogen anmeldelser i de 10 år. Kontakt til et Asylcenter I forbindelse med debatten kontaktede jeg mit nærmeste asylcenter, hvor der både er afrikanere, arabere og østeuropæere. Her svarede den ledende sygeplejerske for centeret, at man før havde haft enkelttilfælde af tuberkulose, men at man også havde et godt beredskab for dette. Man havde rutinemæssigt særligt fokus på lungesygdomme, som straks bliver sendt til lægeundersøgelse. Hvis der er positive fund bliver disse behandlet ud fra en miljøbetragtning og ikke individuelt. Man sætter hele familien og et evt miljø, som havde været tæt på, i behandling og har haft fin succes med dette. I øvrigt lagde man vægt på at et typisk tegn på TB er nattesved med feberperioder. Det forekom lige så ofte som hosten. Somalierne bliver rutinemæssigt screenet for TB, men man har nu skærpet opmærksomhed på f.eks. østeuropæere. Udover de risikoområder, der har været fremme i pressen, er man også ekstra opmærksom på asylansøgere, der kommer fra flygtningelejre i andre lande eller har været i fængsel. Man er tilsvarende opmærksom på ikke at henvise folk med lungeproblemer til tandplejen, som man har et samarbejde med. Den eneste, de kunne huske, som havde været i nærheden af børne og ungdomstandplejen, var en 19-årig, som var blevet behandlet korrekt, og som var udenfor smittefare. Hun fortalte endvidere, at man internt er meget motiveret for netop at stoppe enhver form for smitte herunder TB, fordi et asylcenter netop har mange tætboende flygtninge og et personale at tage hensyn til. Derfor har man en praksis, der er både kvik og effektiv. Kommunale tandplejer og hjemløse En fortsættelse ( ) af Politikens research af TB viser, at Danmark har nogle særlige problemer med socialt udsatte. TB-problematikken må siges at have klar relevans for de kommunale tandplejer, som netop beskæftiger sig med hjemløse og de socialt udsatte. En nylig undersøgelse i København blandt 1163 udsatte borgere viste, at for hver 100 undersøgte har to-tre personer aktiv tuberkulose, der betegner en fremskreden og alvorlig fase af sygdommen. Overlæge Niels Seersholm,

14 lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital, som har ledet undersøgelsen (endnu ikke offentliggjort) udtalte til pressen:»vi fandt en højere andel, end vi havde regnet med. Det tyder på, at der foregår en aktiv smittespredning blandt udsatte og en stigning i forekomsten af tuberkulose«. Opsøgende tuberkulosesygeplejerske Nete Wrona Olsen fra Gentofte Hospital udtalte ved den lejlighed at metoden med at lade de udsatte hoste spyt op i en kop, som så undersøges, bør bredes ud til resten af landet: Laver du den samme type undersøgelse i Aarhus eller Aalborg, vil du formentlig også blive overrasket over forekomsten. Smitten er ikke kun i København. Prøverne hos de undersøgte primært hjemløse er taget på varmestuer, herberger og steder i bybilledet, hvor udsatte borgere holder til, og de omfatter både danskere, grønlændere og udlændinge. Til avisen udtalte Troels Lillebæk fra SSI, at dette er den højeste incidens, der er set hos enkelte subgrupper og kun minearbejdere i Sydafrika har lige så høje tal. I Region Hovedstaden har man nu bevilget tre millioner kroner frem til 2015 til at forstærke netop det opsøgende arbejde. Blandt andet har regionen indkøbt en bus, der fra december skal køre rundt til socialt udsatte for at røntgenfotografere, informere og behandle tuberkulosetilfælde. Læge Zaza Kamper-Jørgensen, der har forsket i indvandreres sundhed, udtaler om Gentofteundersøgelsen: "Man fandt ikke blot flere, end hvis man screenede bredt, men man fandt dem også så tidligt i forløbet, at smitten til andre var begrænset".

15 Udviklingsdagen Er du en af oplægsholderne? Lørdag den 25. oktober afholder DOFT for sjette gang Udviklingsdag. Dagen finder sted på Hotel H.C. Andersen i Odense kl forud for generalforsamlingen Udviklingsdagen er et forum for faglig og organisatorisk udvikling og fornyelse. Det varierede program består af frivillige bidrag - både fra kommunale klinikker og tandlægeskolerne. Hvis du brænder for udvikling af tandplejen, og hvis du har været involveret i et udviklingsprojekt, så tilmeld dig med et bidrag. Se retningslinjerne for, hvordan du indsender dit bidrag To oplægsholdere fra tidligere Udviklingsdage fortæller om deres oplevelser: Redigeret af Lene Outzen Foghsgaard. Merete Matthesen, Klinikleder i Aalborg Kommunale Tandpleje. - Oplægsholder på Udviklingsdagen Beskriv dit oplæg på udviklingsdagen? Emnet var brugen af VAS-skala på klinikken (måling af barnets acceptgrad i forhold til behandlingen). Vi har i Aalborg meget fokus på anerkendende kommunikation og den smertefrie behandling, og brugen af VAS-skala er gennem de sidste tre år blevet en integreret del af hverdagen. Vores overtandlæge holdt i sin tid et oplæg om emnet på IAPD, og arrangørgruppen af Udviklingsdagen spurgte efterfølgende, om jeg kunne tænke mig at holde et lignende oplæg på Udviklingsdagen. Hvordan fungerer vas-skalaen hos jer? I Aalborg får alle børn under ti år vist en VAS-skala efter endt behandling. Skalaet viser smileyer, hvor barnet så kan

16 pege på den smiley, som bedst repræsenterer oplevelsen. Vi bruger især VAS-skalaen til at opdage de børn, der er bange for behandlinger i stolen. Når vi opdager dem, kan vi så efterfølgende tage en snak med dem om oplevelsen og forhåbentlig gøre oplevelsen mere tryg. Vi kan f.eks. forklare barnet, at der er ting, vi som behandlere er nødt til at gøre smertelindre, puste luft ind for at rense tanden osv. Vi journaliserer alle resultaterne og kan derfor nøje følge den enkeltes udvikling i forhold til acceptgraden af behandlingen. Som behandlere bliver vi klogere på, hvad vi gør, og hvad vi evt. kunne gøre anderledes for at sikre den mest optimale oplevelse hos tandlægen. VAS-skalaen er blevet et væsentligt værktøj. Hvad fik dig til at sige ja til opfordringen som oplægsholder? Jeg bliver selv inspireret af andres konstruktive initiativer og tiltag og ville gerne være med til også at inspirere andre. Udviklingsdagen er et udviklende sted og oplagt til erfarings- og vidensdeling. "Man skal unde sig selv at prøve også selvom man måske synes, at man kommer ud på dybt vand. Det udvikler én såvel fagligt som personligt. Udviklingsdagen er en oplagt sted at blive inspireret til selv at komme i gang med tiltag." Merete Matthesen. Hvad krævede det af forberedelser? Jeg var så heldig, at min kollega Pia Wogelius, der er medarrangør af Udviklingsdagen, tilbød, at vi kunne lave oplægget sammen, hvilket var en stor hjælp. Jeg tror, det sammenlagt tog en dag. Jeg startede i god tid, et par måneder før, for at nå den deadline, der var sat op af arrangørgruppen. Har der efterfølgende være reaktioner på dit oplæg? Efter Udviklingsdagen har jeg været inviteret til Halsnæs Kommunale Tandpleje, hvor jeg holdt mit oplæg sammen med en erhvervspsykolog fra Clavis, der har specialiseret sig i anerkendende dialog. Jeg synes, at det gav en god dynamik. Hun var den mere teoretiske, hvor jeg kom ind konkret og fortalte, hvordan vi bruger den anerkendende dialog hos os. Hvad har det givet dig at stå på podiet i Udviklingsdagen? Jeg oplever, at det har været fagligt og personligt udviklende. Jeg har faktisk ikke tidligere stået i en stor forsamling, hvilket jeg har lært meget af. Dét at skulle være mere stringent i sine budskaber fokuseret og ikke antage, at kolleger i salen har en forhåndsviden, som de måske ikke har. Jeg er glad for at have været med, og det har da også givet den spin-off, at jeg har været mere ude at undervise. Vil du opfordre andre til at melde sig som oplægsholder? Man skal unde sig selv at prøve også selvom man måske synes, at man kommer ud på dybt vand. Det udvikler én såvel fagligt som personligt. Udviklingsdagen er et oplagt sted at blive inspireret til selv at komme i gang med tiltag. "Hvis du brænder du for udvikling af tandplejen, og hvis du har været involveret i et udviklingsprojekt, så håber vi, at du har lyst til at melde dig som oplægsholder. Begynd allerede nu at planlægge dit bidrag." Marie Hviid, Karen Thagaard og Pia Wogelius, planlægningsgruppen. Dorthe Geissler, tandlæge. Tandplejen Hillerød - Oplægsholder på Udviklingsdagen Hvad handlede dit oplæg om? Jeg har lavet oplæg på Udviklingsdagen to gange. Første gang i 2010 sammen med en kollega, hvor emnet var hjemtagelsen af specialtandplejen til Hillerød Kommune, og så igen i 2012, hvor det handlede om Forskellige faktorers indflydelse på tidspunktet for operativ behandling af okklusal caries på børn og unge i KVIT-projektet. Hvad har baggrunden for valget af emner været? På DKTE havde min kollega og jeg arbejdet med resultater fra KVIT-projektet, og vi syntes derfor, at det var interessant at videregive de resultater, vi var kommet frem til. Vi havde blandt andet fokus på de faktorer, der påvirker tidpunktet for operativ behandling.

17 Da Hillerød kommune i 2010 hjemtog specialtandplejen, syntes vi i specialtandplejeteamet, at det var vigtigt at videregive de erfaringer, vi havde gjort os og fortælle om, hvilke udfordringer, vi havde oplevet i forbindelse med den opgave. "Det bliver tydeligt, at der foregår rigtig mange spændende ting rundt omkring i kommunerne, og at der er så meget, vi kan lære af hinanden." Dorthe Geissler. Hvad fik dig til at melde dig som oplægsholder? Begge gange er jeg blevet opfordret af overtandlægen, og jeg har sagt ja, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi deler den viden vi har, så vi hele tiden kan lære af hinanden. Hvad har det krævet af f forberedelse? Det kræver, at man laver en power point præsentation og sender et abstract. Jeg holdt oplægget for nogle kollegaer før Udviklingsdagen, så jeg fik øvet mig i at få det hele sagt højt. Har du fået reaktioner på oplæggene? Jeg synes generelt, jeg har fået meget positive tilbagemeldinger fra mine kollegaer og fra andre deltagere på udviklingsdagen. Hvad har det givet dig at være med i Udviklingsdagen? At være oplægsholder har for mig været meget inspirerende. Det bliver tydeligt at der foregår rigtig mange spændende ting rundt omkring i kommunerne, og at der er så meget, vi kan lære af hinanden. For mig er det lige præcis det, Udviklingsdagen bidrager med - vidensdeling og inspiration, så vi ikke bare gør, som vi plejer, men får lyst og inspiration til at lære og udvikle os. Vil du opfordre andre til at melde sig som oplægsholder? Det vil jeg bestemt. Jeg synes, man bliver meget fint modtaget af kollegerne, og det er dejligt, at der er så stor spørgelyst og interesse for de emner, der bliver fremlagt.

18 Den basale mundpleje er nøgleordet, når vi taler mundtørhed Mellem procent af befolkningen lider af mundtørhed fra let til svær grad. Tallene er baseret på forskningsundersøgelser, bivirkningsindberetninger og lægemiddelafprøvninger i lægemiddelindustrien. Ifølge tandlæge, lektor og ph.d., Siri Beier Jensen er lægemiddelindtag den altoverskyggende årsag til mundtørhed og dermed også nedsat livskvalitet for plejehjemsbeboere og ældre i hjemmeplejen. Tusindvis af ældre, især inden for gruppen af omsorgspatienter, er svært medicinerede, og derfor har kommunal tandpleje udfordringen tæt inde på livet. Siri Beier Jensen forklarer: Den helt basale mundpleje er afgørende, men patientgruppen har ofte ikke overskuddet til at påtage sig opgaven, og her er det vores ansvar som fagpersoner at have en skærpet opmærksomhed på behovet og være vedholdende. Samtidig har vi en vigtig rolle i at dele vores viden med andre faggrupper og formidle klart og enkelt, hvordan der med små midler kan skabes radikale forbedringer i munden. Af Lene Outzen Foghsgaard. Foto: Christoffer Regild. Fra møderummet på første sal, hvor Siri Beier Jensen har sagt ja til at medvirke i et trepartsinterview om mundtørhed, er der haveudsigt. Brøndby Kommunale Tandpleje har adresse i en gammel, rødstensvilla, og æblerne på træerne er modne. Forskeren sidder over for Ida Marie Søndergaard, tandlæge og i denne sammenhæng interviewets generalist, der siden 2008 har behandlet patienter i omsorgstandplejen i Brøndby. I januar 2013, da tandplejen hjemtog specialtandplejen, var det naturligt, at Ida Marie Søndergaard også blev involveret i plejen af denne patientgruppe. Hun møder i ugens løb en del ældre, som lider af mundtørhed. De næste par timer bringer os vidt omkring, og alligevel synes nøgleordene at være basal mundpleje. Men lad os allerførst starte med en indledende øvelse. En øvelse, som Siri Beier Jensen ofte bruger, når hun taler med andre faggrupper om mundtørhed. Den tager ca. et minut... 1: Sæt dig godt tilrette i stolen. 2: Se på uret og/eller sæt mobilen til at tælle 60 sekunder. 3: Åbn munden og træk vejret normalt. 4: Bliv ved med at have åben mund, mens du trækker vejret. 5: Bliv ved med at have åben mund 6: Træk vejret normalt

19 7: Bliv ved med at holde munden åben 8: Bliv ved lidt endnu, hold munden åben. Træk vejret normalt. 9: Nu er du der snart, træk vejret og hold stadig munden åben. 10: Når der er gået et minut, luk munden igen. Siri Beier Jensen beder nu tilhørerne lægge godt mærke til, hvordan det føles. Spørger om de kan mærke følelsen af tørhed, og at tungen klistrer fast i ganen? Hun afslutter med ordene: Forestil dig nu, hvordan det ville være, hvis du havde den fornemmelse i din mund 24 timer i døgnet! Man regner med, at procent af befolkningen lider af mundtørhed fra let til svær grad. Langt hovedparten skyldes indtag af lægemidler, og en mindre gruppe (ca. 0,3-4,8 procent af befolkningen) vil være på grund af Sjögrens syndrom, og hoved-halskræftpatienter, der har fået bestrålet deres spytkirtler (ca patienter om året). Det er selvfølgelig ikke umiddelbart så stor en gruppe, forklarer Siri Beier Jensen, lektor, tandlæge og ph.d. fra Sektion for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Tandlægeskolen, Københavns Universitet, men samlet set summer det op. Herudover er der de tusindvis af medicinerede patienter, der udgør den markant største del af de mundtørre patienter. Da Ida Marie Søndergaard bliver spurgt, hvor mange af hendes patienter i omsorgsog specialtandplejen, hun vurderer, lider af mundtørhed, anslår hun, at det drejer sig om ca. 40 procent af hendes omsorgstandplejepatienter og lidt flere inden for specialtandplejen. Siri Beier Jensen supplerer med at sige, at tallet blandt institutionaliserede ældre i undersøgelser faktisk er angivet til det dobbelte, op til 80 procent. Kan børn lide af mundtørhed? Børn har en stor grad af adaption. De kan vænne sig til meget og de klager sjældent over symptomer i mundhulen, det ser vi f.eks. hos de børn, der har fået strålebehandling. Der er måske lidt større potentiale for at spytkirtelfunktionen regenererer, når man er barn, men der er kun lavet få undersøgelser på området. De tal, der generelt refereres til, er fra voksenpopulationer. Ida Marie Søndergaard fortæller om de patienter, hun møder i omsorgstandplejen, at de tilhører en meget heterogen gruppe. Mange er multi-medicinerede, andre har syndromer af forskellig art. De kan også være tidligere cancerpatienter, og samtidig er en del af hendes omsorgspatienter demente. Det kan være en vanskelig tandplejeopgave at stå over for, fortæller hun.

20 Ofte er vores patienter jo ikke i stand til at sige, at de har et symptom. Her er det plejepersonalet, der fortæller os, at fru Olsen har svært ved at tygge og spise sin mad. Det første, vi altid kigger efter, er tandstatus. Hvordan sidder proteserne? I virkeligheden skal vi også være rigtig gode til også at undersøge spytsekretionen, der kan være en vigtig indikator for mange symptomer - f.eks. hvorfor fru Olsen ikke kan synke. Jeg hørte engang et foredrag af en læge, der fortalte om en meget syg kræftpatient. Patienten havde ikke langt igen, men det han konkret var allermest ked af, hele situationen taget i betragtning, var sin forfærdelige mund, der gjorde, at han ikke kunne kysse sin kone. Der var svampeinfektion, og hans mund lugtede dårligt. Dét, der betød allermest for ham var, at være i stand til at kunne give sin kone et kys. Historien siger lidt om, hvor utrolig sårbart et område vores mund er. Siri Beier Jensen. Lægemidler - den store synder Siri Beier Jensen slår fast, at den altoverskyggende årsag, når det kommer til lidelsen mundtørhed, er lægemidler og hun mener, at viden om lægemidlers påvirkning især er relevant for den kommunale tandpleje, der har omsorgs- og specialtandplejen som en del af deres patientgruppe. Det drejer sig om tusindvis af jeres patienter, der er medicinerede i stor stil, fordi vi jo selvfølgelig får flere og flere sygdomme med alderen, som man i dag kan behandle. Siri Beier Jensen forklarer, at man har en ide om, at der i dag findes mere end 1800 lægemidler, der potentielt kan give mundtørhed. De 1800 præparater fordeler sig på mere end 80 terapeutiske grupper. Ida Marie Søndergaard reagerer med et spontant hold da op, og spørger forskeren, hvilke centrale grupper af lægemidler, man skal være særlig opmærksom på. Siri Beier Jensen nævner eksempelvis blodtrykssænkende og vanddrivende lægemidler, syrepumpehæmmere, antidepressiva og smertestillende (opioider) lægemidler. Blodtrykssænkende og antidepressiv medicin er meget fremtrædende i forhold til mundtørhed, samtidig er der opioder, som mange omsorgs- og specialtandplejepatienter også vil få. Psykofarmaka, i det hele taget alt, der har en centralt dæmpende virkning, vil kunne påvirke spytsekretionen, beskriver forskeren. Andre lægemidler, der kan nævnes er anxiolytika eller benzodiazepiner. Forskeren forklarer videre, at også syrepumpehæmmerne kan medføre tør mund. Har man for meget mavesyre og medicineres for det, virker det direkte hæmmende på spytsekretionen. "Man har en ide om, at der i dag findes mere end 1800 lægemidler, der potentielt kan give mundtørhed. De 1800 præparater fordeler sig på mere end 80 terapeutiske grupper." Siri Beier Jensen.

21 Taler vi om antidepressiva, er det særligt de tricykliske, der skaber problemet. De bliver stadig brugt, dog ikke i så stort omfang. Det vil oftere være de selektive serotoningenoptagshæmmere (lykkepiller), der bliver udskrevet. De har ikke helt så udtalt effekt på spytsekretionen, men der er stadig patienter, der bliver tørre i munden af dem. Jo flere, jo værre Polyfarmacien er vigtig at holde sig for øje, forklarer Siri Beier Jensen, for jo flere præparater patienten indtager, jo større er risikoen for mundtørhed. Men skal altid huske, når vi taler lægemidler, at det jo ikke er alle patienter, der får bivirkninger. Nogle kan tåle ibuprofen andre kan ikke. Nogle vil kunne tage selektive serotoningenoptagshæmmere uden at blive mundtørre, andre vil blive det. Risikoen er der, og det skal vi have i baghovedet. De kliniske tegn på mundtørhed Hvad er de typiske tegn på en tør mund? Hvornår skal alarmklokkerne ringe? Siri Beier Jensen har som tandlæge på Sektion for Oral Medicin på Tandlægeskolen, Københavns Universitet årelang erfaring i at udrede særligt vanskelige patienter med spytkirtel- og mundslimhindelidelser. Sammen med to kolleger bliver der behandlet patienter og undervist tandlægestuderende på Sektion for Oral Medicin alle ugens fem dage. Patienterne kommer fra hele landet. De kliniske tegn på mundtørhed vil først og fremmest være en øget cariesaktivitet, og her kan man spørge sig selv, om man har været opmærksom nok, især hvis det er kendt, at patienten tager lægemidler som potentielt kan hæmme spytsekretionen. Omvendt skal vi jo som tandlæger have et tegn, før vi begynder at agere. Patienterne vil ofte ikke klage over mundtørhed, for de ved ikke, at det kan være en sygdom i munden. De konstaterer bare, at de lider af tørhed, og forsøger at lindre ved at drikke ekstra væske. Faktisk skal vi ned under 50 procent af den spytsekretion, vi er vant til at have, før vi oplever en tørhedsfølelse. Det er jo en markant reduktion. Faktisk skal vi ned under 50 procent af den spytsekretion, vi er vant til at have i vores mund, før vi føler en tørhedsfølelse. Det er en ret markant reduktion. Siri Beier Jensen. Hvilke andre tegn skal man se efter? Siri Beier Jensen fortæller, at udover en øget cariesaktivitet, vil tungen typisk ændre udseende, så den fremstår depapilleret og fissureret. Man vil se tør pergamentagtig mundslimhinde, og forekommer der rødme, kan det være tegn på, at der er svampeinfektion, erytematøs candidose. Svampeinfektion vil også

22 kunne manifestere sig som hvide afskrabelige belægninger på mundslimhinden, pseudomembranøs candidose. Patienterne vil også kunne udvikle rhagader, dvs. tørhed, rødme og sår i mundvigene, der både kan være bakterielle og svampeinficerede. SYV TJEK-SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED HYPOSALIVATION: Spørg patienten: 1. Føles din mund tør om natten eller når du vågner? 2. Føles din mund tør på andre tider af døgnet? 3. Har du et glas vand stående ved din seng? 4. Føles din mund tør, når du indtager et måltid mad? 5. Har du brug for at drikke vand, når du spiser tørre fødeemner? 6. Har du problemer med at synke maden? 7. Føles spytmængden i munden for lille, for stor eller har du ikke bemærket nogen ændring? Forskeren understreger, at man også skal være opmærksom på, om spytkirtlerne er hævede, både visuelt og ved palpation: Læg mærke til spyttet. Har du en fornemmelse af, at spyttet trækker tråde og er ekstra tykt og skummende, så skal du overveje, om spytsekretionen er normal. Man kan ikke vurdere, om en patient lider af hyposalivation blot ved at kigge dem ind i munden, men man kan få en idé om, om kvaliteten af spyttet har ændret sig. Oveni kommer så de eventuelt subjektive klager, så spørg detaljeret til symptomer på mundtørhed. Få kortlagt, om der er en døgnvariation, og om funktioner i dagligdagen er påvirket, eksempelvis tale- og tygge-/synkefunktion. Hvordan måler man spytsekretionen? Ida Marie Søndergaard fortæller, at hendes indtryk er, at mange i en travl dagligdag godt kan komme til at negligere problemet med mundtørhed. Hvis tandlægen spørger, og patienten siger nej, så slippes tanken. Man udreder ikke for hyposalivation, men tænker måske, at det skyldes patientens nervøsitet ved at være sammen med tandlægen, der har udløst den lidt tørre mund. Siri Beier Jensen anbefaler, at tandlægen foretager en spytmåling, hvis der er tvivl. Den er nem at lave. Forskeren forklarer, at spytmålingen også kan udføres for den stimulerede helspytsekretion. Her beder man i stedet patienten om at tygge tyggegummi, bare det ikke er syreholdigt, eller alternativt 1 g paraffinvoks, der er smagsneutral. Måler man på den samme patient over tid, f.eks. et halvt år, så er det vigtigt, at det er den samme type tyggegummi, der anvendes. Den stimulerede helspytsekretion måles over fem minutter, men ellers anvendes præcis den samme fremgangsmåde som beskrevet i faktaboksen. Bægeret vejes før og

23 efter, man dividerer med fem minutter, og har patienten en værdi, der ligger under eller lig med 0,7 ml/min, vil der være tale om patologisk lav stimuleret helspytsekretion, hyposalivation. Der er også den mulighed, hvis patienten ikke er i stand til at samarbejde, at man vurderer spytkirtlernes sekretionskapacitet ved at malke kirtlerne, eksprimering. Derefter kan man vurdere kvantitet og kvalitet af det spyt, der kommer ud af udførselsgangen. Eksprimeringen kan give en indikation af, om kirtlerne overhovedet producerer spyt og om der er tale om vandig og klar sekretion, eller eksempelvis tykt og uigennemsigtigt? SÅDAN LAVER DU EN SPYTMÅLING (SIALOMETRI) FOR HVILESPYTSEKRETION: Brug en køkkenvægt med to decimaler, og et almindeligt plastkrus. Vej plastkruset og noter vægten. Bed nu patienten sætte sig med hovedet foroverbøjet i 15 min, afslappet, uden for meget, der forstyrrer (patienten må ikke have spist, drukket, børstet tænder eller lign. i en time inden spytmålingen). Spyttet skal have lov til at løbe passivt ned i bægeret. Efter 15 min. vejes bægeret igen inkl. spyt (1 g spyt svarer til 1 ml spyt), derefter trækkes vægten af bægeret fra, der divideres med 15 min, og så har man milliliter spyt pr. minut (ml/min). Hvis der er 0,1 ml/min, så har patienten hyposalivation, altså patologisk lav spytsekretion. Er det muligt for spytkirtelfunktionen at regenerere? Når vi taler om lægemiddelinduceret nedsat spytsekretion, så ja. Her er hæmningen reversibel. I det øjeblik en patient stopper med lægemidlerne, går regenereringen i gang, men det kan godt tage tid. Det kan tage måneder og år, og patienterne må ruste sig med tålmodighed, det må vi huske at forklare dem. Hvordan bliver vi bedre til at screene patienterne? Se efter de kliniske tegn og stil afklarende og uddybende spørgsmål i forhold til, hvordan det påvirker funktionen i hverdagen. Gør du det, så bliver du også bedre til at opdage endnu flere af de mundtørre patienter. Ida Marie Søndergaard fortæller, hvordan især demente patienter ofte kan snyde, fordi de måske ikke svarer afklarende i forhold til de spørgsmål, man stiller dem. Siri Beier Jensen nikker genkendende til problemet og siger, at der er det de andre kliniske tegn, man må være skarp på. Forskerspiren blev lagt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed 2014 DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed I DOFT rummer vi alle ansatte tandlæger. Uanset hvilken af de fire sektorer, du arbejder i, hvad enten det er i staten, regionerne, kommunerne

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Mundtlig beretning til generalforsamlingen i De Offentlige Tandlæger 2012

Mundtlig beretning til generalforsamlingen i De Offentlige Tandlæger 2012 Mundtlig beretning til generalforsamlingen i De Offentlige Tandlæger 2012 Det var en mørk og stormfuld aften, vinden peb i de gamle egetræer ved baneoverskæringen, og gadelamperne dinglede i deres tynde

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia,

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Nudging et puf i den rigtige retning Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye.

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

REJSEBREV FRA ENGLAND

REJSEBREV FRA ENGLAND REJSEBREV FRA ENGLAND UDVEKSLINGSPERIODE PERIODE: August november/2010 NAVN: Mette Alsted Christensen HJEM INSTITUTION: VIA University College, Randers sygeplejeskole HOLD NUMMER: F08 VÆRTSINSTITUTION/UNIVERSITET:

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Vi vil omsætte de nyeste

Vi vil omsætte de nyeste Storklinik Nytænkende klinikstruktur i Frederikshavn Ann-Louise Madvig, skribent. Finn Folsted, fotograf Et lille år efter TNT sidst var i Frederikshavn, er vi på besøg igen. Sidst så vi på tegninger og

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft

Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft 16. april 2013 Siri Beier Jensen, lektor, tandlæge, PhD Afdeling for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi Tandlægeskolen

Læs mere

Udeblivelser i tandplejen

Udeblivelser i tandplejen Af Ea Nielsen, redaktør Udeblivelser i tandplejen I januar efterlyste vi i nyhedsbrevet erfaringer om nedbringelsen af udeblivelser i tandplejen. Vi fik flere reaktioner. Her følger en opsamling på de

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Susanne Lyngbo, Nykøbing Sj. Jeg har ingen problemer mere med ømt tandkød, blødende tandkød eller huller. Den er bare fantastisk.

Susanne Lyngbo, Nykøbing Sj. Jeg har ingen problemer mere med ømt tandkød, blødende tandkød eller huller. Den er bare fantastisk. For at beskrivelsen af PARODOL ikke skal stå helt alene, har vi i tillad os at nedskrive, hvad nogle af vore kunder spontant eller adspurgt har udtalt gennem det seneste stykke tid. Alle har givet deres

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

BEDRE TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I REGION HOVEDSTADEN

BEDRE TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I REGION HOVEDSTADEN BEDRE TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I REGION HOVEDSTADEN NIENDE LABORATORIUM 26. FEBRUAR 2013 TAASTRUP NIENDE LABORATORIEDAG Velkommen til Niende Laboratoriedag Dette er det sidste Laboratorie i projekt 5 i

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Syv bud på den bedste ansøgning

Syv bud på den bedste ansøgning XXX Af xxx Syv bud på den bedste ansøgning Hvorfor skal tandplejen vælge dig som ansøger what s in it.. ikke kun for dig, men også for tandklinikken? Sidste spørgsmål er især vigtigt at få besvaret, og

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf

konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Professor Sven Poulsen, formand for Dansk Pædodontisk forening byder velkommen til dagens konference om udsatte LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Udsatte børn konference 8 Dansk Pædodontisk

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

De skæve. Ind under stolen. Af Marie Duedahl

De skæve. Ind under stolen. Af Marie Duedahl Af Marie Duedahl De skæve jeg går rundt på en dentalmesse, kan jeg altid se, Når hvem der er tandlæge, og hvem der er klinikassistent. De bøjer til hver sin side. Mette Krebs Birkeland er ergonomisk konsulent

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol.

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. RSD MØDE 15/6 KL. 10.00 PÅ UCN AALBORG Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN Tilføjelser: Kort orientering

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere