ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDES BESKÆFTIGELSESSITUATION EFTER ENDT UDDANNELSE I DANMARK -SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDES BESKÆFTIGELSESSITUATION EFTER ENDT UDDANNELSE I DANMARK -SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER"

Transkript

1 ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDES BESKÆFTIGELSESSITUATION EFTER ENDT UDDANNELSE I DANMARK -SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

2 Kolofon Projektleder: Susanne Brandenborg Boeck, Forum for Business Education Forfatter: Chefkonsulent Jóannes J. Gaard, Forum for Business Education Udgiver: FBE, Forum for Business Education, august 2009 Rapporten er udarbejdet på baggrund af input fra referencegruppen bestående af: Birger Mortensen, KL Finn Rasmussen, Dansk Arbejdsgiverforening Helle Rønne Warburg, Danmarks Tekniske Universitet Jens Franck, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesforbund Ken Thomassen, CIRIUS Marianne Hansen, Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland (Workindenmark East) Niels Lykke Jensen, Akademikernes Centralorganisation Regitze Kristensen, TietgenSkolen Tine Gram, Arbejdsmarkedsstyrelsen Definition på internationale studerende 1. De studerende skal være registreret som værende i gang med en videregående (kort, mellemlang eller lang) uddannelse. I denne sammenhæng regnes også ph.d.-uddannelsen som en videregående uddannelse. Forsvarets uddannelser udelades, da meget få internationale studerende vælger denne retning. 2. Kun studerende, der har fået et cpr-nr. i Danmark, medregnes. Det betyder, at studerende, der kun har været på et kort ophold i Danmark, ikke nødvendigvis er med i analysen. Dette afhænger af, om disse studerende har henvendt sig på folkeregistret. 3. Personen skal være indvandret i forbindelse med påbegyndelsen af uddannelsen fra et længerevarende udlandsophold. Derfor sættes det som krav, at indvandringen højst må være sket 365 dage før påbegyndelse af studiet, og at det forudgående udlandsophold skal være af mindst 730 dage. Dermed medregnes personer, der er indvandret som børn, ikke i analysen. 4. Personen skal være indvandrer, dvs. personer, som er født i udlandet af forældre, som er udenlandske statsborgere eller selv født i udlandet. En del af disse indvandrere har faktisk dansk statsborgerskab. Når disse medtages i analysen, skyldes det, at disse migrerer for at starte på en uddannelse i Danmark samtidig med, at deres tilknytning til udlandet må anses for at være forholdsvis stor.

3 INDHOLD Baggrund... 4 Flere internationale studerende... 6 Beskrivelse af de internationale studerende... 8 Match i forhold til behov på det danske arbejdsmarked Andele, der bliver i Danmark to år efter endt uddannelse Status for de internationale studerende, der bliver i Danmark Anbefalinger Der bør udarbejdes en national strategi for, hvordan vi bedre kan fastholde internationale studerende på det danske arbejdsmarked Beskæftigelsessystemet skal have øget fokus på de internationale studerende som en arbejdskraftreserve Mulighed for at arbejde flere timer ved siden af studierne for studerende fra ikke EU/EØS-lande Flere stipendier til studerende fra ikke EU/EØS-lande Strategi på de enkelte uddannelsesinstitutioner for, hvilke internationale studerende man ønsker at tiltrække og fastholde Virksomheder bør være mere åbne for internationale studerende Danskuddannelsesloven gøres mere fleksibel Flere undersøgelser Litteraturliste... 27

4 BAGGRUND De videregående uddannelsesinstitutioner, myndigheder og virksomheder har en fælles interesse i at tiltrække og fastholde internationale studerende og forskere. Interessen udspringer af en række forhold. For det første et ønske om at skaffe velkvalificeret arbejdskraft til Danmark som led i at imødekomme flaskehalsproblemer for virksomhederne. For det andet et ønske om at tiltrække de klogeste hoveder, så Danmark kan forblive et konkurrencedygtigt vidensamfund. For det tredje for at styrke Danmarks deltagelse og muligheder for at begå sig i en stadigt mere forbundet og kulturelt mangfoldig international videnøkonomi. På den baggrund udgør internationale studerende i Danmark en særdeles interessant, let tilgængelig og indtil nu overset ressource for det danske arbejdsmarked. Mindre surveys foretaget af såvel FBE/CIRIUS og IDA/DJØF tyder på, at mere end 70 pct. af de internationale studerende ønsker at blive i Danmark. Formålet med denne rapport er at kortlægge, hvorvidt de internationale studerende på videregående uddannelser i Danmark bliver i landet efter endt uddannelse. Og at komme med forslag til, hvordan internationale studerende bedre kan fastholdes i landet og derved afhjælpe flaskehalse på arbejdsmarkedet. Baggrunden for forslagene er en rapport fra analyseinstituttet CEBR, Centre for Economic and Business Research, der med baggrund i Danmarks Statistiks registerdata har kortlagt, hvordan de internationale studerende på videregående uddannelser i Danmark fordeler sig såvel under studiet som efter studiet. Rapporten er udarbejdet af FBE, Forum for Business Education, for Beskæftigelsesministeriet. Der har været nedsat en faglig referencegruppe til projektet bestående af Arbejdsmarkedsstyrelsen, Akademikernes Centralorganisation, Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland (Workindenmark East), CIRIUS, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesforbund, KL og TietgenSkolen. Referencegruppen har mødtes fire gange og er kommet med faglige input til CEBR s analyse og har bidraget med input til rapportens anbefalinger. FBE har på den baggrund udarbejdet anbefalingerne bagerst i denne rapport. 4

5 Til grund for sammenfatningsrapporten ligger rapporten Analyse af internationale studerendes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse i Danmark, som er udarbejdet af CEBR for FBE og Beskæftigelsesministeriet. Baggrundsrapporten kan downloades på Den anvendte metode er beskrevet i baggrundsrapporten. 5

6 FLERE INTERNATIONALE STUDERENDE Vi vil i dette afsnit se kort på udviklingen i antallet af internationale studerende på de videregående uddannelser. Der er flere fordele for det danske samfund ved at tiltrække og fastholde internationale studerende. Flere undersøgelser 1 påpeger, at de internationale studerende bidrager positivt til internationalisering af studiemiljøet på de danske uddannelsesinstitutioner og dermed til opbygning af internationale kompetencer hos de danske medstuderende. Derudover udgør de internationale studerende, der rejser hjem efter endt uddannelse, et godt ambassadørkorps for Danmark og for danske virksomheder. Endelig udgør de internationale studerende en arbejdskraftreserve for danske virksomheder. Studerende, der har læst ved danske uddannelsesinstitutioner, har et godt indblik i den danske kultur og kan lettere end andre udlændinge indpasses i specielt mindre virksomheder med knap så international kultur. Der er indtil nu meget lidt viden om, hvordan det går de internationale studerende efter endt uddannelse i Danmark. Hvorvidt de bliver og bidrager til det danske arbejdsmarked og samfund, eller om de rejser hjem umiddelbart efter endt uddannelse. VTU og Det Økonomiske Råd har begge lavet mindre omfattende undersøgelser 2 af, hvor mange internationale studerende, der finder beskæftigelse i Danmark efter endt uddannelse. Disse undersøgelser peger på, at mellem 30 pct. og 40 pct. af de internationale studerende er i landet to år efter endt uddannelse. I det efterfølgende vil vi se, hvor stor denne arbejdskraftreserve reelt er, samt på hvilke faktorer vi kan påvirke for at sikre en bedre udnyttelse af arbejdskraftreserven. 1 Se blandt andet Denmark Unlimited - Slip internationaliseringen løs, FBE, april De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 2007, Internationale studerendes efterfølgende beskæftigelse i Danmark, CIRIUS, november

7 I figur 1 ses, at antallet af internationale studerende er mere end tredoblet de seneste 10 år. Figur 1: Internationale studerende ved videregående uddannelser Internationale studerende Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Stigningen i antallet af internationale studerende bliver understøttet af, at der siden år 2000 har været en kraftig udvikling i antallet af uddannelser, der udbydes på engelsk. 3 Ved internationale studerende forstår vi i denne rapport, personer, der er flyttet til Danmark og fået et cpr-nr. senest et år før start på en videregående uddannelse (Se nærmere definition i boks s. 4). Vi får med denne definition primært de internationale studerende med, der har været i Danmark for at læse en hel uddannelse. Vi får i begrænset omfang studerende med, der har været i Danmark på et kortere udvekslingsophold. Vi tager i rapporten udgangspunkt i de internationale studerende, der studerende i perioden , og som ikke var indskrevet på en videregående uddannelse i Denne afgrænsning er valgt, for at vi kan måle på deres status to år efter endt uddannelse. 3 De videregående uddannelsesinstitutioners udbud af uddannelser og fag på engelsk, Bilag til Globaliseringsrådets arbejde, november,

8 BESKRIVELSE AF DE INTERNATIONALE STUDERENDE I dette afsnit vil vi give en kort beskrivelse af de internationale studerende. Vi kigger på, hvor de kommer fra, samt hvilke demografiske kendetegn de har. I den analyserede periode fra havde mere end halvdelen af de internationale studerende statsborgerskab fra andre nordiske lande. Dette er ikke specielt overraskende. Nordiske studerende har flere valgmuligheder i det danske uddannelsessystem, da de har sproglige forudsætninger for at følge undervisning på dansk. Antallet af kurser på engelsk var særligt begrænset i den første del af vores analyserede periode. 55 pct. kom fra andre nordiske lande, 28 pct. fra ikke EU/EØS-lande, 13 pct. fra andre EU/EØS-lande 4 end Norden, og 4 pct. var danske statsborgere i udlandet, der kom hjem for at læse. Figur 2: Internationale studerende opdelt efter statsborgerskab 4% 13% 28% 55% Dansk Nordisk EU/EØS Ikke EU/EØS Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Det er gratis for internationale studerende fra Norden og EU/EØS-lande at læse i Danmark. Studerende fra ikke EU/EØS-lande har siden 2006 skulle betale for at læse i Danmark. Priserne varierer fra godt kr. for et år til over kr. for et års studium. 4 Når der fremover henvises til EU/EØS-lande, menes andre EU/EØS-lande end Norden. EU er i denne rapport defineret som EU-15, dvs. statsborgere fra Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. EØS som statsborgere fra Island, Liechtenstein og Norge. 8

9 Det fremgår af figur 3, at antallet af internationale studerende fra ikke EU/EØS er faldet, siden der blev indført krav om betaling for studerende fra lande uden for EU/EØS. Derimod er antallet af studerende fra EU/EØS-lande fortsat med at stige. Figur 3: Tilgang af internationale studerende til en hel videregående uddannelse i Danmark fordelt efter oprindelse / / /2007 EU/EØS Ikke EU/EØS Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2006/2007, CIRIUS, August 2008 I figur 4 ses det, at de internationale studerende er gennemsnitligt noget yngre end de danske studerende. Flere er enlige, og klart færre har arbejde under studierne. Der er ikke noget overraskende i dette, da enlige yngre må formodes at være mere geografisk mobile. Figur 4: Demografisk sammensætning af danske og internationale studerende % 63% 55% 56% 49% 43% 47% 37% 31% 23% 17% 8% år år 35 år + Mand Enlig Arbejde under studier Int. Stud. Dansk stud. Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Blandt de studerende fra ikke EU/EØS-lande er det særligt antallet af studerende fra Kina, der er vokset de seneste 10 år. Den procentvise andel af studerende fra Kina er vokset med mere end 2,5 gang fra 12,2 pct. i 1997 til 33,1 pct. i Når der dertil lægges, at antallet af internationale studerende er tredoblet i perioden, er antallet vokset ca. 7,5 gange fra 1997 til

10 Figur 5: Top ti nationer 2004 for studerende fra ikke EU/EØS-lande samt top fem nationer ,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Samlet set er væksten i antallet af internationale studerende kommet fra såvel de nordiske lande, EU/EØS og fra ikke EU/EØS-lande. Indførelse af betaling for uddannelse for studerende fra ikke EU/EØS-lande har betydet, at der i 2006/07 er kommet færre derfra. Prototypen på en international studerende er en yngre enlig mand, der ikke arbejder ved siden af sine studier. 10

11 MATCH I FORHOLD TIL BEHOV PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED Vi vil i dette afsnit kigge på, hvorvidt de internationale studerende matcher nogle af de uddannelsesområder, hvor der er påpeget mangel på arbejdskraft i Danmark. Man må formode, at studerende på de områder, hvor vi mangler arbejdskraft i Danmark, har en større chance for at få ansættelse i Danmark efter endt uddannelse. De internationale studerende adskiller sig fra de danske studerende ved, at en større andel af de internationale studerende læser en ph.d. eller en lang videregående uddannelse. Der er forholdsvis mange fra ikke EU/EØS-lande, der læser en kort videregående uddannelse. Dette skyldes formodentligt, at kortere uddannelsesophold er mere økonomisk overkommelige. Endelig er der en markant mindre andel af de studerende fra lande uden for Norden, der læser en mellemlang videregående uddannelse. Dette kan meget vel skyldes, at forholdsvis få mellemlange uddannelser udbydes på andet end dansk. 5 Figur 6: Fordeling af danske og internationale studerende på uddannelsesniveau ,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Kort vidergående Mellemlang videregående Bachelor Lang videregående Ph.d. Danske studerende Nordisk EU/EØS Ikke EU/EØS Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Når vi deler de studerende op på faglig hovedretning, er de internationale studerende generelt overrepræsenteret i forhold til danske studerende på samfundsvidenskabelige, teknisk videnskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser. 5 I et Bilag til Globaliseringsrådet fremgår det, at mens mere end 1500 fag og kurser samt 104 uddannelser på universitetsniveau i 2005 blev udbudt på engelsk, gjaldt det for 100 fag/kurser og 9 hele uddannelser på de mellemlange uddannelser. 11

12 Omvendt er der en markant lavere andel af de internationale studerende, der læser humaniora. Studerende fra Norden er markant overrepræsenterede på sundhedsuddannelserne, mens studerende fra andre EU/EØS-lande fordeler sig på alle andre uddannelses-områder end sundhedsvidenskab. Endeligt læser studerende fra ikke EU/EØS-lande primært teknisk videnskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Figur 7: Danske og internationale studerende delt op på hovedretning ,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Danske studerende Nordisk EU/EØS Ikke EU/EØS Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli De internationale studerendes studievalg afspejler temmelig godt de flaskehalsområder, vi har i Danmark. Mangel på bestemte uddannelsessområder kan aflæses af Positivlisten 6, der er udarbejdet på baggrund af de regionale arbejdsmarkedsbalancer. 6 Udlændinge, som har fået arbejde inden for et af de erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, har særligt let adgang til det danske arbejdsmarked. Disse erhverv er opført på Positivlisten. 12

13 Flaskehalsområderne ændrer sig selvfølgelig over tid 7. Flaskehalsområderne over tid er kondenseret i de indsatsområder, der er defineret i Udenrigsministeriets kampagne Offensiv kampagne for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Her er målgrupperne ingeniører, it-specialister, økonomer og sundhedspersonale. I figur 8 har vi set på udviklingen på områderne sundhedsvidenskab, teknisk videnskab og samfundsvidenskab. Det er det tætteste, materialet tillader os at komme på flaskehalsområderne. Der har været en kraftig stigning i antallet af internationale studerende de seneste 10 år på stort set alle flaskehalsområderne. Der har dog været tale om et absolut fald på mellemlange videregående uddannelser på sundhedsområdet, på det korte videregående tekniske område samt på ph.d.-området på samfundsvidenskab. Samlet set matcher de internationale studerendes uddannelsesvalg behovene på det danske arbejdsmarked ganske godt. Der er dog en diskrepans mellem udviklingen og behovet på de mellemlange sundhedsuddannelser, som fx sygeplejerske. 7 For en aktuel beskrivelse af mangelområder se Rekruttering på det danske arbejdsmarked 1. halvår 2009 AMS, juni

14 Figur 8: Udvikling i antal internationale studerende på mangelområder Rekruttering på det danske arbejdsmarked 1. halvår KVU MVU Bachelor/LVU Ph.d. Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli

15 ANDELE, DER BLIVER I DANMARK TO ÅR EFTER ENDT UDDANNELSE Vi vil i dette afsnit se på, hvor mange internationale studerende, der er i Danmark to år efter, at de har endt deres uddannelse, samt på hvilke forhold, der kendetegner de studerende, der er i Danmark to år efter endt uddannelse. Som det ses i tabel 1, er der 44,7 pct. af de internationale studerende, der begyndte deres uddannelse i 1997, og som afsluttede deres uddannelse i Danmark, der var i Danmark to år efter afslutningen af uddannelsen. Tabel 1: Status for den årgang af internationale studerende, der påbegyndte en videregående uddannelse i Danmark i 1997 % af årgang % af endt uddannelse i DK 1997 årgang 1944 Udrejst som studerende ,2 % Endt uddannelse i Danmark ,8 % 100,0 % Rejser umiddelbart efter endt uddannelse ,2 % 40,0 % Rejser inden for 2 år ,9 % 15,6 % I Danmark efter 2 år ,7 % 44,7 % Kilde: CEBR. Anmærkning.: Hvis udrejse er før den 1. oktober, anses de internationale studerende, som værende rejst som studerende. Når vi tager dem med, der kun tager en del af uddannelsen i Danmark eller rejste ud før den 1. oktober, hvor deres uddannelse blev registreret, er andelen, der er i Danmark to år efter afslutning på studiet, kun 39,7 pct. Det giver en kraftig indikation af, at afslutning af uddannelsen i Danmark fremmer sandsynligheden for, at de internationale studerende bliver i landet. Det understøttes af, at en afsluttet dansk uddannelse alt andet lige vil give nemmere adgang til det danske arbejdsmarked. Hvis vi vil have flere af de internationale studerende til at blive i Danmark efter endt uddannelse, bør der derfor satses på, at flere afslutter deres uddannelse i Danmark. Vi har ikke inden for denne undersøgelses rammer kunnet identificere, hvor mange af dem, der har taget en del af deres uddannelse i Danmark, der senere vender tilbage for at arbejde i Danmark. Meldinger fra CBS, Copenhagen Business School, tyder på, at de på kandidatuddannelserne får mange internationale studerende, der tidligere har været på kortere uddannelsesophold på universitetet. 8 8 CBS angiver i deres pressemeddelelse om rekordoptag på kandidatuddannelserne i 2009, at en stor del af ansøgerne selv har været udvekslingsstuderende på CBS eller kender nogle, der har. CBS, 1. juli

16 I det resterende af dette afsnit viser tallene status for de studerende efter endt uddannelse. Det vil sige, at der ikke er taget højde for, om den er afsluttet i Danmark. Når vi kigger på status efter endt uddannelse i Danmark, viser tallene i figur 9, at der de senere år har været en stigende tendens til, at internationale studerende udvandrer. Således var det kun 27 pct. af de internationale studerende, der endte deres uddannelse i Danmark i 2004, der var i landet to år efter. Figur 9: Tilbøjelighed til at i Danmark to år efter endt uddannelse delt op efter, hvilket år uddannelsen i Danmark er endt % 33% 34% 29% 32% 31% 30% 27% Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Som det fremgår af figur 10, er det særligt de nordiske studerende, der rejser ud af Danmark efter endt studie. Mens kun 23 pct. af de nordiske studerende er i Danmark to år efter endt uddannelse, gælder det for 39 pct. af de studerende fra ikke EU/EØS-lande og 36 pct. af de studerende fra EU/EØS-lande. 16

17 Figur 10: Andele i Danmark to år efter endt uddannelse internationale studerende Ikke EU/EØS EU/EØS Nordisk 23% 36% 39% Ikke arbejde under studier Arbejde under studier 25% 44% Ikke børn Børn 29% 39% Enlig Samboende Gift 24% 36% 45% år år 20% 36% Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Hvis målet er, at vi gennem det danske uddannelsessystem skal skabe kvalificeret arbejdskraft til det danske arbejdsmarked, bør der således satses på at rekruttere studerende fra lande uden for Norden. Her spiller det selvfølgelig også ind, at vi i høj grad udveksler uddannelsespladser med de andre nordiske lande. Såvel Sverige som Norge er blandt de fire lande, som flest danske studerende vælger at tage en hel uddannelse i. 9 Også tilknytningen til arbejdsmarkedet under uddannelsen for de studerende spiller en stor rolle for de internationale studerendes forbliven i Danmark. Således er der markant flere af dem, der har haft studiearbejde under uddannelsen i Danmark, der er i landet to år efter endt uddannelse. En undersøgelse fra Syddansk Universitet 10 viser, at rigtig mange internationale studerende gerne vil have studiearbejde i Danmark. For studerende fra Østeuropa og Asien er det oftest en økonomisk forudsætning for, at de kan fortsætte med at læse i Danmark. Rapporten peger på, at langt fra alle kan få et studen- 9 Mobilitetsstatistik, CIRIUS, august Matching, Internationale studerende med danske virksomheder, Gustav Kristensen, Syddansk Universitet, marts

18 terjob. 63,3 pct. af de internationale studerende angiver, at de er afhængige af et studenterjob, men kun 42,2 pct. har kunnet finde et. Fra og med 2009 bliver praktik obligatorisk for studerende på de korte videregående uddannelser. Det må forventes at forøge de internationale studerendes tilknytning til det danske arbejdsmarked. Men det vil samtidig udgøre en stor udfordring for de danske virksomheder at finde tilstrækkeligt med praktikpladser. Her viser undersøgelser, at særligt de internationale studerendes manglende danskkundskaber samt deres ofte manglende kendskab til det danske arbejdsmarked udgør en barriere. 11 Det er kommet frem i referencegruppen for denne undersøgelse, at flere kommuner giver afslag om støtte til danskuddannelse til virksomheder, der har ønsket at ansætte internationale studerende. 12 Problemet er, at danskuddannelsesloven kun giver ret til danskuddannelse de første tre år, efter en udenlandsk statsborger første gang har deltaget i danskundervisning. Internationale studerende, der har læst de første tre år af deres ophold i Danmark, har derfor som hovedregel ikke et lovkrav på at få tilbud om danskuddannelse. Demografiske forhold som alder og civilstand spiller også en rolle i forhold til om internationale studerende bliver i Danmark. Således er det de yngste, de ugifte og dem uden børn, der genudvandrer. Samlet set er vi med denne undersøgelse kommet lidt nærmere de faktorer, der kan få internationale studerende til at blive i Danmark efter endt uddannelse. Det vil være oplagt at integrere denne viden i en ny national handlingsplan for fastholdelse af internationale studerende samt bruge den i forhold til handlingsplanen for tiltrækning af internationale studerende. 13 Potentialet for at fastholde flere internationale studerende end i dag er til stede. Således peger flere undersøgelser på, at flertallet af de internationale studerende ønsker at forblive i Danmark efter ophørt studie Matching, Internationale studerende med danske virksomheder, Gustav Kristensen Syddansk Universitet, marts Efterspørgslen på internationale kompetencer og interessen for at etablere praktikophold i udlandet hvad siger de offentlige og private virksomheder, FBE, juni Birger Mortensen, KL. 13 National strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland, CIRIUS, august Fx Internationale studerende i din virksomhed kom godt i gang, FBE og CIRIUS,

19 STATUS FOR DE INTERNATIONALE STUDERENDE, DER BLIVER I DANMARK I dette afsnit vil vi se på, hvordan de internationale studerende, der bliver i Danmark, klarer sig. Hvad er deres beskæftigelsesgrad? Hvad tjener de? Hvilken position har de på arbejdsmarkedet? Inden for hvilke brancher arbejder de? Internationale studerende, der er i Danmark to år efter endt uddannelse, har en betydelig mindre beskæftigelsesgrad end danskere. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for den tidligere internationale studerende er på 62,6 pct. Figur 11: Beskæftigelsesandele for internationale studerende, der er i Danmark to år efter endt uddannelse ,1% 68,9% 65,1% 52,2% Nordisk EU/EØS Ikke EU/EØS Danskere Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Hovedparten af de tidligere internationale studerende, som er i Danmark, og som ikke har beskæftigelse, er der ingen oplysninger på, hvilket kunne tyde på, at de er underholdt af ægtefællen eller ikke længere opholder sig i Danmark. Kun ca. hver femte af dem, som er i Danmark, men ikke er registret som beskæftiget, er registret som ledig. Det betyder, at omkring 6 pct. af dem, der ifølge statistikken er i Danmark, er registrerede som ledige. Figur 11: Beskæftigelsesandele blandt internationale studerende, der er i Danmark to år efter endt studie Ikke arbejde under studier Arbejde under studier Ikke børn Børn 55% 58% 73% 75% Kvinde Mand 59% 66% år år 50% 67% Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli

20 Det er igen især de unge ugifte uden børn, der ikke har fået fodfæste på det danske arbejdsmarked. Hvis vi kigger på uddannelsesniveauer, er det især de tidligere internationale studerende fra de mellemlange uddannelser og ph.d.-uddannelserne, der har høje beskæftigelsesandele, mens de tidligere studerende fra korte og lange videregående uddannelser har lave beskæftigelsesandele. De tidligere internationale studerende, der har fået beskæftigelse i Danmark, har i vid udstrækning fået jobs på niveau med de danske studerende. De tidligere internationale studerende er underrepræsenteret blandt lønmodtagere på mellemste niveau, men samlet set overrepræsenteret blandt lønmodtagere på højeste niveau. Det afspejler, at der ikke er mange internationale studerende på de mellemlange uddannelser, mens der er en større andel af de internationale studerende, der læser en lang videregående uddannelse. Tidligere internationale studerende fra ikke EU/EØS-lande er overrepræsenterede blandt lønmodtagere med ubestemt niveau. Det er ikke så overraskende, da 19,2 pct. af de internationale studerende, der er i Danmark to år efter endt uddannelse, aldrig får færdiggjort deres videregående uddannelse. Det samme tal for danske studerende er 15,5 pct. Figur 12: Opdeling af de internationale studerende, der arbejder i Danmark, samt for danskere med en videregående uddannelse efter arbejdsstilling, ,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Lønmodtager Ubestemt Lønmodtager laveste niveau Lønmodtager mellemste niveau Lønmodtager højeste niveau Ledelse Selvstændig Nordisk EU/EØS Ikke EU/EØS Danskere Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Når vi kigger på de ti brancher, hvor de tidligere internationale studerende er overrepræsenterede i forhold til danske studerende fra videregående uddannelser, er der to forholdsvis lavteknologiske områder placeret højt på listen, nemlig rengøring og taxikørsel (hjælpevirksomhed til transport). 20

21 Top ti liste over, hvor tidligere internationale studerende er overrepræsenterede i forhold til danskere 1. Rengøringsvirksomhed 2. Forskning og udvikling 3. Hjælpevirksomhed til transport 4. Videregående uddannelsesinstitutioner 5. It-service 6. Fremstilling af medicinsk udstyr og ure 7. Engroshandel med maskiner og udstyr 8. Detailhandel med beklædning og fodtøj 9. Anden forretningsservice 10.Hospitaler Den gennemsnitlige lønindtægt blandt de tidligere internationale studerende, der har fundet job i Danmark, er helt på højde med den lønindtægt, den tilsvarende gruppe tidligere danske studerende opnår. Faktisk ligger den gennemsnitlige lønindtægt for tidligere studerende fra EU/EØS og fra ikke EU/EØS-lande gennemsnitlig 5-8 pct. over den gennemsnitlige lønindtægt for den tilsvarende danske gruppe. Figur 13: Gennemsnitsløn for beskæftigede opdelt på internationale studerende og danskere, 2007 kr kr kr kr Nordisk EU/EØS Ikke EU/EØS Danskere Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Samlet set kan vi konkludere, at beskæftigelsesandelen for de tidligere internationale studerende, der er i Danmark to år efter endt uddannelse, er betydeligt lavere end for den tilsvarende danske gruppe. De tidligere internationale studerende, der opnår ansættelse, får det på niveau med tilsvarende danskere endda lidt over samt har en højere gennemsnitlig indtægt end danskerne. Der er op mod en femtedel af både de tidligere danske og internationale studerende, der får arbejde på ubestemt eller på laveste lønmodtagerniveau, men der er også godt 15 pct. i begge grupper, der aldrig fuldfører deres uddannelse. 21

22 ANBEFALINGER Nedenstående anbefalinger er udarbejdet af FBE efter input fra referencegruppen. FBEs anbefalinger er rettet mod forskellige administrative og politiske aktører samt virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 1. Der bør udarbejdes en national strategi for, hvordan vi bedre kan fastholde internationale studerende på det danske arbejdsmarked Stadig flere internationale studerende rejser hjem efter endt uddannelse i Danmark. De studerende, der bliver her, opnår beskæftigelse på niveau med den tilsvarende danske gruppe. Dette sker til en højere gennemsnitsløn end den tilsvarende danske gruppe, hvilket indikerer, at de skaber værdi for danske virksomheder. Denne rapport viser, at følgende forhold bør indarbejdes i en sådan strategi: Oprindelsesland. Flere fra ikke EU/EØS-lande end fra de nordiske lande bliver. Mulighed for arbejde ved siden studierne. Flere med studiearbejde bliver. Fokus på afslutning af uddannelse i Danmark. Flere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, bliver. Demografiske forhold. Flere over 25 år med familie bliver. Særlige mangelområder. Der er særlige udfordringer med at tiltrække og fastholde internationale studerende i nogle brancher, f.eks. sundhedsområdet. En national strategi for fastholdelse bør sammentænkes med en ny modtagelseslov for udlændinge. Vi har i dag en integrationslov, der ikke tager højde for, at hovedparten af dem, der kommer til Danmark i dag, kommer for at arbejde eller studere. Integrationsloven er således indrettet efter de kun 10 pct., der i dag kommer som flygtninge eller familiesammenførte. 2. Beskæftigelsessystemet skal have øget fokus på de internationale studerende som en arbejdskraftreserve Godt 70 pct. af de internationale studerende rejser hjem efter endt uddannelse, selv om op mod 70 pct. af de internationale studerende gerne ville blive her. En af de store barrierer for større fastholdelse er mangel på kontakt mellem internationale studerende og danske virksomheder I forlængelse af regeringens Jobplan i 2008 blev der etableret tre Workindenmark-centre, som har som mål at øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark gennem international rekruttering. 22

23 Et særligt fokusområde for Workindenmark-centrene er de internationale studerende, idet der her er tale om et arbejdsudbud, som befinder sig i Danmark, og som har erhvervet de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Der skal satses mere på synliggørelse af de internationale studerende over for virksomhederne, og der skal etableres en let adgang for virksomhederne til at komme i kontakt med de internationale studerende. Ikke kun når de har færdiggjort deres uddannelse, men også under studieforløbet i form af synliggørelse af muligheder for studiejob. Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside bør indeholde et særligt segment for internationale studerende. Her skal bl.a. kunne lægges CV er fra internationale studerende og studiejobs fra virksomhederne. Derudover kan Workindenmark-centrene i samarbejde med de enkelte uddannelsesinstitutioner arbejde mere intensivt med kobling mellem kandidat og virksomhed samt indgå samarbejder om jobsøgningskurser og oplæg/kurser om dansk arbejdspladskultur. 3. Mulighed for at arbejde flere timer ved siden af studierne for studerende fra ikke EU/EØS-lande Mange studerende fra Norden og EU/EØS-lande arbejder i dag op til 20 timer om ugen ved siden af studierne. Det stiller de studerende fra ikke EU/EØS-lande dårligere, da de ifølge reglerne højest må arbejde 15 timer. Da arbejde ved siden af studierne er en forudsætning for mange studerende fra ikke-eu/eøs-lande foreslår vi, at de skal have lov til at arbejde lige så meget som deres medstuderende, nemlig 20 timer om ugen. 4. Flere stipendier til studerende fra ikke EU/EØS-lande. Studerende fra ikke EU/EØS-lande har den største tendens til at blive i Danmark. Samtidig er de den eneste gruppe, der selv skal betale for deres uddannelse. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt. EU-retten skal ændres, hvis vi skal indføre betaling for studerende fra EU/EØSlande. I stedet foreslår vi derfor, at der gives flere stipendier til studerende fra ikke EU/EØS-lande. Stipendierne bør primært rette sig mod færdiggørelse af uddannelse i Danmark. Det bør nærmere afklares, hvordan stipendierne skal udmøntes enten som stipendier givet i samarbejde med virksomheder eller ved, at de studerende, der bliver i Danmark efter endt uddannelse, gradvis får tilbagebetalt de uddannel- 23

24 sesgebyrer, de har erlagt. En kandidatgrad erhvervet over to år kan f.eks. kobles til en 60 pct. tilbagebetaling over tre år og 100 pct. over fem år. 5. Strategi på de enkelte uddannelsesinstitutioner for, hvilke internationale studerende man ønsker at tiltrække og fastholde Der bør skabes en sammenhæng mellem en national strategi for rekruttering og fastholdelse af internationale studerende og strategierne på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutionerne spiller en central rolle som facilitatorer for samarbejdet mellem internationale studerende og danske virksomheder. Det opsøgende arbejde over for virksomhederne bør have fortsat stor prioritering, og virksomhederne bør inddrages i udarbejdelse af strategien. Behovet for at inddrage virksomhederne i udformningen af strategien bliver aktualiseret af de nye krav om obligatorisk praktik på erhvervsakademiuddannelserne (KVU). Uddannelsesinstitutionerne tvinges i højere grad end hidtil til at sammenholde deres strategi med behovet for arbejdskraft i virksomhederne. I forbindelse med institutionsstrategien bør særligt professionshøjskolerne overveje, om de har et tilstrækkeligt udbud af engelsksprogede uddannelser. Det bør også overvejes, hvorledes uddannelsesinstitutionernes satellitter i udlandet, fx Niels Brocks uddannelser i Kina og det kommende universitetscenter i Beijing, kan bruges til at rekruttere arbejdskraft og studerende til Danmark. For at fastholde de internationale studerende efter endt uddannelse bør der gøres en særlig indsats for at inddrage internationale studerende i studiemiljøet under uddannelsen. 24

25 6. Virksomheder bør være mere åbne for internationale studerende Internationale studerende, der har haft studiearbejde under deres studier i Danmark, har langt større sandsynlighed for at blive i Danmark efter endt uddannelse. Vi vil derfor opfordre de danske virksomheder til i videst muligt omfang at få kontakt med internationale studerende enten gennem studiejob eller gennem praktik. Virksomhederne bør være opmærksomme på, at internationale studerende kan: Løse opgaver, der har med fremmedsprog eller udenlandske markeder at gøre Være brobygger til udenlandske markeder Tilføre virksomheden åbenhed og forståelse for andre kulturer Bringe internationalisering ind i virksomheden 7. Danskuddannelsesloven gøres mere fleksibel Som omtalt i rapporten oplever flere kommuner at måtte give afslag på danskuddannelse til tidligere internationale studerende, der har fundet arbejde i en dansk virksomhed. Dette skyldes, at der i danskuddannelsesloven er en begrænsning om, at udlændinge kun har et retskrav på danskuddannelse de første tre år efter de første gang har deltaget i eller kunnet deltage i danskuddannelse. Internationale studerende, der læser på uddannelser udbudt på engelsk, har ofte ikke et incitament til at lære dansk på mere end et turistniveau, før de skal begå sig på en dansk arbejdsplads. Problemet med en eventuel betaling af danskundervisning fra virksomhederne er særligt stort for mindre virksomheder, der ofte ikke har de efteruddannelsesbudgetter, som større virksomheder har. 8. Flere undersøgelser Vi er med denne undersøgelse kommet et spadestik dybere i forhold til at forstå, hvad der sker med de internationale studerende, der kommer til Danmark. Vi har dermed skabt grobund for, at de politiske tiltag på området kan blive mere evidensbaserede. Der mangler dog stadig meget viden på dette vigtige og voksende område. Det vil efter vores mening være nyttigt for vores politikformulering på området, hvis vi fik større viden om, hvordan det går de studerende, der forlader Danmark efter endt uddannelse. 25

26 Hvor mange kommer senere tilbage for at læse eller arbejde? Hvor mange arbejder i danske virksomheder i udlandet? Hvordan får danske virksomheder og danske studerende netværksmæssige fordele af internationale studerende, som er rejst hjem? 26

27 LITTERATURLISTE Rapporten er udarbejdet på baggrund af: CEBR, Centre for Economic and Business Research, Analyse af internationale studerendes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse i Danmark, august 2008 Anden litteratur, der er inddraget i forhold til sammenfatningen: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Rekruttering på det danske arbejdsmarked, 1. halvår 2009, juni 2009 CIRIUS, National strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland, august 2007 CIRIUS, Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2006/2007, august 2008 CIRIUS, Internationale studerendes efterfølgende beskæftigelse i Danmark, november 2008 Copenhagen Business School, Pressemeddelelse: Internationale studerende vil læse på CBS, 1. juli 2009 De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 2007 FBE, Forum for Business Education, Denmark Unlimited Slip internationaliseringen løs, april 2008 FBE, Forum for Business Education, Efterspørgslen på internationale kompetencer og interessen for at etablere praktikophold i udlandet hvad siger de offentlige og private virksomheder, august 2009 FBE og CIRIUS, Internationale studerende i din virksomhed kom godt i gang, 2008 Sekretariatet for Ministerudvalget, De videregående uddannelsesinstitutioners udbud af uddannelser og fag på engelsk, bilag til Globaliseringsrådets arbejde, november 2005 Syddansk Universitet, Matching, Internationale studerende med danske virksomheder, Gustav Kristensen, marts

Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse

Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse Centre for Economic and Business Research ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse Analyserapport September Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Virksomhedsklubbens studielegat

Virksomhedsklubbens studielegat Virksomhedsklubbens studielegat Lisa Ibenfeldt Schultz Datalogisk Institut Dias 1 Formålet med virksomhedsklubben Formålet med virksomhedsklubben: at styrke kvaliteten i undervisningen i datalogi med viden

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er

Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er Indhold Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er... 1 Forord... 2 Introduktion... 3 Del I: Ph.d.ernes

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Messeoversigt Efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Som arbejdsgiver har du mulighed for at deltage på jobmesser i udlandet. Her

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Få hjælp til at rekruttere og fastholde højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Få hjælp til at rekruttere og fastholde højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Få hjælp til at rekruttere og fastholde højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Dagsorden Workindenmark: Strategi og organisering Services Rekruttering International Citizen Service (ICS) Jobrettet forløb

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Analyse af tøjbranchen Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Indledning En gennemgang af de nyeste regnskabstal for beklædningsbranchen viser, at de større selskaber

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

arbejdsmarkedsbalancen

arbejdsmarkedsbalancen Sådan bruger du arbejdsmarkedsbalancen på www.brhovedstadensjaelland.dk et godt fundament når du har samtaler BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Et godt fundament... når du har Gå ind på»www.brhovedstadensjaelland.dk«vælg»arbejdsmarkedet

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere