ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDES BESKÆFTIGELSESSITUATION EFTER ENDT UDDANNELSE I DANMARK -SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDES BESKÆFTIGELSESSITUATION EFTER ENDT UDDANNELSE I DANMARK -SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER"

Transkript

1 ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDES BESKÆFTIGELSESSITUATION EFTER ENDT UDDANNELSE I DANMARK -SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

2 Kolofon Projektleder: Susanne Brandenborg Boeck, Forum for Business Education Forfatter: Chefkonsulent Jóannes J. Gaard, Forum for Business Education Udgiver: FBE, Forum for Business Education, august 2009 Rapporten er udarbejdet på baggrund af input fra referencegruppen bestående af: Birger Mortensen, KL Finn Rasmussen, Dansk Arbejdsgiverforening Helle Rønne Warburg, Danmarks Tekniske Universitet Jens Franck, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesforbund Ken Thomassen, CIRIUS Marianne Hansen, Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland (Workindenmark East) Niels Lykke Jensen, Akademikernes Centralorganisation Regitze Kristensen, TietgenSkolen Tine Gram, Arbejdsmarkedsstyrelsen Definition på internationale studerende 1. De studerende skal være registreret som værende i gang med en videregående (kort, mellemlang eller lang) uddannelse. I denne sammenhæng regnes også ph.d.-uddannelsen som en videregående uddannelse. Forsvarets uddannelser udelades, da meget få internationale studerende vælger denne retning. 2. Kun studerende, der har fået et cpr-nr. i Danmark, medregnes. Det betyder, at studerende, der kun har været på et kort ophold i Danmark, ikke nødvendigvis er med i analysen. Dette afhænger af, om disse studerende har henvendt sig på folkeregistret. 3. Personen skal være indvandret i forbindelse med påbegyndelsen af uddannelsen fra et længerevarende udlandsophold. Derfor sættes det som krav, at indvandringen højst må være sket 365 dage før påbegyndelse af studiet, og at det forudgående udlandsophold skal være af mindst 730 dage. Dermed medregnes personer, der er indvandret som børn, ikke i analysen. 4. Personen skal være indvandrer, dvs. personer, som er født i udlandet af forældre, som er udenlandske statsborgere eller selv født i udlandet. En del af disse indvandrere har faktisk dansk statsborgerskab. Når disse medtages i analysen, skyldes det, at disse migrerer for at starte på en uddannelse i Danmark samtidig med, at deres tilknytning til udlandet må anses for at være forholdsvis stor.

3 INDHOLD Baggrund... 4 Flere internationale studerende... 6 Beskrivelse af de internationale studerende... 8 Match i forhold til behov på det danske arbejdsmarked Andele, der bliver i Danmark to år efter endt uddannelse Status for de internationale studerende, der bliver i Danmark Anbefalinger Der bør udarbejdes en national strategi for, hvordan vi bedre kan fastholde internationale studerende på det danske arbejdsmarked Beskæftigelsessystemet skal have øget fokus på de internationale studerende som en arbejdskraftreserve Mulighed for at arbejde flere timer ved siden af studierne for studerende fra ikke EU/EØS-lande Flere stipendier til studerende fra ikke EU/EØS-lande Strategi på de enkelte uddannelsesinstitutioner for, hvilke internationale studerende man ønsker at tiltrække og fastholde Virksomheder bør være mere åbne for internationale studerende Danskuddannelsesloven gøres mere fleksibel Flere undersøgelser Litteraturliste... 27

4 BAGGRUND De videregående uddannelsesinstitutioner, myndigheder og virksomheder har en fælles interesse i at tiltrække og fastholde internationale studerende og forskere. Interessen udspringer af en række forhold. For det første et ønske om at skaffe velkvalificeret arbejdskraft til Danmark som led i at imødekomme flaskehalsproblemer for virksomhederne. For det andet et ønske om at tiltrække de klogeste hoveder, så Danmark kan forblive et konkurrencedygtigt vidensamfund. For det tredje for at styrke Danmarks deltagelse og muligheder for at begå sig i en stadigt mere forbundet og kulturelt mangfoldig international videnøkonomi. På den baggrund udgør internationale studerende i Danmark en særdeles interessant, let tilgængelig og indtil nu overset ressource for det danske arbejdsmarked. Mindre surveys foretaget af såvel FBE/CIRIUS og IDA/DJØF tyder på, at mere end 70 pct. af de internationale studerende ønsker at blive i Danmark. Formålet med denne rapport er at kortlægge, hvorvidt de internationale studerende på videregående uddannelser i Danmark bliver i landet efter endt uddannelse. Og at komme med forslag til, hvordan internationale studerende bedre kan fastholdes i landet og derved afhjælpe flaskehalse på arbejdsmarkedet. Baggrunden for forslagene er en rapport fra analyseinstituttet CEBR, Centre for Economic and Business Research, der med baggrund i Danmarks Statistiks registerdata har kortlagt, hvordan de internationale studerende på videregående uddannelser i Danmark fordeler sig såvel under studiet som efter studiet. Rapporten er udarbejdet af FBE, Forum for Business Education, for Beskæftigelsesministeriet. Der har været nedsat en faglig referencegruppe til projektet bestående af Arbejdsmarkedsstyrelsen, Akademikernes Centralorganisation, Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland (Workindenmark East), CIRIUS, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesforbund, KL og TietgenSkolen. Referencegruppen har mødtes fire gange og er kommet med faglige input til CEBR s analyse og har bidraget med input til rapportens anbefalinger. FBE har på den baggrund udarbejdet anbefalingerne bagerst i denne rapport. 4

5 Til grund for sammenfatningsrapporten ligger rapporten Analyse af internationale studerendes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse i Danmark, som er udarbejdet af CEBR for FBE og Beskæftigelsesministeriet. Baggrundsrapporten kan downloades på Den anvendte metode er beskrevet i baggrundsrapporten. 5

6 FLERE INTERNATIONALE STUDERENDE Vi vil i dette afsnit se kort på udviklingen i antallet af internationale studerende på de videregående uddannelser. Der er flere fordele for det danske samfund ved at tiltrække og fastholde internationale studerende. Flere undersøgelser 1 påpeger, at de internationale studerende bidrager positivt til internationalisering af studiemiljøet på de danske uddannelsesinstitutioner og dermed til opbygning af internationale kompetencer hos de danske medstuderende. Derudover udgør de internationale studerende, der rejser hjem efter endt uddannelse, et godt ambassadørkorps for Danmark og for danske virksomheder. Endelig udgør de internationale studerende en arbejdskraftreserve for danske virksomheder. Studerende, der har læst ved danske uddannelsesinstitutioner, har et godt indblik i den danske kultur og kan lettere end andre udlændinge indpasses i specielt mindre virksomheder med knap så international kultur. Der er indtil nu meget lidt viden om, hvordan det går de internationale studerende efter endt uddannelse i Danmark. Hvorvidt de bliver og bidrager til det danske arbejdsmarked og samfund, eller om de rejser hjem umiddelbart efter endt uddannelse. VTU og Det Økonomiske Råd har begge lavet mindre omfattende undersøgelser 2 af, hvor mange internationale studerende, der finder beskæftigelse i Danmark efter endt uddannelse. Disse undersøgelser peger på, at mellem 30 pct. og 40 pct. af de internationale studerende er i landet to år efter endt uddannelse. I det efterfølgende vil vi se, hvor stor denne arbejdskraftreserve reelt er, samt på hvilke faktorer vi kan påvirke for at sikre en bedre udnyttelse af arbejdskraftreserven. 1 Se blandt andet Denmark Unlimited - Slip internationaliseringen løs, FBE, april De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 2007, Internationale studerendes efterfølgende beskæftigelse i Danmark, CIRIUS, november

7 I figur 1 ses, at antallet af internationale studerende er mere end tredoblet de seneste 10 år. Figur 1: Internationale studerende ved videregående uddannelser Internationale studerende Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Stigningen i antallet af internationale studerende bliver understøttet af, at der siden år 2000 har været en kraftig udvikling i antallet af uddannelser, der udbydes på engelsk. 3 Ved internationale studerende forstår vi i denne rapport, personer, der er flyttet til Danmark og fået et cpr-nr. senest et år før start på en videregående uddannelse (Se nærmere definition i boks s. 4). Vi får med denne definition primært de internationale studerende med, der har været i Danmark for at læse en hel uddannelse. Vi får i begrænset omfang studerende med, der har været i Danmark på et kortere udvekslingsophold. Vi tager i rapporten udgangspunkt i de internationale studerende, der studerende i perioden , og som ikke var indskrevet på en videregående uddannelse i Denne afgrænsning er valgt, for at vi kan måle på deres status to år efter endt uddannelse. 3 De videregående uddannelsesinstitutioners udbud af uddannelser og fag på engelsk, Bilag til Globaliseringsrådets arbejde, november,

8 BESKRIVELSE AF DE INTERNATIONALE STUDERENDE I dette afsnit vil vi give en kort beskrivelse af de internationale studerende. Vi kigger på, hvor de kommer fra, samt hvilke demografiske kendetegn de har. I den analyserede periode fra havde mere end halvdelen af de internationale studerende statsborgerskab fra andre nordiske lande. Dette er ikke specielt overraskende. Nordiske studerende har flere valgmuligheder i det danske uddannelsessystem, da de har sproglige forudsætninger for at følge undervisning på dansk. Antallet af kurser på engelsk var særligt begrænset i den første del af vores analyserede periode. 55 pct. kom fra andre nordiske lande, 28 pct. fra ikke EU/EØS-lande, 13 pct. fra andre EU/EØS-lande 4 end Norden, og 4 pct. var danske statsborgere i udlandet, der kom hjem for at læse. Figur 2: Internationale studerende opdelt efter statsborgerskab 4% 13% 28% 55% Dansk Nordisk EU/EØS Ikke EU/EØS Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Det er gratis for internationale studerende fra Norden og EU/EØS-lande at læse i Danmark. Studerende fra ikke EU/EØS-lande har siden 2006 skulle betale for at læse i Danmark. Priserne varierer fra godt kr. for et år til over kr. for et års studium. 4 Når der fremover henvises til EU/EØS-lande, menes andre EU/EØS-lande end Norden. EU er i denne rapport defineret som EU-15, dvs. statsborgere fra Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. EØS som statsborgere fra Island, Liechtenstein og Norge. 8

9 Det fremgår af figur 3, at antallet af internationale studerende fra ikke EU/EØS er faldet, siden der blev indført krav om betaling for studerende fra lande uden for EU/EØS. Derimod er antallet af studerende fra EU/EØS-lande fortsat med at stige. Figur 3: Tilgang af internationale studerende til en hel videregående uddannelse i Danmark fordelt efter oprindelse / / /2007 EU/EØS Ikke EU/EØS Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2006/2007, CIRIUS, August 2008 I figur 4 ses det, at de internationale studerende er gennemsnitligt noget yngre end de danske studerende. Flere er enlige, og klart færre har arbejde under studierne. Der er ikke noget overraskende i dette, da enlige yngre må formodes at være mere geografisk mobile. Figur 4: Demografisk sammensætning af danske og internationale studerende % 63% 55% 56% 49% 43% 47% 37% 31% 23% 17% 8% år år 35 år + Mand Enlig Arbejde under studier Int. Stud. Dansk stud. Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Blandt de studerende fra ikke EU/EØS-lande er det særligt antallet af studerende fra Kina, der er vokset de seneste 10 år. Den procentvise andel af studerende fra Kina er vokset med mere end 2,5 gang fra 12,2 pct. i 1997 til 33,1 pct. i Når der dertil lægges, at antallet af internationale studerende er tredoblet i perioden, er antallet vokset ca. 7,5 gange fra 1997 til

10 Figur 5: Top ti nationer 2004 for studerende fra ikke EU/EØS-lande samt top fem nationer ,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Samlet set er væksten i antallet af internationale studerende kommet fra såvel de nordiske lande, EU/EØS og fra ikke EU/EØS-lande. Indførelse af betaling for uddannelse for studerende fra ikke EU/EØS-lande har betydet, at der i 2006/07 er kommet færre derfra. Prototypen på en international studerende er en yngre enlig mand, der ikke arbejder ved siden af sine studier. 10

11 MATCH I FORHOLD TIL BEHOV PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED Vi vil i dette afsnit kigge på, hvorvidt de internationale studerende matcher nogle af de uddannelsesområder, hvor der er påpeget mangel på arbejdskraft i Danmark. Man må formode, at studerende på de områder, hvor vi mangler arbejdskraft i Danmark, har en større chance for at få ansættelse i Danmark efter endt uddannelse. De internationale studerende adskiller sig fra de danske studerende ved, at en større andel af de internationale studerende læser en ph.d. eller en lang videregående uddannelse. Der er forholdsvis mange fra ikke EU/EØS-lande, der læser en kort videregående uddannelse. Dette skyldes formodentligt, at kortere uddannelsesophold er mere økonomisk overkommelige. Endelig er der en markant mindre andel af de studerende fra lande uden for Norden, der læser en mellemlang videregående uddannelse. Dette kan meget vel skyldes, at forholdsvis få mellemlange uddannelser udbydes på andet end dansk. 5 Figur 6: Fordeling af danske og internationale studerende på uddannelsesniveau ,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Kort vidergående Mellemlang videregående Bachelor Lang videregående Ph.d. Danske studerende Nordisk EU/EØS Ikke EU/EØS Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Når vi deler de studerende op på faglig hovedretning, er de internationale studerende generelt overrepræsenteret i forhold til danske studerende på samfundsvidenskabelige, teknisk videnskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser. 5 I et Bilag til Globaliseringsrådet fremgår det, at mens mere end 1500 fag og kurser samt 104 uddannelser på universitetsniveau i 2005 blev udbudt på engelsk, gjaldt det for 100 fag/kurser og 9 hele uddannelser på de mellemlange uddannelser. 11

12 Omvendt er der en markant lavere andel af de internationale studerende, der læser humaniora. Studerende fra Norden er markant overrepræsenterede på sundhedsuddannelserne, mens studerende fra andre EU/EØS-lande fordeler sig på alle andre uddannelses-områder end sundhedsvidenskab. Endeligt læser studerende fra ikke EU/EØS-lande primært teknisk videnskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Figur 7: Danske og internationale studerende delt op på hovedretning ,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Danske studerende Nordisk EU/EØS Ikke EU/EØS Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli De internationale studerendes studievalg afspejler temmelig godt de flaskehalsområder, vi har i Danmark. Mangel på bestemte uddannelsessområder kan aflæses af Positivlisten 6, der er udarbejdet på baggrund af de regionale arbejdsmarkedsbalancer. 6 Udlændinge, som har fået arbejde inden for et af de erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, har særligt let adgang til det danske arbejdsmarked. Disse erhverv er opført på Positivlisten. 12

13 Flaskehalsområderne ændrer sig selvfølgelig over tid 7. Flaskehalsområderne over tid er kondenseret i de indsatsområder, der er defineret i Udenrigsministeriets kampagne Offensiv kampagne for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Her er målgrupperne ingeniører, it-specialister, økonomer og sundhedspersonale. I figur 8 har vi set på udviklingen på områderne sundhedsvidenskab, teknisk videnskab og samfundsvidenskab. Det er det tætteste, materialet tillader os at komme på flaskehalsområderne. Der har været en kraftig stigning i antallet af internationale studerende de seneste 10 år på stort set alle flaskehalsområderne. Der har dog været tale om et absolut fald på mellemlange videregående uddannelser på sundhedsområdet, på det korte videregående tekniske område samt på ph.d.-området på samfundsvidenskab. Samlet set matcher de internationale studerendes uddannelsesvalg behovene på det danske arbejdsmarked ganske godt. Der er dog en diskrepans mellem udviklingen og behovet på de mellemlange sundhedsuddannelser, som fx sygeplejerske. 7 For en aktuel beskrivelse af mangelområder se Rekruttering på det danske arbejdsmarked 1. halvår 2009 AMS, juni

14 Figur 8: Udvikling i antal internationale studerende på mangelområder Rekruttering på det danske arbejdsmarked 1. halvår KVU MVU Bachelor/LVU Ph.d. Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli

15 ANDELE, DER BLIVER I DANMARK TO ÅR EFTER ENDT UDDANNELSE Vi vil i dette afsnit se på, hvor mange internationale studerende, der er i Danmark to år efter, at de har endt deres uddannelse, samt på hvilke forhold, der kendetegner de studerende, der er i Danmark to år efter endt uddannelse. Som det ses i tabel 1, er der 44,7 pct. af de internationale studerende, der begyndte deres uddannelse i 1997, og som afsluttede deres uddannelse i Danmark, der var i Danmark to år efter afslutningen af uddannelsen. Tabel 1: Status for den årgang af internationale studerende, der påbegyndte en videregående uddannelse i Danmark i 1997 % af årgang % af endt uddannelse i DK 1997 årgang 1944 Udrejst som studerende ,2 % Endt uddannelse i Danmark ,8 % 100,0 % Rejser umiddelbart efter endt uddannelse ,2 % 40,0 % Rejser inden for 2 år ,9 % 15,6 % I Danmark efter 2 år ,7 % 44,7 % Kilde: CEBR. Anmærkning.: Hvis udrejse er før den 1. oktober, anses de internationale studerende, som værende rejst som studerende. Når vi tager dem med, der kun tager en del af uddannelsen i Danmark eller rejste ud før den 1. oktober, hvor deres uddannelse blev registreret, er andelen, der er i Danmark to år efter afslutning på studiet, kun 39,7 pct. Det giver en kraftig indikation af, at afslutning af uddannelsen i Danmark fremmer sandsynligheden for, at de internationale studerende bliver i landet. Det understøttes af, at en afsluttet dansk uddannelse alt andet lige vil give nemmere adgang til det danske arbejdsmarked. Hvis vi vil have flere af de internationale studerende til at blive i Danmark efter endt uddannelse, bør der derfor satses på, at flere afslutter deres uddannelse i Danmark. Vi har ikke inden for denne undersøgelses rammer kunnet identificere, hvor mange af dem, der har taget en del af deres uddannelse i Danmark, der senere vender tilbage for at arbejde i Danmark. Meldinger fra CBS, Copenhagen Business School, tyder på, at de på kandidatuddannelserne får mange internationale studerende, der tidligere har været på kortere uddannelsesophold på universitetet. 8 8 CBS angiver i deres pressemeddelelse om rekordoptag på kandidatuddannelserne i 2009, at en stor del af ansøgerne selv har været udvekslingsstuderende på CBS eller kender nogle, der har. CBS, 1. juli

16 I det resterende af dette afsnit viser tallene status for de studerende efter endt uddannelse. Det vil sige, at der ikke er taget højde for, om den er afsluttet i Danmark. Når vi kigger på status efter endt uddannelse i Danmark, viser tallene i figur 9, at der de senere år har været en stigende tendens til, at internationale studerende udvandrer. Således var det kun 27 pct. af de internationale studerende, der endte deres uddannelse i Danmark i 2004, der var i landet to år efter. Figur 9: Tilbøjelighed til at i Danmark to år efter endt uddannelse delt op efter, hvilket år uddannelsen i Danmark er endt % 33% 34% 29% 32% 31% 30% 27% Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Som det fremgår af figur 10, er det særligt de nordiske studerende, der rejser ud af Danmark efter endt studie. Mens kun 23 pct. af de nordiske studerende er i Danmark to år efter endt uddannelse, gælder det for 39 pct. af de studerende fra ikke EU/EØS-lande og 36 pct. af de studerende fra EU/EØS-lande. 16

17 Figur 10: Andele i Danmark to år efter endt uddannelse internationale studerende Ikke EU/EØS EU/EØS Nordisk 23% 36% 39% Ikke arbejde under studier Arbejde under studier 25% 44% Ikke børn Børn 29% 39% Enlig Samboende Gift 24% 36% 45% år år 20% 36% Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Hvis målet er, at vi gennem det danske uddannelsessystem skal skabe kvalificeret arbejdskraft til det danske arbejdsmarked, bør der således satses på at rekruttere studerende fra lande uden for Norden. Her spiller det selvfølgelig også ind, at vi i høj grad udveksler uddannelsespladser med de andre nordiske lande. Såvel Sverige som Norge er blandt de fire lande, som flest danske studerende vælger at tage en hel uddannelse i. 9 Også tilknytningen til arbejdsmarkedet under uddannelsen for de studerende spiller en stor rolle for de internationale studerendes forbliven i Danmark. Således er der markant flere af dem, der har haft studiearbejde under uddannelsen i Danmark, der er i landet to år efter endt uddannelse. En undersøgelse fra Syddansk Universitet 10 viser, at rigtig mange internationale studerende gerne vil have studiearbejde i Danmark. For studerende fra Østeuropa og Asien er det oftest en økonomisk forudsætning for, at de kan fortsætte med at læse i Danmark. Rapporten peger på, at langt fra alle kan få et studen- 9 Mobilitetsstatistik, CIRIUS, august Matching, Internationale studerende med danske virksomheder, Gustav Kristensen, Syddansk Universitet, marts

18 terjob. 63,3 pct. af de internationale studerende angiver, at de er afhængige af et studenterjob, men kun 42,2 pct. har kunnet finde et. Fra og med 2009 bliver praktik obligatorisk for studerende på de korte videregående uddannelser. Det må forventes at forøge de internationale studerendes tilknytning til det danske arbejdsmarked. Men det vil samtidig udgøre en stor udfordring for de danske virksomheder at finde tilstrækkeligt med praktikpladser. Her viser undersøgelser, at særligt de internationale studerendes manglende danskkundskaber samt deres ofte manglende kendskab til det danske arbejdsmarked udgør en barriere. 11 Det er kommet frem i referencegruppen for denne undersøgelse, at flere kommuner giver afslag om støtte til danskuddannelse til virksomheder, der har ønsket at ansætte internationale studerende. 12 Problemet er, at danskuddannelsesloven kun giver ret til danskuddannelse de første tre år, efter en udenlandsk statsborger første gang har deltaget i danskundervisning. Internationale studerende, der har læst de første tre år af deres ophold i Danmark, har derfor som hovedregel ikke et lovkrav på at få tilbud om danskuddannelse. Demografiske forhold som alder og civilstand spiller også en rolle i forhold til om internationale studerende bliver i Danmark. Således er det de yngste, de ugifte og dem uden børn, der genudvandrer. Samlet set er vi med denne undersøgelse kommet lidt nærmere de faktorer, der kan få internationale studerende til at blive i Danmark efter endt uddannelse. Det vil være oplagt at integrere denne viden i en ny national handlingsplan for fastholdelse af internationale studerende samt bruge den i forhold til handlingsplanen for tiltrækning af internationale studerende. 13 Potentialet for at fastholde flere internationale studerende end i dag er til stede. Således peger flere undersøgelser på, at flertallet af de internationale studerende ønsker at forblive i Danmark efter ophørt studie Matching, Internationale studerende med danske virksomheder, Gustav Kristensen Syddansk Universitet, marts Efterspørgslen på internationale kompetencer og interessen for at etablere praktikophold i udlandet hvad siger de offentlige og private virksomheder, FBE, juni Birger Mortensen, KL. 13 National strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland, CIRIUS, august Fx Internationale studerende i din virksomhed kom godt i gang, FBE og CIRIUS,

19 STATUS FOR DE INTERNATIONALE STUDERENDE, DER BLIVER I DANMARK I dette afsnit vil vi se på, hvordan de internationale studerende, der bliver i Danmark, klarer sig. Hvad er deres beskæftigelsesgrad? Hvad tjener de? Hvilken position har de på arbejdsmarkedet? Inden for hvilke brancher arbejder de? Internationale studerende, der er i Danmark to år efter endt uddannelse, har en betydelig mindre beskæftigelsesgrad end danskere. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for den tidligere internationale studerende er på 62,6 pct. Figur 11: Beskæftigelsesandele for internationale studerende, der er i Danmark to år efter endt uddannelse ,1% 68,9% 65,1% 52,2% Nordisk EU/EØS Ikke EU/EØS Danskere Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Hovedparten af de tidligere internationale studerende, som er i Danmark, og som ikke har beskæftigelse, er der ingen oplysninger på, hvilket kunne tyde på, at de er underholdt af ægtefællen eller ikke længere opholder sig i Danmark. Kun ca. hver femte af dem, som er i Danmark, men ikke er registret som beskæftiget, er registret som ledig. Det betyder, at omkring 6 pct. af dem, der ifølge statistikken er i Danmark, er registrerede som ledige. Figur 11: Beskæftigelsesandele blandt internationale studerende, der er i Danmark to år efter endt studie Ikke arbejde under studier Arbejde under studier Ikke børn Børn 55% 58% 73% 75% Kvinde Mand 59% 66% år år 50% 67% Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli

20 Det er igen især de unge ugifte uden børn, der ikke har fået fodfæste på det danske arbejdsmarked. Hvis vi kigger på uddannelsesniveauer, er det især de tidligere internationale studerende fra de mellemlange uddannelser og ph.d.-uddannelserne, der har høje beskæftigelsesandele, mens de tidligere studerende fra korte og lange videregående uddannelser har lave beskæftigelsesandele. De tidligere internationale studerende, der har fået beskæftigelse i Danmark, har i vid udstrækning fået jobs på niveau med de danske studerende. De tidligere internationale studerende er underrepræsenteret blandt lønmodtagere på mellemste niveau, men samlet set overrepræsenteret blandt lønmodtagere på højeste niveau. Det afspejler, at der ikke er mange internationale studerende på de mellemlange uddannelser, mens der er en større andel af de internationale studerende, der læser en lang videregående uddannelse. Tidligere internationale studerende fra ikke EU/EØS-lande er overrepræsenterede blandt lønmodtagere med ubestemt niveau. Det er ikke så overraskende, da 19,2 pct. af de internationale studerende, der er i Danmark to år efter endt uddannelse, aldrig får færdiggjort deres videregående uddannelse. Det samme tal for danske studerende er 15,5 pct. Figur 12: Opdeling af de internationale studerende, der arbejder i Danmark, samt for danskere med en videregående uddannelse efter arbejdsstilling, ,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Lønmodtager Ubestemt Lønmodtager laveste niveau Lønmodtager mellemste niveau Lønmodtager højeste niveau Ledelse Selvstændig Nordisk EU/EØS Ikke EU/EØS Danskere Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Når vi kigger på de ti brancher, hvor de tidligere internationale studerende er overrepræsenterede i forhold til danske studerende fra videregående uddannelser, er der to forholdsvis lavteknologiske områder placeret højt på listen, nemlig rengøring og taxikørsel (hjælpevirksomhed til transport). 20

21 Top ti liste over, hvor tidligere internationale studerende er overrepræsenterede i forhold til danskere 1. Rengøringsvirksomhed 2. Forskning og udvikling 3. Hjælpevirksomhed til transport 4. Videregående uddannelsesinstitutioner 5. It-service 6. Fremstilling af medicinsk udstyr og ure 7. Engroshandel med maskiner og udstyr 8. Detailhandel med beklædning og fodtøj 9. Anden forretningsservice 10.Hospitaler Den gennemsnitlige lønindtægt blandt de tidligere internationale studerende, der har fundet job i Danmark, er helt på højde med den lønindtægt, den tilsvarende gruppe tidligere danske studerende opnår. Faktisk ligger den gennemsnitlige lønindtægt for tidligere studerende fra EU/EØS og fra ikke EU/EØS-lande gennemsnitlig 5-8 pct. over den gennemsnitlige lønindtægt for den tilsvarende danske gruppe. Figur 13: Gennemsnitsløn for beskæftigede opdelt på internationale studerende og danskere, 2007 kr kr kr kr Nordisk EU/EØS Ikke EU/EØS Danskere Kilde: Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, CEBR for FBE, juli Samlet set kan vi konkludere, at beskæftigelsesandelen for de tidligere internationale studerende, der er i Danmark to år efter endt uddannelse, er betydeligt lavere end for den tilsvarende danske gruppe. De tidligere internationale studerende, der opnår ansættelse, får det på niveau med tilsvarende danskere endda lidt over samt har en højere gennemsnitlig indtægt end danskerne. Der er op mod en femtedel af både de tidligere danske og internationale studerende, der får arbejde på ubestemt eller på laveste lønmodtagerniveau, men der er også godt 15 pct. i begge grupper, der aldrig fuldfører deres uddannelse. 21

22 ANBEFALINGER Nedenstående anbefalinger er udarbejdet af FBE efter input fra referencegruppen. FBEs anbefalinger er rettet mod forskellige administrative og politiske aktører samt virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 1. Der bør udarbejdes en national strategi for, hvordan vi bedre kan fastholde internationale studerende på det danske arbejdsmarked Stadig flere internationale studerende rejser hjem efter endt uddannelse i Danmark. De studerende, der bliver her, opnår beskæftigelse på niveau med den tilsvarende danske gruppe. Dette sker til en højere gennemsnitsløn end den tilsvarende danske gruppe, hvilket indikerer, at de skaber værdi for danske virksomheder. Denne rapport viser, at følgende forhold bør indarbejdes i en sådan strategi: Oprindelsesland. Flere fra ikke EU/EØS-lande end fra de nordiske lande bliver. Mulighed for arbejde ved siden studierne. Flere med studiearbejde bliver. Fokus på afslutning af uddannelse i Danmark. Flere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, bliver. Demografiske forhold. Flere over 25 år med familie bliver. Særlige mangelområder. Der er særlige udfordringer med at tiltrække og fastholde internationale studerende i nogle brancher, f.eks. sundhedsområdet. En national strategi for fastholdelse bør sammentænkes med en ny modtagelseslov for udlændinge. Vi har i dag en integrationslov, der ikke tager højde for, at hovedparten af dem, der kommer til Danmark i dag, kommer for at arbejde eller studere. Integrationsloven er således indrettet efter de kun 10 pct., der i dag kommer som flygtninge eller familiesammenførte. 2. Beskæftigelsessystemet skal have øget fokus på de internationale studerende som en arbejdskraftreserve Godt 70 pct. af de internationale studerende rejser hjem efter endt uddannelse, selv om op mod 70 pct. af de internationale studerende gerne ville blive her. En af de store barrierer for større fastholdelse er mangel på kontakt mellem internationale studerende og danske virksomheder I forlængelse af regeringens Jobplan i 2008 blev der etableret tre Workindenmark-centre, som har som mål at øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark gennem international rekruttering. 22

23 Et særligt fokusområde for Workindenmark-centrene er de internationale studerende, idet der her er tale om et arbejdsudbud, som befinder sig i Danmark, og som har erhvervet de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Der skal satses mere på synliggørelse af de internationale studerende over for virksomhederne, og der skal etableres en let adgang for virksomhederne til at komme i kontakt med de internationale studerende. Ikke kun når de har færdiggjort deres uddannelse, men også under studieforløbet i form af synliggørelse af muligheder for studiejob. Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside bør indeholde et særligt segment for internationale studerende. Her skal bl.a. kunne lægges CV er fra internationale studerende og studiejobs fra virksomhederne. Derudover kan Workindenmark-centrene i samarbejde med de enkelte uddannelsesinstitutioner arbejde mere intensivt med kobling mellem kandidat og virksomhed samt indgå samarbejder om jobsøgningskurser og oplæg/kurser om dansk arbejdspladskultur. 3. Mulighed for at arbejde flere timer ved siden af studierne for studerende fra ikke EU/EØS-lande Mange studerende fra Norden og EU/EØS-lande arbejder i dag op til 20 timer om ugen ved siden af studierne. Det stiller de studerende fra ikke EU/EØS-lande dårligere, da de ifølge reglerne højest må arbejde 15 timer. Da arbejde ved siden af studierne er en forudsætning for mange studerende fra ikke-eu/eøs-lande foreslår vi, at de skal have lov til at arbejde lige så meget som deres medstuderende, nemlig 20 timer om ugen. 4. Flere stipendier til studerende fra ikke EU/EØS-lande. Studerende fra ikke EU/EØS-lande har den største tendens til at blive i Danmark. Samtidig er de den eneste gruppe, der selv skal betale for deres uddannelse. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt. EU-retten skal ændres, hvis vi skal indføre betaling for studerende fra EU/EØSlande. I stedet foreslår vi derfor, at der gives flere stipendier til studerende fra ikke EU/EØS-lande. Stipendierne bør primært rette sig mod færdiggørelse af uddannelse i Danmark. Det bør nærmere afklares, hvordan stipendierne skal udmøntes enten som stipendier givet i samarbejde med virksomheder eller ved, at de studerende, der bliver i Danmark efter endt uddannelse, gradvis får tilbagebetalt de uddannel- 23

24 sesgebyrer, de har erlagt. En kandidatgrad erhvervet over to år kan f.eks. kobles til en 60 pct. tilbagebetaling over tre år og 100 pct. over fem år. 5. Strategi på de enkelte uddannelsesinstitutioner for, hvilke internationale studerende man ønsker at tiltrække og fastholde Der bør skabes en sammenhæng mellem en national strategi for rekruttering og fastholdelse af internationale studerende og strategierne på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutionerne spiller en central rolle som facilitatorer for samarbejdet mellem internationale studerende og danske virksomheder. Det opsøgende arbejde over for virksomhederne bør have fortsat stor prioritering, og virksomhederne bør inddrages i udarbejdelse af strategien. Behovet for at inddrage virksomhederne i udformningen af strategien bliver aktualiseret af de nye krav om obligatorisk praktik på erhvervsakademiuddannelserne (KVU). Uddannelsesinstitutionerne tvinges i højere grad end hidtil til at sammenholde deres strategi med behovet for arbejdskraft i virksomhederne. I forbindelse med institutionsstrategien bør særligt professionshøjskolerne overveje, om de har et tilstrækkeligt udbud af engelsksprogede uddannelser. Det bør også overvejes, hvorledes uddannelsesinstitutionernes satellitter i udlandet, fx Niels Brocks uddannelser i Kina og det kommende universitetscenter i Beijing, kan bruges til at rekruttere arbejdskraft og studerende til Danmark. For at fastholde de internationale studerende efter endt uddannelse bør der gøres en særlig indsats for at inddrage internationale studerende i studiemiljøet under uddannelsen. 24

25 6. Virksomheder bør være mere åbne for internationale studerende Internationale studerende, der har haft studiearbejde under deres studier i Danmark, har langt større sandsynlighed for at blive i Danmark efter endt uddannelse. Vi vil derfor opfordre de danske virksomheder til i videst muligt omfang at få kontakt med internationale studerende enten gennem studiejob eller gennem praktik. Virksomhederne bør være opmærksomme på, at internationale studerende kan: Løse opgaver, der har med fremmedsprog eller udenlandske markeder at gøre Være brobygger til udenlandske markeder Tilføre virksomheden åbenhed og forståelse for andre kulturer Bringe internationalisering ind i virksomheden 7. Danskuddannelsesloven gøres mere fleksibel Som omtalt i rapporten oplever flere kommuner at måtte give afslag på danskuddannelse til tidligere internationale studerende, der har fundet arbejde i en dansk virksomhed. Dette skyldes, at der i danskuddannelsesloven er en begrænsning om, at udlændinge kun har et retskrav på danskuddannelse de første tre år efter de første gang har deltaget i eller kunnet deltage i danskuddannelse. Internationale studerende, der læser på uddannelser udbudt på engelsk, har ofte ikke et incitament til at lære dansk på mere end et turistniveau, før de skal begå sig på en dansk arbejdsplads. Problemet med en eventuel betaling af danskundervisning fra virksomhederne er særligt stort for mindre virksomheder, der ofte ikke har de efteruddannelsesbudgetter, som større virksomheder har. 8. Flere undersøgelser Vi er med denne undersøgelse kommet et spadestik dybere i forhold til at forstå, hvad der sker med de internationale studerende, der kommer til Danmark. Vi har dermed skabt grobund for, at de politiske tiltag på området kan blive mere evidensbaserede. Der mangler dog stadig meget viden på dette vigtige og voksende område. Det vil efter vores mening være nyttigt for vores politikformulering på området, hvis vi fik større viden om, hvordan det går de studerende, der forlader Danmark efter endt uddannelse. 25

26 Hvor mange kommer senere tilbage for at læse eller arbejde? Hvor mange arbejder i danske virksomheder i udlandet? Hvordan får danske virksomheder og danske studerende netværksmæssige fordele af internationale studerende, som er rejst hjem? 26

27 LITTERATURLISTE Rapporten er udarbejdet på baggrund af: CEBR, Centre for Economic and Business Research, Analyse af internationale studerendes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse i Danmark, august 2008 Anden litteratur, der er inddraget i forhold til sammenfatningen: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Rekruttering på det danske arbejdsmarked, 1. halvår 2009, juni 2009 CIRIUS, National strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland, august 2007 CIRIUS, Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2006/2007, august 2008 CIRIUS, Internationale studerendes efterfølgende beskæftigelse i Danmark, november 2008 Copenhagen Business School, Pressemeddelelse: Internationale studerende vil læse på CBS, 1. juli 2009 De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 2007 FBE, Forum for Business Education, Denmark Unlimited Slip internationaliseringen løs, april 2008 FBE, Forum for Business Education, Efterspørgslen på internationale kompetencer og interessen for at etablere praktikophold i udlandet hvad siger de offentlige og private virksomheder, august 2009 FBE og CIRIUS, Internationale studerende i din virksomhed kom godt i gang, 2008 Sekretariatet for Ministerudvalget, De videregående uddannelsesinstitutioners udbud af uddannelser og fag på engelsk, bilag til Globaliseringsrådets arbejde, november 2005 Syddansk Universitet, Matching, Internationale studerende med danske virksomheder, Gustav Kristensen, marts

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse

Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse Centre for Economic and Business Research ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse Analyserapport September Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Oktober 213 Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Sofie Bødker Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Samfundsøkonomisk

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Faktaark: Indholdsfortegnelse

Faktaark: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt Sekretariatet Bilag: Udenlandske studerende på danske uddannelser Den 6. juni 2012 Dok.nr. bba/sel Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle område 2000 2001

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse Oktober 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Uddannelsesudvalget. UDU alm. del - Svar på Spørgsmål 94 Offentligt. Uddannelsesudvalget. Folketinget Christiansborg 1240 København K

Uddannelsesudvalget. UDU alm. del - Svar på Spørgsmål 94 Offentligt. Uddannelsesudvalget. Folketinget Christiansborg 1240 København K Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Svar på Spørgsmål 94 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Uddannelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i fem

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Udenlandske eksperter i Danmark

Udenlandske eksperter i Danmark Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016 Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Status ultimo oktober 2016 Igangsatte initiativer i forhold til den indgåede partnerskabsaftale Med afsæt

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var der 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet har gennemført en sygeplejerskeuddannelse.

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere