Skatter, incitamenter, arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatter, incitamenter, arbejde"

Transkript

1 Skatter, incitamenter, arbejde Jørgen Goul Andersen, CCWS En undersøgelse gennemført for Ugebrevet Mandag Morgen Arbejdsnotat. Ikke til citat undtagen efter aftale med forfatteren jga

2 Skatter, incitamenter, arbejde Jørgen Goul Andersen, CCWS Arbejdsnotat. Ikke til citat undtagen efter aftale med forfatteren jga 1. Vil skattelettelser få folk til at arbejde mere eller mindre? 1.1. Den politiske og den teoretiske diskussion Der har i den politiske debat på Christiansborg øjensynligt hersket en ret firkantet opfattelse af, at lavere indkomstskat vil få folk til at arbejde mere. Der kan være uenighed om, hvor stor effekten vil være. I SF vil man sikkert anse effekten for minimal, i Det Konservative Folkeparti vil man anse den for meget stor. Men der er ingen tvivl om retningen. Man hører sjældent den påstand blandt politikere, at skattelettelser vil få folk til at arbejde mindre. Økonomer er mere forbeholdne, fordi det efter lærebogen altid kan gå begge veje. Nogle vil arbejde mere og holde mindre fri, fordi det bedre kan betale sig at arbejde. Det kalder man i økonomisk teori substitutionseffekten - man substituerer fritid for arbejde. Men andre vil arbejde mindre og holde mere fri, hvis indkomstskatten sættes ned. Det skyldes, at de nu kan tjene den indkomst, de har brug for, på kortere tid. Det kalder man i økonomisk teori for indkomsteffekten. Endelig er der naturligvis dem, der gør som hidtil, enten fordi de ikke kan, eller fordi de ikke ønsker at ændre arbejdsudbud. Hvilken effekt, der er den stærkeste, er et åbent spørgsmål. Og det er svært at måle. Derfor er der ofte uenighed blandt økonomer om, hvorvidt substitutionseffekten er stærkest, eller indkomsteffekten er stærkest. Nogle mener, at en skattelettelse netto vil føre til mere arbejde. Andre mener, en skattelettelse netto vil føre til mindre arbejde. Og atter andre mener, nettoeffekten for hele befolkningen er temmelig tæt på nul. Lidt afhængig af, hvordan skattelettelsen udformes. Den dominerende opfattelse blandt danske økonomer, bl.a. Det Økonomiske Råd, er dog, at lavere indkomstskat netto vil øge arbejdsudbuddet. Det er understøttet af estimationer. Blandt de økonomer, der forventer en positiv effekt, advares dog om, at effekten ikke kan forventes straks. Givetvis helt rimeligt, men desværre noget, der ikke øger hypotesens falsificérbarhed. Normalt måler man effekten ved at sammenligne forskellige indkomstgrupper på basis af registerdata og så forsøge - så godt det er muligt - ved forskellige økonometriske metoder - at holde alle andre faktorer konstant. Da dette i praksis aldrig er 100 pct. muligt - og slet ikke på registerdata - vil der altid være usikkerhed om effekten. En anden og mere sociologisk metode er imidlertid at spørge folk direkte. Det handler jo om, hvordan folk vil ændre adfærd, og den slags måler man jo normalt ved at spørge. Denne metode er i princippet bedre, fordi der ikke er nær så store kontrolproblemer. Men her har 2

3 man til gengæld det problem, at der kan være uoverensstemmelse mellem, hvad folk siger, de vil gøre, og hvad de faktisk gør. Under alle omstændigheder supplerer de to metoder hinanden. Det er den sociologiske metode, vi anvender her. Grundlaget er en undersøgelse af 1000 tilfældigt udvalgte svarpersoner adspurgt ved telefoninterviews af Vilstrup Synovate i september Stikprøveusikkerheden er op til ca. +/- 3 procentpoint på totaltallene. Derfor skal helt små udsving tolkes med varsomhed. Undersøgelsen giver ikke blot en analyse af folks ønsker, men også af, hvor mange der har mulighed for at ændre deres arbejdsudbud Et naturligt eksperiment: Skattelettelserne i 2004 Ud fra tidligere erfaringer ser der faktisk ud til at være rimelig god overensstemmelse, mellem hvad folk siger, de vil gøre, og hvad efterfølgende svarer, at de har gjort. I 2004 havde vi en slags naturligt eksperiment, hvor skatten faktisk blev sænket. Ugebrevet Mandag Morgen stillede i den forbindelse et spørgsmål i slutningen af 2003 om, hvad folk ville gøre i 2004, og i slutningen af 2004 blev folk så spurgt om, hvad de havde gjort - samt om deres forventninger til Naturligvis er dette ikke så stærkt et design som en panelundersøgelse, eller en undersøgelse med efterfølgende kobling af registerdata, hvor man direkte kan følge overensstemmelsen hos den enkelte. Med to uafhængige undersøgelser kan man kun følge de aggregerede størrelser. Men det giver dog et fingerpeg, at tallene stemmer så godt overens, og forskellen mellem svarfordelingen i 2003 og 2004 forekommer i høj grad rimelig. Resultaterne fra disse undersøgelser er vist i tabel 1. Det viser sig, at kun meget få arbejder mere eller mindre end før. Og der viser sig også en god overensstemmelse mellem forventningerne og den faktiske arbejdsindsats - i hvert fald på marginalfordelingerne. Eneste afvigelse er, at der var lidt flere i 2003, som sagde, at de ville arbejde mere, end der var i 2004, som svarede, at de havde gjort det. Forventningerne ser ud til at være lidt for høje; mange fik det bare ikke gjort. Det er lidt lettere at sige, at man i fremtiden vil arbejde lidt mere, end det er faktisk at gøre det. Omvendt er det ikke sværere at arbejde mindre, end det er at sige, at man vil gøre det. Og vi finder netop en sådan overensstemmelse - igen på marginalerne, skal det understreges: De, der svarer, de vil arbejde mindre, gør det rent faktisk også. De, der svarer, de vil arbejde mere, gør det i nogen grad, men præstationerne lever ikke helt op til forventningerne. Altsammen såre plausibelt. At udsagnene om, hvor meget folk vil arbejde fremover, er lidt overdrevne, er i denne sammenhæng en konservativ afvigelse, idet vi forsøger at estimere en overgrænse for, hvor meget skattelettelser netto kan øge arbejdsudbuddet. 3

4 Tabel 1. Forventning om at arbejde mere eller mindre pga. skattelettelser og Pct. skattelettelsen får svarpersone n til at arbejde... meget mere lidt mere ingen ændring lidt mindre meget mindre ved ikke netto (PDI) (N) 2003-undersøgelsen: forventning til undersøgelsen: faktisk undersøgelsen: forventning til spm. Vil skattelettelsen få Dem selv til at arbejde mere eller mindre, end De ellers ville have gjort i 2004? - lidt mere eller meget mere // lidt mindre eller meget mindre. Tabellen omfatter alle erhvervsaktive incl. ledige, orlov, studerende. Ved en fejltagelse havd e AIM i 2003 ændret til totrinsraket, så svarperso nerne først blev spurgt, om de ville arbejde mere eller mindre og dernæst om graden. Dette er ikke hensigtsmæssigt. - svarpersonerne skulle have været præsenteret for lidt mere i første stimulus - men blev gentaget i 2004 af hensyn til sammenligneligheden. I 2006 er alle svarkategorierne læst op på forhånd. Det ændrer ikke balancen, men får lidt flere frem i begge grupper af ændringer. Tabel 2. Kun beskæftigede: Oplevet effekt af skattelettelse på eget arbejdsudbud undersøgelsen. Pct forventninger meget mere lidt mere ingen ændring lidt mindre langt mindre ved ikke balance: mere minus mindre (N) antal svarpers I 2006-undersøgelsen finder vi for første gang ikke flere, der vil arbejde længere, end der vil arbejde mindre. Det går lige op, hvilket måske ikke er unaturligt i lyset af stigende velstand og stigende pres på fritiden: Tid er et stadig mere knapt gode, og pengerigeligheden er større end tidligere, både som følge af indkomst- og i særdeleshed formuefremgang. Derfor må man forvente, at indkomsteffekten tiltager og substitutionseffekten aftager, altså at skattelettelser i stigende grad vil blive vekslet til mere fritid og mindre arbejde - ikke modsat. 4

5 Tabel 3. Forventet effekt på eget arbejdsudbud, hvis der kommer skattelettelser Kun beskæftigede samt studerende/elever undersøgelsen sep pct. af lønmodtagere 1 arbejde meget mindre 1.3? arbejde lidt mindre ingen ændring arbejde lidt mere arbejde meget mere 1.5? ved ikke/ vil ej svare 2.0 Total Balance: Arbejde mere minus arbejde mindre (N) 604 Spm. Hvis der kommer lettelser af indkomstskatten i 2007 eller 2008, vil det så få dig selv til at arbejde mere eller mindre, end du ellers ville have gjort? 0.0 Når økonomien er i orden, er det alt andet lige sværere at få folk til at gøre en ekstra arbejdsindsats. For første gang kan vi i 2006 ikke engang måle en forventet positiv nettoeffekt. Tidligere var der trods alt en lille en positiv nettoeffekt. Men den er væk i Kan folk arbejde mere? Et er forventningerne, et andet mulighederne. I diskussionen om incitamenter glemmer man ofte, at en stor del af arbejdsstyrken har ikke mulighed for hverken overarbejde eller bijobs. Og endelig er der nogle, som under ingen omstændigheder gider at arbejde ekstra. Det er et helt centralt spørgsmål i forbindelse med diskussionen om skattemæssige incitamenters betydning, som så vidt vides aldrig før har været undersøgt i Danmark. Det har vi derfor undersøgt forholdsvis nøje i 2006-undersøgelsen (markarbejdet er gennemført i september 2006). Man kunne godt forestille sig, at langt hovedparten af arbejdsstyrken har fast arbejdstid og fast hovedbeskæftigelse, så det kun er få, der overhovedet kan variere deres arbejdstid - og kan de ikke det, er diskussionen om incitamenter hen i skoven. Men det er faktisk her under højkonjunkturen noget flere end ventet, der har muligheden for at yde en ekstra indsats. 5

6 2.1. Overarbejde Omvendt foregår den offentlige somme tider som om det næsten var alle, der havde mulighed for at arbejde ekstra. Det er det langtfra. 29 pct. af lønmodtagerne siger, at de i høj grad har mulighed for at tage overarbejde, og 23 pct. har i mindre grad en sådan mulighed. Med formuleringen i mindre grad sigtes der mod at få alle med, der overhovedet har muligheden. Det er altså i alt 52 pct. af lønmodtagerne. For de øvrige er diskussionen irrelevant. Det er navnlig de højtlønnede, der ikke har muligheden. Andelen, der har mulighed for lønnet overarbejde, varierer fra pct. blandt de lavest lønnede til 37 pct. blandt de højest lønnede. I indkomstgrupperne over modtager hver fjerne ingen særskilt betaling for overarbejde. 14 pct. af svarpersonerne angiver, at de ikke får særskilt aflønning for overarbejde, og andre 11 pct. angiver tvungen afspadsering. 22 pct. nævner blot ingen mulighed uden nærmere angivelse, men det er i interviewerinstruktionen anført, at der især sigtes til, at svarpersonen ikke får det tilbudt. Det er dog langtfra alle, der er interesserede. Af de 52 pct. er de 14 pct. i høj grad interesseret i at tage overarbejde. Andre 14 pct. er i nogen grad interesseret. Og 22 pct. svarer ikke interesseret. Hertil kommer et par procent, der er i tvivl. Medtager vi dem, der kun i mindre grad har mulighed for overarbejde, og dem, der kun i nogen grad er interesseret, ender vi således i første omgang med 28 pct. af lønmodtagerne, der potentielt kan være påvirket af skattemæssige incitamenter til at arbejde ekstra. Tabel 4. Mulighed for at tage overarbejde på arbejdspladsen og derved tjene lidt ekstra. Beskæftigede og studerende, pct. Mulighed Interesse Ja, i høj grad I høj grad interesseret Ja. i mindre grad 22.5? I nogen grad interesseret 22.4 Nej, ikke interesseret Nej. ingen særskilt aflønning for overarbejde 13.7 Nej. alt overarbejde skal afspadseres 11.1 Nej. ingen mulighed 21.9 ved ikke 1.8 I alt (N) 604 spm. (1) Har du mulighed for at tage overarbejde på din arbejdsplads og derved tjene lidt ekstra, eller er der ikke mulighed for at tjene ekstra ved overarbejde? (2) (Hvis mulighed): Er du interesseret i at tage overarbejde for at tjene lidt ekstra? 6

7 Det kan dog tænkes, at nogle af dem, der ikke ønsker at arbejde ekstra, netop ikke ønsker at gøre det, fordi skatten er en barriere. Vi har derfor spurgt svarpersonerne, hvorfor de ikke ønsker at arbejde ekstra og herunder eksplicit nævnt skatten som begrundelse. Det viser sig, at knap 3 pct. nævner skatten som begrundelse for ikke at ønske overarbejde. Sammenlagt når vi således frem til, at en overgrænse på 31 pct. af lønmodtagerne er inden for rækkevidde af at kunne påvirkes til at tage overarbejde. Tabel 5. Årsager til manglende interesse i overarbejde Pct. pct. af de, der ikke ønsker overarbejde pct. af alle beskæftigede mv 1 Skatten Manglende lyst Manglende tid Ikke muligt pga børn mm Ved ikke / vil ikke svare Total (N) Spm. (Hvis ikke interesseret i overarbejde): Hvorfor ikke? Er det pga. skatten. pga. manglende lyst. på grund af manglende tid eller fordi det ikke kan lade sig gøre på grund af manglende børnepasning med mere? 2.2. Bijob Der kan dog være andre muligheder for at tage ekstraarbejde, nemlig i form af bijobs ved siden af hovebeskæftigelsen. Danmark ligger i forvejen ret højt, når det gælder sådanne bijobs. Nærmere bestemt er det XX pct., der ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (Statistiske Efterretninger: Arbejdsmarked) for 2004 har bijob ved siden af hovedbeskæftigelsen. Her er det dog en hel del flere, der har muligheden. Hele 64 pct. af lønmodtagerne siger, at de i princippet har mulighed for at kunne tage et bijob. Det er velkendt, at en række lønmodtagergrupper direkte har en klausul, der forbyder dem at tage bijob hos en anden arbejdsgiver; hele 12 pct. angiver således, at det er slet ikke tilladt, mens 22 pct. angiver, at de ingen mulighed har for bijob. 41 pct. har muligheden, men er ikke interesseret. Tilbage står 18 pct. af lønmodtagerne, som har muligheden og som godt kunne være interesseret. Samt 5 pct., som ikke ved, om de er interesserede. Endelig er der 2 pct., som ikke ved, om det er muligt. Igen er det de lavtlønnede, der har størst mulighed. Ca. hver femte lønmodtager med mere end kr. om året har ikke tilladelse til at tage bijob. 7

8 Tabel 6. Mulighed for at tage bijob ved siden af hovedbeskæftigelsen. Beskæftigede og studerende, Interesse Mulighed mv. 1 Nej, det er slet ikke tilladt 11.6? Nej, jeg har ingen mulighed for bijob Ja, men jeg er ikke interesseret Ja, og jeg kunne godt være interesseret Ja, det er muligt ved ikke om interesseret Ved ikke om det er muligt 2.2 Total 100.0? 63.9 (n) 604 Spm. Har du mulighed for at tage et bijob ved siden af din hovedbeskæftigelse? Hvis ja: Er du interesseret i bijob? 2.3. Overlap bijob - overarbejde Hovedinteressen må altså samle sig om de max. 31 pct. der kan have mulighed for og interesse i overarbejde, samt om de knap 18 pct., der kan have mulighed for bijob. Spørgsmålet er, i hvor høj grad disse to grupper overlapper, hvor denne arbejdskraftreserve findes, og i hvor høj grad den er påvirkelig af skattemæssige incitamenter - som set for arbejdsstyrken under ét ikke umiddelbart synes at have nogen effekt, hvis man skal tro svarpersonernes egne svar. Men hvor stort overlap er der? Tabel 7. Andel af de beskæftigede, der har mulighed for og er interesseret i overarbejde eller bijob Pct. (N=604). BIJOB i alt ikke int. int. ikke mulig/ ikke ønske i høj grad interesseret Overarbejde i nogen grad interesseret uinteresseret pga. skat i alt Som det fremgår af tabel 7, er der en tydelig tendens til, at mange af dem, der er interesseret i overarbejde, også er interesseret i bijob. Det gælder rundt regnet hver tredje - lidt mere blandt dem, der i høj grad er interesserede i overarbejde, lidt mindre blandt dem, der i nogen grad er interesserede. Men der er også godt 10 pct., der er afskåret fra eller ikke ønsker overarbejde, som godt kunne være interesseret i bijob. 8

9 Til gengæld er der næsten ingen, der ønsker bijob blandt dem, der ikke ønsker overarbejde og anfører skatten som årsag hertil. Det kan enten være udtryk for, at det samme skatteproblem gør sig gældende i forhold til bijobs - eller det kan være udtryk for, at der mere er tale om en holdningstilkendegivelse. Meget tyder på det sidste. Således er det kun godt hver tredje i denne gruppe, der svarer, at de ville tage overarbejde, hvis skatten blev sænket, og endnu færre siger, at de ville tage bijobs, hvis skatten blev sænket Hvor mange har mulighed for og er potentielt interesserede i at arbejde ekstra? Rettelig burde denne gruppe således nok sorteres fra. Men ud fra en konservativ betragtning har vi valgt alligevel at regne dem med. Vi når således frem til, at skattemæssige incitamenter maksimalt kan have betydning for 41 pct. af arbejdsstyrken, hvoraf 24 pct. kunne have interesse i overarbejde, 10 pct. i bijob, og 7 pct. i begge dele. For de øvrige 59 pct. er skattediskussionen uinteressant. 1 Men nogle af disse har i forvejen overarbejde eller bijobs, dvs. der vil være et dødvægtstab ved at sænke skatten. Spørgsmålet er, hvor meget ekstra arbejde, der vil kunne frembringes ved at sænke skatten. Det undersøges i det følgende. 3. Hvor meget ekstra arbejde kan lavere skat give? Når man skal undersøge, hvor meget ekstra arbejde, en skattelettelse kan frembringe, er det som sagt vigtigt at være opmærksom på, at det kan gå begge veje. Skattelettelser kan få nogle til at arbejde mere. Men de kan også få nogle til at arbejde mindre Det bedste bud: Nettoeffekten er nul eller svagt negativ Det bedste bud på den samlede nettoeffekt er således at spørge alle lønmodtagerne. Her tyder det indledende spørgsmål på, jf. tabel 3, at 8 pct. af lønmodtagerne vil arbejde lidt mere (pga. substitutionseffekten), men at lige så mange vil arbejde lidt mindre (pga. indkomsteffekten), således at nettogevinsten ved en skattelettelse er nul. I modsætning til tidligere, hvor der kunne spores en svag positiv effekt. Den positive nettoeffekt var dog i lidt større på forventninger end på handlinger. Skal erfaringen fra overføres på fortolkningen af tallene her, er den bedste prognose faktisk, at indkomsteffekten bliver realiseret lidt mere end substitutionseffekten, således at det bedste bud faktisk umiddelbart er, at en skattelettelse alt andet lige vil føre til en 1 Der kunne evt. argumenteres for, at der kunne være en gruppe blandt dem, der ikke ønsker bijob, der kunne være påvirkelige af økonomiske incitamenter. Vi har ikke tilsvarende stillet et spørgsmål til disse grupper, om det er skatten, der er årsag til, at de ikke ønsker bijob s. Men vi har spurgt, om de kunne være interesserede i at tage b ijob, hvis skatten blev sænket. Hertil svarer kun 16 pct. ja. Dvs. det drejer sig maksimalt om 0.8 pct. af lønmodtagerne som en absolut overgrænse, så det er uden betydning for de efterfølgende konklusioner. 9

10 svag nedgang i arbejdsudbuddet. Alt andet er naturligvis ikke lige - f.eks. kan stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, evt. forstærket af en dermed forbundet højere anerkendelse af lønmodtageres jobindsats - formentlig en helt afgørende motivationsfaktor, som vi ved alt for lidt om - meget vel tænkes at føre til et øget arbejdsudbud. Men det har i givet fald ikke noget med skatterne at gøre. Alle sådanne faktorer kan man i princippet tage højde for i registerbaserede undersøgelser, men i praksis er det svært. Derfor er survey-undersøgelser et godt alternativ eller i værste fald et meget nyttigt supplement, og det kan undre, at de ikke er benyttet i højere grad Nettoeffekter for forskellige samfundsgrupper Der kan dog principielt tænkes at ligge nogle gevinster, som ikke opfanges af tabel 3. F.eks. kan der tænkes en gevinst, hvis de, der vælger at arbejde mere, lægger flere arbejdstimer til, end der går fra hos dem, der vælger at arbejde mindre. Svarenes opdeling i meget mere og lidt mere synes dog umiddelbart at afkræfte denne mulighed. En anden og måske mere nærliggende mulighed er, at værdien af det arbejde, der vindes ved en skattelettelse, er større end værdien af det arbejde, der mistes. F.eks. kan det tænkes, at det primært er højtuddannede, der vil arbejde mere, mens det navnlig er lavtuddannede, der vil arbejde mindre. Dette kan undersøges empirisk: Det indledende spørgsmål, om lønmodtagerne vil arbejde mere eller mindre som følge af en skattelettelse er i tabel 8 krydset med diverse baggrundsspørgsmål. Det samme gælder andelen, der vil påtage sig overarbejde eller bijobs. Som det fremgår, er sammenhængene svage. Der er en statistisk sikker tendens til, at skattelettelser vil få mænd til at arbejde mere og kvinder til at arbejde mindre. Hos mænd er substitutionseffekten stærkest, hos kvinder er det indkomsteffekten, hvis vi skal tro disse data. Ekstraarbejdet kan navnlig hentes hos de årige, mens de ældre på arbejdsmarkedet er mindre interesserede i ekstraarbejde og snarere vil arbejde mindre end mere, hvis skatten sættes ned. Der spores også en svag tendens til, at enlige er mere tilbøjelige til at ville arbejde ekstra, men en del heraf ligger i alderfordelingen. Derimod er der stort set ingen sammenhæng med uddannelse og stilling, bortset fra at personer uden erhvervsuddannelse (folkeskole, studenterksamen - primært unge studerende) er mere interesserede i bijobs. Derimod er der ikke nogen tendens til, at højtudannede - som man måske kunne håbe - vil arbejde mere, såfremt skatten sænkes. Der er også påfaldende ringe interesse for yderligere overarbejde eller bijobs blandt personer med videregående uddannelse. Dette er betænkeligt set ud fra et skatteincitamentsperspektiv, fordi det navnlig var personer med erhvervs- og videregående uddannelse, man ville have til at arbejde mere. 10

11 Tabel 8. Ændring i arbejdsudbud som følge af skattelettelse. Pct. Arbejde mindre Ændring i arbejdsudbud i tilfælde af skattelettelse Uændret Arbejde mere Netto Tage overarbejde eller bijobs (N) Total Mænd Kvinder Folkeskole, realeks Studentereks. o.l Erhvervsuddannelse Videregående Kort/mellem Videregående Lang arbejder funktionær selvstændig studerende under 20 timer timer timer timer timer timer gift/samlevende single ingen børn barn børn Ingen bønn: Mænd Kvinder Børnefamilier: Mænd Kvinder

12 Arbejdstid har en svag effekt, således at påvirkeligheden af økonomiske incitamenter aftager med højere arbejdstid. Så snart personer arbejder mere end 37 timer, synes indkomsteffekten stærkere end substitutionseffekten. Dette er betænkeligt, fordi skattelettelser gerne skulle presse lidt ekstra arbejde ud af dem, hvis arbejdskraft i forvejen er mest efterspurgt. Lidt overraskende viser det sig, at børn stort set ikke har effekt på viljen til at arbejde yderligere, såfremt skatten sænkes. Det dækker dog over, at skattelettelser får fædre til at arbejde mere og mødre til at arbejde mindre. Den tydeligste effekt af skattelettelser synes således - i og for sig ganske logisk - at kunne blive en forstærket kønsarbejdsdeling i børnefamilier. Sammenhængen mellem indkomst og ønske om ekstraarbejde, hvis skatten sættes ned, er dog ikke entydig. Jf. tabel 9. Faktisk er der stort set ingen sammenhæng mht., om folk vil arbejde mere eller mindre. Derimod er der en klar tendens til, at ønsket om mere overarbejde eller bijobs falder med stigende indkomst. Tendensen er helt den samme, uanset om vi taler om egenindkomst eller familieindkomst. Det dækker imidlertid som tidligere over temmelig modsatrettede tendenser for mænd og kvinder. For begge køn aftager villigheden til eller muligheden for overarbejde og bijobs med indkomst - naturligt nok i og med, at der for højtlønnede oftere er klausuler mod bijobs eller forventning om, at overarbejde udføres uden særskilt honorering. (Efterhånden er det blandt de højtlønnede vel kun stærke professionelle grupper så som læger, der får betaling for overarbejde.) Der er ingen forskel på de lavere indkomstniveauer, men blandt kvinder, der tjener , er der en temmelig stærk indkomsteffekt, og blandt mænd i samme gruppe er der en stærk substitutionseffekt. Der synes således ikke at være tvivl om, at der blandt de højere mellemindkomster vil komme en ændret arbejdsdeling mellem kønnene, såfremt skatten sænkes: Ikke så få mænd vil faktisk arbejde mere - men lige så mange kvinder vil arbejde mindre. Allermest tydeligt er det, når vi ser på familieindkomsten. I indkomstintervallet , hvor hovedparten af den øvre middelklasse befinder sig, vil ikke mindre end 16 pct. af mændene arbejde mere, hvis skatten sænkes. Kun 3 pct. vil arbejde mindre. Til gengæld vil en skattelettelse udløse en veritabel flugt fra arbejdet blandt kvinderne i samme gruppe: 23 pct. vil arbejde mindre, kun 7 pct. vil arbejde mere. Nettoeffekten på arbejdsudbuddet er neutralt, men der kan forventes en ganske betydelig omkalfatring inden for familien. Det tyder samtidig på, at skatteincitamenter ikke er ganske uden betydning for arbejdsudbuddet: De høje marginalskatter giver familierne et incitament til at fordele erhvervsarbejdet forholdsvis lige mellem kønnene. Hvis disse incitamenter ændres, vil vi få en substitutionseffekt for mændene, men en tilsvarende indkomsteffekt blandt kvinderne. Nettoeffekten på arbejdsudbuddet er nul, men mændene vil arbejde mere, kvinderne tilsvarende mindre. 12

13 Tabel 9. Ændring i arbejdsudbud som følge af skattelettelse Pct. Ændr. i arbejdsudbud i tilfælde af skattelettelse Arbejde mindre Uændret Arbejde mere Netto Tage overarbejde eller bijobs (N) egenindkomst under familieindk. (gifte/samlev.) < Mænd Kvinder Mænd u Kvinder u

14 3.3. Sammenhæng mellem ekstraarbejde og skat Til slut er de svarpersoner, der havde mulighed for overarbejde eller bijobs også spurgt om., hvorvidt de var interesseret i at tage mere overarbejde eller mere bijob, hvis skatten blev sænket. Denne beregning sigter således udelukkende mod substitutionseffekten og medregner ikke indkomsteffekten. Som det fremgår af tabel 10, er der en vis effekt. 31 pct. af de svarpersoner, der har mulighed for at tage overarbejde, siger, at de vil tage mere overarbejde, såfremt skatten sænkes. Tilsvarende er der 18 pct. af de svarpersoner, der har mulighed for bijobs, der vil tage mere bijob, hvis skatten sænkes, jf. tabel 11. Men rent logisk kan man også give et sådant svar, hvis man er villig til at tage overarbejde eller bijobs, uden at skatten sænkes. Det interessante er, hvor mange af dem, der ikke er interesserede i (mere) overarbejde og ikke er interesserede i (mere) bijob, der vil tage overarbejde eller bijob, hvis skatten sænkes. Som det fremgår af tabel 10 og 11, er disse procenter ikke ret høje. 10 pct. af dem, der ikke er interesserede i overarbejde, kan overtales, og 7 pct. af dem, der ikke er interesserede i bijobs, kan overtales. Samtidig er det i øvrigt omkring halvdelen af dem, der erklærer sig interesseret i (mere) overarbejde eller bijobs, der svarer, at de ikke er interesserede i mere, hvis skatten sænkes - uden at dette skal tolkes som udtryk for, at interessen ligefrem svækkes. Men at svarene ikke skal ses som udtryk for, at interessen i overarbejde eller bijobs vil påvirkes nævneværdigt af skattelettelser, fremgår af tabel 12. Her er der spurgt om, hvorvidt folk vil arbejde mere eller mindre, opdelt efter om folk ønsker overarbejde eller bijobs. Det viser sig, at nettoeffekten af en skattelettelse er nul både hos dem, der hverken ønsker overarbejde eller bijob, og hos dem, der enten ønsker overarbejde eller bijob. Kun hos dem, der både ønsker overarbejde og bijob, er der en klar effekt: 25 pct. vil arbejde mere, kun 7 pct. vil arbejde mindre. Men denne gruppe udgør til gengæld kun 7 pct. af samtlige beskæftigede plus studerende. 14

15 Tabel 10. Interesse i at tage mere overarbejde, hvis skatten blev sænket Pct. interesse i overarbejde generelt interesse i (mere) overarbejde, hvis skatten sænkes? i høj grad i mindre grad nej Alle Ja Nej Ved ikke I alt (N) Spm. (Hvis mulighed for overarbejde): Ville du være interesseret i at tage (mere) overarbejde, hvis skatten blev sænket? Tabel 11. Interesse i at tage mere bijob, hvis skatten blev sænket Pct. interesse i bijob generelt interesse i (mere) bijob, hvis skatten sænkes? ja ved ikke nej Alle Ja Nej Ved ikke I alt (N) Spm. (Hvis mulighed for overarbejde): Ville du være interesseret i at tage (mere) overarbejde, hvis skatten blev sænket? Tabel 12. Ændring i arbejdsudbud, opdelt efter ønske om ekstraarbejde. Pct. Ændring i arbejdsudbud i tilfælde af skattelettelse Arbejde mindre Uændret Arbejde mere Netto (N) ikke int. i at arbejde ekstra int. i overarb. eller bijob int. i både overarb. og bijob

16 4. Konklusion Som nævnt tager økonomer som regel store forbehold over for, om, hvor meget og hvornår en sænkning af indkomstskatten vil påvirke arbejdsudbuddet - selv om flertallet af danske økonomer for øjeblikket uden tvivl anser nettoeffekten for at være positiv. På Christiansborg synes der ikke at herske uenighed om retningen af effekten, kun om størrelsen - og om omkostningerne ved at sænke indkomstskatten i form af større ulighed, færre penge til velfærd osv. Resultaterne her anfægter ikke de moralske eller normative begrundelser for at hæve eller sænke skatterne. At det skal kunne betale sig at arbejde, kan være et udmærket moralsk argument, lige så vel som et argument om, at det er uretfærdigt at aflevere mere end 50 pct. af sin indkomst i skat. Det er en rent politisk diskussion. Men hvis politikerne forventer, at skattelettelser vil øge arbejdsudbuddet, så tyder resultaterne her på, at de gør regning uden vært, og at det faktisk er mindst lige så sandsynligt, at lavere skatter vil mindske arbejdsudbuddet. Ikke meget, men formentlig en anelse. Fordi folks forhåndsforventninger om hhv. at arbejde mere eller mindre i tilfælde af en skattelettelse går lige op, og fordi det er lettere at realisere forventningen om at arbejde mindre end forventningen om at arbejde mere, jf. erfaringen fra Undersøgelsen er ret præliminær og vil kunne raffineres betydeligt, men hovedtendensen synes ret entydig. Resultaterne kan også tyde på, at indkomsteffekten - at folk vil arbejde mindre som følge af en skattelettelse - formentlig er styrket under højkonjunkturen, hvor penge ikke er så knapt et gode som tidligere, mens tid er et mere knapt gode end nogensinde. Hvilket jo kan forekomme ganske plausibelt. Til gengæld tyder undersøgelsen - fsv. også ganske plausibelt - på, at en skattelettelse kan føre til en ændret arbejdsdeling i familien, først og fremmest i middelklassefamilier, så kvinderne arbejder lidt mindre, mændene lidt mere. Det sidste kan dog afhænge af formen for skattelettelse. En sænkning af marginalskatten og i særdeleshed topskatten vil formentlig kunne forstærke tendensen, mens højere beskæftigelsesfradrag ikke umiddelbart kan forventes at trække i dén retning. Det er en ganske plausibel antagelse, at den høje marginalskat har frembragt en mere ligelig arbejdsdeling mellem kønnene, end man ellers ville have haft, og at navnlig lavere topskat vil drive denne udvikling noget tilbage. Den vigtigste konklusion er dog, at alle de omtalte effekter ifølge undersøgelsen her er temmelig svage. Det er også værd at bemærke, at en betydelig del af befolkningen overhovedet ikke har mulighed for at tjene en ekstra indkomst ved at arbejde ekstra - enten fordi ekstra arbejde ikke honoreres, eller fordi bijob ikke er tilladt. Begge dele gør sig navnlig gældende i den øvre del af indkomstskalaen. Til slut skal det understreges, at nærværende surveyundersøgelse naturligvis langtfra rækker til et bevis. Den bygger på én metodisk tilgang, og antallet af svarpersoner er behersket. Flertallet af de økonomiske analyser bygger på en anden metodik. De har hver især deres 16

17 styrker og svagheder. De økonometriske undersøgelser er meget grundige og sofistikerede, og de bygger på et meget stort datasæt. Den ligefremme sociologiske metode her bygger til gengæld på folks direkte svar om, hvad de vil gøre. Hvilket man normalt må anse for en styrke, med mindre der er grund til systematisk at betvivle validiteten af folks svar. Hensigten er ikke at polemisere mod økonometriske studier, hvoraf navnlig nogle af de seneste for Danmarks vedkommende giver anderledes resultater. Men i forhold til de økonometriske studier er undersøgelsen i det mindste med til at understrege den usikkerhed, som også nævnes i de fleste studier. Og undersøgelsen sætter i det mindste et spørgsmålstegn ved den udbredte Christiansborg-opfattelse af, at det kun kan gå én vej. Hvis der er en positiv nettoeffekt, så må konklusionen være (1) at den er langsigtet snarere end kortsigtet. Man fristes faktisk til også at sige, at den (2) at den i givet fald ikke er resultat af aktørernes bevidst rationelle handlinger, da aktørerne som det er fremgået ikke er sig den bevidst. Den skal så at sige sætte sig igennem bag om ryggen på aktørerne. Dette kan ikke udelukkes, men er i givet fald et lille interessant paradoks i sig selv. Men foreløbig er konklusionen altså, at hvis vi spørger folk selv, så forventer de stort set ikke at tilpasse adfærden, og tidligere undersøgelser tyder på, at de snarere overvurderer end undervurderer deres fremtidige arbejdsudbud på 1-2 års sigt. Det er lettere at tale om at arbejde mere end faktisk at gøre det. Så på dét grundlag kan det ikke konkluderes, at der vil være positive arbejdsudbudseffekter, måske snarere tværtimod. 17

18 Efterskrift aug.2007 Arbejdspapiret her er udarbejdet i oktober 2006 som grundlag for en artikel i Ugebrevet Mandag Morgen. Papiret afventer omarbejdning til en engelsksproget videnskabelig artikel, men det har gang på gang måttet udskydes pga. andre presserende arbejdsopgaver. Derfor er der ikke nærmere sammenligninger med andre undersøgelser fra ind- og udland, statistiske tests mv. i denne version. Papiret har imidlertid været en del efterspurgt fra nær og fjern, da det indeholder en del unik information. Derfor er det nu lagt ud på hjemmesiden i denne lidt mere populære form. 18

19 Bilagstabeller. Bilagstabel 1. Mulighed for at tage overarbejde på arbejdspladsen og derved tjene lidt ekstra. Opdelt efter indkomst, pct. indkomst Ja Nej. ingen særskilt aflønning Nej. overarbejde afspadseres Nej. ingen mulighed ved ikke I alt (N) spm. (1) Har du mulighed for at tage overarbejde på din arbejdsplads og derved tjene lidt ekstra, eller er der ikke mulighed for at tjene ekstra ved overarbejde? (2) (Hvis mulighed): Er du interesseret i at tage overarbejde for at tjene lidt ekstra? Bilagstabel 2. Mulighed for at tage bijob ved siden af hovedbeskæftigelsen. Beskæftigede og studerende, Nej, det er slet ikke tilladt Nej, jeg har ingen mulighed Ja, men ikke interesseret Ja, og måske interesseret Ja, ved ikke om interesseret Ved ikke om det er muligt I alt (n) Spm. Har du mulighed for at tage et bijob ved siden af din hovedbeskæftigelse? Hvis ja: Er du interesseret i bijob? 19

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere