Skabelsen af den danske. liberale drikkestil*

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skabelsen af den danske. liberale drikkestil*"

Transkript

1 SIDSEL ERIKSEN Skabelsen af den danske liberale drikkestil* 'There is a liberal attitude toward alcohol consumption in Denmark and the country experiences few problems with alcohol abuse. The national drinking pattern is one of frequent but temperate consumption of alcoholic beverages mostly beer. The majority of consumption takes place in the home; initial drinking by adolescents is usually done in the presence of adults; and there is little increase in the rhythm of drinking on weekends or holidays. Alcoholic beverages including distilled spirits are sold in virtuaily all retail food outlets. There has been little variation in these patterns for years.. : 1 Den danske bevidste drikkestil Som det er illustreret i citatet fra 'The Encyclopedia of Alcoholism' er Danmark kendt som et 'vådt' og liberalt samfund i forhold til alkoholen men samtidig er det et samfund med få alkoholproblemer og hvor det tilmed har vist sig muligt at kontrollere alkoholforbruget uden restriktioner. Modsat har for eksempel Sverige og de andre nordiske lande stadig ifølge encyclopædien langt større alkoholproblemer mest i forbindelse med et stort forbrug af stærke drikke - i weekenderne. I det øvrige Norden er man da også meget mere optaget af problemerne knyttet til alkoholforbruget. Frem for alt fører vore nordiske brødre en meget restriktiv alkoholpolitik karakteriseret ved alkoholmonopoler de lægger stor vægt på alkoholistbehandling og på alkoholforskning. De skitserede forskelle i alkoholpolitik i holdninger til alkoholen og i alkoholproblemernes størrelse synes paradoksale fordi de andre nordboere drikker meget mindre end danskerne. I 1984 var det gennemsnitlige årlige alkoholforbrug pr. person 3.3 liter 100 % alkohol på Island 3.9 i Norge 4.9 i Sverige 6.5 i Finland og 9.9 i Danmark. På grund af det lavere alkoholforbrug og den restriktive alkoholpolitik er de andre nordiske lande ofte kaldt 'tørre' alkoholkulturer. 2 Danmark er blevet et interessant eksempel på hvordan frihed og behagelighed i forhold til alkoholen kan forenes uden ubehagelige begrænsninger og problemer. Spørgsmålene om 'hvordan man kan administrere en liberal alkoholpolitik' og 'om det er nødvendigt at påføre en befolkning restriktioner med alle de komplikationer det medfører hvis folk alligevel bedre kan styre det selv' har gjort Danmark interessant i den internationale alkoholforskning. 3 For hvorfor fremtvinge en 'tør' og kedelig alkoholkultur når en 'våd: behagelig og ikke-problematisk alkoholkultur er mulig? Også i dansk alkoholforskning har man taget udgangspunkt i danskernes særlige drikkekultur * Teksten er skrevet til Kettil Bruun Society Conference i Toronto i juni Nordisk Alkoholtidskrift Vol :1-3-

2 Øllet udtrykker i en dansk kontekst noget fredeligt frit folkeligt og fornøjeligt. (ni.: Svikmøllen 77. årg af Flemming Aabech) i projektet om 'Danskernes alkoholforbrugerbevidsthed'. I en dansk kontekst er begrebet 'bevidsthed' tvetydigt. Mentalitetshistorisk står begrebet for hvprdan folk i deres bevidsthed opfatter alkoholen i almindelighed men - næppe utilsigtet - kan det også hentyde til en opfattelse at at danskerne skulle være 'mere bevidste' i deres alkoholforbrug. 4 Nu kan man naturligvis ikke udelukke at danskerne faktisk er mere bevidste i alkoholforbruget - eller i alt fald at følelsen af denne særlige bevidsthed er med til at forhindre danskerne i at skeje ud. Et eksempel er udviklingen af stereotypen 'roligan' der står for en stille venlig og fuldstændig uskadelig 'drikkende dansker' som nyder livet med sit danske flag og øl ved fodboldkampe. Der kan ikke være tvivl om at stereotypen om den glade og fredelige danske øldrikkende 'roligan' får danskerne til at opføre sig bedre for at opfylde stereotypen og dermed (be)vise at han er 'en rigtig dansker'. Der kan heller ikke være tvivl om at det særlige danske drikke mønster med den mådelige men hyppige alkoholindtagelse blandt almindelige mennesker skaber færre akutte alkoholkriser forårsaget af beruselse f.eks. i weekenderne. Og den ikke-fordømmende holdning til alkoholen gør utvivlsomt sit til at danskerne ikke tager afstand fra dem der drikker og det gør vel i hvert fald de sociale problemer forårsaget af alkoholen mindre. Vi kan dog ikke komme uden om dehaktum at begrebet om danskernes særlige alkoholforbrugerbevidsthed er ansvarlig for ikke alene den danske liberale alkoholpolitik men også for det deraf følgende højere alkoholforbrug og for de dertil hørende alkoholproblemer. 5 Som vist af bl.a. Thorkil Thorsen er der i Danmark i et langtidsperspektiv en åbenlys sammenhæng mellem alkoholrelaterede sygdomme og det totale alkoholforbrug. 6 Og mon ikke også den liberale danske drikkestil tillader at den enkeltes alkoholforbrug blot får lov til at vokse indtil det ikke mere Nordisk Alkoholtidskrift Vol :1-4-

3 Figur l. Alkoholforbruget målt i 100% alkohol per capita i de nordiske lande i 1979 Figur 2. Alkoholforbruget 100% alkohol per capita Danmark liter O -.. "- / \ / \ -. \. \. \ I.. ' ~ " '... '... ~ --~-/../ -< Øl Danmark Norge Sverige Finland Island Øl Vin Spiritus Vin Spiritus stærkt øl vin spiritus Undergæret bajersk øl er fredeligt og folkeligt og i hvert fald den fysiske effekt ikke kan ignoreres længere. Da har forbruget nået et stade hvor den enkeltes problemer også er blevet vanskeligere at løse. For det videre studie i den særlige danske alkoholkultur skal jeg kort opstille to betragtninger: - Hvis der er noget om begrebet 'danskernes forbrugerbevidsthed' hvis danskerne virkelig er på en gang både mere tolerante og mere ansvarlige i den måde de drikker på og hvis deres drikkevaner derfor skaber færre problemer da må vi spørge: Hvorfor udviklede netop Danmark af de nordiske lande sådan en attraktiv alkoholkultur? - Hvis begrebet om 'danskernes forbrugerbevidsthed' derimod blot reflekterer en situation hvor alkoholdiskursen eller måden man taler om alkohol på ikke modsvarer alkoholforbrugets hårde kendsgerninger eller måske tilmed er med til at sløre dem må vi stille et andet spørgsmål: Hvorfra kommer begrebet om danskernes forbrugerbevidsthed i forhold til alkoholen? Hvordan kan sådan en illusion udvikle sig? For at besvare disse spørgsmål må vi prøve at undersøgene hvordan og hvornår det danske drikkemønster begyndte at skille sig ud fra de andre nordiske landes og mere interessant hvordan og hvornår begrebet om den særlige danske drikkestil blev introduceret. Noget kunne tyde på at den danske liberale men bevidste alkoholkultur hænger sammen med en dansk øldrikketradition. Et højere ølforbrug tegner sig faktisk for hele forskellen i alkoholforbruget i Danmark og det øvrige Norden (fig. 1). Ser vi nærmere på alkoholstatistikken er øllet dog et forholdsvis nyt fænomen (se fig.2). De første statistikker fra det 19. århundrede over alkoholforbruget målt i 100% alkohol pr. person pr. år viser utvetydigt at den foretrukne berusende drik i Danmark såvel som i de andre nordiske lande var brændevinen 7 og at brændevinsforbruget spillede en afgørende rolle som danskernes foretrukne berusningsmiddel helt frem til 1917 hvor den store brændevinsbeskatning i 1917 med et omlagde danskernes drikkevaner væk fra brændevinen. Eksemplet er interessant fordi forskningen hævder at 1917-beskatningen egentlig var tilfældig forårsaget af knaphed på korn under den første verdenskrig og et behov for øgede skatteindtægter. 8 Ved første øjekast synes forklaringen sandsynlig. Brændevinsforbruget faldt dramatisk efter uden brug af restriktioner og forbudslovgivning som i det øvrige Norden og ganske langsomt blev øllet danskernes foretrukne berusningsmiddel. Men det lyder nu underligt at forandringerne i Nordisk Alkoholtidskrift Vol. IO 1993:1-5-

4 det danske drikkemønster kan forklares udelukkende ved denne høje brændevinsbeskatning. Kultur forandres ikke bare fra den ene dag til den anden. Vi må spørge hvorfor beskatningen overhovedet var mulig? Og hvorfor netop en beskatning af brændevin og ikke øllet som bestemt også brugte korn i produktionsprocessen? Hvis årsagen alene var knaphed på korn måtte man vel forvente en tilsvarende beskatning af øl og den havde været ret konstant siden Og hvis brændevinsskatten var pålagt af økonomiske grunde var udbyttet nok skuffende forbrugsnedgangen taget i betragtning. 9 Men hvad ved vi i virkeligheden om den danske ølkultur før 1917? Ifølge god dansk tradition har danskerne altid drukket en masse og langt tilbage i Danmarkshistorien har vi haft en levende øldrikkende krokultur som en vigtig og naturlig del af det at være dansk. Øl var ligefrem en naturlig del af det traditionelle danske måltid. 10 Noget kunne dog tyde på at dette er en sandhed med modifikationer. Enten er historien - eller alkoholstatistikken - fejlagtig. Det er vanskeligt at måle størrelsen og styrken af ølforbruget før ølskatten i Alligevel kan man ikke være tvivl om at baggrunden for at indføre ølskatten var at en ny type øl - den stærkere undergærede bajerske øl - blev introduceret i Danmark i anden halvdel af det 19. århundrede. 11 Traditionelt dansk øldrikkeri var baseret på de svage overgærede ølsorter som ikke tynger alkoholstatistikken. Ganske vidst konkluderer Kristof Glamann i sin bog om 'Bryggeriets historie i Danmark' at de gamle overgærede ølsorter ikke altid var det svage hvidtøl: Overgæret øl kunne nå en relativ høj alkoholstyrke. 12 Men dette er ikke ensbetydende med at det var de stærke overgærede ølsorter der stod på danskernes daglige spisebord. Og i samtiden skelnede man da også klart mellem 'det nye øl' og de gamle svage hvidtølssorter. 13 Øllet var blevet introduceret af brygger J.c. Jacobsen på GI. Carlsberg i 1847 og de københavnske bryggeriers produktions statistikker er et vidnesbyrd om at øllet snart blev populært for både sin kvalitet - og sin styrke. Carl Jacobsen var først fremme og bryggeriet Carlsberg opretholdt en førende stilling på ølmarkedet skarpt fulgt af sønnen Carl Jacobsen på Ny Carlsberg og Tuborgbryggeriet. 14 Det bajerske øls udbredelse kulminerede umiddelbart før den første ølskat i 1892 hvor forbruget af det undergærede øl nåede alarmerende højder. 1S Øllet var synligt overalt. Det nye øl erstattede ganske enkelt de svagere undergærede ølsorter og blev endog en del af den daglige drik i byernes arbejderklasse. I 1879 blev det tilmed en del af arbejdernes gratis fortæring på arbejdspladserne. 16 Den danske statistiker Marcus Rubin viste i 1884 hvordan arbejderne i København var blevet afhængige af det undergærede øl. Han fæstede sig særligt ved ølprisen. Selv hvis arbejderne var tilfredse med tre potter undergæret øl og aldrig drak brændevin var det stadig dyrere end en hel pot brændevin og en flaske svagt øl drukket sammen 'som i gamle dage'. Det dyre undergærede øl gjorde det efter Marcus Rubins mening meget lettere at drikke sig ikke bare beruset men også fattig. 17 Og i 1893 konstaterede afholdsbevægelsen at mange som tidligere aldrig havde smagt alkohol mens den var tilgængelig i 'brændevinsformen' nu med øllet havde vænnet sig til at drikke berusende drikke til daglig. Afholdsfolkene tilføjede dog undrende: 'Måske skaber øl ikke store drankere men det har gjort alkoholnydelsen til en meget mere udbredt vane end brændevins drikkeriet: 18 Afholdsbevægelsen påpegede dermed klart at det nye ølprodukt var med til at øge og udbrede ølkonsumptionen og at det derfor nødvendiggjorde en massivafholdsindsats. Brygger Jacobsens afholdsprojekt Som den førende brygger af bajersk øl fulgte J.c. Jacobsen nøje virkningen af det nye øl skønt det han så dog ingenlunde fik ham til at stoppe produktionen. Så tidligt som i 1884 holdt han et ideologisk videnskabeligt foredrag om øllet i Videnskabernes Selskab og her argumenterede han for at hans øl ikke kunne forårsage alkoholisme: Det er fremdeles en Kjendsgjerrring at det baierske Øl selv hvor det drikkes i Overmaal som i Baiern ikke er berusende thi man ser der saa godt som aldrig berusede Folk paa Gaden og Drankersygdomme ere ligeledes saa godt som ukjendte. Dette synes at være et tilstrækkeligt Bevis paa det aldeles ugrundede i den Frygt som jævnlig høres for at baiersk Øl ogsaa skal fremkalde Alkoholisrnus. Man synes at glemme den fra Medicinen vel bekjendte Erfaring at en Drik der virker som en Gift naar den nydes koncentreret er aldeles uskadelig om den end nydes i større Mængde naar den indtages Nordisk AlkoholtidskriFt Vol. IO 1993:1-6-

5 i tilstrækkelig fortyndet Tilstand. Spørgsmaalet er altsaa om Alkoholen er tilstrækkelig fortyndet i det baierske øl og derpaa giver baierns Erfaring det Svar at den sædvanlige Styrke af c. 4 pct. i det baierske Øl ikke fremkalder Alkoholisrnus [henvisning tillægekongres]. Naar nogle imidlertid er af den Mening at det baierske Øl dog er mere spirituøst end nødvendigt og at det vilde være ønskeligt at det blev brygget lettere bør det bemærkes at de af den østerrigske "Forening mod Drukkenskab" offentliggjorte statistiske Oplysninger have paavist det fejlagtige i denne Mening. Disse Oplysninger have nemlig godtgjort at Nydelsen af Brændevin som var aftagen i de østerrigske Lande efter at det baierske Lagerøl var bleven den almindelige Drik atter er tiltagen i de senere Aar efter at den ubemidlede Klasse har maattet tage til Takke med det billigere og lettere "Abzugbier" (som knap indeholder 3 pct. Alkohol) fordi den forhøjede Ølskat fordyrede Øllet saa meget at mange ikke havde Raad til at nyde det gode "Lagerøl". Det var med andre ord Jacobsens ide at øllet helt skulle udkonkurrere den langt stærkere - og farligere brændevin. Blev øllet for dyrt som f.eks. gennem den påtænkte ølskat ville denne øllets gunstige funktion helt forsvinde. Det bajerske øl havde efter Jacobsens mening fundet nøjagtig den rette alkoholprocent. Stærkt og billigt nok til at være en værdig konkurrent til brændevinen og svagt nok til at være sundere end brændevinen: Den Kjendsgjerning bestyrker den Overbevisning at man ved Produktion af Lagerøl har truffet det rette Forhold af Alkohol i det mindste for den arbejdende Klasse idet baierns Exempel viser at dets Gehalt af 4 pct. Alkohol ikke er for stor og østerrigs Erfaring viser at denne Gehalt ikke kan være mindre naar Øllet skal opfylde sin vigtige Mission at fortrænge Brændevinsdrikken. For at dette skal opnaas maa det baierske Øl imidlertid leveres saa billigt at det kan blive den daglige Drik for alle og det er i den Henseende en glædelig Erfaring man har gjort hos os at den billige Pris hvortil dette Øl i de seneste Aar som Følge af Konkurrencen leveres her i Danmark i høj Grad har forøget Forbruget heraf i S æ r d e l e s h e d p a a L a n - d e t hvor det tidligere var alt for indskrænket til at kunne modarbejde Brændevinen. Naar De nu kaste et Tilbageblik paa Ølbrygningens Standpunkt for 50 Aar siden og sammenligne dette med det Trin hvorpaa denne Industri nu staar ville De vist nok finde at Fremskridtet er overordentlig betydeligt i alle Retninger. De kunde imidlertid tillige have set at ethvert større Fremskridt har været Frugten af ny Opdagelser paa Naturvidenskabernes Område navnlig paa Kemiens Fysiologiens og Fysikkens og at det saaledes er d i s s e V i d e n s k a b e r s U d v i k - l i n g i vore Dage som man har at takke for Brygnings-Industriens store Fremskridt. 19 Bryggeindustriens største udfordring var at frelse danskerne fra brændevinen. For brygger Jacobsens afholdsprojekt var det derfor vigtigt at producere en både god og billig øl til det danske folk! Det er absolut muligt at forklare faldet i brændevinsforbruget efter 1880 som et resultat af det nye undergærede øls succes. Målt i 100% alkohol modsvarer et fald i brændevinskurven en stigning i ølkurven. Da der var tale om at beskatte øllet i 1891 måtte bryggerne for enhver pris søge at undgå dette. De kastede sig ivrigt ud i debatten og talte for øllet frem for brændevinen.2o Bryggernes argumenter forhindrede dog ikke indførelsen af en beskatning af øllet - dog kun øl over 2 1/4 % alkoholprocent d.v.s. de overgærede gamle hvidtølssorter gik fri mens de nye - og mente man farligere - bajerskølsorter måtte bøde. Forsøgene på at markedsføre øllet som et sundt erstatningsprodukt for brændevinen blev modtaget med ekstrem mistro i afholdskredse. 21 Allerede i 1884 fastholdt afholdsfolkene at det undergærede øl ikke bare var en erstatning for men også et supplement til brændevinen. Og så var afholdsfolkene absolut ikke uvidende om de kommercielle interesser der lå bag Jacobsens afholdsinteresse. 22 'Lur 0lbryggeren! Han ved hvordan Madposen skal skjæres. Bare han kunde faa Folk indbildt at Bajerskøl var sundt og nærende... saa gik det ve1'23 Ifølge afholdsbevægelsen var brygger Jacobsens projekt dybt problematisk fordi han fik folk til at tro - eller i alt fald havde let ved at få sine kunder med på sine gode intentioner. De udvalgte derfor Jacobsen og Carlsberg som yndlings offer i kampen mod alkoholen. Afholdsbladene opfordrede gang på gang til at bekæmpe bryggerens livsværk men helt uden beundring for ham var de dog ikke. Blot ville de have foretrukket om Jacobsen havde brugt sin begavelse og bemærkelsesværdige handlekraft på mere samfundsnyttige foretagender. 24 Afholdsbevægelsen og Jacobsen var nemlig relaterede på mere end en måde. Begge var skabt ud af den samme moderniseringsproces i opbygningen af det nye massesamfund. Og begge troede på videnskabens fremskridt og betydningen af det enkelte menneskes eget initiativ og virkekraft. Brygger J.c. Jacobsen var asketisk i sit eget liv og han byggede sin fremgang på egen indsats og opofrelse for sagen og frugten af indsatsen skulle være til glæde ikke alene for ham selv men for hele landet. Jacobsens 'forbedring' af danskernes drikkevaner - og danskerne - var kun mulig på grund af hans nye og gode videnskabelige opda- Nordisk Alkoholtidskrift Vol :1-7-

6 gelser. Tilmed var han politisk liberal og patriot og dedicerede sit øl til det Kgl. danske Hof. Jacobsen og Carlsberg brugte også de samme begreber. Han kombinerede begreber som 'folke( 'danskhed: 'kultur: 'dannelse: 'frihed' og 'demokrati' ind i sit eget afholdsprojekt. Disse begreber havde Jacobsen - ligesom afholdsfolkene - lånt fra grundtvigsk-folkelige kredse i samfundet som netop omkring århundredskiftet havde et halvmonopol på at definere dansk kultur. Ved at bruge disse begreber gjorde Jacobsen sit ølprojekt til en del af danskernes store projekt om at skabe et godt samfund. Da Jacobsen døde i 1887 testamenterede han bryggeriet til ære for det danske folk til Carlsbergfondet til fremme af kunst litteratur og videnskab. Gennem øldrikkeriet blev danskerne gjort til støtter af kultur og videnskab. 25 Og den danske bondebevægelse fulgte bryggerne. Under folketingsdebatten om ølskatten i 1889/90 benyttede de begreber om frihed og demokrati som argumenter mod ølskatten. Sådan en skat ville blive en ny byrde pålagt de frie og demokratiske bønder af landets konservative godsejerregime. De ville betragte det som en politisk provokation hvis det konservative regime ville bruge sine i samtiden velkendte 'blå gendarmer' ikke blot til at undertrykke bønderne politisk men også til at undertrykke deres drikkevaner. 26 Afholdsbevægelsen søgte strategisk at imødegå bøndernes argumenter. Ifølge afholdsfolkene var alkoholen en byrde der var pålagt folket af borgerskabet for at undertrykke deres demokratiske opposition. 27 Hvis bønderne skulle være virkelig frie skulle de droppe det nye øl: Vi venstrefolk må være ædru når vi drikker øl. Der er andre bryggerier i landet end Carlsberg. og der er svagere ølsorter end de alkoholiske. Vi ruinerer ingen ved at berøve vor modstander vor støtte. Vi vil blot holde W' med at bidrage til vor egen ruin... Ikke mere Carlsberg!2 Det lykkedes som bekendt ikke for koalitionen af bryggere og bønder at forhindre 1892-skatten men et fundament var lagt for senere succes. CARLS- ~ BERG- FONDeT. JESU5KIRK/:.N RLSBERGS OVERSKUD TI LFALDER IION[~ Provokerende var ikke mindst Carlsbergfondets engagement i opførelsen af museer og kirker. Kladde til en plakat ca det til en attraktiv drik og sætte bryggeindustrien på linie med danskernes andre store bedrifter. Vi møder eksempelvis nogle ret bramfri formuleringer om Carlsbergbryggeriernes selvforståelse og strategi i en mindepjece fra 1913 over brygger Carl Jacobsen Carlsberg og forfattet af danskamerikaneren Max Henius: I... intend to show you that there is good reason for being proud of that country and its achievements in the brewing trade in art in science and in the promotion of temperance. Bemærkelsesværdigt er det at bryggeindustriens fremskridt blev sidestillet med samtidens afholdsinteresser. Men dertil illustrerede Henius hvordan Danmark altid havde været et liberalt øl drikkeland: Øllets image Gennem et målrettet arbejde og med forståelse i befolkningen formåede bryggeindustrien med Carlsberg i spidsen at afproletarisere øllet gøre You know that according to the latest theories the cradle of the great Teutonic race embracing today most of the great nations of the world Germany Austria England and the United States with the Scandinavian countries the Netherlands and Switzerland thrown in and a liberal sprinkling elsewhere stood along the shores of the Baltic and German oceans that Nordisk Alkoholtidskrift Vol. IO 1993: I -8-

7 is in what is today Denmark and adjoining coasts and since beer was the favourite drink when this race first appeared in history - and the myths and legends carry its use beyond the limits of history - perhaps beer also originated in the same regions. Øllet var efter Henius' mening en del af det at være dansk mens brændevinen var noget nyt og udansk. Ved at brygge godt øl byggede Carlsberg med andre ord på god gammel dansk kultur: You see then there is a certain historical or sociological interest attaching to Danish beer. And of late years the sociological interest has once more become pron\inent though in a very different way due to a beverage the ancients did not know - distilled spirits. During the early half of the last century the Danes were great drinkers of spirits Opfindelsen af den urgamle danske øldrikkeskik blev en vigtig faktor i at styrke og legitimere den moderne øldrikketradition - også selvom den ignorerede det faktum at produktet havde ændret karakter. I sin promovering af øllet og under indtryk af truende restriktioner under første verdenskrig fik bryggerne - uventet - støtte fra en helt ny folkelig bevægelse i Danmark 'Den personlige Friheds Værn' som i den personlige friheds navn og i foreningens tidsskrift 'Sund Sans. Mod Tvangsstyre. For personlig Frihed forsvarede retten til at nyde øl. Foreningen støttede endog historieforskning i dansk øltradition. Aage Welblund og A.G. Hassø publicerede en artikelserie om 'Gamle danske Landevejskroer' og udbredte dermed kendskabet til en urgammel men i folket relativt ubemærket side af dansk kultur. Landevejskroer havde altid men især siden kong Kristian II's forordning af 1522 været udbredt over hele landet. Og at true dette netværk af kroer danskens naturlige samlingssted ville være at true en naturlig del af dansk identitet. Artikelserien blev siden udgivet som bog. 30 Historien var dermed med til at skabe den 'våde' danske alkohol diskurs. Danske afholdsfolk som øldrikkere! Afholdsbevægelsens kritiske holdning til det undergærede øl var sammen med regeringens fiskale behov den udslagsgivende faktor bag den første ølskat i 1892 på øl med en vægtprocent på mere end 2 1/4 %. Skatten medførte umiddelbart et fald i forbruget på 20 %. Men lige siden starten af afholdsbevægelsen havde det faktisk været vanskeligt at definere præcist hvad afholdsfolk måtte drikke. Helt undvære de ufarlige og ikke-berusende hvidtølsprodukter havde folk nok vanskeligt ved - især på landet. Ingen kunne naturligvis forbyde brugen af ikke berusende drikke men præcist hvor meget alkohol en drik måtte indeholde for at være 'ikkeberusende' var stedse problemet. Derfor besluttede en stor del af afholdsbevægelsen at den nye skattergrænse på øl på de 2 1/4 % (vægt) ville være en simpel og fast grænse som fortsat ville tillade brugen af de almindelige 'ikkeberusende' svage hvidtølssorter under 2 1/4 % som en del af kosten ølskatten betød imidlertid en splittelse i afholdsbevægelsen. Majoriteten dvs. Danmarks Afholdsforening fulgte den nye skattegrænse. Men Independent Order of Good Templars (LO.G.T.) blev delt på spørgsmålet i og med stiftelsen af en ny orden 'Nordic Independent Order of Good Templars' (N.LO.G.T.) og kun denne nye orden tillod sine medlemmer at drikke det svage øl. Organisationen voksede sig hurtigt større end den gamle LO.G.T. Og medlemmerne drak derfor masser af det tynde øl ud fra devisen at 'hvis du må drikke øllet så må du drikke øllet'. Derfor blev N.LO.G.T. smidt ud af den internationale Good Templar-orden. Men øllet blev til stadighed et yndet diskussionsemne i danske afholdskredse. 31 Bryggerne udnyttede situationen. Omkring århundredskiftet lykkedes det for Carlsberg at producere en undergæret øl med mindre end 2 1/4 % alkohol dvs. inden for hovedparten af den danske afholdsbevægelses grænse. På denne måde lykkedes det for Carlsberg og de andre bryggerier at finde et lovende marked blandt afholdsfolk - og det var de med Max Henius' formulering meget stolte af: I 1913 konkluderede Max Henius at denne øltype var blevet den mest populære i Danmark. Trin for Nordisk Alkoholtidskrift Vol. IO 1993:1 Strange to say - at least strange to us who are accustomed to the fanatical anti-drink movement in this country - these low alcohol beers are not generally opposed by the temperance people of the country. On the contrary they frequently use them and allow them to be sold in the 'temperance houses' or [temperance l "inns" where people gather for social entertainment. -9-

8 trin lykkedes det Carlsberg at få afholdsfolkene med på den med den gamle danske tradition for øldrikkeri. 32 Og så skiftede Henius argument. Han distancerede sig selv fra 'den gamle stærke overgærede øl' som han nu beskrev som lige så farlig som brændevinen modsat Carlsbergs nye helt lette og svage bajerskølsorter: There was some beer brewed but it did not amount to much. It was a top-fermented kind similar to English porter rather heavy in alcohol but the common drink of the people was 'snaps'. og: The modem Danish lager beers are much lighter in alcohol than the ol der top-fermented kind and have crowded the latter to the wall. Det var den helt modsatte argumentation af den J.e. Jacobsen havde brugt i 1884 hvor Jacobsen hævdede at det gamle overgærede øl var svagt og at det derfor var nødvendigt at lave en stærkere 4 %' øl for at udkonkurrere brændevinen. Nu skulle danskerne pludselig drikke det nye svage undergærede øl for at udkonkurrere det gamle og stærke overgærede øl! Alligevel mente Henius at endnu i 1913 havde det nye svage undergærede øl som sådan endnu ikke fået den rolle som dets afholdskvaliteter ifølge Carlsberg berettigede det til. Folk drak stadig store mængder af brændevin! Carlsberg intensiverede derfor arbejdet for at få brændevinen beskattet lige så hårdt som øllet: If beer is the best antidote for strong drink and the tax-free beers are so popular why you would ask has the consumption of spirits not diminished more substantiaily and why has not beer consumption increased more? The answer is that the system of taxation in force has given ardent spirits an artificial support and to that extent hampered the progress of temperance. Og som et argument for at undgå en ny generel ølskat udnyttede Carlsberg det paradoks at majoriteten af den danske afholdsbevægelse nu støttede de svage undergærede ølsorter: It is interesting to note that the manufacture of low-alcohol tax-free beers has to a considerable degree been looked upon favourably by temperance workers. The leaders of the movement realized that in the fight against internperance in the use of alcoholic beverages it was of great importance to get a beverage that could take the place of the strong drinks. For that reason many temperance people were friendly toward the efforts to manufacture a type of beer that was at once palatable and contained but little alcohol. Og for Carlsbergs 'afholdsprojekt' var det mest lovende at danskerne drak deres øl på en civiliseret måde. Max Henius fremhævede afholdshjemmene. Ifølge Edwin A. Pratt: 'Licensing and Temperance in Sweden Norway and Denmark' kaldte Carlsberg den nye danske kontrollerede og civiliserede drikkestil for 'Københavnersystemet' næsten som en ækvivalent til det velkendte svenske Goteborgsystems alkoholmonopolsalg. The Copenhagen System as organized by the temperance societies of the city is base d primarily upon that principle of recognizing light beers as temperance drinks but it goes much further than that. It recognizes also the social instincts of our common humanity. Goteborgsystemet tog ikke hensyn til 'the social instincts of our common humanity' og det var ifølge Carlsberg og de civiliserede danskere hovedproblemet: The failure to do this constitutes one af the weakest features in the Gothenburg system especiaily as enforced in Norway. The Bolag and Samlag drinking bars are avowedly simply places where men can go to satisfy the purely physical sensation of thirst. With the sole exception af the money payment they perform just the same role for their patrons that the water trough in the street does for horse s and cattle. Men come in get their drink swallow it off and are then expected to go their way just as the horses and the cattle move an from the trough as soon as they have had their fill. In Norway there is even a great reluctance to provide seats lest the men may be tempted to stay and talk to one another and in both countries the hours of closing are abnormally early. 'Københavnersystemet' gav derimod på samme tid både en mere fornøjelig civiliseret og ikke mindst sund ølkultur i afholdshjemmene: Unlike the Gothenburg System the Capenhagen System sees in human beings something more than purely physical or animal wants and it aims at providing establishments where a maximum of possibie social enjoyment can be obtained with the help not merely of aerated waters but also of light (weak) beers of the kind aiready described. Hence the establishments knawn under a name which literally translated means "Abstinence Homes:'... So far has the movement spread that although it was starte d only so recently there is now an Afholdshjem or a "Temperance Home" an the lines here indicated in a large number of towns throughout Denmark.. " The Nordisk Alkoholtidskrift Vol. IO 1993:1-10-

9 Figur 3. Alkoholforbruget i Danmark liter per capita om året o \ '... -\: '~ "'. ""-..-:::::: '"'" stærkt øl --- svagt øl -- vin spiritus Forbruget af alkoholiske drikkevarer i liter: Svagt øl under 2 1/4 % vægt undergæret øl vin og spiritus. I det lange løb var det ikke det svage øl men øl som sådan der blev danskernes foretrukne nationaldrik. Grafen viser hvordan de svagere ølsorter langsomt blev erstattet af de stærkere undergærede ølsorter som hovedberusningsmidlet i Danmark.. Det svagere undergærede øl var med andre ord Carlsbergs og det danske folks fælles løsning på alkoholproblemerne. Der kan ikke være tvivl om at Carlsberg virkelig var i stand til at få danskerne til at tro at de alene forstod at bruge alkoholen - særlig i form af det undergærede øl - på en behagelig og problemfri måde. Derved lykkedes det for Carlsberg at skabe baggrunden for begrebet om 'Danskernes forbrugerbevidsthed' skatten på brændevin lå på bemærkelsesværdig vis i forlængelse af Carlsbergs oprindelige ide om at holde øllet billigt og attraktivt for det danske folk. Den viste hvor succesfuldt bryggerne havde arbejdet for at fremme øllet som 'sundt' og det ikke bare i den danske offentlighed. Argumentet trængte også langt ind i de politiskecirkler! Var 1917-brændevinsskatten en opportunistisk alliance mellem bryggeindustrien og afholdsbevægeisen? Særlig den øldrikkende del af afholdsbevægelsen støttede brændevinsskatten som et hovedinstrument til at reducere alkoholforbruget i samfundet. Mens den lille ikke-øldrikkende del af afholdsbevægelsen dog fastholdt den konsekvente linie at kun arbejdet mod et egentligt alkoholforbud i Danmark på lang sigt ville løse landets alkoholproblemer. Ingen tvivl om at den hårde brændevinsbeskatning i 1917 gjorde øllet meget mere attraktivt i pris. Folk drak nu mere øl end brændevin og da øllet var svagere faldt det totale alkoholforbrug. Skatten på brændevinen sammen med afholdshjemmene og de lokale forbudsbevægelser 33 skabte en 'tør' generation med en forsigtig og bevidst øldrikkestil. Den 'tørre' periode ophørte med den 'tørre' generation i 1930'erne og 1940'erne. Efter anden verdenskrig blev de lyse undergærede ølsorter umærkeligt udskiftet med de stærkere undergærede ølsorter når danskerne skulle nyde øl. På den måde blev det ufarlige og folkelige danske øl til danskernes foretrukne berusningsmiddel. bottles you fmd on the table are the tax-free beer with less than 2 1/4% alcohol. The sign under the clock states that the inn closes at 12 d clock while the other one in the rear contains the legend: "No strong drinks sold here:' NOTER 1. Robert O'Brien & Morris Chafetz (ed.): The Encyclopaedia of Alcoholism Facts on File Publications. New York Robm Room: The impossible Dream? - Routes to reducing Alcohol Problems in a Temperance Culture. Journal of Substance Abuse 4(1992): Juha Partanen: Tolerans som ideologi. Reseanteckningar från Danmark. Alkoholpolitik - Tidskrift for nordisk alkoholforskning 5(1988): Knud-Erik Sabroe: Alcohol Consurner Consciousness. A social psychologicai perspective on alcohol. Institute of psychology University of Aarhus Kulturelle forskelle ændrer næppe de fysiske virkninger af alkoholen. Se Robin Room: Alcohol and Ethnography: A Case of Problem Deflation. I: Current Anthropology Vol. 25: pp J6gvan Petersen & Thorkil Thorsen: Alkoholforbrug og levercirrhosedødelighed. Alkohol- og Narkotikarådets Skriftserie 4. København 1985; Thorkil Thorsen: Hundrede års alkoholmisbrug. Alkoholforbrug og alkoholproblemer i Danmark. Alkohol- og Narkotikarådet København 1990; Johannes Nielsen & Kurt Sørensen: Alkoholpolitik. Alkoholforbrug alkoholpriser delirium tremens og alkoholisme som dødsårsag. Ugeskrift for læger 2/ ss ; Anders Milhøj: Sammenhængen mellem det totale alkoholforbrug og antal dødsfald af alkoholrelaterede sygdomme analyseret ved tidsrækkernetoder. I: Leif Spange Mortensen (red.): Symposium i Nordisk Alkoholtidskrift Vol : l

10 anvendt statistik Århus Januar W. Scharling & V. Falbe-Hansen: Danmarks Statistik II s København Industrielle distillerier og en effektiv indsats mod hjemmebrænding stoppede hjemmebrændingen i begyndelsen af 1840'erne; Lars Rumar: Jordbrug og brændevinsbrænding I-II. Erhvervshistorisk Årbog. Meddelelser fra Erhvervsarkivet XVII vol Universitetsforlaget Aarhus 1967 ss. 7-95; ibid vol ss ; Samme argument i: Vagn Greve: Da danskerne opgav hjemmebrændingen. Alkoholpolitik 1(1984): ; Johannes Nielsen & Kurt Sørensen: Alkoholpolitik. Alkoholforbrug alkoholpriser delirium tremens og alkoholisme som dødsårsag. Ugeskrift for læger ; Børge Bech: Dansk Alkohol Statistik Talmæssige oplysninger om Brug og Misbrug. København 1981 (4. udg.) og 1986 (5. udg.) Anders Milhøj: Sammenhængen mellem det totale alkoholforbrug og antal dødsfald af alkoholrelaterede sygdomme analyseret ved tidsrækkemetoder. I: Leif Spange Mortensen (red.): Symposium i anvendt statistik Århus Januar 1987; Milhøj bruger Jens Warming: Haandbog i Danmarks Statistik København 1913 s Det er absolut muligt at det virkelige forbrug var højere da bedre produktionsteknik betød at der kunne produceres forholdsvis mere pr. beskattet produktionsenhed. V. Falbe-Hansen & W. Scharling: Danmarks Statistik. Bd. IV Forfatnings- og Forvaltningsforhold. Valgstatistik Finansstatistik København 1880 s Se Harald Westergaard: Drikfældigheden i Danmark og Midlerne derimod med henblik paa Forholdene i Sverige og Norge særlig Goteborgsystemet. Foredrag ved det nordiske Nationaløkonomiske Møde i Kjøbenhavn 1888 København 1888 s. 9f.; Henrik Fode: Liberalisme og frihandel Dansk Toldhistorie J6gvan Petersen: Dansk Alkoholpolitik - et æterisk begreb i forandring. Alkoholpolitik. Tidskrift for nordisk alkoholforskning 3(1986): ; Carl-Axel Nielsson: 'Det danske system' i 1920-talets rorbudstid. I: Ekonomisk-historisk Vmgslag. Festskrift tillagnad G. Fridlizius och L. Jorberg Lund 1987; Thorkil Thorsen: Da Danmark blev ædrueligt. Alkoholpolitik. Tidskrift for nordisk alkoholforskning 5(1988): Hans Chr. Johansen: Danmark i Tal. Politikens Danmarkshistorie bd s Frederik Troels-Lund: Dagligt liv i Norden i det sekstende Aarhundrede Vol. v. København 1908 s 10; 14; Inge Bundsgaard & Sidsel Eriksen: Hvem disciplinerede hvem? En kommentar til Poul Porskær Poulsens artikel: Afholdsbevægelsen som disciplineringsagent. I: Fortid og Nutid. 33(1986): Kristof Glamann: Bryggeriets Historie i Danmark indtil Slutningen af det 19. Århundrede. København 1962 s Bl.a. ved førstebehandling af lov om Ølskat m.s. 23/ Rigsdagstidende. Forhandlinger paa Folketinget. 43de ordentlige Samling 1890/91 s. 5515f 14. Birgit Nlichel Thomsen: Industrielle foretagere på Tuborg Kilder og studier København 1980 s Rigsdagstidende. Forhandlinger paa Folketinget. 43. ordentlige Samling III 1891 s D. Yde-Andersen: Arbejderne - første slægtled. I: Axel Steensberg (red.): Dagligliv i Danmark i det nittende og tyvende århundrede. bd. 2. København 1964 ss Marcus Rubin: Undersøgelse om Konsumen i Kjøbenhavn 1882; Marcus Rubin: Bajersk øl. I: Politiken 5/ Her citeret fra Den danske Good Templar Tidende 15/ s. 60ff 18. Øl og Brændevin. I: Nordisk Good-Templar 15/ ss J.e. Jacobsen: Bryggeri-Industriens Fremskridt i de sidste halvtredsindstyve Aar. Den tekniske Forenings Tidsskrift 1884 ss Bl.a. Ph. W. Heyman: Øl og Brændevin i deres indbyrdes Forhold ca Fx Valdo Holm: III. Kjærlighed. Nordisk Good-Templar 1/ ss Øl og Brændevin. Nordisk Good-Templar 15/ ss Efterretninger. Totalafholdsbladet 3D/IO 1884 s s: Brygger J.e. Jacobsen. Dansk Afholdsblad 1887 s Kristof Glamann: Bryggeren. Jacobsen på Carlsberg. København Viggo Bjørnbak i Folketinget 14/ I: Rigsdagstidende. Forhandlinger paa Folkethinget. 42de ordentlige Samling s Sidsel Eriksen: Det andet Stavnsbånd. Et lokalstudie i Thisted afholdsforenings ideologi og arbejde for at forandre mennesker og samfund. I: Historie. Jyske samlinger. vol. 4. Århus 1991 ss Væk med Carlsbergøllet! Totalafholdsbladet 4/ s Pjecen blev trykt til minde om brygger J.e. Jacobsens søn Carl Christian Hilman Jacobsen. Max Henius: Danish Beer and Continental Beer Gardens. IDustrated leeture by Dr. Max Henius at the Annual Convention in Atlantic City N.J. October 2nd United States Brewers Association Publishers New York Aage Welblund & A.G. Hassø & Heilskov: Gamle Landevejskroer. I: Sund Sans. Mod tvangsstyre. For personlig frihed ; Aage Welblund & Arthur G. Hassø: Gamle Landevejskroer. Fra København til Korsør 1946 ss Sidsel Eriksen: Søster Silfverberg. Søndagsskolelærer. Afholdsagitator. Feminist. (Manuskript under udgivelse) 32. Pjecen blev trykt til minde om brygger J.e. Jacobsens søn Carl Christian Hilman Jacobsen. Max Henius: Danish Beer and Continental Beer Gardens. IDustrated lecture by Dr. Max Henius at the Annual Convention in Atlantic City N.J. October 2nd United States Brewers Association Publishers New York Sidsel Eriksen: Smugkroer som protestform. Et bidrag til studiet af de danske lokalforbuds betydning for alkoholforbruget i Danmark. Alkoholpolitik. Tidskrift for nordisk alkoholforskning 6(1989): Nordisk Alkoholtidskrift Vol. IO 1993:1-12-

11 ENGLISH SUMMARY Sidsel Eriksen: The development of the Danish style of drinking (Skabelsen af den danske liberale drikkestil) There has been frequent diseussion around the question: Why did placing a high tax on distilled spirits in Denmark in 1917 ehange the alcohol eulture stop the eonsumption of distilled spirits and effeetively reduee the aleohol-related problems overnight? The question is especiaily interesting beeause the tax was not imposed for temperance reasons but for reasons related to a shortage of grain and fiscal needs eonneeted to World War I. There remains also the open question eoneerning why the Danes did not reaet to the eeonomie restric;tions whieh affeeted the availability of spirits by making home distilleries and by organizing the smuggling of spirits. The question ean be asked: What conditions made the tax possible? This article presents the explanation that the promotion of beer in the deeades prior to 1917 made Denmark into an aetive beer eulture. Seer was considered a healthy substitute for distilled spirits. Even the majority in the temperance movements aeeepted and promoted the spread of a weak sort of beer. As aresult beer was legitimatized as a relatively non-intoxieating beverage. The promotion of beer made the tax on distilled spirits workable. And even if open diseussion was laeking the temperance issue played an important role in making the tax legislation on distilled spirits possible. Key words: Denmark beer beer culture distilled spirits tax temperance movement A longer English version of this article will be published in Contemporary Drug Problems. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. IO 1993:1-13-

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Demant J. HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK

Demant J. HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK 7. MARTS. 2011 HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK Demant J. 1 AFHOLDNE DANSKERE: FINDES DE? Problematisk at

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark.

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. IDAN KONFERENCE VEJEN 24. NOVEMBER 2014 Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. Hvordan vil Unionen bruge VM i ishockey som løftestang

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

London s Comings and Goings, Additional Work

London s Comings and Goings, Additional Work 27 (104) London s Comings and Goings, Additional Work Explain the following phrases and expressions from the text to wind down to have a poor command of English to be politically sensitive to be all over

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Resultater fra gæsterundspørge på Scandlines færgen (Rødby- Puttgarden) den 5.-7. august 2013 Projekt Tourism Innovation Management Fehmarnbelt (TIM)

Resultater fra gæsterundspørge på Scandlines færgen (Rødby- Puttgarden) den 5.-7. august 2013 Projekt Tourism Innovation Management Fehmarnbelt (TIM) Resultater fra gæsterundspørge på Scandlines færgen (Rødby- Puttgarden) den 5.-7. august 2013 Projekt Tourism Innovation Management Fehmarnbelt (TIM) For mere information kontakt Østdansk Turisme på 54861348

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 English version further down Opdatering af regler Dommerne har nu holdt møde og opdateret reglerne for konkurrencen i 2016. Vi har lyttet til nogle af de

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

ROSE AND CROWN. Malene Djursaa Charlotte Werther. Ideas and Identities in British Politics and Society. Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG

ROSE AND CROWN. Malene Djursaa Charlotte Werther. Ideas and Identities in British Politics and Society. Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG ROSE AND CROWN Ideas and Identities in British Politics and Society Malene Djursaa Charlotte Werther Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG Malene Djursaa and Charlotte Werther Rose and Crown Ideas and

Læs mere

CloudShop Your deli in the sky Menu

CloudShop Your deli in the sky Menu Welcome to Cloudshop, a brand new concept for on board sales in Economy. A concept we hope will make your flight more enjoyable. Cloudshop lets you choose from an assortment of quality foods and beverages

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

RadioRadio, Aarhus 26/4 2014

RadioRadio, Aarhus 26/4 2014 RadioRadio, Aarhus 26/4 2014 Undskyld. Men: Axel F med Harold Faltenmeyer var den Classic lytterne i Skandinavien reagerede mest positivt på i 2013. Det skal ikke ses om en opfordring til at playliste

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

The size of the project.

The size of the project. Apartment type B System integrator - COWI Prices from 3-6 million kr. per The size of the project. Suppl. package kr. 400-1,000,000 Why smart-house? The most user-friendly bus- Delivered by DUPLINE The

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig!

UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig! UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig! Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet goul@dps.aau.dk Dansk Selskab

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Report on the 1 st National Workshop in Denmark

Report on the 1 st National Workshop in Denmark : Development of sustainable heat markets for biogas plants in Europe Project No: IEE/11/025/SI2.616366 Report on the 1 st National Workshop in Denmark Forbedret udnyttelse af varme fra Biogasanlæg Tirsdag

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forårssolen skinner i Nordjylland og dagene er mærkbart lysere til stor glæde for vores omdelere. Valg til arbejdsmiljøorganisationen,

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Booking af færge Bookingen af færgen til og fra Bornholm i forbindelse med konkurrencen åbner i morgen den 1. oktober kl. 10.00 Det sker på

Læs mere

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek En temperaturmåling på dansk biotek Martin Bonde Formand for Dansk Biotek Agenda Introduktion En status Udfordringer mod 2020 Konklusioner Dansk Biotek organisation for danske biotekvirksomheder Startet

Læs mere

Markup - Why? How? Espen S. Ore University of Oslo

Markup - Why? How? Espen S. Ore University of Oslo Markup - Why? How? Espen S. Ore University of Oslo What is markup? (My working definition/description) Markup is what is done so that a part of a document (a text, an image, a sound file etc.) can be identified,

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

beskrivelser Snitker & Co. Lene Nielsen Snitker & Co. November 2008 www.snitker.com

beskrivelser Snitker & Co. Lene Nielsen Snitker & Co. November 2008 www.snitker.com Hvordan opfatter vi personas beskrivelser Lene Nielsen Snitker & Co. I have always found it difficult to visualize or understand the characters illustrated in the books of P. G. Woodhouse because all are

Læs mere

Velkommen. Backup & Snapshot v. Jørgen Weinreich / Arrow ECS Technical Specialist

Velkommen. Backup & Snapshot v. Jørgen Weinreich / Arrow ECS Technical Specialist Velkommen Backup & Snapshot v. Jørgen Weinreich / Arrow ECS Technical Specialist 1 Agenda Fra backup til restore produkt Politikstyret Backup Live Demo 2 IBM XIV Snapshots - Næsten uden begrænsninger Snapshot

Læs mere

DKK 400 * DKK 500 * 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen. Single room from. Double room from. Low prices, trendy design and central location

DKK 400 * DKK 500 * 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen. Single room from. Double room from. Low prices, trendy design and central location 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen Low prices, trendy design and central location Single room from DKK 400 * Double room from DKK 500 * *Applies to a limited number of rooms available for online

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Handelsskkolen Silkeobrg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Engelsk niveau

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere