Hallo - er der hul igennem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hallo - er der hul igennem?"

Transkript

1 Vejleder: Thomas Visby Hallo - er der hul igennem? Af Sigrid Andersen og Linn Klostergaard 1

2 Indhold Indledning Selve hjernen Hjernens læringsproces og hukommelse Fremtidens hjerne Vores læringundersøgelse Hjernens påvirkning af alkohol Klavs Birkholm Konklusion 2

3 Indledning En arv fra urtiden som er den vigtigste egenskab vi har i kroppen, rummer så stor viden. Den kan styre vores følelser og adfærd. Den er vores følgeven gennem hele vores liv, fra start til slut. Den prøver at gøre det bedste for dig, men nogle gange svigter den dig og bringer dig ulykke. I flere generationer er vi blevet klogere. Der er blevet sat større krav, hvor meget vi skal lære og præstere hele livet igennem. Hele denne evolution fra generation til generation har hjernen skulle følge med, og den har gjordt det fremragende. Den rummer alt vores viden og minder. Det er et slags USB-stik/ hukommelseskort vi altid har ved vores side og kan fremkalde på nethinden. En fascinerede funktion vi er født med. Rapporten fører dig gennem en meget kompliceret men spændende rejse man bare er nød til at opleve. Den fører os gennem de mange forskellige dele i dette vidunder og dens påvirkninger af expansion slot, piller og alkohol. Etik er en vigtig ting når vi snakker om hjernen og dens fremtid. Vi ved ikke særlig meget om hjernen endnu, og det stiller mange etiske spørgsmål. Vil alle have råd til en expansion slot? Vil det have konsekvenser for vores hjerne? Den viden der strømmer ind i vores hjerne kommer enten ind til vores korttidshukommelses boks eller helt ind til vores langtidshukommelses boks. Hvis vi har relationer til personer vi godt kan lide, så husker vi bedst. Så husk at alle dem du holder af har en stor betydning for din læring. Hjernen, i medgang og modgang. 3

4 Selve hjernen Fra du bliver født og til du er halvandet år arbejder din hjerne på højttryk for at lære mest muligt. I starten kan du kun give lyd om hvornår du er sulten og sove hvornår du er træt. Så skal du lære at kravle, gå, din motoriske bevægelser skal videreudvikles, du skal lære hvad de forskellige ansigtsudtryk er, hvordan tonelejet i stemmen betyder forskellige ting og meget mere. Jo ældre du bliver jo flere nerveceller dør faktisk. Dem vi ikke bruger forsvinder bare så det er derfor der bliver sagt at du skal lære mens du er ung, for når du bliver gammel bliver det meget sværere. Hos en voksen er der ikke helt lige så mange nerveceller, og man skal derfor huske at træne sin hjerne så der ikke forsvinder mere end højst nødvendigt. Hjernen bliver faktisk mindre og dette kaldes atrofi. Hvis du har hjernen for hundredetusinde år siden og hjernen i dag så er hjernebarken blevet større. Hjernebarken ved Homo Habilis for de hundredetusinde år siden, ville kunne fylde et A4 ark, hvis man skrællede hjernebarken af og foldede det ud. I dag kan vores hjernebark fylde en dobbeltside fra BT eller Ekstra Bladet. Det er fordi vi er blevet klogere og det er der hvor der er sket mest i hjernen i forhold til evolutionen. Den specifikke viden lagres i hjernebarken. Når man har om hjernens udvikling kan man tale om en urhjerne, den samme som Homo Habilis havde eller som man også ser hos krybdyr. Krybdyrshjernen tænker på mad, sex (videreførsel af gener) og magt, det kommer til udtryk når du idag indtager alkohol. Den næste tidsmæssige udviklede hjerne er den limbiske hjerne, den emotionelle del af hjerne eller følelseshjernen. Sidst dannede del af hjernen er storhjernen, den nye hjerne eller neocortex. Den nye hjerne består af hjernebark som er det yderste lag i hjernen. For at gøre det så simpelt som muligt kan man inddele hjernen i to dele. Højre og venstre. Højre hjernehalvdel har mere ram for hukommelse, så hvis vi bruger nogle af de funktioner som vi har derovre fx. det musiske, det rummelige, oplevelser, billeder og helheden, vil det lige så snart vi arbejder med det igen, blive meget lettere. I den venstre halvdel bruger vi teksten som vi har foran os til at arbejde os igennem, men nogle gange har man det som om man aldrig kommer igennem teksten og at man forstår ordene, men meningen med teksten kan man ikke forstå. Så hvis du arbejder med billeder eller musik samtidig er der større mulighed for ram på hukommelsen. Hjernen fungere bedst i relationer med mennesker som man godt kan lide. Hvis ikke går man kold og har brug for at kunne komme i kontakt med andre via skype eller facebook. 4

5 Alle de ting vi gør og kan, kan deles op i venstre- og højrehjernehalvdel. I hjernen er der mange forskellige dele udover dem der allerede er blevet fortalt om. I den øvrige del af hjernen er der fem dele som er vigtige at høre om for at forstå hvad hjernen er. Pandelap, nakkelap, isselap og tindingelap som udgør storhjernen. Pandelap - Lobus Frontalis Pandelappen er vigtig for hvordan vores personlighed er. Det er også i pandelappen der er et bevægelsescenter som fortæller dine muskler hvornår og hvordan de skal bevæge sig. Her er et lille udkast af hvad pandelappen styrer: Abstrakt tænkning, adfærd, dømmekraft, fysiske reaktioner, følelser, koordinerede bevægelse, lugtesansen, opmærksomhed, koncentration, problemløsning og meget mere. Hvis der skulle ske en skade i pandelappen kan det medføre problemer med at bruge musklerne i modsatte side af kroppen. Dette vil kunne ændre personlighed, taleegenskaber, empati, forudseenhed, manglende intiativ. Du bliver hæmningsløs. En af grundene til at du kan få en skade i 5

6 pandelappen er at du begynder at drikke før du er 25. Pandelappen er nemlig først færdigudviklet når du bliver 25. Hjernebarken Der er allerede blevet fortalt lidt om hjernebarken, men hvis det ikke gav et helt klart billede af hvad det er kommer der lidt nærmere information om hvad hjernebarken er her. Det øverste lag i hjernen kaldes for hjernebarken. Hjernebarken bruges til at lagre vores viden og ser ud som et sammenfoldet landskab. Der foregår dog mere end bare oplagring i vores hjernebark. Vi kan kombinere vores viden og erfaringer på uendelig mange forskellige måder. F.eks. kan vi se den samme situation fra flere forskellige synspunkter. Tindingelapperne - Lobus Temporalis Tindingelapperne ligger lige over vores øre, her bearbejdes de lyde vi hører. Området arbejder med forståelse af sprog, lugtesans, noget af synet og de ting vi skriver. Hvis du kommer til skade kan du få problemer med at genkende og omformulere de lyde du hører til noget du kender. Du kan altså godt høre, bare ikke forbinde det med noget du kender. Hvis du får Alzheimers så er det i tindingelapperne det sætter sig, hallucinationer kommer fra dette her område. Hvis skaden er sket kan du også få problemer med korttidshukommelsen og genkendelse af ansigter. - Højre og Venstre halvdel af tindingelapperne Den højre halvdel tager sig af indlæring af ting som er knyttet til synsindtryk og orientering af lokaliteten - at finde vej. Den venstre halvdel tager sig bl.a af den sproglige indlæring. Der er forskellige fordele for mænd og kvinder. Højrehåndede kvinder er ofte bedre til sprog, mens højrehåndende mænd ofte er gode ti at løse rummelige opgaver Nakkelap - Lobus Occipitalis Selvom nakkelappen sidder bagerst i hjernen er det den der styre synet. Får du en skade i nakkelappen kan du miste dit syn. Øjnene og nerverne fungere, men hjernen kan ikke håndtere de informationer som den får sendt. Man mister også evnen til at kunne genkende ting. F. eks. hvis vi har et ægtepar og konen så får en skade i nakkelappen, så kan hun lige pludselig ikke genkende sin mand mere, selvom de har kendt hinanden i mere end 40 år. Isselap - Lobus Parietalis I isselappen styres betydningen af kropslig kontakt, lokaliseringen af ting også smagsindtrykende. Isselappen ligger lige bag pandelappen. Hvis du får en skade i isselappen kan du igen miste genkendelsen af ting, du vil f.eks. Ikke kunne genkende et par briller. Hvis det er mørkt og du ikke kan se noget og du så tager fat i det du mener er dine briller, vil du kunne føle brillerne men placere dem som briller ville ikke være muligt. Hvis dine nærmeste kom og gav dig et kram ville det være uden betydning for dig for du ville ikke kunne genkende den følelse der følger med. 6

7 Det var den ydre del, nu vil vi forklare lidt om den indre hjerne. Hjernebjælken Højre og venstre hjernehalvdele ser verden på lidt forskellige måder, men de skal stadig arbejde sammen og det gør de via et nervekabel som kaldes for hjernebjælken. Lillehjernen Alle pattedyr, fugle, fisk, og padder har en lillehjerne og lillehjernens opgave er at koordinere og kontrollere bevægelser. Når du vil udføre en bevægelse starter det i storhjernen, men inden det når ud til musklerne bliver det udglattet og koordineret i lillehjernen. Ellers ville armene og fingrene ikke arbejde så perfekt sammen. Thalamus - hjernens hovedepostkontor Thalamus får tilsendt alle signaler og samtaler før den sender dem videre til storhjernen. Thalamus sender også beskeder ud til de andre dele i hjernen om hvad der foregår og informere om hvad der sker i de forskellige dele. Thalamus sidder lidt længere oppe i hjernen Hypothalamus Hypothalamus sidder lige over hypofysen og under thalamus. Den regulere den adfærd som har betydning for vores overlevelse og videreførelse af gener, altså formering: At spise, drikke, vores seksuelle adfærd, aggression og ynglepleje. Den balance som vi har i vores indre system kontrollere hypothalamus. For at kroppens indre organer fungere optimalt arbejder hypothalamus sammen med hypofysen om at få hormonerne til at få organerne til at samarbejde. Det limbiske system Det limbiske system er en ringformet struktur, som ligger inde i mellem hjernestammen og storhjernen. I det limbiske system er amygdala og hippocampus. Noget gør os glade og andet gør os kede af det. I det korte system går beskeden fra sanserne via thalamus til amygdala. I det lange system går beskeden hele vejen over storhjernen før den når til amygdala som så kan reagere. - Amygdala Amygdala sidder inde på den inderstedel af tindingelappen og har betydning for dit følelsesliv. Amygdala bearbejder stærke følelser som frygt, vrede, kærlighed m.fl. Ser du noget farligt går beskeden den korte vej som er direkte til amygdala, så når amygdala at reagere før storhjernen. - Hippocampus Hippocampus arbejder med de tørre facts, hvorimod amygdala arbejder med følelserne. Hvis du kommer ud for et biluheld er det hippocampus som husker hvor og hvorfor. Det er amygdala der får hjertet til at sætte sig i halsen, og maven begynder at gøre ondt når man senere køre forbi uheldstedet. Kort sagt så kan hippocampus genkende dine nærmestes ansigter og amygdala fortælle dig om du kan lide personen eller ikke. Hypofysen Lige under storhjernen sidder hypofysen. Hypofysen er en lille kittel som regulere hvor meget pigment du har i huden og udviklingen af æg hos kvinden og sæd hos manden. 7

8 Hjernestammen Mellem hjernen og rygmarven sidder hjernestammen, den regulere bl.a dit hjerteslag, vejrtrækning, blodtryk og balance. Derudover styre den også de tolv ansigtsnerver, synssansen, høresansen, balancesansen, smagssansen, lugtesansen, ansigtets mimiske muskler og ansigtets følesans. Hjernestammen tager sig af de grovere bevægelser som at kravle og gå, den er også specialiceret i kommunikation og manipulation. Rygmarven For at hjernen kan få besked om at du lige har brændt din finger på noget varmt sender dine nerver nogle signaler gennem rygmarven og videre op i hjernen. Hvis rygmarven ikke var der ville der ikke være noget advarselssystem for kroppen. På opdagelse i hjernen af Ida Toldbod. Mennesket i hjernen af Albert Gjedde. 8

9 Hjernens læringsproces Forstil dig at du at vågnede op og skulle i skole, men hvor lå skolen egentlig henne?. Dine venner virker fremmede, for du kan ikke huske hvem de er. Dine forældre og søskende virker fremmede og du kan ikke huske det der lige er blevet sagt til dig. Hukommelsen er et yderst enestående redskab/funktion som vi er blevet født med. Det er hukommelsen der bringer lyse, triste, sure og kærlige minder frem. Inden vi starter denne beskrivelse af læringsprocessen i hjernen, er det vigtigt at vide at en synapse er det samme som en nervecelle. Nervecellerne er dem der leder dine impulser, og har en helt vidunderlig evne til at kommunikere (s. 4). Læring handler grundlæggende om at vi danner, aktiverer og forstærker vores hukommelsesmekanismer imellem hjernens ca mia. nerveceller. Man ved idag at en nervecelle kan snakke med ca andre nerveceller og kan sende 2-10 beskeder i sekundet. Det giver os mennesker et enormt højt læringspotentiale. Børn i 6-8 års alderen har faktisk mere potentiale til at lære noget, da de har dobbelt så mange synapser som et voksent menneske har. Men de fleste af de mange synapser som en 6-8 årig har, bliver dog skåret væk i den effektiviseringsproces, som faktisk også sker i forbindelse med læring. Når du er 20 år begynder din hjerne at arbejde lidt langsommere, din hjerne indtager ikke helt så meget læring, som den gjorde før i tiden, men din hjerne bliver til gengæld utrolig effektiv. Du får med tiden færre og færre synapser. Det resultere i at der er nogle synapser der bliver fjernet. Det er bl.a dem vi ikke bruger. Det lyder måske som en dårlig ting at synapserne fjerner eller dør af sig selv og at de ikke kommer igen, men det er godt. For hvis ikke de fjernede sig selv, ville vores hjerne ikke virke optimalt. Tilfældighed og uvished er de mest almindelig og vigtigste elementer i vores læringsprocesser. Når vi lærer noget i uvished eller tilfældighed, er vores mål jo at opnå fornyet og mere viden og sikkerhed om det emne. Vores hjerne elsker at lære ting, den suger til sig med viden. Den fungere lidt ligsom et par cowboybukser, cowboybukser bliver pænere, smartere og bedre med tiden. Man har nemmere ved at lære, hvis det man lærer har nogle relationer til dig selv, det interessere dig eller at du er tændt på emnet. Det vil sige at du har nemmere ved at lære og huske det du lærer hvis det er noget indenfor din levetid, eller noget der interessere dig. Så der er meget forskel på hvad vi unge lære nemmest i forhold til hvad ældre mennesker lære. Så det vi lære og som gerne skulle side fast deroppe i vores hjerne afhænger altså ufattelig meget af om det er noget der interessere os, og om der er nogle relationer i vores hjerne som matcher til det, vi skal lære. Hukommelse er en dejlig funktion at have. Det er faktisk en af hjernens mest enestående funktioner. Hukommelsen kan huske de nye informationer og opbevare dem, til den dag de skal bruge. Hukommelsen er en meget indviklet proces med faserne registrering, langtidslagring og genkaldelse. Der er mange områder i din hjerne der er med til hukommelsesprocessen. Hjernebarken, tindingelappen og det dybereliggende limbiske system. I det limbiske system er det meget hippocampus der er involveret. Hukommelsen er til for at vi kan huske det vi bruger og glemme det der ikke benyttes. 9

10 Når vi skal huske og lagre den viden vi får ind, snakker vi om to forskellige. En langtidshukommelse og en korttidshukommelse. Den lange langtidshukommelse bruger vi fx til at huske navnene på vores familiemedlemmer, lærere og venner, at kunne huske hvor man bor og hvor andre bor, alfabetet, sommerferien for 3 år siden, din første forelskelse, en enormt pinlig, sjov, eller god situation, hvordan man cykler, snakker eller tager tøj på, ja og jeg kunne bliver ved. Vores langtidshukommelse er simpelthen den der husker alle de vigtige ting, dem som følger os gennem livet, bliver lagret i vores langtidshukommelse. I vores kortidshukommelse er det de lidt mere små facts der bliver gemt. Vores korttidshukommelse rummer højest 7 ting i 5-20 sekunder. Fx på at huske et mobil nummer du lige hurtigt skal ringe til og så skal du egentlige ikke bruge det til mere, at du kan nå at svare på et spørgsmål før du har glemt hvad der blev spurgt om eller at du hurtigt kan regne hvad en is eller sodavand koster i kiosken. Det er altså korte små facts der lige skal huskes for en kort tid der bliver lagret i vores korttidshukommelse. Når vi lagre viden i vore korttidshukommelse sker der det at hjernens nerveceller udveksler signalstoffer. Et af de signalstoffer er glutamat. Når en nerveceller frigiver signalstoffet glutamat, sætter det samtidig nogle enormt vigtige processer igang ved nabo-cellen. Afsender-nervecellen frigiver sit stof glutamat. Glutamat hænger sig så fast på noget der kaldes for AMPA-receptore, som er på nervecellen der modtager stoffet. AMPAreceptoren som så modtager stoffet glutamat åbner sig nu så natriumioner kan strømme ind i nervecellen. Det sætter den elektriske spænding der ligger over cellemembranen ned. Når den elektriske spænding er sat ned betyder det så at glutamat nu kan aktivere de såkaldte NMDAreceptore på den nervecelle der så skal modtage stoffet. Når glutamat aktivere NMDA-receptoren bliver der åbnet for kalciumioner, som så begynder at strømme ind i nervecellen. Nå det så er sket kommer vi til det sidste stadie nemlig modtagercellen. Modtagercellen reagere så ved at slippe flere receptore fri, som så sætter sig fast til cellemembranen. Når det sker øges følsomheden på cellen af glutamat. Og det skaber en kortvarig lagring af sanseindtryk. Du husker i takt med dine følelser. Med det at du husker i takt med dine følelser betyder det at du husker mange flere gode og glade stunder i forhold til sure og dårlige stunder. Når du er glad har du nemmere ved at huske end hvis du er sur og trist. Når du er sur bringer det så til gengæld og lidt flere sure miner frem end når du er glad. 10

11 Den røde tegninge ovenover, er en illustration af lang og korttidshukommelses stadierne. Du starter med at se noget eller opfatte noget, det ryger ind der hvor der står input. Hvis det så er små facts der skal huskes for en kort stund kan vi se at den viden ryger ind i korttidshukommelses boksen og ryger videre hen til overførsel til så direkte at blive smasket til gentagelses stregen og bliver spyttet ud igen. Hvorimod hvis det er en langtidshukommelse ryger den igennem korttidshukommelse og hen i røret hvor der står overførsel og ind på det lager der hedder langtidshukommelse. De fleste mennesker kan huske tilbage til da de var 2-3 år, men det betyder nødvendigvis ikke at alt det de har lært før den tid er væk. Tingene fra dengang ligger måske bare gemt meget langt inde i vores langtidshukommelses boks. Hvis ikke vi ville kunne huske noget fra før vi blev de 2-3 år, ville vi jo ikke kunne spise eller gå. Du lærer det nemlig når du cirka er 1 år gammel. Selvom vi med årene mister hjerneceller, kan vi stadig holde dem igang. Christian Gerlach - Frieskoler bladet Klavs Birkholm - interview Hjernens mysterier På opdagelse i hjernen En lille sjov ting til dig Thomas, fra os. Du skal nok have en hjælper. Din hjælper skal læse op for dig. Dette er en meget lærerig og sjov huske test. Hvor mange af de her bogstaver kan du huske: afnfsofekhih Du kan sikkert huske flere, hvis du knytter bogstaverne til en lille historie. Allan faldt ned fra stolen og fik et kæmpe hul i hovedet 11

12 Fremtidens hjerne Mennesket er fra generation til generation blevet klogere. Vi har lærte at jage, at udvikle våben, at håndtere ild, at kommunikere, at snakke, at løse ligninger, at overleve istider osv. Vi har lært enormt mange ting gennem de mange hundrede år vi mennesker har været til. Vi har kunne give vores næste generation den viden vi har lært videre, og det er kun på grund af vores hjerne. Hjernen har jo kunne gemme tingene i vores langtidshukommelses boksen og bagefter kunne føre det ud gennem vores gentagelses rør igen. At vi mennesker er blevet så kloge på alle de ting har jo taget mange hundrede år. Men hvad nu hvis vi kunne tage en pille og så blive gode til noget, vi egentlig ikke vidste noget om i forvejen eller er dårlige til. Et eks. ville være, en elev kan ikke snakke eller skrive noget på tysk, hvis eleven så spiste en pille ville problemerne være løst. Eleven vil nu kunne de mest indviklede sætninger på tysk og vil også kunne skrive tysk, kun ved at tage den pille. Det ville da været et mirakel at kunne forbedre det man er dårlig til ved hjælp af en pille. Men hvordan kommer fremtidens hjerne til at se ud og hvordan bliver fremtidens læring. Bliver det en mikrochip vi køber som kan gøre os klogere eller bliver det en pille som gør det? eller bliver det begge ting? Vi har faktisk allerede nu fremstillet former for piller som kan gøre noget ved vores hjerne. Det er ritalin og lykkepiller, det er nogle piller vi har lavet og som gavner os på en kunstig måde kan man sige. Fremtidens hjerne bliver ikke større, den kan ikke blive større for så får vi problemer med hvad angår fødsel. Nej, hvis fremtidens hjerne skulle blive klogere skulle vi begynde at producere expansion slot. Expansion slot er en mikrochip man kan sætter ind i hjernen, og så fungere som en hardware. Der er faktisk kun en i hele verden der har fået placeret sådan en såkaldt expansion slot i hjernen, det er Kevin Warwick. Han har også den overbevisning om at vi alle bliver til cyborgs engang ud i fremtiden. Hans motto er if you can t beat them, join them. Jeg tror fremtidens hjerne bliver en hjerne der får hjælp af nogle virke midler fx. en expansion slot, men vi skal samtidig også passe meget på. Vi ved ikke hvordan hjernen vil reagere, da vi faktisk kun ved 1/100 om vores hjerne. Der vil også være nogle etiske spørgsmål angående økonomi. Det er jo dyrt at producere sådan nogle expansion slots og det vil derfor heller ikke være alle der har lige rig mulighed for at få anskaffet sig en. Det vil resultere i en synlig forskel på dem der har en expansion slot og dem der ikke har en. Hvis expansion slot bliver til håber vi i det etiske råd at Danmark holder sig fri, og det gør vi fordi det vil skabe en hel del problemer hvad angår universitet, uddannelse eksamer osv. Vi vil ikke kunne stå ved det vi selv sidder og udfylder. Vi vil bliver afhængig af den pille, som førte os til gode karakterer, god uddannelser osv. Samtidig tror vi også at der vil blive flere der vil blive i tvivl, altså hvem de er og hvad de egentlig dur til. Der vil blive en hel masse psykiske problemer i at expansion slot bliver legal og kommer på markedet. Det ser vi i det etiske råd som nogle meget dårlig ting og som kan få konsekvenser for samfundet. - Siger Klavs Birkholm, tidligere medlem af Det Etiske Råd. Ritalin: Er noget vi bruger til børn med ADHD. Det har været til i hele 60 år og det gives lovligt til børn mellem 6-18 års alderen, som har ADHD. Børn med ADHD er steget med hele % og største delen af dem er faktisk voksne, som slet ikke kan have ADHD ifølge diagnose kataloget og lægemiddelstyrelsen. Men mange voksne, karriere beviste eller studerende tager ritalin, det er faktisk forbudt, da de så kan være meget mere aktive og bedre med det faglige. Cykelryttere bruger det bla. til at dope sig med, så de kan holde i længere tid. Det bliver beskrevet som hjernedoping. 12

13 Lykkepille: Bruger vi når vi er deprimerede. Har du problemer i forholdet, er ungerne umulige eller har du meget dårlig samvittighed? Så kan man tage en lykkepille. En lykkepille går ind og gør dig gladere, du får det bedre med dig selv. Du går ikke rundt og er ked af det, nej tværtimod du er glad. Et eksempel kunne være, Clemens inde fra tv et. Clemens løber rundt og får anerkendelse af alle. Han føler sig godt tilpas og har det super godt med de menneskerne der omkring ham og tror virkelig han er god til alt. Samtidig kan der sidder en og se Clemens inde i tv, spise chips og slet ikke være i samme gear. Han vil sidde og være lidt inde i sig selv og ikke så hoppende og åben som Clemens, han er et menneske der ikke får særlig meget anderkendelse. Men det kan han få ved at tage lykkepiller. Han kan opnå den anderkendelse han ikke får til dagligt. Lykkepiller vil have den virkning på ham manden der før sad og spiste chips og så Clemens i tv et, at han vil blive nøjagtig ligesom Clemens. Han vil også løbe rundt og føle sig anderkendt. Pillerne er lovlige for børn helt ned til 8 års alderen, det blev de er år En dårlig ting ved lykkepiller er at du kan blive afhængig. Til sidst ved du ikke helt hvad der er det rigtige at gøre og du ser på en måde op til lykkepillerne, og føler at det er den eneste vej til lykke. 13

14 Vores læringsundersøgelse Fredag d. 10. februar tog vi hen på Ollerup Friskole og holdte et oplæg for 8-9 klasse. Vi havde fået tidsrummet fra 09:00 10:00 at fremlægge i, lærerne havde bare glemt at informere os om at eleverne havde frikvarter 10 min. i 10. Vi gjorde klar og begyndte at finde vores ting frem. Langsomt begyndte eleverne at komme ud for at sætte sig til rette. Det første vi snakkede om var selve hjernen, så hjernens påvirkning af alkohol og dernæst noget om fremtiden. Vi viste en film om fremtiden med cyborgs og mikrochips i hjernen. Filmen var lavet af Klavs Birkholm som vi interviewet onsdag d. 8. februar. Gennem hele vores fremlæggelse sad alle stille og lyttede, kun nogle få kom med små kommentarer til sidemakkeren. Da vi var færdige med vores diasshow og film bad vi dem om at lave en test som vi selv havde skrevet spørgsmålene til og spørgsmålene handlede om det vi lige havde stået og snakket om. Vi havde afprøvet vores 'hjemmelavet' test på 4 personer som ikke havde hørt vores oplæg og resultatet var at de fik 3-5 rigtige ud af 13 spørgsmål. For at se hvem der havde lyttet efter sagde vi at dem der havde svaret rigtigt skulle række hånden op. Overraskende nok havde størstedelen svaret rigtigt. Der var en lille gruppe som kun havde 1-2 fejl ud af 13 spørgsmål. Selv de drenge der ikke plejer at lave så meget som sidder og larmer i timerne, hørte efter og kunne svare rigtig fint på spørgsmålene. Det meste af det vi havde sagt havde altså sat sig fast i hjernebarken. Det overraskede os positivt at de var så stille og hørte efter hvad vi sagde. Der var flere som havde fejl i spørgsmålene omkring hjernens påvirkning af alkohol, hvilket var ret underligt da størstedelen af dem har en relation til det at drikke. Når der er en relation til det vi lærer sidder det bedre fast i hjernebarken, det kan være personer, noget man har prøvet eller noget musisk. Det ville f.eks. være sådan at du ville kunne huske en hel sang uden ad, men Cubakrisen vil du ikke kunne huske dagen efter fordi den ingen relation har til det du har med at gøre eller noget der allerede har ind lagret inde i hjernen. Sådan er det oftest med unge, der lagres en masse viden som voksne slet ikke kan se hvad de unge skal bruge til. Efter vi var færdige med at gennemgå testen bad vi dem om at udfylde den næste. Denne test gik ud på at besvære nogle mere personlige spørgsmål om hvor god man var til at få sovet nok, spist nok, arbejde selvstændigt osv. De sad med den i ca 10 min. og så fik vi dem tilbage. Koncentrationen omkring den test var ikke særlig høj fordi vi var nød til at tage noget af deres frikvarter for at kunne blive færdige.vi snakkede med en af eleverne da vi var færdige og hun sagde at det havde været interessant at høre vores fremlæggelse. Da vi kom hjem begyndte vi at gennemgå testene og blev chokeret over de lave point. Der var 7 forskellige kategorier, psykisk energi, koncentration, hukommelse, selvdisciplin, selvmotivering, selvstændighed og selvværd. Gennemsnittet på de forskellige kategorier var: 7, 6, 14, 5, 12, 7 og 7. Der kan max scores 15 point i alt i testen. Kolonnen for selvdisciplin har i gennemsnittet 5 point, så det kan godt være de har et højt gennemsnit i hukommelse, men hvis ikke de har særlig meget selvdisciplin hjælper det dem ikke ret meget. 14

15 15 Læringstesten 11,25 7,5 3,75 0 Område 1 Psykisk energi Koncentration Hukommelse Selvdiciplin Selvmotivation Selvstændighed Selvværd Vi lavede testen for at se om det var noget vi kunne bruge til at blive klogere på hjernen og læring i forhold til vores projekt. Vores point lå meget højere end Ollerup Friskole, hvad grunden til at vi fik så meget højere point kan være mange forskellige grunde, men noget kan være at forventningsniveauet er lavere/højere, omgangsmåden mellem lærer og elever, arbejdsforholdene osv. Fester i weekenden kan være skadelige, med al den alkohol som mange unge hælder indenbords på sådan en aften. Hvorfor skader alkoholen? Og hvornår debutere man med at drikke alkohol? Det og meget mere er der svar på i næste kapitel. 15

16 Hjernens påvirkning af alkohol Mange af os unge idag og for den sags skyld også ældre mennesker drikker alkohol og mange gange i størrer mængder. Alkohol er det mest brugte rusmiddel som vi bruger nu til dags. Vi drikker alkohol til fester, nogle til familiefester, koncerter, festivaler og jeg kunne blive ved. En borger her i Danmark der er over 14 år drikker i gennemsnit hver måned 1 liter ren alkohol. Det vil svare til at man drak 2,8 genstande hver dag. Når vi drikker alkohol formår alkoholen at stimulere vores hjerner, da alkohol frigiver lykkestoffer. Alkoholen gør os hæmningsløse i det sekund det trænger ind og påvirker vores hjerne, men det kan også have en forfærdelig bivirkning. Alkoholen har sin interesse bl.a. på vores signalstoffer i hjernen. Signalstofferne hjælper kommunikationen mellem nervecellerne og hjernen. Alkoholen bliver optaget af vores tarmsystem, hvor efter det kommer op til vores hjerne gennem blodet i kroppen. Når alkoholen når op til hjernen gør den med det samme vores hjerne dårligere, det vil sige jo mere alkohol, jo dårligere hjerne. Når alkoholen er nået op i hjernen er det de mest avancerede funktioner den rammer først og sender ud af spillet, med andre ord lammer den de mest avancerede funktioner. Det sker allerede ved 1-3 genstande. Når de næste par genstande indtages begynder vores finjustering af vores sociale evne at svigte, vi bliver altså mere åbne og frie - mere løsslupne. Det vil sige at alt det der sker i dit sociale samvær, kan du opleve som en enormt sjov ting, sjovere end det egentlig er, og man vil opleve sig selv som sjovere end andre måske vil. Hvis man drikker 5-10 genstande vil det begynde at tag hårdere på os og problemerne begynder at komme, mere end vi egentlig tror. Den del af hjernen vi kalder for hjernebarken, som sørger for omtanke og fornuft, vil gå ned i funktion når vi har indtaget de 5-10 genstande. Vi bliver mere følsomme og begynder f.eks at græde uden helt at vide hvorfor. Hvis du fortsætter med at drikke, begynder de mere grundlæggende funktioner at blive svækket. Firkantet sagt kommer vi helt ned til den del af hjernen vi kalder for hypothalamus også kendt som krybdyrhjernen. Alkoholen begynder nemlig at trænge ned i krybdyrhjernen. Krybdyrhjernen er en del af hjernen som vi har arvet af hajen og hønen, med andre ord - alle de dumme dyr. Krybdyrhjernen drejers sig om nogle helt basale ting mad, magt og sex. Mad: maden kan man jo sige lige i det øjeblik du drikker og er fuld, er lidt ligemeget. Så det er ikke helt så vigtig. Da din mave jo er fyldt op med sprut. Magt: magt handler om territorieadfærd. Det er magten der fx kan gøre dig vred, hvor du bagefter tænker hvorfor var jeg vred. Den er den magtadfærd der får dig helt op i det røde felt, og som hurtigt kan føre til slagsmål, skænderier og dårlige situationer. Sex: er den allersidste ting krybdyrhjernen interessere sig for. Her kan man komme til at dumme sig for grumt, og komme ud i nogle ubehagelige eller dejlige situationer. For drenge kan det være pinligt, da de måske dagen efter finder ud af de har prøvet at score pigen på den måde. Når vi bliver så fulde at det er krybdyrhjernen der tager over, kan man sige at det er den onde del af hjernen der har taget over. Og så er man ikke nær så cool og sej som man har været. Man kan te sig dumt og alle de ædru mennesker kan tydeligt se det på dig. Hvis man drikker videre end til krybdyrhjernen er det kun den sidste funktion der er i spil, og det er brækrefleksen. Når vi er helt hernede er vi nede på insektniveau og det vil sige der ikke er ret meget tilbage. Denne druk tur er på ingen måde god/sund for hjernen. Den første del af turen med 1-3 genstande er ikke helt så slem og skadelig som hvis du går så langt som til krybdyrhjernen. Det er ikke sådan at du efter en vild nytårsaften har mistet alle dine meget vigtige funktioner. Det bliver kun farligt 16

17 hvis du drikker mere end de 5-10 genstande hver dag og du bliver afhængig, det er der det begynder at blive fysisk skadeligt. Balancen - alkohol påvirker vores balance, og det kan resultere i skader og sår. Den største risiko for os unge som drikker i dag, er at vi meget tit slår vores hoved. Vores hjerne består af fedt og da alkohol er fedtopløsende mister vi derfor rigtig mange hjerneceller når vi drikker, da hjernen bliver alkoholforgiftet. Det kan man jo sige er en forholdsvis dårlig ting. Når du er færdig med at drikke og du bliver træt og går hjem i din seng, opdager du hurtigt næste morgen at der er noget helt galt. De fleste mennesker får nemlig tømmermænd. Det kommer af flere årsager. Den første ting der er skyld i dine tømmermænd er at du har drukket dig fuld og det er den forgiftning dine hjerneceller kan mærke dagen efter. En anden ting der gør at du får tømmermænd er bl.a også at alkohol er ufattelig uren, og det er det der gør at du får ondt i hovedet. Alkohol er også meget vanddrivende, det vil sige at du tisser mere end du drikker. Hvis du drikker en øl, vil det vise sig at du tisser 1 1/4 dl væske. Det vil resultere i et væsketab. Unge i dag får allerede deres alkohol-debut som år. Det er længe før vores hjerner er færdigudviklede. I års alderen er vores hjerner slet ikke klar til alkohol årige børn kan slet ikke tåle hæmningerne af hjernefunktionen. Alkohol hæmmer vores hjernes selvkontrol. Vores selvkontrol i hjernen sidder i vores pandelapper. Vores pandelapper er først færdigudviklet når vi er år. Så når vi allerede begynder at drikke i en tidlig alder er vores hjerne også meget dårlig rustet, hvad angår selvkontrol og risikovurdering. Det kan i længere træk være en dårlig ting, hvad angår læring i skolen. Hvis du ikke har den selvkontrol der skal til i skolen, kan det mindske karakter mm. Der er flere risikoer ved at drikke en af de risikoer ved at drikke er bl.a også at man kan få skrumpelever af at drikke for meget, men ikke nok med det. Man kan også få skrumpehjerne. Og som ordet lyder, er det ikke sundt eller godt. c281ac7b2901b7bfde3ab9050fcd7f95.pdf 17

18 Klavs Birkholm Vi står og venter ved togstationen i Værløse. En flink mand vinker til os og vi går ud fra at det er Klavs Birkholm. Vi kører hjem til ham, han bor i et sødt lille gult hus. Vi kommer ind og han byder os sødt på te. Ovenpå er der gang i brændeovnen og Klavs Birkholm er i fuld gang med at lave teen. Da han kommer op smiler han og spørg om vi har haft en god rejse, imens han sætter sig i sin stol. Der er en fredfyldt energi omkring ham og stemningen var god og hyggelig. Vi var taget derover for at snakke med ham om hjernen og om fremtiden i forhold til læring. Det blev til nogle helt vildt spændende og gode svar. Klavs Birkholm er tidligere medlem af Det Etiske Råd som ligger i København. Der var han fra 2003 til Udover at have været medlem af det Etiske råd, er han journalist, forfatter, klummeskribent og foredragsholder. Mange ringer og vil gerne have at Klavs kommer og holder et foredrag om nogle etiske problemer og Klavs Birkholm kommer gerne hvis han har tid, fortæller han. Klavs har været formand for 2 forskellige projekter hvoraf det ene omhandler hjernen, fremtiden, opgradering af mennesket, robotter og cyborgs. En bid af vores interview med Klavs Birkholm. Hvordan tror du fremetidens hjerne kommer til at se ud i forhold til læring? Menneskets hjerne har jo udviklet sig gennem historien, gemmen kombination af læring og evolutionens spring. Altså de bedst overlevelsesdygtige og de der har videreført arten. På den måde har menneskets hjerne udviklet sig sammen med læring, teknologi og et sammenspil med omgivelserne. Men menneskets hjerne kan i hvert fald ikke blive større. Mennesket har jo langt den største hjerne som i ved. Vi bliver ikke født med vores hjerne fuldt udviklet. Kvindens fødeudgang er ikke stor nok. Nå, fremtidens hjerne kan ikke blive ret meget større så hvis vi vil opgradere hjernen bliver vi nød til at thy til sådan nogle midler som f. eks. expansion slots og det er jo bl.a. et etisk valg. Hvis vi blev meget klogere ville der være ting som mennesket foretager sig i dag som ikke ville kunne foretage sig f. eks. Der ville ikke være noget der hed lotto for enhver kan regne ud at det ville være fuldstændig idiotisk at købe en lotto seddel i forhold til at købe andre mere nødvendige ting. Man skal ikke tro at man kan tage sådan nogle store spring. Efter min mening meget meget hurtigt. Det er der man så griber ind og benytter sig af short cuts, som er at sætte noget ind i hjernen. 18

19 Det etiske råd: blev til i år 1987 med det mål at rådgive folketinget og offentlige myndigheder. Rådet rådgiver og skaber debat om bioteknologi, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Rådet arbejder endvidere med etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet. Det etiske råd er selvstædigt, det vil sige at de hverken kan modtage instrukser eller lignede fra hverken ministre eller folketinget. Det er det etiske råd der bestemmer hvad der skal stilles spørgsmål ved, og hvilke debatter der skal igangsættes. Rådet består af 17 medlemmer, som udpeges for en tre årig periode, man kan dog godt blive udpeget igen til endnu tre år. Medlemmerne, der er udpeget af henholdsvis Folketinget og relevante ministerier, beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for tre år ad gangen. Loven kræver ligelig kønsfordeling - det vil sige kun en mere af de ene køn end af det andet. Det nyeste indlæg der er blevet lagt ind fra det etiske råd handler om bioenergi. 19

20 Konklusion LINN: Jeg synes det har været et super lækkert og fedt emne. Hjerne og læring er jo et stort emne, men jeg synes jeg har fået styr på de basale og mere komplicerede ting. At hjernen er den vigtigste funktion som vi er født med vidste jeg godt, men jeg er alligevel blevet meget mere interesseret og fascineret i hjernen end jeg lige troede jeg ville blive. At tænke på at hjernen bliver klogere og bedre for hver generation er jo en sjov tanke. Vi startede jo helt fra primaterne med at sende informationer om viden videre til den næste generation. Vi begyndte at kunne gemme tingene i vores langtidshukommelses boks, og så bagefter føre den tilbage til gentagelses røret som så kommer ud som den samme viden, til den næste generation. Hjernen er jo vores kontrol center, det er der tingene sker. En sjov tanke er at højre halvdel af hjernen styrer vores venstre krops halvdel og omvendt. Så hvis nu vi får en hjerneskade i venstre hjerne halvdel, så er det altså højre krops halvdel man kommer til at se det på. Fremtidens hjerne glæder jeg mig til at se, om det bliver lovligt at få placeret en expansion slot ind i sin hjerne, så man bliver bedre i skolen og ude i arbejdsmiljøet. Det gik også op for mig at lykkepiller og ritalin er en form for kunstig lykke eller mere aktivitet. At det faktisk er en slags expansion slot bare i pille format. En lykkepille er lovligt helt ned til 8 år, det er noget jeg slet ikke kan forstå, da man kan blive afhængig af lykkepiller. Hvis flere og flere begynder at tage lykkepiller som 8-9 år, vil de sikkert ende med at blive afhængige, og det vil vel stige markant gennem generationer?. Klavs Birkholm siger at der vil blive mange flere psykisk syge mennesker hvis man begynder at indføre expansion slots. Han mener at det vil skabe tvivl om hvem man er, og folk vil ikke kunne kende sig selv hvis de ikke lige få den pille som gør dem det bedre end de i virkeligheden er. Jeg som går til fester tænker da ufattelig meget over at efter man har drukket 1-3 genstande så er de første avancerede funktioner allerede ude, og hvis man drikker mere end 10 genstande har vi kun brækrefleksen tilbage. Det synes jeg er helt vildt. Jeg har haft gejsten oppe lige siden vi begyndte. Sigrid har været den perfekte makker, vi har haft det drive der skulle til at holde hinanden oppe. Vi har grinet, fjollet, og arbejdet. Vi har fået fordelt arbejdet super godt ud til hinanden. Der har ikke været noget brok fra nogen af os og vi har respekteret hinanden på alle fronter. Selvom vi har haft et par nedture hvad angår aftaler og eget produkt som måske ikke lige 20

21 har ville samme vej som os, har vi alligevel løst problemerne som de kom. Det har været et super lækkert projekt forløb sammen med den dejlige Sigrid. Sigrid: Jeg vidste at hjernen var et helt fantastisk redskab, men at det var så vigtig for alt der sker i kroppen var jeg ikke klar over. Da Linn og jeg var inde på biblioteket så vi en med et handikap og kunne hurtigt konstatere at han havde en hjerneskade i højre side af hjernen, også da vi var i Værløse lagde vi mærke til en, men han havde en skade i højre og venstre. Jeg har vidst at hjernen har været delt op i højre og venstre halvdele, men at der var så mange dele var virkelig fedt at finde ud af. Jeg er glad for at vi valgte at tage denne drejning på vores emne med læring fordi det står os nært fordi vi går i skole og lærer hver eneste dag. Jeg har lært en masse fine ord og hvor og hvad de forskellige dele gør. Fremtiden har jeg ikke tænkt meget over udover at det kunne være fedt med en pille eller en mikrochip fordi Britt i desperation over at vi ikke gjorde nok for at lære engelsk ville ønske at hun kunne give os en pille og det ville da også være smart, dog efter at have snakket med Klavs Birkholm er det etiske i de metoder gået op for mig og jeg går faktisk ikke ind for det mere, hellere bruge 14 + år i skolen. Noget der virkelig har været en øjenåbner for mig har været at fremmede mennesker er ganske rare, læring om at ikke alle er nogle banditter. Også at etik er godt og ikke dårligt. Vi fik så mange små nederlag fordi folk vi snakkede med og ville lave aftaler med ikke havde tid eller ikke kunne hjælpe os inde for vores emne. Det var en lettelse efter at have kæmpet, at få en aftale med Klavs Birkholm. Linn og jeg arbejder perfekt sammen, vores forståelse for hinanden, vores viden om at det er det der skal til for at sparke hinanden i gang sidder lige i skabet og det kunne have gået helt galt, men vores ambitioner til hinanden og også til os selv har gjort at uanset hvornår i mit liv vil jeg kigge tilbage på den uge som en helt fantastisk uge. Vi klinger gost sammen når vi begge to sidder og arbejder på computeren, der bliver ikke afbrudt hele tiden og vi kører bare derud af. Vi kan fjante og så arbejde seriøst. På vej til København lavede vi lidt spørgsmål og det fungerede bare. Også på vej hjem med toget lavede vi rapport. Hele vores rapportskrivning er gået glat fordi vi har delt emnerne op. Vores fælles desperationer, lykkesaglige stunder, opfindsomme stunder og alle de andre følelser der nu følger med til det med at lave projekt har vi fundet yd af at takle. Kreativiteten fejler heller intet, søgen efter vores produkt har været en lang rejse med bump på vejen, dog har vi kæmpet og er kommet frem til et godt produkt. Os: Projektforløbet har været rigtig lærerigt. Der er kommet enormt mange ting på bordet som vi slet ikke vidste om hjernen. Vi synes begge det har været vildt fedt at arbejde sammen og har haft det super godt. Vi sad på Baresso i Værløse inden vi skulle interviewe Klavs Birkholm. Gående forbi os kommer der en handicappet mand. Vi kiggede på hinanden og begyndte så at snakke om hvilken del af hans hjerne der var skadet. Vi fandt ud af at han sikkert måtte have haft en skade i begge dele af hjernen. Da begge hans krops dele ikke gad samarbejdet helt. Efter det er vi begge begyndt at tænke meget over hvilken hjerne halvdel det er der er blevet skadet, når der går en handicappet forbi. Vores foredrag på Ollerup Friskole gav os lige et ekstra pust. Vi følte os enormt kloge og gik der fra med en god mavefornemmelse og et smil på læben. Vi var begge meget tilfredse med fremlæggelsen og det var der også mange af eleverne der var. At arbejde med rapporten har egentlig ikke været det største problem for os, den har ligsom bare skrevet sig selv på en måde. Det har i hvert falde ikke taget hårdt på os. Tværtimod, vi har lært noget af det hinanden har skrevet, vi er suppleret og rettet hinandens indlæg. Vi har haft et super godt projekt forløb sammen og føler begge vi er blevet enormt kloge på emnet hjerne og læring. Feedback Vejleder: Vi synes du har været en helt vildt god vejleder. Du har ledt os godt på vej og holdt os indenfor vores emne. Kastet nogle gode bolde op i luften til os som vi så har grebet med åbne arme. Vi synes ikke vi har være afhængige af dig, men vi har været glade for din hjælp og har brugt den meget gennem hele vores projekt forløbet. Hjernen, i medgang og modgang. 21

Mødet mellem alkohol og hjerne

Mødet mellem alkohol og hjerne Mødet mellem alkohol og hjerne et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen Af Stine Reesen Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt er du sindssyg, det ville

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

HJERNE OG LÆRING. Hvor god er du til at lære? Hvad skal der til for, at du lærer optimalt?

HJERNE OG LÆRING. Hvor god er du til at lære? Hvad skal der til for, at du lærer optimalt? HJERNE OG LÆRING Hvor god er du til at lære? Hvad skal der til for, at du lærer optimalt? Hvilken hjælp har du brug for, for at få mest muligt ud af undervisningen? Vejledning Skemaet her skal bruges sammen

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere