Skatter, incitamenter, arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatter, incitamenter, arbejde"

Transkript

1 Skatter, incitamenter, arbejde Jørgen Goul Andersen, CCWS En undersøgelse gennemført for Ugebrevet Mandag Morgen Arbejdsnotat. Ikke til citat undtagen efter aftale med forfatteren jga

2 Skatter, incitamenter, arbejde Jørgen Goul Andersen, CCWS Arbejdsnotat. Ikke til citat undtagen efter aftale med forfatteren jga 1. Vil skattelettelser få folk til at arbejde mere eller mindre? 1.1. Den politiske og den teoretiske diskussion Der har i den politiske debat på Christiansborg øjensynligt hersket en ret firkantet opfattelse af, at lavere indkomstskat vil få folk til at arbejde mere. Der kan være uenighed om, hvor stor effekten vil være. I SF vil man sikkert anse effekten for minimal, i Det Konservative Folkeparti vil man anse den for meget stor. Men der er ingen tvivl om retningen. Man hører sjældent den påstand blandt politikere, at skattelettelser vil få folk til at arbejde mindre. Økonomer er mere forbeholdne, fordi det efter lærebogen altid kan gå begge veje. Nogle vil arbejde mere og holde mindre fri, fordi det bedre kan betale sig at arbejde. Det kalder man i økonomisk teori substitutionseffekten - man substituerer fritid for arbejde. Men andre vil arbejde mindre og holde mere fri, hvis indkomstskatten sættes ned. Det skyldes, at de nu kan tjene den indkomst, de har brug for, på kortere tid. Det kalder man i økonomisk teori for indkomsteffekten. Endelig er der naturligvis dem, der gør som hidtil, enten fordi de ikke kan, eller fordi de ikke ønsker at ændre arbejdsudbud. Hvilken effekt, der er den stærkeste, er et åbent spørgsmål. Og det er svært at måle. Derfor er der ofte uenighed blandt økonomer om, hvorvidt substitutionseffekten er stærkest, eller indkomsteffekten er stærkest. Nogle mener, at en skattelettelse netto vil føre til mere arbejde. Andre mener, en skattelettelse netto vil føre til mindre arbejde. Og atter andre mener, nettoeffekten for hele befolkningen er temmelig tæt på nul. Lidt afhængig af, hvordan skattelettelsen udformes. Den dominerende opfattelse blandt danske økonomer, bl.a. Det Økonomiske Råd, er dog, at lavere indkomstskat netto vil øge arbejdsudbuddet. Det er understøttet af estimationer. Blandt de økonomer, der forventer en positiv effekt, advares dog om, at effekten ikke kan forventes straks. Givetvis helt rimeligt, men desværre noget, der ikke øger hypotesens falsificérbarhed. Normalt måler man effekten ved at sammenligne forskellige indkomstgrupper på basis af registerdata og så forsøge - så godt det er muligt - ved forskellige økonometriske metoder - at holde alle andre faktorer konstant. Da dette i praksis aldrig er 100 pct. muligt - og slet ikke på registerdata - vil der altid være usikkerhed om effekten. En anden og mere sociologisk metode er imidlertid at spørge folk direkte. Det handler jo om, hvordan folk vil ændre adfærd, og den slags måler man jo normalt ved at spørge. Denne metode er i princippet bedre, fordi der ikke er nær så store kontrolproblemer. Men her har 2

3 man til gengæld det problem, at der kan være uoverensstemmelse mellem, hvad folk siger, de vil gøre, og hvad de faktisk gør. Under alle omstændigheder supplerer de to metoder hinanden. Det er den sociologiske metode, vi anvender her. Grundlaget er en undersøgelse af 1000 tilfældigt udvalgte svarpersoner adspurgt ved telefoninterviews af Vilstrup Synovate i september Stikprøveusikkerheden er op til ca. +/- 3 procentpoint på totaltallene. Derfor skal helt små udsving tolkes med varsomhed. Undersøgelsen giver ikke blot en analyse af folks ønsker, men også af, hvor mange der har mulighed for at ændre deres arbejdsudbud Et naturligt eksperiment: Skattelettelserne i 2004 Ud fra tidligere erfaringer ser der faktisk ud til at være rimelig god overensstemmelse, mellem hvad folk siger, de vil gøre, og hvad efterfølgende svarer, at de har gjort. I 2004 havde vi en slags naturligt eksperiment, hvor skatten faktisk blev sænket. Ugebrevet Mandag Morgen stillede i den forbindelse et spørgsmål i slutningen af 2003 om, hvad folk ville gøre i 2004, og i slutningen af 2004 blev folk så spurgt om, hvad de havde gjort - samt om deres forventninger til Naturligvis er dette ikke så stærkt et design som en panelundersøgelse, eller en undersøgelse med efterfølgende kobling af registerdata, hvor man direkte kan følge overensstemmelsen hos den enkelte. Med to uafhængige undersøgelser kan man kun følge de aggregerede størrelser. Men det giver dog et fingerpeg, at tallene stemmer så godt overens, og forskellen mellem svarfordelingen i 2003 og 2004 forekommer i høj grad rimelig. Resultaterne fra disse undersøgelser er vist i tabel 1. Det viser sig, at kun meget få arbejder mere eller mindre end før. Og der viser sig også en god overensstemmelse mellem forventningerne og den faktiske arbejdsindsats - i hvert fald på marginalfordelingerne. Eneste afvigelse er, at der var lidt flere i 2003, som sagde, at de ville arbejde mere, end der var i 2004, som svarede, at de havde gjort det. Forventningerne ser ud til at være lidt for høje; mange fik det bare ikke gjort. Det er lidt lettere at sige, at man i fremtiden vil arbejde lidt mere, end det er faktisk at gøre det. Omvendt er det ikke sværere at arbejde mindre, end det er at sige, at man vil gøre det. Og vi finder netop en sådan overensstemmelse - igen på marginalerne, skal det understreges: De, der svarer, de vil arbejde mindre, gør det rent faktisk også. De, der svarer, de vil arbejde mere, gør det i nogen grad, men præstationerne lever ikke helt op til forventningerne. Altsammen såre plausibelt. At udsagnene om, hvor meget folk vil arbejde fremover, er lidt overdrevne, er i denne sammenhæng en konservativ afvigelse, idet vi forsøger at estimere en overgrænse for, hvor meget skattelettelser netto kan øge arbejdsudbuddet. 3

4 Tabel 1. Forventning om at arbejde mere eller mindre pga. skattelettelser og Pct. skattelettelsen får svarpersone n til at arbejde... meget mere lidt mere ingen ændring lidt mindre meget mindre ved ikke netto (PDI) (N) 2003-undersøgelsen: forventning til undersøgelsen: faktisk undersøgelsen: forventning til spm. Vil skattelettelsen få Dem selv til at arbejde mere eller mindre, end De ellers ville have gjort i 2004? - lidt mere eller meget mere // lidt mindre eller meget mindre. Tabellen omfatter alle erhvervsaktive incl. ledige, orlov, studerende. Ved en fejltagelse havd e AIM i 2003 ændret til totrinsraket, så svarperso nerne først blev spurgt, om de ville arbejde mere eller mindre og dernæst om graden. Dette er ikke hensigtsmæssigt. - svarpersonerne skulle have været præsenteret for lidt mere i første stimulus - men blev gentaget i 2004 af hensyn til sammenligneligheden. I 2006 er alle svarkategorierne læst op på forhånd. Det ændrer ikke balancen, men får lidt flere frem i begge grupper af ændringer. Tabel 2. Kun beskæftigede: Oplevet effekt af skattelettelse på eget arbejdsudbud undersøgelsen. Pct forventninger meget mere lidt mere ingen ændring lidt mindre langt mindre ved ikke balance: mere minus mindre (N) antal svarpers I 2006-undersøgelsen finder vi for første gang ikke flere, der vil arbejde længere, end der vil arbejde mindre. Det går lige op, hvilket måske ikke er unaturligt i lyset af stigende velstand og stigende pres på fritiden: Tid er et stadig mere knapt gode, og pengerigeligheden er større end tidligere, både som følge af indkomst- og i særdeleshed formuefremgang. Derfor må man forvente, at indkomsteffekten tiltager og substitutionseffekten aftager, altså at skattelettelser i stigende grad vil blive vekslet til mere fritid og mindre arbejde - ikke modsat. 4

5 Tabel 3. Forventet effekt på eget arbejdsudbud, hvis der kommer skattelettelser Kun beskæftigede samt studerende/elever undersøgelsen sep pct. af lønmodtagere 1 arbejde meget mindre 1.3? arbejde lidt mindre ingen ændring arbejde lidt mere arbejde meget mere 1.5? ved ikke/ vil ej svare 2.0 Total Balance: Arbejde mere minus arbejde mindre (N) 604 Spm. Hvis der kommer lettelser af indkomstskatten i 2007 eller 2008, vil det så få dig selv til at arbejde mere eller mindre, end du ellers ville have gjort? 0.0 Når økonomien er i orden, er det alt andet lige sværere at få folk til at gøre en ekstra arbejdsindsats. For første gang kan vi i 2006 ikke engang måle en forventet positiv nettoeffekt. Tidligere var der trods alt en lille en positiv nettoeffekt. Men den er væk i Kan folk arbejde mere? Et er forventningerne, et andet mulighederne. I diskussionen om incitamenter glemmer man ofte, at en stor del af arbejdsstyrken har ikke mulighed for hverken overarbejde eller bijobs. Og endelig er der nogle, som under ingen omstændigheder gider at arbejde ekstra. Det er et helt centralt spørgsmål i forbindelse med diskussionen om skattemæssige incitamenters betydning, som så vidt vides aldrig før har været undersøgt i Danmark. Det har vi derfor undersøgt forholdsvis nøje i 2006-undersøgelsen (markarbejdet er gennemført i september 2006). Man kunne godt forestille sig, at langt hovedparten af arbejdsstyrken har fast arbejdstid og fast hovedbeskæftigelse, så det kun er få, der overhovedet kan variere deres arbejdstid - og kan de ikke det, er diskussionen om incitamenter hen i skoven. Men det er faktisk her under højkonjunkturen noget flere end ventet, der har muligheden for at yde en ekstra indsats. 5

6 2.1. Overarbejde Omvendt foregår den offentlige somme tider som om det næsten var alle, der havde mulighed for at arbejde ekstra. Det er det langtfra. 29 pct. af lønmodtagerne siger, at de i høj grad har mulighed for at tage overarbejde, og 23 pct. har i mindre grad en sådan mulighed. Med formuleringen i mindre grad sigtes der mod at få alle med, der overhovedet har muligheden. Det er altså i alt 52 pct. af lønmodtagerne. For de øvrige er diskussionen irrelevant. Det er navnlig de højtlønnede, der ikke har muligheden. Andelen, der har mulighed for lønnet overarbejde, varierer fra pct. blandt de lavest lønnede til 37 pct. blandt de højest lønnede. I indkomstgrupperne over modtager hver fjerne ingen særskilt betaling for overarbejde. 14 pct. af svarpersonerne angiver, at de ikke får særskilt aflønning for overarbejde, og andre 11 pct. angiver tvungen afspadsering. 22 pct. nævner blot ingen mulighed uden nærmere angivelse, men det er i interviewerinstruktionen anført, at der især sigtes til, at svarpersonen ikke får det tilbudt. Det er dog langtfra alle, der er interesserede. Af de 52 pct. er de 14 pct. i høj grad interesseret i at tage overarbejde. Andre 14 pct. er i nogen grad interesseret. Og 22 pct. svarer ikke interesseret. Hertil kommer et par procent, der er i tvivl. Medtager vi dem, der kun i mindre grad har mulighed for overarbejde, og dem, der kun i nogen grad er interesseret, ender vi således i første omgang med 28 pct. af lønmodtagerne, der potentielt kan være påvirket af skattemæssige incitamenter til at arbejde ekstra. Tabel 4. Mulighed for at tage overarbejde på arbejdspladsen og derved tjene lidt ekstra. Beskæftigede og studerende, pct. Mulighed Interesse Ja, i høj grad I høj grad interesseret Ja. i mindre grad 22.5? I nogen grad interesseret 22.4 Nej, ikke interesseret Nej. ingen særskilt aflønning for overarbejde 13.7 Nej. alt overarbejde skal afspadseres 11.1 Nej. ingen mulighed 21.9 ved ikke 1.8 I alt (N) 604 spm. (1) Har du mulighed for at tage overarbejde på din arbejdsplads og derved tjene lidt ekstra, eller er der ikke mulighed for at tjene ekstra ved overarbejde? (2) (Hvis mulighed): Er du interesseret i at tage overarbejde for at tjene lidt ekstra? 6

7 Det kan dog tænkes, at nogle af dem, der ikke ønsker at arbejde ekstra, netop ikke ønsker at gøre det, fordi skatten er en barriere. Vi har derfor spurgt svarpersonerne, hvorfor de ikke ønsker at arbejde ekstra og herunder eksplicit nævnt skatten som begrundelse. Det viser sig, at knap 3 pct. nævner skatten som begrundelse for ikke at ønske overarbejde. Sammenlagt når vi således frem til, at en overgrænse på 31 pct. af lønmodtagerne er inden for rækkevidde af at kunne påvirkes til at tage overarbejde. Tabel 5. Årsager til manglende interesse i overarbejde Pct. pct. af de, der ikke ønsker overarbejde pct. af alle beskæftigede mv 1 Skatten Manglende lyst Manglende tid Ikke muligt pga børn mm Ved ikke / vil ikke svare Total (N) Spm. (Hvis ikke interesseret i overarbejde): Hvorfor ikke? Er det pga. skatten. pga. manglende lyst. på grund af manglende tid eller fordi det ikke kan lade sig gøre på grund af manglende børnepasning med mere? 2.2. Bijob Der kan dog være andre muligheder for at tage ekstraarbejde, nemlig i form af bijobs ved siden af hovebeskæftigelsen. Danmark ligger i forvejen ret højt, når det gælder sådanne bijobs. Nærmere bestemt er det XX pct., der ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (Statistiske Efterretninger: Arbejdsmarked) for 2004 har bijob ved siden af hovedbeskæftigelsen. Her er det dog en hel del flere, der har muligheden. Hele 64 pct. af lønmodtagerne siger, at de i princippet har mulighed for at kunne tage et bijob. Det er velkendt, at en række lønmodtagergrupper direkte har en klausul, der forbyder dem at tage bijob hos en anden arbejdsgiver; hele 12 pct. angiver således, at det er slet ikke tilladt, mens 22 pct. angiver, at de ingen mulighed har for bijob. 41 pct. har muligheden, men er ikke interesseret. Tilbage står 18 pct. af lønmodtagerne, som har muligheden og som godt kunne være interesseret. Samt 5 pct., som ikke ved, om de er interesserede. Endelig er der 2 pct., som ikke ved, om det er muligt. Igen er det de lavtlønnede, der har størst mulighed. Ca. hver femte lønmodtager med mere end kr. om året har ikke tilladelse til at tage bijob. 7

8 Tabel 6. Mulighed for at tage bijob ved siden af hovedbeskæftigelsen. Beskæftigede og studerende, Interesse Mulighed mv. 1 Nej, det er slet ikke tilladt 11.6? Nej, jeg har ingen mulighed for bijob Ja, men jeg er ikke interesseret Ja, og jeg kunne godt være interesseret Ja, det er muligt ved ikke om interesseret Ved ikke om det er muligt 2.2 Total 100.0? 63.9 (n) 604 Spm. Har du mulighed for at tage et bijob ved siden af din hovedbeskæftigelse? Hvis ja: Er du interesseret i bijob? 2.3. Overlap bijob - overarbejde Hovedinteressen må altså samle sig om de max. 31 pct. der kan have mulighed for og interesse i overarbejde, samt om de knap 18 pct., der kan have mulighed for bijob. Spørgsmålet er, i hvor høj grad disse to grupper overlapper, hvor denne arbejdskraftreserve findes, og i hvor høj grad den er påvirkelig af skattemæssige incitamenter - som set for arbejdsstyrken under ét ikke umiddelbart synes at have nogen effekt, hvis man skal tro svarpersonernes egne svar. Men hvor stort overlap er der? Tabel 7. Andel af de beskæftigede, der har mulighed for og er interesseret i overarbejde eller bijob Pct. (N=604). BIJOB i alt ikke int. int. ikke mulig/ ikke ønske i høj grad interesseret Overarbejde i nogen grad interesseret uinteresseret pga. skat i alt Som det fremgår af tabel 7, er der en tydelig tendens til, at mange af dem, der er interesseret i overarbejde, også er interesseret i bijob. Det gælder rundt regnet hver tredje - lidt mere blandt dem, der i høj grad er interesserede i overarbejde, lidt mindre blandt dem, der i nogen grad er interesserede. Men der er også godt 10 pct., der er afskåret fra eller ikke ønsker overarbejde, som godt kunne være interesseret i bijob. 8

9 Til gengæld er der næsten ingen, der ønsker bijob blandt dem, der ikke ønsker overarbejde og anfører skatten som årsag hertil. Det kan enten være udtryk for, at det samme skatteproblem gør sig gældende i forhold til bijobs - eller det kan være udtryk for, at der mere er tale om en holdningstilkendegivelse. Meget tyder på det sidste. Således er det kun godt hver tredje i denne gruppe, der svarer, at de ville tage overarbejde, hvis skatten blev sænket, og endnu færre siger, at de ville tage bijobs, hvis skatten blev sænket Hvor mange har mulighed for og er potentielt interesserede i at arbejde ekstra? Rettelig burde denne gruppe således nok sorteres fra. Men ud fra en konservativ betragtning har vi valgt alligevel at regne dem med. Vi når således frem til, at skattemæssige incitamenter maksimalt kan have betydning for 41 pct. af arbejdsstyrken, hvoraf 24 pct. kunne have interesse i overarbejde, 10 pct. i bijob, og 7 pct. i begge dele. For de øvrige 59 pct. er skattediskussionen uinteressant. 1 Men nogle af disse har i forvejen overarbejde eller bijobs, dvs. der vil være et dødvægtstab ved at sænke skatten. Spørgsmålet er, hvor meget ekstra arbejde, der vil kunne frembringes ved at sænke skatten. Det undersøges i det følgende. 3. Hvor meget ekstra arbejde kan lavere skat give? Når man skal undersøge, hvor meget ekstra arbejde, en skattelettelse kan frembringe, er det som sagt vigtigt at være opmærksom på, at det kan gå begge veje. Skattelettelser kan få nogle til at arbejde mere. Men de kan også få nogle til at arbejde mindre Det bedste bud: Nettoeffekten er nul eller svagt negativ Det bedste bud på den samlede nettoeffekt er således at spørge alle lønmodtagerne. Her tyder det indledende spørgsmål på, jf. tabel 3, at 8 pct. af lønmodtagerne vil arbejde lidt mere (pga. substitutionseffekten), men at lige så mange vil arbejde lidt mindre (pga. indkomsteffekten), således at nettogevinsten ved en skattelettelse er nul. I modsætning til tidligere, hvor der kunne spores en svag positiv effekt. Den positive nettoeffekt var dog i lidt større på forventninger end på handlinger. Skal erfaringen fra overføres på fortolkningen af tallene her, er den bedste prognose faktisk, at indkomsteffekten bliver realiseret lidt mere end substitutionseffekten, således at det bedste bud faktisk umiddelbart er, at en skattelettelse alt andet lige vil føre til en 1 Der kunne evt. argumenteres for, at der kunne være en gruppe blandt dem, der ikke ønsker bijob, der kunne være påvirkelige af økonomiske incitamenter. Vi har ikke tilsvarende stillet et spørgsmål til disse grupper, om det er skatten, der er årsag til, at de ikke ønsker bijob s. Men vi har spurgt, om de kunne være interesserede i at tage b ijob, hvis skatten blev sænket. Hertil svarer kun 16 pct. ja. Dvs. det drejer sig maksimalt om 0.8 pct. af lønmodtagerne som en absolut overgrænse, så det er uden betydning for de efterfølgende konklusioner. 9

10 svag nedgang i arbejdsudbuddet. Alt andet er naturligvis ikke lige - f.eks. kan stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, evt. forstærket af en dermed forbundet højere anerkendelse af lønmodtageres jobindsats - formentlig en helt afgørende motivationsfaktor, som vi ved alt for lidt om - meget vel tænkes at føre til et øget arbejdsudbud. Men det har i givet fald ikke noget med skatterne at gøre. Alle sådanne faktorer kan man i princippet tage højde for i registerbaserede undersøgelser, men i praksis er det svært. Derfor er survey-undersøgelser et godt alternativ eller i værste fald et meget nyttigt supplement, og det kan undre, at de ikke er benyttet i højere grad Nettoeffekter for forskellige samfundsgrupper Der kan dog principielt tænkes at ligge nogle gevinster, som ikke opfanges af tabel 3. F.eks. kan der tænkes en gevinst, hvis de, der vælger at arbejde mere, lægger flere arbejdstimer til, end der går fra hos dem, der vælger at arbejde mindre. Svarenes opdeling i meget mere og lidt mere synes dog umiddelbart at afkræfte denne mulighed. En anden og måske mere nærliggende mulighed er, at værdien af det arbejde, der vindes ved en skattelettelse, er større end værdien af det arbejde, der mistes. F.eks. kan det tænkes, at det primært er højtuddannede, der vil arbejde mere, mens det navnlig er lavtuddannede, der vil arbejde mindre. Dette kan undersøges empirisk: Det indledende spørgsmål, om lønmodtagerne vil arbejde mere eller mindre som følge af en skattelettelse er i tabel 8 krydset med diverse baggrundsspørgsmål. Det samme gælder andelen, der vil påtage sig overarbejde eller bijobs. Som det fremgår, er sammenhængene svage. Der er en statistisk sikker tendens til, at skattelettelser vil få mænd til at arbejde mere og kvinder til at arbejde mindre. Hos mænd er substitutionseffekten stærkest, hos kvinder er det indkomsteffekten, hvis vi skal tro disse data. Ekstraarbejdet kan navnlig hentes hos de årige, mens de ældre på arbejdsmarkedet er mindre interesserede i ekstraarbejde og snarere vil arbejde mindre end mere, hvis skatten sættes ned. Der spores også en svag tendens til, at enlige er mere tilbøjelige til at ville arbejde ekstra, men en del heraf ligger i alderfordelingen. Derimod er der stort set ingen sammenhæng med uddannelse og stilling, bortset fra at personer uden erhvervsuddannelse (folkeskole, studenterksamen - primært unge studerende) er mere interesserede i bijobs. Derimod er der ikke nogen tendens til, at højtudannede - som man måske kunne håbe - vil arbejde mere, såfremt skatten sænkes. Der er også påfaldende ringe interesse for yderligere overarbejde eller bijobs blandt personer med videregående uddannelse. Dette er betænkeligt set ud fra et skatteincitamentsperspektiv, fordi det navnlig var personer med erhvervs- og videregående uddannelse, man ville have til at arbejde mere. 10

11 Tabel 8. Ændring i arbejdsudbud som følge af skattelettelse. Pct. Arbejde mindre Ændring i arbejdsudbud i tilfælde af skattelettelse Uændret Arbejde mere Netto Tage overarbejde eller bijobs (N) Total Mænd Kvinder Folkeskole, realeks Studentereks. o.l Erhvervsuddannelse Videregående Kort/mellem Videregående Lang arbejder funktionær selvstændig studerende under 20 timer timer timer timer timer timer gift/samlevende single ingen børn barn børn Ingen bønn: Mænd Kvinder Børnefamilier: Mænd Kvinder

12 Arbejdstid har en svag effekt, således at påvirkeligheden af økonomiske incitamenter aftager med højere arbejdstid. Så snart personer arbejder mere end 37 timer, synes indkomsteffekten stærkere end substitutionseffekten. Dette er betænkeligt, fordi skattelettelser gerne skulle presse lidt ekstra arbejde ud af dem, hvis arbejdskraft i forvejen er mest efterspurgt. Lidt overraskende viser det sig, at børn stort set ikke har effekt på viljen til at arbejde yderligere, såfremt skatten sænkes. Det dækker dog over, at skattelettelser får fædre til at arbejde mere og mødre til at arbejde mindre. Den tydeligste effekt af skattelettelser synes således - i og for sig ganske logisk - at kunne blive en forstærket kønsarbejdsdeling i børnefamilier. Sammenhængen mellem indkomst og ønske om ekstraarbejde, hvis skatten sættes ned, er dog ikke entydig. Jf. tabel 9. Faktisk er der stort set ingen sammenhæng mht., om folk vil arbejde mere eller mindre. Derimod er der en klar tendens til, at ønsket om mere overarbejde eller bijobs falder med stigende indkomst. Tendensen er helt den samme, uanset om vi taler om egenindkomst eller familieindkomst. Det dækker imidlertid som tidligere over temmelig modsatrettede tendenser for mænd og kvinder. For begge køn aftager villigheden til eller muligheden for overarbejde og bijobs med indkomst - naturligt nok i og med, at der for højtlønnede oftere er klausuler mod bijobs eller forventning om, at overarbejde udføres uden særskilt honorering. (Efterhånden er det blandt de højtlønnede vel kun stærke professionelle grupper så som læger, der får betaling for overarbejde.) Der er ingen forskel på de lavere indkomstniveauer, men blandt kvinder, der tjener , er der en temmelig stærk indkomsteffekt, og blandt mænd i samme gruppe er der en stærk substitutionseffekt. Der synes således ikke at være tvivl om, at der blandt de højere mellemindkomster vil komme en ændret arbejdsdeling mellem kønnene, såfremt skatten sænkes: Ikke så få mænd vil faktisk arbejde mere - men lige så mange kvinder vil arbejde mindre. Allermest tydeligt er det, når vi ser på familieindkomsten. I indkomstintervallet , hvor hovedparten af den øvre middelklasse befinder sig, vil ikke mindre end 16 pct. af mændene arbejde mere, hvis skatten sænkes. Kun 3 pct. vil arbejde mindre. Til gengæld vil en skattelettelse udløse en veritabel flugt fra arbejdet blandt kvinderne i samme gruppe: 23 pct. vil arbejde mindre, kun 7 pct. vil arbejde mere. Nettoeffekten på arbejdsudbuddet er neutralt, men der kan forventes en ganske betydelig omkalfatring inden for familien. Det tyder samtidig på, at skatteincitamenter ikke er ganske uden betydning for arbejdsudbuddet: De høje marginalskatter giver familierne et incitament til at fordele erhvervsarbejdet forholdsvis lige mellem kønnene. Hvis disse incitamenter ændres, vil vi få en substitutionseffekt for mændene, men en tilsvarende indkomsteffekt blandt kvinderne. Nettoeffekten på arbejdsudbuddet er nul, men mændene vil arbejde mere, kvinderne tilsvarende mindre. 12

13 Tabel 9. Ændring i arbejdsudbud som følge af skattelettelse Pct. Ændr. i arbejdsudbud i tilfælde af skattelettelse Arbejde mindre Uændret Arbejde mere Netto Tage overarbejde eller bijobs (N) egenindkomst under familieindk. (gifte/samlev.) < Mænd Kvinder Mænd u Kvinder u

14 3.3. Sammenhæng mellem ekstraarbejde og skat Til slut er de svarpersoner, der havde mulighed for overarbejde eller bijobs også spurgt om., hvorvidt de var interesseret i at tage mere overarbejde eller mere bijob, hvis skatten blev sænket. Denne beregning sigter således udelukkende mod substitutionseffekten og medregner ikke indkomsteffekten. Som det fremgår af tabel 10, er der en vis effekt. 31 pct. af de svarpersoner, der har mulighed for at tage overarbejde, siger, at de vil tage mere overarbejde, såfremt skatten sænkes. Tilsvarende er der 18 pct. af de svarpersoner, der har mulighed for bijobs, der vil tage mere bijob, hvis skatten sænkes, jf. tabel 11. Men rent logisk kan man også give et sådant svar, hvis man er villig til at tage overarbejde eller bijobs, uden at skatten sænkes. Det interessante er, hvor mange af dem, der ikke er interesserede i (mere) overarbejde og ikke er interesserede i (mere) bijob, der vil tage overarbejde eller bijob, hvis skatten sænkes. Som det fremgår af tabel 10 og 11, er disse procenter ikke ret høje. 10 pct. af dem, der ikke er interesserede i overarbejde, kan overtales, og 7 pct. af dem, der ikke er interesserede i bijobs, kan overtales. Samtidig er det i øvrigt omkring halvdelen af dem, der erklærer sig interesseret i (mere) overarbejde eller bijobs, der svarer, at de ikke er interesserede i mere, hvis skatten sænkes - uden at dette skal tolkes som udtryk for, at interessen ligefrem svækkes. Men at svarene ikke skal ses som udtryk for, at interessen i overarbejde eller bijobs vil påvirkes nævneværdigt af skattelettelser, fremgår af tabel 12. Her er der spurgt om, hvorvidt folk vil arbejde mere eller mindre, opdelt efter om folk ønsker overarbejde eller bijobs. Det viser sig, at nettoeffekten af en skattelettelse er nul både hos dem, der hverken ønsker overarbejde eller bijob, og hos dem, der enten ønsker overarbejde eller bijob. Kun hos dem, der både ønsker overarbejde og bijob, er der en klar effekt: 25 pct. vil arbejde mere, kun 7 pct. vil arbejde mindre. Men denne gruppe udgør til gengæld kun 7 pct. af samtlige beskæftigede plus studerende. 14

15 Tabel 10. Interesse i at tage mere overarbejde, hvis skatten blev sænket Pct. interesse i overarbejde generelt interesse i (mere) overarbejde, hvis skatten sænkes? i høj grad i mindre grad nej Alle Ja Nej Ved ikke I alt (N) Spm. (Hvis mulighed for overarbejde): Ville du være interesseret i at tage (mere) overarbejde, hvis skatten blev sænket? Tabel 11. Interesse i at tage mere bijob, hvis skatten blev sænket Pct. interesse i bijob generelt interesse i (mere) bijob, hvis skatten sænkes? ja ved ikke nej Alle Ja Nej Ved ikke I alt (N) Spm. (Hvis mulighed for overarbejde): Ville du være interesseret i at tage (mere) overarbejde, hvis skatten blev sænket? Tabel 12. Ændring i arbejdsudbud, opdelt efter ønske om ekstraarbejde. Pct. Ændring i arbejdsudbud i tilfælde af skattelettelse Arbejde mindre Uændret Arbejde mere Netto (N) ikke int. i at arbejde ekstra int. i overarb. eller bijob int. i både overarb. og bijob

16 4. Konklusion Som nævnt tager økonomer som regel store forbehold over for, om, hvor meget og hvornår en sænkning af indkomstskatten vil påvirke arbejdsudbuddet - selv om flertallet af danske økonomer for øjeblikket uden tvivl anser nettoeffekten for at være positiv. På Christiansborg synes der ikke at herske uenighed om retningen af effekten, kun om størrelsen - og om omkostningerne ved at sænke indkomstskatten i form af større ulighed, færre penge til velfærd osv. Resultaterne her anfægter ikke de moralske eller normative begrundelser for at hæve eller sænke skatterne. At det skal kunne betale sig at arbejde, kan være et udmærket moralsk argument, lige så vel som et argument om, at det er uretfærdigt at aflevere mere end 50 pct. af sin indkomst i skat. Det er en rent politisk diskussion. Men hvis politikerne forventer, at skattelettelser vil øge arbejdsudbuddet, så tyder resultaterne her på, at de gør regning uden vært, og at det faktisk er mindst lige så sandsynligt, at lavere skatter vil mindske arbejdsudbuddet. Ikke meget, men formentlig en anelse. Fordi folks forhåndsforventninger om hhv. at arbejde mere eller mindre i tilfælde af en skattelettelse går lige op, og fordi det er lettere at realisere forventningen om at arbejde mindre end forventningen om at arbejde mere, jf. erfaringen fra Undersøgelsen er ret præliminær og vil kunne raffineres betydeligt, men hovedtendensen synes ret entydig. Resultaterne kan også tyde på, at indkomsteffekten - at folk vil arbejde mindre som følge af en skattelettelse - formentlig er styrket under højkonjunkturen, hvor penge ikke er så knapt et gode som tidligere, mens tid er et mere knapt gode end nogensinde. Hvilket jo kan forekomme ganske plausibelt. Til gengæld tyder undersøgelsen - fsv. også ganske plausibelt - på, at en skattelettelse kan føre til en ændret arbejdsdeling i familien, først og fremmest i middelklassefamilier, så kvinderne arbejder lidt mindre, mændene lidt mere. Det sidste kan dog afhænge af formen for skattelettelse. En sænkning af marginalskatten og i særdeleshed topskatten vil formentlig kunne forstærke tendensen, mens højere beskæftigelsesfradrag ikke umiddelbart kan forventes at trække i dén retning. Det er en ganske plausibel antagelse, at den høje marginalskat har frembragt en mere ligelig arbejdsdeling mellem kønnene, end man ellers ville have haft, og at navnlig lavere topskat vil drive denne udvikling noget tilbage. Den vigtigste konklusion er dog, at alle de omtalte effekter ifølge undersøgelsen her er temmelig svage. Det er også værd at bemærke, at en betydelig del af befolkningen overhovedet ikke har mulighed for at tjene en ekstra indkomst ved at arbejde ekstra - enten fordi ekstra arbejde ikke honoreres, eller fordi bijob ikke er tilladt. Begge dele gør sig navnlig gældende i den øvre del af indkomstskalaen. Til slut skal det understreges, at nærværende surveyundersøgelse naturligvis langtfra rækker til et bevis. Den bygger på én metodisk tilgang, og antallet af svarpersoner er behersket. Flertallet af de økonomiske analyser bygger på en anden metodik. De har hver især deres 16

17 styrker og svagheder. De økonometriske undersøgelser er meget grundige og sofistikerede, og de bygger på et meget stort datasæt. Den ligefremme sociologiske metode her bygger til gengæld på folks direkte svar om, hvad de vil gøre. Hvilket man normalt må anse for en styrke, med mindre der er grund til systematisk at betvivle validiteten af folks svar. Hensigten er ikke at polemisere mod økonometriske studier, hvoraf navnlig nogle af de seneste for Danmarks vedkommende giver anderledes resultater. Men i forhold til de økonometriske studier er undersøgelsen i det mindste med til at understrege den usikkerhed, som også nævnes i de fleste studier. Og undersøgelsen sætter i det mindste et spørgsmålstegn ved den udbredte Christiansborg-opfattelse af, at det kun kan gå én vej. Hvis der er en positiv nettoeffekt, så må konklusionen være (1) at den er langsigtet snarere end kortsigtet. Man fristes faktisk til også at sige, at den (2) at den i givet fald ikke er resultat af aktørernes bevidst rationelle handlinger, da aktørerne som det er fremgået ikke er sig den bevidst. Den skal så at sige sætte sig igennem bag om ryggen på aktørerne. Dette kan ikke udelukkes, men er i givet fald et lille interessant paradoks i sig selv. Men foreløbig er konklusionen altså, at hvis vi spørger folk selv, så forventer de stort set ikke at tilpasse adfærden, og tidligere undersøgelser tyder på, at de snarere overvurderer end undervurderer deres fremtidige arbejdsudbud på 1-2 års sigt. Det er lettere at tale om at arbejde mere end faktisk at gøre det. Så på dét grundlag kan det ikke konkluderes, at der vil være positive arbejdsudbudseffekter, måske snarere tværtimod. 17

18 Efterskrift aug.2007 Arbejdspapiret her er udarbejdet i oktober 2006 som grundlag for en artikel i Ugebrevet Mandag Morgen. Papiret afventer omarbejdning til en engelsksproget videnskabelig artikel, men det har gang på gang måttet udskydes pga. andre presserende arbejdsopgaver. Derfor er der ikke nærmere sammenligninger med andre undersøgelser fra ind- og udland, statistiske tests mv. i denne version. Papiret har imidlertid været en del efterspurgt fra nær og fjern, da det indeholder en del unik information. Derfor er det nu lagt ud på hjemmesiden i denne lidt mere populære form. 18

19 Bilagstabeller. Bilagstabel 1. Mulighed for at tage overarbejde på arbejdspladsen og derved tjene lidt ekstra. Opdelt efter indkomst, pct. indkomst Ja Nej. ingen særskilt aflønning Nej. overarbejde afspadseres Nej. ingen mulighed ved ikke I alt (N) spm. (1) Har du mulighed for at tage overarbejde på din arbejdsplads og derved tjene lidt ekstra, eller er der ikke mulighed for at tjene ekstra ved overarbejde? (2) (Hvis mulighed): Er du interesseret i at tage overarbejde for at tjene lidt ekstra? Bilagstabel 2. Mulighed for at tage bijob ved siden af hovedbeskæftigelsen. Beskæftigede og studerende, Nej, det er slet ikke tilladt Nej, jeg har ingen mulighed Ja, men ikke interesseret Ja, og måske interesseret Ja, ved ikke om interesseret Ved ikke om det er muligt I alt (n) Spm. Har du mulighed for at tage et bijob ved siden af din hovedbeskæftigelse? Hvis ja: Er du interesseret i bijob? 19

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE Arbejdsnotat Skrevet af konsulent Mick Plesner og partner Michael Moos-Bjerre og Lange, Analyse og konsulentfirmaet Moos-Bjerre og Lange. Kontaktperson:

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Regeringens skatteudspil er fornuftigt men uambitiøst

Regeringens skatteudspil er fornuftigt men uambitiøst Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Regeringens skatteudspil er fornuftigt men uambitiøst I Ingeniørforeningen vil vi gerne rose regeringen for at have lavet et afbalanceret

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt?

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Flertallet i befolkningen vil godt selv betale et beløb for lægebehandling og hospital, hvis det betyder, at man altid

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om skat

Det siger FOAs medlemmer om skat FOA Kampagne og Analyse 28. november 2008 Det siger FOAs medlemmer om skat FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om skat via forbundets elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Seniorerne er upåvirkede af debatten om mangel på arbejdskraft - kun hver fjerde 55-59 årige har således planer om at arbejde, til de bliver 65. ANALYSE-BUREAU

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Mange danskere foretrækker danske kolleger og chefer. Open. for

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Mange danskere foretrækker danske kolleger og chefer. Open. for pen for Bus DI Topmødet 11 Analyse Mange danskere foretrækker danske kolleger og Open for Business Mange danskere foretrækker danske kolleger og Ny DI-spørgeundersøgelse af danskernes holdning til udenlandsk

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

Notat //07/11/07. Spørgsmålsformuleringen I boksen nedenfor ses spørgsmålsformuleringen og svarmulighederne. Figur 1: Spørgsmålsformulering

Notat //07/11/07. Spørgsmålsformuleringen I boksen nedenfor ses spørgsmålsformuleringen og svarmulighederne. Figur 1: Spørgsmålsformulering Sådan får vi flere hænder et indblik i danskernes holdning til hvorledes vi skaffer mere arbejdskraft Et af de største samfundsmæssige problemer i dag er mangelen på arbejdskraft. Konsekvensen af den manglende

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere