Rønne Havn. Påvirkninger af hydrauliske, kystmorfologiske og marine forhold. Rapport UDVIDELSE AF RØNNE HAVN

Transkript

1 Rønne Havn Påvirkninger af hydrauliske, kystmorfologiske og marine forhold Rapport UDVIDELSE AF RØNNE HAVN

2 PROJEKT Hydraulik Kystmorfologi - Marine forhold på revene Projekt nr Version 51 Dokument nr Indarbejdels af kommentarer fra GEUS Indarbejdelse af kommentarer fra trafikstyrelsen og Bornholms Regionskommune KAJE JAD KAJE JAD KAJE KAJE Endelig version JAD KAJE KAJE Indarbejdelse af Bornholms Regionskommunes kommentarer Udkast 1 JAD KAJE KAJE Kapitel 1-4 JAD KAJE KAJE Rev Beskrivelse Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Dato NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: kaje@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning Projektet Undersøgte varianter Hydraulisk optimeret Variant 2E Fase Fase Fase Potentielle påvirkninger Hydrauliske forhold Indledning Metode til vurdering af de hydrauliske forhold Eksisterende hydrauliske forhold Vind Vandstand Bølger Strøm Påvirkninger af de hydrauliske forhold i driftsfasen Kystmorfologiske forhold Indledning Metode Eksisterende kystmorfologiske forhold Historiske udvikling af kysten Historisk udvikling nord for havnen Historisk udvikling syd for havnen Stranden i dag nord for havnen Beskrivelse af kysten Potentielle sedimenttransport Stranden i dag syd for havnen Beskrivelse af kysten National og international geologisk interesseområde Potentielle sedimenttransport Potentielle sedimenttransport langs kysten ud for Galløkken Gennemsnitlige langsgående sedimentransport Klimaforandring Påvirkninger af de kystmorfologiske forhold i anlægsfasen Påvirkninger af de kystmorfologiske forhold i driftsfasen Nord for havnen Syd for havnen Galløkken Effekten af klimaforandring Konklusion på kystmorfologiske påvirkninger... 58

4 INDHOLD 4.6 Afværgeforanstaltninger Overvågningsprogram Baseline-opmåling Overvågning i det første år Feedback til afværgeforanstaltninger efter det første år Overvågning de næste år Overvågning det 5. år Feedback til afværgeforanstaltninger efter 5 år Afslutning af 5 års overvågningen Overvågning det 10. år Bibliography Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Besigtigelse af tilstødende kyster Metocean Hydraulisk modellering af bølger og strøm

5 1 INDLEDNING Rønne Havn planlægger en større udvidelse af havnen. Denne rapport indeholder en vurdering af de potentielle virkninger fra den planlagte udbygning på de hydrauliske forhold omkring havnen og de kystmorfologiske forhold langs kysterne henholdsvis nord og syd for Rønne Havn. Rapporten har været underkastet en nøje granskning af Karsten Mangor, DHI med henblik på at sikre et højt fagligt niveau specielt rettet mod konsekvensvurderingen af de kystmorfologiske forhold syd for den udvidede havn. Rapporten er en del af en samlet rapport pakke, som omfatter 3 Bilagsrapporter. Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Besigtigelse af tilstødende kyster Metocean Hydraulisk modellering af bølger og strøm 2 PROJEKTET De første skitser til udbygning af havnen indebar en 540 m lang mole vinkleret på kysten ud for Galløkken (Figur 2-1) efterfulgt af et skarpt knæk og en ca m lang ydermole med retning imod NV. Figur 2-1 Indledende havnelayout, benævnt Variant 1 De indledende modelberegninger af strømforholdene omkring havnen viste imidlertid at dette layout ville skabe et større læ-område syd for havnen (Figur 2-2) med dannelse af hvirvler og strømstille vand. Hvirveldannelsen og det strømstille område opstår først og fremmest som et resultat af det meget kantede forløb 1

6 med 90 bøjninger både af molen ved dens sydlige hjørne og mellem molen og kystlinjen. Figur 2-2 Strømforhold sydøst for den udvidede havn før optimering (Variant 1) for typiske strømsituationer. Hvirveldannelse for maksimale bølger fra VtN (vest til nord) (tv) og strømstille i hjørnet mellem havnemole og strand for bølger fra syd (th). Pilene angiver strømretning og strømstyrke. Kilde: (NIRAS, 2016) Der er allerede i dag en tendens til strømlæ og ansamling af tang (Figur 2-3) og andre flydende genstande på strækningen SØ for havnen, hvilket forringer strandens rekreative værdi og påvirker sedimenttransportforholdene langs kysten. Figur 2-3 Tangansamlinger i dag lige syd for stenkastningen ud for Galløkken For at minimere yderligere tangansamlinger er der foretaget en hydraulisk optimering af molernes og strandens forløb (NIRAS, 2016) med det formål at forbedre strømforholdene i læ af den nye havn. 2

7 2.1 Undersøgte varianter 6 forskellige udformninger af afrunding af molen kombineret med 5 forskellige varianter af fremrykning af kystlinien er undersøgt i den hydrauliske model (Figur 2-4). Figur 2-4 Undersøgte havnelayouts og kystfremrykning vist med punkteret rød linie. Variant 1, som er det oprindelige forslag, er markeret med gråblå farve, mens Variant 2E, som er den optimerede løsning, er vist med grå linie. I den hydrauliske optimering af afrundingen af molen og fremrykning af kystlinien i hjørnet indgår der krav om: at bevare acceptable og gode udnyttelsesforhold for de reducerede havnearealer. at skabe en stabil kystlinie, som kun ændrer sedimenttransportforholdene langs kysten marginalt at bevare eller forbedre bølgeeksponeringsforholdene langs den fredede geologiske klint ud for Galløkken (Figur 2-7). På baggrund af de undersøgte varianter er der valgt at arbejde videre med løsning 2E. Baggrunden for valget af løsning 2 er at sikre en løsning som reducerer hvirvel dannelsen og dermed mindske risikoen for at opsamle tang og lignende som flyder i vandet. Såfremt havnen afrundes mere end løsning 2 vil der komme en mere hydraulisk optimal løsning. Den valgte løsning skal dog afspejle balancen mellem den mest hydraulisk optimale løsning og den optimale løsning med hensyn til størrelsen af havnearealer. Da de to krav vil være modsatrettede vil den endelige løsning være den som sikrer en tilfredsstillende hydraulisk løsning om end denne ikke er den optimale. Derfor er løsning 2 valgt, da den sikrer en tilfredsstillende løsning, om end at variant 5 og 7 ville være bedre set fra et hy- 3

8 draulisk synspunkt. Løsning 3 og 4 ville give mere havneareal, men de er fravalgt, fordi de ikke sikrer en acceptabel hydraulisk løsning. Den valgte løsning medfører en reduktion af havnearealet på 2 ha. For at mindske påvirkningen yderligere suppleres der med en sandfodring ud for de første høfder syd for havneudvidelsen. Sandfodringen sikrer at det inderste hjørne, som ikke forbedres i den hydraulisk optimering af ydermolen, bliver hydraulisk optimeret. Denne sandfodring kan kun have en begrænset udformning, da den geologisk interessante klint ud for Galløkken forsat skal eksponeres for bølgerne. Dette sikres ved at sandfodringen ikke strækker sig længere end til høfde 3. Yderligere er strandens orientering bestemt således at den bliver stabil og ikke eroderer hurtigt som vil være tilfældet hvis den havde en mere fremrykket linieføring og dermed en større vinkel med den dominerende bølgeretning. På denne baggrund er variant E den optimale udformning af sandfodringen Samlet set giver løsning 2E et layout som sikrer en tilfredsstillende hydraulisk løsning med mest muligt havneareal. 2.2 Hydraulisk optimeret Variant 2E Resultatet af optimeringen førte frem til valget af Variant 2 E (Figur 2-4). Udbygningen af havnen er delt op i to udbygningsfaser I og II, som beskrives nærmere i de følgende to kapitler Fase 1 Fase 1 omfatter en ca m lang strømlinet mole, som beskytter et samlet havneareal på ca m 2. Molen består af en 360 m lang nordvest-sydøst orienteret ydermole, som gradvist drejer ca. 90 grader ind mod land over en strækning på 534 m (Figur 2-5). For enden af rundingen overgår molen til en 250 m lang mole som står tilnærmelsesvis vinkelret på den eksisterende opfyldning Kysten i hjørnet foran Galløkken er rykket 90 m frem. Fremrykningen, som er sket med en sandfodring på m 3, har et samlet areal på m 2, som strækker sig fra molen ned til høfde 3. Sandfodringen, som placeres i ligevægt i med de fremherskende bølgeretninger har en samlet kystlinie længde på 232 m (Figur 2-5) (NIRAS, 2016) og (NIRAS, 2016). 4

9 Figur 2-5 Fase 1 udvidelse af Rønne Havn omfattende m lang ydermole samt en sandfodring (vist med gul farve) lige SØ for den udvidede havn. Havnen vil blive uddybet til en vanddybde på 11 m ved afgravning af ca m 3 (Figur 2-5), som forventes genanvendt til opbygning af havnearealer. Afgravningsmængden forudsætter at der afgraves som vist på Figur 2-5 og derfor kan den faktiske mængde være mindre i anlægsbeskrivelsen såfremt der ikke foretages en fuld uddybning i Fase Fase 2 Fase 2 omfatter en yderligere forlængelse af det ydre dækværk med 753 m, samt en uddybning af den ydre del af den eksisterende havn til en vanddybde på11 m. Desuden fjernes en del af eksisterende ydre dækværker (Figur 2-6). Uddybningen omfatter ca m 3 blandet moræneler og prækvartære sedimenter. Kun en mindre del kan genanvendes til skabelsen af de nye havnearealer i denne fase. 5

10 Figur 2-6 Fase 2, som omfatter en forlængelse af det ydre dækværk med 753 m. Længder er angivet i m. Grænsen for alternative placeringer af det ydre dækværk er vist med stiplet linie. Eksisterende moler som fjernes i forbindelse med gennemførelsen af Fase 2 er vist med stiplet linie. I Fase 3 etableres en flerfunktionskaj mod nord sammen med en mindre opfyldning Fase 3 Fase 3 (Figur 2-6) omfatter etableringen af en ny 400 m lang flerfunktionskaj mod nord samt en opfyldning bagved på 4,5 ha. Fase tre indeholder en mindre uddybning på m 3 i forbindelse med anlæggelsen af kajen. Fase 3 vil ikke have yderligere påvirkninger på bølger, strøm og tilstødende kyster da det er en ændring inde i havnen og derfor behandles denne Fase ikke yderligere Potentielle påvirkninger I driftsfasen kan der opstå potentielle påvirkninger fra forandringer i strøm- og bølgeforholdene, som kan ændre levevilkår på revene og i Natura 2000 området samt sedimenttransporten og dermed de kystmorfologiske forhold langs kysten. De største potentielle forandringer i kystmorfologien forventes at opstå syd for den udvidede havn ud for Galløkken. Ved Galløkken er der en kystklint af geologisk interesse (Figur 2-7). Området er udpeget som nationalt geologisk interesseområde nr. NGI195g (SVANA, 2016b). Kystklinten består af prækvartære aflejringer fra Nedre Jura. Profilet er typelokalitet for Rønne Formationen og Galløkken Leddet og har stor 6

11 forskningsmæssig værdi i forbindelse med forholdene i Nedre Jura. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, så kystklinten i størst muligt omfang holdes åben. (SVANA, 2016b) Udpegninger af nationale geologiske interesseområder skal sikre: At større geologiske formationer bevares synlige uden skæmmende eller tilslørende bebyggelse, beplantning eller opfyldning. At eksisterende profiler i råstofgrave og kyster mm. bevares og friholdes for tilgroning. Således bør der ved råstofindvinding tages hensyn til geologiske værdier, således at særlige profiler mm. sikres ved en hensigtsmæssig brydning/gravning og efterbehandling. At der ikke kystsikres på en sådan måde at vigtige geologiske profiler/dannelser går tabt/sløres, da der typisk geologisk set er en interesse i en jævn kysterosion. At et udvalg af lokaliteter plejes, således at geologien er synlig. En del af disse lokaliteter er så videnskabeligt betydningsfulde, at de indgår i en international liste over GeoSites. GeoSites er altså enestående lokaliteter af international geovidenskabelig betydning. (Geosite, 2016a). Kystklinten er udpeget som Geosite nr. GS-8-1 (Geosite, 2016b). Desuden er klinten udpeget som nationalt kystområde (NK-98) og indgår i et større geologisk interesseområde udpeget af Bornholms Amt. 7

12 Figur 2-7 Galløkken er dels udpeget som nationalt og internationalt geologisk interesseområde og desuden indgår det i et større geologisk interesseområde (Blå skravering) 1. I det følgende foretages der en nøje redegørelse for de potentielle miljøpåvirkninger med særlig vægt på de ovenfor fremhævede potentielle påvirkninger. I forbindelse med vurderingen bruges der data og resultater fra en række andre undersøgelser. I den udstrækning det sker, er der henvist til de relevante dokumenter i rapportens tekst. 3 HYDRAULISKE FORHOLD 3.1 Indledning De hydrauliske forhold omkring havnen vil blive berørt af den planlagte udbygning af havnen. Havnen vil presse strømmen længere væk fra kysten og skabe læ for strøm- og bølger i områderne henholdsvis lige nord for havnen op mod Hvideodde og syd for havnen (Figur 3-1) ned mod Møllebugten. Dette kan påvirke levevilkårene på havbunden omkring havnen samt de kystmorfologiske forhold langs kysten henholdsvis nord og syd for havnen. 1 Downloaded 07/ : 8

13 Figur 3-1 Potentielle påvirkninger af de hydrauliske forhold kan ske indenfor det viste område. Konturerne angiver dybdeforholdene omkring Rønne Havn (MMT, 2016). 3.2 Metode til vurdering af de hydrauliske forhold Til at vurdere ændringer af de hydrauliske forhold fra udbygningen er der foretaget omfattende modelberegninger af bølge og strømforholdene. Resultatet af disse beregninger er afrapporteret i (NIRAS, 2016). Derudover bygger vurderingen på brugen af følgende data og analyser: Data: Eksisterende MetOcean data, samt strøm og bølgedata indsamlet og bearbejdet i (NIRAS, 2016). Opmåling af havbundens dybdeforhold udenfor havnen samt 1-2 km nord og syd for havnen (MMT, 2016) og (Rønne Havn, 2016). Indsamling af sandprøver fra stranden og havbunden (NIRAS, 2016) Analyser: 9

14 I anlægsfasen er der ingen potentielle påvirkninger af de hydrauliske forhold, som ikke er medtaget under driftsfasen. Modelberegningerne af de hydrauliske forhold, både de nuværende og den fremtidige med udvidet havn, bruges i rapporten om sedimentspredning (NIRAS;, 2016)som grundlag for at vurdere spredning og sedimentation af sediment, som spildes under uddybningen af havnebassiner i anlægsfasen. I driftsfasen analyseres ændringerne af bølge- og strømforholdene omkring havnen med henblik på at vurdere påvirkninger på levevilkårene for bundsamfundene med speciel fokus på bundforholdene i Natura 2000 området nord for havnen (Figur 3-1). Desuden benyttes ændringerne i bølge- og strømforholdene langs kysten nord og syd for Rønne Havn som grundlag for at vurdere om sedimenttransporten, og dermed om de kystmorfologiske forhold langs kysten påvirkes, hvilket er beskrevet i Kapitel Eksisterende hydrauliske forhold De eksistereende vind, bølge- og strømforhold præsenteres i dette kapitel Vind Bølgerne skabes af vinden, som blæser mod land i ca. 60 % af tiden fra S-SV-V med vindhastigheder typisk mellem 5-10 m/s og i ca. 15 % af tiden fra NV-N med vindhastigheder typisk mellem 4-8 m/s (Figur 3-2 og Tabel 3-1). Figur 3-2 Vindrose for position på Rønne Havn. Data periode: :20 til :00. Kilde (NIRAS, 2016) (vindretning er den retning vinden kommer fra). 10

15 Vindhastighed [m/s] Vindretning [dgn] Fra Til Omni % 1.38% 0.80% 0.57% 0.53% 0.65% 0.51% 0.42% 0.46% 0.51% 0.46% 0.59% 7.85% % 2.71% 2.05% 2.70% 1.75% 1.72% 1.17% 0.91% 1.47% 1.48% 1.31% 1.74% 21.62% % 2.20% 1.72% 3.43% 2.91% 1.64% 1.50% 1.25% 2.46% 2.21% 1.29% 1.56% 23.77% % 1.01% 0.90% 1.36% 2.22% 1.98% 1.74% 1.50% 3.40% 2.61% 0.94% 0.87% 19.27% % 0.31% 0.26% 0.21% 0.86% 1.02% 2.01% 1.33% 3.24% 2.61% 0.63% 0.54% 13.45% % 0.08% 0.06% 0.01% 0.30% 0.48% 1.13% 1.07% 2.15% 1.97% 0.38% 0.29% 8.07% % 0.01% 0.01% 0.00% 0.11% 0.18% 0.60% 0.63% 1.05% 0.98% 0.13% 0.10% 3.84% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.02% 0.06% 0.19% 0.21% 0.41% 0.39% 0.03% 0.03% 1.34% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.08% 0.08% 0.22% 0.14% 0.01% 0.00% 0.55% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.03% 0.02% 0.08% 0.04% 0.01% 0.00% 0.18% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.01% 0.02% 0.00% 0.00% 0.04% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.00% 0.00% 0.01% Sum 3.67% 1.63% 1.50% 2.12% 3.26% 14.85% 7.53% 10.46% 25.55% 16.10% 4.56% 8.76% 100% Tabel 3-1, Rønne Havn - Vindhastighed vs. vindretning Vandstand De højeste vandstande optræder under passage af de typisk store lavtryk fra vest til øst over Danmark. Vestenvinden presser vand ind i Kattegat og når vinden drejer om i NV og N presses vandet videre ned gennem bælterne og ind i Østersøen, som derved modtager en del vand. I de tilfælde, hvor vinden drejer videre over i NØ eller Ø, vil vandet fra hele Østersøen presses over i den vestlige ende og give anledning til højvande ved Bornholm. Mens tidevandet er næsten umærkeligt skaber vindens og lufttrykkets flytten rundt med vandmasserne i Østersøen vandstande, som varierer mellem ±0,5 m om sommeren og mellem ±1,0 m om vinteren (Tabel 3-2). Vandstand [m] Fra Til Måned [m] [m] Året % 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% % 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% % 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% % 0.1% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.1% 0.3% % 1.3% 1.1% 0.7% 0.3% 0.3% 0.0% 0.0% 0.4% 0.7% 0.4% 0.7% 6.9% % 3.6% 3.8% 4.5% 5.6% 4.1% 3.0% 3.2% 2.7% 2.6% 2.4% 2.5% 40.4% % 1.9% 2.6% 2.9% 2.5% 3.7% 5.3% 4.9% 4.2% 4.0% 3.6% 3.5% 41.9% % 0.7% 0.9% 0.1% 0.1% 0.0% 0.2% 0.4% 0.9% 1.0% 1.5% 1.6% 8.9% % 0.2% 0.1% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.1% 0.1% 0.2% 0.2% 1.2% % 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.2% % 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% % 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% Tabel 3-2 Rønne Havn - vandstandsfordeling over året i procent af tiden. Kilde: (NIRAS, 2016). Hovedparten af vandstandene, dvs. over 80 % af tiden, ligger i intervallet -0,25 m til +0,25 m. Højvande er til en vis grad korreleret til vinde fra nordlige retninger, mens der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem vindretning og vandstand for alle andre retninger (Figur 3-3). 11

16 Figuren tv. viser sammenhæng mellem samtidige vindhastighed og vandstand for vinde fra retningen 0-30 o (NNØ). Eksempel: For en vindhastighed på 10 m/s fra NNØ fås i gennemsnit en samtidigt vandstand på 0,35 m over middelvandstand Figur 3-3 Sammenhæng mellem vindhastighed fra forskellige vind-retningssektorer og samtidigt vandstand. Kilde (NIRAS, 2016). 12

17 3.3.3 Bølger Bølgerne er beregnet over perioden til med en grovmasket regional model (MIKE 21SW), der omfatter hele Østersøen. I overensstemmelse med de fremherskende vindretninger kommer bølgerne i ca. 50 % af tiden fra retningsinterval (VNV-SV) med typiske maksimale bølgehøjder mellem 1-2 m, mens bølger fra S og NV-N forekommer i 20 % af tiden maksimale med bølgehøjder typisk mellem 0,5 og 1 m (Figur 3-4 og Tabel 3-3). Figur 3-4 Bølgeroser lige ud for Rønne Havn for perioden til baseret på MIKE 21 SW model-beregnet bølgedata. Kilde: (NIRAS, 2016). Bølgeretning er den retning bølgen kommer fra). De højeste bølger på 4-5 m kommer fra V og SV (Tabel 3-3). Mens bølgerne fra S og N kommer sjældnere og er mindre. 13

18 Signifikantbølgehøjde [m] Bølgeretning [dgn] Fra Til Omni % 0.67% 0.68% 1.36% 2.29% 3.46% 1.00% 0.83% 2.75% 2.16% 0.93% 2.47% 20.30% % 0.61% 0.62% 0.58% 0.81% 5.48% 2.06% 1.82% 3.17% 2.75% 1.21% 2.65% 23.05% % 0.27% 0.14% 0.15% 0.13% 3.34% 1.54% 1.91% 3.36% 2.45% 0.96% 1.54% 16.29% % 0.06% 0.05% 0.03% 0.03% 1.63% 1.41% 1.66% 3.11% 2.28% 0.62% 0.86% 11.88% % 0.02% 0.00% 0.00% 0.00% 0.67% 0.91% 1.48% 3.21% 1.89% 0.39% 0.74% 9.36% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.23% 0.45% 1.20% 2.72% 1.41% 0.21% 0.36% 6.59% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.03% 0.12% 0.75% 2.29% 1.04% 0.12% 0.10% 4.44% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.03% 0.44% 1.82% 0.89% 0.06% 0.04% 3.29% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.21% 1.30% 0.52% 0.03% 0.00% 2.07% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.07% 0.76% 0.33% 0.02% 0.00% 1.17% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.05% 0.38% 0.17% 0.01% 0.00% 0.61% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.02% 0.31% 0.09% 0.00% 0.00% 0.42% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.17% 0.06% 0.00% 0.00% 0.24% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.11% 0.02% 0.00% 0.00% 0.14% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.07% 0.01% 0.00% 0.00% 0.08% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.01% 0.00% 0.00% 0.02% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.01% 0.00% 0.00% 0.02% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% Sum 3.67% 1.63% 1.50% 2.12% 3.26% 14.85% 7.53% 10.46% 25.55% 16.10% 4.56% 8.76% 100% Tabel 3-3 Offshore Rønne Havn Signifikant bølgehøjde som funktion af bølgeretning (periode: til ). Kilde: (NIRAS, 2016). Modelresultaterne fra den regionale model er anvendt til at beregne den årlige sedimenttransportkapacitet ud for Rønne Havn over en 36-årig lang periode, der strækker sig fra 1979 til 2015 (NIRAS, 2016). På dette grundlag er 2005 valgt som det mest repræsentative år for sedimenttransporten langs Bornholms vestvendte kyster. Dette år er herefter brugt til at gennemføre en mere detaljerede modelberegning i en lokal model med MIKE21 SW (Figur 3-5). Figur 3-5 Modelnet for finmasket nærmodel, der omfatter påvirkningsområdet. Til venstre modelnet for eksisterende havn og til højre modelnet for udbygget havn (NIRAS, 2016). Den lokale model er brugt til at beskrive bølgeklimaet omkring havnen. 14

19 Figur 3-6 viser typiske situationer med bølger på ca. 1 m fra henholdsvis syd (tv) og nord (th). I begge tilfælde yder den nuværende havn læ for bølgerne, som reduceres til under det halve af i læ af havnen. Figur 3-6 Tv: Typiske situation med bølger fra syd (8/ :50). Th: Typiske situation med bølger fra nord (14/ :50). Pilene angiver middelbølgeretningen. Bølgehøjderne reduceres til under det halve i læ af den nuværende havn fra begge retninger (NIRAS, 2016). Bølgedata er yderligere analyseret og resultaterne præsenteret i form af bølgeroser langs kysten indenfor det potentielle påvirkningsområde omkring den eksisterende havn (Figur 3-7 og Figur 3-8). Roserne (Figur 3-7) viser, at hyppigheden af bølger fra S og SV reduceres fra Position V1 over N5 og N1 til N2. 15

20 Figur 3-7 Bølgeroser nord for havnen, Station V1 og N1-N5. Farve og konturlinje angiver vanddybderne. Periode Kilde: (NIRAS, 2016) Lævirkningen aftager mod (N3), hvor hyppigheden af bølger fra SSV igen tiltager. Bølgernes hovedretning, der ved N2 er Vest, danner en vinkel med kysten, der indikerer nordgående netto sedimenttransport. Ved N3 er hovedbølgeretningen drejet mod uret til VSV, antageligt som følge af tilstedeværelsen af Hvideodde rev. Dette, sammen med at revet yder beskyttelse for bølgerne, er årsagen til dannelsen af Hvideodde. Længere mod nord, på den anden side af Hvideodde rev, drejer revet bølgeretningen tilbage til vest med større hyppighed af bølger fra VNV men stadigvæk med en generel nettotransport mod nord. Havnens lægivende virkning for bølger fra nord kan ses på Figur 3-8, hvor hyppigheden af bølger fra N og NV reduceres fra Position V1 over V2, V3 til S1, med det resultat at bølgehovedretningen er drejet fra V til VSV. 16

21 Figur 3-8 Bølgeroser syd for havnen, Station S1-S5 og V1-V3. Farve og konturlinjer angiver vanddybderne. Periode Kilde: (NIRAS, 2016). Fra S1 til S2 sker der en svag yderlige drejning mod uret af hovedretningen, idet de sydlige retninger bliver mere repræsenteret. Denne tendens fortsætter til S3, hvor kystens orientering drejer mod syd. Længere inde i Møllebugten på position S4 skaber revene (Hvide Mæhren, se Figur 4-11) læ for bølger fra syd, hvorved hovedretningen drejer tilbage mod VSV. Denne hovedretning findes også på position S5, hvor bølgerne tager til i styrke, da revene yder mindre beskyttelse. Bornholms kyster er orienteret henholdsvis mod vest nord for Rønne by og mod sydvest syd for Rønne by. Når de dominerende bølger fra vest og sydvest rammer kysten nord og syd for Rønne by vil de danne vinkler, som vil genere strømme og sedimenttransport væk fra Rønne henholdsvis mod nord og syd langs kysterne. Middelbølgehøjderne, som senere (Kapitel (3.4)) bruges til at kvantificere effekter på bølgeklimaet nord og syd for den udvidede havn, varierer fra ca. 0,5 m foran havnen for bølger fra SØ og SV til 0,8 m for bølger fra V, NV og N (Figur 3-9). 17

22 Figur 3-9 Tidsmidlet bølgehøjder for bølger fra sydøst-sydvest (Tv) og fra vest-nord (Th) for det eksisterende havnelayout. Periode 1/ til 31/ Kilde: (NIRAS, 2016) Strøm Strømmen dannes dels af vindens (Kap ) og luftrykkets flytten rundt med vandmasserne i Østersøen og dels af bølgerne, som danner en såkaldt bølgegenereret strøm langs kysten, når de afbøjes og brydes ind mod land. Strømmen på dybt vand, som ikke er påvirket af bølgestrømmen, løber nogenlunde lige tit mod nord og syd med hastigheder der typisk varierer mellem 0,1-0,2 m/s med enkelte situationer med strømme op til 0,4 m/s (Figur 3-10). 18

23 Figur 3-10 Strømrose på dybt vand ud for Rønne, baseret MIKE 21 HD modeldata. Periode: til Kilde: (NIRAS, 2016). (Strømretningen er den retning strømmen løber). Graferne i Figur 3-11, som viser en ganske god korrelation mellem vindhastighed og strømhastighed for forskellige vindretninger, viser strømmens afhængighed af vinden. 19

24 S Slack Slack N N N N Slack Slack S S S Figuren tv viser sammenhæng mellem samtidige vindhastighed og strømhastighed for vinde fra retningen 0-30 o (NNØ). Eksempel: For en vindhastighed på 10 m/s fra NNØ fås i gennemsnit en samtidigt strømhastighed på 0,27 m/s Figur 3-11 Sammenhæng mellem vindhastighed fra forskellige sektorer og samtidigt strømhastighed ud for Rønne Havn beregnet med MIKE 21 HD. Periode: til (NIRAS, 2016). N betyder vind og strøm kommer fra nord og er korrelerede, S betyder vind og strøm kommer fra syd og er korrelerede slack betyder de ikke er korrelerede. 20

25 Når vinden er i V, NV, N og NØ ( sektor o ) løber strømmen normalt mod syd ud foran havnen med typiske strømhastigheder i størrelsesordenen 0,1-0,3 m/s (Tabel 3-4). Når vinden er i Ø, SØ og S løber strømmen normalt mod nord med samme typiske strømhastigheder. (Fra) (imod) Tabel 3-4 Sammenhæng mellem strømretning og vindretning ud for Rønne Havn. Når vinden er i V, NV, N og NØ løber strømmen normalt mod syd ud foran havnen med typiske strømhastigheder i størrelsesordenen 0,1-0,3 m/s. Når vinden er i Ø, SØ og S løber strømmen normalt mod nord med samme typiske strømhastigheder. Periode: til Kilde: (NIRAS, 2016). De tidsmidlede strømme er stærkest ud for havnen og på de lavvandede områder, hvor den når hastigheder på mellem 0,2 m/s og 0,5 m/s (Figur 3-12). Figur 3-12 Typiske nordgående (Tv) og sydgående (Th) strømforhold for det eksisterende layout. Pilene angiver strømretning og strømstyrke. Kilde: (NIRAS, 2016). 21

26 De tidsmidlede strømhastigheder over hele 2005 varierer mellem 0,1 0,3 m/s (Figur 3-13) med de største hastigheder forekommende på revene og ud for havnemundingen Figur 3-13 Tidsmiddel af nordgående (Tv) og sydgående (Th) strømhastigheder for det eksisterende havnelayout. Periode: Kilde: (NIRAS, 2016). Virkninger på de hydrauliske forhold i anlægsfasen Alle de potentielle virkninger på de hydrauliske forhold i anlægsfasen skabes af etableringen af de faste konstruktioner på havet. Disse påvirkninger er der nærmere redegjort for under driftsfasen i næste kapitel. 3.4 Påvirkninger af de hydrauliske forhold i driftsfasen Ændringerne af strøm- og bølgeforholdene vil være ganske små og ubetydelige i størsteparten af området inklusiv Natura 2000 området nord for havnen (Figur 3-14 og Figur 3-15). Der vil således kun ske signifikante ændringer af bølge- og strømforholdene lige nord og syd for havnen. Syd for havnen vil middel bølgehøjden for bølger fra nord blive reduceret mellem 0,2 m til 0,6 m i et trekantsformet læ-område, hvis ene side omfatter sydmolen og den anden side strækker sig ca. 200 m, svarende til 4 høfder, hen langs kysten, med et samlet areal på 0,05 km 2 (Figur 3-14 øverst). Bølger fra syd reduceres kun i et meget begrænset område i indsejlingen til havnen (Figur 3-14 nederst). 22

27 Figur 3-14 Ændring af middelbølgehøjden i meter mellem nuværende og udbygget havn henholdsvis for bølger fra sektoren (fra nord) (øverst) og (fra syd) (nederst). Rød farve angiver, at udbygningen reducerer bølgehøjden, mens blå farve angiver at udbygningen øger bølgehøjden i forhold til situationen i dag, lyseblå ingen ændring. Periode: Kilde: (NIRAS, 2016). 23

28 Figur 3-15 Ændring af middelstrømhastigheden i m/s henholdsvis strøm mod sektoren (nordgående) (øverst) og (sydgående) (nederst). Blå farve angiver, at udbygningen øger strømhastigheden med mere end 0,05 m/s, mens rød farve angiver at udbygningen reducerer strømhastigheden med mere end 0,05 m/s i forhold til situationen i dag, lyseblå ingen ændring. Periode: Kilde: (NIRAS, 2016). Alle påvirkninger af middelstrømmen vil være mindre end 0,05 m/s (Figur 3-15) uden for nærområderne lige nord og syd for den udbyggede havn og derfor ubetydelige sammenlignet med de hav- og bølgegenerede strømme i området. 24

29 Lige ud for den nordlige del af den eksisterende havn vil den nye havn skabe læ for de nordgående strømme i et ca. 200 m bredt og m langt område (Figur 3-15 øverst). Middelstrømmen vil blive reduceret med 0,2 m/s i havnemundingen aftagende til en ubetydelig reduktion på grænsen til Natura 2000 området. Lige syd for havnen vil middelstrømmen ved sydgående strøm blive reduceret mellem 0,1-0,3 m/s i et trekantsformet område, der strækker langs kysten fra sydmolen og ca. 500 m, svarende til 6 høfder, hen ad kysten, med et samlet areal på ca. 0,06 km 2. Læområdet lige syd for den udbyggede havn er yderligere illustreret i Figur De sydgående strømme tværs over trekantsområdet mellem molen og stranden rammer kysten ved høfde 6. Afrundingen af molen i kombination med fremrykningen af kystlinien reducerer lævirkningen samt sikrer at der løber en sydgående bølgestrøm langs stranden. (Figur 3-16). Der vil i visse situationer blive opsamlet tang mm i hvirvelområdet syd for havnen. Figur 3-16 Strømforhold sydøst for den udvidede havn for typiske strømsituationer samtidigt med maksimale bølger fra nord (tv) og syd (th). Pilene angiver strømretning og strømstyrke. Kilde: (NIRAS, 2016). Når strømmen løber den modsatte vej mod nord vil omfanget af læområdet reduceres og en del af det opsamlede materiale føres videre rundt om havnen (Figur 3-16 th). Men også i dette tilfælde vil der dannes et idvande med en mindre udstrækning syd for molen (Figur 3-15 og Figur 3-16) I alle andre områder vurderes ændringen at være så begrænset at evt. påvirkninger vil være ubetydelige. Samlet set må det forventes at der kan forekomme vejrsituationer, hvor tang ansamles i bugten og evt. skylles op på stranden. Men det vurderes samtidigt, at afrundingen og udbygningen af stranden vil modvirke denne påvirkning således, at strandens rekreative værdi ikke forringes mærkbart sammenlignet med i dag. 25

30 4 KYSTMORFOLOGISKE FORHOLD 4.1 Indledning De kystmorfologiske forhold omkring havnen vil blive påvirket af den planlagte udbygning af havnen, idet den udvidede havn vil skabe et læ-område for strøm og bølger. Når kystens eksponering for bølger og strøm påvirkes, vil sedimenttransportmønstret langs denne del af kysten også påvirkes, og dermed vil den eksisterende balance mellem erosion og aflejring ændres. 4.2 Metode Vurderingen bygger på de i kapitel 3 estimerede ændringer af bølge og strømforholdene. Derudover bygger vurderingen på brugen af følgende data og analyser: Data: besigtigelse af de nuværende kystmorfologiske forhold langs kysten nord og syd for havnen som grundlag for en overordnet morfologisk forståelse af området (NIRAS, 2016). opmåling af 6 transekter vinkelret på kysten til at beskrive kystens profil mellem kystskrænten hen over stranden til kote -3 m i havet (Landinspektørfirmaet TPC, 2016). historiske kort og data om kystens udvikling (NIRAS og Miljøportalen) sandprøver på stranden og i transekterne samt i området som er planlagt uddybet i forbindelse med konstruktion af den nye havn til bestemmelse af kornstørrelser til brug for vurdering af sedimenttransport og spredning (Landinspektørfirmaet TPC, 2016), (MMT, 2016), (NIRAS, 2016). Analyser: I anlægsfasen vil der ikke være potentielle påvirkninger af kystmorfologiske forhold, som ikke er medtaget under driftsfasen. I driftsfasen vil det færdige anlæg påvirke sedimenttransporten langs kysten og dermed de kystmorfologiske forhold. Til at vurdere sedimenttransporten anvendes en empirisk formel (Kamphuis, 1991), som beregner sedimenttransport langs kysten baseret på input om bølgeforholdene (NIRAS, 2016), sandets kornstørrelse (NIRAS, 2016) og kystprofilerne stejlhed (Landinspektørfirmaet TPC, 2016). Beregningerne foretages på grundlag af de signifikante bølgehøjder, bølgeperioder og middel bølgeretningen i referenceåret Data udtrækkes fra den hydrauliske model i en række punkter langs kysten. Beregningerne bruges til bestemme variationen i den årlige potentielle sedimenttransport for de eksisterende forhold langs med kysten og sammenligne denne med den tilsvarende beregning efter havnens bygning. 26

31 Den relative ændring i sedimenttransporten skabt af udbygningen af havnen bruges til at vurdere havnens indvirkning på kystmorfologien. Ligger ændringen på de undersøgte lokaliteter indenfor usikkerheden på bestemmelsen, konkluderes det, at havnen ingen indflydelse har på kystmorfologien på disse lokaliteter. Registreres derimod en signifikant ændring på en lokalitet, anvendes beregningerne til at bestemme de fremtidige ligevægtsretninger på denne lokalitet. Denne bestemmelse af ligevægtsretninger er uafhængig af høfdernes tilstedeværelse. Den faktiske sedimenttransport, som bliver vurderet på grundlag af historiske kystændringer, vil være mindre end den beregnede potentielle sedimenttransport. Det skyldes at den faktiske sedimenttransport vil være begrænset af manglen på sand i kystprofilet og tilstedeværelsen af høfderne. Den faktiske sedimenttransport anvendes til at vurdere hvor hurtigt kysten responderer på den nye havn og tilpasser sig de nye ligevægtsretninger. Der henvises til (NIRAS, 2016) for yderligere detaljer vedrørende analyserne. Klimascenarie: Der anvendes en fremskrivning af vandstanden i henhold til IPCC s bedste estimat af middelvandstanden i Nordsøen for RCP4.5 scenariet og bølger frem til år 2060, se Figur Eksisterende kystmorfologiske forhold Historiske udvikling af kysten Som det fremgår (Figur 4-1) er kysten omkring Rønne by og Rønne Havn præget af stor menneskelig påvirkning både nord og syd for havnen. Inden den første havn blev anlagt for mere end år siden (Hansen, 1991), har der jævnligt i begrænsede mængder været ført sand rundt om pynten både fra nord mod syd under nordlige vinde og fra syd mod nord under sydlige vinde. Denne transport er blevet stoppet med havnens udbygninger gennem mere end 200 år. 27

32 Figur 4-1 Den historiske havneudvikling. Årstallet angiver hvornår kortene er opmålt, og ikke, hvornår der er udbygget. (NIRAS, 2016). I dag oprenser havnen ikke sand i sejlrenden, hvilket bekræfter, at der ikke udveksles sand mellem kystområderne nord og syd for havnen. Det betyder at de kystmorfologiske forhold og sedimenttransporten nord og syd for havnen udvikler sig helt uafhængigt af hinanden. Områderne kan derfor opfattes som to uafhængige kystceller, hvor indgreb, som den foreslåede udbygning af havnen, i den ene celle ikke vil påvirke kystmorfologien i nabo cellen. De to kystområder behandles derfor separat i de næste kapitler Historisk udvikling nord for havnen Nord for Rønne forbi Næbbeodde og hen til Hvideodde er kystliniens placering rykket lidt tilbage (Figur 4-2) og sandet på stranden er forsvundet siden 1954, bla. fanget bag ved molen ud for Nørrekås lystbådehavn. Ved Hvideodde er der derimod sket en markant tilbagerykning på ca. 50 m (Figur 4-3) de sidste 100 år. Denne udvikling er sandsynligvis forårsaget af reduceret tilførsel af sand fra syd og en generel øget vandstand, som har reduceret Hvideodde s læ-givende virkning. 28

33 /2008 Kasgård Rev Figur 4-2 Tv: luftfoto fra Th: Kystliniens placering ca. år 1886 (rød linie), 2008 (gul linie). Baggrundsbillede er ortofoto Kilde: Miljøportalen og NIRAS. Hvideodde Rev Figur 4-3 Strækningen fra Næbbe bugt og nord for Hvideodde ud for Blykobbe plantage. Kystliniens placering ca. år 1886 (rød linie), 2008 (gul linie). Baggrundsbillede er orto-foto Historisk udvikling syd for havnen Syd for havnen har udbygningen af Rønne Havn, opfyldningen i 1960 erne og siden sikringen af kysten i slutningen af 1970 erne ud for Galløkken gennem tiderne, kombineret med erosionen i området, givet anledning dels til en tilbage- 29

34 rykning af kystlinien på de første 750 m syd for havnen og dels en justering af dens orientering tilpasset den øgede lævirkning, efter udbygningen, for bølger fra nord (Figur 4-4). Denne udvikling er sandsynligvis forstærket af den øgede vandstand, som har reduceret Hadderev s læ-givende virkning. Figur 4-4 Strækningen langs Galløkken ned mod Møllebugt. Opfyldning i nord (anlagt : 1960 erne) og høfdebeskyttelse (anlagt: 1978) i syd. Baggrundsbillede er orto-foto Erosionen af kysten syd for havnen fortsatte indtil 1978, hvorefter stranden blev stabiliseret med opførelsen af 13 høfder. Indtil stabiliseringen medførte erosionen en gennemsnitlig tilbagerykning af kysten på ca. 0,5 m/år, hvilket frigav ca m 3 sand hvert år til den sydgående netto sedimenttransport (Butzbach, 2002). Erosionen af klinten ved Galløkken har oprindeligt givet anledning til tilførsel af sand til kysten i den nordlige del af Møllebugt, hvor der fandtes sandstrande i 1954 (Figur 4-5 og Figur 4-6). 30

35 Figur 4-5 Kysten i 1954 (tv) før opfyldning (1960 erne) anlæg af høfder i 1978 og i 2008 (th). En del af sandstrandene i 1954 er forsvundet og erstattet af strand med sten og ral. Kilde Miljøportalen. Med stenkastning rundt om opfyldningen og kyssikringen i form af høfder reducereres tilførslen af sediment fra kysten og dermed reduceres sedimenttransporten og tilførslen af sand til stranden i Møllebugten. Resultatet blev, at sandet på stranden i den nordlige del af Møllebugt forsvandt indenfor en 10-årig periode og efterlod en stenet strand (Butzbach, 2002) Figur 4-6 Kysten i den nordlige del af Møllebugt i 1969 (tv) før høfdebyggeriet i 1978 og i 2001 (th). Kilde (Butzbach, 2002). Længere inde i Møllebugt findes en sandkyst, som er marginalt reduceret siden 1954 antagelig også som følge af reduceret tilførsel af sand til bugten skabt af høfdebyggeriet Stranden i dag nord for havnen I det følgende beskrives de eksisterende forhold langs stranden nord for havnen nærmere bla. baseret på den detaljerede inspektion og rapportering (NIRAS, 2016). Som det fremgår af forrige kapitel er kystens udvikling præget af en række rev, som skaber læ for bølger og dermed grundlag for aflejring og dannelsen af Odder bag revene. Nord for Rønne er Næbbeodde udviklet i læ af Kasgård Rev og 31

36 Hvideodde i læ af Hvideodde Rev, mens kysten bag ved Nyker Rev er præget af revets tilstedeværelse samt materialer tilført fra udgravningen af Pyritsøen (Figur 4-7 og Figur 4-9). Kysten tilføres sand dels fra erosion af kysten samt gennem åerne: Blykobbe Å, Bagge Å og Mule Å (Figur 4-7 og Figur 4-9). Figur 4-7 Rev- og odde- dannelser langs kysten nord for Rønne Beskrivelse af kysten Lige nord for Rønne Havn ligger Nørrekås lystbådehavn med en mindre sandstrand (Billede 1: Figur 4-8). Den går over i en skråningsbeskyttelse langs Nordre Kystvej (Billede 2: Figur 4-8) og helt frem til Næbbeodde. 32

37 Position for billede og retning for foto Billede 1: Mod syd. Nørrekås lystbådehavn Billede 2: Skråningsbeskyttelse langs Nordre kystvej set mod syd Billede 3: Mod Nord mod Næbbeodde Billede 4: Mod syd fra Hvideodde mod Næbbeodde i baggrunden Figur 4-8 Stranden mod nord fra Nørrekås Lystbådehavn til Næbbeodde og videre til Hvideodde. Placeringen af billederne er vist med blå cirkel, og fotoretningen er vist med rød pil. Skråningsbeskyttelsen fortsætter på nordsiden af Næbbeodde helt frem til den sydlige del af Blykobbe Plantage (Billede 3 og 4, Figur 4-8). Herefter beskytter Hvideodde Rev (Figur 4-3) mod bølgerne således at der dannes en sandstrand med klitlandskab på selve odden efterfulgt af en lang sandstrand med bagvedliggende klit foran Blykobbe Plantage (billede 5 og 6, Figur 4-9). 33

38 Position for billede og retning for foto Billede 5: Hvideodde mod nord Billede 6: Stranden ud for Blykobbe plantage med klit, i det fjerne Hvideodde, mod syd Billede 7: Stranden ved Pyritsøen, Sort Hat, m. syd Billede 8: Stranden ved kultippen, mod syd Figur 4-9 Stranden mod nord fra Hvideodde forbi Blykobbe Plantage over Sorthat, Pyritsøen, Kultippen til Hasle. Placeringen af billederne er vist med blå cirkel, og fotoretningen er vist med rød pil. 34

39 Sandstranden fortsætter indtil Sorthat, som skyder sig ud i vandet. På strækningen ses mindre udløb i form af grøfter fra Blykobbe plantage og en enkelt større å: Blykobbe Å (Figur 4-9). Efter Sorthat kommer en kort strækning med sten og ral med en bagvedliggende skrænt foran Pyritsøen. Denne strækning efterfølges af en sandstrand foran et klitlandskab, som strækker sig halvvejs op til Kultippen. Selve Kultippen fremstår gold uden nogen beplantning og med dybe erosionsskår fra overfladevand (se billede 8, Figur 4-9). Efter Kultippen kommer der igen et stykke med sandstrand med bagvedliggende klitlandskab. På den sidste del bliver stranden smallere og til sidst bliver det til en ralstrand med bagvedliggende skrænt indtil den sydlige ende af Hasle Havn Potentielle sedimenttransport Den potentielle årlige sedimenttransport, også benævnt sedimenttransportkapaciteten, nord for havnen er i gennemsnit nordgående, drevet af de dominerende bølger fra SV og V. Sedimenttransportkapaciteten er bestemt som beskrevet i Kap Transportkapaciteten falder lokalt ud for og lige nord for de to odder på grund af revets dæmpende virkning af bølgerne (Figur 4-10). Faldet i den nordgående kapacitet nord for Næbbeodde er så markant, at transporten vender og bliver svagt sydgående. Figur 4-10 Nuværende årlig nettosedimenttransport kapacitet i m 3 nord for havnen gennem de viste røde transekter (NIRAS, 2016). 35

40 Revet foran Hvideodde (Figur 4-10) virker som en bølgebryder, der skaber læ og refrakterer bølgerne som derved giver anledning til aflejring af sand tilført af den generelle nordgående nettosedimenttransport samt den sydgående transport, når vinden er i nord. Den generelle erosion af odden omtalt i kapitel skyldes antageligt en kombination af følgende faktorer: (1) en reduktion i tilførslen af sand fra syd efter at stenkastning foran Nordre Kystvej blev etableret, (2) lystbådehavnen udvidelse i 1982, som har medført at en stor mængde sand fra kysten er aflejret i læ af den nye mole, samt (3) at vandstanden er øget med ca. 10 cm over de seneste 100 år som følge af den generelle opvarmning af kloden, hvorved revets bølgedæmpende virkning reduceres og kystlinien generelt rykker landværts Stranden i dag syd for havnen I det følgende beskrives de eksisterende forhold langs stranden syd for havnen nærmere, bla. baseret på den detaljerede inspektion og rapportering i (NIRAS, 2016). Kystens udvikling syd for Rønne er ligesom kysten nord for havnen præget af en række rev, som skaber delvis læ for bølger og dermed grundlag for dannelsen af sandodder og klitlandskab. Hadderev danner grundlag for dannelsen af Galløkken Odde og klitlandskab, mens Møllebugt ligger mere udsat for store bølger fra V og SV, hvorved alt sandet transporteres videre til Korsodde. Her drejer kysten og sandet aflejres i bølgelæ af Hvide Mæhrn og Højbratter. Figur 4-11 Rev og oddedannelse langs kysten syd for Rønne Beskrivelse af kysten Kysten ved Galløkken fremstår med en m høj klint og en relativt smal sandstrand (Figur 4-12). 36

41 Figur 4-12 Kysten ud for Galløkken er beskyttet af 13 høfder. Den fremstår med en smal strand og klint, der er opbygget af jurassiske aflejringer, moræne og flyvesand som vist på principskitsen. Figuren er fra (Butzbach, 2002), som indeholder en detaljeret beskrivelse af klinten og sedimenttransporten. Syd for Rønne havn ligger Galløkken. På den første del er kysten beskyttet af en skråningsbeskyttelse (Billede 1: Figur 4-13 ) som visse steder er faldet sammen foran det eksisterende opfyldte areal. Billede 1: Opfyldning ved Galløkken, mod nord Billede 2: Sandstranden ud for Galløkken beskyttet af 13 høfder, mod syd v. høfde

42 Billede 3 Udløb mellem høfde 3-4 Billede 4: Klint med blottet Rønne formation. Høfde 5-6 Billede 5: Erosion i klint med blottet Rønne Billede 6: Erosion i klint med blottet Rønne formation. Foto mod nord. Mellem høfde 5-6. formation. Foto mod syd. Mellem høfde 6-7 Billede 7: Sidste del af stranden før Møllebugt, Ved høfde 8 mod SØ. Billede 8: Ral stranden og stenrev ind i Møllebugt Billede 9: Lersøvej nord for Stampen, mod nord Billede 10: Stranden set mod syd ved Stampen 38

43 Billede 11: Ral-sand strand. Sandstrand Korsodde Billede 12: Sand-ral stranden inden lufthavnen mod i baggrunden, mod nord syd Figur 4-13 Stranden mod syd fra Havnen til Lufthavnen. Foto er taget fra de viste placeringer markeret. med blå cirkel og rød retningspil Efter opfyldningen ved den første del af Galløkken (Billede 1: Figur 4-13), kommer en ca. 1 km lang sandstrand beskyttet af 13 høfder. Ud for de tre første høfder er stranden ca. 10 m bred og fyldt med en del tang, mens der bagved rejser sig en m høj skrænt (Billede 2: Figur 4-13 ). Efter de tre første høfder drejer kystliniens orientering ca. 10 grader med uret og stranden bliver bredere, op til ca. 20 m. Mellem høfde 3 og 4 er der et kommunalt udløb, der afleder overfladevand fra Rønne by (billede 5: Figur 4-13). Efter udløbet er den nederste del af skrænten eroderet, således at de prækvartære sedimenter (Rønne formationen) over en 250 m lang strækning, med stigende højde, rejser sig fra udløbet ned til høfde 6/7 (Billede 4, 5, 6: Figur 4-13). På den sidste del af strækningen med høfder (Billede 7: Figur 4-13) ses sten omkring høfde 8 på stranden som formentligt er udvasket fra klinten. Dette markerer også en ændring i det bagved liggende landskab fra klint til klitlandskab. De følgende høfder 8-11 er der igen en sandstrand med bagved liggende klitlandskab. Fra høfde 11 til 13 skifter kysten karakter og bliver en sten/ral kyst.ral og sten kysten Møllebugten (Billede 8: Figur 4-13). fortsætter ind i Møllebugt ind til der igen kan aflejres sand ved Onsbæk plantage ud for Stampen (Billede 9 og 10: Figur 4-13). Sandstranden fortsætter via en del fremspring ned mod lufthavnen (Billede 11 og 12: Figur 4-13) National og international geologisk interesseområde De jurassiske aflejringer i klinten bagved stranden på Galløkken er udpeget som nationalt og internationalt geologisk Interesseområde (NGI 195g og GS - 8-1). Formationen er i dag på dele af strækningen dækket af skred som efterfølgende ikke er fjernet som følge af manglende bølgeeksponeringen pga. stranden (som høfderne fastholder) og skyggevirkningen fra opfyldningen nord for Galløkken. Den geologiske beskrivelse af området er som følger. Rønne Banke strækker sig ud sydvest for Rønne Havn, og er karakteriseret ved højtliggende prækvartære aflejringer (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser GEUS, 2011). Nærmest kysten og i kystklinten Galgeløkke syd for Rønne Havn, udgøres de prækvartære aflejringer af sedimenter fra Jura, nærmere bestemt Rønne Formation (Jensen & Hamann, 1989), (Tyge, ) og (Michelsen, et al., 2003). Rønne Formation har en samlet mægtighed på op mod 500 meter, og består af en bred vifte af sedimenter, fra massive til laminerede leraflejringer over vekslende aflejringer af sand og mudder (ler/silt), til fint til mellemkornet sand og kullag. Aflejringerne afspejler et vekslende kystnært miljø, med kystsletter, søer, flodkanaler, tidevandskanaler, tidevandsflader og kystzone (Michelsen, et al., 2003). 39

44 Rønne Formationen er forkastet og foldet, og ved Rønne Havn hælder sedimenterne 5-15 grader mod sydvest. Vest for havnen overlejres Rønne Formationen af sandsten fra Jura, Hasle Formation (Figur 4-14). Galgeløkke kystklint rø: Rønne Formation ha: Hasle Formation Figur 4-14 Sammenstilling af geologiske og strukturgeologiske kort fra (Jensen & Hamann, 1989) og (Michelsen, et al., 2003). Prækvartæret træder stedvis direkte frem i havbunden sydvest for havnen, hvor limonitcementerede jernstensbænke og massive lerbænke optræder som topografiske elementer (MMT, 2016). Prækvartæret overlejes andre steder af relativt tynde kvartære og/eller postglaciale aflejringer, og den eksisterende havnefront består af recent opfyld. De postglaciale aflejringer udgøres i områder af et erosions-residual af grus, sten og blokke. Det må forventes at ældre dele af Galgeløkke Leddet (Rønne Formation) vil komme til syne, når erosionen af klinten rykker mod sydøst. Dels hælder lagpakken svagt mod nord i forhold til klintens strygning, dels har en række kerneboringer på land i sydvest for Bornholm vist, at Rønne Formationens mægtighed er på op mod 500 meter (Galgeløkke-1 og -2, Pernille-1 og Stina-1). Overgangen til det underlejrende Sose Bugt Leddet, som i øvrigt består af tilsvarende sedimenter, er ikke nærmere defineret, og Sose Bugt Leddet kan ligeledes forekomme som lateral facies-variation til Galgeløkke Leddet. Nærmeste større forkastning der skærer kysten og forsætter aflejringerne fra Jura, ligger yderligere 500 m 40