2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT"

Transkript

1 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon august ,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst personer, hvilket er 157 pct. mere end i Antallet af offentligt ansatte udgør personer i 2013, hvilket er mere end dobbelt så meget som i 1970 ( personer). Tilvæksten i antal personer på overførselsindkomst skyldes dels flere folkepensionister, og dels at man har oprettet nye ordninger såsom efterløn og SU. I 2013 er der kommet tre nye overførselsindkomster: ressourceforløbsydelse (i forbindelse med førtidspensionsreformen) og uddannelsesordning/arbejdsmarkedsydelse (de facto en forlængelse af dagpengeperiode). Antallet af personer, der får en indkomst fra det offentlige (overførselsmodtagere + offentligt ansatte), udgør dermed 2,9 millioner personer i Som andel af befolkningen på 18 år og derover svarer det til ca. 67 pct. I 2014 forventes det samlede antal af offentligt ansatte og overførselsindkomstmodtagere at vokse med yderligere personer. Det skyldes, at der kommer ekstra offentligt ansatte og ekstra på overførselsindkomst. Stigningen i overførselsmodtagere fra 2013 til 2014 skyldes især en stigning i antallet af folkepensionister og SU-modtagere. Det store antal overførselsmodtagere og offentligt ansatte bidrager til, at Danmark har OECD s højeste offentlige udgifter og skattetryk. Regeringen har i forbindelse med vækstplanen nedjusteret planerne om at øge den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020 via nye reformer. Regeringens ambition er at øge den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020 med personer via nye reformer. Thorning-regeringen har herudover (indtil videre) gennemført reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med personer via reformer. Siden 1970 er antallet af offentligt ansatte vokset fra personer til Det hænger sammen med udbygningen af velfærdssektoren i navnlig kommuner og amter/regioner, hvor man har udbygget produktionen af ældrepleje, pasning i daginstitutioner, undervisning i folkeskoler mv. Det er bl.a. finansieret ved en stigning i kommune- og amtsskatten, der voksede fra 15,6 pct. i 1970 til 32,5 pct. i I takt med, at man har udbygget kommunerne og amterne har man således gradvist øget kommune- og amtsskatten (med ca. ½ pct.point i gennemsnit om året). I perioden 1970 til i dag er skattetrykket øget med 11½ pct. af BNP 1. Tabel 1. Antal personer der er offentligt ansat eller på overførselsindkomst i 1970, 2013 og 2014 (1000 personer) Offentl i gt ans atte (1) Overførs el s modtagere (2) Offentl i gt ans atte og overførs el s modtagere (3) = (1) + (2) Befol kni ng: +18 åri ge (4) (3) som andel af (4) 33,5% 66,6% 66,9% Anm.: Overførselsmodtagere er opgjort som helårspersoner. Befolkningstallet for 2013 er Danmarks statistiks befolkningsfremskrivning. Befolkningstallet for 1970 er opgjort per 1. januar Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Folketingets Finansudvalg spørgsmål nr. 176 (alm. del) til Økonomi- og Indenrigsministeren, samt egne beregninger. Antallet af modtagere af overførselsindkomst er vokset fra personer i 1970 til personer i Det skyldes, at der har været en stigning i antallet af folkepensionister på knap personer (jf. tabel 1 i bilag), ligesom der er flere ledige og aktiverede i dag, der modtager dagpenge og kontanthjælp ( flere personer i dag). Hertil kommer flere 1 Jf. OECD og Økonomi og indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse Maj 2013 CEPOS Landgreven 3, København K

2 førtidspensionister ( personer), ligesom der er kommet nye ordninger som efterløn ( personer) og SU ( personer). I 2013 kommer der tre nye overførselsindkomster. Den ene er ressourceforløbsydelse (i forbindelse med førtidspensionsreformen). Der ventes at være personer på ordningen i 2013 og personer i De to andre ydelser er uddannelsesordningen og arbejdsmarkedsydelsen, der blev indført i forbindelse med de facto forlængelsen af dagpengeperioden. Finansministeriet har endnu ikke udgivet skøn for brugen af de to nye ydelser, der gælder for dem, der mister dagpengeretten. Det bemærkes, at antallet af modtagere af overførselsindkomst yngre end folkepensionsalderen er steget fra personer i 1970 til personer i Det er en stigning på personer. Heraf tegner oprettelsen af SU-ordningen for de personer. Der er således en stigning på overførselsmodtagere, der er yngre end folkepensionsalderen, selv hvis man fratrækker SU-modtagerne. I 2014 forventes den samlede sum af antallet af offentligt ansatte og overførselsindkomstmodtagere at vokse med personer. Det skyldes, at der kommer flere offentligt ansatte og flere på overførselsindkomst. Stigningen i overførselsmodtagere fra 2013 til 2014 skyldes især en stigning i antallet af folkepensionister og SU-modtagere, jf. tabel 1 i bilag. Regeringen har i forbindelse med vækstplanen nedjusteret planerne om at øge den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020 via nye reformer. Regeringens ambition er at øge den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020 med personer via nye reformer 2. Thorning-regeringen har herudover indtil videre gennemført reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med personer 3 (skattereform, kontanthjælpsreform, førtidspensionsreform mv.). Til sammenligning gennemførte Løkke-regeringen reformer i årene , der øger den strukturelle beskæftigelse med personer 4 frem mod Figur 1. Udviklingen i antal personer, der er offentligt ansat eller på overførselsindkomst personer Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Folketingets Finansudvalg spørgsmål nr. 176 (alm. del) til Økonomi- og Indenrigsministeren samt egne beregninger. 2 Konvergensprogram 2013, Økonomi- og Indenrigsministeriet 3 Vækstplan DK, Finansministeriet, Konvergensprogram 2013, Økonomi- og Indenrigsministeriet, svar på Finansudvalgets spørgsmål 283, fra maj 2013, samt svar på Finansudvalgets spørgsmål 226, fra maj Svar på Finansudvalgets spørgsmål 207, februar

3 2 pct. årlig vækst i overførselsmodtagere og offentligt ansatte siden 1970 svagt fald i privat beskæftigelse Ser man på den gennemsnitlige årlige vækst i antal overførselsmodtagere og offentligt ansatte, har den udgjort hhv. 2,2 pct. og 1,8 pct. årligt. Udviklingen i den private beskæftigelse har derimod været -0,2 pct. årligt svarende til et samlet fald i den private beskæftigelse på personer siden Siden 1970 har den demografiske udvikling bidraget til, at der er kommet flere personer i arbejdsstyrken. Samtidig er kvindernes erhvervsfrekvens steget markant. En stor del af disse kvinder er blevet ansat i den offentlige sektor 5. Tabel 2. Udvikling i antal personer, der er enten privat ansat, overførselsindkomstmodtager eller offentligt ansat i personer niveau pct. pct. p.a. Privatansatte ,9-0,2 Offentlige ansatte ,6 1,8 Overførselsindkomster ,0 2,2 Anm.: Overførselsmodtagere er opgjort som helårspersoner. Befolkningstallet for 2013 er Danmarks statistiks befolkningsfremskrivning. Befolkningstallet for 1970 er opgjort per 1. januar Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Folketingets Finansudvalg spørgsmål nr. 176 (alm. del) til Økonomi- og Indenrigsministeren samt egne beregninger. De mange offentligt ansatte og overførselsmodtagere medfører høje offentlige udgifter. Ifølge OECD har Danmark de højeste offentlige udgifter i OECD jf. bilag 2. Det høje udgiftsniveau betyder, at Danmark også har OECD s højeste skattetryk jf. bilag 2. Fald i antal overførselsmodtagere (fraregnet folkepensionister) siden 1995 Ser man på antallet af personer på overførselsindkomst fraregnet folkepensionister, så har der siden 1995 været et fald på personer 6. Det dækker over et fald i antal personer på overførselsindkomst (fraregnet folkepension og SU) på personer og en stigning i antal SUmodtagere på personer. Faldet skyldes, at antallet af personer på dagpenge og kontanthjælp (herunder på aktivering) er reduceret med personer. Dette hænger bl.a. sammen med reformer af dagpenge og kontanthjælp, herunder Nyrups reduktion af dagpengeperioden op gennem 90erne samt ungeindsatsen, der betyder lavere ydelser for unge under 25 år. Herudover er antallet af personer på overgangsydelse (en tilbagetrækningsordning for personer på 50 år og derover, som var ramt af ledighed) og arbejdsmarkedsorlov faldet med tilsammen personer (man har i perioden nedlagt en række orlovsordninger og overgangsydelsen). Hertil kommer, at antallet af efterlønsmodtagere er faldet med personer. 5 DAs arbejdsmarkedsrapport I 1995 toppede antallet af personer på overførselsindkomst (fraregnet folkepension) i perioden siden 1970 Tabel 3. Ændring i antallet af personer(1.000), der er offentligt ansatte eller overførselsmodtagere, A- Dagpenge (ekskl. aktiverede) Kontanthjælp (ekskl. aktiverede) Aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 32 Feriedagpenge Førtidspension Ressourceforløbsydelse 5 Efterløn Fleksydelse 7 Revalideringsydelse Sygedagpenge 29 Barselsdagpenge 14 Arbejdsmarkedsorlov Ledighedsydelse 16 Overgangsydelse I alt SU 155 I alt, inkl. SU Folkepensionister 315 I alt, inkl. SU og Folkepensionister 283 Beskæftigede, offentligt 72 I alt, inkl. SU og offentligt beskæftigede (eksl. Støttet beskæftigelse samt folkepensionister) 355 Kilde: D anmarks S tatis tik, Økonomi- og Indenrigs minis teriet s amt egne beregninger. F o lketingets finans udvalgs pø rgs mål nr.176 (alm. del) til Øko no mi- o g Indenrigs minis teren, s amt egne beregninger. - 31

4 Det hænger bl.a. sammen med Nyrups efterlønsreform (aftalt i 1998), der indebar, at pensionsalderen blev reduceret fra 67 til 65 år. Det trak i retning af færre efterlønsmodtagere som til gengæld blev folkepensionister. Beskæftigelsesfrekvens er relativ høj i Danmark men kan øges Ser man på beskæftigelsesfrekvensen i Danmark (antallet der er i arbejde i forhold til personer i den erhvervsaktive alder) ligger den relativt højt i OECD svarende til den 7. højeste. 72,6 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder var i beskæftigelse i Dog ligger beskæftigelsesfrekvensen lidt under f.eks. det svenske niveau (1,2 pct.point) og betydeligt under det bl.a. det Schweiziske niveau (6,8 pct.point). Såfremt man øgede beskæftigelsesfrekvensen i Danmark til det Schweiziske niveau, ville det svare til, at beskæftigelsen stiger med knap personer. Mange overførselsmodtagere og offentligt ansatte indebærer højt skattetryk og mindre velstand De flere offentligt ansatte og personer på overførselsindkomst har flere implikationer. Først og fremmest er forholdet mellem privatansatte på den ene side og antallet af offentligt ansatte og overførselsmodtagere på den anden side bestemmende for skattetrykket. Væksten i antallet af offentligt ansatte og overførselsmodtagere med ca. 2 pct. om året siden 1970 kombineret med det svage fald i den private beskæftigelse har således medvirket til, at skattetrykket i perioden fra 1970 til i dag er steget med ca. 11½ pct. af BNP. Konsekvensen af udvidelsen af det offentlige forbrug (de offentligt ansatte) og stigningen i skattetrykket har været et fald i det private forbrug med 7,8 pct. af BNP. De høje skatter og afgifter bevirker, at incitamenterne til at producere, investere og arbejde mindskes. Det reducerer væksten. OECD har fundet, at en stigning i skattetrykket på 2 pct. af BNP kan reducere velstanden med 1-1½ pct. af BNP. 7 Professor Magnus Henrekson 8 har ved gennemgang af vækststudier fundet, at en forøgelse af skatte- og udgiftstrykket med 10 pct. af BNP reducerer vækstpotentialet i OECD-lande med ½-1 pct. årligt. Magnus Henrekson argumenterer for, at offentlige udgifter op til et vist niveau kan øge vækstpotentialet i en økonomi. Det skyldes, at bedre infrastruktur, uddannelsesniveau og retsvæsen kan øge vækstpotentialet. Når udgifterne bliver tilstrækkelig høje, bliver sammenhængen mellem ekstra udgifter og vækst dog negativt. Det kan skyldes faldende marginalafkast ved ekstra offentlige udgifter til uddannelse mv., ligesom forvridningstabet ved skatteforhøjelser bliver større, når skattesatserne i forvejen er høje. Magnus Henrekson forklarer generelt den høje vækst i svensk økonomi siden midten af 90erne med, at Sverige har sænket skatte- og udgiftstrykket med ca. 10 pct. af BNP. Skal skattetrykket på sigt sænkes, kræver det antallet af privatansatte vokser hurtigere end antallet af overførselsmodtagere og offentligt ansatte under ét. Herudover betyder de mange personer på overførselsindkomst, at beskæftigelsen er mindre end den ellers kunne være. Hvis en række Beskæftigelsesfrekvens OECD- lande, 2012 pct. 1 Island 79,7 2 Schweiz 79,4 3 Norge 75,8 4 Holland 75,1 5 Sverige 73,8 6 Tyskland 72,8 7 Danmark 72,6 8 Østrig 72,5 9 Australien 72,3 10 Canada 72,2 11 New Zealand 72,2 12 Japan 70,6 13 Storbritannien 70,1 14 Finland 69,4 15 USA 67,1 16 Estland 67,1 17 Tjekkiet 66,6 18 Israel 66,5 19 Luxembourg 65,9 20 Sydkorea 64,2 21 Slovenien 64,1 22 Frankrig 63,9 23 Chile 61,8 24 Belgien 61,8 25 Portugal 61,8 26 Mexico 60,9 27 Slovakiet 59,7 28 Polen 59,7 29 Irland 58,9 30 Ungarn 57,2 31 Italien 56,8 32 Spanien 55,4 33 Grækenland 51,3 34 Tyrkiet 48,9 OECD gennemsnit 65,0 Kilde: OECD.stat 7 OECD Economic Outlook no. 86 (november 2009) 8 Varför går det bra for Sverige Om sambandet mellem offentlig sector, økonomisk frihed og økonomisk ud vikling, Andreas Bergh og Magnus Henrekson, Se i øvrigt CEPOS notat Vækst og den offentlige sektors størrelse, december

5 overførselsindkomster fjernes (som f.eks. efterlønnen) eller beskæres (f.eks. kortere dagpengeperiode), så øges arbejdsudbuddet og følgelig beskæftigelsen. Bilag 1 Personer (1.000) på overførselsindkomster A- Dagpenge (ekskl. aktiverede) Kontanthjælp (ekskl. aktiverede) Aktiverede dagpenge- og kontant- hjælpsmodtagere Feriedagpenge Førtidspension Ressourceforløbsydelse Efterløn Fleksydelse Revalideringsydelse Sygedagpenge Barselsdagpenge Arbejdsmarkedsorlov Ledighedsydelse Overgangsydelse I alt SU I alt, inkl. SU Folkepensionister I alt, inkl. SU og folkepensionister Støttet beskæftigelse I alt Kilde: Folketingets Finansudvalg spørgsmål nr. 176 (alm. del) til Økonomi- og Indenrigsministeren, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse Maj

6 Bilag 2 Samlede offentlige udgifter i pct. af BNP, 2011 pct 1 Danmark 57,6 2 Frankrig 55,9 3 Finland 55,2 4 Belgien 53,4 5 Grækenland 52,0 6 Sverige 51,2 7 Slovenien 50,8 8 Østrig 50,7 9 Holland 49,9 10 Italien 49,9 11 Ungarn 49,6 12 Portugal 49,4 13 Storbritannien 48,6 14 Island 47,3 15 Irland 47,1 16 Tyskland 45,3 17 Spanien 45,2 18 Israel 44,6 19 Norge 43,9 20 Polen 43,4 21 Tjekkiet 43,2 22 Japan 42,0 23 Luxembourg 41,8 24 USA 41,7 25 Slovakiet 38,3 26 Estland 38,3 27 Tyrkiet 37,4 28 Australien 36,3 29 Schweiz 33,9 30 Sydkorea 30,2 31 Mexico 22,8 EU ,5 EU ,1 Skattetryk i Danmark 48,1 2 Sverige 44,5 3 Frankrig 44,2 4 Beligen 44,0 5 Finland 43,4 6 Norge 43,2 7 Italien 42,9 8 Østrig 42,1 9 Luxembourg 37,1 10 Tyskland 37,1 11 Slovenien 36,8 12 Island 36,0 13 Ungarn 35,7 14 Storbritannien 35,5 15 Tjekkiet 35,3 16 Estland 32,8 17 Israel 32,6 18 New Zealand 31,7 19 Spanien 31,6 20 Grækenland 31,2 21 Canada 31,0 22 Slovakiet 28,8 23 Schweiz 28,5 24 Sydkorea 25,9 25 USA 25,1 26 Tyrkiet 25,0 27 Chile 21,4 Kilde: OECD.stat Kilde: OECD.stat 6

7 Bilag 3 Ændring i antallet af personer(1.000), der er offentligt ansatte eller overførselsmodtagere, A- Dagpenge (ekskl. aktiverede) 71 Kontanthjælp (ekskl. aktiverede) 70 Aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 55 Feriedagpenge 5 Førtidspension 97 Ressourceforløbsydelse 5 Efterløn 98 Fleksydelse 7 Revalideringsydelse 9 Sygedagpenge 49 Barselsdagpenge 44 Arbejdsmarkedsorlov 0 Ledighedsydelse 16 Overgangsydelse 0 I alt 526 SU 306 I alt, inkl. SU 832 Folkepensionister 455 I alt, inkl. SU og Folkepensionister Beskæftigede, offentligt 453 I alt, inkl. SU og offentligt beskæftigede (eksl. Støttet beskæftigelse samt folkepensionister) Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Folketingets Finansudvalg spørgsmål nr. 176 (alm. del) til Økonomiog Indenrigsministeren samt egne beregninger. 7

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år

1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år 1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år 1.1 Sammenfatning 37 1.2 Færre privat beskæftigede 39 1.3 Er der grænser for beskæftigelse? 45 1.4 Danskerne arbejder færre timer 57 1.1 Sammenfatning Siden

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere