Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder"

Transkript

1 Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder

2 KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Forord De udsatte boligområder dukker jævnligt op i medierne med negative historier. De udsatte boligområder er kendetegnet ved, at en stor andel af borgerne er uden beskæftigelse, har et lavere uddannelsesniveau og har flere sociale og sundhedsmæssige problemer. Regeringen arbejder for den målsætning, at antallet af udsatte boligområder skal halveres i løbet af de kommende 10 år. Den målsætning støtter KL, men vi mangler forsat at se et samlet udspil fra regeringen. Man kunne starte med at afskaffe ghettobegrebet, men det er naturligvis ikke nok. Kommuner, stat, boligorganisationer, politiet, erhvervslivet, frivillige m.fl. må gå sammen om at finde fælles løsninger, som går på tværs af sektorer og fagområder. Det skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats i de udsatte boligområder, hvor alle løfter deres del af opgaven. De boligsociale helhedsplaner, kan ikke stå alene. Mange kommuner er godt i gang og har et stort engagement og vilje til at gøre noget ved udfordringerne i de udsatte boligområder. KL vil gerne udbrede de gode eksempler og sætte fokus på, hvordan kommuner, stat og boligorganisationer i fællesskab får skabt de nødvendige forandringer. I dette udspil er en række gode eksempler fra kommunerne samt KL s 10 anbefalinger til, hvordan vi kan styrke indsatsen i vores udsatte boligområder. Målet er, at vores udsatte boligområder bliver attraktive og velfungerende byområder. God læselyst! November 2012 Erik Nielsen Formand for KL 1

4

5 Indledning Det boligsociale arbejde før og i dag Det boligsociale arbejde eller lokalsamfundsarbejdet opstod i Danmark i 1980 erne på baggrund af en voksende social opsplitning af boligmarkedet. Mens den brede middelklasse flyttede i parcelhus, blev de økonomisk og socialt dårligst stillede boende i de mange nye almene betonbyggerier, hvor også de mange flygtninge, som kom til Danmark op igennem 1980 erne og 90 erne, flyttede ind. De almene betonbyggerier blev bygget i 1960 erne, hvor funktionsopdelte byer var det altdominerende planlægningsideal. Betonbyggerierne lå derfor som oftest i udkanten af byerne og var bygget som store industrialiserede elementbyggerier. Op gennem1970 erne voksede imidlertid et nyt byplanlægningsideal frem, som tog afstand fra storbyggerierne og i stedet lagde vægt på mindre enheder og tæt-lave boligformer. Samtidig begyndte omfattende byggeskader at vise sig i betonbyggerierne, og der blev derfor sat et omfattende renoveringsarbejde i gang. Det viste sig meget hurtigt, at de fysiske renoveringer ikke modvirkede de sociale og integrationsmæssige problemer, som blev mere og mere udbredte i de almene betonblokke. Derfor begyndte man rundt omkring at eksperimentere med lokalsamfundsarbejde inspireret af community-work bevægelserne i USA og England. De udsatte almene boligområder kom dog først for alvor på den landspolitiske dagsorden med nedsættelsen af Byudvalget under Nyrupregeringen i begyndelsen af 1990 erne. Siden er der blevet taget en række statslige initiativer med henblik på at vende udviklingen i de udsatte boligområder. I dag er der ansat ca. 450 medarbejdere i 236 boligsociale helhedsplaner, fordelt på 54 kommuner. Landsbyggefonden finansierer 75 pct. af hver helhedsplan, mens den lokale kommune og/eller boligorganisation står for de sidste 25 pct. Hertil kommer de driftsressourcer, som den enkelte kommune og boligorganisation bruger i de udsatte boligområder samt de statslige puljemidler, som indgår i boligsociale projekter. De største boligsociale udfordringer Der er altså rigtig mange ressourcer til stede i de udsatte boligområder, men der er også stadig store udfordringer at løse: Mange af de udsatte boligområder ligger fortsat fysisk adskilt fra byen, og ofte med dårlige transportmuligheder og uden bymæssige funktioner som butikker, kulturelle tilbud, læger etc. i umiddelbar nærhed. Dette bevirker, at beboerne i de udsatte boligområder mange steder lever isoleret uden den store kontakt til det øvrige bysamfund. De udsatte boligområder er fortsat kendetegnet ved en beboersammensætning, hvor en stor andel af beboerne er uden beskæftigelse, har et lavere uddannelsesniveau end gennemsnitligt i befolkningen, har dårligere økonomi, samt flere sociale og sundhedsmæssige problemer. Derudover bor der i de fleste udsatte boligområder en større andel med flygtninge- og indvandrerbaggrund samt børn og unge, end i landets øvrige boligområder. Mange af de udsatte boligområder har problemer med grupper af unge, som hænger ud i boligområdet i deres fritid og udviser en uhensigtsmæssig adfærd. Denne adfærd hos de unge skaber utryghed blandt områdets beboere og 3

6 medvirker til at give områderne et dårligt image. I nogle af de udsatte boligområder er der endvidere større grupper af unge, som begår kriminalitet enten i eller uden for boligområdet. De fleste af de udsatte boligområder slås med et negativt image, som blandt andet skyldes den negative omtale af boligområderne i lokale og nationale medier. En af de alvorligste konsekvenser, som områdernes negative omdømme har, er, at nye beboere ikke ønsker at flytte til boligområderne. Boligorganisationerne får dermed problemer med at leje boligerne ud, hvilket igen indvirker negativt på boligområdets image. Hvad vil vi, og hvad skal der til? Hvis vi skal lykkes med at imødegå de store og mangeartede udfordringer, som stadig kendetegner de udsatte almene boligområder, er der brug for et fornyet fokus og en fornyet tilgang til det boligsociale arbejde. Der har gennem årene været og er, fortsat rigtig mange gode intensioner og kræfter til stede i de udsatte boligområder. Der er ingen tvivl om, at mange boligsociale indsatser gennem tiden har skabt væsentlige forandringer for beboerne i de udsatte boligområder. Men der er samtidig ingen tvivl om, at der er brug for en mere effektiv indsats, hvis vi for alvor skal gøre noget ved de strukturelle problemer, samt at nå målet, om at gøre de udsatte boligområder velfungerende og attraktive. Der er brug for, at vi sætter ind med en bredspektret og helhedsorienteret indsats, som går på tværs af sektorer og fagområder. Den boligsociale indsats bærer i dag præg af silotænkning mellem de forskellige aktører og fagområder, som burde arbejde tæt sammen om at løse udfordringerne. Det gælder på tværs af stat, kommuner, boligorganisationer, politiet, den frivillige sektor, erhvervslivet etc., såvel som inden for den enkelte kommunale forvaltning. Fysiske, sociale, sundhedsmæssige og kriminalitetsforebyggende indsatser bør tænkes sammen, således at der sker et samlet løft af de udsatte boligområder. Der skal sættes fælles mål og retning for indsatsen, som skal ske i et koordineret samarbejde, hvor alle ved, hvem der har ansvar for de enkelte opgaver. En sådan helhedsorienteret, tværsektoriel og koordineret indsats kræver først og fremmest, at de fornødne ressourcer er til stede, og at der sker en koordinering af dem. Den tidligere regering afsatte i forbindelse med ghettostrategien 80 mio. kr. til den særlige ghettoindsats i de 29 almene boligområder på den daværende ghettoliste. Regeringen har senest afsat 30 mio. kr. til 10 nye boligområder på listen for Derudover blev det i boligaftalen fra 2010 aftalt, at afsætte mio. kr. årligt af Landsbyggefondens ramme til renovering, 150 mio. kr. årligt til infrastrukturændringer, 500 mio. kr. til nedrivning i perioden , samt 440 mio. kr. årligt i perioden til boligsocial indsats. Dertil kommer de mange ressourcer, som særligt kommuner, men også boligorganisationer bruger på deres kerneydelser i de udsatte boligområder. Alle disse ressourcer skal i højere grad koordineres, så de kan bruges strategisk og målrettet, sættes ind der, hvor de største udfordringer er i det enkelte udsatte boligområde. Derudover er der behov for at gentænke den måde Landsbyggefondens bevillinger gives. I dag uddeles midlerne til de boligsociale helhedsplaner tidsbegrænset ofte for 4 år ad gangen og det samme gælder for ghettomidlerne og de øvrige statslige puljer. Dette gør det vanskeligt at arbejde strategisk og skabe langsigtede og blivende forandringer i de udsatte boligområder. 4

7 Fakta Næsten hver 5. bolig i Danmark er en almen bolig. Der findes 650 almene boligforeninger i Danmark. 236 boligområder har modtaget støtte fra Landsbyggefonden til en boligsocial helhedsplan i perioden De 236 boligsociale helhedsplaner er fordelt på 54 kommuner. Det vil sige, at lidt over halvdelen af kommunerne har et alment boligområde, som vurderes udsat nok til at have en boligsocial helhedsplan. Fra byudvalgsindsatserne, over kvarterløftene, den helhedsorienterede byfornyelse til områdefornyelse og senest de sociale helhedsplaner, er der investeret ca. 3,5 mia. kr. i det boligsociale arbejde. 5

8 KL vil her komme med en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi fremover kan styrke den boligsociale indsats i de udsatte almene boligområder. Anbefalingerne er målrettet både regeringen, kommuner og boligorganisationer. Målet er at skabe attraktive og velfungerende boligområder, som er en integreret del af den omkringliggende by til gavn for beboerne og til gavn for samfundet. Rammer og Økonomi Udvidet strategisk samarbejde mellem stat, kommuner og boligorganisationer. Den tidligere regering lagde med ghettostrategien Ghettoen tilbage til samfundet blandt andet op til et strategisk samarbejde med kommunerne omkring ghettoindsatsen. Det strategiske samarbejde mundede ud i en række initiativaftaler mellem regeringen og 16 af de 17 kommuner, som var på ghettolisten i efteråret Ideen om et strategisk samarbejde med staten og indgåelsen af initiativaftalerne blev positivt modtaget i mange kommuner. Ligesom med mange tidligere initiativer på det boligsociale område, blev initiativaftalerne imidlertid ikke tænkt strategisk sammen med de øvrige boligsociale indsatser, og opfølgningen på aftalerne har vist sig at være en større bureaukratisk øvelse for kommunerne. Samtidig fulgte der relativt begrænsede midler med initiativaftalerne, i forhold til de udfordringer, som aftalerne var tiltænkt at løse. Derudover er der en udbredt skuffelse i kommunerne over, at staten ikke er gået videre i udviklingen af det strategiske samarbejde. I kommunerne var der en forventning om at blive inddraget i en dialog med staten om, hvor man vil hen med de udsatte boligområder, og hvad der skal til, for at skabe en positiv udvikling. Der er derfor et stort ønske i kommunerne om at tage fat på det strategiske samarbejde og udvide det til at omfatte udsatte boligområder og boligorganisationerne. Det strategiske samarbejde skal først og fremmest bidrage til at skabe nytænkning og innovation på det boligsociale område. Det strategiske samarbejde bør tage udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang til boligområderne. Stat, kommuner og boligorganisationer må i samarbejde sikre, at lovgivning, økonomi og administrative procedurer, skaber hensigtsmæssige rammer for udviklingen af velfungerende og hele by- og boligområder. KL anbefaler: At stat, kommuner og boligorganisationer sammen sikrer, at lovgivning, økonomi og administrative procedurer skaber hensigtsmæssige rammer for udviklingen af de udsatte by- og boligområder. 6

9 Eksempel: Københavns Kommune I Københavns Kommune er initiativaftalen mellem staten og kommunen om de 10 særligt udsatte boligområder, der er lokaliseret i København, fulgt op med en strategiaftale mellem kommunen og BL s 1.kreds. I aftalen forpligter parterne sig til at arbejde videre med de redskaber, som blev udmeldt i ghettostrategien. Herudover har parterne i fællesskab defineret en række yderligere redskaber, de vil undersøge mulighederne for. Strategiaftalen bliver udmøntet i lokale initiativaftaler, som drøftes på et områdebaseret styringsdialogmøde, hvor alle boligorganisationer, der har boliger i de relevante områder, er inviteret med. Ambitioner og økonomi skal hænge sammen. Regeringen har en målsætning om, at antallet af udsatte boligområder skal halveres inden Det er en meget ambitiøs målsætning, som kun kan opfyldes, hvis økonomien følger med. Den tidligere regering afsatte i forbindelse med boligaftalen 2010, 80 mio. kr. til den særlige ghettoindsats. Disse midler skal udmøntes over en 4-årig periode til de 16 kommuner, som den tidligere regering indgik initiativaftaler med i Den nuværende regering har forhøjet landsbyggefondens investeringsramme for renovering og afsat flere midler til politiindsatsen i de udsatte boligområder. Derudover har ministeren for By, Bolig og Landdistrikter annonceret, at ministeriet kommer med et større udspil på det almene boligområde i løbet af efteråret Det vides endnu ikke, om der følger flere midler med udspillet. KL anbefaler: At der afsættes en realistisk økonomisk ramme til indsatsen i de udsatte boligområder, som gør det realistisk at nå regeringens målsætning om en halvering i Økonomi til strategisk og langsigtet udvikling. Hvis det skal lykkes at skabe forandringer i forhold til de strukturelle udfordringer i de udsatte boligområder, er alle aktører i det boligsociale felt enige om, at det er det lange seje træk, der skal til. I dag finansieres de boligsociale indsatser primært via tidsbegrænsede puljer i Landsbyggefonden og i staten. Midlerne uddeles ofte for 4-årige perioder, og dette er langt fra tid nok til, at indsatserne kan nå at skabe de varige forandringer i de udsatte boligområder, som de er tiltænkt. Derudover er der et stort behov for en ensretning og koordinering af puljemidlerne til de udsatte boligområder. Dette sker kun i begrænset omfang. Det gælder særligt for de puljer, som gives til henholdsvis sociale og fysiske tiltag i de udsatte boligområder. Det er en stor udfordring for kommuner og boligorganisationer, og gør det meget vanskeligt at planlægge og arbejde strategisk. Der er derfor et stort behov for at gentænke økonomien i det boligsociale arbejde. Fordelingen af de boligsociale midler skal i langt højere grad, end det er tilfældet i dag tage udgangspunkt i de lokale forhold i de enkelte by- og boligområder. Midlerne skal give kommuner og boligorganisationer mulighed for, i et strategisk 7

10 og langsigtet perspektiv, at udvikle de udsatte boligområder til attraktive bydele. KL anbefaler: At reglerne ændres, så puljemidler fra Landsbyggefonden og staten kan gives over længere tid til udsatte boligområder. At der sker en ensretning og en koordinering af puljemidlerne til de udsatte boligområder. Enighed på tværs af de involverede aktører om de boligsociale udfordringer, er helt afgørende for at få succes med det boligsociale arbejde. Styringsdialogen mellem kommunerne og de almene boligorganisationer er et oplagt sted at skabe fælles fodslag omkring det boligsociale arbejde og få lagt ansvaret for opgaverne de rigtige steder. Fælles Mål Fælles lokal forståelse af det boligsociale arbejde og fælles lokale målsætninger. Der findes ingen entydig definition af det boligsociale arbejde. Det boligsociale arbejde eksisterer i en masse lokale varianter, men der bliver sjældent sat ord på, hvad det egentlig er, og hvordan det adskiller sig fra fx det øvrige sociale arbejde, som udføres i kommunerne. Når der ikke er nogen fælles forståelse af, hvad det boligsociale arbejde er, hvad det kan, og hvad det skal, er det vanskeligt at pege på, hvem der har ansvaret for det. Der er mange steder lokalt usikkerhed om, hvem der skal løse hvilke opgaver, og hvem der har ansvar for hvad. Det kan gå ud over kvaliteten og effektiviteten af arbejdet. Der er derfor et behov for, at kommuner og boligorganisationer lokalt får skabt en fælles forståelse af, hvor de relevante snitflader mellem kommunen og boligorganisationerne er, i forhold til at løse udfordringerne i de udsatte boligområder. Når denne fælles forståelse er på plads, er vejen banet for formuleringen af fælles målsætninger for det boligsociale arbejde og fordelingen af ansvar og opgaver mellem de involverede parter. Målsætningerne skal tage udgangspunkt i de lokale udfordringer, og alle relevante samarbejdspartnere skal inddrages. KL anbefaler: At kommuner og boligorganisationer lokalt skaber en fælles forståelse af, hvad det boligsociale arbejde er, og hvor de relevante snitflader mellem kommunen og boligorganisationerne er, i forhold til at løse udfordringerne i de udsatte boligområder. At de lokale aktører går sammen om at formulere lokale målsætninger for det boligsociale arbejde. At der indgås lokale aftaler om, hvem der løser hvilke opgaver, og hvordan opgaverne koordineres. 8

11 Eksempel: Odense Kommune Odense Kommune indgik sammen med samtlige boligorganisationer i Odense, en byaftale i Byaftalen er et forpligtende samarbejde mellem parterne om fire indsatsområder: Energi og klima, tidssvarende boliger, boligsociale indsatser, samt fælles områdetilgang. Aftalen består af to dele: Del 1, som er samarbejdsgrundlag om strategi for samarbejdet, og del 2 som er en handlingsplan for hvert af de fire indsatsområder. Handlingsplanen revideres hvert år. Aftalen er politisk vedtaget i såvel boligorganisationer som kommunen. Eksempel: Københavns Kommune I Københavns Kommune er der i udarbejdelsen af helhedsplanerne i hver bydel lokale drøftelser om, hvor der er faglige snitflader mellem henholdsvis boligorganisationernes og kommunens arbejde. De fælles indsatser beskrives i kontrakter, hvor parterne bliver enige om formål med indsatsen, medarbejderfunktioner, rollefordeling og forankringspotentiale. Kontrakterne følges løbende op på møder mellem de lokale kommunale ledere og ledere af de boligsociale indsatser. Fokus på den kommunale kernedrift i de udsatte boligområder og forankring af den boligsociale indsats i driften. De boligsociale helhedsplaner udgør i dag rygraden i det boligsociale arbejde. Helhedsplanerne er hovedsageligt finansieret af Landsbyggefonden, men der kræves en lokal medfinansiering på 25 pct. Det er meget forskelligt, hvor stor en andel af den lokale medfinansiering, kommunerne står for. Det er også meget forskelligt, hvor mange midler der derudover bruges på den boligsociale indsats i kommunerne. Men alle kommuner bruger en vis del af deres driftsressourcer i de udsatte boligområder på de lokale institutioner, skoler, klubber, sundhedspleje, SSP, beskæftigelsestilbud, hjemmepleje etc. Hvis det skal lykkes at vende udviklingen i de udsatte boligområder, er det nødvendigt, at kommunerne sætter fokus på, hvordan disse driftsressourcer bedst muligt bidrager til at løfte boligområdet. Borgerne i de udsatte områder bør have nem adgang til relevante kommunale tilbud og aktiviteter, som har så høj kvalitet, at de bidrager til at løfte områdets beboere og tiltrækker nye borgere til området. De boligsociale helhedsplaner kan ikke alene løse de strukturelle udfordringer i de udsatte boligområder. Her er det kommunernes kernedrift, der skal løfte i form af attraktive skoler, dagtilbud, fritidstilbud og ældrepleje, en målrettet beskæftigelses-, sundheds- og psykiatriindsats, samt en velfungerende infrastruktur, renholdelse og indretning af grønne områder. Opgaven for de boligsociale helhedsplaner er at supplere den kommunale kernedrift med indsatser, som har fokus på at styrke lokalsamfundet og særlige udsatte grupper i boligområdet, som kommunerne har svært ved at nå med egne tilbud. Det er vigtigt, at de boligsociale indsatser ikke kommer til at erstatte kommunale kerneydelser eller eksisterer parallelt med tilsvarende kommunale indsatser. De boligsociale indsatser skal altid understøtte og tænkes sammen med enten den kommunale drift eller boligorganisationernes drift i de udsatte boligområder. Langt størstedelen af de boligsociale indsatser gennem tiderne er ophørt ved projektperiodens udløb også de indsatser som havde potentiale til at skabe forandring på længere sigt. Det er derfor afgørende, at der lægges en forankringsplan for alle boligsociale indsatser, således at de kan videreføres som en del af driften i enten kommunen eller boligorganisationen efter endt projektperiode, hvis de har vist gode resultater. 9

12 KL anbefaler: At kommunerne sætter fokus på kernedriften i de udsatte boligområder. At alle boligsociale indsatser tænkes sammen med driften i enten kommune eller boligorganisationen med henblik på en fremtidig forankring. Eksempel: Slagelse Kommune I Slagelse Kommune vedtog et samlet Byråd i 2011, at igangsætte et 2-årigt projekt, hvor en tværfaglig enhed bestående af 28 medarbejdere fra henholdsvis Jobcenteret, Center Børn og unge og familie og Center for Dagtilbud, Center for Borgerservice, SSP og gadeplan, blev flyttet ud i kommunens to udsatte boligområder Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør. Formålet med projektet er at rykke både tilbud og myndighedsopgaver tættere på borgerne og etablere et stærkt tværgående samarbejde internt mellem de kommunale medarbejdere, men også med politi, boligorganisationer og civilsamfund med henblik på at mindske kriminaliteten og øge trygheden i boligområderne, samt at øge den gennemsnitlige indkomst og uddannelsesniveauet blandt beboerne i de to boligområder. Projektet har ikke fået tilført ekstra ressourcer, men er alene en anderledes måde at organisere driften og fordele driftsressourcerne på. Eksempel: Sønderborg Kommune Helhedsplanen i Sønderborg Kommune har igennem tiden udviklet en strategi om, at det enkelte delprojekt under helhedsplanen organiseres tættest muligt på driftsopgaven med afsæt i en beskreven exitstrategi (hvad/hvem skal videreføre projektmedarbejderen eller anvende metodeudviklingen efter endt projektperiode). Fx er den pædagog, som er tilknyttet helhedsplanens værested for årige organiseret i kommunens Børn og Uddannelsesforvaltning, fordi det er her indsatsen forventes at skulle videreføres. Den boligsociale medarbejder i helhedsplanen, som er ansat til at vejlede beboerne, håndtere lettere konflikter mellem naboer etc., er imidlertid organiseret i boligorganisationen, fordi det er boligorganisationen, som forventes at videreføre denne indsats efter endt projektperiode. Når det gælder projektets fremdrift og resultater, refererer begge medarbejdere imidlertid til projektlederen for helhedsplanen. Denne model fremmer høj grad af gensidig projektintegration i både boligorganisationen og kommunen. Forebyggende og helhedsorienteret indsats fysiske-, sociale- og sundhedsmæssige indsatser skal tænkes sammen. Hvis det skal lykkes at ændre mærkbart på udviklingen i de udsatte boligområder og forhindre, at nye boligområder udvikler sig til at være udsatte, er det nødvendigt i højere grad at sætte ind med en tidlig, helhedsorienteret og langsigtet indsats. Kommuner og boligorganisationer bør i højere grad sætte fokus på de boligområder, hvor udviklingen viser tegn på at bevæge sig i den forkerte retning og sætte ind med en tidlig og forebyggende indsats. I den sammenhæng spiller civilsamfundet en vigtig rolle, fordi civilsamfundet netop i det forebyg- 10

13 gende arbejde har en masse ressourcer at byde ind med. Kommunerne kan derfor med fordel blive bedre til at inddrage civilsamfundet i det forebyggende arbejde og skabe forpligtende lokale samarbejder. Erfaringen viser, at hvis kommunen går foran, så er det langt nemmere at tiltrække også andre aktører, som fx det lokale erhvervsliv. Derudover er det helt afgørende for udviklingen i de udsatte boligområder, at kommuner og boligorganisationer bliver bedre til at tænke i helhedsorienterede løsninger. De problemer, som kendetegner de udsatte boligområder er komplekse, og der er ofte tale om, at socioøkonomiske, sundhedsmæssige og fysiske udfordringer går hånd i hånd. Det er derfor afgørende, at de boligsociale indsatser tænkes i sammenhæng med områdets fysiske indretning og den overordnede byplanlægning. Evalueringen af de mange boligsociale indsatser, som har fundet sted igennem de sidste år, viser, at de bedste resultater er opnået, når de sociale indsatser i et boligområde er tænkt sammen med fysiske forbedringer af boligområdet og en fysisk udvikling af bysamfundet som helhed. Udover at tænke indsatsen i de udsatte boligområder i sammenhæng med den generelle byplanlægning, er der også behov for at sammentænke de sociale og fysiske indsatser i et kriminalpræventivt perspektiv. Det kriminalitetsforebyggende arbejde, der laves over for børn og unge i mange udsatte boligområder, skal tænkes sammen med fysiske tiltag, som kan medvirke til at øge trygheden i boligområdet. Det kan være alt fra forbedringer af fællesarealer og adgangsveje, til simple løsninger med mere belysning eller fjernelse af beplantning. KL anbefaler: At kommuner og boligorganisationer sætter ind med en tidlig og forebyggende indsats i de boligområder, hvor udviklingen viser tegn på at bevæge sig i den forkerte retning. At de boligsociale indsatser i de udsatte boligområder, tænkes i sammenhæng med områdets fysiske indretning og den overordnede byplanlægning. At kommuner og boligorganisationer sammentænker sociale og fysiske indsatser i det kriminalpræventive arbejde. Eksempel: Lyngby-Taarbæk Kommune I Lyngby-Taarbæk Kommune er kommunen gået sammen med fire boligafdelinger og deres respektive organisationer, om en forebyggende indsats i boligområderne på baggrund af en bekymring for udviklingen i beboersammensætningen. Kommunen og boligorganisationerne er gået sammen med frivillige fra boligafdelingerne og fra andre lokale foreninger om at etablere en række klubber og andre fritidstilbud til børn og unge i områderne, samt at indrette faciliteter i lokalområdet, hvor beboerne kan dyrke motion og mødes omkring sociale begivenheder. 11

14 Eksempel: Aarhus Kommune Gellerupparken og Toveshøj i Aarhus Kommune skal ændres fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel. Dette skal ske gennem en helhedsorienteret indsats, som både indeholder en fortsat massiv og bredspektret social indsats og radikale fysiske forandringer, herunder ny infrastruktur, vejnet og kvarterer, nye arbejdspladser, erhverv og boliger, ny bypark og en ny gennemgående bygade. Projektet er det første af sin art i Danmark og indebærer, at Gellerup/Toveshøj om 20 år vil se markant anderledes ud end i dag. Området skal udvikles til en åben og multifunktionel bydel med en alsidig beboersammensætning og med tryghed og trivsel for alle så Gellerup bliver en del af Aarhus og Aarhus bliver en del af Gellerup. Eksempel: Københavns Kommune. I København udarbejder kommunen analyser over de fysiske forhold i hvert af de seks udsatte byområder, der er identificeret i byen. De fysiske analyser undersøger mulighederne for, om man med fordel kan skabe forbindelser i og gennem området, forbedre udearealer så flere opholder og bosætter sig i bydelene, og skabe et bedre samarbejde mellem boligorganisationernes og kommunens fysiske driftsindsatser i områderne. i beboersammensætningen. Flere af udlejningsredskaberne som fx kombineret udlejning, flyttehjælp og offentlig annoncering, er så nye tiltag, at de indtil videre kun er afprøvet få steder. Derimod er den kommunale anvisningsret, som blev indført i 1984, ifølge SFI s rapport benyttet af 52 kommuner. Kommunerne bliver imidlertid kritiseret for at anvise for mange udsatte borgere til boligafdelinger, som i forvejen er udsatte. Det er derfor nødvendigt, at kommuner og boligorganisationer indgår i tæt dialog og samarbejde omkring brugen af udlejningsredskaber. Det bør ske på baggrund af en konkret analyse af udbuddet, efterspørgslen og huslejeniveauerne i de almene boligområder, i den enkelte kommune. KL anbefaler: At kommuner og boligorganisationer indgår i tæt dialog og samarbejde omkring brugen af udlejningsredskaber. Brug af udlejningsredskaber til at påvirke beboersammensætningen. Igennem de seneste år er der løbende kommet nye udlejningsredskaber til med henblik på at tiltrække flere ressourcestærke beboere til de udsatte boligområder. SFI har for nyligt publiceret en analyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaberne, som viser, at særligt brugen af fleksibel udlejning kan skabe en varig ændring 12

15 Eksempel Københavns Kommune: I Københavns Kommune er der indgået en udlejningsaftale mellem kommunen og BL s 1. Kreds. Aftalen betyder, at fleksibel udlejning bruges aktivt i kombination med andre udlejningstyper, for at sikre social sammenhængskraft i de almene boligområder. Boligområder med mange beboere udenfor arbejdsmarkedet bliver fritaget for boligsocial anvisning og har en høj andel af fleksibel udlejning (op til 100 %). Resultaterne af den valgte strategi har været tydelige. F. eks. er andelen af beboere på overførselsindkomst i perioden faldet med 6,0 %-point i Tingbjerg/Utterslevhuse (fra 39,2 % til 33,2 %), og med 10,4 %-point i Mjølnerparken (fra 58,6 % til 48,2 %). Aftalen giver samtidig kommunen bedre muligheder for at hjælpe udsatte borgere, til en bolig, de kan betale i de lidt mere robuste boligafdelinger. Her bidrager fleksibel udlejning til en fortsat bæredygtig beboersammensætning, og almindelig ventelisteudlejning sikrer, at alle - uanset social status - har mulighed for at få en bolig. Eksempel Aarhus Kommune: Rosenhøj, der er en del af det udsatte boligområde Viby Syd i Aarhus Syd, fik i 2011 Social- og Integrationsministeriets Integrationspris 2011 for Årets Boligområde. I Rosenhøj arbejdes der helhedsorienteret med en intensiveret indsats: Der er vedtaget en omfattende fysisk helhedsplan, og der er en omfattende boligsocial indsats i gang i et samarbejde mellem Aarhus Omegn og Aarhus Kommune. Som noget helt særligt har kommunen og boligorganisationerne igangsat et 3 årigt udlejningsforsøg efter almen boliglovens 144, som har suspenderet den almindelige venteliste og kommunens dispositionsret over hver fjerde bolig. Alle ledigblevne boliger annonceres istedet i dagspressen, og som TV-spots. Der afholdes åbent hus arrangementer, og der er lavet en 3-rums udstillingsbolig, som er totalrenoveret og indrettet. Evalueringen af udlejningsforsøget viser en markant positiv effekt på beboersammensætningen, som følge af annonceringsudlejningen. Organisering Nedenfor præsenteres en række eksempler på, hvordan man kan organisere det boligsociale arbejde i kommunerne på det politiske og ledelsesmæssige niveau, på koordinerende niveau og på udøvende niveau. Eksempel: Kolding Kommune I Kolding Kommune er der nedsat en overordnet styregruppe for de tre helhedsplaner i kommunen, hvor direktørerne for de involverede boligorganisationer og direktørerne fra de relevante kommunale forvaltninger har sæde. For hver helhedsplan er der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem kommunen og boligorganisationen med en nedsat følgegruppe bestående af relevante fagpersoner fra kommunen inden for hvert af de overordnede indsatsområder i helhedsplanerne. Endvidere er der i de lokalområder, hvor der er en helhedsplan, nedsat kvarternetværk, som består af repræsentanter fra afdelingsbestyrelsen, kommunale institutioner og frivillige foreninger i lokalområdet, politiet, samt en socialrådgiver, en pædagogisk konsulent og en fritidskonsulent fra kommunen. Kvarter-netværkene mødes fire gange om året. Politiske sager vedrørende den boligsociale indsats behandles i kommunens socialudvalg. 13

16 Eksempel: Odense Kommune Odense Kommune har på det politiske niveau nedsat et 17, stk. 4 udvalg for Boligområder og Tryg By, med repræsentanter fra alle byrådets partier, repræsentanter fra boligorganisationerne, politiet, Integrationsrådet og Rådet for Socialt Udsatte. Udvalget mødes ca. en gang om måneden og er rådgivende for Økonomiudvalget. På det administrative niveau er der en strategigruppe med ledelsesrepræsentanter fra kommunens fem forvaltninger, boligorganisationerne og politiet. I begge fora drøftes problemstillinger og strategier for området. Boligorganisationerne i Odense er gået sammen om at etablere et fællessekretariat, som har til formål at styrke de boligsociale indsatser og initiativer og styrke relationerne til relevante samarbejdspartnere herunder Odense Kommune. Fællessekretariatet skal skabe bedre rammer og betingelser for det eksisterende boligsociale arbejde og for det forebyggende arbejde. Fællessekretariatet vil også være med til at sætte tydeligere fokus på den almene sektor generelt og konkret forbedre vilkårene for beboerne i de almene boligområder i Odense. Eksempel: Halsnæs Kommune I Halsnæs Kommune har man valgt at ansætte en koordinerende projektleder, som organisatorisk er placeret i direktionssekretariatet med reference til to direktører. Den koordinerende projektleder er dels ansvarlig for styringsdialogen, dels for de boligsociale helhedsplaner og er samtidig boligorganisationernes indgang til kommunen. Det boligsociale arbejde i kommunen (to boligsociale helhedsplaner) er organiseret i og styret af et fællessekretariat med fire boligsociale medarbejdere samt den koordinerende projektleder, som er ansvarlig for fremdrift og resultater i helhedsplanerne. Sekretariatet er netværksbaseret, det vil sige, uden fælles fysisk adresse, men der afholdes sekretariatsmøde to timer hver 14. dag, på skift hos de to involverede boligorganisationer og kommunen. Eksempel: Aalborg Kommune Der er i Aalborg Kommune ansat fire netværkskoordinatorer, som varetager den daglige koordination af det boligsociale arbejde i kommunen. I 2008 tog netværkskoordinatorerne initiativ til at danne Aalborg Boligsociale Forum. Aalborg Boligsociale Forum er dannet for at skabe netværk for erfarings- og vidensdeling og kompetenceudvikling. Forummet er for medarbejdere, der er ansat kommunalt eller i boligorganisationsregi. Medarbejderne leder, koordinerer og udfører boligsociale indsatser i Aalborg. I 2012 er der 32 medlemmer af forummet, som mødes ca. fire gange årligt, samt til temadage efter behov. Forummet arrangerer også workshops for frivillige på tværs af boligområderne. Aalborg Boligsociale Forum er en del af den boligsociale strategi i Aalborg Kommune. 14

17 KL anbefaler: At kommunerne i organiseringen af det boligsociale arbejde lægger vægt på følgende: At have en kommunal styringsmodel på det boligsociale område. At det boligsociale arbejde er tænkt sammen med de kommunale velfærdsydelser på social-, sundheds-, beskæftigelses- og det tekniske område. At ansvaret for det boligsociale arbejde er entydigt placeret på politisk og ledelsesniveau. At ansvaret for koordinering og opfølgning på det boligsociale arbejde er entydigt placeret i kommunen og at det boligsociale arbejde har et selvstændigt fokus. At der i kommunen er et stærkt og handlingsorienteret lokalt samarbejde mellem de centrale aktører i de udsatte boligområder. Dokumentation, effektstyring og evaluering Dokumentation og analyse. En vigtig vej til at styrke det boligsociale arbejde er ved at skabe en bedre dokumentation af de boligsociale udfordringer og udviklingen i de udsatte boligområder. Alle boligsociale indsatser bør bygge på solid dokumentation og en grundig analyse af behovene i de pågældende områder. I dag benyttes de boligsociale nøgletal, som laves af Danmarks Statistik, ofte som eneste dokumentation af behovet for en boligsocial indsats. Men dels er de boligsociale nøgletal altid forældede, dels er der en række nøgletal som ikke må trækkes, når en given boligafdeling har under 100 beboere, og dels er der en række væsentlige faktorer, som nøgletallene ikke fortæller noget om (fx indeholder de ingen oplysninger om børnene i afdelingen udover antallet). Flere af de store kommuner har allerede udviklet eller er i gang med at udvikle deres eget dokumentationsredskab, men dette er en stor opgave for den enkelte kommune. Der er derfor behov for, at der på nationalt plan udvikles et dokumentationsredskab, som den enkelte kommune kan sætte egne data ind i, og dermed følge udviklingen i de udsatte boligområder. KL anbefaler: At der på nationalt plan udvikles et dokumentationsredskab, som gør det muligt at følge udviklingen i de udsatte boligområder i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Eksempel: Aarhus Kommune I Aarhus Kommune er udviklet det Boligsociale Monitoreringssystem (BoSocData) i samarbejde med byens boligorganisationer/det Boligsociale Fællessekretariat. Systemets data foreligger på CPR-niveau, men aggregeres til boligområdeniveau og trækker på demografiske oplysninger, som kobles til en række udpegede indikatorer for særlige boligsociale problemstillinger. BoSocData anvendes til at overvåge udviklingen i de almene boligområder i Aarhus Kommune på forskellige boligsociale indikatorer, som vedrører beboersammensætningen, tryghed og trivsel. Dette muliggør en løbende kvantitativ sammenlignende status på de almene boligområders udsathed. Denne monitorering indgår som et væsentligt analytisk værktøj for kommunen og boligforeningerne, i forhold til at prioritere og målrette de boligsociale indsatser i de udsatte boligområder. Da datagrundlaget er CPR-baseret kan BoSocData endvidere anvendes til effektevalueringer af de igangsatte boligsociale indsatser. 15

18 Eksempel: Københavns Kommune. I Københavns Kommune er der udviklet Det Socioøkonomiske Københavnerkort, som er et interaktivt kort, der giver mulighed for at få et helhedsorienteret overblik over byen, idet fysiske og sociale faktorer vises i en sammenhæng. Kortet viser ikke de socioøkonomiske forhold for den enkelte boligafdeling, men det giver mulighed for, at man kan se boligafdelingerne i sammenhæng med det omkringliggende område. Det Socioøkonomiske Københavnerkort er et unikt redskab til at analysere og forstå byen i et helhedsorienteret perspektiv. Kortet er med til at danne grundlag for beslutninger om, hvor i byen der er behov for forskellige typer af indsatser, og har bl.a. været et led i udarbejdelsen af Københavns Kommunes Politik for Udsatte Byområder, hvor kommunen har udpeget, hvor der skal sættes ind med helhedsorienterede indsatser. Man kan blandt andet se, hvordan indkomstniveauet, uddannelsesniveauet og forskellige boligforhold fordeler sig i byen altså forskellige socioøkonomiske faktorer, som har indflydelse på byen og dens udvikling. Desuden viser kortet, hvor i byen der på nuværende tidspunkt udføres helhedsorienterede indsatser såsom boligsociale helhedsplaner og områdefornyelser. Effektstyring. Ligesom i mange andre dele af samfundet har kravene til effektstyring, dokumentation og evaluering vundet indpas i det boligsociale felt. Det boligsociale felt har traditionelt været præget af kvalitative evalueringer af enkeltindsatser. Der er derfor en række udfordringer forbundet med at indføre effektstyring i det boligsociale arbejde. To af de største udfordringer er, at der ikke findes særlig meget dokumentation på området, og at det er vanskeligt at måle effekten af de boligsociale indsatser. Flere kommuner er imidlertid i gang med at udvælge en række indikatorer, som de vil måle deres boligsociale indsats på. Udvælgelsen sker med udgangspunkt i de data, som er tilgængelige i kommunen. Det er imidlertid meget forskelligt, hvilke data kommunerne har adgang til og mulighed for at samkøre uden at komme i strid med registerloven. De syv største kommuner har over de sidste to år haft et 7-kommune samarbejde med det formål, at udveksle erfaringer om brug af indikatorer til at måle på den boligsociale indsats. På baggrund af kommunernes erfaringer og SFI s pilotprojekt, som netop har fokus på udvikling af boligsociale indikatorer, bør der udpeges en række relevante indikatorer, som den boligsociale indsats fremover skal måles på. Disse indikatorer skal tænkes sammen med det dokumentationsredskab, som er beskrevet ovenfor. Dermed får kommunerne et redskab, som de dels kan bruge til at følge udviklingen i de udsatte boligområder, og dels kan bruge til at måle på effekten af den boligsociale indsats. Det er vigtigt, at redskabet bygges op, så de nødvendige data kan trækkes nationalt (fx i Arbejdsmarkedsstyrelsen) og/eller lokalt i kommunerne. Det er vigtigt, at der udvælges få indikatorer, så det også bliver et overkommeligt arbejde for de mindre kommuner at trække og analysere de nødvendige data. De større kommuner med behov for mere detaljerede effektmålinger skal dog have mulighed for at udbygge indikatorerne. KL anbefaler: At der i sammenhæng med udviklingen af et dokumentationsredskab på det boligsociale område, udvælges en række relevante indikatorer, som den boligsociale indsats fremover skal måles på. 16

19

20

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 1 Boligpakken 7000 6000 5000 4000 Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 3000 2000 1000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2 Renoveringer 2.640 mill.kr.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Kommunernes rolle i det boligsociale arbejde

Kommunernes rolle i det boligsociale arbejde Kommunernes rolle i det boligsociale arbejde V/ Mia Jauernik, boligsocial koordinator i Sønderborg Kommune & Kathrine Bek Nyboe, boligsocial konsulent i KL Hvad undrer dig? Er du i dit boligsociale arbejde

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10 Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE

DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE Bertil Michael Mahs, Sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus STAT, MARKED OG CIVILSAMFUND DET BOLIGSOCIALE FÆLLESSEKRETARIAT INDSATSOMRÅDER 2011-2015

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Lotte Jensen Professor Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS lje.lpf@cbs.dk

Læs mere

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune JOBPROFIL Skolechef, Roskilde Kommune 1. Indledning Roskilde Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny skolechef. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS,

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd 1. Resume Boligforeningen Århus Omegns

Læs mere

SSP i Vordingborg kommune

SSP i Vordingborg kommune SSP i Vordingborg kommune Forslag til strategi og struktur for SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune Det følgende er en præcisering og justering af SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune, så det vil være

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Fremtidens Gellerup og Toveshøj

Fremtidens Gellerup og Toveshøj Forår 2010 Fremtidens Gellerup og Toveshøj en attraktiv bydel i Århus Århus Kommune En plan for fremtidens Gellerup og Toveshøj er i høring nu 2 Kære læser Indtil 7. maj er en dispositionsplan for fremtidens

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HØMARKEN. Initiativaftale mellem Svendborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HØMARKEN. Initiativaftale mellem Svendborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM HØMARKEN Initiativaftale mellem Svendborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD. Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD. Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Projekt Ny organisationsstruktur

Projekt Ny organisationsstruktur 1. Vision Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i fremdrift, der prioriterer udvikling, vækst og nytænkning. Med borgeren i centrum skal kommune til stadighed udvikles, således at borgerne opnår den bedst

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Boligsocial STRATEGI OG HANDLINGSPLAN

Boligsocial STRATEGI OG HANDLINGSPLAN Boligsocial STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2014 2015 Introduktion Som almen boligorganisation er hovedopgaven at sikre gode boliger til alle i samfundet til en rimelig pris. Men det skal ikke alene være gode

Læs mere

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede?

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? BL s 1. kreds - Kredskonference 2014 Workshop Lørdag den 22. marts 1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? Gruppe 1A

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER

DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER Boligsocialt Serviceeftersyn Tverskov Kommunikation & Udvikling Udviklingsnotat september 2015 DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER Flytter der flere ressourcestærke borgere ind? Har I nok fokus

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere