Hallo - er der hul igennem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hallo - er der hul igennem?"

Transkript

1 Vejleder: Thomas Visby Hallo - er der hul igennem? Af Sigrid Andersen og Linn Klostergaard 1

2 Indhold Indledning Selve hjernen Hjernens læringsproces og hukommelse Fremtidens hjerne Vores læringundersøgelse Hjernens påvirkning af alkohol Klavs Birkholm Konklusion 2

3 Indledning En arv fra urtiden som er den vigtigste egenskab vi har i kroppen, rummer så stor viden. Den kan styre vores følelser og adfærd. Den er vores følgeven gennem hele vores liv, fra start til slut. Den prøver at gøre det bedste for dig, men nogle gange svigter den dig og bringer dig ulykke. I flere generationer er vi blevet klogere. Der er blevet sat større krav, hvor meget vi skal lære og præstere hele livet igennem. Hele denne evolution fra generation til generation har hjernen skulle følge med, og den har gjordt det fremragende. Den rummer alt vores viden og minder. Det er et slags USB-stik/ hukommelseskort vi altid har ved vores side og kan fremkalde på nethinden. En fascinerede funktion vi er født med. Rapporten fører dig gennem en meget kompliceret men spændende rejse man bare er nød til at opleve. Den fører os gennem de mange forskellige dele i dette vidunder og dens påvirkninger af expansion slot, piller og alkohol. Etik er en vigtig ting når vi snakker om hjernen og dens fremtid. Vi ved ikke særlig meget om hjernen endnu, og det stiller mange etiske spørgsmål. Vil alle have råd til en expansion slot? Vil det have konsekvenser for vores hjerne? Den viden der strømmer ind i vores hjerne kommer enten ind til vores korttidshukommelses boks eller helt ind til vores langtidshukommelses boks. Hvis vi har relationer til personer vi godt kan lide, så husker vi bedst. Så husk at alle dem du holder af har en stor betydning for din læring. Hjernen, i medgang og modgang. 3

4 Selve hjernen Fra du bliver født og til du er halvandet år arbejder din hjerne på højttryk for at lære mest muligt. I starten kan du kun give lyd om hvornår du er sulten og sove hvornår du er træt. Så skal du lære at kravle, gå, din motoriske bevægelser skal videreudvikles, du skal lære hvad de forskellige ansigtsudtryk er, hvordan tonelejet i stemmen betyder forskellige ting og meget mere. Jo ældre du bliver jo flere nerveceller dør faktisk. Dem vi ikke bruger forsvinder bare så det er derfor der bliver sagt at du skal lære mens du er ung, for når du bliver gammel bliver det meget sværere. Hos en voksen er der ikke helt lige så mange nerveceller, og man skal derfor huske at træne sin hjerne så der ikke forsvinder mere end højst nødvendigt. Hjernen bliver faktisk mindre og dette kaldes atrofi. Hvis du har hjernen for hundredetusinde år siden og hjernen i dag så er hjernebarken blevet større. Hjernebarken ved Homo Habilis for de hundredetusinde år siden, ville kunne fylde et A4 ark, hvis man skrællede hjernebarken af og foldede det ud. I dag kan vores hjernebark fylde en dobbeltside fra BT eller Ekstra Bladet. Det er fordi vi er blevet klogere og det er der hvor der er sket mest i hjernen i forhold til evolutionen. Den specifikke viden lagres i hjernebarken. Når man har om hjernens udvikling kan man tale om en urhjerne, den samme som Homo Habilis havde eller som man også ser hos krybdyr. Krybdyrshjernen tænker på mad, sex (videreførsel af gener) og magt, det kommer til udtryk når du idag indtager alkohol. Den næste tidsmæssige udviklede hjerne er den limbiske hjerne, den emotionelle del af hjerne eller følelseshjernen. Sidst dannede del af hjernen er storhjernen, den nye hjerne eller neocortex. Den nye hjerne består af hjernebark som er det yderste lag i hjernen. For at gøre det så simpelt som muligt kan man inddele hjernen i to dele. Højre og venstre. Højre hjernehalvdel har mere ram for hukommelse, så hvis vi bruger nogle af de funktioner som vi har derovre fx. det musiske, det rummelige, oplevelser, billeder og helheden, vil det lige så snart vi arbejder med det igen, blive meget lettere. I den venstre halvdel bruger vi teksten som vi har foran os til at arbejde os igennem, men nogle gange har man det som om man aldrig kommer igennem teksten og at man forstår ordene, men meningen med teksten kan man ikke forstå. Så hvis du arbejder med billeder eller musik samtidig er der større mulighed for ram på hukommelsen. Hjernen fungere bedst i relationer med mennesker som man godt kan lide. Hvis ikke går man kold og har brug for at kunne komme i kontakt med andre via skype eller facebook. 4

5 Alle de ting vi gør og kan, kan deles op i venstre- og højrehjernehalvdel. I hjernen er der mange forskellige dele udover dem der allerede er blevet fortalt om. I den øvrige del af hjernen er der fem dele som er vigtige at høre om for at forstå hvad hjernen er. Pandelap, nakkelap, isselap og tindingelap som udgør storhjernen. Pandelap - Lobus Frontalis Pandelappen er vigtig for hvordan vores personlighed er. Det er også i pandelappen der er et bevægelsescenter som fortæller dine muskler hvornår og hvordan de skal bevæge sig. Her er et lille udkast af hvad pandelappen styrer: Abstrakt tænkning, adfærd, dømmekraft, fysiske reaktioner, følelser, koordinerede bevægelse, lugtesansen, opmærksomhed, koncentration, problemløsning og meget mere. Hvis der skulle ske en skade i pandelappen kan det medføre problemer med at bruge musklerne i modsatte side af kroppen. Dette vil kunne ændre personlighed, taleegenskaber, empati, forudseenhed, manglende intiativ. Du bliver hæmningsløs. En af grundene til at du kan få en skade i 5

6 pandelappen er at du begynder at drikke før du er 25. Pandelappen er nemlig først færdigudviklet når du bliver 25. Hjernebarken Der er allerede blevet fortalt lidt om hjernebarken, men hvis det ikke gav et helt klart billede af hvad det er kommer der lidt nærmere information om hvad hjernebarken er her. Det øverste lag i hjernen kaldes for hjernebarken. Hjernebarken bruges til at lagre vores viden og ser ud som et sammenfoldet landskab. Der foregår dog mere end bare oplagring i vores hjernebark. Vi kan kombinere vores viden og erfaringer på uendelig mange forskellige måder. F.eks. kan vi se den samme situation fra flere forskellige synspunkter. Tindingelapperne - Lobus Temporalis Tindingelapperne ligger lige over vores øre, her bearbejdes de lyde vi hører. Området arbejder med forståelse af sprog, lugtesans, noget af synet og de ting vi skriver. Hvis du kommer til skade kan du få problemer med at genkende og omformulere de lyde du hører til noget du kender. Du kan altså godt høre, bare ikke forbinde det med noget du kender. Hvis du får Alzheimers så er det i tindingelapperne det sætter sig, hallucinationer kommer fra dette her område. Hvis skaden er sket kan du også få problemer med korttidshukommelsen og genkendelse af ansigter. - Højre og Venstre halvdel af tindingelapperne Den højre halvdel tager sig af indlæring af ting som er knyttet til synsindtryk og orientering af lokaliteten - at finde vej. Den venstre halvdel tager sig bl.a af den sproglige indlæring. Der er forskellige fordele for mænd og kvinder. Højrehåndede kvinder er ofte bedre til sprog, mens højrehåndende mænd ofte er gode ti at løse rummelige opgaver Nakkelap - Lobus Occipitalis Selvom nakkelappen sidder bagerst i hjernen er det den der styre synet. Får du en skade i nakkelappen kan du miste dit syn. Øjnene og nerverne fungere, men hjernen kan ikke håndtere de informationer som den får sendt. Man mister også evnen til at kunne genkende ting. F. eks. hvis vi har et ægtepar og konen så får en skade i nakkelappen, så kan hun lige pludselig ikke genkende sin mand mere, selvom de har kendt hinanden i mere end 40 år. Isselap - Lobus Parietalis I isselappen styres betydningen af kropslig kontakt, lokaliseringen af ting også smagsindtrykende. Isselappen ligger lige bag pandelappen. Hvis du får en skade i isselappen kan du igen miste genkendelsen af ting, du vil f.eks. Ikke kunne genkende et par briller. Hvis det er mørkt og du ikke kan se noget og du så tager fat i det du mener er dine briller, vil du kunne føle brillerne men placere dem som briller ville ikke være muligt. Hvis dine nærmeste kom og gav dig et kram ville det være uden betydning for dig for du ville ikke kunne genkende den følelse der følger med. 6

7 Det var den ydre del, nu vil vi forklare lidt om den indre hjerne. Hjernebjælken Højre og venstre hjernehalvdele ser verden på lidt forskellige måder, men de skal stadig arbejde sammen og det gør de via et nervekabel som kaldes for hjernebjælken. Lillehjernen Alle pattedyr, fugle, fisk, og padder har en lillehjerne og lillehjernens opgave er at koordinere og kontrollere bevægelser. Når du vil udføre en bevægelse starter det i storhjernen, men inden det når ud til musklerne bliver det udglattet og koordineret i lillehjernen. Ellers ville armene og fingrene ikke arbejde så perfekt sammen. Thalamus - hjernens hovedepostkontor Thalamus får tilsendt alle signaler og samtaler før den sender dem videre til storhjernen. Thalamus sender også beskeder ud til de andre dele i hjernen om hvad der foregår og informere om hvad der sker i de forskellige dele. Thalamus sidder lidt længere oppe i hjernen Hypothalamus Hypothalamus sidder lige over hypofysen og under thalamus. Den regulere den adfærd som har betydning for vores overlevelse og videreførelse af gener, altså formering: At spise, drikke, vores seksuelle adfærd, aggression og ynglepleje. Den balance som vi har i vores indre system kontrollere hypothalamus. For at kroppens indre organer fungere optimalt arbejder hypothalamus sammen med hypofysen om at få hormonerne til at få organerne til at samarbejde. Det limbiske system Det limbiske system er en ringformet struktur, som ligger inde i mellem hjernestammen og storhjernen. I det limbiske system er amygdala og hippocampus. Noget gør os glade og andet gør os kede af det. I det korte system går beskeden fra sanserne via thalamus til amygdala. I det lange system går beskeden hele vejen over storhjernen før den når til amygdala som så kan reagere. - Amygdala Amygdala sidder inde på den inderstedel af tindingelappen og har betydning for dit følelsesliv. Amygdala bearbejder stærke følelser som frygt, vrede, kærlighed m.fl. Ser du noget farligt går beskeden den korte vej som er direkte til amygdala, så når amygdala at reagere før storhjernen. - Hippocampus Hippocampus arbejder med de tørre facts, hvorimod amygdala arbejder med følelserne. Hvis du kommer ud for et biluheld er det hippocampus som husker hvor og hvorfor. Det er amygdala der får hjertet til at sætte sig i halsen, og maven begynder at gøre ondt når man senere køre forbi uheldstedet. Kort sagt så kan hippocampus genkende dine nærmestes ansigter og amygdala fortælle dig om du kan lide personen eller ikke. Hypofysen Lige under storhjernen sidder hypofysen. Hypofysen er en lille kittel som regulere hvor meget pigment du har i huden og udviklingen af æg hos kvinden og sæd hos manden. 7

8 Hjernestammen Mellem hjernen og rygmarven sidder hjernestammen, den regulere bl.a dit hjerteslag, vejrtrækning, blodtryk og balance. Derudover styre den også de tolv ansigtsnerver, synssansen, høresansen, balancesansen, smagssansen, lugtesansen, ansigtets mimiske muskler og ansigtets følesans. Hjernestammen tager sig af de grovere bevægelser som at kravle og gå, den er også specialiceret i kommunikation og manipulation. Rygmarven For at hjernen kan få besked om at du lige har brændt din finger på noget varmt sender dine nerver nogle signaler gennem rygmarven og videre op i hjernen. Hvis rygmarven ikke var der ville der ikke være noget advarselssystem for kroppen. På opdagelse i hjernen af Ida Toldbod. Mennesket i hjernen af Albert Gjedde. 8

9 Hjernens læringsproces Forstil dig at du at vågnede op og skulle i skole, men hvor lå skolen egentlig henne?. Dine venner virker fremmede, for du kan ikke huske hvem de er. Dine forældre og søskende virker fremmede og du kan ikke huske det der lige er blevet sagt til dig. Hukommelsen er et yderst enestående redskab/funktion som vi er blevet født med. Det er hukommelsen der bringer lyse, triste, sure og kærlige minder frem. Inden vi starter denne beskrivelse af læringsprocessen i hjernen, er det vigtigt at vide at en synapse er det samme som en nervecelle. Nervecellerne er dem der leder dine impulser, og har en helt vidunderlig evne til at kommunikere (s. 4). Læring handler grundlæggende om at vi danner, aktiverer og forstærker vores hukommelsesmekanismer imellem hjernens ca mia. nerveceller. Man ved idag at en nervecelle kan snakke med ca andre nerveceller og kan sende 2-10 beskeder i sekundet. Det giver os mennesker et enormt højt læringspotentiale. Børn i 6-8 års alderen har faktisk mere potentiale til at lære noget, da de har dobbelt så mange synapser som et voksent menneske har. Men de fleste af de mange synapser som en 6-8 årig har, bliver dog skåret væk i den effektiviseringsproces, som faktisk også sker i forbindelse med læring. Når du er 20 år begynder din hjerne at arbejde lidt langsommere, din hjerne indtager ikke helt så meget læring, som den gjorde før i tiden, men din hjerne bliver til gengæld utrolig effektiv. Du får med tiden færre og færre synapser. Det resultere i at der er nogle synapser der bliver fjernet. Det er bl.a dem vi ikke bruger. Det lyder måske som en dårlig ting at synapserne fjerner eller dør af sig selv og at de ikke kommer igen, men det er godt. For hvis ikke de fjernede sig selv, ville vores hjerne ikke virke optimalt. Tilfældighed og uvished er de mest almindelig og vigtigste elementer i vores læringsprocesser. Når vi lærer noget i uvished eller tilfældighed, er vores mål jo at opnå fornyet og mere viden og sikkerhed om det emne. Vores hjerne elsker at lære ting, den suger til sig med viden. Den fungere lidt ligsom et par cowboybukser, cowboybukser bliver pænere, smartere og bedre med tiden. Man har nemmere ved at lære, hvis det man lærer har nogle relationer til dig selv, det interessere dig eller at du er tændt på emnet. Det vil sige at du har nemmere ved at lære og huske det du lærer hvis det er noget indenfor din levetid, eller noget der interessere dig. Så der er meget forskel på hvad vi unge lære nemmest i forhold til hvad ældre mennesker lære. Så det vi lære og som gerne skulle side fast deroppe i vores hjerne afhænger altså ufattelig meget af om det er noget der interessere os, og om der er nogle relationer i vores hjerne som matcher til det, vi skal lære. Hukommelse er en dejlig funktion at have. Det er faktisk en af hjernens mest enestående funktioner. Hukommelsen kan huske de nye informationer og opbevare dem, til den dag de skal bruge. Hukommelsen er en meget indviklet proces med faserne registrering, langtidslagring og genkaldelse. Der er mange områder i din hjerne der er med til hukommelsesprocessen. Hjernebarken, tindingelappen og det dybereliggende limbiske system. I det limbiske system er det meget hippocampus der er involveret. Hukommelsen er til for at vi kan huske det vi bruger og glemme det der ikke benyttes. 9

10 Når vi skal huske og lagre den viden vi får ind, snakker vi om to forskellige. En langtidshukommelse og en korttidshukommelse. Den lange langtidshukommelse bruger vi fx til at huske navnene på vores familiemedlemmer, lærere og venner, at kunne huske hvor man bor og hvor andre bor, alfabetet, sommerferien for 3 år siden, din første forelskelse, en enormt pinlig, sjov, eller god situation, hvordan man cykler, snakker eller tager tøj på, ja og jeg kunne bliver ved. Vores langtidshukommelse er simpelthen den der husker alle de vigtige ting, dem som følger os gennem livet, bliver lagret i vores langtidshukommelse. I vores kortidshukommelse er det de lidt mere små facts der bliver gemt. Vores korttidshukommelse rummer højest 7 ting i 5-20 sekunder. Fx på at huske et mobil nummer du lige hurtigt skal ringe til og så skal du egentlige ikke bruge det til mere, at du kan nå at svare på et spørgsmål før du har glemt hvad der blev spurgt om eller at du hurtigt kan regne hvad en is eller sodavand koster i kiosken. Det er altså korte små facts der lige skal huskes for en kort tid der bliver lagret i vores korttidshukommelse. Når vi lagre viden i vore korttidshukommelse sker der det at hjernens nerveceller udveksler signalstoffer. Et af de signalstoffer er glutamat. Når en nerveceller frigiver signalstoffet glutamat, sætter det samtidig nogle enormt vigtige processer igang ved nabo-cellen. Afsender-nervecellen frigiver sit stof glutamat. Glutamat hænger sig så fast på noget der kaldes for AMPA-receptore, som er på nervecellen der modtager stoffet. AMPAreceptoren som så modtager stoffet glutamat åbner sig nu så natriumioner kan strømme ind i nervecellen. Det sætter den elektriske spænding der ligger over cellemembranen ned. Når den elektriske spænding er sat ned betyder det så at glutamat nu kan aktivere de såkaldte NMDAreceptore på den nervecelle der så skal modtage stoffet. Når glutamat aktivere NMDA-receptoren bliver der åbnet for kalciumioner, som så begynder at strømme ind i nervecellen. Nå det så er sket kommer vi til det sidste stadie nemlig modtagercellen. Modtagercellen reagere så ved at slippe flere receptore fri, som så sætter sig fast til cellemembranen. Når det sker øges følsomheden på cellen af glutamat. Og det skaber en kortvarig lagring af sanseindtryk. Du husker i takt med dine følelser. Med det at du husker i takt med dine følelser betyder det at du husker mange flere gode og glade stunder i forhold til sure og dårlige stunder. Når du er glad har du nemmere ved at huske end hvis du er sur og trist. Når du er sur bringer det så til gengæld og lidt flere sure miner frem end når du er glad. 10

11 Den røde tegninge ovenover, er en illustration af lang og korttidshukommelses stadierne. Du starter med at se noget eller opfatte noget, det ryger ind der hvor der står input. Hvis det så er små facts der skal huskes for en kort stund kan vi se at den viden ryger ind i korttidshukommelses boksen og ryger videre hen til overførsel til så direkte at blive smasket til gentagelses stregen og bliver spyttet ud igen. Hvorimod hvis det er en langtidshukommelse ryger den igennem korttidshukommelse og hen i røret hvor der står overførsel og ind på det lager der hedder langtidshukommelse. De fleste mennesker kan huske tilbage til da de var 2-3 år, men det betyder nødvendigvis ikke at alt det de har lært før den tid er væk. Tingene fra dengang ligger måske bare gemt meget langt inde i vores langtidshukommelses boks. Hvis ikke vi ville kunne huske noget fra før vi blev de 2-3 år, ville vi jo ikke kunne spise eller gå. Du lærer det nemlig når du cirka er 1 år gammel. Selvom vi med årene mister hjerneceller, kan vi stadig holde dem igang. Christian Gerlach - Frieskoler bladet Klavs Birkholm - interview Hjernens mysterier På opdagelse i hjernen En lille sjov ting til dig Thomas, fra os. Du skal nok have en hjælper. Din hjælper skal læse op for dig. Dette er en meget lærerig og sjov huske test. Hvor mange af de her bogstaver kan du huske: afnfsofekhih Du kan sikkert huske flere, hvis du knytter bogstaverne til en lille historie. Allan faldt ned fra stolen og fik et kæmpe hul i hovedet 11

12 Fremtidens hjerne Mennesket er fra generation til generation blevet klogere. Vi har lærte at jage, at udvikle våben, at håndtere ild, at kommunikere, at snakke, at løse ligninger, at overleve istider osv. Vi har lært enormt mange ting gennem de mange hundrede år vi mennesker har været til. Vi har kunne give vores næste generation den viden vi har lært videre, og det er kun på grund af vores hjerne. Hjernen har jo kunne gemme tingene i vores langtidshukommelses boksen og bagefter kunne føre det ud gennem vores gentagelses rør igen. At vi mennesker er blevet så kloge på alle de ting har jo taget mange hundrede år. Men hvad nu hvis vi kunne tage en pille og så blive gode til noget, vi egentlig ikke vidste noget om i forvejen eller er dårlige til. Et eks. ville være, en elev kan ikke snakke eller skrive noget på tysk, hvis eleven så spiste en pille ville problemerne være løst. Eleven vil nu kunne de mest indviklede sætninger på tysk og vil også kunne skrive tysk, kun ved at tage den pille. Det ville da været et mirakel at kunne forbedre det man er dårlig til ved hjælp af en pille. Men hvordan kommer fremtidens hjerne til at se ud og hvordan bliver fremtidens læring. Bliver det en mikrochip vi køber som kan gøre os klogere eller bliver det en pille som gør det? eller bliver det begge ting? Vi har faktisk allerede nu fremstillet former for piller som kan gøre noget ved vores hjerne. Det er ritalin og lykkepiller, det er nogle piller vi har lavet og som gavner os på en kunstig måde kan man sige. Fremtidens hjerne bliver ikke større, den kan ikke blive større for så får vi problemer med hvad angår fødsel. Nej, hvis fremtidens hjerne skulle blive klogere skulle vi begynde at producere expansion slot. Expansion slot er en mikrochip man kan sætter ind i hjernen, og så fungere som en hardware. Der er faktisk kun en i hele verden der har fået placeret sådan en såkaldt expansion slot i hjernen, det er Kevin Warwick. Han har også den overbevisning om at vi alle bliver til cyborgs engang ud i fremtiden. Hans motto er if you can t beat them, join them. Jeg tror fremtidens hjerne bliver en hjerne der får hjælp af nogle virke midler fx. en expansion slot, men vi skal samtidig også passe meget på. Vi ved ikke hvordan hjernen vil reagere, da vi faktisk kun ved 1/100 om vores hjerne. Der vil også være nogle etiske spørgsmål angående økonomi. Det er jo dyrt at producere sådan nogle expansion slots og det vil derfor heller ikke være alle der har lige rig mulighed for at få anskaffet sig en. Det vil resultere i en synlig forskel på dem der har en expansion slot og dem der ikke har en. Hvis expansion slot bliver til håber vi i det etiske råd at Danmark holder sig fri, og det gør vi fordi det vil skabe en hel del problemer hvad angår universitet, uddannelse eksamer osv. Vi vil ikke kunne stå ved det vi selv sidder og udfylder. Vi vil bliver afhængig af den pille, som førte os til gode karakterer, god uddannelser osv. Samtidig tror vi også at der vil blive flere der vil blive i tvivl, altså hvem de er og hvad de egentlig dur til. Der vil blive en hel masse psykiske problemer i at expansion slot bliver legal og kommer på markedet. Det ser vi i det etiske råd som nogle meget dårlig ting og som kan få konsekvenser for samfundet. - Siger Klavs Birkholm, tidligere medlem af Det Etiske Råd. Ritalin: Er noget vi bruger til børn med ADHD. Det har været til i hele 60 år og det gives lovligt til børn mellem 6-18 års alderen, som har ADHD. Børn med ADHD er steget med hele % og største delen af dem er faktisk voksne, som slet ikke kan have ADHD ifølge diagnose kataloget og lægemiddelstyrelsen. Men mange voksne, karriere beviste eller studerende tager ritalin, det er faktisk forbudt, da de så kan være meget mere aktive og bedre med det faglige. Cykelryttere bruger det bla. til at dope sig med, så de kan holde i længere tid. Det bliver beskrevet som hjernedoping. 12

13 Lykkepille: Bruger vi når vi er deprimerede. Har du problemer i forholdet, er ungerne umulige eller har du meget dårlig samvittighed? Så kan man tage en lykkepille. En lykkepille går ind og gør dig gladere, du får det bedre med dig selv. Du går ikke rundt og er ked af det, nej tværtimod du er glad. Et eksempel kunne være, Clemens inde fra tv et. Clemens løber rundt og får anerkendelse af alle. Han føler sig godt tilpas og har det super godt med de menneskerne der omkring ham og tror virkelig han er god til alt. Samtidig kan der sidder en og se Clemens inde i tv, spise chips og slet ikke være i samme gear. Han vil sidde og være lidt inde i sig selv og ikke så hoppende og åben som Clemens, han er et menneske der ikke får særlig meget anderkendelse. Men det kan han få ved at tage lykkepiller. Han kan opnå den anderkendelse han ikke får til dagligt. Lykkepiller vil have den virkning på ham manden der før sad og spiste chips og så Clemens i tv et, at han vil blive nøjagtig ligesom Clemens. Han vil også løbe rundt og føle sig anderkendt. Pillerne er lovlige for børn helt ned til 8 års alderen, det blev de er år En dårlig ting ved lykkepiller er at du kan blive afhængig. Til sidst ved du ikke helt hvad der er det rigtige at gøre og du ser på en måde op til lykkepillerne, og føler at det er den eneste vej til lykke. 13

14 Vores læringsundersøgelse Fredag d. 10. februar tog vi hen på Ollerup Friskole og holdte et oplæg for 8-9 klasse. Vi havde fået tidsrummet fra 09:00 10:00 at fremlægge i, lærerne havde bare glemt at informere os om at eleverne havde frikvarter 10 min. i 10. Vi gjorde klar og begyndte at finde vores ting frem. Langsomt begyndte eleverne at komme ud for at sætte sig til rette. Det første vi snakkede om var selve hjernen, så hjernens påvirkning af alkohol og dernæst noget om fremtiden. Vi viste en film om fremtiden med cyborgs og mikrochips i hjernen. Filmen var lavet af Klavs Birkholm som vi interviewet onsdag d. 8. februar. Gennem hele vores fremlæggelse sad alle stille og lyttede, kun nogle få kom med små kommentarer til sidemakkeren. Da vi var færdige med vores diasshow og film bad vi dem om at lave en test som vi selv havde skrevet spørgsmålene til og spørgsmålene handlede om det vi lige havde stået og snakket om. Vi havde afprøvet vores 'hjemmelavet' test på 4 personer som ikke havde hørt vores oplæg og resultatet var at de fik 3-5 rigtige ud af 13 spørgsmål. For at se hvem der havde lyttet efter sagde vi at dem der havde svaret rigtigt skulle række hånden op. Overraskende nok havde størstedelen svaret rigtigt. Der var en lille gruppe som kun havde 1-2 fejl ud af 13 spørgsmål. Selv de drenge der ikke plejer at lave så meget som sidder og larmer i timerne, hørte efter og kunne svare rigtig fint på spørgsmålene. Det meste af det vi havde sagt havde altså sat sig fast i hjernebarken. Det overraskede os positivt at de var så stille og hørte efter hvad vi sagde. Der var flere som havde fejl i spørgsmålene omkring hjernens påvirkning af alkohol, hvilket var ret underligt da størstedelen af dem har en relation til det at drikke. Når der er en relation til det vi lærer sidder det bedre fast i hjernebarken, det kan være personer, noget man har prøvet eller noget musisk. Det ville f.eks. være sådan at du ville kunne huske en hel sang uden ad, men Cubakrisen vil du ikke kunne huske dagen efter fordi den ingen relation har til det du har med at gøre eller noget der allerede har ind lagret inde i hjernen. Sådan er det oftest med unge, der lagres en masse viden som voksne slet ikke kan se hvad de unge skal bruge til. Efter vi var færdige med at gennemgå testen bad vi dem om at udfylde den næste. Denne test gik ud på at besvære nogle mere personlige spørgsmål om hvor god man var til at få sovet nok, spist nok, arbejde selvstændigt osv. De sad med den i ca 10 min. og så fik vi dem tilbage. Koncentrationen omkring den test var ikke særlig høj fordi vi var nød til at tage noget af deres frikvarter for at kunne blive færdige.vi snakkede med en af eleverne da vi var færdige og hun sagde at det havde været interessant at høre vores fremlæggelse. Da vi kom hjem begyndte vi at gennemgå testene og blev chokeret over de lave point. Der var 7 forskellige kategorier, psykisk energi, koncentration, hukommelse, selvdisciplin, selvmotivering, selvstændighed og selvværd. Gennemsnittet på de forskellige kategorier var: 7, 6, 14, 5, 12, 7 og 7. Der kan max scores 15 point i alt i testen. Kolonnen for selvdisciplin har i gennemsnittet 5 point, så det kan godt være de har et højt gennemsnit i hukommelse, men hvis ikke de har særlig meget selvdisciplin hjælper det dem ikke ret meget. 14

15 15 Læringstesten 11,25 7,5 3,75 0 Område 1 Psykisk energi Koncentration Hukommelse Selvdiciplin Selvmotivation Selvstændighed Selvværd Vi lavede testen for at se om det var noget vi kunne bruge til at blive klogere på hjernen og læring i forhold til vores projekt. Vores point lå meget højere end Ollerup Friskole, hvad grunden til at vi fik så meget højere point kan være mange forskellige grunde, men noget kan være at forventningsniveauet er lavere/højere, omgangsmåden mellem lærer og elever, arbejdsforholdene osv. Fester i weekenden kan være skadelige, med al den alkohol som mange unge hælder indenbords på sådan en aften. Hvorfor skader alkoholen? Og hvornår debutere man med at drikke alkohol? Det og meget mere er der svar på i næste kapitel. 15

16 Hjernens påvirkning af alkohol Mange af os unge idag og for den sags skyld også ældre mennesker drikker alkohol og mange gange i størrer mængder. Alkohol er det mest brugte rusmiddel som vi bruger nu til dags. Vi drikker alkohol til fester, nogle til familiefester, koncerter, festivaler og jeg kunne blive ved. En borger her i Danmark der er over 14 år drikker i gennemsnit hver måned 1 liter ren alkohol. Det vil svare til at man drak 2,8 genstande hver dag. Når vi drikker alkohol formår alkoholen at stimulere vores hjerner, da alkohol frigiver lykkestoffer. Alkoholen gør os hæmningsløse i det sekund det trænger ind og påvirker vores hjerne, men det kan også have en forfærdelig bivirkning. Alkoholen har sin interesse bl.a. på vores signalstoffer i hjernen. Signalstofferne hjælper kommunikationen mellem nervecellerne og hjernen. Alkoholen bliver optaget af vores tarmsystem, hvor efter det kommer op til vores hjerne gennem blodet i kroppen. Når alkoholen når op til hjernen gør den med det samme vores hjerne dårligere, det vil sige jo mere alkohol, jo dårligere hjerne. Når alkoholen er nået op i hjernen er det de mest avancerede funktioner den rammer først og sender ud af spillet, med andre ord lammer den de mest avancerede funktioner. Det sker allerede ved 1-3 genstande. Når de næste par genstande indtages begynder vores finjustering af vores sociale evne at svigte, vi bliver altså mere åbne og frie - mere løsslupne. Det vil sige at alt det der sker i dit sociale samvær, kan du opleve som en enormt sjov ting, sjovere end det egentlig er, og man vil opleve sig selv som sjovere end andre måske vil. Hvis man drikker 5-10 genstande vil det begynde at tag hårdere på os og problemerne begynder at komme, mere end vi egentlig tror. Den del af hjernen vi kalder for hjernebarken, som sørger for omtanke og fornuft, vil gå ned i funktion når vi har indtaget de 5-10 genstande. Vi bliver mere følsomme og begynder f.eks at græde uden helt at vide hvorfor. Hvis du fortsætter med at drikke, begynder de mere grundlæggende funktioner at blive svækket. Firkantet sagt kommer vi helt ned til den del af hjernen vi kalder for hypothalamus også kendt som krybdyrhjernen. Alkoholen begynder nemlig at trænge ned i krybdyrhjernen. Krybdyrhjernen er en del af hjernen som vi har arvet af hajen og hønen, med andre ord - alle de dumme dyr. Krybdyrhjernen drejers sig om nogle helt basale ting mad, magt og sex. Mad: maden kan man jo sige lige i det øjeblik du drikker og er fuld, er lidt ligemeget. Så det er ikke helt så vigtig. Da din mave jo er fyldt op med sprut. Magt: magt handler om territorieadfærd. Det er magten der fx kan gøre dig vred, hvor du bagefter tænker hvorfor var jeg vred. Den er den magtadfærd der får dig helt op i det røde felt, og som hurtigt kan føre til slagsmål, skænderier og dårlige situationer. Sex: er den allersidste ting krybdyrhjernen interessere sig for. Her kan man komme til at dumme sig for grumt, og komme ud i nogle ubehagelige eller dejlige situationer. For drenge kan det være pinligt, da de måske dagen efter finder ud af de har prøvet at score pigen på den måde. Når vi bliver så fulde at det er krybdyrhjernen der tager over, kan man sige at det er den onde del af hjernen der har taget over. Og så er man ikke nær så cool og sej som man har været. Man kan te sig dumt og alle de ædru mennesker kan tydeligt se det på dig. Hvis man drikker videre end til krybdyrhjernen er det kun den sidste funktion der er i spil, og det er brækrefleksen. Når vi er helt hernede er vi nede på insektniveau og det vil sige der ikke er ret meget tilbage. Denne druk tur er på ingen måde god/sund for hjernen. Den første del af turen med 1-3 genstande er ikke helt så slem og skadelig som hvis du går så langt som til krybdyrhjernen. Det er ikke sådan at du efter en vild nytårsaften har mistet alle dine meget vigtige funktioner. Det bliver kun farligt 16

17 hvis du drikker mere end de 5-10 genstande hver dag og du bliver afhængig, det er der det begynder at blive fysisk skadeligt. Balancen - alkohol påvirker vores balance, og det kan resultere i skader og sår. Den største risiko for os unge som drikker i dag, er at vi meget tit slår vores hoved. Vores hjerne består af fedt og da alkohol er fedtopløsende mister vi derfor rigtig mange hjerneceller når vi drikker, da hjernen bliver alkoholforgiftet. Det kan man jo sige er en forholdsvis dårlig ting. Når du er færdig med at drikke og du bliver træt og går hjem i din seng, opdager du hurtigt næste morgen at der er noget helt galt. De fleste mennesker får nemlig tømmermænd. Det kommer af flere årsager. Den første ting der er skyld i dine tømmermænd er at du har drukket dig fuld og det er den forgiftning dine hjerneceller kan mærke dagen efter. En anden ting der gør at du får tømmermænd er bl.a også at alkohol er ufattelig uren, og det er det der gør at du får ondt i hovedet. Alkohol er også meget vanddrivende, det vil sige at du tisser mere end du drikker. Hvis du drikker en øl, vil det vise sig at du tisser 1 1/4 dl væske. Det vil resultere i et væsketab. Unge i dag får allerede deres alkohol-debut som år. Det er længe før vores hjerner er færdigudviklede. I års alderen er vores hjerner slet ikke klar til alkohol årige børn kan slet ikke tåle hæmningerne af hjernefunktionen. Alkohol hæmmer vores hjernes selvkontrol. Vores selvkontrol i hjernen sidder i vores pandelapper. Vores pandelapper er først færdigudviklet når vi er år. Så når vi allerede begynder at drikke i en tidlig alder er vores hjerne også meget dårlig rustet, hvad angår selvkontrol og risikovurdering. Det kan i længere træk være en dårlig ting, hvad angår læring i skolen. Hvis du ikke har den selvkontrol der skal til i skolen, kan det mindske karakter mm. Der er flere risikoer ved at drikke en af de risikoer ved at drikke er bl.a også at man kan få skrumpelever af at drikke for meget, men ikke nok med det. Man kan også få skrumpehjerne. Og som ordet lyder, er det ikke sundt eller godt. c281ac7b2901b7bfde3ab9050fcd7f95.pdf 17

18 Klavs Birkholm Vi står og venter ved togstationen i Værløse. En flink mand vinker til os og vi går ud fra at det er Klavs Birkholm. Vi kører hjem til ham, han bor i et sødt lille gult hus. Vi kommer ind og han byder os sødt på te. Ovenpå er der gang i brændeovnen og Klavs Birkholm er i fuld gang med at lave teen. Da han kommer op smiler han og spørg om vi har haft en god rejse, imens han sætter sig i sin stol. Der er en fredfyldt energi omkring ham og stemningen var god og hyggelig. Vi var taget derover for at snakke med ham om hjernen og om fremtiden i forhold til læring. Det blev til nogle helt vildt spændende og gode svar. Klavs Birkholm er tidligere medlem af Det Etiske Råd som ligger i København. Der var han fra 2003 til Udover at have været medlem af det Etiske råd, er han journalist, forfatter, klummeskribent og foredragsholder. Mange ringer og vil gerne have at Klavs kommer og holder et foredrag om nogle etiske problemer og Klavs Birkholm kommer gerne hvis han har tid, fortæller han. Klavs har været formand for 2 forskellige projekter hvoraf det ene omhandler hjernen, fremtiden, opgradering af mennesket, robotter og cyborgs. En bid af vores interview med Klavs Birkholm. Hvordan tror du fremetidens hjerne kommer til at se ud i forhold til læring? Menneskets hjerne har jo udviklet sig gennem historien, gemmen kombination af læring og evolutionens spring. Altså de bedst overlevelsesdygtige og de der har videreført arten. På den måde har menneskets hjerne udviklet sig sammen med læring, teknologi og et sammenspil med omgivelserne. Men menneskets hjerne kan i hvert fald ikke blive større. Mennesket har jo langt den største hjerne som i ved. Vi bliver ikke født med vores hjerne fuldt udviklet. Kvindens fødeudgang er ikke stor nok. Nå, fremtidens hjerne kan ikke blive ret meget større så hvis vi vil opgradere hjernen bliver vi nød til at thy til sådan nogle midler som f. eks. expansion slots og det er jo bl.a. et etisk valg. Hvis vi blev meget klogere ville der være ting som mennesket foretager sig i dag som ikke ville kunne foretage sig f. eks. Der ville ikke være noget der hed lotto for enhver kan regne ud at det ville være fuldstændig idiotisk at købe en lotto seddel i forhold til at købe andre mere nødvendige ting. Man skal ikke tro at man kan tage sådan nogle store spring. Efter min mening meget meget hurtigt. Det er der man så griber ind og benytter sig af short cuts, som er at sætte noget ind i hjernen. 18

19 Det etiske råd: blev til i år 1987 med det mål at rådgive folketinget og offentlige myndigheder. Rådet rådgiver og skaber debat om bioteknologi, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Rådet arbejder endvidere med etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet. Det etiske råd er selvstædigt, det vil sige at de hverken kan modtage instrukser eller lignede fra hverken ministre eller folketinget. Det er det etiske råd der bestemmer hvad der skal stilles spørgsmål ved, og hvilke debatter der skal igangsættes. Rådet består af 17 medlemmer, som udpeges for en tre årig periode, man kan dog godt blive udpeget igen til endnu tre år. Medlemmerne, der er udpeget af henholdsvis Folketinget og relevante ministerier, beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for tre år ad gangen. Loven kræver ligelig kønsfordeling - det vil sige kun en mere af de ene køn end af det andet. Det nyeste indlæg der er blevet lagt ind fra det etiske råd handler om bioenergi. 19

20 Konklusion LINN: Jeg synes det har været et super lækkert og fedt emne. Hjerne og læring er jo et stort emne, men jeg synes jeg har fået styr på de basale og mere komplicerede ting. At hjernen er den vigtigste funktion som vi er født med vidste jeg godt, men jeg er alligevel blevet meget mere interesseret og fascineret i hjernen end jeg lige troede jeg ville blive. At tænke på at hjernen bliver klogere og bedre for hver generation er jo en sjov tanke. Vi startede jo helt fra primaterne med at sende informationer om viden videre til den næste generation. Vi begyndte at kunne gemme tingene i vores langtidshukommelses boks, og så bagefter føre den tilbage til gentagelses røret som så kommer ud som den samme viden, til den næste generation. Hjernen er jo vores kontrol center, det er der tingene sker. En sjov tanke er at højre halvdel af hjernen styrer vores venstre krops halvdel og omvendt. Så hvis nu vi får en hjerneskade i venstre hjerne halvdel, så er det altså højre krops halvdel man kommer til at se det på. Fremtidens hjerne glæder jeg mig til at se, om det bliver lovligt at få placeret en expansion slot ind i sin hjerne, så man bliver bedre i skolen og ude i arbejdsmiljøet. Det gik også op for mig at lykkepiller og ritalin er en form for kunstig lykke eller mere aktivitet. At det faktisk er en slags expansion slot bare i pille format. En lykkepille er lovligt helt ned til 8 år, det er noget jeg slet ikke kan forstå, da man kan blive afhængig af lykkepiller. Hvis flere og flere begynder at tage lykkepiller som 8-9 år, vil de sikkert ende med at blive afhængige, og det vil vel stige markant gennem generationer?. Klavs Birkholm siger at der vil blive mange flere psykisk syge mennesker hvis man begynder at indføre expansion slots. Han mener at det vil skabe tvivl om hvem man er, og folk vil ikke kunne kende sig selv hvis de ikke lige få den pille som gør dem det bedre end de i virkeligheden er. Jeg som går til fester tænker da ufattelig meget over at efter man har drukket 1-3 genstande så er de første avancerede funktioner allerede ude, og hvis man drikker mere end 10 genstande har vi kun brækrefleksen tilbage. Det synes jeg er helt vildt. Jeg har haft gejsten oppe lige siden vi begyndte. Sigrid har været den perfekte makker, vi har haft det drive der skulle til at holde hinanden oppe. Vi har grinet, fjollet, og arbejdet. Vi har fået fordelt arbejdet super godt ud til hinanden. Der har ikke været noget brok fra nogen af os og vi har respekteret hinanden på alle fronter. Selvom vi har haft et par nedture hvad angår aftaler og eget produkt som måske ikke lige 20

21 har ville samme vej som os, har vi alligevel løst problemerne som de kom. Det har været et super lækkert projekt forløb sammen med den dejlige Sigrid. Sigrid: Jeg vidste at hjernen var et helt fantastisk redskab, men at det var så vigtig for alt der sker i kroppen var jeg ikke klar over. Da Linn og jeg var inde på biblioteket så vi en med et handikap og kunne hurtigt konstatere at han havde en hjerneskade i højre side af hjernen, også da vi var i Værløse lagde vi mærke til en, men han havde en skade i højre og venstre. Jeg har vidst at hjernen har været delt op i højre og venstre halvdele, men at der var så mange dele var virkelig fedt at finde ud af. Jeg er glad for at vi valgte at tage denne drejning på vores emne med læring fordi det står os nært fordi vi går i skole og lærer hver eneste dag. Jeg har lært en masse fine ord og hvor og hvad de forskellige dele gør. Fremtiden har jeg ikke tænkt meget over udover at det kunne være fedt med en pille eller en mikrochip fordi Britt i desperation over at vi ikke gjorde nok for at lære engelsk ville ønske at hun kunne give os en pille og det ville da også være smart, dog efter at have snakket med Klavs Birkholm er det etiske i de metoder gået op for mig og jeg går faktisk ikke ind for det mere, hellere bruge 14 + år i skolen. Noget der virkelig har været en øjenåbner for mig har været at fremmede mennesker er ganske rare, læring om at ikke alle er nogle banditter. Også at etik er godt og ikke dårligt. Vi fik så mange små nederlag fordi folk vi snakkede med og ville lave aftaler med ikke havde tid eller ikke kunne hjælpe os inde for vores emne. Det var en lettelse efter at have kæmpet, at få en aftale med Klavs Birkholm. Linn og jeg arbejder perfekt sammen, vores forståelse for hinanden, vores viden om at det er det der skal til for at sparke hinanden i gang sidder lige i skabet og det kunne have gået helt galt, men vores ambitioner til hinanden og også til os selv har gjort at uanset hvornår i mit liv vil jeg kigge tilbage på den uge som en helt fantastisk uge. Vi klinger gost sammen når vi begge to sidder og arbejder på computeren, der bliver ikke afbrudt hele tiden og vi kører bare derud af. Vi kan fjante og så arbejde seriøst. På vej til København lavede vi lidt spørgsmål og det fungerede bare. Også på vej hjem med toget lavede vi rapport. Hele vores rapportskrivning er gået glat fordi vi har delt emnerne op. Vores fælles desperationer, lykkesaglige stunder, opfindsomme stunder og alle de andre følelser der nu følger med til det med at lave projekt har vi fundet yd af at takle. Kreativiteten fejler heller intet, søgen efter vores produkt har været en lang rejse med bump på vejen, dog har vi kæmpet og er kommet frem til et godt produkt. Os: Projektforløbet har været rigtig lærerigt. Der er kommet enormt mange ting på bordet som vi slet ikke vidste om hjernen. Vi synes begge det har været vildt fedt at arbejde sammen og har haft det super godt. Vi sad på Baresso i Værløse inden vi skulle interviewe Klavs Birkholm. Gående forbi os kommer der en handicappet mand. Vi kiggede på hinanden og begyndte så at snakke om hvilken del af hans hjerne der var skadet. Vi fandt ud af at han sikkert måtte have haft en skade i begge dele af hjernen. Da begge hans krops dele ikke gad samarbejdet helt. Efter det er vi begge begyndt at tænke meget over hvilken hjerne halvdel det er der er blevet skadet, når der går en handicappet forbi. Vores foredrag på Ollerup Friskole gav os lige et ekstra pust. Vi følte os enormt kloge og gik der fra med en god mavefornemmelse og et smil på læben. Vi var begge meget tilfredse med fremlæggelsen og det var der også mange af eleverne der var. At arbejde med rapporten har egentlig ikke været det største problem for os, den har ligsom bare skrevet sig selv på en måde. Det har i hvert falde ikke taget hårdt på os. Tværtimod, vi har lært noget af det hinanden har skrevet, vi er suppleret og rettet hinandens indlæg. Vi har haft et super godt projekt forløb sammen og føler begge vi er blevet enormt kloge på emnet hjerne og læring. Feedback Vejleder: Vi synes du har været en helt vildt god vejleder. Du har ledt os godt på vej og holdt os indenfor vores emne. Kastet nogle gode bolde op i luften til os som vi så har grebet med åbne arme. Vi synes ikke vi har være afhængige af dig, men vi har været glade for din hjælp og har brugt den meget gennem hele vores projekt forløbet. Hjernen, i medgang og modgang. 21

Mødet mellem alkohol og hjerne

Mødet mellem alkohol og hjerne Mødet mellem alkohol og hjerne et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen Af Stine Reesen Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt er du sindssyg, det ville

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere