2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT"

Transkript

1 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon august ,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst personer, hvilket er 157 pct. mere end i Antallet af offentligt ansatte udgør personer i 2013, hvilket er mere end dobbelt så meget som i 1970 ( personer). Tilvæksten i antal personer på overførselsindkomst skyldes dels flere folkepensionister, og dels at man har oprettet nye ordninger såsom efterløn og SU. I 2013 er der kommet tre nye overførselsindkomster: ressourceforløbsydelse (i forbindelse med førtidspensionsreformen) og uddannelsesordning/arbejdsmarkedsydelse (de facto en forlængelse af dagpengeperiode). Antallet af personer, der får en indkomst fra det offentlige (overførselsmodtagere + offentligt ansatte), udgør dermed 2,9 millioner personer i Som andel af befolkningen på 18 år og derover svarer det til ca. 67 pct. I 2014 forventes det samlede antal af offentligt ansatte og overførselsindkomstmodtagere at vokse med yderligere personer. Det skyldes, at der kommer ekstra offentligt ansatte og ekstra på overførselsindkomst. Stigningen i overførselsmodtagere fra 2013 til 2014 skyldes især en stigning i antallet af folkepensionister og SU-modtagere. Det store antal overførselsmodtagere og offentligt ansatte bidrager til, at Danmark har OECD s højeste offentlige udgifter og skattetryk. Regeringen har i forbindelse med vækstplanen nedjusteret planerne om at øge den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020 via nye reformer. Regeringens ambition er at øge den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020 med personer via nye reformer. Thorning-regeringen har herudover (indtil videre) gennemført reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med personer via reformer. Siden 1970 er antallet af offentligt ansatte vokset fra personer til Det hænger sammen med udbygningen af velfærdssektoren i navnlig kommuner og amter/regioner, hvor man har udbygget produktionen af ældrepleje, pasning i daginstitutioner, undervisning i folkeskoler mv. Det er bl.a. finansieret ved en stigning i kommune- og amtsskatten, der voksede fra 15,6 pct. i 1970 til 32,5 pct. i I takt med, at man har udbygget kommunerne og amterne har man således gradvist øget kommune- og amtsskatten (med ca. ½ pct.point i gennemsnit om året). I perioden 1970 til i dag er skattetrykket øget med 11½ pct. af BNP 1. Tabel 1. Antal personer der er offentligt ansat eller på overførselsindkomst i 1970, 2013 og 2014 (1000 personer) Offentl i gt ans atte (1) Overførs el s modtagere (2) Offentl i gt ans atte og overførs el s modtagere (3) = (1) + (2) Befol kni ng: +18 åri ge (4) (3) som andel af (4) 33,5% 66,6% 66,9% Anm.: Overførselsmodtagere er opgjort som helårspersoner. Befolkningstallet for 2013 er Danmarks statistiks befolkningsfremskrivning. Befolkningstallet for 1970 er opgjort per 1. januar Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Folketingets Finansudvalg spørgsmål nr. 176 (alm. del) til Økonomi- og Indenrigsministeren, samt egne beregninger. Antallet af modtagere af overførselsindkomst er vokset fra personer i 1970 til personer i Det skyldes, at der har været en stigning i antallet af folkepensionister på knap personer (jf. tabel 1 i bilag), ligesom der er flere ledige og aktiverede i dag, der modtager dagpenge og kontanthjælp ( flere personer i dag). Hertil kommer flere 1 Jf. OECD og Økonomi og indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse Maj 2013 CEPOS Landgreven 3, København K

2 førtidspensionister ( personer), ligesom der er kommet nye ordninger som efterløn ( personer) og SU ( personer). I 2013 kommer der tre nye overførselsindkomster. Den ene er ressourceforløbsydelse (i forbindelse med førtidspensionsreformen). Der ventes at være personer på ordningen i 2013 og personer i De to andre ydelser er uddannelsesordningen og arbejdsmarkedsydelsen, der blev indført i forbindelse med de facto forlængelsen af dagpengeperioden. Finansministeriet har endnu ikke udgivet skøn for brugen af de to nye ydelser, der gælder for dem, der mister dagpengeretten. Det bemærkes, at antallet af modtagere af overførselsindkomst yngre end folkepensionsalderen er steget fra personer i 1970 til personer i Det er en stigning på personer. Heraf tegner oprettelsen af SU-ordningen for de personer. Der er således en stigning på overførselsmodtagere, der er yngre end folkepensionsalderen, selv hvis man fratrækker SU-modtagerne. I 2014 forventes den samlede sum af antallet af offentligt ansatte og overførselsindkomstmodtagere at vokse med personer. Det skyldes, at der kommer flere offentligt ansatte og flere på overførselsindkomst. Stigningen i overførselsmodtagere fra 2013 til 2014 skyldes især en stigning i antallet af folkepensionister og SU-modtagere, jf. tabel 1 i bilag. Regeringen har i forbindelse med vækstplanen nedjusteret planerne om at øge den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020 via nye reformer. Regeringens ambition er at øge den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020 med personer via nye reformer 2. Thorning-regeringen har herudover indtil videre gennemført reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med personer 3 (skattereform, kontanthjælpsreform, førtidspensionsreform mv.). Til sammenligning gennemførte Løkke-regeringen reformer i årene , der øger den strukturelle beskæftigelse med personer 4 frem mod Figur 1. Udviklingen i antal personer, der er offentligt ansat eller på overførselsindkomst personer Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Folketingets Finansudvalg spørgsmål nr. 176 (alm. del) til Økonomi- og Indenrigsministeren samt egne beregninger. 2 Konvergensprogram 2013, Økonomi- og Indenrigsministeriet 3 Vækstplan DK, Finansministeriet, Konvergensprogram 2013, Økonomi- og Indenrigsministeriet, svar på Finansudvalgets spørgsmål 283, fra maj 2013, samt svar på Finansudvalgets spørgsmål 226, fra maj Svar på Finansudvalgets spørgsmål 207, februar

3 2 pct. årlig vækst i overførselsmodtagere og offentligt ansatte siden 1970 svagt fald i privat beskæftigelse Ser man på den gennemsnitlige årlige vækst i antal overførselsmodtagere og offentligt ansatte, har den udgjort hhv. 2,2 pct. og 1,8 pct. årligt. Udviklingen i den private beskæftigelse har derimod været -0,2 pct. årligt svarende til et samlet fald i den private beskæftigelse på personer siden Siden 1970 har den demografiske udvikling bidraget til, at der er kommet flere personer i arbejdsstyrken. Samtidig er kvindernes erhvervsfrekvens steget markant. En stor del af disse kvinder er blevet ansat i den offentlige sektor 5. Tabel 2. Udvikling i antal personer, der er enten privat ansat, overførselsindkomstmodtager eller offentligt ansat i personer niveau pct. pct. p.a. Privatansatte ,9-0,2 Offentlige ansatte ,6 1,8 Overførselsindkomster ,0 2,2 Anm.: Overførselsmodtagere er opgjort som helårspersoner. Befolkningstallet for 2013 er Danmarks statistiks befolkningsfremskrivning. Befolkningstallet for 1970 er opgjort per 1. januar Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Folketingets Finansudvalg spørgsmål nr. 176 (alm. del) til Økonomi- og Indenrigsministeren samt egne beregninger. De mange offentligt ansatte og overførselsmodtagere medfører høje offentlige udgifter. Ifølge OECD har Danmark de højeste offentlige udgifter i OECD jf. bilag 2. Det høje udgiftsniveau betyder, at Danmark også har OECD s højeste skattetryk jf. bilag 2. Fald i antal overførselsmodtagere (fraregnet folkepensionister) siden 1995 Ser man på antallet af personer på overførselsindkomst fraregnet folkepensionister, så har der siden 1995 været et fald på personer 6. Det dækker over et fald i antal personer på overførselsindkomst (fraregnet folkepension og SU) på personer og en stigning i antal SUmodtagere på personer. Faldet skyldes, at antallet af personer på dagpenge og kontanthjælp (herunder på aktivering) er reduceret med personer. Dette hænger bl.a. sammen med reformer af dagpenge og kontanthjælp, herunder Nyrups reduktion af dagpengeperioden op gennem 90erne samt ungeindsatsen, der betyder lavere ydelser for unge under 25 år. Herudover er antallet af personer på overgangsydelse (en tilbagetrækningsordning for personer på 50 år og derover, som var ramt af ledighed) og arbejdsmarkedsorlov faldet med tilsammen personer (man har i perioden nedlagt en række orlovsordninger og overgangsydelsen). Hertil kommer, at antallet af efterlønsmodtagere er faldet med personer. 5 DAs arbejdsmarkedsrapport I 1995 toppede antallet af personer på overførselsindkomst (fraregnet folkepension) i perioden siden 1970 Tabel 3. Ændring i antallet af personer(1.000), der er offentligt ansatte eller overførselsmodtagere, A- Dagpenge (ekskl. aktiverede) Kontanthjælp (ekskl. aktiverede) Aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 32 Feriedagpenge Førtidspension Ressourceforløbsydelse 5 Efterløn Fleksydelse 7 Revalideringsydelse Sygedagpenge 29 Barselsdagpenge 14 Arbejdsmarkedsorlov Ledighedsydelse 16 Overgangsydelse I alt SU 155 I alt, inkl. SU Folkepensionister 315 I alt, inkl. SU og Folkepensionister 283 Beskæftigede, offentligt 72 I alt, inkl. SU og offentligt beskæftigede (eksl. Støttet beskæftigelse samt folkepensionister) 355 Kilde: D anmarks S tatis tik, Økonomi- og Indenrigs minis teriet s amt egne beregninger. F o lketingets finans udvalgs pø rgs mål nr.176 (alm. del) til Øko no mi- o g Indenrigs minis teren, s amt egne beregninger. - 31

4 Det hænger bl.a. sammen med Nyrups efterlønsreform (aftalt i 1998), der indebar, at pensionsalderen blev reduceret fra 67 til 65 år. Det trak i retning af færre efterlønsmodtagere som til gengæld blev folkepensionister. Beskæftigelsesfrekvens er relativ høj i Danmark men kan øges Ser man på beskæftigelsesfrekvensen i Danmark (antallet der er i arbejde i forhold til personer i den erhvervsaktive alder) ligger den relativt højt i OECD svarende til den 7. højeste. 72,6 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder var i beskæftigelse i Dog ligger beskæftigelsesfrekvensen lidt under f.eks. det svenske niveau (1,2 pct.point) og betydeligt under det bl.a. det Schweiziske niveau (6,8 pct.point). Såfremt man øgede beskæftigelsesfrekvensen i Danmark til det Schweiziske niveau, ville det svare til, at beskæftigelsen stiger med knap personer. Mange overførselsmodtagere og offentligt ansatte indebærer højt skattetryk og mindre velstand De flere offentligt ansatte og personer på overførselsindkomst har flere implikationer. Først og fremmest er forholdet mellem privatansatte på den ene side og antallet af offentligt ansatte og overførselsmodtagere på den anden side bestemmende for skattetrykket. Væksten i antallet af offentligt ansatte og overførselsmodtagere med ca. 2 pct. om året siden 1970 kombineret med det svage fald i den private beskæftigelse har således medvirket til, at skattetrykket i perioden fra 1970 til i dag er steget med ca. 11½ pct. af BNP. Konsekvensen af udvidelsen af det offentlige forbrug (de offentligt ansatte) og stigningen i skattetrykket har været et fald i det private forbrug med 7,8 pct. af BNP. De høje skatter og afgifter bevirker, at incitamenterne til at producere, investere og arbejde mindskes. Det reducerer væksten. OECD har fundet, at en stigning i skattetrykket på 2 pct. af BNP kan reducere velstanden med 1-1½ pct. af BNP. 7 Professor Magnus Henrekson 8 har ved gennemgang af vækststudier fundet, at en forøgelse af skatte- og udgiftstrykket med 10 pct. af BNP reducerer vækstpotentialet i OECD-lande med ½-1 pct. årligt. Magnus Henrekson argumenterer for, at offentlige udgifter op til et vist niveau kan øge vækstpotentialet i en økonomi. Det skyldes, at bedre infrastruktur, uddannelsesniveau og retsvæsen kan øge vækstpotentialet. Når udgifterne bliver tilstrækkelig høje, bliver sammenhængen mellem ekstra udgifter og vækst dog negativt. Det kan skyldes faldende marginalafkast ved ekstra offentlige udgifter til uddannelse mv., ligesom forvridningstabet ved skatteforhøjelser bliver større, når skattesatserne i forvejen er høje. Magnus Henrekson forklarer generelt den høje vækst i svensk økonomi siden midten af 90erne med, at Sverige har sænket skatte- og udgiftstrykket med ca. 10 pct. af BNP. Skal skattetrykket på sigt sænkes, kræver det antallet af privatansatte vokser hurtigere end antallet af overførselsmodtagere og offentligt ansatte under ét. Herudover betyder de mange personer på overførselsindkomst, at beskæftigelsen er mindre end den ellers kunne være. Hvis en række Beskæftigelsesfrekvens OECD- lande, 2012 pct. 1 Island 79,7 2 Schweiz 79,4 3 Norge 75,8 4 Holland 75,1 5 Sverige 73,8 6 Tyskland 72,8 7 Danmark 72,6 8 Østrig 72,5 9 Australien 72,3 10 Canada 72,2 11 New Zealand 72,2 12 Japan 70,6 13 Storbritannien 70,1 14 Finland 69,4 15 USA 67,1 16 Estland 67,1 17 Tjekkiet 66,6 18 Israel 66,5 19 Luxembourg 65,9 20 Sydkorea 64,2 21 Slovenien 64,1 22 Frankrig 63,9 23 Chile 61,8 24 Belgien 61,8 25 Portugal 61,8 26 Mexico 60,9 27 Slovakiet 59,7 28 Polen 59,7 29 Irland 58,9 30 Ungarn 57,2 31 Italien 56,8 32 Spanien 55,4 33 Grækenland 51,3 34 Tyrkiet 48,9 OECD gennemsnit 65,0 Kilde: OECD.stat 7 OECD Economic Outlook no. 86 (november 2009) 8 Varför går det bra for Sverige Om sambandet mellem offentlig sector, økonomisk frihed og økonomisk ud vikling, Andreas Bergh og Magnus Henrekson, Se i øvrigt CEPOS notat Vækst og den offentlige sektors størrelse, december

5 overførselsindkomster fjernes (som f.eks. efterlønnen) eller beskæres (f.eks. kortere dagpengeperiode), så øges arbejdsudbuddet og følgelig beskæftigelsen. Bilag 1 Personer (1.000) på overførselsindkomster A- Dagpenge (ekskl. aktiverede) Kontanthjælp (ekskl. aktiverede) Aktiverede dagpenge- og kontant- hjælpsmodtagere Feriedagpenge Førtidspension Ressourceforløbsydelse Efterløn Fleksydelse Revalideringsydelse Sygedagpenge Barselsdagpenge Arbejdsmarkedsorlov Ledighedsydelse Overgangsydelse I alt SU I alt, inkl. SU Folkepensionister I alt, inkl. SU og folkepensionister Støttet beskæftigelse I alt Kilde: Folketingets Finansudvalg spørgsmål nr. 176 (alm. del) til Økonomi- og Indenrigsministeren, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse Maj

6 Bilag 2 Samlede offentlige udgifter i pct. af BNP, 2011 pct 1 Danmark 57,6 2 Frankrig 55,9 3 Finland 55,2 4 Belgien 53,4 5 Grækenland 52,0 6 Sverige 51,2 7 Slovenien 50,8 8 Østrig 50,7 9 Holland 49,9 10 Italien 49,9 11 Ungarn 49,6 12 Portugal 49,4 13 Storbritannien 48,6 14 Island 47,3 15 Irland 47,1 16 Tyskland 45,3 17 Spanien 45,2 18 Israel 44,6 19 Norge 43,9 20 Polen 43,4 21 Tjekkiet 43,2 22 Japan 42,0 23 Luxembourg 41,8 24 USA 41,7 25 Slovakiet 38,3 26 Estland 38,3 27 Tyrkiet 37,4 28 Australien 36,3 29 Schweiz 33,9 30 Sydkorea 30,2 31 Mexico 22,8 EU ,5 EU ,1 Skattetryk i Danmark 48,1 2 Sverige 44,5 3 Frankrig 44,2 4 Beligen 44,0 5 Finland 43,4 6 Norge 43,2 7 Italien 42,9 8 Østrig 42,1 9 Luxembourg 37,1 10 Tyskland 37,1 11 Slovenien 36,8 12 Island 36,0 13 Ungarn 35,7 14 Storbritannien 35,5 15 Tjekkiet 35,3 16 Estland 32,8 17 Israel 32,6 18 New Zealand 31,7 19 Spanien 31,6 20 Grækenland 31,2 21 Canada 31,0 22 Slovakiet 28,8 23 Schweiz 28,5 24 Sydkorea 25,9 25 USA 25,1 26 Tyrkiet 25,0 27 Chile 21,4 Kilde: OECD.stat Kilde: OECD.stat 6

7 Bilag 3 Ændring i antallet af personer(1.000), der er offentligt ansatte eller overførselsmodtagere, A- Dagpenge (ekskl. aktiverede) 71 Kontanthjælp (ekskl. aktiverede) 70 Aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 55 Feriedagpenge 5 Førtidspension 97 Ressourceforløbsydelse 5 Efterløn 98 Fleksydelse 7 Revalideringsydelse 9 Sygedagpenge 49 Barselsdagpenge 44 Arbejdsmarkedsorlov 0 Ledighedsydelse 16 Overgangsydelse 0 I alt 526 SU 306 I alt, inkl. SU 832 Folkepensionister 455 I alt, inkl. SU og Folkepensionister Beskæftigede, offentligt 453 I alt, inkl. SU og offentligt beskæftigede (eksl. Støttet beskæftigelse samt folkepensionister) Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Folketingets Finansudvalg spørgsmål nr. 176 (alm. del) til Økonomiog Indenrigsministeren samt egne beregninger. 7

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Velfærdsstaten, offentlige udgifter og velfærd

Velfærdsstaten, offentlige udgifter og velfærd Velfærdsstaten, offentlige udgifter og velfærd Cheføkonom Mads Lundby Hansen Center for Politiske Studier Velfærds-Danmark anno 2013 Kommuneskatten Offentlige udgifter De offentlige udgifter har nu rundet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark 25. marts 2015

Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark 25. marts 2015 Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark 25. marts 215 52281 Kort fortalt Dansk velstand er udfordret. De kommende mange år forventes lav vækst i Danmark og fra

Læs mere

Verdens højeste udgiftstryk

Verdens højeste udgiftstryk Analyserapport 212:1 Verdens højeste udgiftstryk en analyse af udviklingen i de offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 1 TrygFondens Børneforskningscenter Odense 27. maj 2015 Kan det betale

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Fakta om forsikring og pension vidste du det?

Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 1 Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 2 vidste du det om pension? side 3 Danskerne får 54 milliarder kr. fra pensionsselskaberne Mia. kr. 60 50 40 30 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

hvis Danmark mere Danmark som Danmark som der endnu ikke anerkender. Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark

hvis Danmark mere Danmark som Danmark som der endnu ikke anerkender. Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark f politikere som borgere Regeringens Vækstforum har opstillet der endnu ikke anerkender. de 10 væsentligste udfordringer for Danmark dybtgående lden Danmark som udviklingsland nedrykning Flere former,

Læs mere