Leder: Hvor skal DOFT hen med OK 15?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leder: Hvor skal DOFT hen med OK 15?"

Transkript

1 DOFT S NYHEDSBREV 5. FEBRUAR 2014 Leder: Hvor skal DOFT hen med OK 15? Kan man tage den milde danske vinter som udtryk for, at OK forhandlingerne også er på vej mod lunere tider? Måske, hvis vi sammenligner med Ser man på de faktuelle ting, kunne det også godt passe. Regeringen har for 2014 store forventninger til en bedring i landet økonomi, og i forbindelse med de igangværende OK forhandlinger på det private arbejdsmarked har selv arbejdsgiverne for første gang i lang tid uopfordret givet udtryk for, at det går fremad. Det giver lige nu de privatansatte forventninger om en reallønsfremgang, der kan mærkes. Nu er der ganske vist et år til OK-forhandlingerne på det offentlige område skal gennemføres, men resultaterne på det private arbejdsmarked i år vil have stor indflydelse på, hvad vi på det offentlige område kan forvente. En større lønfremgang på det private område vil have indflydelse på reguleringsordningen, der både sørger for, at lønudviklingen på det offentlige område ikke sakker for meget bagud i forhold til det private område og samtidig giver et fingerpeg om, hvor meget der vil være at forhandle om ved OK 15 på det offentlige område. Men hvad skal vi så bruge de midler til, der er til forhandling? Det er op til medlemmerne af DOFT, via jeres lokale bestyrelser, at tage stilling til. Forhandlingsudvalget i DOFT har givet vores bud videre til lokalbestyrelserne, og vi venter nu spændt på, hvad I vurderer, der er vigtigst. Tid til fornyelse Fra centralt hold har Akademikerne (AC) spillet ud med nogle kerneområder, hvor AC s forhandlingsudvalg ser de bedste muligheder for at kunne forhandle et resultat hjem på det generelle område. Det kan selvfølgelig virke begrænsende på initiativrigdommen hos den enkelte, men de tidligere års skarpe og langvarige sorteringsforløb, med kun knappe midler til rådighed, har ofte betydet, at det enkelte medlem har haft svært ved at genkende sine egne input. De udmeldte og mest relevante kerneområder for tandlæger er: Arbejdstiden, det psykiske arbejdsmiljø, TR-rollens forvandling fra kontrolagent til forandringsagent og reguleringsordningen samt en øremærket barsel for mænd. Men mon ikke der nu er muligheder for fornyelse og brug for at tænke ud over de daglige begrænsninger? Kan vi drage nytte af regeringens mål om en tillidsreform i den offentlige sektor? Set i effektivitetens lys - hvad f.eks. med Work smarter not harder? Er det noget, vi kan omsætte til OK krav? For blot at nævne nogle emner, der kunne tænkes over. Hvad skal vi så bruge de midler til, der er til forhandling? Det er op til medlemmerne af DOFT, via jeres lokale bestyrelser, at tage stilling til. Vores modpart KL er sammen med regeringen og regionerne også i gang med at positionere sig i forhold til OK 15. Der er netop nu en lind strøm af kommissioner, der udtaler sig om problemerne i fremtidens velfærdssamfund og peger i retning af, hvad vi kan forvente af modkrav. Produktivitetskommissionen peger på, at vores overenskomster på det offentlige område er for komplicerede i forhold til det private område og på den måde en barriere for at gøre den offentlige sektor mere smidig og effektiv. Der er dog ingen, der hidtil har udtalt sig om, hvor der konkret skal ændres for at opnå større effektivitet, bortset fra vores eget område, hvor KL ønsker frihed til at kunne ansætte en ikke tandlæge som administrativ leder af den kommunale tandpleje. Kunne DOFT her byde ind med mere innovative forslag til effektiviseringer med afsæt i vores overenskomst? I det hele taget kunne der være brug for at få åbnet modpartens øjne for de allerede eksisterende muligheder for lokale tilpasninger, der kan øge produktiviteten. Lokalløn under pres KL vil sikkert også, sekunderet af Produktivitetskommissionen, stå frem med en gentagelse fra OK 13 om at afsætte flere penge til lokal løndannelse som et middel til at øge produktiviteten. Det klinger dog meget hult, eftersom organisationerne har måttet konstatere, at kommunerne i sparede 15 milliarder mere, end aftalen med regeringen gik ud på. En spareiver, der ser ud til at fortsætte i den nuværende OK-periode med meget små eller slet ingen midler til forhandling af lokalløn - og oven i købet med en opfordrende skriftlig udmelding til ledere om at undlade forhandling overhovedet. Dette er klart ulovligt i forhold til de gældende aftaler og er også et voldsomt tilbageskridt for lokalløn. Konsekvensen er i realiteten, at de 10 procent, som tandlægerne indbetalte i år 2000 som startkapital for lokal løndannelse, lige så stille er ved at blive inddraget af kommunerne. Herudover har KL et langsigtet projekt, som peger mod at reducere det kollektive lokale element i den lokale løndannelse i retning af mere individuelle forhandlinger mellem ansatte og ledelse. Her er der ved OK 13 åbnet op for muligheden for at aftale en forsøgsordning på overtandlægeområdet i den enkelte kommune. Selvom en forsøgsordning på dette område og på det store AC-område næppe er noget, der benyttes særlig meget, vil KL ganske

2 givet, i sin iver efter forenkling, gentage kravet for hele tandlægeområdet. Hvordan skal DOFT reagere på dette, og hvor kan eller skal TR finde sin rolle i den form for lønforhandling? Vil vi opgive dele af det lokale kollektive aspekt i vores løndannelse med de fordele og ulemper, det kunne have for den enkelte og for gruppen som helhed? Et skræmmebillede kunne være, at det ville blive virkeliggørelsen af finansminister Bjarne Corydons konkurrencesamfund. Et princip, der også hyldes af produktivitetskommissionen, til trods for at løn i mange undersøgelser ligger langt nede i rækken af motivationsfaktorer for den enkeltes opfattelse af, hvad der skaber et godt job! Tilbage vil så kun være DOFT s løndatabase, der vil kunne sikre, at aftalen bliver udsat for et objektivt og sammenligneligt tjek, inden den endelige underskrift på aftalen i sekretariatet Endelig har KL gjort sig nogle tanker om kravene blandt andet til fremtidens tandlæger. De kan ses her: Skulle vi udfordre KL på deres krav og hente inspiration der til overenskomstkrav, som falder i tråd med kravene og derfor kan udmøntes i løn eller andre goder? Uanset disse spådomme er det en kendsgerning, at DOFT har startet processen frem mod OK 15. Forhandlingerne sker mellem to parter, så et velforberedt DOFT med mange kort på hånden er et godt udgangspunkt for OK 15. Engagér dig og vær med til at løse opgaven for din egen og for den kommunale tandplejes skyld. Uden en god overenskomst kan det være svært at rekruttere tandlæger til KTP til en fremtid, hvor det samlede antal af erhvervsaktive tandlæger i Danmark vil falde med omkring 20 procent over 10 år. Carsten Christensen Formand for Forhandlingsudvalget Skriv her, hvis du har en kommentar

3 Status på bedstes tænder Den 5. november skød DOFT og FOA projektet "Bedste skal ha' børstet tænder" i gang. Projektet, hvor 13 kommunale tandplejer er tilmeldt, har til formål at forbedre tandsundheden blandt mere end 1000 plejehjemsbeboere. Der sker blandt andet via undervisning af personalet. Vi er nu nået midtvejs i det fire måneder lange projekt., så hvordan er det gået? Redigeret af Lene Outzen Foghsgaard. Kitte Nottelmann, overtandlæge i Brøndby Kommunale Tandpleje. Medarbejderne er meget enige om, at det er et virkelig godt projekt. De oplever helt konkret, at både personale og beboere er meget glade for deres besøg. De har lavet en tandbørsteplan, hvorefter alle får børstet af os i gang om måneden og denne plan følger vi slavisk, så personalet kan regne med, at vi kommer. I den forbindelse er der udnævnt en tandplejeansvarlig i hvert hus, og det er denne kontaktperson, vi taler med, når vi kommer for at høre, om der har været særlige problemer, som vi kan hjælpe med. Styrkede relationer Vi bliver godt modtaget og mærker, at beboerne er glade for, at vi kommer. Vi oplever også, at lederen på plejecentret er meget positivt indstillet overfor dette projekt, og at hun gør, hvad hun kan for at følge op på det. Projektet har således helt klart styrket relationen imellem plejepersonalet og os. Undervisningen gik rigtig godt, og flere blandt personalet har givet udtryk for, at de var overaskede over, hvor galt det kan gå, hvis beboernes tænder ikke bliver ordentligt rengjort. Der er nu en forståelse for, hvor vigtig en opgave vi udfører og motiverer dem til at udføre dagligt. Vi havde i forvejen et projekt på det pågældende plejehjem med at børste regelmæssigt, men at der sættes ekstra fokus på opgaven med dette projekt, synes vi er dejligt. Vi har selvfølgelig en forventning om og også en tro på, at der kommer nogle gode sundhedsmæssige resultater ud af projektet, men ellers er det også et godt resultat i sig selv, at samarbejdet med plejecentret er blevet forbedret. Lisbeth Larsen, tandlæge i Tandplejen - Børn Unge Fritid, Ordrup Distriktstandklinik.

4 I Gentofte kommune har et enkelt plejehjem takket ja til tilbuddet, så der tog hele "omsorgen" (tre teams) hen og optog data først i november. Det drejede sig om 31 beboere. 15 af disse beboere havde proteser, hel- eller delproteser, og 60 procent af disse proteser fik højeste score (synligt plaque på både protesebasis og på støtteflader), kun hos to beboere var protesen (proteserne) helt plaquefri. Overraskende overblik Det var noget af en øjenåbner for både os og personalet sammen at se på beboerne den dag flere blandt personalet havde gjort sig meget umage med netop proteserengøringen og først ved direkte inspektion sammen kunne de se, at det ikke var i orden - for os i omsorgstandplejen fik vi et overblik over beboernes tandsundhed, som vi ikke før havde gjort os klart og det fik os til at tage vores behandlingsniveau i omsorgen helt generelt op til revision. Vi har efterfølgende haft seks undervisningsseancer på plejehjemmet, medinddragende aftenholdet, netop i dag har vi et undervisningsopsamlingshold. Koncentreret undervisning Det har krævet mange ressourcer at koncentrere sig så meget om et enkelt plejehjem. Vi er tilfredse med, at ikke flere tilmeldte sig, men vi har også tænkt, at vi efterhånden vil se på de andre plejesteder på samme måde, ikke nødvendigvis med nedskrevne målinger, men ved koncentreret undervisning og ikke mindst ved et samlet tjek af hele beboergruppen for at danne os et overblik over stedets klientel. Det giver et andet indtryk end den individuelle undersøgelse, vi normalt foretager, uafhængig af hvilke plejebolig/hjemmeadresse den enkelte omsorgsbeboer bor på. Til sidst skal lige nævnes, at blødningsindekserne var en svær måleenhed, vi fandt ikke meget blødning ved sonderingen i pocherne, men trods det var der bare utroligt meget plaque overalt på tænder og tandkød vi tænker derfor, at blødningsindekset ikke er en særlig brugbar metode, hvis vi vil måle mundhygiejneforbedringer. Stina Boisen, tandplejer, Odder Kommunale Tandpleje. Der har været en masse positive reaktioner fra personale og beboere, og vi er blevet godt modtaget på alle plejecentre. Undervisningen er gået godt, og har både været i større forsamlinger og som cafemøder i forbindelse med teammøder. Der har været en god dialog og sparring på tværs af os og personalet, og for os er den del vigtig. Der har tidligere været undervisning for alle ansatte fra Tandplejens side, og vi er vant til den gode kontakt og det tværfaglige samarbejde så en opdatering med det nye materiale har været rigtig fint. Vi afslutter de sidste undervisningsgange i denne uge. Tidlig opsporing De ældre har reageret meget positivt på vores besøg, og den største aha-oplevelse har været at hilse på de ældre, som endnu ikke er tilmeldt omsorgstandplejen, men som er bosiddende på plejecentrene. At få den gode dialog med personale og beboere om tandplejevaner og informere om vigtigheden i daglig hygiejne. Det er en gruppe patienter, som først visiteres til os, når de et stykke tid har været for dårlige til at opretholde egen mundhygiejne, og på denne

5 måde har vi fået dem i tale på et tidligere tidspunkt. Vi fornemmer, at de ældre har taget vores informationer til sig, og flere har udtrykt, at de er glade for at være med i projektet. Alle har modtaget os positivt, og vi har fået lov til at registrere samtlige ældre, vi har besøgt. Boostet faglighed Materialet, vi har fået tilsendt, er meget indbydende og fremstår professionelt, så det har været en fornøjelse at udlevere plancher og undervise ud fra de slides, der fulgte med. Det booster fagligheden, at materialet er i orden, og det sender nogle kvalitetsbevidste signaler til vores brugere. Ved tidligere undervisning har vi lavet en tandpleje mappe, hvor al vigtig information fra Tandplejen er samlet. Samtidig har vi lavet aftaler med hver enhed om en ressourceperson, som er den primære person, der sørger for at holde fokus på mundpleje, både i forhold til vikarer og elever. Denne mappe opdateres i denne runde med de nye plancher og slides, der er fulgt med projektet. Det har givet en masse fokus på de ældres tænder at deltage i projektet, og det tætte samarbejde vi har i det daglige med personalet, har vi arbejdet videre på. Det har været en stor fornøjelse for os alle at være med, og vi glæder os til at komme ud til sidste runde screening. Dorthe Nilsson (øverst) og Lone Mehlsen, tandplejere, Albertslund Kommunale Tandpleje. Vi har fået omtale i lokalavisen, på kommunens intranet, personaleblad og på DOFT's egen hjemmeside. På plejehjemmene har vi afholdt flere undervisningsseancer for personalet og er blevet overraskende godt taget imod. Det var dejligt, at personalet viste stor interesse, og at vi senere har fået positiv respons på vores undervisning. Desværre kan vi endnu ikke registrere en forbedret mundhygiejne på de beboere, vi har til undersøgelse, behandling. mv., men vi tror dog stadig på at det vil kunne lykkes. De personaler, der inden projektet var interesseret i at pleje beboernes tænder godt, er blevet endnu mere bevidste om vigtigheden af god mundpleje, men det er svært at få de øvrige plejere med på vognen! Der har været nogle sosu-elever med til undervisningen, og de har heldigvis "set lyset". Vi underviser også sosuelever i 2. praktikperiode her i Albertslund, og man kan her mærke, at de har mere fokus på forebyggelse. Det tegner lysere for fremtiden.i 2. praktikperiode her i Albertslund, og man kan her mærke, at de har mere fokus på forebyggelse. Det tegner lysere for fremtiden. Marianne Bjerke, overtandlæge, Allerød Kommunes Tandpleje.

6 Den første interesse på plejehjemmene var meget forskellig. Der, hvor der var mangel på interesse, kom der et påbud oppe fra om at deltage. Vi blev taget godt imod rundt om på hjemmene til eventdagen, på et af plejecentrene med deltagelse af formanden for ældre- og sundhedsudvalget, og efterfølgende til registreringsdagene. På Registreringsdagen blev vi taget rigtig godt imod af de ældre. Undervisningen er blevet afholdt. Der har været interesse for emnet og stor deltagelse fra de fremmødte under undervisningen. Øget fokus på omsorgstandpleje Samarbejdet er fortsat godt og uændret på det "gamle" plejehjem. På et nyopført plejehjem har det været en god indgang til et samarbejde, og vi er blevet en del af deres hverdag. Mundhygiejnen var høj allerede inden projektstart, men vi håber selvfølgelig på en fremgang. Der er jo altid plads til forbedring. Fokus på mundhygiejnen blandt personalet virker til at være øget. Der er blandt plejehjemmenes personale kommet en øget fokus på omsorgstandplejen, og vi fornemmer en stigning i tilmeldinger. Pia Schack Nielsen, klinikassistent. Omsorgstandplejen, Hillerød Kommunale Tandpleje. Projekt Bedste skal ha' børstet tænder er blevet godt modtaget i Hillerød Kommune. Der er en meget seriøs holdning til planlægning og udførelse af projektet. Tre plejecentre har meldt sig, og de tre andre plejecentre vil gerne kobles på projektet senere. Lederen fra hjemmeplejen er også interesseret. Et af plejecentrene har efter vores undervisning besluttet at arbejde med mundhygiejnen de næste to år i virksomhedsplanen. Der er i det hele taget et godt samarbejde med plejecentrene og beboerne. Vi synes personalet er aktive, når vi holder foredrag, og der er kun ganske få beboere som ikke ønsker at deltage. Dog har demensafsnittet på det ene plejecenter meldt fra. De mener ikke, de ældre kan gennemføre projektet. Personalet deltager alligevel i undervisningen. Vi fornemmer, at mundhygiejnen er blevet bedre. De målinger, vi tager, svarer ikke til det forventede billede. Måske har det hjulpet, at der er sat fokus på problemet, mere end at det er selve foredraget og målingerne, som har hjulpet. Vi oplever faktisk, at tænderne er bedre renholdt end proteserne. Derfor forventer vi ikke de store forbedringer, når vi laver slutmålinger. Der er sket en klar forbedring af vores samarbejde på især det ene plejecenter. Dette er til stor glæde i vores daglige arbejde i omsorgstandplejen. Diana Joel, overtandlæge, Stuer Kommunale Tandpleje.

7 I Struer Kommune er det kun ét stort plejecenter med i den fulde pakke, og her er der en forbedring ift. personalets tilgang ikke fordi mundhygiejnen er blevet fantastisk, men de er mere lydhøre og villige. Undervisningen på de andre plejecentre og plejehjem har været noget forskellig, der var tydelig forskel på stemningen og engagementet de steder, hvor lederen har deltaget aktivt, og de steder hvor de ikke har været med. Dette både i forbindelse med undervisningen og det efterfølgende. Bedstes tænder i medierne Danske Kommuner bragte for nylig to gode artikler om tandsundheden blandt ældre på plejehjem - inspireret af "Bedste skal ha' børstet tænder" kampagnen. Læs artiklerne her

8 Udpluk af lokal omtale af kampagnen Lokalavisen har været i Allerød Helsingør Kommune skriver om kampagnen Fra Albertslund lokalavis Fra TV2 Nord: Tandbørstning kan redde liv FOA lagde følgende på deres hjemmeside ved kampagnestart Læs hvad FOA skriver om kampagnen Læs også på FOA's hjemmeside - tema om mundhygiejne

9 Der er åben for tilmelding til temadagen om nudging og tandsundhed! - Et skub i den rigtige retning. På denne dag vil du få indsigt i hvad nudging er, og inspiration til hvordan nudging kan være med til at skubbe børn og unge i retning af at blive bedre til at tage hånd om egen tandsundhed. I løbet af dagen vil der være mulighed for at inddrage egne erfaringer i teamet og sammen få ideer til, hvordan nudging kan bruges i praksis på jeres klinik. Tid: Tirsdag den 4. marts Kl Sted: Hotel H.C. Andersen, Radisson Blu, Odense. Tilmeldingsfrist: 3. marts. Find programmet her Udpluk fra programmet: Hvad er nudging, og hvordan kan nudging bidrage til sundhedsfremmende adfærd? Om teorien bag og eksempler på praksis. Eksempler på nudging, og hvordan nudging har været brugt inden for andre dele af sundhedsområdet. Inspiration fra Horsens Hospital, hvor 10 medarbejdere er blevet uddannet til top-nudgere. Vi hører om de overvejelser og ideer, som har været med til at inddrage patienterne aktivt i hospitalets hverdag. Hvordan vil nudging I praksis kunne bruges i forhold til at fremme børn og unges tandsundhed. Gennemgang af metoder til at fremme den ønskede adfærd i forhold til at øge tandsundheden hos børn og unge. Inspiration fra andre kommunale tandplejer. "Et nudge er et velment puf i den rigtige retning. I praksis kan det fx være farvede fodspor på fortovet, der fører til en skraldespand...nudging er et nyt værktøj til adfærdsændring." Uddrag fra programmet.

10 DKTE-opgave: Forsinket eruption i det permanente tandsæt: Hvordan diagnosticerer vi det i praksis, og hvordan håndterer vi det? Et systematisk litteraturstudie med to kasuistikker. Marianne Selsmark (øverst), Gribskov Tandpleje og Anita Skjødt, Syddjurs Kommunale Tandpleje. Vejleder: Professor Sven Kreiborg. Vi har begge oplevet at stå på klinikken og været i tvivl om, hvorvidt barnets dentale alder var i overensstemmelse med den dentale eruption. Derfor har vi valgt at arbejde med emnet. Det var været en lærerig proces at gennemgå litteraturen, der har bidraget til en forståelse af, hvorfor det er så vigtigt at kende til teorien omkring eruptionsmekanismerne for at kunne stille en korrekt diagnose med efterfølgende behandling. Vores opgave er en beskrivelse af udviklingen af tanden i den normale permanente dentition, fra en teoretisk del, der omhandler de vigtigste eruptionsmekanismer - og hvad det er vi skal være opmærksomme på - frem til det stadie, hvor tanden er i okklusion. Der fokuseres i opgaven på de mange lokale og generelle årsager til forsinket eruption, og der præsenteres enkelte syndromer med forstyrret eruption. Derudover fremlægger vi to kasuistikker af et to brødre, begge med skelettale afvigelser og forsinket frembrud af tænder. Afslutningsvis har vi udarbejdet nogle opmærksomhedspunkter til brug i hverdagen på klinikken. Hele opgaven kan læses her

11 Sommerskole for tredje gang... Ideen om DOFT Sommerskole var på tegnebrættet et par år, før vi i 2012 realiserede ideen og indbød studerende fra de to skoler til en til to ugers frivillig praktik i kommunal tandpleje. Ni studerende tog i mod tilbuddet i 2012, sidste år tog 22 af sted, og vi regner med et endnu større antal til sommer. Vil du tilmeldes som Sommerskolevært, klik her

12 Tuberkulose i tandplejen en smittefaktor? Hvad med de offentlige tandplejer som tager sig af asylansøgere Hvad skal de passe på? Af Trygve Engel, medlem af AMG: På det seneste har antallet asylsøgere og flygtninge i Danmark med potentiel TBrisiko øget. TB- Tallene de seneste par år har således været: 2009 ~ ~ ~ ~ 407 En avisdebat for nylig førte til en større diskussion om smittefaren omkring TB, som undertegnede i AMG af egen kraft har foretaget en mindre undersøgelse omkring. Baggrund Den 21. oktober i år beskrev dagbladet Politiken et hul i det danske beredskab overfor tuberkulose. Årsagen var, at en asylsøger fra Ingusetien i tre måneder havde gået rundt med en særlig smittefarlig tuberkulose, som var multiresistent overfor antibiotika. Nu var vedkommende indlagt på Rigshospitalet. Ingen vidste om han havde smittet andre, bl.a. sin egen familie, eller om han selv ville overleve. I den sammenhæng udtalte overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling på Riget, Søren Thybo, at det danske beredskab overfor tuberkulose var alt for ringe, og at man rutinemæssigt burde screene alle asylansøgere fra højrisikoområder som Rusland og Østeuropa og landene syd for Sahara. I Danmark bliver asylansøgere mødt med et frivilligt tilbud om helbredstjek, mens Norge har rutinetjek af alle. Daværende sundhedsminister Astrid Krag udtalte til Politiken samme dag, at den norske ordning ikke var nogen garanti for effektivitet, da man reelt kun fik screenet 50 procent af de nyankomne flygtninge. Hun afventer i øvrigt et notat fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen om fordele og ulemper ved screening af TB. Det er relativt dyrt at skulle opfange tuberkuloseramte, mener nogle. I Norge laves der både blodprøve, hudtest og tages røntgen på asylsøgere, og man bruger 1,6 mill. kr. årligt på at teste 6000 personer under 35 år. Overlæge Ebbe Munk Andersen, Røde Kors Asylafdeling, siger dog til Politiken, at blot en blodprøve ville fange mange flere end for nærværende. Det vil dog stille visse krav til behandling fra Sundhedsvæsenet, da visse asylansøgere både ryger hurtigt videre til andre asylcentre, sluses hurtigt ud i samfundet eller måske går under jorden. Læge og PhD, Zaza Kamper Jørgensen fra Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed påpegede i øvrigt, at der også kom andre her til landet, som ikke er asylsøgere eller flygtninge. Det kunne være familiesammenførte og studerende. Samtidig mener hun, at det burde være ligeså interessant at opspore vores egne risikogrupper fra a) det grønlandske miljø, b) det somaliske miljø og c) blandt de danske hjemløse. Interview med overlæge Troels Lillebæk fra Statens Serums Institut (SSI), ved Trygve Engen, AMG:

13 Er der tandlægeeksempler på smitte? Nej, det kan jeg ikke mindes. Hvis der havde været flere tilfælde blandt tandlæger som erhvervskategori, ville vi have bemærket det. Personer med lunge-tb vil normalt være syge og være relativt hårdt ramt og svækkede og være generet af akutte hosteanfald og harken. Det vil næppe være dem, som kommer til jer. Folk, som i den grad hoster og harker, bør man (som mange sikkert også praktiserer) på forhånd advisere om ikke at gå til tandlæge, førend de er raske. Det samme bør asylcentrene gøre. Resultater viser i øvrigt, at 1/3 af jordens befolkning er/har været inficeret med tuberkulosebakterien, og hos dem kan man påvise antistoffer imod TB. Men det er afgørende forskelligt fra at have sygdommen og være smittefarlig. Latent infektion smitter ikke. Hvordan med helbredstjek på flygtninge/indvandrere. Er der screening i lejrene? I Sandholmlejren er det kutyme at screene for bl.a. tuberkulose efter ankomsten, men det sker ikke aktuelt for eks. familiesammenførte, studerende, og arbejdskraft, som kommer udenom Sandholm. Tag evt. en dialog med det lokale asylcenter om dette. Hvis man er under behandling, hvor længe er man så smittefarlig? Hvis man har smitsom lungetuberkulose, dvs. mikroskopi-positiv lungetuberkulose, vil personer allerede være smittefrie efter 14 dages behandling. Herefter kan en tandlæge behandle tuberkulosepatienter uden risiko. Men det er jo få personer, som er ramt, og givetvis få personer igen, som skal have lavet noget akut. Givetvis ville flere kunne behandles medicinsk og komme ind i en TB-behandling, førend nødvendig tandbehandling finder sted. Ramte børn er langt fra så smittefarlige som voksne og udvikler det på en mindre smittefarlig måde. Hvordan med personlige værnemidler overfor TB? "Vores traditionelle ansigtsmasker er ikke særligt brugbare overfor tuberkulose i selve den smittende fase med hoste og harken. Den typiske ansigtsmaske, der skal bindes bag nakken er ikke effektiv nok og kan være en falsk tryghed. For effektive masker skal man benytte masker af kvalitetstypen P2, dvs faste masker med særlig membran. De er ikke videre behagelige masker at benytte, og er relativt dyre stykket (ca. 25 kr.). I de fleste tilfælde kan tandbehandling formentlig udskydes de 14 dage det max. kan dreje sig om." Arbejdsskadestyrelsens Statistik AMG har i forbindelse med debatten spurgt Arbejdsskadestyrelsen (ASS) om man kunne udrede nogle tal fra de årlige anmeldte arbejdsskader. ASS statistiker Mustapha El-Ahmad udtaler i en mail den , at man på AMG's forespørgsel specifikt har undersøgt anmeldte arbejdsskader i tandlægegruppen i tidsrummet for tuberkulose/lungetuberkulose. Det korte svar er, at der ikke har været nogen anmeldelser i de 10 år. Kontakt til et Asylcenter I forbindelse med debatten kontaktede jeg mit nærmeste asylcenter, hvor der både er afrikanere, arabere og østeuropæere. Her svarede den ledende sygeplejerske for centeret, at man før havde haft enkelttilfælde af tuberkulose, men at man også havde et godt beredskab for dette. Man havde rutinemæssigt særligt fokus på lungesygdomme, som straks bliver sendt til lægeundersøgelse. Hvis der er positive fund bliver disse behandlet ud fra en miljøbetragtning og ikke individuelt. Man sætter hele familien og et evt miljø, som havde været tæt på, i behandling og har haft fin succes med dette. I øvrigt lagde man vægt på at et typisk tegn på TB er nattesved med feberperioder. Det forekom lige så ofte som hosten. Somalierne bliver rutinemæssigt screenet for TB, men man har nu skærpet opmærksomhed på f.eks. østeuropæere. Udover de risikoområder, der har været fremme i pressen, er man også ekstra opmærksom på asylansøgere, der kommer fra flygtningelejre i andre lande eller har været i fængsel. Man er tilsvarende opmærksom på ikke at henvise folk med lungeproblemer til tandplejen, som man har et samarbejde med. Den eneste, de kunne huske, som havde været i nærheden af børne og ungdomstandplejen, var en 19-årig, som var blevet behandlet korrekt, og som var udenfor smittefare. Hun fortalte endvidere, at man internt er meget motiveret for netop at stoppe enhver form for smitte herunder TB, fordi et asylcenter netop har mange tætboende flygtninge og et personale at tage hensyn til. Derfor har man en praksis, der er både kvik og effektiv. Kommunale tandplejer og hjemløse En fortsættelse ( ) af Politikens research af TB viser, at Danmark har nogle særlige problemer med socialt udsatte. TB-problematikken må siges at have klar relevans for de kommunale tandplejer, som netop beskæftiger sig med hjemløse og de socialt udsatte. En nylig undersøgelse i København blandt 1163 udsatte borgere viste, at for hver 100 undersøgte har to-tre personer aktiv tuberkulose, der betegner en fremskreden og alvorlig fase af sygdommen. Overlæge Niels Seersholm,

14 lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital, som har ledet undersøgelsen (endnu ikke offentliggjort) udtalte til pressen:»vi fandt en højere andel, end vi havde regnet med. Det tyder på, at der foregår en aktiv smittespredning blandt udsatte og en stigning i forekomsten af tuberkulose«. Opsøgende tuberkulosesygeplejerske Nete Wrona Olsen fra Gentofte Hospital udtalte ved den lejlighed at metoden med at lade de udsatte hoste spyt op i en kop, som så undersøges, bør bredes ud til resten af landet: Laver du den samme type undersøgelse i Aarhus eller Aalborg, vil du formentlig også blive overrasket over forekomsten. Smitten er ikke kun i København. Prøverne hos de undersøgte primært hjemløse er taget på varmestuer, herberger og steder i bybilledet, hvor udsatte borgere holder til, og de omfatter både danskere, grønlændere og udlændinge. Til avisen udtalte Troels Lillebæk fra SSI, at dette er den højeste incidens, der er set hos enkelte subgrupper og kun minearbejdere i Sydafrika har lige så høje tal. I Region Hovedstaden har man nu bevilget tre millioner kroner frem til 2015 til at forstærke netop det opsøgende arbejde. Blandt andet har regionen indkøbt en bus, der fra december skal køre rundt til socialt udsatte for at røntgenfotografere, informere og behandle tuberkulosetilfælde. Læge Zaza Kamper-Jørgensen, der har forsket i indvandreres sundhed, udtaler om Gentofteundersøgelsen: "Man fandt ikke blot flere, end hvis man screenede bredt, men man fandt dem også så tidligt i forløbet, at smitten til andre var begrænset".

15 Udviklingsdagen Er du en af oplægsholderne? Lørdag den 25. oktober afholder DOFT for sjette gang Udviklingsdag. Dagen finder sted på Hotel H.C. Andersen i Odense kl forud for generalforsamlingen Udviklingsdagen er et forum for faglig og organisatorisk udvikling og fornyelse. Det varierede program består af frivillige bidrag - både fra kommunale klinikker og tandlægeskolerne. Hvis du brænder for udvikling af tandplejen, og hvis du har været involveret i et udviklingsprojekt, så tilmeld dig med et bidrag. Se retningslinjerne for, hvordan du indsender dit bidrag To oplægsholdere fra tidligere Udviklingsdage fortæller om deres oplevelser: Redigeret af Lene Outzen Foghsgaard. Merete Matthesen, Klinikleder i Aalborg Kommunale Tandpleje. - Oplægsholder på Udviklingsdagen Beskriv dit oplæg på udviklingsdagen? Emnet var brugen af VAS-skala på klinikken (måling af barnets acceptgrad i forhold til behandlingen). Vi har i Aalborg meget fokus på anerkendende kommunikation og den smertefrie behandling, og brugen af VAS-skala er gennem de sidste tre år blevet en integreret del af hverdagen. Vores overtandlæge holdt i sin tid et oplæg om emnet på IAPD, og arrangørgruppen af Udviklingsdagen spurgte efterfølgende, om jeg kunne tænke mig at holde et lignende oplæg på Udviklingsdagen. Hvordan fungerer vas-skalaen hos jer? I Aalborg får alle børn under ti år vist en VAS-skala efter endt behandling. Skalaet viser smileyer, hvor barnet så kan

16 pege på den smiley, som bedst repræsenterer oplevelsen. Vi bruger især VAS-skalaen til at opdage de børn, der er bange for behandlinger i stolen. Når vi opdager dem, kan vi så efterfølgende tage en snak med dem om oplevelsen og forhåbentlig gøre oplevelsen mere tryg. Vi kan f.eks. forklare barnet, at der er ting, vi som behandlere er nødt til at gøre smertelindre, puste luft ind for at rense tanden osv. Vi journaliserer alle resultaterne og kan derfor nøje følge den enkeltes udvikling i forhold til acceptgraden af behandlingen. Som behandlere bliver vi klogere på, hvad vi gør, og hvad vi evt. kunne gøre anderledes for at sikre den mest optimale oplevelse hos tandlægen. VAS-skalaen er blevet et væsentligt værktøj. Hvad fik dig til at sige ja til opfordringen som oplægsholder? Jeg bliver selv inspireret af andres konstruktive initiativer og tiltag og ville gerne være med til også at inspirere andre. Udviklingsdagen er et udviklende sted og oplagt til erfarings- og vidensdeling. "Man skal unde sig selv at prøve også selvom man måske synes, at man kommer ud på dybt vand. Det udvikler én såvel fagligt som personligt. Udviklingsdagen er en oplagt sted at blive inspireret til selv at komme i gang med tiltag." Merete Matthesen. Hvad krævede det af forberedelser? Jeg var så heldig, at min kollega Pia Wogelius, der er medarrangør af Udviklingsdagen, tilbød, at vi kunne lave oplægget sammen, hvilket var en stor hjælp. Jeg tror, det sammenlagt tog en dag. Jeg startede i god tid, et par måneder før, for at nå den deadline, der var sat op af arrangørgruppen. Har der efterfølgende være reaktioner på dit oplæg? Efter Udviklingsdagen har jeg været inviteret til Halsnæs Kommunale Tandpleje, hvor jeg holdt mit oplæg sammen med en erhvervspsykolog fra Clavis, der har specialiseret sig i anerkendende dialog. Jeg synes, at det gav en god dynamik. Hun var den mere teoretiske, hvor jeg kom ind konkret og fortalte, hvordan vi bruger den anerkendende dialog hos os. Hvad har det givet dig at stå på podiet i Udviklingsdagen? Jeg oplever, at det har været fagligt og personligt udviklende. Jeg har faktisk ikke tidligere stået i en stor forsamling, hvilket jeg har lært meget af. Dét at skulle være mere stringent i sine budskaber fokuseret og ikke antage, at kolleger i salen har en forhåndsviden, som de måske ikke har. Jeg er glad for at have været med, og det har da også givet den spin-off, at jeg har været mere ude at undervise. Vil du opfordre andre til at melde sig som oplægsholder? Man skal unde sig selv at prøve også selvom man måske synes, at man kommer ud på dybt vand. Det udvikler én såvel fagligt som personligt. Udviklingsdagen er et oplagt sted at blive inspireret til selv at komme i gang med tiltag. "Hvis du brænder du for udvikling af tandplejen, og hvis du har været involveret i et udviklingsprojekt, så håber vi, at du har lyst til at melde dig som oplægsholder. Begynd allerede nu at planlægge dit bidrag." Marie Hviid, Karen Thagaard og Pia Wogelius, planlægningsgruppen. Dorthe Geissler, tandlæge. Tandplejen Hillerød - Oplægsholder på Udviklingsdagen Hvad handlede dit oplæg om? Jeg har lavet oplæg på Udviklingsdagen to gange. Første gang i 2010 sammen med en kollega, hvor emnet var hjemtagelsen af specialtandplejen til Hillerød Kommune, og så igen i 2012, hvor det handlede om Forskellige faktorers indflydelse på tidspunktet for operativ behandling af okklusal caries på børn og unge i KVIT-projektet. Hvad har baggrunden for valget af emner været? På DKTE havde min kollega og jeg arbejdet med resultater fra KVIT-projektet, og vi syntes derfor, at det var interessant at videregive de resultater, vi var kommet frem til. Vi havde blandt andet fokus på de faktorer, der påvirker tidpunktet for operativ behandling.

17 Da Hillerød kommune i 2010 hjemtog specialtandplejen, syntes vi i specialtandplejeteamet, at det var vigtigt at videregive de erfaringer, vi havde gjort os og fortælle om, hvilke udfordringer, vi havde oplevet i forbindelse med den opgave. "Det bliver tydeligt, at der foregår rigtig mange spændende ting rundt omkring i kommunerne, og at der er så meget, vi kan lære af hinanden." Dorthe Geissler. Hvad fik dig til at melde dig som oplægsholder? Begge gange er jeg blevet opfordret af overtandlægen, og jeg har sagt ja, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi deler den viden vi har, så vi hele tiden kan lære af hinanden. Hvad har det krævet af f forberedelse? Det kræver, at man laver en power point præsentation og sender et abstract. Jeg holdt oplægget for nogle kollegaer før Udviklingsdagen, så jeg fik øvet mig i at få det hele sagt højt. Har du fået reaktioner på oplæggene? Jeg synes generelt, jeg har fået meget positive tilbagemeldinger fra mine kollegaer og fra andre deltagere på udviklingsdagen. Hvad har det givet dig at være med i Udviklingsdagen? At være oplægsholder har for mig været meget inspirerende. Det bliver tydeligt at der foregår rigtig mange spændende ting rundt omkring i kommunerne, og at der er så meget, vi kan lære af hinanden. For mig er det lige præcis det, Udviklingsdagen bidrager med - vidensdeling og inspiration, så vi ikke bare gør, som vi plejer, men får lyst og inspiration til at lære og udvikle os. Vil du opfordre andre til at melde sig som oplægsholder? Det vil jeg bestemt. Jeg synes, man bliver meget fint modtaget af kollegerne, og det er dejligt, at der er så stor spørgelyst og interesse for de emner, der bliver fremlagt.

18 Den basale mundpleje er nøgleordet, når vi taler mundtørhed Mellem procent af befolkningen lider af mundtørhed fra let til svær grad. Tallene er baseret på forskningsundersøgelser, bivirkningsindberetninger og lægemiddelafprøvninger i lægemiddelindustrien. Ifølge tandlæge, lektor og ph.d., Siri Beier Jensen er lægemiddelindtag den altoverskyggende årsag til mundtørhed og dermed også nedsat livskvalitet for plejehjemsbeboere og ældre i hjemmeplejen. Tusindvis af ældre, især inden for gruppen af omsorgspatienter, er svært medicinerede, og derfor har kommunal tandpleje udfordringen tæt inde på livet. Siri Beier Jensen forklarer: Den helt basale mundpleje er afgørende, men patientgruppen har ofte ikke overskuddet til at påtage sig opgaven, og her er det vores ansvar som fagpersoner at have en skærpet opmærksomhed på behovet og være vedholdende. Samtidig har vi en vigtig rolle i at dele vores viden med andre faggrupper og formidle klart og enkelt, hvordan der med små midler kan skabes radikale forbedringer i munden. Af Lene Outzen Foghsgaard. Foto: Christoffer Regild. Fra møderummet på første sal, hvor Siri Beier Jensen har sagt ja til at medvirke i et trepartsinterview om mundtørhed, er der haveudsigt. Brøndby Kommunale Tandpleje har adresse i en gammel, rødstensvilla, og æblerne på træerne er modne. Forskeren sidder over for Ida Marie Søndergaard, tandlæge og i denne sammenhæng interviewets generalist, der siden 2008 har behandlet patienter i omsorgstandplejen i Brøndby. I januar 2013, da tandplejen hjemtog specialtandplejen, var det naturligt, at Ida Marie Søndergaard også blev involveret i plejen af denne patientgruppe. Hun møder i ugens løb en del ældre, som lider af mundtørhed. De næste par timer bringer os vidt omkring, og alligevel synes nøgleordene at være basal mundpleje. Men lad os allerførst starte med en indledende øvelse. En øvelse, som Siri Beier Jensen ofte bruger, når hun taler med andre faggrupper om mundtørhed. Den tager ca. et minut... 1: Sæt dig godt tilrette i stolen. 2: Se på uret og/eller sæt mobilen til at tælle 60 sekunder. 3: Åbn munden og træk vejret normalt. 4: Bliv ved med at have åben mund, mens du trækker vejret. 5: Bliv ved med at have åben mund 6: Træk vejret normalt

19 7: Bliv ved med at holde munden åben 8: Bliv ved lidt endnu, hold munden åben. Træk vejret normalt. 9: Nu er du der snart, træk vejret og hold stadig munden åben. 10: Når der er gået et minut, luk munden igen. Siri Beier Jensen beder nu tilhørerne lægge godt mærke til, hvordan det føles. Spørger om de kan mærke følelsen af tørhed, og at tungen klistrer fast i ganen? Hun afslutter med ordene: Forestil dig nu, hvordan det ville være, hvis du havde den fornemmelse i din mund 24 timer i døgnet! Man regner med, at procent af befolkningen lider af mundtørhed fra let til svær grad. Langt hovedparten skyldes indtag af lægemidler, og en mindre gruppe (ca. 0,3-4,8 procent af befolkningen) vil være på grund af Sjögrens syndrom, og hoved-halskræftpatienter, der har fået bestrålet deres spytkirtler (ca patienter om året). Det er selvfølgelig ikke umiddelbart så stor en gruppe, forklarer Siri Beier Jensen, lektor, tandlæge og ph.d. fra Sektion for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Tandlægeskolen, Københavns Universitet, men samlet set summer det op. Herudover er der de tusindvis af medicinerede patienter, der udgør den markant største del af de mundtørre patienter. Da Ida Marie Søndergaard bliver spurgt, hvor mange af hendes patienter i omsorgsog specialtandplejen, hun vurderer, lider af mundtørhed, anslår hun, at det drejer sig om ca. 40 procent af hendes omsorgstandplejepatienter og lidt flere inden for specialtandplejen. Siri Beier Jensen supplerer med at sige, at tallet blandt institutionaliserede ældre i undersøgelser faktisk er angivet til det dobbelte, op til 80 procent. Kan børn lide af mundtørhed? Børn har en stor grad af adaption. De kan vænne sig til meget og de klager sjældent over symptomer i mundhulen, det ser vi f.eks. hos de børn, der har fået strålebehandling. Der er måske lidt større potentiale for at spytkirtelfunktionen regenererer, når man er barn, men der er kun lavet få undersøgelser på området. De tal, der generelt refereres til, er fra voksenpopulationer. Ida Marie Søndergaard fortæller om de patienter, hun møder i omsorgstandplejen, at de tilhører en meget heterogen gruppe. Mange er multi-medicinerede, andre har syndromer af forskellig art. De kan også være tidligere cancerpatienter, og samtidig er en del af hendes omsorgspatienter demente. Det kan være en vanskelig tandplejeopgave at stå over for, fortæller hun.

20 Ofte er vores patienter jo ikke i stand til at sige, at de har et symptom. Her er det plejepersonalet, der fortæller os, at fru Olsen har svært ved at tygge og spise sin mad. Det første, vi altid kigger efter, er tandstatus. Hvordan sidder proteserne? I virkeligheden skal vi også være rigtig gode til også at undersøge spytsekretionen, der kan være en vigtig indikator for mange symptomer - f.eks. hvorfor fru Olsen ikke kan synke. Jeg hørte engang et foredrag af en læge, der fortalte om en meget syg kræftpatient. Patienten havde ikke langt igen, men det han konkret var allermest ked af, hele situationen taget i betragtning, var sin forfærdelige mund, der gjorde, at han ikke kunne kysse sin kone. Der var svampeinfektion, og hans mund lugtede dårligt. Dét, der betød allermest for ham var, at være i stand til at kunne give sin kone et kys. Historien siger lidt om, hvor utrolig sårbart et område vores mund er. Siri Beier Jensen. Lægemidler - den store synder Siri Beier Jensen slår fast, at den altoverskyggende årsag, når det kommer til lidelsen mundtørhed, er lægemidler og hun mener, at viden om lægemidlers påvirkning især er relevant for den kommunale tandpleje, der har omsorgs- og specialtandplejen som en del af deres patientgruppe. Det drejer sig om tusindvis af jeres patienter, der er medicinerede i stor stil, fordi vi jo selvfølgelig får flere og flere sygdomme med alderen, som man i dag kan behandle. Siri Beier Jensen forklarer, at man har en ide om, at der i dag findes mere end 1800 lægemidler, der potentielt kan give mundtørhed. De 1800 præparater fordeler sig på mere end 80 terapeutiske grupper. Ida Marie Søndergaard reagerer med et spontant hold da op, og spørger forskeren, hvilke centrale grupper af lægemidler, man skal være særlig opmærksom på. Siri Beier Jensen nævner eksempelvis blodtrykssænkende og vanddrivende lægemidler, syrepumpehæmmere, antidepressiva og smertestillende (opioider) lægemidler. Blodtrykssænkende og antidepressiv medicin er meget fremtrædende i forhold til mundtørhed, samtidig er der opioder, som mange omsorgs- og specialtandplejepatienter også vil få. Psykofarmaka, i det hele taget alt, der har en centralt dæmpende virkning, vil kunne påvirke spytsekretionen, beskriver forskeren. Andre lægemidler, der kan nævnes er anxiolytika eller benzodiazepiner. Forskeren forklarer videre, at også syrepumpehæmmerne kan medføre tør mund. Har man for meget mavesyre og medicineres for det, virker det direkte hæmmende på spytsekretionen. "Man har en ide om, at der i dag findes mere end 1800 lægemidler, der potentielt kan give mundtørhed. De 1800 præparater fordeler sig på mere end 80 terapeutiske grupper." Siri Beier Jensen.

21 Taler vi om antidepressiva, er det særligt de tricykliske, der skaber problemet. De bliver stadig brugt, dog ikke i så stort omfang. Det vil oftere være de selektive serotoningenoptagshæmmere (lykkepiller), der bliver udskrevet. De har ikke helt så udtalt effekt på spytsekretionen, men der er stadig patienter, der bliver tørre i munden af dem. Jo flere, jo værre Polyfarmacien er vigtig at holde sig for øje, forklarer Siri Beier Jensen, for jo flere præparater patienten indtager, jo større er risikoen for mundtørhed. Men skal altid huske, når vi taler lægemidler, at det jo ikke er alle patienter, der får bivirkninger. Nogle kan tåle ibuprofen andre kan ikke. Nogle vil kunne tage selektive serotoningenoptagshæmmere uden at blive mundtørre, andre vil blive det. Risikoen er der, og det skal vi have i baghovedet. De kliniske tegn på mundtørhed Hvad er de typiske tegn på en tør mund? Hvornår skal alarmklokkerne ringe? Siri Beier Jensen har som tandlæge på Sektion for Oral Medicin på Tandlægeskolen, Københavns Universitet årelang erfaring i at udrede særligt vanskelige patienter med spytkirtel- og mundslimhindelidelser. Sammen med to kolleger bliver der behandlet patienter og undervist tandlægestuderende på Sektion for Oral Medicin alle ugens fem dage. Patienterne kommer fra hele landet. De kliniske tegn på mundtørhed vil først og fremmest være en øget cariesaktivitet, og her kan man spørge sig selv, om man har været opmærksom nok, især hvis det er kendt, at patienten tager lægemidler som potentielt kan hæmme spytsekretionen. Omvendt skal vi jo som tandlæger have et tegn, før vi begynder at agere. Patienterne vil ofte ikke klage over mundtørhed, for de ved ikke, at det kan være en sygdom i munden. De konstaterer bare, at de lider af tørhed, og forsøger at lindre ved at drikke ekstra væske. Faktisk skal vi ned under 50 procent af den spytsekretion, vi er vant til at have, før vi oplever en tørhedsfølelse. Det er jo en markant reduktion. Faktisk skal vi ned under 50 procent af den spytsekretion, vi er vant til at have i vores mund, før vi føler en tørhedsfølelse. Det er en ret markant reduktion. Siri Beier Jensen. Hvilke andre tegn skal man se efter? Siri Beier Jensen fortæller, at udover en øget cariesaktivitet, vil tungen typisk ændre udseende, så den fremstår depapilleret og fissureret. Man vil se tør pergamentagtig mundslimhinde, og forekommer der rødme, kan det være tegn på, at der er svampeinfektion, erytematøs candidose. Svampeinfektion vil også

22 kunne manifestere sig som hvide afskrabelige belægninger på mundslimhinden, pseudomembranøs candidose. Patienterne vil også kunne udvikle rhagader, dvs. tørhed, rødme og sår i mundvigene, der både kan være bakterielle og svampeinficerede. SYV TJEK-SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED HYPOSALIVATION: Spørg patienten: 1. Føles din mund tør om natten eller når du vågner? 2. Føles din mund tør på andre tider af døgnet? 3. Har du et glas vand stående ved din seng? 4. Føles din mund tør, når du indtager et måltid mad? 5. Har du brug for at drikke vand, når du spiser tørre fødeemner? 6. Har du problemer med at synke maden? 7. Føles spytmængden i munden for lille, for stor eller har du ikke bemærket nogen ændring? Forskeren understreger, at man også skal være opmærksom på, om spytkirtlerne er hævede, både visuelt og ved palpation: Læg mærke til spyttet. Har du en fornemmelse af, at spyttet trækker tråde og er ekstra tykt og skummende, så skal du overveje, om spytsekretionen er normal. Man kan ikke vurdere, om en patient lider af hyposalivation blot ved at kigge dem ind i munden, men man kan få en idé om, om kvaliteten af spyttet har ændret sig. Oveni kommer så de eventuelt subjektive klager, så spørg detaljeret til symptomer på mundtørhed. Få kortlagt, om der er en døgnvariation, og om funktioner i dagligdagen er påvirket, eksempelvis tale- og tygge-/synkefunktion. Hvordan måler man spytsekretionen? Ida Marie Søndergaard fortæller, at hendes indtryk er, at mange i en travl dagligdag godt kan komme til at negligere problemet med mundtørhed. Hvis tandlægen spørger, og patienten siger nej, så slippes tanken. Man udreder ikke for hyposalivation, men tænker måske, at det skyldes patientens nervøsitet ved at være sammen med tandlægen, der har udløst den lidt tørre mund. Siri Beier Jensen anbefaler, at tandlægen foretager en spytmåling, hvis der er tvivl. Den er nem at lave. Forskeren forklarer, at spytmålingen også kan udføres for den stimulerede helspytsekretion. Her beder man i stedet patienten om at tygge tyggegummi, bare det ikke er syreholdigt, eller alternativt 1 g paraffinvoks, der er smagsneutral. Måler man på den samme patient over tid, f.eks. et halvt år, så er det vigtigt, at det er den samme type tyggegummi, der anvendes. Den stimulerede helspytsekretion måles over fem minutter, men ellers anvendes præcis den samme fremgangsmåde som beskrevet i faktaboksen. Bægeret vejes før og

23 efter, man dividerer med fem minutter, og har patienten en værdi, der ligger under eller lig med 0,7 ml/min, vil der være tale om patologisk lav stimuleret helspytsekretion, hyposalivation. Der er også den mulighed, hvis patienten ikke er i stand til at samarbejde, at man vurderer spytkirtlernes sekretionskapacitet ved at malke kirtlerne, eksprimering. Derefter kan man vurdere kvantitet og kvalitet af det spyt, der kommer ud af udførselsgangen. Eksprimeringen kan give en indikation af, om kirtlerne overhovedet producerer spyt og om der er tale om vandig og klar sekretion, eller eksempelvis tykt og uigennemsigtigt? SÅDAN LAVER DU EN SPYTMÅLING (SIALOMETRI) FOR HVILESPYTSEKRETION: Brug en køkkenvægt med to decimaler, og et almindeligt plastkrus. Vej plastkruset og noter vægten. Bed nu patienten sætte sig med hovedet foroverbøjet i 15 min, afslappet, uden for meget, der forstyrrer (patienten må ikke have spist, drukket, børstet tænder eller lign. i en time inden spytmålingen). Spyttet skal have lov til at løbe passivt ned i bægeret. Efter 15 min. vejes bægeret igen inkl. spyt (1 g spyt svarer til 1 ml spyt), derefter trækkes vægten af bægeret fra, der divideres med 15 min, og så har man milliliter spyt pr. minut (ml/min). Hvis der er 0,1 ml/min, så har patienten hyposalivation, altså patologisk lav spytsekretion. Er det muligt for spytkirtelfunktionen at regenerere? Når vi taler om lægemiddelinduceret nedsat spytsekretion, så ja. Her er hæmningen reversibel. I det øjeblik en patient stopper med lægemidlerne, går regenereringen i gang, men det kan godt tage tid. Det kan tage måneder og år, og patienterne må ruste sig med tålmodighed, det må vi huske at forklare dem. Hvordan bliver vi bedre til at screene patienterne? Se efter de kliniske tegn og stil afklarende og uddybende spørgsmål i forhold til, hvordan det påvirker funktionen i hverdagen. Gør du det, så bliver du også bedre til at opdage endnu flere af de mundtørre patienter. Ida Marie Søndergaard fortæller, hvordan især demente patienter ofte kan snyde, fordi de måske ikke svarer afklarende i forhold til de spørgsmål, man stiller dem. Siri Beier Jensen nikker genkendende til problemet og siger, at der er det de andre kliniske tegn, man må være skarp på. Forskerspiren blev lagt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Inspirationsguide til praktikophold for tandlægestuderende i DOFT Sommerskole og andre praktikophold i studietiden.

Inspirationsguide til praktikophold for tandlægestuderende i DOFT Sommerskole og andre praktikophold i studietiden. Inspirationsguide til praktikophold for tandlægestuderende i DOFT Sommerskole og andre praktikophold i studietiden. Vi har fået input til guiden fra tidligere værter for DOFT s Sommerskole, hvor knap 100

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed 2014 DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed I DOFT rummer vi alle ansatte tandlæger. Uanset hvilken af de fire sektorer, du arbejder i, hvad enten det er i staten, regionerne, kommunerne

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Demente i ældreplejen

Demente i ældreplejen 24. september 2014 Demente i ældreplejen FOA har i perioden fra den 11. til den 22. september gennemført en undersøgelse blandt 786 medlemmer i ældreplejen om deres arbejde med demente. Kun medlemmer af

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Røntgenbussen Fra anmodning til færdige resultat

Røntgenbussen Fra anmodning til færdige resultat Røntgenbussen Fra anmodning til færdige resultat Ledende overradiograf Jakob Westergaard Poulsen Tuberkulosesygeplejerske Nete Wrona Olsen Program TB årsag, smitte, behandling Formål med projekt røntgenbus

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2015

Serviceprofil for Tandplejen 2015 Serviceprofil for Tandplejen 2015 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende sparring og rådgivning

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvad er ekstraordinær god ledelse?

Hvad er ekstraordinær god ledelse? Hvad er ekstraordinær god ledelse? Hvorfor er det vigtigt med god ledelse? Fordi alt andet ikke skaber den livskvalitet, som jeg mener vi fortjener og har mulighed for at have. God ledelse handler til

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6 Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Vi vil omsætte de nyeste

Vi vil omsætte de nyeste Storklinik Nytænkende klinikstruktur i Frederikshavn Ann-Louise Madvig, skribent. Finn Folsted, fotograf Et lille år efter TNT sidst var i Frederikshavn, er vi på besøg igen. Sidst så vi på tegninger og

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier BALLERUP KOMMUNE: Det kan være svært at sige, hvad der kommer først. Trivsel eller effektivitet. Men i Ballerup Kommunes visitationsafdeling er de ikke

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Referat af Hovedbestyrelsesmøde fredag den 24. oktober 2014

Referat af Hovedbestyrelsesmøde fredag den 24. oktober 2014 Til: Fra: Birgitte Sindrup, Sammia Jepsen, Diana Joel, Steen Overgaard Larsen, Jesper Hohwy, Ida Nøhr Larsen, Ulla Stauner, Carsten Christensen, Merete Stenstrup Lars Holsaae Deltagere: Birgitte Sindrup

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Midtvejsrapport Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Frederiksberg Kommune 2014 1 Indhold Midtvejsrapport... 1 Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte... 1 Frederiksberg Kommune 2014...

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Marts 2015. Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune. Børge Hede

Marts 2015. Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune. Børge Hede Marts 2015 Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Børge Hede Baggrund Socialt udsatte borgere har generelt en ringere almen sundhedstilstand end den øvrige

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia,

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Nudging et puf i den rigtige retning Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye.

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I denne præsentation står besvarelserne ukommenteret. Samtlige kvantitative besvarelser er medtaget samt udvalgte eksempler på kvalitative besvarelser.

Læs mere

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere